Dato for udgivelse
04 Apr 2016 08:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Mar 2016 13:27
SKM-nummer
SKM2016.144.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
15-3284294
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Strukturerede fordringer – certifikat - aktieindeks - fradragsbegrænsning
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at et selskabs tab på Bull-certifikater skulle anses for tab på strukturerede fordringer, der kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden fradragsbegrænsninger, idet certifikaterne fulgte et aktieindeks vedrørende børsnoterede porteføljeaktier.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 29
Kursgevinstloven § 31

Reference(r)

Kursgevinstloven § 29
Kursgevinstloven § 31

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, C.B.1.8.2 Strukturerede fordringer

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, C.B.1.8.4.1 Tabsfradragsbegrænsning

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at Spørgers tab på Certifikaterne kan fradrages i Spørgers skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1?

Svar

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har realiseret et tab på et finansielt instrument. Spørger ønsker i den forbindelse at få afklaret, om tabet kan medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Spørger er et anpartsselskab stiftet i 2014. Selskabets primære aktivitet er at drive IT-virksomhed. Spørger er 100 % ejet af et holdingselskab. Holdingselskabet er ejet af en fysisk person, der tillige er direktør i Spørger.

Investering i finansielle kontrakter

Spørger har foretaget en række investeringer via nordnet.dk. Nordnet Bank er en bank, hvorigennem investorer - blandt andet via internettet - kan foretage investeringer i forskellige produkter.

Spørger fortog i 2015 investeringer i produkterne "Bear OMX X15 SG 2" og "Bull OMX X15 SG", herefter benævnt "Certifikaterne".

Produktet er et såkaldt certifikat, som følger udviklingen i det svenske OMXS30 aktieindeks. Dette er nærmere et aktieindeks for de 30 mest handlede aktier i svenske selskaber, der er børnoterede på Stockholmsbörsen i Stockholm, Sverige.

Ved investering i certifikatet opnår investoren en gearing på 15. Herved forstås, at den investerede kapital er større end den kapital, der er bogført hos Spørger. Spørger har således optaget lån i forbindelse med investeringen, således at selskabet selv har fremskaffet 1/15 del af investeringen og lånefinansieret 14/15.

Der er primært investeret i såkaldte Bull-certifikater. Ved Bull-certifikater realiserer investoren en fortjeneste, såfremt det underliggende aktiv stiger. Ved Bear-certifikater realiserer investoren en fortjeneste, såfremt det underliggende aktiv falder.

I forbindelse med investeringen har Selskabet indhentet Final Terms. Spørger har ikke ud over Final Terms modtaget yderligere information omkring Certifikaterne. Final Terms består af hovedaftale på engelsk, et "Summary of the programme" på engelsk og en enslydende "Sammenfatning av programmet" på svensk. Dokumentpakken er den aftale, hvori udstederen af Certifikaterne opnår ret til at udstede Certifikaterne, og er således ikke en aftale mellem Spørgerne og Nordnet. Dokumentpakken indeholder dog en beskrivelse af Certifikaterne.

Af "Summary of the programme" fremgår bl.a. om de pågældende Certifikater, at Certifikaterne er "Index Linked Warrants", at valutaen er svenske kroner, at Certifikaterne kan udbydes via Nordic Derivatives Exchange (NDX), der er et reguleret marked for finansielle aftaler i henholdsvis Sverige, Finland og Norge, at Certifikaterne er udarbejdet med henblik på brug af gearing, at udløbsdatoen for aftalen er den 21. januar 2033, at Certifikaterne afregnes kontant, og at det underliggende aktiv/marked er OMX Stockholm 30 Index. Videre fremgår det, at der er aftalt en formel for den endelige afviklingspris.

Spørger foretog i perioden 8. maj 2015 til 24. september 2015 en række køb og salg af Certifikater. Det bemærkes for god ordens skyld, at Spørger tillige købte og solgte få Bear OMX x15 SG, men der er alene realiseret et mindre tab vedrørende disse (11.313 kr.).

Certifikaterne indeholder ikke en stop-loss (tabsbegrænsning) funktion, så samtlige handler er håndteret manuelt af Spørger.

Certifikaterne kan ikke opfyldes ved levering af det underliggende aktiv (aktieindekset OMX Stockholm 30 Index). Certifikaterne er således separeret fra det underliggende aktiv, hvilket blandt andet tillige fremgår af den gearingseffekt, som er indeholdt i Certifikaterne samt oplysningen i Summary of the programme C.17 om, at Certifikaterne afregnes kontant.

Samlet har Spørger ved handel med Certifikaterne realiseret et tab på 1.061.121 kr

Handel med Certifikaterne er ikke sædvanlig del af Spørgers virksomhed og har ikke direkte forbindelse til Spørgers drift af virksomhed med webudvikling samt hosting af diverse hjemmesideløsninger.

