Klagen skyldes, at toldcentret ikke har anset selskabet A A/S for berettiget til særlig toldgodtgørelse, jf. toldkodeksens artikel 237, vedrørende kali, idet ansøgningen er indgivet efter udførsel af varerne. Klagen skyldes videre, at selskabet ikke er anset for berettiget til godtgørelse i medfør af toldkodeksens artikel 239.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster toldcentrets afgørelse af 16. juli 2002 og ændrer toldcentrets afgørelse af 17. marts 2003.

Sagens oplysninger

Selskabet producerer bl.a. gødning og kemikalier til industri og håndværk. Selskabet er indehaver af en bevilling til aktiv forædling af 10. juli 2001. Selskabet har haft bevilling til aktiv forædling siden 1991.

Den 18. december 2001 fortoldede selskabet et parti kali fra Rusland. Varerne blev ved en fejl fortoldet til fri omsætning og frit forbrug, idet der blev angivet en forkert kode

Fejlen blev opdaget i forbindelse med udarbejdelse i januar 2002 af kvartalsregnskabet iht. bevillingen til aktiv forædling. Varerne skulle have været angivet til aktiv forædling iht. selskabets bevilling af 10. juli 2001. Varerne blev genudført til et tredjeland (dvs. uden for EU’s toldfællesskab) inden udgangen af december 2001.

Ifølge selskabet blev der den 21. januar 2002 indsendt en rettelsesangivelse til Toldcenteret. Rettelsesangivelsen blev ikke accepteret af toldcentret, som oplyste, at selskabet skulle foretage rettelsen iht. en godtgørelses/fritagelsesansøgning.

Selskabet indsendte den 22. januar 2002 forædlingsregnskab til Told- og Skatteregionen. Det fremgår heraf, at de varer/råvarer, der var indfortoldet var udført som forædlingsprodukter i sidste kvartal af 2001.

Den 25. januar 2002 indgav selskabet ansøgning om toldgodtgørelse, hvorved blev anmodet om tilbagebetaling af et toldbeløb på 871.729,40 kr. iht. artikel 237 i toldkodeksen. Varerne skulle ifølge ansøgningen have været angivet til aktiv forædlingssuspensions-ordningen. I ansøgningen var anført, at varerne var placeret på virksomhedens adresse.

Ifølge selskabet rettede toldcentret telefonisk henvendelse med anmodning om fremsendelse af en kopi af fakturaen vedrørende den pågældende kali-forsendelse. Selskabet fremsendte herefter den 8. februar 2002 kopi af fakturaen.

Ved brev af 13. februar 2002 besvarede toldcentret selskabets ansøgning om godtgørelse. Det var heri anført, at efter EF-toldkodeksen (Rådets forordning nr. 2913/92) (TK) artikel 237 kan der ydes toldgodtgørelse i tilfælde, hvor en toldangivelse erklæres ugyldig. Efter TK artikel 66 kan en toldangivelse kun erklæres ugyldig efter varernes frigivelse i særlige tilfælde, der fastsættes i Gennemførselsbestemmelserne til EF-toldkodeksen (Kommissionens forordning nr. 2454/93) (GB). Herefter blev anført hvilke betingelser i GB artikel 251, stk. 1, nr. 1, der skal være opfyldt for at en toldangivelse kan annulleres efter frigivelse af varerne. Selskabet blev anmodet om en redegørelse for, at disse betingelser var opfyldt samt oplysning om, hvorvidt varerne var indført i aktiv forædlingsregnskabet.

Selskabet besvarede ikke umiddelbart denne henvendelse, men førte efter selskabets oplysninger efterfølgende en del telefonsamtaler med toldcentret. Ved brev af 20. juni 2002 til toldcentret bekræftede selskabet, at de omhandlede varer var forarbejdet og udført i henhold til betingelserne i bevillingen. Selskabet henviste til det med dets brev af 20. januar 2002 fremsendte forædlingsregnskab, hvoraf det fremgik, at den indførte mængde råvarer var genudført.

Den 16. juli 2002 traf toldcentret afgørelse om, at selskabets ansøgning om toldgodtgørelse efter artikel 237 ikke kunne imødekommes, jf. nærmere herom nedenfor.

