Klagen vedrører spørgsmålet om afskrivningsadgang på betaling af navne- og stemmerettigheder.
Landsskatterettens afgørelse
Ligningsrådet har den 15. juni 2004 truffet afgørelse om, at det enkelte selskabs betaling til fonden A skal anses som en etableringsudgift og derfor ikke skal anses som anskaffelsessum for navne- og stemmerettigheder.
Landsskatteretten stadfæster Ligningsrådets afgørelse.
Sagens oplysninger
Ved brev af 20. november 2003 anmodede A Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked på følgende spørgsmål:
”Spørgsmål
Kan Ligningsrådet bekræfte, at kommanditister i nyudbudte kommanditselskaber og nyudbudte aktieselskaber kan foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen for navne- og stemmerettigheder i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2 (andre immaterielle rettigheder) samt beskatning af fortjenester og tab ved salg eller opgivelse af de nævnte rettigheder i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 6 ?”
Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, hvorledes skal anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen behandles skattemæssigt hos henholdsvis erhverver og overdrager.
I anmodningen blev følgende oplyst:
”Datterselskaber i A-koncernen udbyder løbende og administrerer en række kommanditselskaber, interessentskaber samt aktieselskaber med ejendomme, skibe og vindmøller.
Investorerne i hovedparten af de gennem tiden udbudte større kommanditistselskaber og interessentskaber er repræsenteret i B-koncernens investordemokrati på den måde, at selskabernes investorer ved selskabsudbudene gennem årene har erhvervet rettigheder til ved repræsentanter at deltage i og stemme på A’s generalforsamling.
Gennem de sidste år har udbuddet af selskabstyper ændret sig i forhold til tidligere og har typisk omfattet mindre kommanditistselskaber samt aktieselskaber. Vilkårene for tildeling af navne- og stemmerettigheder har været håndteret forskelligt gennem tiden. I nogle af de senest udbudte projekter er en mindre del af det samlede udbuds- og formidlingsvederlag, som de udbudte selskaber typisk betaler til et datterselskab i koncernen, blevet faktureret fra A som betaling for erhvervelse af navne- og stemmerettigheder.
Koncernen har følt behov for at indføre et nyt fast regelsæt for, hvordan nye projekter tildeles rettigheder til at bære navnet B samt deltagelse i B’s investordemokrati gennem tildeling af stemmerettigheder, samt betaling herfor.
A besidder retten til navnet B, bl.a. er fonden registreret med binavnet ”B (A)”. Ifølge fondens fundats tildeles retten til navnet B formelt af A’s bestyrelse.
Tildeling af navneretten og antallet af stemmer, der fremover skal tildeles nye projekter udbudt af B-datterselskaber, planlægges at ske efter følgende kriterier:
Projektsum Antal stemmer
Mellem DKK 10-20 mio. 500
Mellem DKK 20-30 mio. 600
Mellem DKK 30-40 mio. 700
Mellem DKK 40-50 mio. 800
Mellem DKK 50-60 mio. 900
Over DKK 60 mio. 1.000
For så vidt angår projekter til en større kreds af investorer, der defineres som projekter til mere end ti investorer (uanset type – skib, ejendom, vindmølle etc.), skal antallet af stemmer afhænge af projektsummen, og tildelingen sker efter følgende fordelingsnøgle:
Projektsum Antal stemmer
Under DKK 50 mio 1.500
Mellem DKK 50-100 mio 2.000
Mellem DKK 100-150 mio 2.500
Mellem DKK 150-200 mio 3.000
Etc. stigende med 500 stemmer for hver DKK 50 mio., som projektsummen forøges.
…”
Af § 9 i fundatsen for A fremgår følgende:
”For selskaber, der ikke er omfattet af § 4 a samt kommanditselskaber, træffer Fondens bestyrelse i hvert enkelt tilfælde ved stiftelsen af det enkelte selskab, ved erhvervelsen af aktier, anparter m.v. i det enkelte selskab eller ved indgåelsen af aftale med det enkelte selskab om Fondens adgang til at udpege personer til at deltage i selskabets ledelse bestemmelse om, i hvilket omfang der for selskabet skal vælges repræsentanter og suppleanter til Repræsentantskabet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for de af stk. 1 omfattende selskabers adgang til at vælge repræsentanter og suppleanter, at selskabet på det pågældende tidspunkt retmæssigt efter tilladelse fra Fondens bestyrelse kan anvende ”B”-navnet, og at Fonden har ret til at udpege mindst et bestyrelsesmedlem.
Stk. 3.
De repræsentanter, der er valgt i medfør af stk. 1, har på Fondens generalforsamling det antal stemmer, som fremkommer ved blandt disse repræsentanter at dele selskabets samlede stemmer, som beregnes ved at dividere det for selskabet til Fonden samlede indbetalte beløb i kr. med 200. Beløbet kan udgøre et gavebeløb eller betaling for immaterielle rettigheder, herunder betaling for navnerettigheder, i forbindelse med hvilken betaling Fonden har tildelt selskabet stemmeret.”