Spørger ønsker nu en afklaring af, om dette tab kan fradrages i Spørgers øvrige indkomst, eller om tabet er kildeartsbegrænset.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger anmoder om, at SKAT kan bekræfte, at Spørgers tab på Certifikaterne kan fradrages i Spørgers skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Til støtte herfor er anført, at Certifikaterne har store ligheder med de såkaldte CFD-kontrakter, som nærmere er investeringsprodukter, der tillader investorer at spekulere i prisudviklingen på andre finansielle produkter, uden at investoren ejer det underliggende finansielle aktiv. CFD-kontrakter er blandt andet beskrevet i "2013-årsbrev vedrørende indberetning om finansielle instrumenter mv.", som er tilgængelig på SKATs hjemmeside. 2013-årsbrevet henvender sig til de banker mv., som er pålagt indberetningspligt. Nedenstående fremgår af underafsnittet benævnt "Hvilke kontrakter og aftaler er omfattet af KGL § 29":

"CFD- kontrakter kan principielt baseres på alt med en rimelig sikker prissætning. CFD- kontrakter behandles i videst muligt omfang som det underliggende aktiv, dvs. de fleste karakteristika/hændelser på det underliggende aktiv oftest forsøges kopieret til CFD- kontrakten. Det betyder for aktiebaserede CFD- kontrakter at alle selskabshændelser (i det omfang det er muligt) også påvirker CFD- kontrakten. Dette er i særdeleshed relevant ved udbytteudbetalinger, hvor sælgeren af CFD- kontrakten vil betale et syntetisk udbytte til køberen af CFD- kontrakten. Også fondsaktieudstedelse og aktiesplit vil påvirke aktiebaserede CFD- kontrakter.

Løbetid mv.: CFD- kontrakter er tidsubegrænsede, dvs. efter investors eget valg. Investor kan således være eksponeret overfor kursudviklingen i det underliggende finansielle produkt, så længe investor ønsker det.

Hvis det underliggende produkt suspenderes, afnoteres eller lignende kan det imidlertid have den praktiske betydning, at CFD- kontrakter baseret på produktet må tvangsafvikles.

Gearing: En udbyder af CFD- kontrakter kan vælge, at investor alene skal stille en del af kontraktens værdi til sikkerhed for investeringen. Dette vil resultere i, at investor for en forholdsmæssig lavere investering vil få en fuld eksponering overfor kursudviklingen i det underliggende produkt. Dette benævnes ofte gearing. Mængden af sikkerhed kædes ofte sammen med risikoen på det underliggende aktiv (herunder produktets volatilitet og likviditet). Ved aktiebaserede CFD- kontrakter kræves ofte mellem 10 % og 50 % sikkerhed (ved aktieindeks kræves ned til 5%).

NB: Som modydelse for gearingen betales en omkostning. En omkostning som ofte benævnes rente, men som SKAT har defineret som en handelsomkostning der indgår i opgørelsen af avance/tab på CFD - kontrakten.

Afregning/kontoudtog: Afregningen sker uafhængig af de løbende omkostninger. Afregningen har først afsmittende virkning på investors konto, når den afsluttes. Dvs. de urealiserede gevinster der beskattes løbende efter lagerprincippet ikke kan udledes af kontoudtoget."

Som det fremgår af ovenstående, er en CFD-kontrakt et instrument, som baseres på et underliggende produkt, som har en rimelig sikker prissætning. Endvidere er kontrakten tidsubegrænset og vil typisk indeholde en gearing samt et vederlag til udbyderen.

Det følger af det ovenfor beskrevne vedrørende CFD-kontakter, at CFD-kontrakter er tidsubegrænsede. Det følger af Summary of the programme C.16, at udløbstidspunktet for aftalen er 21. januar 2033. Dette tidspunkt må forstås som det tidspunkt, hvor udstederen af certifikaterne ikke længere har tilladelse til at udbyde certifikaterne. Det er ikke præcist defineret i 2013-årsbrevet, hvad der nærmere forstås ved, at CFD-kontakterne er tidsubegrænsede, men det må antages, at det er tidsubegrænset i den forstand, at investor ikke på forhånd har aftalt et tidspunkt med udbyderen, hvor Certifikatet skal indløses. Som nævnt er den 21. januar 2033 det tidspunkt, hvor udbyderen ikke længere kan udbyde Certifikaterne. Hvad dette har af konsekvens for investoren er ikke nærmere beskrevet.

