Dato for udgivelse
23 Dec 2015 10:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Sep 2015 08:49
SKM-nummer
SKM2015.807.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-2659-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Erstatning, samfundstjeneste, USA, luksusbiler, unddragelse
Resumé

T var tiltalt i forening med 2 andre som daglig ansvarlig leder/direktør og medindehaver af selskabet H1 at have unddraget registreringsafgift med 1.186.626 kr. idet de med forsæt til unddragelse anvendte købsfakturaer på lavere beløb end køretøjernes indkøbspris som beregningsgrundlag til SKAT.

Byretten fandt, at sagen omhandler parallelimport af biler fra USA, hvor der ikke var en kendt pris for bilerne i Danmark, hvorfor registreringsafgiften skal beregnes som de faktiske købspriser for bilerne tillagt en mindsteavance på 9 %.

Byretten fandt, at det var ubetænkeligt at lægge til grund, at de tiltalte, som var professionelle bilhandlere, var klar over, at formålet med de flere sæt fakturaer var at opgive de lave fakturabeløb til SKAT for at G1 Biler kunne opnå en betydelig besparelse i den registreringsafgift, der skulle beregnes ud fra den oplyste købspris.

Straffen til T blev fastsat til 10 måneders fængsel, hvoraf 2 måneder blev gjort ubetinget, og en tillægsbøde på 575.000 kr.

Retten fandt ikke grundlag for at gøre hele straffen betinget på grund af lang sagsbehandlingstid idet kompleksiteten og omfanget af efterforskningen navnlig var begrundet i den måde, forholdene blev begået og søgt skjult, og i forbindelserne til andre sager og udlandet.

Efter retsformandens bestemmelse henskydes erstatningskravet til eventuelt civilt søgsmål.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Som følge af ændrede regler om anvendelse af samfundstjeneste blev straffen gjort betinget.

Landsretten tog SKATs erstatningskrav til følge.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 27
Straffeloven § 289

Henvisning

-

Vestre Landsrets dom af 8. september 2015, 4. afdeling nr. S-2659-14

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Anders K. Németh)

Afsagt af landsdommerne

Kirsten Thorup, Chris Olesen og Anette Fogh (kst.) med domsmænd

......................................................

Byrettens dom af 8. december 2014, nr. 2225/2013

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

RJ

NJ

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 3. juli 2013.

T, RJ og NJ er tiltalt for overtrædelse af

1.

Alle de tiltalte:

straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 1 og stk. 3, registreringsafgiftsunddragelse af særlig grov karakter,

ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage staten afgift i tiden fra den 16. oktober 2006 til den 20. december 2007 i forening og efter forudgående indbyrdes aftale/forståelse over for SKAT at have afgiftsberigtiget 7 køretøjer af mærkerne Toyota FJ Cruiser, Mazda CX7 og Pontiac til en lavere værdi end køretøjernes indkøbspris tillagt 9 % avance, idet tiltalte T som daglig ansvarlig leder/direktør og medindehaver af selskabet G1 Biler A/S og bestyrelsesmedlem i det af G1 Biler A/S ejede G2 Leasing A/S indkøbte bilerne hos V.5, New Jersey/dennes firma G3 LLC, New Jersey, i hvilken forbindelse tiltalte T og de tiltalte NJ og RJ, der var direktører i og/eller indehavere af G4 Biler Denmark og/eller G5 Biler ApS, efter fælles aftale/forståelse til brug for afgiftsberegningen formåede V.5 til at udfærdige og fremsende fakturaer ("invoices") på lavere beløb end køretøjernes indkøbspris, hvilke fakturaer tiltalte T eller andre efter hans anvisninger forsætligt som beregningsgrundlag over for SKAT fremlagde som dokumentation for køretøjernes indkøbspris, hvorved staten blev unddraget 1.186.626 kr. i registreringsafgift.

2.

De tiltalte NJ og RJ:

straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 1 og stk. 3, registreringsafgiftsunddragelse af særlig grov karakter,

ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage staten afgift den 15. juni 2006 i forening og efter forudgående indbyrdes aftale/forståelse over for SKAT at have afgiftsberigtiget 2 køretøjer af mærket Pontiac til en lavere værdi end køretøjernes indkøbspris tillagt 9 % avance, idet de tiltalte som direktører i og/eller indehavere af G4 Biler Denmark og/eller G5 Biler ApS, indkøbte bilerne hos V.5, New Jersey/dennes firma G3 LLC, New Jersey, i hvilken forbindelse de tiltalte efter fælles aftale/forståelse til brug for afgiftsberegningen formåede V.5 til at udfærdige og fremsende fakturaer ("invoices") på lavere beløb end køretøjernes indkøbspris, hvilke fakturaer de tiltalte eller andre efter de tiltaltes anvisninger forsætligt som beregningsgrundlag overfor SKAT fremlagde som dokumentation for køretøjernes indkøbspris, hvorved staten blev unddraget 508.000 kr. i registreringsafgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

SKAT har påstået, at de tiltalte skal betale 1.186.626 kr. i erstatning vedrørende forhold 1, og at de tiltalte RJ og NJ skal betale 508.000 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse og har påstået erstatningskravet henskudt til eventuelt civilt søgsmål.

Sagens oplysninger 

Sagen har været hovedforhandlet over 5 retsdage i perioden fra den 10. til den 27. november 2014, foruden votering og domsafsigelse.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af kriminalassistent V.1, specialkonsulent V.2, advokat V.3, V.4 og V.5.

Forklaringerne fremgår af retsbøgerne og gengives ikke i dommen.

[Nedenstående forklaringer er, som de er optaget i retsbogen, indsat af SKAT.red.]

Tiltalte T forklarede, at han er direktør i G1 Biler. Han har en kompagnon, og de har en halvpart hver. Han har selv været medindehaver siden 1999. G1 Biler har 42 ansatte. De sælger brugte biler, laver undervognsbehandlinger og driver værksted og ... . Han er direktør, og hans arbejde består i køb og salg samt ansvar for personalet. Hans baggrund er en interesse for biler. Efter folkeskolen tog han en HH og derefter en 3-årig biløkonom-eksamen. Det er en markedsøkonom med speciale i biler.

De biler, der er omtalt i anklageskrifter, var nye biler. På et tidspunkt åbnede EU for parallelimport, og dette forsøgte de sig med. De fortsatte med det indtil april 2008, hvor politiet kom og ransagede. I 2006-07 parallelimporterede de nok ca. 300 biler. Bilerne blev indkøbt dels i eget regi, dels af datterselskabet G2 Leasing. I starten var det kun tiltalte selv, der stod for købene, men senere var det også andre medarbejdere. Når bilerne kom til Danmark, skulle de synes og toldsynes. Så blev de markedsført til salg, og når de var solgt, blev de afgiftsberigtiget. Det skete ud fra den udenlandske salgsfaktura, som blev sendt til SKAT, der så udstedte en afgiftsattest.

De 7 biler i forhold 1 er købt hos V.5 af G2 Leasing. Det var RJ, der havde kontakten til V.5. Tiltalte havde kun danske kontakter og havde ikke selv internationale kontakter, da de startede parallelimporten. Han og RJ havde læst sammen, og tiltalte vidste, at RJ havde internationale kontakter. Han husker ikke, hvem der fik ideen til import af biler fra USA. De gav et tilbud på bilerne. Udgangspunktet for deres bud var en beregning af, hvad der kunne give en realistisk handelsværdi i Danmark. Alle biler har en listepris, men i bilbranchen er der langt fra listeprisen til den realistiske handelspris. Via V.5 købte de 2 Toyota, 3 Mazda og 2 Pontiac. Han husker nogenlunde, hvad bilerne kostede, og han ved, at de 2 Toyota kostede 22.000 $ hver.

Forevist bind 10. faneblad 1, side 3, faktura nr. 6404, forklarede han, at det var en faktura, som de fik på en af Toyotaerne. Han genkender både bilaget og beløbet.

Forevist bind 10, faneblad 1, side 5, faktura nr. 6404-Main, forklarede han, at han ikke kender denne, og han har ikke kendskab til beløbet på 31.956 $. Det har måske været listeprisen, men listeprisen er ligegyldig. Hans bud blev givet ud fra, hvad bilen kunne sælges for i Danmark. Det var RJ, der havde kontakten til V.5 angående de 7 biler. Han har måske selv talt med V.5 en gang eller to i telefon om nogle helt praktiske ting. Da kontakten var skabt, talte han og RJ om blandt andet priserne, herunder via Skype.

Foreholdt bind 7, side 7-8, indledning på Skype-samtaler, forklarede han, at det godt kan være en samtale mellem ham og RJ. De har et meget åbent kontor i firmaet, så andre kunne måske også have brugt Skype fra hans kontor.

Forevist bind 10, faneblad 2, side 23, faktura nr. 6405-Main, forklarede han, at han heller ikke kender denne faktura eller beløbet på 32.231 $. Han afgav samme bud på begge Toyotaer. Hans bud var på 22.000 $, præcist som på den første Toyota.

Forevist bind 10, faneblad 2, side 24, faktura nr. 6405, forklarede han, at han genkender denne faktura og buddet på 22.000 $ for en Toyota.

Forevist bind 10, faneblad 3, side 56, faktura nr. 6406, forklarede han, at han kender denne faktura og beløbet på 14.000 $ for en Mazda.

Forevist bind 10 faneblad 3, side 58, faktura nr. 6406-Main, forklarede han, at han ikke kender fakturaen eller beløbet på 35.110 $. Han afgav bud ud fra den realistiske handelspris i Danmark. Det var RJ, der havde kontakten til V.5 og afgav bud på bilen.

Forevist bind 10, faneblad 4, side 81, faktura nr. 6407, forklarede han, at han kender denne faktura på en Mazda. Også her gav han et bud på 14.000 $.

Forevist bind 10, faneblad 4, side 83, faktura nr. 6407-Main, forklarede han, at han ikke kender til fakturaen eller beløbet på 34.760 $. Han husker ikke, om han var bekendt med denne faktura, før han afgav sit bud.

Forevist bind 10, faneblad 5, side 106, faktura nr. 6408, forklarede han, at han kender denne faktura. Han afgav buddet på 14.000 $ for en Mazda og købte bilen til denne pris.

Forevist bind 10, faneblad 5, side 108, faktura nr. 6408-Main, forklarede han, at han ikke kender til den faktura eller beløbet på 34.760 $.

Forevist bind 10, faneblad 6, side 132, faktura nr. 6419, forklarede han, at han kender fakturaen, som omhandler en Pontiac, og beløbet på 15.000 $.

Forevist bind 10, faneblad 6, side 134, faktura nr. 6419-Main, forklarede han, at han ikke kender til fakturaen eller beløbet på 27.830 $.

Forevist bind 10, faneblad 7, side 161, faktura nr. 6420, forklarede han, at han kender denne faktura. Det er endnu en Pontiac, og beløbet er også her på 15.000 $.

Forevist bind 10, faneblad 7, side 162, ligeledes faktura nr. 6420, forklarede han, at han ikke kender til fakturaen eller beløbet på 26.735 $.

Foreholdt bind 7, side 8, linje 1-13, Skype-samtale fra den 20. juli 2006, forklarede han, at det kan godt have været ham og RJ, der skriver sammen. De skriver om Toyotaerne og Mazdaerne. Det er korrekt, at tallene i linje 11 stemmer med fakturanumrene og de høje beløb på fakturaerne, som lige har været gennemgået. Det kan godt have været de samme biler, de talte om.

Foreholdt bind 7, side 8-9, linje 16-21, 27 og 31-32, samme Skype-samtale, forklarede han, at de tilsyneladende skrev om listepriser på bilerne, inden de fik rabat. Uden rabat kunne det ikke komme på tale, da listepriserne var urealistiske. Han husker ikke nærmere, hvad han skrev for 8 år siden, men det, der står, skal læses i kontekst. Hvis man læser hele Skype-samtalen, kan man se, at det bare er en uformel snak mellem to gamle studiekammerater. Tiltalte og RJ drøftede alle mulige ting, blandt andet på Skype, herunder biler. Man kan ikke sammenligne salg af nye og brugte biler. Der er ingen, der betaler den pris, der står på salgsskiltet. I tiltaltes firma er der mange, der får rabat, og så skriver de på slutsedlen, at der er givet rabat på slutsedlen. Der står altså en førpris og den endelige pris. De skriver ikke "rabat" i citationstegn på slutsedlen, og han ved ikke, hvor han skrev rabat i citationstegn i Skype-samtalen.

Foreholdt bind 7, side 9-10, linje 53-69, Skype-samtale fra den 21. juli 2006, forklarede han, at de talte om Mazdaerne og Toyotaerne og priserne på dem. I denne del af samtalen afgav han bud på biler. Forinden havde han regnet på priserne, blandt andet ud fra totalvægten. Totalvægten var afgørende for beregningen af registreringsafgiften ved gulplade-biler, som udgjorde langt størstedelen af salget af den type biler.

