Hvis afgangstoldstedet ikke har modtaget en ankomstmeddelelse senest 7 dage efter frembydelsesfristens udløb, sendes en rykkermeddelelse (IE140) til den ansvarlige for proceduren, hvis der på forsendelsen ikke er tilstrækkelige oplysninger (fx modtagerens navn og adresse) til, at der kan først kan sendes en rykkermeddelelse til bestemmelsestoldstedet.

Hvis bestemmelsestoldstedet ikke har besvaret rykkermeddelelsen, eller hvis der modtages et negativt svar fra bestemmelsestoldstedet, sendes rykkermeddelelsen ligeledes til den ansvarlige for proceduren. Der skal i alle tilfælde sendes en rykkermeddelelse til den ansvarlige for proceduren senest 28 dage efter afsendelse af rykkermeddelelsen til bestemmelsestoldstedet. Efter opgraderingen af NCTS fase 5 ændres perioden til 35 dage.

Den ansvarlige for proceduren har i alle tilfælde en frist på 28 dage til at besvare rykkermeddelelsen.

Bemærk! NCTS udfases og Toldstyrelsen overgår til nyt it-system til toldangivelser, systemet kaldes DMS (Declaration Management System). Oversigt over toldsystemerne findes på toldst.dk/toldsystemer