Indberetninger af renter m.m.  gennemgår efter modtagelsen i Skattestyrelsen en indgangstest for eventuelle fejl og mangler i de indberettede oplysninger.

Er det indsendte materiale fejlbehæftet, således at maskinel behandling ikke kan foretages på tilfredsstillende måde, kan Skattestyrelsen afvise materialet og forlange genindberetning.

Rettelsesprocedurer for gennemgående fejl kan eventuelt aftales med:

Skattestyrelsen
Center for eKapital 
Tlf.: 72 38 02 10.
ekapital@sktst.dk

Konstateres der fejl i de indberettede oplysninger, vil fejlbehæftede indberetninger blive udskrevet på fejlliste.

Ved indberetning på fil, sendes fejllisten til den adresse,  som er angivet i startindividet for det enkelte delsystem. Adressen skal relatere sig til brugernummeret. Fejllisten udskrives i nummerorden efter henholdsvis "brugernummer" og indberetningspligtiges cvr-/se-nr. For pengeinstitutter endvidere i bankregistreringsnummerorden. Materialet sendes til edb-bruger (brugernummeret), der videresender til den indberetningspligtige.

Ved indsendelse på tape vil fejlliste ligeledes blive udskrevet på tape. Se filstruktur for fejlliste på tape i årsbrev 2016

Fejlnummertabel med oversigt over de enkelte fejlnumre findes ligeledes i årsbrev 2016

Manuelle indberetninger udskrives på samme fejlliste som de maskinelle indberetninger under brugernummer: 6789. Fejllisterne sendes til den indberetningspligtige.