Ligningsrådets afgørelse
Ligningsrådet har svaret benægtende på ovennævnte forespørgsel. Følgende indstilling fra Told- og Skattestyrelsens er tiltrådt af Ligningsrådet:
”Særligt om afskrivning på stemmerettighederne
Afskrivningslovens § 40, stk. 2, omfatter rettigheder såsom know-how, patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke. De omhandlede stemmerettigheder er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse en følge af den selskabsretlige aftale i vedtægterne, og vedrører således ledelsen af selskaberne, og kan som sådan ikke karakteriseres som know-how, patentrettighed eller kunsterrettighed som beskrevet i afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er stemmerettigheder ikke omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2. Styrelsen bemærker i øvrigt, at repræsentanten ikke har forelagt praksis for, at stemmerettigheder er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Den skattemæssige behandling af navne- og stemmerettighederne
Efter repræsentantens oplysninger har betalingen, som nu omfatter stemme- og navnerettighederne, tidligere været en del af B’s udbyder- og formidlingshonorar. Tidligere har beløbet således ikke været anset som betaling for et afskrivningsberettiget aktiv i de udbudte projekter.
Efter styrelsens opfattelse har betalingen for rettighederne i øvrigt ikke en sådan sammenhæng med erhvervelsen af selskabets afskrivningsberettigede aktiver, at det kan anses som en del af anskaffelsessummen for selskabernes aktiver.
Som nævnt af repræsentanten medfører betalingen af de omhandlede beløb bl.a. ret til at deltage i B’s investeringsdemokrati, Repræsentantskabet. Som følge af det beskrevne omkring finansiering og indflydelse på Repræsentantskabet …(manglende ord), at vederlaget fortrinsvis vedrører muligheden for at stemme og opnå indflydelse på B’s Repræsentantskab.
Beløbet hænger sammen med det enkelte selskabs indflydelse på B’s Repræsentantskab, og dermed B’s ledelse, hvor der træffes beslutninger, der påvirker de enkelte selskabers indkomstgrundlag. Betalingen for navne- og stemmerettigheden har således nær sammenhæng med B’s drift og ledelse, ligesom det også har sammenhæng med B’s deltagelse i de enkelte selskabers ledelse.
Efter styrelsens opfattelse vedrører beløbet derfor driftskapitalen for B, og er en del af finansieringsgrundlaget for B’s formål. Dette er en følge af fundatsens § 2, hvorefter B’s grundkapital bl.a. kan forøges ved gaver fra kommanditister og interessenter i selskaber hvori B er deltager gennem komplementarselskab eller anpartsselskab eller selskabsdeltagere i andre selskaber, der er eller har været tilknyttet B.
Endvidere skal styrelsen henvise til Højesterets dom refereret i TfS 1993.49, vedrørende B’s modtagelse af gaver. I denne sag bemærkede Højesteret bl.a., at fonden varetog ”den overordnede styring af anpartsprojekterne og fastlagde vilkår, som skulle gælde for projekterne, herunder købspriser, lejeberegning og krav til lejernes økonomiske forhold og garantistillelse. Fondens bestyrelse har endvidere aktivt deltaget i såvel iværksættelse som gennemførelse af anpartsprojekterne”. Ifølge det under sagen fremlagte tegnings- og udbudsmateriale havde ”en kommanditist ved tegning af en anpart pligt til at betale 200 kr. til fonden. Disse ydelser udgør den økonomiske forudsætning for de fortsatte investeringer i komplementarselskaber”.
I dommen fastslog Højesteret, at de omhandlede ydelser var skattepligtig indkomst for B, uanset at ydelserne var betegnet som gaver.
Som følge heraf finder styrelsen, at betalingen til B vedrører selve planlægningen, tilrettelæggelsen og etableringen af de enkelte projekter i B og skal således ikke anses som anskaffelsessum for aktiverne i projekterne. Da beløbet anses som en etableringsudgift skal det ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget eller fradrages som en driftsudgift i indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
Efter styrelsens opfattelse skal B skattemæssigt behandle gaver/betaling fra andre selskaber som fastsat af Højesteret i den nævnte dom. B er således skattepligtig af de modtagne gaver/betalinger.
Styrelsen indstiller til Ligningsrådet, at der svare ”Nej” til spørgsmål 1, idet der ikke kan ske afskrivning på selskabernes betaling for navne- og stemmerettigheder.
Vedrørende spørgsmål 2 indstiller styrelsen, at beløbet, som betales af selskaberne til B ikke kan fradrages, samt at B er skattepligtig af de modtagne gaver/betalinger.”
