Klagen skyldes, at tab ved salg af båd er anset for maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Skatteforvaltningen har anset tab ved salg af båd på 366.753 kr. for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten  stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Selskabets primære aktivitet er formueforvaltning, herunder investering i værdipapirer samt aktier i tilknyttet virksomhed.

Hovedanpartshaver i selskabet er B.

Tab ved salg af båd

Sagens oplysninger

Selskabet erhvervede i juli 1999 en båd for 884.543 kr. Båden blev i årsregnskabet for 1999 angivet som et driftsmiddel.

For indkomståret 1999 blev der foretaget skattemæssige afskrivninger med 30 %, svarende til et fradrag på 265.363 kr. og udgiftsført driftsomkostninger vedrørende båden med 41.369 kr. Ved skatteforvaltningens afgørelse af 27. september 2000 blev selskabets indkomst for 1999 forhøjet med henholdsvis 265.363 kr. og 41.369 kr., i alt 306.732 kr., da båddriften ikke blev anset for drevet med henblik på at opnå et økonomisk overskud, og der endvidere ikke var udsigt til, at driften kunne give et forsvarligt afkast af den investerende kapital. Afgørelsen blev ikke påklaget af selskabet.

I indkomståret 2000 var der en tilgang på saldoen for driftsmidler på 17.210 kr. Tilgangen vedrørte diverse ekstraudstyr til båden.

I indkomståret 2000 afholdte selskabet driftsomkostninger på båden på i alt 102.403 kr. Disse udgifter blev tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst under teksten ”ej fradragsberettigede udgifter, båddrift”. Der blev i indkomståret 2000 ikke foretaget skattemæssige afskrivninger på båden.

Båden blev i årsregnskabet for 2000 angivet som et driftsmiddel med en regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2000 på 535.000 kr. og en skattemæssig værdi pr. 31.12.2000 på 901.754 kr.

Båden blev i 2001 solgt for 535.000 kr. Beløbet på 535.000 kr. er fragået i den selvangivne driftsmiddelsaldo pr. 1. januar 2001 på 901.754 kr. På den uafskrevne del på 366.754 kr., som svarer til selskabets tab ved salg af båden, er der i indkomstårene 2001 og 2002 foretaget skattemæssige afskrivninger med 25 %, svarende til henholdsvis 91.689 kr. og 68.766 kr.

Skatteforvaltningen har anset tabet ved salg af båden på 366.753 kr. for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

For indkomståret 1999 nægtede skatteforvaltningen ved afgørelse af 27. september 2000 fradrag for de af selskabet foretagne skattemæssige afskrivninger på båden. Forvaltningen bemærkede bl.a. i afgørelsen, at det ifølge afskrivningslovens § 2, stk. 1, er en betingelse, for at kunne opnå ret til at afskrive på et driftsmiddel, at driftsmidlet udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Denne betingelse var efter forvaltningens opfattelse ikke opfyldt, for så vidt angår udlejningsaktiviteten, jf. TfS 1996.28, hvor Højesteret fandt, at da der ikke var udsigt til, at udlejningen af båden kunne ske erhvervsmæssigt forsvarligt, havde indstævnte ikke krav på at foretage fradrag for underskud og afskrivninger efter den dagældende bestemmelse i afskrivningsloven. Da der som følge af denne afgørelse ikke her er tale om et erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, kan der ikke afskrives på restsaldoen.

Skatteforvaltningen har på denne baggrund ikke godkendt fradrag for den af selskabet foretagne afskrivning for indkomståret 2001 med 25 % af restsaldoen på 366.754 kr., svarende til 91.689 kr. og for indkomståret 2002 med 25 % af restsaldoen på 275.066 kr. (366.754 – 91.689 kr.), svarende til 68.766 kr.

I forbindelse med selskabets salg af båden opstod der et tab på i alt 366.753 kr.

Skatteforvaltningen har anset tabet for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren med 366.753 kr.

