Dato for udgivelse
15 Feb 2016 10:11
Til
Virksomheder registreret for vin-, øl-, spiritus-, tobak- og mineralolieafgift som anvender EMCS ved handel med varer under afgiftssuspension til og fra virksomheder i andre EU-lande
Sagsnummer
16-0175450
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé

Den 12. februar 2016 skal alle EU-medlemslande have opdateret EMCS til ny version. I dette nyhedsbrev bliver der orienteret om de ændringer, som får betydning for virksomheder, som anvender EMCS.


Ny version af EMCS (3.2) den 13. februar 2013

Den 12. februar 2016 skal alle EU-medlemslande have opdateret EMCS til ny version, 3.2.

Den nye version indeholder følgende ændringer:

  • Fremover skal der angives mindst en forklaring ved indsendelse af beskeden "Forklaring på årsag til afvigelse" (871) efter der er indsendt en "Kvittering" (818), hvor der er angivet mangel eller overskydende mængde. Det er ikke muligt at levere en tom besked.

  • Det er nu muligt at angive EORI-nummeret på den, som er ansvarlig for indgivelsen af udførselsangivelsen, når der er anvendt destinationskode 6 "eksport" i det elektroniske ledsagedokument, ved ændring af destination, ved opsplitning eller i udførselsrapporten. Nummeret angives i forbindelse med modtageroplysninger.

  • Flere af felterne er tilrettet, så det fremover kun er muligt at indtaste en værdi, der er større end 0.


Implementeringsvejledning for B2B-webservices

SKAT har endnu ikke opdateret "Implementeringsvejledning" for Business to business B2B-webservices i forhold til den nye version af EMCS (3.2). Dette vil blive udarbejdet snarest muligt.

Indtil B2B-virksomhederne har mulighed for at sende og modtage beskeder i den nye version, er det tilladt at anvende nødprocedure eller alternativt at anvende web-løsningen.


Spørgsmål eller mere information

Hvis du har spørgsmål til nyhedsbrevet er du velkommen til at kontakte SKAT på 72 22 28 10.

Du kan læse mere om EMCS her.