Hvorvidt certifikatet er tidsubegrænset eller ej, har dog ikke indflydelse på, at certifikatet er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, eller ej. Som anført ovenfor er de tidsubegrænsede CFD-kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Det følger af SKM2011.113.SR, der omhandler certifikater, der har meget stor lighed med nærværende Certifikater, at disse var tidsbegrænsede som følge af en stop-loss bestemmelse. Skatterådet bekræftede i afgørelsen, at de tidsbegrænsede certifikater var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det er på den baggrund undertegnedes vurdering, at Certifikaterne i lighed med CFD-kontrakter skal behandles som finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Videre er det anført, at hovedreglen for gevinster og tab på finansielle kontrakter er, at de skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og Den juridiske vejledning 2015-2, C.B.1.8.1, hvoraf følgende fremgår:

"Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1."

For kapitalselskaber gælder der dog en række begrænsninger i fradragsretten for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 31 og § 31 A. Disse bestemmelser medfører en kildeartsbegrænsning.

Finansielle kontrakter omfattet af kildeartsbegrænsningen er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning 2015-2, C.B.1.8.4.1.

Afsnittet starter med følgende hovedregel:

"Udgangspunktet for selskabers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at tab kan fradrages ubegrænset."

Finansielle kontrakter omfattet af kildeartsbegrænsningen vedrører

datter- eller koncernselskabsaktier eller egne aktier (kursgevinstlovens § 31), eller porteføljeaktier, hvis selskabet har valgt realisationsbeskatning (kursgevinstlovens § 31 A).

For begrænsninger efter såvel kursgevinstlovens § 31 og 31 A er det yderligere en betingelse, at kontrakten indeholder en ret eller pligt til at afstå de underliggende aktier.

Allerede fordi de for sagen relevante finansielle kontrakter ikke indeholder en ret eller pligt til at afstå de underliggende aktier kan det konstateres, at de finansielle kontrakter ikke er omfattet af kildetabsbegrænsningerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og 31 A, stk. 3.

Da tab ved Certifikaterne ikke er omfattet af undtagelserne, skal tab på Certifikaterne medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

På ovenstående baggrund bør spørgsmålet besvares med "JA".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers tab på Certifikaterne kan fradrages i Spørgers skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1

Stk. 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Kursgevinstloven § 29

Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Kursgevinstlovens § 30

Stk. 1. § 29 anvendes ikke på

(...)

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

(...)

5) aftaler om køb og salg af aktier,

(...)

Kursgevinstlovens § 31

Skattepligtige omfattet af § 2, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1. pkt. omfatter kun kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i selskaber, hvori den skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A-4 C, og kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten. 1. pkt. gælder dog ikke for kontrakter som nævnt i 2. pkt. vedrørende aktier, hvor den skattepligtige skal opgøre gevinst og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. 1. pkt. gælder endvidere ikke for livs-forsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 3-8.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende kontrakter, som er baseret på:

1) Et aktieindeks, hvori indgår aktier i selskaber, hvor udsteder eller erhverver eller selskaber, der er koncernforbundne med udsteder eller erhverver, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A-4 C.

2) Et aktieindeks, hvori indgår aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten.

Kursgevinstlovens § 31 A

Skattepligtige omfattet af § 2, der har valgt realisationsbeskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, i det omfang det fremgår af stk. 2-4. (...)

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på kontrakter, der er omfattet af § 31.

Praksis

SKM2013.348.SR

Skatterådet fandt, at "betting" på forandring i markedsværdien på finansielle produkter (finansiel spread betting) var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. (Finansiel spread betting kan fx bestå i spekulation på udviklingen i kurser på fx et aktieindeks).  Af SKATs begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Der er indgået en bindende aftale mellem udbyderen af finansiel spread betting og spørger. Der er en tidsmæssig forskydning mellem aftale og afviklingstidspunktet, da aftalen er indgået på et tidspunkt, og afviklingen finder sted på et senere tidspunkt. Der er aftalt en afviklingspris, da spørger får en gevinst, hvis aktier m.v. udvikler sig, som spørger har forventet. Der er således tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. (...)"

SKM2011.113.SR

Skatterådet fandt, at certifikaterne var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer. Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:

"Det omhandlede certifikat er kendetegnet ved, at kursen afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv, der efter det oplyste kan være aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer eller valuta.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Beskatning foretages efter reglerne i KGL kapitel 6."

Om certifikaterne var det oplyst, at der var tale om værdipapirer, hvis værdi løbende fulgte udviklingen i værdien af et underliggende aktiv, eksempelvis en aktie, et aktieindeks, en råvare, et råvareindeks eller en valuta. Ejeren af certifikatet opnåede som udgangspunkt ikke ejerskab til det underliggende aktiv. Certifikaterne var gearede og havde ikke noget fast udløbstidspunkt (open end). Certifikaterne havde en stop-loss funktion.

Den juridiske vejledning 2016-1, C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

(...)