Foreholdt formuleringen "resten ved siden af" i linje 61, forklarede han, at han mente, at resten var rabat. Det var ikke ment, som om resten skulle betales ved siden af, uden om fakturaen.

Foreholdt formuleringen "vi vil snyde told og skal så det driver" i linje 2, forklarede han, at det er taget ud af en kontekst, da de drøftede alverdens ting. Der er jo også skrevet en smiley bagefter. De skrev om alt muligt i denne samtale.

Foreholdt formuleringen "er dette et safe sted at skrive" i linje 4, forklarede han, at han ved ikke, hvorfor de talte om, om det var et sikkert sted at skrive. Det var ikke andet end to studiekammeraters jargon, men de skrev også om udenomsaffærer og andre ting, så det kunne være sådan noget.

Foreholdt bind 7, side 10-11, linje 83-85, Skype-samtalen fra den 21. juli  2006, forklarede han, at han ikke husker, hvorfor de talte om, hvad man kunne kalde tingene.

Foreholdt bind 7, side 11, linje 91, samme Skype-samtale, forklarede han, at han ingen kommentarer har til, hvorfor han skrev "hvor meget "neben" der bliver betalt kontant og hvor meget der skal faktureres" og "Anders And faktura". Neben må betyde rabat, men han husker ikke nærmere om det.

Foreholdt bind 7, side 11, linje 96, samme Skype-samtale, forklarede han, at han på dette tidspunkt afgav endelige bud på bilerne. Det var ikke bare noget, der skulle skrives på fakturaerne. De vidste ikke på dette tidspunkt, om bilerne overhovedet kunne indregistreres i Danmark. Det viste sig senere, at det kunne de. Det er ikke korrekt, at han skulle betales noget ved siden af. "Neben" er en rabat. Han ved ikke, hvordan man betaler rabat kontant. Det er så længe siden. Der er ikke betalt noget kontant. Der er kun betalt det, der står på de fakturaer, som han har set.

Foreholdt bind 7, side 14, linje 192, Skype-samtale fra den 2. august 2006, forklarede han, at det handlede om, at de havde fået en faktura fra G3. Han var interesseret i, at alt var, som det skulle være. Når han skrev om "konsulenthjælp", måtte der være tale om den fremadrettede aftale med V.5. De havde en aftale med V.5 og ikke med G3. Han ville kunne stå 100 % på mål for det, og det må være det, der gjorde, at der ikke skulle stå samme navn på.

Foreholdt bind 9-2, side 30, samarbejdsaftale af 12. juli 2006, forklarede han, at dette er en aftale med V.5 personligt, ikke med G3.

De 7 biler blev afgiftsberigtiget ud fra de tilbud, tiltalte afgav. Han husker ikke, hvem der stod for afgiftsberigtigelsen, men det var en af de ansatte i G1 Biler. Bilerne blev solgt videre.

Forevist bind 10, faneblad 1, side 2, anmeldelse til SKAT, forklarede han, at underskriften er sat af RN fra regnskabsafdelingen. Skemaet laves forud for indregistreringen af en af de parallelimporterede biler.

Forevist bind 10, faneblad 1, side 3 og 4, faktura og minimumsberegning, forklarede han, at det var den minimumsberegning, der lå til grund for afgiftsberegningen. Det var købsprisen fra fakturaen, som var ganget med den gældende dollarkurs. Der var herudover tillagt told på 10 %, en avance på 9 % og moms på 25 %, ligesom der var en række fradrag for sikkerhedsudstyr. Derefter blev registreringsafgiften beregnet. Beløbene i højre kolonne er i danske kroner, selv om der står dollar. Den samlede minimumshandelspris er altså 466.230 kr.

Forevist bind 10, faneblad 1, side 18C, salgsslutseddel/faktura, forklarede han, at dette var slutsedlen fra deres videresalg af bilen. Denne var med til godkendelse hos SKAT. Bilen blev altså solgt under minimumshandelsprisen, men de skulle stadig afholde den beregnede registreringsafgift. Bilen blev således solgt med 0 kr. i avance.

Foreholdt bind 7, side 81, linje 2076, 2078-2080, 2087, 2108 og 2110-2111, Skype-samtale fra den 25. og den 26. november 2007, forklarede han, at han ikke husker, hvad det drejede sig om, men de omtalte normalt SKAT som "de onde mænd". Det er på grund af de høje afgifter, som går ud over kunderne. Han husker ikke, hvad det omkring V.5 drejede sig om. Han giver ikke RJ anvisninger om, hvad han skal sige til SKAT. Tiltalte havde et møde med SKAT et halvt år, inden politiet kom og undersøgte det hele. SKAT kunne ikke forstå, at man kunne forudbetale en konsulentaftale med en amerikaner. Det havde de gjort, fordi de havde stor tro på bilerne fra USA. Der blev stillet spørgsmålstegn ved alt omkring parallelimport på mødet ved SKAT, hvilket man kan se, hvis man kigger på linje 2086. Han har ikke forsøgt at instruere RJ eller andre i noget som helst. Han ønskede bare at sikre, at der blev fremlagt dokumentation for konsulentaftalen.

Forehold bind 7, side 83, linje 2131 og 2142, Skype-samtalen fra den 26. november 2007, forklarede han, at han ikke havde kontakt til V.5. Det, han skrev, skal ses i sammenhæng med linje 2139 og 2145, hvor RJ skrev, at V.5 og G3 var det samme. Tiltalte opfattede det sådan, at V.5 var ansat i G3 fra 8 til 16, og at de så havde en aftale med V.5 privat udenfor arbejdstid. Han troede, at G3 var en stor bilforhandler. Da han blev gjort bekendt med, at V.5 og G3 var den samme, var alting i skønneste orden. Hans bekymring gjaldt ikke tiltalte selv, men primært V.5, hvis der var overførsler til samme konto.

Foreholdt, at samarbejdsaftalen i bind 9-2, side 30, var dateret den 12. juli 2006, mens Skype-samtalen om V.5´s relation til G3 foregik den 26. november 2007, forklarede han, at aftalen med V.5 blev lavet og dateret den 12. juli 2006. Det var på det tidspunkt, de skrev sammen om det. Han husker ikke, hvordan korrespondancen med V.5 var, inden aftalen blev underskrevet, men det var nok på mail eller fax. Aftalen blev lavet på G1 Bilers papir. Han husker ikke, om aftalen blev sendt til V.5 senere.

Foreholdt bind 7, side 1 øverst og side 2, linje 35-40, Skype-samtale den 5. november 2007, forklarede han, at det godt kan passe, at han skype´ede med LN. De har læst sammen, og LN var ansat ved G4 Biler. Han ved ikke, om LN havde kontakt til V.5, og han husker ikke, om de havde kontakt vedrørende V.5. Det, de skriver om, skal ses i sammenhæng med linje 6, hvor RN, SKAT og V.5 nævnes. RN skulle tale med SKAT om, hvad de var i tvivl om. De skulle have en række dokumenter. RN var på det tidspunkt regnskabschef i G1 Biler, men han havde ikke styr på tingene. Han stoppede kort efter. Tiltalte var frustreret over RN, fordi han ikke havde styr på bogholderiet. Det var nok derfor, at LN skulle hjælpe. Det havde ikke noget med V.5 at gøre. Det, han skrev om, at der ikke skulle være nogen dato i toppen af faxen, handlede om, at det var bedst, at der ikke stod en helt ny dato på faxen, da det kunne forvirre.

Foreholdt bind 7, side 2-3, linje 47-50, 56 og 61-62, samme Skype-samtale, forklarede han, at han fik et faxnummer af LN, men han ved ikke, hvad det konkret gik ud på. De havde meget, der ikke var styr på med hensyn til regnskabet, fordi RN havde lavet rod i det.

Foreholdt bind 9-2, side 75, samarbejdsaftalen af 12. juli 2006, som er faxet fra G1 Biler den 5. november 2007, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor aftalen med V.5 er faxet fra G1 Biler den samme dag, som han havde skrevet på Skype med LN om et faxnummer til V.5. Han havde måske mistet sin kopi af aftalen med underskriften og skulle han nok bruge V.5´s faxnummer for at få ham til at sætte en ny underskrift på aftalen og faxe den tilbage. Han ved ikke, om det var sådan, det hang sammen. Han kunne selvfølgelig også bare have fået en kopi af V.5´s allerede underskrevne aftale, men det tænkte han ikke over. Det ændrede ikke på, at samarbejdsaftalen blev udfærdiget og indgået den 12. juli 2006.

V.5 har fået den betaling for bilerne, som stod på de fakturaer, som tiltalte havde set. Der er ikke betalt mere end de 116.000 $, som de samlet beløb sig til. Det er de beløb, som G1 Biler eller G2 Leasing afgiftsberigtigede bilerne ud fra. Derudover har V.5 fået en betaling for konsulentbistand på 52.000 $ som anført i konsulentaftalen. 22.000 $ af det beløb dækkede et ikke-refunderbart depositum på yderligere 4 Mazdaer, som skulle have været leveret i 2006. De sidste 30.000 $ var forudbetalt konsulenthonorar for et forventet salg af 30 biler, som V.5 skulle finde til dem. Det har ikke noget med de 7 biler at gøre. Som nævnt troede han på det tidspunkt, at V.5 var ansat i G3 og arbejdede for G1 Biler i fritiden. Omtalen af "neben" og "Anders And faktura" var blot drengesnak mellem ham og RJ.

Tiltalte T forklarede videre, at listepriser ikke er relevante, da ingen nye biler sælges til listeprisen. Listepris er en vejledende udsalgspris, som sættes af importøren. Bilproducenten sætter også en pris og sætter priserne forskelligt til forskellige lande. Da det danske marked har høje afgifter, bliver bilerne faktureret billigt til Danmark. Til gengæld sættes reservedele dyrt til Danmark, da der ikke skal betales registreringsafgift. Til store firmaer gives der meget store rabatter, i niveauet 40-60 %.

De 7 biler fra USA var ikke uproblematiske at indregistrere i Danmark, fordi der blandt andet er andre godkendelsesnormer i EU end i USA, og biler fra USA derfor kræver ombygning, inden de kan sælges i Europa. Hvis problemerne ikke havde kunnet løses, skulle bilerne have være solgt tilbage i USA eller solgt til Fjernøsten. Pontiacen er en lille åben sportsvogn lavet i USA, der i vidt omfang svarer til en Opel GT lavet i Tyskland. Listeprisen på Opelen er 600.000 kr., men den sælges normalt meget lavere, omkring 380.000 kr. Der bliver kun solgt en håndfuld af denne type bil på årsbasis. Det var meningen, at Pontiacen skulle sælges til 300.000 kr.

Skype-korrespondancen startede ikke den 20. juli 2006, som er den første dato i bind 7. Der var også noget før da. Der talte de også om forskellige ting, blandt andet udenlandske biler, motorsport, skiferie og private ting. Det med at "snyde told og skal så det driver" lyder mest som en spøg, og det blev da også efterfulgt af en smiley.

De fik de første biler hjem fra USA i henhold til samarbejdsaftalen med V.5 i bind 9-2, side 30. Det var lidt et sats, da de ikke vidste, om bilerne kunne godkendes, og om de derfor kunne sælges i Danmark. Tiltalte bød derfor forsigtigt på den første pakke. Bilerne blev godkendt, og G1 Biler holdt et stort åbent hus i efterårsferien 2006.

[Tekst udeladt.red.SKAT] De fik også nogle praktiske problemer med at sælge Pontiacerne og Toyotaerne.

I foråret 2007 ændrede Folketinget pludselig reglerne, så afgiften på biler af 4-hjulstrækkertypen blev fordoblet for nye handler. De biler, som de ikke havde fået solgt, blev nærmest usælgelige. De begyndte derfor at tænke nye tanker og havde gang i en tilbygning til forretningen i 2007-2008. Det var meningen, at salget af bilerne fra USA skulle påbegyndes i foråret 2008, men det satte finanskrisen en stopper for, da omsætningen faldt med 40 % fra den ene dag til den anden.

Foreholdt bind 7, side 2, linje 35-39, Skype-samtalen den 5. november 2007, forklarede han, at G7 er et ...selskab, som RJ ejede. G1 Biler havde et sponsorat med det selskab, og korrespondancen sigter til sponsorkontrakter med G7. Det havde intet med V.5 at gøre.

Tiltalte har en konto i F1-bank i Schweiz, som blev oprettet i 2006, da han havde fået at vide gav, at afkastet var højere i Schweiz end i Danmark. Han havde tillid til, at det var i orden, da det var F1-bank. Man skulle have 300.000 kr. for at oprette kontoen. Dem havde han ikke, men han havde tiltro til, at han ville tjene dem i fremtiden. Han lånte derfor kortvarigt 300.000 kr. af RJ. Han satte pengene ind på kontoen og hævede hurtigt de fleste igen og betalte dem tilbage. Udover de 300.000 kr. blev der kun indsat penge på kontoen en enkelt gang. Det var, da hans forældre gav ham en skattefri gave på knap 100.000 kr. i 2006. Han gik med i en investeringspulje og valgte en aggressiv strategi. Det var i februar 2008, hvilket var et dårligt tidspunkt på grund af finanskrisen, og kontoen gik derfor næsten i nul. Der var derudover ikke andre bevægelser på kontoen end renter og gebyrer.