Den 19. november 2002 ansøgte selskabet om særlig toldgodtgørelse efter toldkodeksens artikel 239. Ansøgningen blev begrundet med, at der var tale om en særlig situation, idet der var sket en kontormæssig fejl op til jul. Det er i ansøgningen videre oplyst, at selskabet har en lang række råvarer under bevilling til aktiv forædling. For nogle af disses vedkommende (ammoniak og kaliumsulfat), havde selskabet på det tidspunkt, da fejlfortoldningen af kali blev begået, rigelige mængder importeret under bevillingen, hvorfor der internt var givet instruks om, at der for disses råvarers vedkommende skulle fortoldes til fri omsætning, såfremt selskabet modtog toldbelagte varer. I denne situation er det sandsynligt, at der er sket en forveksling.

Af sagens oplysninger fremgår, at toldcentret den 21. maj 2001 imødekom en ansøgning om godtgørelse efter TK artikel 237 bl.a. vedrørende varer, der ved en fortoldning i december 2000 fejlagtigt var angivet til fri omsætning i stedet for aktiv forædling. Regionen lagde herved til grund, at der var tale om en enkeltstående fejl, der skyldtes en kombination af uheldige omstændigheder, og at virksomheden ville sikre sig, at denne type fejl ikke opstod igen. Da virksomheden opfyldte de øvrige betingelser i GB artikel 251, stk. 1, nr. 1, blev angivelsen annulleret, jf. TK artikel 66.

Toldcentrets afgørelser

Ved toldcentrets afgørelse af 16. juli 2002 blev selskabets anmodning om toldgodtgørelse for det omhandlede parti kali ikke imødekommet.

Af TK artikel 237 fremgår, at der kan ydes toldgodtgørelse i tilfælde, hvor en toldangivelse erklæres ugyldig. Efter TK artikel 66, stk. 2, kan en toldangivelse kun erklæres ugyldig efter varernes frigivelse i særlige tilfælde, der fastsættes i udvalgsproceduren, dvs. GB. Af GB artikel 884 fremgår, at det er en betingelse for at kunne behandle en ansøgning om toldgodtgørelse, at varerne er til stede. Varerne må således ikke fjernes fra det angivne opbevaringssted uden toldcentrets godkendelse. Det er en generel betingelse for at kunne behandle en ansøgning om toldgodtgørelse. Ansøgningen skal således være afgivet og behandlet, før der disponeres over varerne. Af afslutningsopgørelse af 22. januar 2002 fremgår, at de varer, der er indfortoldet under ovennævnte ref. nr., er medgået til produktionen af forædlingsprodukter, og at forædlingsprodukterne er udført, inden ansøgningen om toldgodtgørelse blev indsendt til toldcentret. Ansøgningen er derfor ikke imødekommet.

Toldcentret har i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten vedrørende denne afgørelse afgivet høringsudtalelse. Selskabet har i rubrik 5 på godtgørelses-/fritagelsesansøgningen anført, at de varer, der blev indfortoldet til fri omsætning og frit forbrug, på ansøgningstidspunktet befandt sig på selskabets adresse. Toldcentret var ved udarbejdelsen af brev af 13. februar 2002 derfor af den opfattelse, at selskabet ikke havde disponeret over varerne på ansøgningstidspunktet. Først ved modtagelse af selskabets brev af 21. juni 2002 medfølgende kopi af kvartalsopgørelse/afslutningsopgørelse, kunne det konstateres, at det ikke var korrekt, at varerne befandt sig hos selskabet på ansøgningstidspunktet. Selskabets indsendelse af kvartalsopgørelse/afslutningsopgørelse den 22. januar 2002 blev indgivet til brug for toldcentrets kontrol af, om de i bevillingen til aktiv forædling fastsatte vilkår var overholdt. Efter TK artikel 6, stk. 1,  kan det ikke med rimelighed forventes, at toldcentret ved indgivelse af ansøgninger om toldgodtgørelse skal gennemgå kvartalsopgørelser/afslutningsopgørelser. Derimod skal toldcentret ved behandling af sådan ansøgning sikre sig, at de i TK og GB fastlagte betingelser for at yde godtgørelse er opfyldt. Det er derfor afgørende, at de varer, der er omfattet af fortoldningen, var udført som forædlingsprodukter inden udgangen af december måned 2001.

