Denne vejledning indeholder regler om de renteindberetningspligtiges tilmeldings- og indberetningspligt i henhold til Skattekontrolloven, samt bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven nr. 890 af 10/7 2015 med senere ændring ved bekendtgørelse nr. 542 af 30/5-2016.
Tilmeldings- og indberetningspligten påhviler renteoplysningspligtige institutter m.v., der modtager indskud, yder eller formidler lån, modtager pantebreve i depot til forvaltning, indløser rentekuponer, tilskriver renter af obligationer m.v. eller formidler overdragelse af obligationer m.v. Overdragelse af låne- og kreditorrettigheder sidestilles med etablering af lån.
Med hensyn til nærmere afgrænsning henvises til de særskilte afsnit A - E.
De indberetningspligtige skal foretage registrering af cpr- eller cvr-/se-nr. samt navn og adresse for indskydere/låntagere m.fl. Identifikationsoplysninger samt oplysninger om ydede eller tilskrevne renter m.m. skal indberettes til Skattestyrelsen.
Denne registrerings- og indberetningspligt omfatter også udlændinge, hvor der dog gælder særlige regler med hensyn til registreringspligten, jf. afsnit 3.
Årsindberetning skal ske senest 20. januar i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører.
De indberetningspligtige skal tilmelde sig Skattestyrelsens indberetningsordning vedrørende rentekontrol og i det følgende forstås ved indberetningspligtige de virksomheder, der er omfattet af indberetningspligten efter en eller flere af bestemmelserne i skattekontrolloven.
Spørgsmål vedrørende vejledningen kan stilles til center for ekapital - ekapital@sktst.dk eller tlf. 72 38 02 10.
Vejledningen er tilgængelig på www.skat.dk/ekapital. Blanketter til manuel indberetning af renteoplysninger kan fås ved henvendelse til center for ekapital - ekapital@sktst.dk
Skattestyrelsen udstiller liste over samtlige i den danske værdipapircentral indskrevne værdipapirer med angivelse af papirtype (aktie, tegningsret, obligation, struktureret obligation, typen af investeringsforening mv.).
Oversigterne leveres for 2016 i 5 udgaver:
- Første udgave sammen med "Årsbrevet 2016" (ca. 1. juli 2016)
- Anden udgave medio august 2016
- Tredje udgave medio november 2016
- Fjerde udgave primo januar 2017
- Femte udgave medio februar 2017
NB: For listen gælder det, at klassifikationer er dem som de udstedelsesansvarlige udbydere (selskaberne og investeringsforeningerne/afdelingerne/andelsklasserne) har foretaget om sig selv, gennem det klassifikationssystem som VP har stillet til rådighed. Dette betyder, at klassifikationerne ikke er verificeret af Skattestyrelsen.
Vær fortsat opmærksom på muligheden for tilmelding til nyhedsmail fra Skattestyrelsen målrettet mod ekapital
Tilmelding kan foretages på følgende måde:
For at tilmelde jer nyhedsmailen, skal I:
Klik ind på www.skat.dk
Klik på Nyheder nederst på siden
Klik på Tilmeld nyhedsbrev
Klik (eksempelvis på) Opret personlig nyhedsmail
Udfyld formularen og klik på Opret.
Nu er der logget på:
Klik på Tilpas nyhedsmail ude til venstre
Vælg Erhverv
Vælg Emnestruktur
Vælg Indberetning, ind- og udbetaling samt modregning
Sæt "hak" i eKapital og klik på GEM
Log af
Hvis I allerede har tilmeldt jer Skattestyrelsens nyhedsmail, skal I tilrette det på følgende måde:
Klik ind på www.skat.dk
Klik på Nyheder nederst på siden
Klik på Tilmeld nyhedsbrev
Log på
Og følg vejledning overfor fra "nu er der logget på".