Parter
A
(advokat Michael Amstrup)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten /advokat Per Lunde Nielsen)
Afsagt af landsdommerne
Karen-Anke Tørring, Vagn Joensen og Maria Bruun Laursen (kst.)
Landsskatteretten traf ved kendelse af 15. maj 2003 afgørelse om momspligt for sagsøgeren, A, vedrørende perioden 1. december 1999 til 9. juli 2001.
Under denne sag, der er anlagt den 12. september 2003, efter at sagsøgte, Skatteministeriet, havde samtykket i udsættelse af søgsmålsfristen, har sagsøgeren nedlagt endelig påstand om, principalt at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgeren i perioden 1. december 1999 til 9. juli 2001 ikke har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og som følge heraf ikke er pligtig til at afregne moms i henhold til Momslovens § 4, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. december 1999 til 9. juli 2001 hjemvises til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne.
Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, og subsidiært tilsluttet sig hjemvisningspåstanden.
Sagsfremstilling
I Landsskatterettens kendelse af 15. maj 2003 hedder det bl.a.
"Klagen skyldes, at ToldSkat har opkrævet 38.000 kr. i moms for perioden 1. december 1999 -9. juli 2001, idet klageren er anset for at drive momspligtig virksomhed i Danmark med salg af kjolestoffer, færdige tekstilvarer mv.
Det er oplyst, at regionen den 3. august 2001 foretog eftersyn på klagerens adresse på baggrund af en henvendelse fra Kommunen. Ved eftersynet blev der forefundet tekstiler, beklædningsgenstande samt smykker, der på baggrund af klagerens oplysninger om salgspriser blev opgjort til en samlet salgspris på 26.508 kr. Klageren og dennes mand, B, forklarede i forbindelse med eftersynet, at varerne tilhørte klagerens bror, VA, der boede i England og havde en forretning der ved navn U1 Brothers. Klagerens mand var ansat i denne forretning. Broderen var taget til Danmark 3-4 gange om året og havde medbragt de varer, som havde været svære at afsætte i England. I andre tilfælde havde klagerens mand taget varer med til Danmark, og enkelte gange var levering sket med et transportfirma. Klageren fik ingen løn for at forestå salget, men afleverede alle pengene til broderen. Klageren oplyste endvidere, at det optalte varelager udgjorde ca. 1/3 af en ladning varer. Der blev leveret ca. 3 ladninger om året.
Det er yderligere oplyst, at der den 16. august 2001 blev afholdt et møde mellem regionen og klageren samt dennes brødre KA og VA. Af mødereferatet fremgår bl.a. følgende:
"...
VA oplyste, at alle varerne tilhørte ham. VA har kontaktet den danske ambassade i GB og fået oplyst, at han kunne sælge alle de varer han ville i hele EU. Det gav regionen ham medhold i, men at såfremt man havde en omsætning på over 20.000 kr. pr. år, skulle han momsregistreres....
...
VA sagde at de varer som ikke kan sælges i GB bliver solgt i DK. De fraførte varer bliver momset i GB.
...
Regionen ville gerne have oplyst, om VA har leveret varer til andre i landet.... VA oplyste, at han også har sendt nogle få varer til TT i ... Danmark. Sidste år var SA (klageren) i Pakistan, juni, juli, august. Derfor er varer leveret til ... Danmark, i august måned 2000.
Følgende er aftalt
..."
Af bilagene til U1 Brothers engelske revisors skrivelse af 2. januar 2002 til de engelske told- og skattemyndigheder fremgår følgende:
"To Whom it Concerns
U1 Brothers
... U1 Brothers trade in the U.K. and pay all tax and VAT in the U.K. This includes all
goods that are sold in any European Country. ...
..."