I relation til den af klageren påberåbte berettigede forventning er det anført, at dette skal afgøres efter EU-retten, jf. præmis 24 i sag C-316/86 (Krücken). Toldcentret er ved brev af 13. februar 2002 ikke fremkommet med en udtrykkelig tilkendegivelse, der kan anses som en definitiv imødekommelse af ansøgningen om godtgørelse. Allerede derfor kan selskabet ikke støtte ret på, at der foreligger en retsbeskyttet forventning. Endvidere fremgår det klart af GB artikel 884, at det er en betingelse for at kunne behandlw en ansøgning om toldgodtgørelse, at varerne er til stede. Ansøgningen om toldgodtgørelse skal således være afgivet og behandlet, før der disponeres. Som det fremgår af den nævnte EF-dom kan princippet om berettiget forventning ikke påberåbes, såfremt et tilsagn fra en national myndighed er i strid med fællesskabsretten. På den baggrund er der ikke grundlag for at konkludere, at der er skabt en berettiget forventning hos selskabet. Endelig kan toldcentrets brev af 13. februar 2002 ikke have haft indflydelse på selskabets dispositioner.

Ved toldcentrets afgørelse af 17. marts 2003 blev selskabets anmodning om toldgodtgørelse efter TK artikel 239 for det omhandlede parti kali ikke imødekommet.

Der er tale om, at selskabet på grund af en fejl i juletravlheden kommer til at lave en angivelse til fri omsætning i stedet for en angivelse til aktiv forædling. Dette er ikke en særlig situation som beskrevet i TK artikel 239. Da selskabet desuden ikke har handlet med nødvendig agtpågivenhed set i forhold til toldbeløbets størrelse samt det faktum, at selskabet kun et år forinden oplevede den samme fejl, anses selskabet for at være skyldig i åbenbar forsømmelighed.

Toldcentret har ved sagens behandling ved Landsskatteretten vedrørende denne afgørelse ligeledes afgivet høringsudtalelse. Det fremgår bl.a. heraf, at toldcentret er enig i, at en kontorfejl som den aktuelle, ikke er et udtryk for urigtigheder fra selskabets side. En særlig situation er imidlertid noget som virksomheden udsættes for, og som ikke kan betragtes som en almindelig erhvervsrisiko, hvilket gør det urimeligt at påføre virksomheden dette tab. Det er ikke tilfældet her. I henhold til kriterierne fastsat af EF-domstolen i C-48/98 (Söhl & Söhlke), har selskabet endvidere udvist åbenbar forsømmelighed.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at dets fejlagtige toldangivelse af 18. december 2001 erklæres ugyldig, og at anmodningen om godtgørelse af told i medfør af toldkodeksens artikel 237 på 871.729,40 kr. derfor imødekommes. Subsidiært er fremsat påstand om, at selskabet efter TK artikel 239 er berettiget til toldgodtgørelse. Mere subsidiært er fremsat påstand om, at sagen forelægges Kommissionen i medfør af den indtil ikrafttrædelsestidspunktet for Kommissionens forordning (EF) nr. 1335/2003 af 25. juli 2003 gældende bestemmelse i GB artikel 905, stk. 2.

Til støtte for den principale påstand er det principalt gjort gældende, at selskabet på baggrund af toldcentrets brev af 13. februar 2002 har haft en berettiget forventning om toldgodtgørelse. Subsidiært er det gjort gældende, at selskabet opfylder de i dette brev anførte fem betingelser, og derfor er berettiget til toldgodtgørelse.

Særlig toldgodtgørelse er en godtgørelse eller fritagelse, der anvendes i de tilfælde, hvor angivelsen erklæres ugyldig, fordi varerne var bestemt til henførsel under anden toldprocedure, men ved en fejl blev angivet til fri omsætning. Reglerne om særlig toldgodtgørelse fremgår af TK artikel 237-239. Efter artikel 237 kan der ydes toldgodtgørelse i de tilfælde, hvor en toldangivelse erklæres ugyldig efter, at afgifterne er betalt. Artikel 237 skal ses i sammenhæng med TK artikel 66 samt GB artikel 251. Efter artikel 66 kan en toldangivelse erklæres ugyldig, såfremt der fremlægges bevis for, at varen ved en fejltagelse er angivet til den toldprocedure, der svarer til den nævnte angivelse. Angivelsen kan ikke erklæres ugyldig efter varernes frigivelse bortset fra de særlige tilfælde, der fastsættes i gennemførselsbestemmelserne til kodeksen.