Når der skrives skatteværdi, er der tale om leasingselskabets indkøbspris. Det er ikke udtryk for, hvad der er betalt i afgift. Der kan være stor forskel.

I 2006 havde han og RJ handlet biler sammen før, men det var nyt for dem at handle med biler fra USA. Tiltalte opfattede det sådan, at RJ selv havde solgt biler til udlandet, men ikke importeret dem før. Han husker ikke, hvordan samarbejdet med RJ om bilerne fra USA opstod, men da muligheden for parallelimport opstod, så han en mulighed for at drive forretning. Han havde ikke selv internationale kontakter, men vidste fra sit netværk, at RJ havde international erfaring. Dengang var der ikke mange, der vidste noget om parallelimportering, heller ikke SKAT. Han tog derfor kontakt til advokat V.3 for at få rådgivning.

Foreholdt bind 7, side 8, linje 7, 10-13, 18-19 og 21, Skype-samtalen af 20. juli 2006, forklarede han, at han ikke husker, om første gang, de talte om bilerne. Det, der står i linje 6, tyder på, at de må have drøftet Mazdaerne forinden. Når han skrev, "der er lidt der skal flyttes", mente han, at tallene var listepriser, og at de ikke kunne bruges. Det skal forstås sådan, at RJ opfordrede ham til at komme med et tilbud, og at de priser, der blev oplyst, var inden rabat. Der kunne altså forhandles om en rabat.

Foreholdt bind 7, side 9, linje 27 og 31-32, samme Skype-samtale, forklarede han, at det handlede om, hvad der skulle tilbydes. Prisen var ikke definitiv. Det var afgørende, at få en angivelse af totalvægten, hvis bilerne skulle indregistreres som gulpladebiler. Tiltalte havde ikke besluttet, om de skulle sælges på gule eller hvide plader, men markedet for gulpladebiler var klart det største for denne type biler.

Foreholdt bind 7, side 10, linje 64-69, Skype-samtalen af 21. juli 2006, forklarede han, at "de rigtige priser" betyder listepriserne. På dette tidspunkt havde han ikke sendt priserne på, hvad bilerne skulle koste, til RJ. Denne del af samtalen var derfor bare nedskrevne tanker. Han og RJ havde aftalt, at RJ skulle have 2.500 kr. pr. bil, som han skaffede. Det var uafhængigt af indkøbspris, da avancen ikke nødvendigvis afhang af den.

Foreholdt bind 7, side 11, linje 96, samme Skype-samtale, forklarede han, at de beløb var hans endelige bud på bilerne. Han husker ikke, i hvilken forbindelse han talte med V.5, og hvad emnet var. Det har nok været noget rent praktisk.

Foreholdt bind 7, side 14, linje 192-195 og 198, Skype-samtale af 2. august 2006, forklarede han, at han opfatter "diff 55352" som den rabat, som RJ havde forhandlet på plads for de 7 biler. Det havde intet med konsulentaftalen at gøre. Den var på 52.000 kr. Han husker ikke, om han fik en ny faktura.

Forevist bind 10, faneblad 1, side 5, faktura nr. 6404-Main, forklarede han, at han ikke har set eller modtaget denne og de andre "main"-fakturaer. De er heller ikke adresseret til ham. Han er ikke blevet opkrævet mere fra V.5, og V.5 har ikke varslet at skulle have et tilgodehavende hos tiltalte.

Tiltalte har betalt det beløb, som de havde aftalt for de 7 biler.

Bilerne blev ikke afgiftsberigtiget ud fra hans tilbud, men ud fra købsfakturaerne, altså G1 Bilers videresalg. Toyotaen havde en mindstepris på 464.000 kr., og den var solgt billigere. Hvis den var blevet solgt dyrere, skulle man have afgiftsberigtiget ud fra den højeste pris.

Foreholdt bind 7, side 10, linje 70-77, skypesamtalen af 21. juli 2006, forklarede han, at beløbet i pund ikke var reelt. Det var sådan, de talte sammen. De endte på 2.500 kr. pr. bil.

Tiltalte RJ forklarede, at han lærte T at kende via biløkonomstudiet. De havde også kontakt på privat plan. Tiltalte har udelukkende med udenlandske biler at gøre. Han fik kontakt med T vedrørende bilerne i sagen her, da han som bilhandler ønsker at sælge biler. Han husker ikke, hvem der kontaktede hvem, eller hvordan kontakten til V.5 kom i stand. Der blev indkøbt de 7 biler, men tiltalte har ikke haft med selve købene at gøre. Han har blot formidlet dem. Det betyder, at der har været en sælger og en køber, som han har bragt sammen. Han ved ikke, til hvilken pris bilerne blev solgt til T, men T har vel forsøgt at presse prisen ned. Han kender ikke noget til Main fakturaerne med de højere priser. Han ved ikke, hvad de angår, og om det er udtryk for købsprisen. Det er korrekt, at beløbene er nævnt i Skype-samtalen mellem tiltalte og T, og den må derfor omhandle de pågældende biler.

Foreholdt bind 7, side 11, linje 91, Skype-samtalen den 21. juli 2006, forklarede han, at han ikke vil udtale sig omkring "neben", og "hvor meget der skal faktureres". Der kan menes så mange ting, og han mener ikke, at han behøver at fortælle, hvordan han selv opfattede det, T skrev.

Foreholdt bind 7, side 8, linje 2, Skype-samtalen den 20. juli 2006, forklarede han, at det var ham, der skrev "vi vil snyde told og skal så det driver". Smileyen bagefter er udtryk for, at det var ironi. Det var en ironisk udtalelse mellem to kammerater. Det er et sammenfald, at de lige efter taler om bilerne fra USA.

Foreholdt bind 7, side 8, linje 4, samme Skype-samtale, forklarede han, at han ikke husker, hvad "et safe sted at skrive" hentyder til. Det hænger nok sammen med, at T var i en vanskelig situation om en ekskæreste på det tidspunkt.

Foreholdt bind 7, side 9, linje 31-32, samme Skype-samtale, forklarede han, at det var op til T, hvad han ville kalde de fakturaer, der var sendt.

Foreholdt bind 7, side 11, linje 95-96, Skype-samtalen af 21. juli 2006, forklarede han, at de 5 beløb var T´s bud. Han ved ikke noget om, om der skulle betales noget ved siden af. Det er normalt at forhandle rabatter på biler i international handel. Han ved ikke, hvorfor "rabat" i linje 16 er i citationstegn. Han skriver ikke slutsedler, så han ved ikke, hvorfor rabat er skrevet i citationstegn. Han har ingen holdning til, om "neben" var noget, som T skulle betale til V.5 ved siden af.

Foreholdt bind 8-2, faneblad 3, bilag 17-3-2, side 17-18, afhøringsrapport vedrørende en afhøring af tiltalte den 14. juli 2011, hvoraf det fremgår, at tiltalte efter en pause blandt andet skulle have forklaret, at T dikterede fakturapriserne, og at "neben" var bilens listepris, hvorfra der skulle fratrækkes en eventuel rabat og fakturaprisen, men at han ikke vidste, hvordan "neben" skulle betales, men at T selv skulle stå for betalingen af "neben", forklarede han, at han ikke husker, hvad de talte om efter pausen. Han husker ikke, om han ordret har udtalt sig sådan.

Foreholdt bind 8-2, faneblad 3, bilag 17-3-2, side 17,18, brev af 15. august 2011 fra tiltaltes advokat, hvoraf det blandt andet fremgår, at rapporten generelt fandtes dækkende for tiltaltes forklaring, forklarede han, at det er korrekt, at han gennemgik rapporten hos sin advokat. Han kendte ikke noget til "neben", da det var noget, T selv skulle klare. Han vil kun udtale sig om noget, han er sikker på. Den omstændighed, at han forklarede det til politiet, var udtryk for, at hans forklaring til politiet blev afgivet under andre omstændigheder.

Han er sikker på utrolig lidt, da han aldrig har set bilerne. Han ser måske kun 1 % af de biler, som han sælger. Han går ud fra, at bilerne er kommet til Danmark, da der er overført penge. Han har dog ikke selv set, at pengene er overført, men han går ud fra, at de fakturaer, der blev sendt til G1 Biler, blev betalt. Han kendte intet til samarbejdsaftalen mellem G1 Biler og V.5. Den blev han først bekendt med for nylig hos sin forsvarer.

Foreholdt samme afhøringsrapport, side 20, hvoraf det fremgår, at tiltalte er blev forevist samarbejdsaftalen under afhøringen, forklarede han, at han ikke husker, at han skulle have set den før, heller ikke hos politiet.

Tiltalte formidlede kontakten mellem V.5 og T. Han vidste ikke nærmere om V.5´s rolle i G3, end at V.5 var en amerikansk bilhandler. Han havde den opfattelse, at V.5 og G3 var det samme. Det var dog ikke noget, han havde tænkt nærmere over.

Foreholdt bind 7, side 82, linje 2108-2110, Skype-samtale den 26. november 2007, forklarede han, at han ikke husker ikke, hvorfor der skulle laves en bekræftelse på, at V.5 og G3 var det samme, eller hvordan han opfattede spørgsmålet om at lave en bekræftelse. Han vil ikke udtale sig om konsulentaftalen og afregning af den. Det er korrekt, at han på side 83, linje  2139, 2143 og 2145, har skrevet, at V.5 og G3 er det samme, og at T selv kan kontakte V.5, hvis noget skal laves om.

Foreholdt bind 8-2, faneblad 3, bilag 17-3-2, side 20, afhøringsrapporten

vedrørende afhøring af tiltalte den 14. juli 2011, hvoraf det fremgår, at tiltalte ved spørgsmål om Skype-korrespondancen med T, linje 2108-2110, skulle have henvist til sin tidligere forklaring vedrørende "neben", forklarede han, at det godt kan passe. Han ønsker ikke at forklare nærmere om, hvad han dengang opfattede "neben" som.

Foreholdt samme afhøringsrapport, side 21-22, hvoraf det fremgår, at tiltalte ved spørgsmål om Skype-korrespondancen med T, linje 2131 og 2142, også skulle have henvist til sin tidligere forklaring vedrørende "neben", forklarede han, at han ikke husker ikke, hvad han mente med henvisningen til "neben". Han er ikke 100 % sikker på, hvordan det forholdt sig, og han ved ikke, om han tidligere har haft opfattelsen af, at "neben" var T´s betaling til V.5 ved siden af fakturabeløbene.

Han ved ikke, hvornår han sidst havde kontakt til V.5, men det er meget længe siden. Både NJ og T havde også kontakt til V.5, måske også LN. Han husker ikke præcist, hvordan han formidlede T´s bud videre til V.5. Han har haft både mail- og telefonkontakt til V.5. Han husker ikke, om V.5 og T selv talte om beløbene, og han husker ikke, om V.5 med det samme gav svar på buddene. Han fik kun provision, hvis der blev solgt en bil fra V.5 til T. Det var ikke en god forretning i forhold til det arbejde, der var med det. Han ved ikke, hvordan han fik at vide, om bilerne rent faktisk var solgt. Han fortalte bogholderiet, at der var solgt en bil, som de skulle have 2.500 kr. for. Han går ud fra, at V.5 fortalte ham, at der var indgået en handel, og at han så sagde det videre til bogholderiet, hvorefter de sendte en faktura til T. Hvis V.5 så bekræftede, at der var solgt en bil, blev pengene nok overført til tiltalte.

Han er uddannet biløkonom fra ... . I dag handler han ikke med biler, men ... [udeladt.red.SKAT]. I 2006-2007 var hans beskæftigelse at reeksportere biler fra Danmark til udlandet. Det kunne svare sig, fordi bilerne kom til Danmark til en lavere pris på grund af de høje afgifter.

Han var tidligere involveret i køb fra Rover, da de var ved at gå konkurs. Han afgav et bud, som var meget lille, men på trods af dette fik de at vide, at de kunne købe bilerne til den pris, de tilbød. T aftog nogle af disse biler. Deres aftale om 2.500 kr. pr. bil kan godt stamme fra dengang, men beløbet kan lige såvel stamme fra handel med andre biler. Aftalen om 2.500 kr. pr. bil, som de også anvendte på bilerne fra USA, er udslag af en fast aftale, som de altid har haft. Den var baseret på, at der skulle ske formidling af flere biler.