Det er endelig oplyst, at klagerens ægtefælle med virkning fra den 17. september 2001 er blevet momsregistreret for salg af kjolestoffer, tøj mv. Salget sker fra lejede butikslokaler, og varerne leveres af klagerens bror. For 4. kvartal 2001 har klagerens ægtefælle afgivet følgende momsangivelse vedr. salget:
Ved den påklagede afgørelse har regionen opkrævet i alt 38.000 kr. i moms, beregnet som følger:
Klageren har oplyst, at hun i år 2000 afleverede ca. 20.000 kr. hver 2./3. måned til broderen for salget af varer. I år 2001 blev der afleveret ca. 60.000 kr. i april måned og 30.000 kr. den 9. juli 2001. Ud fra disse oplysninger er regionen fremkommet med følgende skønsmæssige opgørelse:
Momsen er efter momslovens § 27, stk. 1, beregnet af den pris, varerne er solgt til. Regionen har i denne forbindelse forudsat, at der er sket salg med moms, hvorfor momsen er beregnet som 20 % af omsætningen (salget).
Regionen har som begrundelse for afgørelsen anført, at klageren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i Danmark, jf. momslovens § 3, uden at være registreret, jf. momslovens § 47, stk. 1, og 5 og uden at have opkrævet og angivet moms ved salg af tekstiler, tøj og smykker, jf. momslovens § 4.
For så vidt angår repræsentantens oplysning om, at varerne alene har været fremvist til venner og bekendte, har regionen anført, at dette ikke harmonerer med, hvad klageren tidligere har forklaret om, at varerne blev solgt i Danmark, og broderen tog overskuddet med tilbage til England. Endvidere har klageren forklaret, hvor mange gange der blev afleveret varer til Danmark, hvilket regionen har lagt til grund, uanset at repræsentanten har oplyst, at broderen kun havde været i Danmark 3-4 gange i hele den omhandlede periode. Endvidere er de oplysninger som broderens revisor er fremkommet med ikke relevante for sagen og er ikke i overensstemmelse med det, som klageren har forklaret.
Sluttelig har regionen anført, at klagerens ægtefælle pr. 17. september 2001 har startet en lignende forretning som den, der har være drevet fra klagerens adresse. Ud fra momsangivelsen for 4. kvartal 2001, kan et simpelt skøn for momstilsvaret på et år ansættes til ca. 39.012 kr., mens tilsvaret i nærværende sag for et helt år har været opgjort til henholdsvis 20.000 kr. (2000) og 36.000 kr. (2001), hvorfor regionens ansættelse har været korrekt.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske opkrævning af moms.
Repræsentanten har til støtte for påstanden anført, at opgørelsen fra U1 Brothers revisor viser en omsætning i Danmark i den omhandlede periode på i alt 10.400 kr. Som følge heraf har klageren ikke skulle været momsregistreret og opkræve og afregne moms af salget. Repræsentanten har herudover anført, at klageren alene har lagt lokaler til varelageret, der er ejet af klagerens bror VA. Denne har betalt moms på 17,5 % heraf i England, ligesom han har betalt skat i England af virksomhedens overskud. Endvidere er det ikke korrekt, når regionen har antaget, at VA har været i Danmark 3- 4 gange om året, idet der er tale om det antal gange, han i alt har været i Danmark i hele den omhandlede periode. Endelig har der været tale om varer, der kun har været fremvist for venner og bekendte.
Landsskatteretten skal udtale
Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at retten ikke har kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om registreringspligt efter momslovens kapitel 12, momslovens § 79, modsætningsvis. Retten kan således alene tage stilling til spørgsmålene om, hvor vidt klageren er en afgiftspligtig person, der har foretaget afgiftspligtige transaktioner her i landet, jf. momslovens § 3 og 4 samt til spørgsmålet om den skønsmæssige ansættelse, jf. herved lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 16, stk. 2.
Landsskatteretten finder, at klageren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed med salg af tekstiler mv. fra sin lejlighed i ..., jf. momslovens § 3. Retten har herved henset til de fundne varer ved regionens kontrol den 3. august 2001 samt til klagerens forklaring afgivet i forbindelse hermed. Retten finder det således ikke godtgjort, at det reelt er klagerens broder, der har drevet den økonomiske virksomhed, således at klageren alene skulle have lagt lokaler til for opbevaring af de omhandlede varer.
Retten finder videre, at det omhandlede salg må anses som momspligtigt i henhold til momslovens § 4, stk. 1, idet varerne er blevet leveret mod vederlag i Danmark. Den omstændighed, at der evt. er betalt moms af varerne i England, findes ikke at ændre herved, idet afgørende er, at de afgiftspligtige transaktioner har fundet sted i Danmark.
