Parter

A
(advokat Olav Willadsen)

mod

Toldskat København
(kammeradvokaten v/advokat Per Michael Klausen)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Ebbe Christensen og Dorthe Wiisbye

Sagsøgeren, A, har under denne sag, der er anlagt den 6. februar 2003, i overensstemmelse med påstandsdokument af 31. august 2004 som korrigeret under domsforhandlingen nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Toldskat København, tilpligtes at anerkende,

Sagsøgte har nedlagt påstand om sagens hjemvisning samt afvisning af sagsøgerens påstand vedrørende formaliteten.

Sagen drejer sig om modregning foretaget i sagsøgerens krav på overskydende skat på 3.751 kr. vedrørende indkomståret 2001.

Sagsfremstilling

Ved skrivelse af 26. juli 2002 meddelte kommunen sagsøgeren, at kommunen samme dag havde foretaget modregning i sagsøgerens krav på overskydende skat på 3.751 kr. vedrørende indkomståret 2001.

Efter at sagsøgeren ved brev af 3. august 2002 havde klaget over denne afgørelse, meddelte kommunen i skrivelse af 9. august 2002 sagsøgeren følgende:

"Under henvisning til Deres klage over modregning af overskydende skat for indkomståret 2001 kr. 3.751,- til delvis dækning af gebyrer og afgifter kan det oplyses, at der beklageligvis er modregnet kr. 977,- for meget til gebyr og afgifter. Dette beløb er dagsdato omkonteret til delvis dækning af Deres restskat for 1996.

Det kan oplyses, at det modregnede beløb kr. 2.774,- til gebyrer og afgifter dækker pålignede gebyrer og afgifter fra før d. 27/11-1998, samt en tinglysningsafgift, der vedrørte Deres skatterestance.

Restancen af gebyrer og afgifter vedrører således IKKE det bidrag, som der blev givet henstand med i vores brev af d. 27/11-1998.

..."

Ved skrivelse af 8. november 2002 meddelte sagsøgte sagsøgeren følgende:

"Klage over modregning af overskydende skat

Toldskat København, Stamholmen har behandlet Deres klage af 3. august 2002 over kommunens modregning af overskydende skat på 3.751,00 kr. for indkomståret 2001.

Det skal herved meddeles, at Deres ansøgning delvist kan imødekommes.

Kommunen har modregnet 1.200,00 kr. i tinglysningsafgift vedrørende et udlæg for skatterestancer foretaget den 18. marts 1999 i Deres ejendom matr.nr. ... vedrørende skatterestancer. Imidlertid har Retten i ... den 25. november 1999 afsagt kendelse om, at "udlægget foretaget af kommunen den 18. marts 1999 i ejendommen, matr.nr. ..., tilhørende A, for et beløb af 4.876, 00 kr. ophæves." Derfor skal Toldskat meddele, at denne modregning er ophævet.

Toldskat tager dog forbehold for ret til modregning i ethvert krav, som De måtte få mod statskassen jf. almindelig dansk retspraksis og jf. Kildeskattelovens 62, stk. 3.

Videre skal Toldskat København, Stamholmen meddele, at modregningen på 977,00 kr. i Deres skatterestance for 1996 fastholdes, idet Toldskat har gennemgået Deres indbetalinger og kan se at der er skatterestance for 1996.

Modregningen på 250,00 kr. i rykkergebyrer vedrørende Deres skatterestance fastholdes også.

Endelig skal Toldskat København, Stamholmen oplyse, at vedrørende modregningen på 1.324,00 kr. i Deres bidragsrestance, er det "Det Sociale Ankenævn" der skal tage stilling til Deres klage.

..."

Sagsøgte har under sagen oplyst, at den i sagsøgtes afgørelse nævnte tinglysningsafgift på 1.200 kr. rettelig vedrørte udlæg for underholdsbidrag.

Sagsøgerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1996, udskrevet den 21. april 1998, udviste en restskat på 5.652 kr. Af udskrift af kommunens fogedbog for pantefogeden for den 21. december 1998 fremgår, at pantefogeden denne dag foretog udlæg blandt andet for restskatten for 1996 på 5.652 kr. i sagsøgerens faste ejendom, matr.nr. ...

Sagsøgerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 1998, udskrevet den 13. juli 1999, udviste overskydende skat på 16.543 kr. Af kommunens skrivelse af 23. juli 1999 til sagsøgeren fremgår, at den overskydende skat ved modregning i sin helhed var anvendt til dækning af diverse restancer, herunder restskatten for 1996 på 5.652 kr. Sagsøgerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1998, udskrevet den 15. november 1999, udviste imidlertid en restskat på 11.370 kr., og ifølge udateret notat fra kommune blev denne restskat betalt blandt andet ved tilbageførsel af 2.392 kr. af beløbet på 5.652 kr., som ved den tidligere modregning var blevet anvendt til betaling af restskatten for 1996. Af den overskydende skat ifølge årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 1998 var herefter kun anvendt 3.260 kr. til nedbringelse af restskatten for 1996, hvilket er overensstemmende med udskrift af 22. august 2002 fra "TOLDSKAT Tilsvar med dækning", ifølge hvilken sagsøgerens skatterestance for indkomståret 1996 var nedbragt med 3.260 kr. pr. 31. marts 1999 og med yderligere 977 kr. pr. 26. juli 2002, således at sagsøgerens skatterestance for indkomståret 1996 herefter var registreret nedbragt til 1.415 kr. Ifølge kommunens debitorsystem blev sagsøgeren den 11. september 1998 pålagt et gebyr på 250 kr. for samtidig fremsendelse af en rykkerskrivelse vedrørende skatterestancen for indkomståret 1996.

Ved Østre Landsrets ankedom af 24. marts 1995 blev sagsøgeren dømt som far til en dreng født den 9. juli 1992, og ved Københavns Statsamts afgørelse af 26. maj 1995 blev sagsøgeren med virkning fra den 9. juli 1992 blandt andet pålagt at betale det til enhver tid gældende normalbidrag til drengens underhold. Ifølge kommunens debitorsystem har sagsøgeren under anbringende af ikke at være far til drengen nægtet at betale underholdsbidraget, hvorfor kommunen har udlagt dette. Af debitorsystemet fremgår yderligere, at kommunen i forbindelse med inddrivelse af bidragsrestancen i perioden fra den 7. april 1997 til den 11. august 1998 har pålagt sagsøgeren rykkergebyrer på i alt 1.550 kr.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han altid omgående har betalt restskat, og at han derfor aldrig har været i restance hermed. Han har nu klaget til det sociale nævn over rykkergebyrerne vedrørende inddrivelsen af underholdsbidraget og modregningen heraf i hans overskydende skat.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at restskatten for indkomståret 1996 blev betalt ved kommunens modregning i juli 1999 i hans krav på overskydende skat for indkomståret 1998. Der kan derfor ikke senere rejses krav om skat for indkomståret 1996, og af samme grund kan han ikke pålægges at betale et rykkergebyr på 250 kr. vedrørende samme indkomstårs restskat. Hertil kommer, at kommunen ikke har fremskaffet originale bilag, men alene notater og udskrifter af kommunens edb-system, i hvilket oplysningerne kan ændres, og mod hans benægtelse er der derfor ikke bevis for eksistensen af en skatterestance. En eventuel skatterestance vedrørende indkomståret 1996 er i øvrigt forældet, idet udlæg foretaget herfor i hans ejendom i december 1998 ikke afbryder forældelsen, når kommunen efterfølgende ved modregningserklæringen i juli 1999 har kvitteret for betalingen af denne restskat.

