Dato for udgivelse
15 Dec 2004 13:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14. oktober 2004
SKM-nummer
SKM2004.506.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-1-1901-0073
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Dagplejer, fradrag
Resumé
En dagplejer var berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der var ydet tilskud til forældrene.
Reference(r)
Ligningsloven § 9 H
Henvisning
Ligningsvejledningen 2004-4 A.F.2.2

Klagen vedrører spørgsmålet om standardfradrag for dagplejer kan beregnes af hele indkomsten ved privat dagpasning.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000  og 2001 Ligningsmæssigt fradrag

Skatteankenævnet har godkendt fradrag efter ligningslovens § 9 H med hhv. 32.041 kr.og 11.216 kr., tidligere godkendt fradrag for 2000 38.697 kr., for 2001 fratrukket 10.400 kr.

Indkomstårene 2000 og 2001 - Ligningsmæssigt fradrag

Landskatteretten er enig med klageren i, at hun er berettiget til at foretage standardfradrag efter ligningslovens § 9 H beregnet af hele indtægten i forbindelse med privat dagpasning.

Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af den kommunale skattemyndighed.

Sagens oplysninger

Klageren er den 5. februar 1996 af kommunen godkendt som privat dagplejer. Klageren er godkendt efter bistandslovens § 63. Efter bestemmelsen må en privat dagplejer maksimalt modtage 5 børn i privat dagpasning, med mindre pasningen varetages af flere personer.

Kommunen yder ikke økonomisk tilskud, men er forpligtet til at sikre opsyn med virksomheden. Der føres tilsyn to gange årligt, eller når der måtte være behov for det. Dagplejen foregik i klagerens hjem.

Skattemyndighederne har ikke godkendt standardfradrag efter ligningslovens § 9 H af hele klagerens inddkomst ved privat dagpleje.

Der er foretaget en skønsmæssig vurdering af fradraget,  hvor der ikke er godkendt fradrag med standardsatsen.

Det fremgår af bevillinger af tilskud til privat børnepasning, at tilskuddet er givet til børnenes forældre.

Skatteankenævnets afgørelse

Ligningslovens § 9 H:

Stk. 1 ” Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører privat dagpasning omfattet af kapitel 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretaget et standardfradrag, jævnfør stk. 2 og 3. Standardfradrag kan foretages uanset den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.”

Stk. 2 ” Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden”

Stk.3 ”For indkomståret 1998 og til og med 2001 udgør procenten 40…”

Det fremgår af ligningslovens § 9 H, at standardfradrag for dagpleje kan beregnes af den indkomst, der er udbetalt i henhold til lov om social service kapital 4 og kapitel 10.

Der kan derfor alene beregnes standardfradrag af den indkomst, der er udbetalt efter kapital 10 (§ 63) i lov om social service.

Der kan fratrækkes faktiske udgifter vedrørende den indkomst, der er udbetalt efter kapitel 6 (§ 26) i lov om social service.

Der er henvist til Ligningsvejledningen 2001 afsnit A.F.2.2.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hun ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst er berettiget til at foretage standardfradrag, jf. ligningslovens § 9 H.

Klageren udfører privat dagpasning omfattet af kapitel 10 (§ 63) i lov om social service. X Kommune og Y Kommune har efter kapitel 6 (§ 26) i lov om social service bevilget tilskud til forældre, der har valgt privat pasning hos klageren.

Klageren er ikke enig i indholdet i skatteankenævnets sagsfremstilling. Ankenævnet har været i en retlig vildfarelse.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at indtægten ved pasning af børn skulle være udbetalt efter lov om social service § 26 (kapitel 6) henholdsvis § 63 ( kapitel 10). De anførte kapitler omhandler ikke udbetaling af vederlag til dagplejer.

Det anføres: ”Det fremgår af bilagene, at beløbene er udbetalt efter lov om social service § 26 eller § 63”. Bilagene dokumenterer, at X Kommune og Y Kommune har bevilget tilskud til forældre, der har valgt privat pasning hos klageren. Tilskuddet til de pågældende forældre er i alle tilfælde bevilget efter lov om social service § 26. I enkelte tilfælde har X Kommune fejlagtigt i bevillingsdokumentet henvist til § 63. Fejlen skyldes, at kommunen indtil den 1. juli 1998 har kunnet bevilge tilskud til forældre efter bistandslovens § 63 b. På det pågældende tidspunkt benyttede X Kommune stadig samme ansøgningsformular, hvorfor § 63 b i bistandsloven tydeligvis er blevet forvekslet med § 63 i lov om social service, som ikke omhandler tilskud til forældre, men private pasningsordninger uden offentlige tilskud.

Ankenævnets vurdering i forhold til ligningslovens § 9 H er udtryk for en fejlfortolkning, eftersom ankenævnet under sagens faktiske forhold anfører, at betingelsen for at kunne anvende standardfradrag er, at pasningen er omfattet af kapitel 4 eller 10 i lov om social service.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Driftsomkostninger kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6,  stk. 1, litra a. Dagplejere, der udfører privat dagpasning omfattet af kapitel 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kapitel 4 i lov om social service, kan i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag efter ligningslovens § 9 H.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at fradrag i henhold til ligningslovens § 9 H skal dække udgifterne til børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem, hvorfor øvrige udgifter til fagforeningskontingent, befordring og dokumenterede udgifter til personer, der hjælper med plejen, kan fradrages ved siden af det særlige fradrag.

Det fremgår af  ligningslovens § 9 H, stk. 1, og bemærkningerne til loven, at det er en betingelse, jf. bestemmelsens ordlyd ”…. der udfører privat dagpasning…”, at fradraget gives for udgifter, som dagplejeren påføres i forbindelse med dagplejen. Klageren er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9 H, og klageren er derfor berettiget til standardfradrag efter bestemmelsen af hele indtægten ved privat dagpleje.