Landsskatteretten finder endelig, at idet der har foreligget et meget sparsomt materiale vedr. denne virksomhed har regionen været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, jf. lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 5, stk. 2. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes."
ToldSkat har i skrivelse af 22. april 2004 på sagsøgerens advokats forespørgsel bl.a. oplyst:
"...
at ToldSkat via bistandsanmodning af 13. august 2001 til Told- og Skattestyreren hos de engelske told og skattemyndigheder søgte oplyst, hvornår VA startede med at sende varer til Danmark og hvor mange varer, der i perioden var blevet leveret. Endvidere ønskedes oplyst, hvorvidt A modtog provision/løn for sin ulejlighed med at forsøge at få varerne solgt her i landet."
Oplysninger herom kunne bidrage til at afklare, hvorvidt A drev selvstændig virksomhed eller fungerede som ansat hos VA og hermed indirekte afklare ejerforholdene til de pågældende varer.
Inden ToldSkat modtog svar på sin forespørgsel, blev der imidlertid holdt møde her på regionen. I mødet deltog blandt andre A og VA. VA erklærede, at alle varerne tilhørte ham og regionen informerede ham herefter om hans pligt til at lade sig registrere ved en herboende repræsentant.
Toldskat modtog imidlertid ikke en anmeldelse fra VA til registrering for moms og måtte herefter antage, at den momspligtige virksomhed vitterligt blev drevet af A, hvilket underbygges af den efterfølgende etablering af tilsvarende virksomhed i egentlige forretningslokaler.
ToldSkat har således opfyldt sin pligt til at oplyse sagen samt informeret sagsøger og VA om de gældende regler i forbindelse med den omhandlede virksomhed
I sidste del af processkriftet bestrider sagsøger, at ToldSkats skønsmæssige ansættelse af salgsmomsen alene er baseret på sagsøgers egne oplysninger.
Af regionens sagsfremstilling side 1 fremgår det, at der til grund for opgørelsen af den momspligtige omsætning ligger de oplysninger, som A fremkom med under regionens kontrolbesøg i hendes lejlighed.
Her oplyste hun, at der til VA i 2000 blev afleveret 20.000 kr. hver 2. til 3. måned og at der i 2001 blev afleveret 60.000 kr. i april måned og 30.000 kr. den 9. juli. Omsætningen blev på grundlag heraf opgjort til 190.000 kr., hvoraf 1/5 heraf er moms, kr. 38.000.
Til grund for denne ansættelse indgår således ikke oplysninger fra hverken viceværten eller optælling af varelageret. Disse oplysninger har udelukkende været indikationer for, at ansættelsen ikke har været for høj."
Forklaringer
Sagsøgeren, A, har bl.a. forklaret, at hendes brødre, driver en stor forretning, U1 Brothers, i UK med salg af bl.a. fashion og fødevarer. U1 Brothers ville afprøve markedet i Danmark og kom i perioden 1. december 1999 til 9. juli 2001 med tekstilvarer vistnok 2 - 3 gange til sagsøgerens lejlighed. De solgte så vidt muligt selv varerne. Hvis der blev noget til overs, blev det liggende i lejligheden, og hvis nogle, som ville købe, henvendte sig, solgte hun af varerne, hvortil ejendomsretten fortsat tilkom U1 Brothers. Hun har maksimalt solgt varer for 2 - 3.000 kr. og har fuldt ud sendt de modtagne beløb videre til U1 Brothers. Hun fik ikke noget vederlag for sin bistand. Hun kender ikke grundlaget for de af hendes revisor opgivne omsætningstal. Hun indsendte ikke momsregistreringsskema efter mødet med ToldSkat den 20. august 2001, idet det ikke var hendes forretning.
Procedure
Parterne har procederet i alt væsentligt i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand gjort gældende,
Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjortgældende,
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende,
Uddybende har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgeren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed med salg af tekstiler m.v. fra sin lejlighed, jf. momslovens § 3.
