Dato for offentliggørelse
30 Jun 2018 10:44
Serienummer
S nr. 51
Resumé

Vejledningen forklarer, hvordan man foretager indberetning til Skattestyrelsen om beholdninger af aktier. Aktier som er optaget til handel på et reguleret marked og aktier som ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Vejledningen er nu opdateret med de ændringer der fremgår af årsbrevet vedrørende indkomståret 2016.

Hvad er nyt?

I version 1.2:

Styrelsesnavn og mailadresser er opdateret. Vejledningen er derudover uændret.

I version 1.1:

Ny indberetningspligt vedrørende selskabers køb, salg og beholdninger af aktier. 
Ved lov nr. 1376 af 16. december 2014, blev indberetningspligten udvidet til også at omfatte selskabers køb, salg og beholdning af aktier. Der er således samme indberetningspligt vedrørende personer og selskaber - dvs. at både deponerede aktier der er og ikke er optaget til handel på et reguleret marked er omfattet af indberetningspligten.

For udenlandske selskaber, der har depot i Danmark, men ikke har et dansk CVR- eller Se.nr., skal indberetningen foretages i overensstemmelse med retningslinjerne for valutariske udlændige.

Pligten er gældende for indkomståret 2016.

Indberetningspligt af alle ejere på nye depoter. 
Opmærksomheden henledes på, at der i forbindelse med oprettelse af depoter den 1. januar 2016 eller senere, hvor der er mere end to ejere, er pligt til at indberette identiteten på alle ejere.

Indførelse af TINTypekode 3 fra 1/1-2017 til brug fra og med årsultimoindberetningen for 2016.
TINtypekode 3 anvendes, når det på trods af rimelige anstrengelser ikke har været muligt at indhente alle de krævede identifikationsoplysninger på kunden.

Ved indberetning med TINtypekode 3 skal landekoden er forskellig fra DK. Fornavn og efternavn skal endvidere være udfyldt, for at indberetningen ikke afvises. Der indberettes i øvrigt alle de identifikationsoplysninger på kunden, som man er i besiddelse af.

Opmærksomheden henledes på, at selvom der ikke sker afvisning af indberetningen, vil kunderegisteringen stadig være mangelfuld og dermed ikke opfylde kravene til indberetningspligten. Den indberetningspligtige forventes derfor at fortsætte med at søge de manglende oplysninger indhentet. Der bør mindst én gang årligt tages kontakt til kunden med henblik på at indhente de manglende oplysninger.                         

Når ejeren af kontoen/depotet på et senere tidspunkt bliver korrekt identificeret, skal indberetningen efterfølgende ske på normal vis.

Ophævelse af skattekontrollovens §8X.
Skattekontrollovens §8X blev ophævet med virkning fra 1.1.2016. Som følge heraf er der indført en ny hjemmel til indberetning af udenlandsk identifikationsnummer (TIN) jf. bekendtgørelse nr. 542 af 30/5-2016.

Opmærksomheden henledes på, at det ikke længere er nok at oplyse fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt den pågældende stat udsteder identifikationsnumre. Pligten til at oplyse identifikationsnummer (TIN) er udvidet, så den også omfatter udenlandske selskaber.

Det gælder for depoter og konti der er oprettet/aftalt efter d. 1/7-2016 eller hvis depoter/konti oprettet før 1/7-2016 ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og ejeren.

Test og produktionsperioder.
Bemærk test og produktionsperioder er ændret, se afsnit "Tidsplan."

ISBN-nummer
978-87-417-0184-4
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen