Dato for udgivelse
11 Jan 2005 14:58
Resumé

ToldSkats gennemgribende IT-modernisering har taget et vigtigt skridt fremad, da ToldSkat har igangsat udbudsforretningen.


ToldSkat fik på Finansloven for 2004 midler til at begynde en gennemgribende modernisering af IT-systemerne. Formålet er blandt andet at give borgere og virksomheder en bedre digital service og at gøre ToldSkats systemer mere fleksible for forandringer.

 

Moderniseringen har nu taget et vigtigt skridt fremad, da ToldSkat har igangsat udbudsforretningen.

 

Målet med moderniseringen er, at det skal blive hurtigere, billigere og mere sikkert at foretage ændringer i ToldSkats systemer. Systemerne skal være med til at effektivisere arbejdsprocesser og give ToldSkats kunder en bedre service.

 

- Endeligt skal moderniseringen sikre konkurrence om ToldSkats IT-opgaver, og derfor har vi som nogen af de første valgt at gøre brug af de nye muligheder i EU's nye udbudsregler, siger underdirektør Thomas Juhl, Told- og Skattestyrelsen.

 

Moderniseringen er opdelt i faser, der sikrer, at ToldSkat løbende indfrier målene. Moderniseringen er således en række af projekter, der hver især ændrer ToldSkats forretning, og som derigennem driver IT-moderniseringen igennem.

 

Læs mere her om udbuddet og moderniseringens næste faser.

 

Kontakt: underdirektør Thomas Juhl, telefon 72 37 79 13