På baggrund af det af selskabet fremlagte materiale må det lægges til grund, at selskabet på tidspunktet for rettelsesangivelsen den 21. januar 2002 samt på tidspunktet for den indsendte ansøgning om toldgodtgørelse, den 25. januar 2002, opfyldte de fem betingelser, der følger af GB artikel 251, stk. 1.

Toldcentret har imidlertid alene truffet afgørelse på baggrund af GB artikel 884, jf. artikel 66, stk. 2, uden en vurdering af, hvorvidt de særlige betingelser i GB artikel 251 er opfyldt. Toldcentret har ved sit brev af 13. februar 2002 alene anført, at selskabet skulle opfylde de fem betingelser, der er fastsat i artikel 251, stk. 1, for at være berettiget til toldgodtgørelse. Toldcentret nævnte således i dette brev intet om artikel 884 og kravet om, at varerne ikke måtte være genudført af fællesskabet, uanset at toldcentret på dette tidspunkt havde modtaget selskabets afslutningsopgørelse af 22. januar 2002, hvoraf det fremgik, at de pågældende kali var blevet genudført ultimo december 2001. Det må således anses for ubestridt, at toldcentret på tidspunktet for afsendelse af dette brev var bekendt med, at det pågældende parti kali allerede var blevet genudført. På denne baggrund har selskabet haft en berettiget forventning om, at såfremt selskabet blot opfyldte de nævnte fem betingelser, ville de være berettiget til at modtage toldgodtgørelse.

Det er videre anført, at GB artikel 901, bør finde anvendelse, idet denne bestemmelse iht. dens ordlyd netop tager sigte på den situation, hvor de øvrige betingelser i TK artikel 237 er opfyldt, men varerne er blevet genudført af toldfællesskabet. Selskabet er således berettiget til toldgodtgørelse i henhold til TK artikel 237, jf. GB artikel 901.

Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at der i den foreliggende sag er tale om en særlig situation. TK artikel 239 finder anvendelse, såfremt der er tale om en særlig situation, og såfremt fejlen ikke skyldes urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. Der er tal om en såkaldt billighedsklausul og en form for opsamlingsbestemmelse, hvilket EF-domstolen har fastlagt ved flere afgørelser, herunder bl.a. T-42/96 (Eyckeler & malt AG) vedrørende artikel 13 i forordning nr. 1430/79, nu afløst af artikel 239.

Ifølge praksis omfatter urigtigheder ikke kontormæssige/menneskelige fejl, men alene handlinger med et vist forsæt til at begå urigtigheder. Selskabet kan ikke tiltræde, at det ved en kontormæssig fejl har udvist åbenbar forsømmelighed.

Fra indgåelse af forretningen har det stedse været selskabets hensigt, at den russiske kali skulle bruges under proceduren til aktiv forædling. Begrebet aktiv forædling er indført for at sikre toldfællesskabets virksomheder konkurrencedygtighed over for udenforstående virksomheder. På russisk kali er der en antidumpingtold på p.t. ca. 293 kr. pr. ton for at sikre toldfællesskabets kaliproducenter, selvom prisforskellen på russisk produceret kali og fællesskabsproduceret kali kun er 5 EURO pr. ton CIF. På denne baggrund ville det være forretningsmæssigt ekstremt uhensigtsmæssig og uansvarligt, såfremt selskabets hjemkøbte russisk kali til anvendelse inden for toldfællesskabet, idet dette ville medføre en ekstra omkostning på ca. 256 kr. pr. ton.

