Der kan være behov for at foretage ændringer til tidligere indberettede og godkendte renteoplysninger.

Indberetning af ændringer til tidligere godkendte og registrerede indberetninger foretages på følgende måde:

FTPS-Gateway - TS-tele - Maskinelt læsbart medie - Blanketter (samme blanket som ved almindelig indberetning).

Der kan typisk være tale om korrektion af et for lille eller for stort indberettet rentebeløb. Der kan også være tale om rettelser vedrørende renter, der er indberettet på et forkert personnummer, kontotypekode eller anden fejlagtig oplysning.

For delsystem OBLG (obligationer) foretages rettelse ved nulstilling af den oprindelige indberetning, og en ny indberetning med samtlige oplysninger - se afsnit 7.7.

For øvrige delsystemer:

Korrektion af indberettede beløb sker normalt ved, at der korrigeres med den positive eller negative forskel mellem det tidligere indberettede beløb og det korrekte beløb. Alle forkerte beløb korrigeres på samme blanket. I beløbsfelter, der ikke skal korrigeres, angives 0 (nul).

Ved rettelse af andet end beløb, eksempelvis rettelse af cpr-nr., kontotypekode, rentefod, restløbetid, skal den oprindelige indberetning altid nulstilles ved en indberetning, hvor der i beløbsfelterne udfyldes med modsat fortegn af tidligere indberetning, før der foretages en ny korrekt indberetning. Se afsnit 7.1

Ved rettelse af restgæld skal der altid indberettes oplysning om restløbetid og rentefod, hvis der tidligere er indberettet oplysning herom.

Endvidere må der kun indberettes rettelse til en kursværdi, såfremt der tidligere er indberettet en kursværdi.