Begrundelsen er, at skatteforvaltningen ikke har anset båden for anskaffet med en erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje. Forvaltningen har i den forbindelse henvist til TfS 2004.257 Ø og TfS 1993.362 V. Efter forvaltningens opfattelse er udgifterne afholdt som et udslag af hovedanpartshaverens private interesse.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at tabet ved salg af den pågældende båd på 366.753 kr. ikke anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Selskabet anskaffede en båd den 10. juli 1999. Båden blev anskaffet med det formål at benytte båden i datterselskabets virksomhed. Datterselskabet, C A/S, driver den danske afdeling af et internationalt executive-firma under navnet D Datterselskabet driver executive-virksomhed (headhunting) og er en del af et internationalt netværk af executive-firmaer. Båden stilles til rådighed dels for datterselskabets kunder (arbejdsgivere), dels som led i interviews af såkaldte kandidater (ansøgere til stillinger). I datterselskabet stilles båden således til rådighed for konsulenterne til reklame- og repræsentative formål. Datterselskabet afregner for den faktiske anvendelse til moderselskabet. For udlejningen har E ApS, som D ApS hed tidligere, indtægtsført 12.000 kr. i indkomståret 1999. I indkomstårene 2000 og 2001 er der ikke indtægtsført lejeindtægter. I regnskabet for 1999 for datterselskabet er der tilsvarende udgiftsført en leje på 12.000 kr. 

Hovedanpartshaveren har i mindre omfang benyttet båden privat. Af denne private benyttelse har hovedanpartshaveren ladet sig beskatte efter personalegodereglerne.

Forvaltningens forhøjelse af indkomsten for 2001 og 2002 med ikke-godkendte afskrivninger på henholdsvis 91.689 kr. og 68.766 kr. accepteres. Baggrunden herfor er dels den tidligere og upåklagede afgørelse af 27. september 2000, dels at selskabet i 2001 har solgt båden.

Derimod kan det ikke accepteres, at hovedanpartshaveren beskattes af den uafskrevne driftsmiddelsaldo på 366.753 kr. ud fra betragtninger om maskeret udlodning. Der er ikke dækning herfor i dommen TfS 1993.362 V. Båddriften var i denne sag så uprofessionelt anlagt, at Landsrettens præmisser og resultat synes acceptabel, selv om det under normale omstændigheder er således, at skatteretten henholder sig til det juridiske ejerforhold ved bedømmelsen af, hvor avance/tab placeres subjektivt. Man kan således næppe forestille sig, at en avance ved realisation af et skatterelevant aktiv, der juridisk tilhører et selskab udlodningsbeskattes hos hovedanpartshaveren, medmindre denne har købt eller solgt aktivet, hvilket der jo ikke er tale om her.

Ved at forvaltningen anser tabet for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, er der sket en skærpelse i forhold til forvaltningens afgørelse af 27. september 2000. Denne afgørelse hviler på et hobbysynspunkt, og der er i afgørelsen ikke sket en tilsidesættelse af ejerforholdet. Der anvendes således et benyttelseskriterium i modsætning til et ejerkriterium. Indtil salget var selskabet ejer af båden, og som følge heraf kan der ikke foretages udlodningsbeskatning hos hovedanpartshaveren. Der kan undtagelsesvis statueres maskeret udlodning i en situation, hvor et selskab ejer aktivet, men en sådan undtagelsessituation foreligger ikke i den påklagede sag.

Ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed i skattemæssig henseende har været anlagt og drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, lægges der vægt på, om virksomheden har haft et vist omfang, samt om virksomheden er etableret med udsigt til opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Der lægges ved vurderingen således vægt på virksomhedens omsætning og resultater samt den tilrettelagte driftsform.

Selskabet anskaffede en båd i 1999, hvorefter selskabet udlejede den erhvervede båd til selskabets datterselskab til repræsentative formål. Selskabet havde i den forbindelse lejeindtægter på 12.000 kr. i indkomståret 1999, medens selskabet i indkomstårene 2000 og 2001 ikke havde lejeindtægter.

Ud fra de forelagte oplysninger anses selskabets anskaffelse af båden ikke for sket med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje.

Efter det oplyste har den pågældende båd ikke været anvendt af selskabet, da det alene har været datterselskabet og hovedanpartshaveren, der har benyttet båden.

Selskabets anskaffelse har efter rettens opfattelse ikke været forretningsmæssigt begrundet, og det forhold, at selskabet har anskaffet båden, afholdt udgifter til driften og realiseret et tab i 2001 på 366.753, anses for sket som følge af hovedanpartshaverens interesse og indflydelse.

Forvaltningens afgørelse om, at tabet ved salg af båden på 366.753 kr. er anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stadfæstes derfor.