Han husker ikke, hvordan han kom i kontakt med V.5, men det var nok over internettet. Han har aldrig besøgt ham i USA, og deres kontakt var  udelukkende elektronisk. Aftalen med de 7 biler er indgået på baggrund af T´s tilbud. Han husker ikke tidsforløbet, da det er så langt tilbage. Han husker ikke, om V.5 ville forhandle om prisen, men som bilhandler var V.5 næppe helt tilfreds med ikke at få det fulde beløb.

Forevist bind 10, faneblad 1, side 3 og 5, faktura nr. 6404 og 6404-Main, forklarede han, at han ikke har set nogen af fakturaerne. Han var ikke involveret i betalingen fra T til V.5. Han husker ikke, hvordan betalingsoplysningerne blev formidlet.

Foreholdt bind 7, side 83, linje 2131, Skype-samtale den 26. november 2007, forklarede han, at "de" må være SKAT. Det må have været efter, at T havde været til torskegilde.

Foreholdt bind 7, side 83, linje 2142-2143, samme Skype-samtale, forklarede han, at han på det tidspunkt ikke ville have mere med bilerne fra USA at gøre. Han henviste derfor T til at tage kontakt til V.5. Han ved ikke, hvornår kontakten mellem T og V.5 blev indledt, herunder om der havde været kantakt mellem T og V.5 på dette tidspunkt.

Foreholdt bind 7, side 14, linje 192, Skype-samtale den, 2. august 2006, forklarede han, at han ikke vidste noget om, om T havde indgået en konsulentaftale med V.5 på dette tidspunkt. Han spurgte ikke nærmere til det, da han var glad for, hvis han kunne slippe ud af formidlingsaftalen, fordi det havde været en dårlig forretning. Han var derfor ligeglad med, om V.5 og T lavede forretning uden om ham.

Foreholdt bind 7, side 14, linje 195, samme Skype-samtale, forklarede han, at han ikke ved, hvad "diff 55352" handler om. Det kunne godt være et nummer på et differentiale.

Tiltalte RJ forklarede videre, at han ikke vidste, hvordan de 7 biler skulle videresælges. Han vidste ikke, om de skulle sælges til udlandet eller indregistreres i Danmark, herunder om det skulle være på hvide eller gule plader. Han har ikke drøftet beregning af afgift med nogen i G1 Biler. Han har aldrig selv forestået indregistrering af biler i Danmark eller udfyldt skemaer herom. Hans bistand i relation til de 7 biler har alene været at formidle kontakten til V.5.

Han har hørt om begrebet "cash back". Det bruges ikke så meget i Danmark, men mest i udlandet. Det indebærer, at når man køber en bil og får den finansieret, får man samtidig penge i hånden. Man laver altså en højere finansiering end bilens salgspris og får dermed også et beløb i kontanter ved siden af bilen. Beløbet kommer an på prisen på bilen, og hvor gerne producenten vil af med bilen. Det er et marketingsinstrument til at få flere kunder ind. På den måde kan man holde listeprisen, og så giver man rabat i stedet for. Det ser bedre ud, og så står der det samme beløb på prisskiltet og på slutsedlen. Prisen er dog en anden, fordi køberen har fået penge i hånden. Jo højere listeprisen er, jo højere rabat kan man give i praksis.

Han har alene formidlet kontakten mellem V.5 og T og bragt køber og sælger sammen. V.5 sendte priserne til ham, og han sendte dem videre til T. Han sendte også T´s tilbud tilbage til V.5. Han havde intet med betalingen at gøre og har ikke overført penge.

Foreholdt bind 7, side 14, linje 192-195, skypesamtale den 2. august 2006, forklarede han, at han ikke husker, hvad "diff 55352" dækkede og har ingen ide om, hvad han kunne finde på at skrive "diff" om. Han husker ikke, om det dækker en difference eller noget andet. Han ved ikke, i hvilke tilfælde en difference kunne være interessant. Han ved ikke, hvad "neben" er, eller om det er interessant at vide, hvad en bil kan sælges til, når der skal betales afgift i Danmark. Han har ikke solgt biler i Danmark i mange år.

Foreholdt bind 7, side 10, linje 73-74, Skype-samtale den 21. juli 2006, og side 8, linje 11, Skype-samtale den 20. juli 2006, forklarede han, at det er rigtigt, at han skrev til T om 2 Pontiac-biler og 5 andre biler svarende til fakturanumrene 04, 05, 06, 07 og 08.

Foreholdt hjælpebilag vedr. forhold 1 udleveret af anklageren, hvoraf det fremgår, at differencen mellem de høje og de lave fakturabeløb, fratrukket 52.000 $ svarende til honorar til V.5, er 55.382 $, forklarede han, at han ikke ved, om det tal og tallet i "diff 55352", der er 30 lavere, har noget med hinanden at gøre. Han ved ikke, om det er et beløb, der skulle betales til V.5 ved siden af.

Om forhold 2 forklarede han, at de to biler af mærket Pontiac er importeret til Danmark af enten G5 Biler eller G4 Biler Danmark, men han husker ikke hvilket af dem. Han er medejer i G5 Biler og ansat i G4 Biler Danmark. Det var tiltalte selv, der forestod fremskaffelsen af bilerne fra V.5, som han havde kontakten til. Han ved ikke, hvem der stod for afgiftsberigtigelsen, men det var ikke tiltalte selv. Han prøvede at få bilerne så billigt som muligt, og det kan godt passe, at de gav 11.000 $ stykket. Han forhandlede om priserne med V.5. Der kom en specifikation vedrørende udstyr på bilerne.

Forevist bind 9-2, side 152, specifikation for en Pontiac, forklarede han, at han ikke husker at have set det bilag, men han antager, at han har set det, da det vedrører en Pontiac. Beløbet i bunden på 26.535 $ har nok været den foreslåede pris, men han gav kun 11.000 $ for den. Han har primært brugt specifikationen for at se på udstyret.

Forevist bind 3, faneblad 1. side 2, anmeldelse til SKAT, forklarede han, at det ikke er hans underskrift midt på siden. Han kender ikke underskriften, men det er muligvis LN´s. Der var 3-4 personer, som havde med bilag at gøre. Han har ikke bedt LN om at afgiftsberigtige bilen, men det var en del af LN´s job som administrativ medarbejder.

Forevist bind 3, faneblad 1, side 4, beregningsskema, forklarede han, at han ikke har lavet det og ikke ved, hvem der har lavet det. Det kan godt passe med prisen på 11.000 $. Der står midt på siden, at registreringsafgiften er 101.915 kr., men han ved ikke, om det er rigtigt beregnet. Når han købte bilen til 11.000 $, gik han ud fra, at det var det beløb, der blev brugt til afgiftsberigtigelse. Han har med stor sandsynlighed foreslået prisen på 11.000 $ over for V.5.

Forevist bind 3, faneblad 2, side 2, anmeldelse til SKAT, og bind 1, faneblad 2, side 3 og 4, faktura og beregningsskema, forklarede han, at det igen ikke er hans underskrift på anmeldelsen til SKAT, og at han ikke ved, hvem der har lavet beregningsskemaet. Det ser ud som bilagene vedrørende den første bil.

Forevist bind 3, faneblad 2, side 10-11, specifikation for en Pontiac, forklarede han, at det godt kan passe med en samlet total på 26.760 $. Det var den foreslåede pris for bilen. Han har nok set specifikationen for at se, hvilket udstyr der var på bilen. Han foretog ikke selv overførsel af pengene for bilen, men går ud fra, at de har overført 11.000 $ pr. bil.

De to biler i forhold 2 blev købt i begyndelsen af samarbejdet med V.5, og de købte samtidig 2 motorcykler. Han er ikke sikker på, om det var de første biler, der blev købt af V.5. Han stod for forhandlingerne med V.5. Han er sikker på, at de 11.000 $ stykket var prisen på bilerne. Det var den pris, V.5 ville have, og der blev ikke betalt for andet. Der kan være mange grunde til, at V.5 solgte bilerne til 11.000 $ stykket. Det var meningen, at der skulle forhandles flere biler.

Forevist bind 3, faneblad 1. side 10, specifikation for en Pontiac, forklarede han, at han ikke kan se, hvornår bilen er leveret fra fabrikken, men man kan se produktionsåret. Han ved ikke, om Pontiacerne var nemme at sælge i USA. Det var en nichebil, som ikke var så stor, som de godt kan lide biler i USA. Det var mere en bil til det europæiske marked. De 3 linjer nederst på specifikationen, som man også kan se på specifikationen i bind 3, faneblad 2, side 11, indikerer, at prisen ikke afspejler, hvad forhandleren har givet for bilen, og hvad der har været af rabatter og markedsføringstilskud med videre. Det er altså en bruttopris, som er den højest mulige pris. Den svarer til fabrikkernes vejledende salgspris, altså listeprisen. Der er ingen, der betaler listepris, heller ikke almindelige kunder. Prisen på denne bil var til forhandling, som det er tilfældet med prisen på alle biler. Der er ingen, der ville betale 26.535 $ for den pågældende Pontiac.

De 2 biler i forhold 2 blev handlet tidligere end de 7 biler i forhold 1. V.5 sagde ikke noget om, at han manglede at få betaling for de 2 Pontiacer, da de handlede med de 7 andre biler eller senere. Det var tiltaltes opfattelse, at den aftalte pris på 11.000 $ for hver af de 2 biler var den fulde betaling.

Forevist bind 3, faneblad 1, side 4, beregningsskema, forklarede han, at han ikke har udfyldt det eller andre lignende skemaer.

Bilbranchen havde det ikke godt på det tidspunkt, og det var omkring det tidpunkt, hvor bilfabrikkerne kollapsede, herunder General Motors, som producerer Pontiac. Det var et godt tidspunkt at købe på. Man kan ikke overføre fabriksgarantier fra USA til det europæiske marked. Det var hans opfattelse, at de købte nye biler. Med nye biler mener han biler, der havde kørt 0 km. Man kan ikke se, hvornår bilerne var produceret, og for ham betyder det ikke noget, hvor lang tid de havde stået på lager.

Forevist bind 3, faneblad 2, side 14, certifikat for en Pontiac, forklarede han, at han ikke ved, om datoen "03/06/06" er udtryk for produktionsdatoen. De har ikke betalt andet og mere end 11.000 $ stykket for bilerne. Prisen på de 2 biler blev aftalt telefonisk mellem ham og V.5. NJ var involveret i det på den måde, at han havde kunderne til bilerne. Han ved ikke, om NJ havde kunderne på forhånd. NJ var orienteret om, at tiltalte var ved at købe bilerne. Han husker ikke, hvad han forklarede til politiet om bilerne.

Foreholdt bind 8-2, faneblad 3, bilag 17-3-3, side 7, afhøringsrapport vedrørende en afhøring af tiltalte den 14. juli 2011, hvoraf det fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at som han huskede det, var det ikke ham selv, men NJ, der havde stået for købet hos G3, forklarede han, at han ikke husker, om han forklarede sådan til politiet. Som han husker det i dag, var det ham selv, der forhandlede med V.5. Han ved ikke, hvorfor han eventuelt skulle have sagt, at det var NJ.

Tiltalte NJ forklarede, at han arbejder med RJ i G5 Biler ApS og G4 Biler Danmark. Han er kompagnon med RJ og direktør. Det startede med G4 Biler Danmark for ca. 20 år siden, mens G5 Biler er et datterselskab, som er ca. 12-14 år gammelt. Han er direktør og har alene administrative opgaver. I 2006 handlede de med flere tusinde biler. Han kom i kontakt med V.5 i forbindelse med RJ´s ferie, hvor der skulle afklares noget med 2 motorcykler. Han tog derfor selv kontakt til V.5. Det var første gang, han talte med V.5.

Han husker ikke, hvornår han fik kendskab til de 2 Pontiacer i forhold 2. Han var i daglig dialog med RJ, og han blev bekendt med dem, da de var nogle af de få biler, der kom til Danmark. De handlede mellem 15 og 20 biler om dagen. Han var ikke involveret i købet af de 2 Pontiacer, og han har ikke stået for eller kendskab til afgiftsberigtigelse. Det var en af deres administrative medarbejdere, der stod for dette ud fra fakturagrundlaget. Pontiacerne blev solgt i Danmark til bekendte af huset, så han var involveret i salget af dem. Da bilerne ikke kunne sælges med garanti, kunne de ikke sælges til eksterne kunder.

De biler, G5 Biler køber, handles i hele verden, og det er under 1 %, der ender i Danmark. Modellen med, at man også får penge i hånden i forbindelse med finansiering af et bilkøb, er meget normal i udlandet. I slutningen af et kvartal eller en måned får de ofte tilbudt biler meget fordelagtigt eller billigt, fordi sælgeren har et bestemt salgsmål at nå. Hvis man køber en stor bil, for eksempel en Mercedes, kan man også få tilbudt at få en lille bil med i købet som en bonus. Det har han dog aldrig selv modtaget, da han ikke har kunnet få at vide af SKAT, hvordan den lille bil så skulle afgiftsberigtiges. Ransagningen var ikke god for deres forretning. Han handler stadig med biler i mindre omfang.

