Tilmeldings- og indberetningspligten for obligationskonti/rentekuponer omfatter efter skattekontrollovens § 10 A , offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer.
Indberetningspligten omfatter indløsning af rentekuponer (tilskrivning af renter) og den pågældende obligations kursværdi.
Der skal ikke foretages indberetning af præmieobligationer.
Indberetningspligten omfatter foruden de nævnte pengeinstitutter m.fl. alle andre, der indløser rentekuponer eller tilskriver renter, fx selskaber der indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende egne obligationer.