Der er ikke begået nogen urigtighed, idet partiet af kali straks ved modtagelsen blev indført i selskabets interne regnskab over importerede råvarer bestemt for aktiv forædling. Fejlen må således anses for undskyldelig, idet denne formentlig er opstået ved, at selskabets personale på grund af travlhed op til jul har forvekslet koden til fri omsætning med koden for aktiv forædling. Selskabet har en lang række råvarer under bevilling til aktiv forædling. For nogle af disses vedkommende (ammoniak og kaliumsulfat) havde selskabet på det tidspunkt, da fejlfortoldningen af kali blev begået, rigelige mængder importeret under bevillingen, hvorfor der internt i selskabet var givet instruks om, at der for disse råvarers vedkommende skulle fortoldes til fri omsætning, såfremt selskabet modtog toldbelagte varer. I denne situation er det sandsynligt, at der er sket en forveksling.

Det må endvidere følge af en ren ordlydsfortolkning, at kontormæssige fejl ikke kan kategoriseres som åbenbar forsømmelighed. Der skal således være tale om handlinger med et vist forsæt til at begå urigtigheder eller handlinger, hvor det er åbenbart, at der er tale om forsømmelighed. Den begåede ekspeditionsmæssige fejl er undskyldelig. Det må således være op til toldmyndigheden at godtgøre, at en kontorfejl i juletravlheden, hvorved en medarbejder påfører en forkert talkode på en formular, udgør en handling, som kan betegnes som åbenbar forsømmelighed, idet dette – under hensyntagen til bestemmelsens formål –  ikke kan antages at være tilfældet.

Hensynet bag den generelle billighedsklausul i artikel 239 er bl.a., at der skal være en hjemmel til, at den erhvervsdrivende kan få godtgørelse, når de omstændigheder, som karakteriserer forholdet mellem den erhvervsdrivende og myndighederne, er sådanne, at det ikke er rimeligt at påføre den erhvervsdrivende et tab, som han normalt ikke ville have lidt, jf. T-42/96. Ifølge EF-domstolen er formålet med bestemmelsen endvidere, at Kommissionen skal vurdere alle de faktiske omstændigheder under et med henblik på at afgøre, om de udgør særlige forhold i artiklens forstand. Kommissionen skal ved denne vurdering foretage en reel afvejning af fællesskabets interesse i at sikre, at toldbestemmelserne overholdes, og den interesse, som importøren, der er i god tro, har i ikke at lide tab, der går ud over de normale erhvervsrisici. Det kan ikke være rimeligt at påføre selskabet et tab i den omhandlede størrelsesorden på grund af en kontormæssig fejl. På baggrund af en konkret afvejning af sagens omstændigheder, samt under hensyntagen til, at der ikke er begået urigtigheder eller handlet åbenbart forsømmeligt, må selskabets interesse i ikke at lide tab føre til, at der ydes godtgørelse på det fejlagtigt erlagte toldbeløb.

Til støtte for den mere subsidiære påstand er det anført, at henset til de på tidspunktet for indgivelsen af klage til Landsskatteretten gældende regler i GB artikel 905, bør selskabet være berettiget til forelæggelse for Kommissionen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om  indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer (TK) artikel 237 fremgår følgende:

”Der ydes godtgørelse af import- eller eksportafgifter hvis en toldangivelse erklæres ugyldig, efter at afgifterne er blevet betalt. Godtgørelsen indrømmes efter anmodning fremsat inden for samme frist som den, der gælder for indgivelse af en anmodning om, at en toldangivelse må blive erklæret ugyldig.”

Af TK artikel 66 fremgår følgende:

”1. Klarereren kan anmode toldmyndighederne om at erklære en allerede antaget angivelse ugyldig, hvis han fremlægger bevis for, at varen ved en fejltagelse er blevet angivet til den toldprocedure, der svarer til den nævnte angivelse, eller at varens henførsel under den toldprocedure, den er angivet til, som følge af særlige omstændigheder ikke længere er berettiget.
(…)

2. Angivelsen kan ikke erklæres ugyldig efter varernes frigivelse, bortset fra i de efter udvalgsproceduren fastsatte tilfælde.
(…)”

Af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913 med senere ændringer (GB) artikel 251 fremgår følgende:

”Som undtagelse fra kodeksens artikel 66, stk. 2, kan en toldangivelse erklæres ugyldig efter varernes frigivelse under følgende omstændigheder:

1.  Fastslås det, at varerne i stedet for at blive henført under en anden toldprocedure ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure, der indebærer forpligtelse til at betale importafgifter, erklærer toldmyndighederne angivelsen for ugyldig, hvis der inden for tre måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen indgives anmodning herom, og såfremt:

- varerne ikke har været anvendt på andre betingelser end fastsat i den toldprcere, de skulle have været henført under

- varerne på det tidspunkt, hvor de blev angivet, var bestemt til at skulle henføres under en anden toldprocedure, for hvilken de opfyldte alle betingelserne, og

- varerne omgående angives til den toldprocedure, de faktisk var bestemt til.