Sagsøgte har herved bestridt som udokumenteret, at ejendomsretten til de omhandlede varer indtil salget har tilkommet VA/U1 Brothers, og at salget af varer er sket for disses regning og risiko. Sagsøgte har endvidere bestridt som udokumenteret, at sagsøgeren helt eller delvist har afregnet omsætningen til VA/U1 Brothers. Sagsøgte har bemærket, at sagsøgeren trods opfordring hertil (sagsøgtes opfordring 4) ikke har dokumenteret disse forhold, hvilket påstås tillagt processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.
Videre har sagsøgte gjort uddybende gældende, at det omhandlede salg skal anses som momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 14, idet varerne er blevet leveret mod vederlag i Danmark.
Endelig gøres det uddybende gældende, at afgiftsmyndighederne i mangel af sagsøgerens momsangivelser, og da sagsøgerens regnskabsmateriale er mangelfuldt, har været berettiget til at ansætte sagsøgerens momstilsvar skønsmæssigt. Dette følger også af, at sagsøgeren og ægtefællen har haft et uantageligt lavt privatforbrug (bilag F).
Det udøvede skøn kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren på et objektivt bestyrket grundlag godtgør, at skønnet enten har ført til et åbenbart urimeligt resultat eller har været udøvet på et klart fejlagtigt grundlag. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.
Trods opfordring (sagsøgtes opfordring 5) hertil, har sagsøgeren ikke dokumenteret, at U1 Brothers' engelske revisor, John Greenall & Co. har udarbejdet et revideret regnskab for U1 Brothers, og at det heraf skulle fremgå, at der i Danmark er sket salg for et beløb svarende til DKK 10.400.
Dette bestrides derfor, og det bestrides ligeledes som udokumenteret, at den engelske revisors opgørelse har været forelagt de engelske afgiftsmyndigheder, og at myndighederne har lagt opgørelsen til grund. De engelske myndigheders afgørelse præjudicerer dog i alle tilfælde ikke de danske afgiftsmyndigheders afgørelse.
Ad sagsøgerens anbringender vedrørende U1 Brothers har sagsøgte bemærket, at spørgsmålet om, hvorvidt U1 Brothers er registreringspligtige i henhold til momsloven, er uden betydning for afgørelsen af nærværende sag, og at sagsøgeren - og U1 Brothers - ikke under nærværende søgsmål kan få foretaget en præjudiciel prøvelse heraf.
Ex tuto har sagsøgte bestridt, at U1 Brothers har leveret varer til Danmark ved fjernsalg, jf. momslovens § 49, stk. 3.
Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning har sagsøgte gjort gældende, at det, såfremt afgiftsmyndighedernes skøn skal tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt grundlag, efter fast Højesteretspraksis tilkommer afgiftsmyndighederne at udøve et fornyet skøn. I givet fald skal sagen derfor hjemvises til afgiftsmyndighederne.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at der i den omhandlede periode fra sagsøgerens og hendes ægtefælles lejlighed er blevet solgt tekstilvarer m.v. hidrørende fra sagsøgerens brødres forretning i UK. Sagsøgerens forklaring i landsretten om, at salget hovedsagelig blev forestået af leverandøren, U1 Brothers, og kun et beskedent restsalg blev forestået af hende, strider afgørende mod de oplysninger, som sagsøgeren, hendes brødre, og hendes revisor tidligere har afgivet over for ToldSkat og Landsskatteretten, og mod sagsfremstillingen i stævningen og tilsidesættes allerede derfor som utroværdig.
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at varesalget fra hendes lejlighed er sket for andres regning og risiko, hvorved bemærkes, at erklæringerne fra de engelske "accountants" ikke henviser til eller er underbygget af regnskabsmæssige oplysninger.
Det tiltrædes, at skattemyndighederne herefter har anset varesalget som sket for sagsøgerens regning og risiko, og at skattemyndighederne, da sagsøgeren ikke har ført regnskab, har haft grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af omsætningen.
Herefter, og da sagsøgeren ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er urimelig, frifindes Skatteministeriet.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes for sagsøgeren, As, påstand.
Sagsøgeren skal inden 14 dage betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.