Indhold

Afsnittet beskriver varebestemmelserne for toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt retsgrundlaget på området.

Afsnittet indeholder:

  • Formål og retsgrundlag
  • Ressortmyndighed
  • Hovedregel - forsendelser med en erhvervsdrivende involveret
  • Undtagelse - privat rejsegods samt rent private gaveforsendelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Formål og lovgrundlag

Formålet med denne varebestemmelse er at forhindre krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder (varemærkeforfalskning mv.) i forbindelse med indførsel, udførsel eller transit af EU's toldområde, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013.

Toldmyndighederne kan på begæring eller af egen drift tilbageholde varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed. Begæringer fra rettighedshaverne skal fremsættes i form af en særlig anmodningsblanket kaldet "anmodning om indgriben", jf. nedenstående Kommissionsforordning (EU) nr. 2018/582 af 12. april 2018. 

Formålet er på EU's ydre grænser at forhindre indførsel, udførsel eller transit af varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, idet disse varer undergraver den lovlige handel og dermed legale arbejdspladser i EU, ligesom mange af disse varer kan have store sundheds- eller sikkerhedsmæssige konsekvenser for forbrugerne.

Det er i dag også veldokumenteret, at systematiske IPR-krænkelser udgør en væsentlig indtægtskilde for kriminelle netværker. Forordning 608/2013 fastsætter derfor, at toldmyndighederne i medlemslandene skal medvirke til at bekæmpe handlen med disse varer.

EU regulering

  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 608/2013 af 12. juni 2013
  • Kommissionens forordning (EU) nr. 1352/2013 af 4. december 2013, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 2018/582 af 12. april 2018.

Nationale bestemmelser

  • ►◄
  • LBK nr. 177 af 21/02/2017 om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder

Ressortmyndighed

Ressortmyndighed for denne varebestemmelse er Toldstyrelsen.

Hovedregel - forsendelser med en erhvervsdrivende involveret

Toldstyrelsen tilbageholder varer, som mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede, hvilket bl.a. kan ske ved:

  • Import af varer til EU, herunder varer, der indfortoldes fra toldoplag.
  • Eksport af varer fra EU
  • Varer, der transiterer EU's toldområde

Toldstyrelsens procedure i sager, hvor der er mistanke om varemærkeforfalskede varer

Når rettighedshaver har indgivet en anmodning om indgriben

Når Toldstyrelsen har tilbageholdt varer, der er under mistanke for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede, skal medarbejderen kontakte det firma (rettighedshaveren), der har rettigheden til det pågældende varemærke eller design mv. Formålet med henvendelsen er at undersøge, om der er tale om varer, der krænker firmaets rettigheder. Hvis rettighedshaveren bekræfter, at der er tale om varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, og samtidig meddeler, at de ønsker at gå videre med sagen, så får rettighedshaveren udleveret navn og adresse på importøren af varerne.

Når Toldmyndighederne tilbageholder varer af egen drift (ingen anmodning)

Toldmyndighederne kontakter rettighedshaver, og rettighedshaver har herefter en frist på 4 arbejdsdage til at indgive en anmodning om indgriben, jf. forordning 608/2013, artikel 5, stk. 3, for at få opretholdt tilbageholdelsen af varerne.

Hvis ikke Toldmyndighederne indenfor én arbejdsdag kan finde en rettighedshaver, skal varerne frigives.

Den videre proces

Rettighedshaveren vil derefter henvende sig til importøren om, hvordan sagen kan løses, inden for den frist på 10 arbejdsdage, som forordningen har fastsat.

I mindre sager sker det ofte ved, at der indgås et forlig om, at de varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer bliver destrueret. Der kan dog også blive tale om erstatning til rettighedshaveren, fordi rettighederne er blevet krænket.

Hvis importøren og rettighedshaveren ikke kan blive enige om et forlig, så skal rettighedshaveren indbringe sagen for domstolene, hvis vedkommende fortsat ønsker at forfølge sagen.

Rettighedshaveren har dog også mulighed for at anmode Toldstyrelsen om at destruere piratkopier efter en særlig procedure, der kan anvendes i de sager, hvor varemodtageren ikke direkte har modsat sig, at varerne destrueres. Denne procedure anvendes typisk i de sager, hvor varemodtager ikke reagerer på henvendelser fra rettighedshaveren.

Ved småforsendelser (tre eller færre genstande eller en bruttovægt på mindre end to kilo) kan der efter anmodning fra rettighedshaveren anvendes en forenklet procedure, hvorefter varer, der er under mistanke om at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede, kan destrueres af Toldstyrelsen uden først at kontakte rettighedshaveren. Såfremt importøren ikke indvilliger i, at varerne kan destrueres af Toldstyrelsen, så skal der dog rettes henvendelse til rettighedshaveren, jf. ovenstående procedure.

Nærmere oplysninger kan findes på jegvælgerægte.dk, som er en fælles hjemmeside for de danske myndigheder, som beskæftiger sig med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. På hjemmesiden kan der bl.a. findes information til forbrugere og virksomheder samt ses eksempler på domme i sager vedrørende varemærkeforfalskede og piratkopierede varer.

Undtagelse - privat rejsegods samt rent private gaveforsendelser

Toldstyrelsen skal ikke gribe ind over for varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, når alle disse betingelser er opfyldte:

  • Varerne indføres af rejsende i deres personlige bagage.
  • Varerne har ikke erhvervsmæssig karakter, hvilket betyder, at der skal være tale om varer til eget brug.
  • Værdien af varerne overstiger ikke 3.250 kr. Se toldreglerne for rejsende fra lande udenfor EU.

Rent private gaveforsendelser

Hvis der er tale om rent private gaveforsendelser fra én privatperson til en anden privatperson, og der ikke er indikationer af, at der er tale om et forsøg på omgåelse[1], så skal toldmyndighederne ikke gribe ind, jf. Rådsforordning 608/2013 og den fælleseuropæiske immaterialret, idet toldmyndighedernes forpligtelse til at gribe ind gælder for erhvervsmæssige forsendelser. Den fælleseuropæiske immaterialret gælder således alene "in the course of trade", eller på dansk "i handelsmæssige/erhvervsmæssige forhold".

Det ses desværre ofte, at erhvervsmæssige forsendelser, eksempelvis varer bestilt af en privatperson via internettet, fejlagtigt angives som "gifts" ved afkrydsning på den forenklede postangivelse for at minimere risikoen for, at varen tilbageholdes af toldmyndighederne.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området. 

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-98/13

En privatperson bosiddende i DK bestiller via internettet et "Rolex ur" i en kinesisk internetbutik. Ved ankomsten til DK bliver pakken kontrolleret i tolden som efterfølgende suspenderer frigivelsen af uret, idet der er en mistanke om, at uret er varemærkeforfalsket. Det blev senere bekræftet, at der var tale om en varemærkeforfalskning.

EU Domstolen når frem til, at forordning nr. 1383/2003, skal fortolkes således, at indehaveren af en intellektuel ejendomsrettighed (her Rolex) til en vare, der er solgt via en internetbutik i et tredjeland til en person bosat i EU, på det tidspunkt hvor varen kommer ind på en medlemsstats område, er omfattet af den beskyttelse der er sikret Rolex ved forordning nr. 1383/2003, alene af den grund, at varen er blevet købt.

Ud over at "forordningen om toldmyndighedernes indgriben overfor varer der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder" beskytter rettighedshaverne ved erhvervsmæssigt import, så gælder denne beskyttelse også ved privates køb af varemærkeforfalskede/piratkopierede varer, købt over internettet i et tredjeland.