Han kender T gennem RJ, måske også gennem LN. De har kendt hinanden siden starten af forhandlingerne om de 7 biler i forhold 1. Han fik kendskab til de 7 biler i forbindelse med handlen med dem, men han husker ikke hvornår i forløbet. Han har ikke handlet i større omfang med T udover de 7 biler, men har blandt andet handlet om nogle Seater.

Han har ikke kendskab til prisfastsættelsen ved de 7 biler. Efter handlen med de 2 motorcykler, har de også handlet med V.5 om nogle andre biler. Han har haft kontakt til V.5 telefonisk og pr. mail, og han har også mødt V.5 i forbindelse med bilhandler. Han talte også med V.5, da denne sag opstod. Han ville have V.5 til at hjælpe sig med at forstå sagen. V.5 kunne ikke oplyse andet, end at handlerne var foretaget. De talte ikke om de enkelte handler eller om V.5´s prisfastsættelse. Han spurgte V.5, om han havde tjent eller tabt på bilerne, da ingen tilsyneladende forstod deres forretning. Han er sikker på, at V.5 havde tjent på bilerne, da han handlede med biler og næppe ville lave en handel, som han tabte på. Han husker ikke, om V.5 fortalte, om han havde tjent eller tabt penge.

Foreholdt bind 8-2, faneblad 4, bilag 17-4-1, side 8 (markeret 1), afhøringsrapport vedrørende en afhøring af tiltalte den 11. august 2011, hvoraf det fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at V.5 på tiltaltes forespørgsel havde sagt, at han ikke havde tabt penge på bilerne, forklarede han, at det godt kan være, at han har sagt sådan til politiet.

Han har ikke haft noget med prisfastsættelsen på bilerne til G1 Biler at gøre. Han har heller ikke haft noget at gøre med selve handlen, betalingen, samarbejdsaftalen eller afgiftsberigtigelsen.

Foreholdt samme afhøringsrapport, side 8 (markeret 2), hvoraf det fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at han havde sagt til V.5, at han var interesseret i, at V.5 afgav forklaring i en dansk ret om sagen, forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan.     

T forklarede supplerende, at han er direktør i G1 Biler, som var moderselskab til G2 Leasing. G1 Biler handlede med brugte biler, mens al aktivitet vedrørende parallelimport foregik i G2 Leasing. Tiltalte og hans kompagnon NM ejede G1 Biler via holdingselskaber. De var begge direktører og tegnende selskabet i forening. I G2 Leasing var NM direktør alene, mens tiltalte selv var menigt bestyrelsesmedlem og ikke kunne tegne selskabet efter selskabets regler.

Da sagen startede, sendte SKAT et krav på 1,6 mio. kr. til G2 Leasing vedrørende Seaterne. Der var ingen egenkapital til at dække SKATs krav, og G2 Leasing måtte erklære sig konkurs. Det var også en udfordring at drive G1 Biler, dels på grund af sagen, dels på grund af finanskrisen. Banken stillede dem stolen for døren og ville ikke længere finansiere firmaet, hvis tiltalte og NM indgik i ejerkredsen. De var derfor tvunget til at sælge forretningen, og han måtte selv opgive sin livsdrøm. Der var ikke andre muligheder, og han følte et stort ansvar for medarbejderne. Han er ikke længere ejer af G1 Biler, men er ansat som direktør.

På et tidspunkt tillod EU, at man parallelimporterede biler. Det var helt nyt, og han søgte derfor oplysninger fra SKAT om, hvordan det skulle gøres. Han fik ikke svar nok fra SKAT, og så søgte han oplysninger andre steder. Han tog kontakt til advokat V.3, som vidste meget om bilafgifter, og spurgte ham om parallelimport. Han havde selv kun handlet med brugte biler og havde derfor ikke kendskab til afgiftsberegning, når det kom til nye biler.

Foreholdt bilag A og L, fakturaer af 25. december 2005 og 2. juni 2006, forklarede han, at dette er regninger fra advokaten for rådgivning om afgift ved parallelimport af nye biler.

Foreholdt bilag B, udkast til udtalelse om registreringsafgift og beskatning af fri bil af 10. juni 2005, forklarede han, at det var denne rådgivning, de betalte salæret for. Det var en rådgivning, de ikke kunne få hos SKAT.

Foreholdt bilag E, brev af 14. september 2011 fra SKAT til Selskabet af 16. juni 2011 A/S, c/o advokat V.3, forklarede han, at det selskab var det forhenværende G2 Leasing. Brevet angik et krav på 8,5 mio. kr., som SKAT sendte hjem til ham privat, hvilket var lidt overvældende. Advokat V.3 var kurator i selskabet og skrev til SKAT, der trak kravet grundet forældelse.

Forevist bilag D, brev af 13. oktober 2011 fra SKAT til samme selskab, forklarede han, at det var ved det brev, de trak kravet tilbage.

G1 Biler blev solgt, og der var kun et driftsselskab tilbage. De foretog en solvent likvidation af selskabet, hvilket de bad deres husadvokat om at gennemføre. Advokaten skrev til SKAT for at høre, om der var en skatterestance.

Forevist bilag G, side 1 og 2, breve af 18. juni 2013 fra advokatfirmaet og brev af 26. juni 2013 fra SKAT, forklarede han, at det var ved de breve, hvor det kom frem, at SKAT ikke havde noget afgiftskrav mod selskabet.

Aftalen med V.5 handlede primært om, at V.5 skulle skaffe nogle SUV-biler, som på det tidspunkt i 2006-07 var meget populære. Der var forskellige afgiftsberegninger, hvor det afhang af vægten. I april 2007 kom der en afgiftsændring, som gjorde, at den slags biler blev svære at sælge. De biler, der allerede var handlet, blev ikke ramt, men fra lovens fremsættelse skulle de afgiftsberigtiges efter de nye regler.

Forehold bind 9-2, side 31, samarbejdsaftale, forklarede han, at det er korrekt, at de skrev, hvilke biler de var på udkig efter gennem V.5.

Forevist bilag M, oversigt over nyregistrerede varevogne i 2005-2008, forklarede han, at man kan se af oversigten, at der i 2007 blev solgt 611 Mercedes mod kun 4 i 2008, og at der blev solgt 272 BMW i 2007 mod kun 4 i 2008. Som det kan ses på tallene for Mercedes, Porsche Cayenne, BMW x5 og det totale salg, blev markedet nærmest nulstillet med den nye afgift. Den eneste model, der bevarede et vist salgstal, var Suzuki, som var den billigste model. De ville ikke have kunnet sælge de biler, V.5 eventuelt kunne have fundet, og grundlaget for at foretage parallelimport forsvandt.

Forevist bilag, N, annonce for Lexus, forklarede han, at man kan, se listepris og beskatningsgrundlag for Lexus-modellerne. Listeprisen på 1,2 million kr. for en model RX 450h er prisen for en almindelig kunde, men hvis man har et cvr-nummer, kan den købes for ca. 717.000 kr.

Forevist bilag 0, annonce for Saab, forklarede han, at det samme gør sig gældende for Saaben. Den kan også købes meget billigere, hvis man har et cvr-nummer.

Forevist bilag 0, annonce for Mazda CX-9, forklarede han, at den er rettet mod det amerikanske marked. Han hørte, at der kom 40-50 stk. til Danmark, der blev udbudt til forhandlerne som demobiler, så den officielle importør lavede altså noget, der mindede om parallelimport. Som man kan se i annoncen, har Mazda afgiftsberigtiget bilen ud fra en pris på 310.000 kr., men de sælger den til en pris på 600.000 kr. De solgte CX-7 for 270.000 kr.

Forevist bilag R, annonce for Mazda CX-9, forklarede han, at dette er en Mazda CX 9, som altså må være en demobil. Den er udbudt til 570.000 kr., selv om han har hørt, at de alle er afgiftsberigtiget til 310.000 kr.

Foreholdt bilag S og T, engelsksprogede annoncer for Mazda CX-9 og CX-7, forklarede han, at det viser udbudspriserne på de to Mazda-modeller i USA. Han har fundet dem på en amerikansk hjemmeside. Man kan se, at listepriserne er 27.718 $ for en CX-7 og 35.208 $ for en CX-9. Hvis man omregner til danske kr., vil man se, at G2 Leasings pris passer fint, og bilerne har altså ikke været for billige. De gjorde en god handel på CX7, men Mazda gjorde også en god handel på CX-9. Der burde være en forskel i prisen mellem CX-7 og CX-9 på 170.000 kr., men der var meget mindre forskel.          

Forevist bilag P1 og Q1, oversigter over priser og beskatningsgrundlag for Mercedes, forklarede han, at man der kan se, at der er langt fra listepris til salgspris på de pågældende modeller. Hvis man har et cvr-nummer, kan man købe bilen til langt under pris. De sælger ikke nye biler til leasing hos G1 Biler, men de samarbejder med leasingselskaber. De køber og sælger primært brugte biler.

Kriminalassistent V.1 forklarede, at han startede på denne sag og sagen i ...2 i februar 2008. Begge politikredse havde anmodet om assistance fra SØIK, og han var med fra starten. Sagen i ...1 drejede sig om en anmeldelse fra SKAT angående parallelimport af biler. Han husker ikke den præcise arbejdssigtelse, men der var blandt andet også Seater inde over. Der var nogle hundrede biler i alt, hvoraf nogle var gået til G1 Biler. Der var også Rovere, men han husker ikke, om de var med fra starten.

Det blev til en sag i ...1 og en sag i ...2. Ved nogle af de øvrige biler fandt man it-fakturaer, som forhandleren nægtede kendskab til, men da man ikke fandt yderligere bilag, blev efterforskningen standset vedrørende omkring 126 biler. Efterforskningen blev også standset med hensyn til Roverne. Rover var gået konkurs, og deres restlager blev solgt på en auktion. Det havde givet mulighed for at få bilerne billigt, og det svækkede mulighederne for at bevise noget, selv om der var fakturaer, som antydede, at der var sket noget unormalt. Det, der er tilbage, er bilerne i sagen her og vist lidt over 100 biler, som behandles ved Retten i ...2.

Efterforskningen har omfattet blandt andet en kostergennemgang efter ransagningen, hvor især skypematerialet var interessant. Her fattede man interesse for amerikanerbilerne. I efteråret 2008 kom der en selvstændig anmeldelse mod G4 Biler Danmark, som blev behandlet ved ... Politi. Politikredsene oprettede et samarbejde om at sende en international retshjælpsanmodning til USA om at afhøre, V.5. Den blev sendt ved udgangen af 2009, og i 2010 kom materialet løbende fra de amerikanske myndigheder. Den 7. og 9. februar 2011 blev V.5 afhørt i USA, og der gik lang tid med at få oversat afhøringerne til dansk. Først derefter kunne man afhøre de tiltalte og 2 andre mistænkte. Afhøringerne blev foretaget fra juni 2011 og indtil den 15. marts 2012. Der var stadig et hængeparti i relation til Seaterne, hvor der var plan om afhøring af en person i Polen i maj/juni 2011 vedrørende sagen i ...2, men den blev først gennemført et stykke inde i 2012. På et møde den 21. juni 2011 blev det aftalt, hvilke biler der skulle behandles hvor.

Sagen i ...3 startede senere end denne, og der blev også ransaget flere steder. NJ var også med i ...3-sagen. Der er normalt, at man ransager og forhører sig i udlandet, før man afhører de sigtede. På den måde har man et bedre grundlag for at afhøre de sigtede, end hvis man gør det samme dag som ransagningen. Der har været sendt retsanmodninger til og er blevet foretaget efterforskning i flere lande ud over Danmark, herunder Tyskland, Polen, Portugal, England, USA og måske også Norge. Han afsluttede efterforskningen i januar 2013 og afleverede sagen til anklagemyndigheden. Han blev ikke bedt om at efterforske yderligere derefter.

Vidnet foretog den afhøring af RJ den 14. juli 2011, som fremgår af bind 8-2, faneblad 3, bilag 17-3-2, side 17. I starten var afhøringen rimelig meget op ad bakke, og han spurgte RJ, om han havde brug for en pause, så han kunne tale med sin forsvarer. Efter pausen fik afhøringen et andet forløb, og svarene fra RJ kom lynhurtigt og præcist. Vidnet skrev RJ´s forklaring ind i rapporten løbende, lige efter at der var blevet svaret. Han kan derfor stå inde for, at det, der står i rapporten, er sådan, som der er forklaret under afhøringen. Hvis der havde været indvendinger fra forsvareren, ville det fremgå af det brev, som han har indsat umiddelbart efter afhøringsrapporten.