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se KGL § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende, og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter KGL § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved afregning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende aktiv.

Reglerne gælder for alle skattepligtige, dvs. både selskaber og personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se Vejledning om beskatning af pensionsafkast afsnit C.C.2.2 "Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3 og 4).

Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængig af, om den skattepligtige er en person eller et selskab. Se KGL §§ 31-32 og afsnit C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af KGL § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv, kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter. (...)

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

  • Bindende aftale mellem parterne
  • Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
  • Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29. (...)

Den juridiske vejledning 2016-1, C.B.1.8.2 Strukturerede fordringer

(...)

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014.699.SR og SKM2014.711.SR.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR. (...)

Den juridiske vejledning, 2016-1, C.B.1.8.4.1 Tabsfradragsbegrænsning - selskaber

(...)

Udgangspunktet for selskabers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at tab kan fradrages ubegrænset.

Adgangen til fradrag for tab på aktiebaserede kontrakter er dog begrænset, hvis kontrakten vedrører

  • datter- eller koncernselskabsaktier eller egne aktier. Se KGL § 31.
  • porteføljeaktier, hvis selskabet har valgt realisationsbeskatning af sine porteføljeaktier. Se KGL § 31 A.

Baggrunden for begrænsningen i adgangen til fradrag er, at der ved adgang til fuldt fradrag ville være mulighed for skattearbitrage på grund af samspillet mellem på den ene side reglerne om finansielle kontrakter og på den anden side skattefriheden for datter- og koncernselskabsaktier og realisationsbeskatningen af porteføljeaktier.

Fradragsbegrænsningen gælder kun kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier. Det vil sige

  • udstedte køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser)
  • erhvervede salgsretter og
  • salg af aktier på termin.

Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, kan tab på kontrakten kun fradrages i gevinst på finansielle kontrakter. Dog kan tab på kontrakter vedr. porteføljeaktier i visse tilfælde modregnes i gevinst på aktier. Se afsnittet om, hvornår tab kan fradrages.

Begrundelse

Det fremgår af den vedlagte kontrakt, at de pågældende Bull-certifikater (Certifikaterne) er index linked warrants. Der er ikke tale om tegningsretter til aktier eller en aftale om køb og salg af aktier, men call-optioner knyttet til et aktieindeks i form af OMX Stockholm 30 Index'et. Certifikaterne er således ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Der er derimod tale om værdipapirer omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1.

Det følger af kursgevinstlovens 29, stk. 1, at bl.a. selskaber skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, skal der foreligge en bindende aftale mellem parterne, der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt, og der skal foreligge en aftale om afviklingspris eller -kurs.

Af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, fremgår, at fordringer behandles som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt (struktureret fordring).

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er indgået en bindende aftale. Derudover fremgår det, at der er en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunktet og afviklingstidspunktet for selskabets salg af Certifikaterne. Der er for så vidt aftalt en endelig afregningsformel for Certifikaterne, men det må antages at være det klare formål med Certifikaterne, at disse skal købes og sælges på kort sigt med udgangspunkt i kurserne på OMX Stockholm 30 Index.

Certifikaterne kan endvidere ikke opfyldes ved levering af det underliggende aktiv.

Under disse omstændigheder og henset til Skatterådets afgørelse i SKM2011.113.SR, hvor Skatterådet anså open end certifikater for strukturerede fordringer, fordi kursen afhang af udviklingen i et underliggende aktiv, er det SKATs opfattelse, at de pågældende Certifikater skal anses for strukturerede fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og som skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Med hensyn til fradrag for tab på selskabers finansielle kontrakter er udgangspunktet, at tab kan fradrages ubegrænset. Som undtagelse hertil gælder dog fradragsbegrænsningsreglerne i kursgevinstlovens §§ 31 og 31 A. 

Efter kursgevinstlovens § 31 er der fradragsbegrænsning for selskabers tab på kontrakter, der indeholder en ret eller pligt til at afstå datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og/eller skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A-4 C, eller egne aktier. Bestemmelsen gælder også for aktieindeks, hvori indgår sådanne aktier, jf. kursgevinstlovens § 31, stk. 4.

Kursgevinstlovens § 31 A omhandler fradragsbegrænsning for selskabers tab på aktiebaserede kontrakter vedrørende unoterede porteføljeaktier, hvis selskabet har valgt realisationsbeskatning på skattepligtige, unoterede porteføljeaktier. 

Eftersom de omhandlede Certifikater vedrører et aktieindeks, der omhandler børsnoterede porteføljeaktier, er SKAT enig med Spørger i, at fradragsbegrænsningsreglerne ikke finder anvendelse i dette tilfælde. Tabet på Certifikaterne kan derfor medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.