Angivelsen om varernes henførsel under sidstnævnte toldprocedure får virkning fra datoen for antagelsen  af den angivelse, der er erklæret ugyldig.

Toldmyndighederne kan undtagelsesvis tillade, at fristen på tre måneder overskrides i tilfælde, hvor der foreligger rimelig begrundelse herfor.
(…)”

Af GB kapitel 2 om gennemførselsbestemmelser til kodeksens artikel 236 til 239 afdeling 1 artikel 884 fremgår følgende:

”Så længe der ikke er truffet afgørelse om godtgørelses- eller fritagelsesansøgningen, må den vare, som vedrører det afgiftsbeløb, der ansøges om godtgørelse af eller fritagelse for, ikke flyttes til et andet sted end angivet i ansøgningen, uden at ansøgeren på forhånd har underrettet det i artikel 879 nævnte toldsted, som skal underrette den besluttende toldmyndigheder herom, jf. dog artikel 882.”

Det lægges til grund, at de omhandlede varer ved en fejl, begået af en ansat i selskabet på grund af travlhed, blev deklareret til fri omsætning. Det kan videre lægges til grund som ubestridt, at de i sagen omhandlede varer blev genudført i december 2001.

Da de af selskabet i godtgørelsesansøgningen angivne oplysninger om varernes placering således allerede på ansøgningstidspunktet ikke var korrekte, har selskabet ikke mulighed for at opfylde de i GB artikel 884 angivne betingelser. Allerede som følge heraf kan retten tiltræde, at anmodningen om godtgørelse efter TK artikel 237 ikke kan imødekommes.

Toldcentrets afgørelse af 16. juli 2002 stadfæstes derfor.

Toldcentrets brev af 12. februar 2002 har ikke etableret en for selskabet berettiget forventning om, hverken at godtgørelsesansøgningen udelukkende skulle vurderes på grundlag af gennemførselsbestemmelsernes artikel 251 eller, at betingelserne heri var opfyldt. Den i brevet indeholdte tilkendegivelse har således ikke haft indflydelse på selskabets dispositioner. Tilkendegivelsen er endvidere afgivet på et ufuldstændigt faktisk grundlag, idet selskabet fejlagtigt i ansøgningen havde angivet, at varerne befandt sig på selskabets adresse.

Henset til at fejlen først blev opdaget efter de omhandlede varers genudførsel, finder retten i øvrigt, at selskabet ikke vil være berettiget til godtgørelse efter TK artikel 237, idet betingelserne i GB artikel 251, i henhold til hvilken undtagelsesbestemmelse en toldangivelse kan erklæres ugyldig efter varernes frigivelse, jf. herved TK artikel 66, ikke er opfyldt. Der kan herved henvises til EF-domstolens dom i sag C-283/82 (Papierfabrik Schoellershammer). 

Den principale påstand kan således ikke tages til følge.

Af TK artikel 239 fremgår følgende:

”Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,
som fastlægges efter udvalgsproceduren

som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.”

Af GB artikel 899 fremgår følgende:

”1. Når den besluttende toldmyndighed, der har fået forelagt den i kodeksens artikel 239, stk. 2, omhandlede ansøgning om godtgørelse eller fritagelse, konstaterer:

at de begrundelser, der fremføres til støtte for ansøgningen, svarer til en af de i artikel 900 til 903 omhandlede omstændigheder, og at disse omstændigheder ikke er udtryk for, at den berettigede har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, yder den godtgørelse af eller fritagelse for det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb.
(…)

2. I andre tilfælde, bortset fra de tilfælde, hvor sagen skal forelægges Kommissionen ifølge artikel 905, træffer toldmyndigheden selv afgørelse om at yde godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

Når artikel 905, stk. 2, andet led, finder anvendelse, kan toldmyndighederne først træffe en afgørelse af eller fritagelse for de pågældende afgifter ved udløbet af den procedure, der allerede er indledt i henhold til artikel 906 til 909.
(…)”