Specialkonsulent V.2 forklarede, at han er specialkonsulent hos SKAT og har speciale i registreringsafgift, herunder ved parallelimport. Han har ikke efterforsket denne sag, men har været involveret i en parallel sag til denne vedrørende 400 Seater fra Polen og Spanien, som 2 andre ved SKAT har lavet beregningerne i. De var de 3 personer, som arbejdede sammen om sagskomplekset og lavede de samme beregninger. Opgørelsesmetoden, som SKAT bruger, er brugt i denne sag. Han har ikke udfærdiget det bilag, som han har medbragt vedrørende de 7 af bilerne, som sagen drejer sig om, men han har gennemgået det.

I 2006 og 2007 beregnede man registreringsafgiften ved parallelimport ud fra købsprisen i udlandet tillagt, som det mindste, fragt, mindst 9 % i avance og moms, Det var den laveste pris, man kunne afgiftsberigtige ud fra. Skemaet, som han har medbragt, er lavet af SKATs juridiske afdeling, fordi der var lavet en fejl i afgiftsberegningen. Man havde glemt at indregne told ved opgørelsen af differencen mellem de høje og de lave fakturabeløb. Beløbene i tiltalen er derfor for lave på de 7 biler. Som man kan se i skemaet skulle den samlede difference være angivet til 1.256.262 kr. i registreringsafgift og 62.304 kr. i told.

Den øverste bil på skemaet er en Toyota FJ Cruiser, som i anmeldelsen til SKAT i bind 10, faneblad 1, side 3 er angivet som købt til 179.000 kr. Det er sket på baggrund af en faktura, som ses samme sted, side 3, hvor bilens pris, alt inklusiv, var anført til 22.000 $. Efter SKATs opfattelse var den reelle pris dog 31.956 $, baseret på fakturaen samme sted, side 5. Skemaet viser så, hvordan man kommer frem til det samlede beløb, som er unddraget i registreringsafgift, hvis bilen er købt for det høje beløb. Det, som i skemaet er markeret med grønt, er den lave faktura, og det, som er markeret med orange, er den høje faktura. Differencerne for henholdsvis registreringsafgift og told står i kolonnerne til højre. Den unddragne registreringsafgift er beregnet som 180 % af forskellen i beløbene. Beregningerne er ens for alle bilerne, og samlet giver det en difference på 1.256.262 kr. for de 7 biler.

Han har aldrig hørt, at man kan købe en bil til en lavere pris end beskatningsgrundlaget, hvis man har et cvr-nummer.

Forevist bilag P1 og O1, oversigter over priser og beskatningsgrundlag for Mercedes, forklarede han, at beskatningsgrundlaget er den lavest mulige pris, som registreringsafgiften beregnes ud fra, men da det er de færreste forhandlere, som vil nøjes med en avance på 9 %, vil prisen ofte være højere. Beskatningsgrundlaget har betydning som en lejepris, hvor der beskattes ud fra beskatningsgrundlaget. I forhold til SKAT er registreringsafgiften beregnet på baggrund af beskatningsgrundlaget, hvis det svarer til købsprisen. Det er dog sjældent, at forhandlere forærer bilerne væk. Beskatningsgrundlaget er den mindst mulige pris, som registreringsafgift beregnes af. Det er muligt, at biler kan købes til de priser, hvis bilerne for eksempel er til leasingselskaber. Før marts 2012 kunne man bruge mindstebeskatningsprisen ved videresalg af demobiler, selv om salgsprisen var højere. Det hul blev lukket i marts 2012. Han ved ikke, hvad der er sket med de 7 biler, bortset fra den ene bil, som T selv kørte i, inden han en måneds tid efter solgte den videre med god fortjeneste. Nogle har den opfattelse, at Danmark vil ryge for EU Domstolen på grund af forhandleravancen på 9 %.

Det fremgår, at der også har været Rovere inde i sagen. Han har ikke kendskab til, om de samme forhold gjorde sig gældende ved dem.

Han kender ikke anklageskriftet og den unddragelse, der står i det, nærmere. Han opfatter differencen i tiltalen alene som registreringsafgiften af den yderligere købspris. I SKATs beregning manglede der told i differencen, og strimlen angivet som vedrørende bilag 20-1-1, side 2, er lavet for at forklare opgørelsen af tallene. Det unddragne beløb i tiltalen burde have været større, da der mangler at blive anført told. SKAT kigger ikke på listeprisen, hverken i Danmark eller USA, ved beregningen af registreringsafgiften, da den ikke er relevant. SKAT kigger i stedet på, hvad bilen er købt til.

Advokat V.3 forklarede, at han var i kontakt med både T og NM fra G1 Biler før 2006. Det var i forbindelse med dels en kontrolsag i SKAT angående nogle Rover-biler, dels parallelimport af biler og spørgsmål om registreringsafgift i forbindelse hermed. Han har beskæftiget sig med registreringsafgift siden 1995.

Forevist bilag A, B og L, fakturaer af 25. december 2005 og 2. juni 2006 samt udkast til udtalelse om registreringsafgift og beskatning af fri bil af 10. juni. 2005, forklarede han, at det var to regninger for rådgivning og et notat, han lavede til G1 Biler vedrørende registreringsafgift i forbindelse med parallelimport. Hans rådgivning om parallelimporten var fremadrettet og angik, hvordan en import af biler kunne sættes op i relation til registreringsafgift. Der var ingen problemer i forbindelse med hans rådgivning. Der opstod dog senere et problem omkring 2 biler, som varemærkerettighedshaveren blev sur over, at G1 Biler havde importeret fra USA i strid med varemærkeretten. Han bistod herudover i forbindelse med nogle Roverbiler, der var købt på et restvarelager i England i forbindelse med en konkurs. Der var uenighed mellem G1 Biler og SKAT om, hvorvidt avancen på bilerne var væltet over på ekstraudstyr, og om der skulle svares registreringsafgift for udstyret. Han har desuden stået for likvidationen af G2 Leasing. Der var ingen registreringsafgiftskrav mod selskabet. I så fald ville det ikke have været muligt at lukke selskabet. Så vidt han husker, fik de afklaret med SKAT, at der ikke var noget krav.

Foreholdt bilag D, brev af 13. oktober 2011 fra SKAT til Selskabet af 16. juni 2011 A/S, forklarede han, at det godt kan passe, at det var brevet fra SKAT, hvor de fik at vide, at der ikke var noget krav. Han husker det ikke nærmere.

Foreholdt bilag P1, oversigter over priser og beskatningsgrundlag fra Mercedes, forklarede han, at salgsprisen er en vejledende udsalgspris, der er vilkårligt fastsat af importøren. Beskatningsgrundlaget er en beregning, som SKAT foretager ud fra en mindsteavance på 9 % oven i købsprisen. Man kan godt købe en bil tæt på beskatningsgrundlaget. Der er ikke noget i vejen for, at forhandleren sælger en bil langt under den vejledende pris. Forhandleren kan godt have en negativ avance.

SKAT har lavet en undersøgelse, der viste, at ca. 86 % af alle biler blev solgt under standardprisen i 2011-2012. Da mikrobiler skal sælges til prisen, er det reelle antal biler, der bliver solgt til standardprisen, måske omkring 10 %. I 1997 blev reglerne lavet, sådan at der blev fastsat en beskatningsmæssig mindsteavance på 5 %, som siden er hævet til 9 %. Det gav mulighed for, at enkeltpersoner også kunne købe bil til en lavere pris, som mindede om, hvad for eksempel leasingselskaber kan købe biler til. I praksis sælges ingen firmabiler til listeprisen. Det kommer an på, om bilen er på toldplade, hvem der hæfter for registreringsafgiften.

Mindstebeskatningspris og registreringsafgiftsgrundlag er ikke nødvendigvis det samme. Mindstebeskatningsgrundlaget bruges til at beregne beskatning af bilen og har som udgangspunkt ikke noget med salgsprisen at øre. Mindstebeskatningspris er det lavest mulige grundlag for afgiftsberegning. Hvis bilen sælges dyrere end mindstebeskatningsprisen, skal den beskattes af den højere pris. Man skal betale registreringsafgift af den faktiske salgspris, men ikke af mindre end mindstebeskatningsprisen. Listeprisen må ikke forveksles med mindstebeskatningsprisen.

Biler fra USA, hvor der ikke er almindelig import til Danmark, har ofte ingen standardpris i Danmark, som man vil kunne bruge som udgangspunkt for afgiftsberegningen. I så fald må man beregne registreringsafgiften ud fra den faktiske købspris. Hertil kommer så 9 % i avance samt told og moms, og så har man mindstebeskatningsprisen. Hvis G1 Biler eller G2 Leasing importerer en bil, hæfter de som udgangspunkt for afgiften. Hvis bilen før indregistreringen bliver solgt til en kunde, er kundens pris afgiftsgrundlaget, dog ikke mindre end mindstebeskatningsprisen.

Forevist bind 8-1, faneblad 4, side 7 og 10, breve af 10. november 2006 og 14. december 2006, forklarede han, at han har lavet to notater, som omhandler Seat-biler. Han lavede først et, som han kun sendte til T. T kiggede på det, og de blev enige om at holde et telefonisk bestyrelsesmøde. Der var et forbehold i det første notat, som de var kede af. Efter drøftelsen lavede han et nyt notat, hvor han tog dette forbehold ud, men han kan se, at han så lavede et nyt forbehold. Derfor er der to notater. Han lavede en præcisering vedrørende garantipakker og servicepakker. Det var ham selv, der ændrede indholdet efter drøftelsen med T og de andre på telefonmødet. Hvis man indregistrerer og bruger en bil som demobil, kan man sælge den videre til en højere pris uden at skulle betale yderligere registreringsafgift.

Foreholdt bilag P1, side 2, oversigt over beskatningsgrundlag for Mercedes, forklarede han, at man som almindelig kunde efter hans opfattelse godt vil kunne købe en bil til mindstebeskatningsprisen hos forhandleren.

V.4 forklarede, at han arbejder som ... og derfor har et ret indgående kendskab til bilmarkedet. Han har kendskab til flere forskellige bilmærker, heriblandt Mazda CX-7 og CX-9. CX-7 er en SUV og en model, som primært er beregnet til det amerikanske marked. CX-7 er en forgænger til CX-9. Det er 2 vidt forskellige modeller. CX-9 er en bedre, større og dyrere bil end CX-7. I 2006 var en ny CX-9 nok omkring 100.000-150.000 kr. dyrere end en CX-7, afhængig af udstyrsniveau og motorstørrelse. Pontiac og Opel GT er søsterbiler. I Danmark bliver der importeret langt flere Opel end Pontiac. Der er meget stor forskel på de to biler i motorstørrelse, selv om de umiddelbart minder om hinanden. Opel har mange flere hestekræfter i forhold til Pontiac, og der er omkring 2 niveauer imellem dem. Pontiac er produceret til det amerikanske marked, mens Opel er produceret til det europæiske marked. Der er derfor også stor forskel i udstyr. Som ny har Opel en listepris på 650.000 kr., men sælges formodentlig omkring 100.000 kr. lavere i praksis. Det er svært at sætte nypris på Pontiac, men et forsigtigt skøn er, at de sælges til 330-356.000 kr.

Forevist bilag Q, annonce vedrørende en Mazda CX-9, årgang 2010, forklarede han, at Mazdaen er angivet med et firmabeskatningsgrundlag på 310.000 kr. Det er ikke nødvendigvis det, der er beskattet til, men hvad han plejer at kalde bilens nøglepris. Bilens nøglepris er fabriksprisen tillagt 9 % i avance samt told og moms.

Han ved ikke, om de 2 Pontiacer i sagen har dansk eller amerikansk garanti. Ved parallelimporterede biler er det ikke krav, at garantien følger med, men det kan man aftale sig ud af med sælgeren i Danmark, så man for eksempel enten får en lavere pris uden garanti, eller at forhandleren giver en garanti. Det er et krav, at der skal være adgang til reservedele et sted i EU. Det aftales typisk med forhandleren, om der følger service med.

Tiltalte T forklarede supplerende, forevist bilag U, annonce vedrørende en Mercedes, at dette er en annonce for en ny Mercedes Stationscar, som han har fundet, som er mere retvisende end de bilag, som han forklarede om i går. Listeprisen er nu 591.146 kr., og beskatnings grundlaget er på 399.900 kr.

Forevist bilag V, tilbud af 17. november 2011, forklarede han, at han i går kørte ud til en Mercedes-forhandler og indhentede et tilbud. Han viste et cvr-nummer og fik et tilbud på bilen på 399.900,25 kr. På den måde kan man altså se, at man godt kan købe en bil til samme pris som beskatningsgrundlaget.

Specialkonsulent V.2, som blev foreholdt bilag X, brev af 25. november 2014 fra G8 Biler A/S, hvoraf det blandt andet fremgår, at det tidligere fremlagte tilbud fra G8 Biler var fiktivt, idet det var uden avance for G8 Biler, og at den medarbejder, som lavede tilbuddet, derfor er blevet bortvist, forklarede, at han er bekendt mod, at sælgeren var blevet bortvist fra G8 Biler. Han synes, det bekræfter, hvad han tidligere har sagt, og at den pågældende forhandler ville sælge bilen med et stort tab, hvis han skulle sælge bilen til en pris svarende til beskatningsgrundlaget.         

