For at sikre, at materialet har den nødvendige kvalitet, bør den indberetningspligtige indsende testmateriale.
Brugerbåndstesten foregår i ugerne 47, 48, 49 og 50. Alt materiale, der modtages i denne periode, opfattes som testmateriale. Der foregår IKKE produktionskørsler i de nævnte uger.
Vi anbefaler, at testmaterialet indsendes til den første testuge, så der er mulighed for at få kørt en ny test, hvis det er nødvendigt. Under punkt 5.8 Tidsplan fremgår fristen for indsendelse af testmaterialet.
Afvikling af testen vil bliver præciseret i nyhedsbrev som vil blive offentliggjort i løbet af efteråret.
Testmaterialet kan indsendes på et fysisk medie eller via FTPS Gateway.
FTPS-GATEWAY
Når testmaterialet bliver indsendt på FTPS-Gateway, skal Skattestyrelsen have oplyst en kontaktperson, som kan kontaktes i forbindelse med testen. Oplysningen skal sendes til eKapital@sktst.dk. Mailen skal også indeholde oplysning om delsystem og filstørrelse.
Fysiske medier skal sendes til følgende adresser:
CSC Danmark A/S
Retortvej 8
2500 Valby
Att. Båndbiblioteket
Disketter, USB-stik og CD-rom skal sendes til:
Strålfors
Midtager 33
2605 Brøndby
Att. Konverteringen
Materialet skal være tydeligt mærket med "Test
Testmaterialets indhold/behandling
Testmaterialet bør omfatte 100 (min.) - 500 (max.) indberetninger af forskellige typer.
Data skal have realistiske værdier, dvs. korrekte personnumre og realistiske beløb. Testmaterialet skal produceres under samme systemmæssige forudsætninger som det egentlige materiale.
Skattestyrelsens godkendelse eller eventuelle kommentarer til testmaterialet får den indberetningspligtiges kontaktperson pr. mail.