Fondens påstand og argumenter
Fondens repræsentant har fremsat påstand om, at den omhandlede betaling anses som erhvervelse af varemærke samt know-how og således omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Baggrunden for klagen er primært, at Ligningsrådet ikke tager højde for, at der er tale om en indgået aftale mellem uafhængige parter. Ligningsrådet har udelukkende kvalificeret navne- og stemmerettigheden ud fra den eksisterende praksis omkring udbudsvederlag, der anses som en etableringsomkostning. Den økonomiske værdi, som varemærket, udgør har således ikke været realitetsbehandlet i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Der er tale om navne- og stemmerettigheder tildelt projekter udbudt af B-datterselskaber. Det er derfor fundatsens § 9, der er relevant i denne sammenhæng, da de omhandlede rettigheder ikke vedrører selskaber omfattet af fundatsens § 4, stk. 1, litra a.
Ifølge A’s fundats § 9, stk. 1, skal antallet af stemmer besluttes af Fondens bestyrelse på tidspunktet for 1) stiftelsen af selskabet, 2) erhvervelsen af aktierne, anparterne m.v. i selskabet eller 3 ) på et senere tidspunkt, hvor der træffes aftale med selskabet om adgang til at udpege personer til selskabets ledelse.
Ifølge fundatsens § 9, stk. 2, er det en betingelse for at udøve stemmerettigheder, at selskabet har ret til efter tilladelse fra Fondens bestyrelse at benytte B-navnet, samt at Fonden har ret til at udpege mindst et bestyrelsesmedlem i det pågældende kommanditselskab/aktieselskab. Endvidere er det ifølge § 9, stk. 3, en betingelse, at selskabet har indbetalt 200 kr. pr. stemme som gavebeløb eller som betaling for immaterielle rettigheder, herunder betaling for navnerettigheder, i forbindelse med hvilken betaling Fonden har tildelt selskabet stemmeret.
På det tidspunkt, hvor der skal tildeles stemmer til selskaber, skal der således indgås en skriftlig aftale mellem Fonden og selskabet, ifølge hvilken selskabet køber en ret til at anvende B-navnet mod vederlag på 200 kr. gange det antal stemmer, som selskabet skal have tildelt (eksempelvis kr. 300.000 kr. ved tildeling af 1.500 stemmer). Det anførte vederlag på 200 kr. pr. stemme er fastsat af og opkræves af A og betales af det pågældende selskab. Det anførte vederlag anses for skattepligtigt for A.
Som modydelse for vederlaget opnår de nye investeringsselskaber (kommandit- eller aktieselskaber) således en forøget troværdighed som følge af B’s varemærke igennem såvel navnet som det forretningskoncept, der igennem mange år er opbygget. Deltagerne opnår også en ikke uvæsentlig indflydelse og mulighed for erfaringsudveksling i et større forum af deltagere fra lignende projekter.
De pågældende selskabers økonomiske interesse i at erhverve disse rettigheder er blandt andet båret af fordele forbundet med B-navnet over for samarbejdspartere og finansieringskilder, idet B-konceptet er kendt hos disse og ”garant” for projektets validitet. Den økonomiske interesse er endvidere båret af muligheden via stemmeretten for at øve indflydelse på beslutninger i A, som også indirekte kan påvirke det selskab, man repræsenterer.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ud fra de foreliggende oplysninger er retten enig med Ligningsrådet i, at de omhandlede selskabers betaling til A ikke kan anses som anskaffelsessum for retten til at anvende B-navnet eller retten til at vælge repræsentanter og suppleanter til A’s Repræsentantskab.
Efter rettens opfattelse er selskabernes ret til at vælge repræsentanter og suppleanter til A’s Repræsentantskab ikke omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Retten har herved lagt vægt på, at stemmerettighederne ikke direkte er nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 2, og at stemmerettighederne ikke kan sidestilles med de eksempler på rettigheder, der er anført i afskrivningslovens § 40, stk. 2.
For så vidt angår de omhandlede selskabets ret til at anvende B-navnet fremgår det af fundatsen for A, at det er Fondens bestyrelse, der træffer afgørelse herom. Det fremgår endvidere, at det er en betingelse for de omhandlede selskabers adgang til at vælge repræsentanter og suppleanter til Repræsentantskabet, at selskaberne kan anvende B-navnet. Af fundatsens § 9, stk. 3, fremgår det yderligere, at antallet af stemmer beregnes ud fra det beløb, det enkelte selskab har indbetalt til Fonden, ved at beløbet divideres med 200.
Efter de angivne kriterier vil de omhandlede selskaber få tildelt stemmer ud fra det enkelte selskabs projektsum, og der skal mellem det enkelte selskab og Fonden indgås en aftale om, at selskabet erhverver ret til at anvende B-navnet mod et vederlag på 200 kr. gange det antal stemmer, som selskabet skal have tildelt.
På baggrund heraf er det efter rettens opfattelse ikke dokumenteret, at det beløb, der skal betales til Fonden, er betaling for erhvervelse af en navneret.
På baggrund af den beskrevne sammenhæng mellem retten til anvende B-navnet og retten til at vælge repræsentanter og suppleanter til A’s Repræsentantskab kan det beløb, der betales til Fonden, herefter ikke anses som anskaffelsessum for aktiver omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Ligningsrådets afgørelse af 15. juni 2004 stadfæstes herefter.