Dato for udgivelse
07 Jan 2016 10:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Dec 2015 11:18
SKM-nummer
SKM2016.4.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-0033-15
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Driftsområde, lønmodtager, driftsrisiko
Resumé

Et ejendomsselskab købte en ejendom til en konsulent, der var tilknyttet ejendomsselskabet. Ejendomsselskabet solgte ejendommen videre til konsulenten til samme pris, som ejendomsselskabet havde købt ejendommen for, uanset at ejendommen var steget i værdi i ejendomsselskabets ejertid. Ejendomsselskabets direktør pådrog sig i den forbindelse et erstatningsansvar på 1,5 mio. kr. over for ejendomsselskabet. Spørgsmålet var, om direktøren kunne fratrække erstatningen som et driftstab.

Landsretten henviste til direktørens egen forklaring, der var støttet af de øvrige forklaringer i sagen, hvorefter erhvervelsen af ejendommen var usædvanlig, idet formålet med købet ikke var at videresælge ejendommen med fortjeneste, men derimod at erhverve den til brug for konsulenten som privatbolig, således at denne kunne erhverve ejendommen for samme pris, som ejendomsselskabet havde betalt. En sådan konstruktion - køb af ejendom uden gevinstmulighed - kunne ikke anses som led i ejendomsselskabets normale drift. Uanset oplysninger om konsulentens indtægtsskabende indsats for ejendomsselskabet, fandt landsretten det heller ikke godtgjort, at transaktionen i øvrigt blev gennemført for at sikre ejendomsselskabets fremtidige skattepligtige indkomst.

På den baggrund var den erstatning, direktøren havde betalt, ikke et udslag af en normal eller naturlig risiko forbundet med hans virke som direktør i ejendomsselskabet og dermed ikke en udgift, der kunne anses afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde hans indkomst som direktør. Landsretten tiltrådte derfor, at direktøren ikke havde fradragsret for erstatningen. (Stadfæstelse af SKM2015.216.BR).

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 9

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 C.A.4.3.1.8

Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsretsdommerne

Lars E. Andersen, Mogens Heinsen og Mette Koue (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 22. december 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS C1-1707/2013).

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt nye bilag, der omhandler en række ejendomshandler, som Ejendomsselskabet G1 A/S eller dettes datterselskaber var involveret i i årene 2003-2005.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af KM.

A har supplerende forklaret, at selskabet købte ejendomme med henblik på udvikling og videresalg, ikke som anlægsinvestering. I princippet købte de alt, hvad de kunne tjene penge på, herunder lejligheder, huse i yderområder, almindelige villaer samt små og store erhvervsejendomme. I perioden fra september 2003 til juni 2005 var der køb eller salg af 373 ejendomme. Dertil kommer bl.a. biler og butikker.

Oversigten, ekstrakten side 160-162, viser en række mindre huse, ca. 40, ejet af datterselskabet G1.2 ApS. I den anden ende af skalaen var der f.eks. en ejendom på ...5, en ejendom i ...6 samt store kontorejendomme i ...7. Datterselskabet G1.3 ApS købte også 124 restejerlejligheder og en stor patriciervilla beliggende ...8. Denne villa blev købt for 14 mio. kr. Når han i byretten sagde, at selskabet aldrig ville købe en strandvejsvilla, mente han, at det aldrig ville købe en ejendom i forbrugemarkedet, som ...1 var. Det var således ikke ejendomstypen, der var usædvanlig, men måden de købte den på.

Ejendomsselskabets bestyrelse bestod af ejerkredsen. Det var KM, der stod for at finde ejendommene. Ejendommene blev forelagt for bestyrelsen, der traf afgørelse om hver enkelt handel. Han udførte herefter som direktør handlen. Han har aldrig købt ejendomme uden bestyrelsens godkendelse. Det var ikke en privat tjeneste, selskabet gjorde KM, da villaen blev købt. KM var en meget vigtig mand for selskabet. Han havde lige skaffet selskabet en ejendom på hjørnet af ...9 og ...6 til en pris, der var 23 mio. kr. under en ekstern vurdering. Alle i bestyrelsen var enige om købet af ejendommen på ...1, og alle havde fået alle relevante oplysninger. Købet ville hverken belaste selskabets drift eller likviditet, og man vurderede risikoen til at være meget lille, ikke mindst da KM ville renovere ejendommen for egne midler. Der var også tale om, at ejendommen kun skulle ejes i en kort periode, indtil KM selv kunne overtage finansieringen. KM gik allerede i efteråret 2004 i gang med renoveringen. Det var ikke noget, Ejendomsselskabet G1 A/S var involveret i, og udgifterne blev ikke afholdt af Ejendomsselskabet G1.1 ApS.