De af kommunen pålagte gebyrer i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag er endvidere uberettigede. De almindelige modregningsbetingelser fordrer, at sagsøgte som modregneren undersøger, om fordringen består, og ikke blot uprøvet lægger kommunens udsagn herom til grund. Dette gælder ikke mindst i en situation som den foreliggende, hvor sagsøgte er bekendt med, at kommunen modregnede 1.200 kr. for tinglysningsafgift vedrørende et udlæg i hans ejendom, som efterfølgende var blevet ophævet. Inddrivelsen af underholdsbidrag har været uberettiget allerede af den grund, at han på uberettiget vis er blevet dømt som far til drengen.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand om hjemvisning gjort gældende, at sagsøgerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1996 udviste en restskat på 5.652 kr., og at denne skatteansættelse er endelig og derfor - i lighed med sagsøgerens øvrige skatteansættelser - ikke kan prøves under denne sag. Sagsøgerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 1998 udviste overskydende skat på 16.543 kr., og dette beløb blev ved kommunens modregning i sin helhed blev anvendt til dækning af diverse restancer, herunder restskatten for indkomståret 1996. Efterfølgende udviste sagsøgerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1998 imidlertid en restskat på 11.370 kr., og denne restskat blev herefter betalt blandt andet ved kommunens tilbageførsel af 2.392 kr. af beløbet på 5.652 kr., som ved den tidligere modregning var blevet anvendt til betaling af restskatten for indkomståret 1996. Forud for kommunens modregning den 26. juli 2002 udgjorde sagsøgerens skatterestance for indkomståret 1996 således 2.392 kr. med tillæg af rykkergebyr på 250 kr. eller i alt 2.642 kr. Skatterestancen for indkomståret 1996 er som følge af det af kommunen i december 1998 foretagne udlæg herfor i sagsøgerens faste ejendom ikke forældet. Nævnte skatterestance skal derfor modregnes i sagsøgerens overskydende skat på 3.751 kr. for indkomståret 2001, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 3, ligesom der skal modregnes for rykkergebyret herfor. Det resterende beløb af sagsøgerens overskydende skat for indkomståret 2001 på 1.109 kr. skal herefter af sagsøgte anvendes til modregning af de gebyrer, som kommunen har pålagt sagsøgeren i forbindelse med inddrivelsen af underholdsbidrag hos ham. Det sociale nævn, og ikke sagsøgte, er klageinstans vedrørende berettigelsen af de pålagte gebyrer og beslutningen om modregning herfor, jf. lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 23a, hvorfor sagsøgte ikke skal foretage prøvelse i så henseende.

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1996 udviste en restskat på 5.652 kr., for hvilken der den 21. december 1998 blev foretaget udlæg i sagsøgerens faste ejendom. Ifølge kommunens skrivelse af 23. juli 1999 om modregning blev overskydende skat ifølge sagsøgerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 1998 i sin helhed anvendt til dækning af diverse restancer, herunder restskatten for indkomståret 1996 på 5.652 kr. Sagsøgerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1998 udviste imidlertid en restskat på 11.370 kr., og uden dokumentation for, at denne restskat skulle være betalt på anden måde end som anført af sagsøgte og overensstemmende med udskriften fra "TOLDSKAT Tilsvar med dækning" lægges det til grund, at denne restskat blev betalt blandt andet ved tilbageførsel af 2.392 kr. af beløbet på 5.652 kr., som ved den tidligere modregning var blevet anvendt til betaling af restskatten for indkomståret 1996. Forud for kommunens modregning i juli 2002 udgjorde sagsøgerens skatterestance for indkomståret 1996 således 2.392 kr., som henset til det i sagsøgerens faste ejendom foretagne udlæg herfor ikke var forældet, hvortil kom et i september 1998 pålagt rykkergebyr herfor på 250 kr.

Af kommunens debitorsystem fremgår, at sagsøgeren var i restance med betaling af underholdsbidrag, og at han i forbindelse med kommunens inddrivelse heraf i perioden fra den 7. april 1997 til den 11. august 1998 blev pålagt rykkergebyrer på i alt 1.550 kr. Klage over kommunens afgørelse om disse rykkergebyrer og om modregningen herfor skal rettes til det sociale nævn, jf. lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 23a, hvorfor sagsøgte ikke skal foretage prøvelse i så henseende.

Som følge af ovenstående tager landsretten sagsøgtes påstand om sagens hjemvisning til følge, således at sagsøgte i sagsøgerens krav på overskydende skat på 3.751 kr. vedrørende indkomståret 2001 kan foretage modregning for sagsøgerens skatterestance inkl. rykkergebyr for indkomståret 1996 samt for de nævnte rykkergebyrer vedrørende inddrivelsen af sagsøgerens bidragsrestance.

Sagsøgerens ikke procederede påstand om forelæggelse af spørgsmål for EF-Domstolen tages således ikke til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte, Toldskat København.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.