Indberetningspligt efter kontrollovens § 10 B omfatter som nævnt i afsnit 2.2 også de overdragelser af obligationer og rentekuponer, der finder sted mellem personer m.v., der ikke er registrerede som indberetningspligtige vedrørende køb og salg af obligationer. Indberetningspligten omfatter samtlige overdragelser af den nævnte art, hvor mindst én af parterne har bopæl eller hjemsted her i landet.
Indberetningspligten påhviler den af parterne, der beholder eller får overdraget rentekuponen vedrørende den førstkommende termin. Til brug for indberetningen anvendes blanket nr. 03.079 - se afsnit 4 Dataindhold.
Indberetningen kan dog foretages af en indberetningspligtig, der måtte formidle overdragelsen. I dette tilfælde kan blanket nr. 03.022 (indv 2206), anvendes - se afsnit 4 Dataindhold.