Baggrunden for salget af Ejendomsselskabet G1.1 ApS var strategien om børsnotering og indsnævring af aktiviteterne til større projektejendomme. Der var ingen drøftelser i bestyrelsen om værdifastsættelsen, da det hele tiden var meningen, at den skulle overdrages til kostprisen. Det var aldrig tanken at tjene penge på det, og det var alle i bestyrelsen helt på det rene med. Det var det, der var usædvanligt ved denne ejendom, men transaktionen - en ejendomshandel - lå klart inden for selskabets formålsbestemmelse. Han og KM havde meget forskellige måder at drive forretning på, og de havde derfor et meget anstrengt forhold. Til sidst kunne de ikke tale sammen. Han solgte sine aktier den 4. eller 5. august 2005 og udtrådte formelt af ledelsen en måneds tid senere. Selskabet gik konkurs omkring maj 2006. I mellemtiden var der kommet en masse nye aktionærer ind. Der lå vist nogle få ejendomme i Ejendomsselskabet G1 A/S, men langt de fleste lå i datterselskaber.

KM har forklaret, at han i 2004 og 2005 var tilknyttet Ejendomsselskabet G1 A/S som konsulent. Hans opgave var at finde egnede ejendomme. Han var ikke selv aktionær, men det var hans søn. Han og bestyrelsen var i løbende kontakt, så alle havde indsigt i forholdene. Ejendommen ...1 ville han og hans samlever meget gerne have som privatbolig. Hans økonomi var på grund af en tidligere konkurs sådan, at han ikke selv kunne købe ejendommen eller skaffe finansiering. Han talte derfor med bestyrelsen og A om købet. A var den eneste, der var lidt forbeholden. Bestyrelsesmedlemmerne var ude at se ejendommen flere gange, herunder i forbindelse med handlen. Et datterselskab til Ejendomsselskabet G1 A/S købte ejendommen, og han kunne købe ejendommen for den samme pris, som selskabet betalte. Han - eller rettere hans selskab - skulle bære tab eller få gevinsten og skulle stå for renoveringen af ejendommen. Han husker ikke, om der blev lavet en skriftlig aftale. Der var ikke sat en endelig frist for hans overtagelse af ejendommen, men det skulle ske snarest.

Det var ikke en normal handel for Ejendomsselskabet G1 A/S, da selskabet ikke skulle tjene på transaktionen. Han havde ikke problemer med at skaffe midler til renoveringen af ejendommen. Hans engelske selskab endte med at overtage datterselskabet, som ejede ejendommen. Han opfattede ejendommen som sin privatejendom, som blev gennemgribende renoveret for 2,5-3 mio. kr. for hans midler. Kontoudtoget, ekstrakten side 190, viser udgifter til renoveringen af ejendommen. Han husker, at hans engelske selskabs køb af datterselskabet blev drøftet på et bestyrelsesmøde, men han husker ikke datoen. Alle i bestyrelsen var bekendt med og indforståede med vilkårene for handlen, som jo var det, der oprindeligt blev aftalt. Vidnet og A så meget forskelligt på måden at drive forretning på, hvilket endte med at ødelægge deres mangeårige venskab. Han vedstår sig indholdet af det brev af 14. juni 2006, som han sendte til kurator i konkursboet efter Ejendomsselskabet G1 A/S. Han forstår ikke, hvorfor A skulle betale erstatning til konkursboet, men de øvrige aktionærer ville ikke støtte A.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A betalte i henhold til et forlig indgået den 8. november 2011 med Ejendomsselskabet G1 A/S under konkurs 2.400.000 kr., hvoraf 1.500.000 kr. udgjorde hovedstolen, mens det resterende beløb var renter. A har ved SKATs bindende svar af 8. maj 2012 opnået fradragsret for rentebeløbet.

Efter A's egen forklaring, der støttes af de øvrige afgivne forklaringer i denne sag, var erhvervelsen af ejendommen ...1 usædvanlig, idet formålet med købet af ejendommen ikke var at videresælge denne med fortjeneste, men derimod at erhverve den til brug for konsulenten KM som privatbolig, og således at denne kunne erhverve ejendommen for samme pris som betalt af Ejendomsselskabet G1 A/S' datterselskab. En sådan transaktion - køb af en ejendom uden gevinstmulighed - kan ikke anses som led i Ejendomsselskabet G1 A/S' normale drift. Det er uanset oplysningerne om KM's indtægtsskabende indsats for selskabet heller ikke godtgjort, at transaktionen i øvrigt blev gennemført for at sikre Ejendomsselskabets fremtidige skattepligtige indkomst.

På denne baggrund er den erstatning, A har betalt til konkursboet, ikke et udslag af en normal eller naturlig risiko forbundet med hans virke som direktør i Ejendomsselskabet G1 A/S og dermed ikke en udgift, der kan anses afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde hans indkomst som direktør. Det tiltrædes derfor, at A ikke har fradragsret for beløbet på 1.500.000 kr.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr. Beløbet, vedrører udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.