Derudover fremgår følgende af GB artikel 901, stk. 1, litra a:

”Derudover indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for afgifter:

a) når varer, der fejlagtigt er blevet angivet til en toldprocedure, der indebærer pligt til at betale importafgifter, er blevet genudført fra Fællesskabets toldområde, uden at de på forhånd er blevet angivet til den toldprocedure, som de skulle have været henført under, såfremt de øvrige betingelser i kodeksens artikel 237 er opfyldt
b) (…)”

GB artikel 899 og 905 fik sin nugældende ordlyd ved Kommissionens Forordning (EF) nr. 1335/2003 af 25. juli 2003. Af denne forordnings artikel 2 fremgår, at artikel 1 – som bl.a. indeholder ændringer til GB artikel 899 og artikel 905 – anvendes fra den 1. august 2003 for alle sager, der ikke er blevet forelagt Kommissionen til beslutning forud for denne dato. Da der i den omhandlede situation ikke foreligger nogle af de i GB artikel 905, stk. 1, nævnte omstændigheder finder Landsskatteretten, at den af selskabet indgivne ansøgning skal behandles på grundlag af den nugældende bestemmelse i GB artikel 899, stk. 2. Uanset tidspunktet for indgivelse af klagen til Landsskatteretten, foreligger der således ikke hjemmel til forelæggelse for Kommissionen i medfør af den tidligere gældende bestemmelse i GB artikel 905, stk. 1. Den mere subsidiære påstand kan allerede som følge heraf ikke tages til følge.

Retten finder videre, at der foreligger de i GB artikel 901, stk. 1, litra a, omhandlede omstændigheder, hvorfor selskabet i henhold til GB artikel 899, stk. 1, er berettiget til toldgodtgørelse, såfremt disse omstændigheder ikke er udtryk for, at den berettigede har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed. Det bemærkes herved, at det af præmis 52 i C-48/98 (Söhl & Söhlke), fremgår, at godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, der kun kan indrømmes under visse forudsætninger i bestemte, særlige situationer, udgør en undtagelse til den normale import- og eksportordning, og at bestemmelserne, hvori der er fastsat en sådan godtgørelse eller fritagelse, følgelig skal fortolkes snævert. Videre fremgår af samme doms præmis 56, at der ved bedømmelsen af, om der foreligger en åbenbar forsømmelighed i artikel 239, stk. 1, 2. leds forstand, bl.a. skal tages hensyn til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.

Selskabet har i en årrække haft bevilling til aktiv forædling og har følgelig erfaring med indfortoldning til denne procedure, ligesom selskabet efter det oplyste tillige har foretaget indfortoldninger til fri omsætning. Lovgivningen vedrørende disse bestemmelser kan endvidere ikke anses for kompleks. At selskabet ved indfortoldningen af det omhandlede parti kali angiver en fejlagtig procedurekode må anses for udtryk for forsømmelighed.

Henset til fejlens karakter finder tre retsmedlemmer imidlertid, at forsømmeligheden ikke kan karakteriseres som åbenbar. Disse retsmedlemmer finder derfor, at selskabet er berettiget til godtgørelse efter TK artikel 239, jf. GB artikel 899, stk. 1, i overensstemmelse med den subsidiære påstand.

Et retsmedlem, retsformanden, finder, at selskabet i forbindelse med den foretagne fejlagtigt indfortoldning har udvist åbenbar forsømmelighed. Der er herved henset til, selskabet ved indfortoldningen har skullet træffe et valg mellem at henføre varerne under enten procedurekoden for aktiv forædling eller fri omsætning, hvilke bestemmelser ikke kan anses som komplekse. Videre er henset til, at selskabet i en årrække har haft bevilling og foretaget indfortoldninger til aktiv forædling, samt efter det oplyste endvidere foretaget indfortoldning til fri omsætning, og følgelig har erfaring med de hermed forbundne respektive procedurer. Derudover er henset til, at selskabet tidligere har begået samme fejl, samt at der er tale om en fejl, som selskabet let ville kunne have opdaget.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Toldcentrets afgørelse af 17. marts 2003 ændres derfor i overensstemmelse hermed.