Han har medbragt et nyt bilag, markeret 2, som viser forskellige salgspriser for en konkret bil, som var blevet købt til 126.630 kr. inden importen til Danmark, og hvor importøren tog en avance på 28,9 %, mens forhandleren tog en avance på 9,9 %, hvilket betød, at bilens listepris blev 519.162 kr., når der var tillagt moms og registreringsafgift. Dette ses i første kolonne. Hvis man køber en bil i udlandet, bruger man købsprisen fra udlandet som grundlag for beregningen af registreringsafgiften. Det er i praksis ikke mange biler, der sælges til listeprisen, men ved salget skal man altid afregne registreringsafgift, som om der har været mindst 9 % avance i alt i importør- og forhandlerleddene. Det er den beregning, man kan se i anden kolonne. Det betyder, at bilen i realiteten skal sælges for mindst 374.577 kr., hvis forhandleren ikke skal have tabt penge på handlen. Den tredje kolonne viser, hvordan prisen skal beregnes efter den 1. marts 2012, hvor loven blev lavet om, så man ikke kan gå under importørens avance.

Man kan ikke gå under købsprisen, når der skal beregnes registreringsafgift. Da forholdene i denne sag handler om parallelimport af biler fra udlandet, som er købt før den 1. marts 2012, vil den laveste pris, som kan lægges til grund for beregningen af registreringsafgift, være den reelle købspris i udlandet med tillæg af 9 % avance, told og moms. I dette tilfælde er købsprisen i USA afgørende. Når man beregner registreringsafgiften ud fra købsprisen, har det ikke betydning, om bilen efterfølgende videresælges eller leases. Registreringsafgiften vil være den samme, men hvis bilen videresælges til en højere pris end købsprisen i udlandet, er det denne pris, der skal afgiftsberigtiges ud fra, ikke mindstebeskatningsprisen.

Han ved ikke, om alle bilag, som SKAT modtager, får modtagelsesstempel, men de bilag, som SKAT modtager samlet, hæftes typisk sammen. Ved afgiftsberigtigelse i forbindelse med parallelimport skal købsdokumentet fra udlandet fremlægges.

Forevist bilag W, anonymiseret beregning af salgsprisen for en Opel GT med henholdsvis positiv og negativ avance, forklarede han, at det efter hans opfattelse illustrerer det samme som beregningen af registreringsafgift med 9 % avance i den anden kolonne i det bilag, som han medbragte i dag.

Forevist bilag X1, anonymiseret tilbud af 26. oktober 2014 på en Audi Q5 samt oversigt over listeprisen for samme type bil, forklarede han, at det ser ud til, at der er afgivet et tilbud under listeprisen.

Forevist bilag Z, anonymiseret slutseddel fra en forhandlers salg af en Volvo XC60 til H1 Holding ApS den 21. november 2014, forklarede han, at dette også ser ud som et eksempel på, at en bil godt kan sælges under listeprisen. Han ved ikke, hvor mange biler der bliver solgt til listeprisen eller til mindstebeskatningsprisen, men de fleste ligger imellem.

Forevist bilag Ø, brev af 14. maj 2014 fra SKAT med oplysning om antallet af biler solgt til standardpris, mindstebeskatningspris og imellem disse, forklarede han, at han ikke er bekendt med opgørelsen.

Tiltalte T forklarede supplerende, forevist bilag W, anonymiseret beregning af salgsprisen for en Opel GT med henholdsvis positiv og negativ avance, at dette er en kalkulation, han har fået fra en forhandler. Bilen blev indregistreret til brug som demobil. Salgsprisen var 363.082 kr., idet man udnyttede, at importøren havde en meget stor avance, hvorfor forhandleren kunne sælge bilen med en stor negativ avance. Da den kørte som demobil i en periode, indhentede man lidt af det tabte. Han har selv skrevet nederst på bilaget, at bilens maksimale indkøbspris var 111.977 kr.

Forevist bilag Z, anonymiseret slutseddel fra en forhandlers salg af en Volvo XC60 til H1 Holding ApS den 21. november 2014, forklarede han, at slutsedlen ikke er fup. Bilen kan købes til den pris, som er mindre end listeprisen. Han vil ikke oplyse, hvem slutsedlen er lavet af, da han ikke vil risikere, at andre bliver bortvist.

Foreholdt bilag X1, anonymiseret tilbud af 26. oktober 2014 på en Audi Q5 fra G9, forklarede han, at det er et tilbud til en privatkunde, som sendte det til tiltalte for at høre, om det ville være en okay handel. Han mener, at handlen blev gennemført, men han ved det ikke med sikkerhed.

Foreholdt bilag X, brev af 25. november 2014 fra G8 Biler A/S, hvoraf det blandt andet fremgår, at det tidligere fremlagte tilbud fra G8 Biler var fiktivt, idet det var uden avance for G8 Biler, og at den medarbejder, som lavede tilbuddet, derfor er blevet bortvist, samt at den pågældende medarbejder tidligere havde været ansat hos G1 Biler og efter G8 Bilers oplysninger igen skulle være tilbudt ansættelse hos G1 Biler, forklarede han, at det ikke er korrekt, at den pågældende sælger er blevet tilbudt ansættelse hos G1 Biler. Han sagde op, fordi han ville starte som selvstændig. Det er korrekt, at sælgeren tidligere har været ansat hos G1 Biler. Tiltalte har haft kontakt med sælgeren, efter han blev bortvist fra G8 Biler, og han har også haft kontakt med sælgerens advokat. Det er derigennem, han har fået kopien af brevet i bilag Æ.

V.5 forklarede, at han sælger biler. Det har han gjort siden 1978. Han har både arbejdet hos andre og været selvstændig. I 2006-07 var han selvstændig. Han solgte biler i hele verden. Han fik kontakt med G4 Biler, da de kontaktede ham på baggrund af hans reklamer på internettet. Han husker ikke den første person, der kontaktede ham. I det senere forløb havde han kontakt med NJ og en person, der hedder RJ. Det var disse to personer, han havde kontakt med i G4 Biler, og formentlig mest med RJ, da han fik kontakt til flere andre kunder gennem RJ. Han husker ikke, hvilke biler han først solgte til RJ.

Forevist bind 9-2, side 63 og 64, faktura nr. 6308 og 6320, forklarede han, at han genkender disse to fakturaer. De viser to biler, han solgte til G5 Biler, begge til et beløb på 11.000 $. Beløbene er betalinger for bilerne. Det ser ud som delvise betalinger på bilerne, da priserne ikke afspejler de priser, som bilerne kostede på det tidspunkt, og den pris, som han selv havde betalt for dem.

Forevist bind 9-2. side 152, specifikation vedrørende en Pontiac, forklarede han, at dette vedrører den samme Pontiac som på side 63. Det er en faktura fra forhandleren, som viser, at listeprisen var 26.535 $. Han har ikke nødvendigvis betalt den pris, men forhandlet sig til en anden pris. Han ved ikke, hvad det håndskrevne beløb på 26.935 $ betyder, eller hvem der har skrevet det. Han kan ikke alene ud fra det bilag sige, hvad han gav for bilen. Han ved ikke, hvad de håndskrevne beløb er.

Forevist bind 9-2, side 153 og 154, specifikation vedrørende en Pontiac, forklarede han, at her ses den anden Pontiac, som var på side 64. Den viste totalpris på 26.780 $ er igen den pris, forhandleren lægger ud med, og som man så kan forhandle ud fra. Han vil mene, at han har sendt de to specifikationer på side 152-154 til G4 Biler Denmark. Det var sådan, han plejede at gøre. Han vil tro, han har brugt dem som et tilbud. Han var involveret i mange bilhandler, så han husker ikke i dag, hvilken pris han solgte bilerne til, eller hvem der accepterede handlerne overfor ham. Det foregik over mail. Han kan ikke kun ud fra disse bilag sige noget om prisen.

Foreholdt bind 9-1 side 333 (167), linje 5, 17 og 20-25, indenretlig afhøring af vidnet i USA den 9. februar 2011, hvoraf det fremgår, at han blandt andet forklarede, at bilens pris ville være 26.535 $, og at det var den endelige pris for bilen, forklarede han, at han ikke fuldstændig sikkert kan sige, om beløbet på 26.535 $ var bilens pris, men det kan det godt være. Han solgte mange biler til mange forskellige mennesker på det tidspunkt. De tilbød altid bilen til katalogpris og forhandlede ud fra denne pris. Han husker ikke præcis, hvem der fik oversigten. Meget af det foregik via e-mail. Han husker nu, at RJ´s efternavn var ... . Han fik mange kunder af RJ. Han kan ikke sige, hvad han solgte bilen til. Så skal han se flere bilag. Men dette er katalogprisen, som han sendte først. Han kunne meget vel have sendt specifikationen til RJ. De 11.000 $ var helt sikkert en delvis betaling. Han kan ikke sige, hvad den endelige pris på bilen var, herunder hvor meget prisen oversteg 11.000 $, men han ville nok tilbyde at sælge bilen til den pris, der er angivet her. Han solgte en gruppe biler og motorcykler. Derfor kan han ikke sige den endelige pris på disse to biler.

Forevist bind 9-2, side 33 og 34, faktura nr. 6404-Main og 6404, forklarede han, at dette er to fakturaer, som omhandler den samme Toyota. Det samme gør sig gældende for samme bind, side 35 og 36, faktura nr. 6405-Main og 6405. Disse omhandler også samme Toyota. Tilsvarende omhandler samme bind, side 37 og 38, faktura nr. 6406-Main og 6406, den samme Mazda, ligesom det parvis gør sig gældende for samme bind, side 39 og 40, faktura nr. 6407-Main og 6407, og samme bind, side 41 og 42, faktura nr. 6408-Main og 6408. På samme måde omhandler samme bind, side 43 og 44, faktura nr. 6419-Main og 6419, og samme bind, side 45 og 46, to fakturaer med samme nr. 6420, parvis den samme Pontiac. Det er korrekt, at på hvert sæt fakturaer med undtagelse af det sidste sæt, fremgår ordet "Main" af den af fakturaerne, som har et højere beløb end den anden. Som han ser det, viser fakturaerne med de små beløb en delvis eller foreløbig betaling, som ifølge fakturaerne burde være betalt af G1 Biler. Han ved dog ikke med sikkerhed, om de er betalt af G1 Biler, men det går han ud fra, når det står på fakturaen. Fakturaerne med de høje beløb, som alle på nær en er benævnt "Main", viser den totale salgspris inklusiv forsendelse. Man kan ikke af fakturaerne se, hvem køberen er.

Forevist samme bind, side 39, faktura nr. 6407-Main, forklarede han, at totalen på 34.760 $ er den endelige salgspris inklusiv forsendelse. Der er ikke angivet en køber, da han ikke havde fået slutbrugeren at vide.

Forevist samme bind, side 40, faktura nr. 6407, forklarede han, at beløbet på 14.000 $ er en delvis betaling. Ifølge fakturaen betalte G1 Biler den delvise betaling, men han ved ikke, hvem der sendte pengene til ham. Pengene kunne godt være kommet fra andre, hvis bilen blev solgt videre til en anden. Han går selvfølgelig ud fra, at bilen er solgt til G1 Biler, da det er dem, der står på fakturaen. Beløbet på side 39 på 34.760 $ er den endelige faktura. Der står ingen modtager, da han aldrig fik en slutbruger på denne bil. Det er den samme bil som på fakturaen på side 40, hvor der står et navn. Køberen kan dog godt være skiftet senere. Det sker tit.

Fakturaerne med de små beløb var delvise betalinger. Grunden, til at der ikke er navne på Main-fakturaerne, kan måske være, at han ikke har fået den endelig betaling. Det kan han ikke sige. Prisen på 34.760 $ er den pris, der blev aftalt mellem ham og køberen i Europa. Han har aldrig selv talt med G1 Biler og kender ikke vedkommende. Han forhandlede gennem RJ og fik af ham besked om, hvor bilerne skulle sendes hen. Det kunne være til mange lande. Han gav RJ den endelige pris via e-mail eller telefon. Han tror ikke, at han sendte dokumenter med, men han har formentlig sendt specifikationen til RJ og så givet salgsprisen via e-mail.

Forevist samme bind, side 186, faktura vedrørende en Toyota, forklarede han, at det vedrører den samme Toyota som på side 33. Det er en specifikation, som viser en opstilling på bilen, som han tilbød dem. Formålet var blot at vise, hvilke ting bilen blev leveret med, og så forhandlede man sig frem til salgsprisen.

Forevist samme bind, side 77, købsfaktura dateret den 17. august 2006, forklarede han, at det viser, hvad han selv betalte for bilen. Det er korrekt, at han betalte 28.000 $ for bilen.

På ny forevist samme bind, side 33, faktura nr. 6404-Main, forklarede han, at beløbet på 31.956 $ så var den endelige pris, som han solgte bilen for. Han vil tro, at det var den pris, han aftalte med RJ, men han husker ikke nærmere, hvordan de blev enige om prisen.

Forevist samme bind, side 191-193, faktura vedrørende en Toyota og bilag om betaling af 27.735,50 $, forklarede han, at det var det beløb, hans firma betalte for Toyotaen på side 35.

Forevist samme bind, side 35, faktura nr. 6405-Main, forklarede han, at beløbet på 32.231 $ var den pris, som han solgte bilen for.

Forevist samme bind, side 205-206, faktura vedrørende en Mazda og check på 29.236 $, forklarede han, at han købte Mazdaen på side 37 for i alt 30.236 $, hvoraf de 29.236 $ blev betalt pr. check, mens 1.000 $ blev betalt som udbetaling.

Forevist samme bind, side 37, faktura nr. 6406-Main, forklarede han, at beløbet på 35.110 $ var den pris, som han aftalte at sælge bilen til.

Forevist samme bind, side 212-214, faktura vedrørende en Mazda og checks på 29.956 $ og 1.000 $, forklarede han, at han betalte 30.956 $ for Mazdaen på side 39, og beløbet blev betalt med 2 checks.

Forevist samme bind, side 39, faktura nr. 6407-Main, forklarede han, at beløbet på 34.760 $ var den pris, han solgte bilen for.

Forevist samme bind, side 220-222, faktura vedrørende en Mazda og checks på 29.956 $ og 1.000 $, forklarede han, at dette er endnu en Mazda, som han betalte 30.956 $ for. Det er den Mazda, der er nævnt på side 41.

Forevist samme bind, side 41, faktura nr. 6408-Main, forklarede han, at han også solgte denne bil til en aftalt pris på 34.760 $.

Forevist samme bind, side 226, specifikation vedrørende en Pontiac, forklarede han, at det er den samme bil, som er nævnt på side 43, men han kan ikke alene ud fra specifikationen sige, hvad han gav for denne Pontiac, herunder om beløbet på 24.580 $ var den pris, han betalte for bilen.

Forevist samme bind, side 43, faktura nr. 6419-Main, forklarede han, at det er korrekt, at den aftalte pris, som han solgte bilen for, var 27.830 $.

Forevist samme bind, side 233, specifikation vedrørende en Pontiac, forklarede han, at han heller ikke alene ud fra denne specifikation kan sige, hvad han gav for denne Pontiac, som svarer til den, der er nævnt på side 46, herunder om det var 23.485 kr.

Forevist samme bind, side 46, faktura nr. 6420, forklarede han, at beløbet på 26.735 $ var den pris, som han solgte bilen for. Han kan ikke ud fra bilagene på side 226 og 233 sige, hvad han gav for de to biler. Han husker heller ikke nu, hvad han gav for dem.

Han talte mest med RJ. Han har muligvis også talt med NJ fra G4 Biler Denmark om disse biler, men der var mange biler inde over, mange mails og mange forhandlinger, så han kan ikke huske, hvem der gav det endelige ok til handlerne. Han havde mest med RJ at gøre.

På ny forevist samme bind, side 33-34, faktura nr. 6404-Main og 6404, forklarede han, at han ikke ved, hvem fakturaen på side 34 er sendt til. Han kunne godt have sendt den til RJ. Han kan ikke sige, om fakturaen på side 33 er sendt til nogen, men bilagene er lavet samme dag. De er begge dateret den 12. juli 2006. Der er ingen adressat på fakturaen på side 33. Det er det samme, der gør sig gældende med fakturaerne vedrørende den anden bil på side 35 og 36, faktura nr. 6405-Main og 6405.

Foreholdt bind 9-1. side 231 (65), linje 7-16, indenretlig afhøring af vidnet i USA den 7. februar 2011, hvoraf det fremgår, at han blandt andet forklarede, at han lavede kvitteringerne for de større beløb for at afstemme bogføringen ved årets udgang, fordi de ikke opfyldte deres aftaler, forklarede han, at det er muligt, at bilagene kan have fået samme dato, selv om han havde udstedt Main-fakturaen ved årets slutning for at afstemme bogføringen. Han kan ikke sige med sikkerhed, om det var sådan, det hang sammen. Han har altid sine bilag i mapper, så de ligger samlet, og han kunne godt give dem samme dato, hvis de hang sammen. Ved årets udgang skal hans bogholderi jo afstemme bogføringen. Det er muligt, at fakturaerne bind 9-2, side 35 og 36, ikke er lavet den 12. juli 2006. Han kan kun svare ud fra de bilag, han nu bliver forevist, og datoerne kan være forkerte. Han kan ikke med sikkerhed sige, hvilke biler der er sendt til G1 Biler. Han handlede med RJ.

Foreholdt samme afhøring, side 231 (65), linje 21-23, hvoraf det fremgår, at han blandt andet forklarede, at de eneste fakturaer, der blev sendt, var dem på de lavere beløb med navn på, forklarede han, at det muligt, at der står G1 Biler på fakturaerne med de små beløb. Han husker ikke, om han sendte dem til G1 Biler, eller om RJ gjorde det.

Foreholdt samme afhøring, side 232 (65), linje 7-11, hvoraf det fremgår, at han blandt andet forklarede, at køberen aldrig fik fakturaerne uden navn på, men kendte priserne, forklarede han, at han nu husker, at han ikke sendte fakturaerne til G1 Biler, men direkte til RJ, som alt gik gennem. Han sendte helt sikkert Main-fakturaerne til RJ. Han havde ingen kontakt med G1 Biler, og han sendte hverken Main-fakturaerne eller fakturaerne for delbetalingerne til G1 Biler. For eksempel er faktura nr. 6407 i bind 9-2, side 40, heller ikke sendt til G1 Biler. Det hele er sendt til RJ. Han ved ikke, hvordan G1 Biler fik kendskab til priserne.

Forevist bind 9-2, side 48, faktura nr. 6A101, forklarede han, at han har lavet denne faktura til G1 Biler. Han er ret sikker på, at han også sendte den. Beløbene dækker det, der står på fakturaen, og det er en oversigt over, hvad der er betalt.

Forevist samme bind, side 33, faktura nr. 6404-Main, forklarede han, at det er korrekt, at Main-fakturaerne også omfatter beløb på 600 $ og 1.250 $. Han har ikke opkrævet de samme beløb to gange. Han sendte fakturaen på side 48 som bevis for, hvad der var betalt. Han går ud fra, at beløbene på side 48 er bogført, og at Main-fakturaerne også er bogført. Det gav ikke problemer med bogføringen, da han opdelte den efter hver bil. Beløbene på side 48 afspejler en delvis betaling på 52.000 $ for hele pakken. Han er ikke sikker på, om han har fået pengene, men han har udstedt fakturaen.

Forevist samme bind, side 67-69, brev af 15. november 2010 fra advokat TF, forklarede han, at det er et brev fra hans advokat. Med det, advokaten har skrevet, må vidnet være blevet betalt de 52.000 $. Det er muligt, at betalingen vedrørte brud på samarbejdsaftalen. Det var bare en beskrivelse for at få udlignet det beløb, som han havde fået. De prøvede alt muligt med G2 Leasing. Han delte bare de 52.000 $ op på hver af de 7 biler, som han valgte at gøre. De kunne vælge at kalkulere det, som de ville. De 52.000 $ er en betaling, som vedrører Main-fakturaerne, og som han valgte at opdele på denne måde. Det er korrekt, at pengene stammede fra et beløb for kontraktsbrud, men han valgte at fordele dem ud på bilerne.

Han talte også med NJ i forbindelse med bilhandler. Han ved ikke, om de talte om de biler, som, indgår i denne sag. Det vil han tro, men han husker det ikke sikkert. De kan også have talt om andre biler. Han ved med sikkerhed, at han solgte nogle motorcykler med tab til G4 Biler Denmark, men han husker ikke, om han også solgte biler med tab til dem. Hvis han solgte en større pakke biler, kunne han godt fordele et tab på alle biler. Han har ikke solgt flere biler til G4 Biler efter disse biler. Han ved ikke, om G4 Biler skylder ham penge. Han er også ligeglad.

I 2006 solgte han vel omkring 500 biler, måske flere. De fleste solgte han til eksport, nok 90 %. Han havde måske 100 forskellige kunder i udlandet. Han havde ikke handlet med G4 Biler, før han solgte dem de 2 Pontiacer. Hans firma ligger i New Jersey, men han køber fra forhandlere over hele USA. Der er kun forskel på afgifterne i de forskellige stater, hvis slutbrugeren er i USA. Der er ingen forskel ved eksport, da der ikke er nogen moms eller skat, hvis man sælger til udlandet. I New Jersey er der en afgift på 7 %. Når man køber en bil i USA, er der ikke indeholdt nogen afgift. Der er ikke indeholdt afgift i fakturaerne, som viser, hvad han selv har købt bilerne for. Han kan ikke sige noget om, hvor meget han tjente i 2006 uden at se sin selvangivelse. Han betalte skat, så han havde ikke tab og tjente altså penge. Han kan ikke med sikkerhed sige noget præcist om, hvor meget han tjente. Han havde en fin indtægt, ejede fast ejendom, var gift og havde børn, som han forsørgede.

Fakturaerne, der var adresseret til G1 Biler, var kvittering for delvise betalinger. Han havde bilen som sikkerhed for betalingen af det beløb, som udbetalingerne ikke dækkede. Det, at han først udstedte fakturaerne senere, betød ikke, at han ikke havde fået alle pengene. Han ved ikke, hvornår han afsendte bilerne, men det er muligt, at det først skete efter fakturaernes datering den 12. juli 2006. Det er muligt, at han modtog pengene før. De dikterede, hvem fakturaerne skulle udstedes til. Hvis bilerne var sendt afsted, inden han havde fået hele beløbet betalt, havde han ingen sikkerhed for restbetalingen. Det var ikke normalt sådan, han gjorde det. Han kunne således ikke være sikker på at få de sidste penge, men det bekymrede ham ikke, da han fik så mange kundehenvendelser fra dem, så det var det værd.

Forevist bind 9-2, side 36, faktura nr. 6405, forklarede han, at han godt kan have afsendt bilen, da han havde fået delbetalingen. I så fald havde han penge til gode. Han og hans advokat har ikke senere gjort noget for at få de sidste penge fra G1 Biler. Det gjorde de ikke, fordi han i første omgang regnede med, at de skulle lave mange flere forretninger sammen. Da det hele kuldsejlede i 2008 på grund af finanskrisen, havde han flere tilgodehavender hos andre. Han undlod at forfølge tilgodehavenderne for at komme videre og ikke skulle have bekymringer om dem. Han vaskede derfor sine hænder, i den forstand at han valgte at glemme de penge, han ikke kunne inddrive.

Forevist samme bind, side 35, faktura nr. 6405-Main, forklarede han, at han tog Main-fakturaerne med fra sit bogholderi, da han blev afhørt i 2011, men bilaget blev lavet til brug for hans bogføring i slutningen af regnskabsåret i 2006. Han lavede dem ikke først i 2008, da tilgodehavendet var tabt. Han laver bogholderi hvert år. Det er muligt, at det fremgik af hans regnskab for 2006, at han havde mange penge til gode. Han husker ikke nærmere, hvordan han i sit regnskab forholdt sig til de beløb, der ikke var betalt i slutningen af 2006. Main-fakturaen fra den 12. juli 2006 er udskrevet i slutningen af 2006, men den kan godt have været i hans computer før det. Han mener ikke, at den blev sendt til slutbrugeren, da han ikke havde fået denne oplyst. Han sælger biler til hele verden og plejer først at lave en endelig faktura på hele beløbet, når slutbrugeren skal betale told og afgift. Han får ikke altid slutbrugeren at vide, når bilen er nået frem til det pågældende land, for eksempel Danmark. I så fald vil han have et tilgodehavende hos dem, som han forhandlede med. I dette tilfælde var det RJ, han forhandlede med.

Han husker ikke, hvilken havn bilerne blev sendt til. Han brugte ikke et bestemt shippingfirma. Det var typisk kunden, der stod for det.

Forevist samme bind, side 48, faktura nr. 6A101, forklarede han, at det er korrekt, at han her fakturerede for fragtomkostninger. Han må derfor have sendt disse biler.

Forevist samme bind, side 34, faktura nr. 6404, og side 79, havnekvittering, forklarede han, at side 79 er en havnekvittering, der viser, at bilen blev accepteret i havnen i New Jersey, som ligger nærmest hans firma. Man kan se, at han senest den 25. august 2006 skulle levere bilen til havnen, og at den forventedes afsendt den 31. august 2006 og forventedes fremme i havnen i Tyskland den 16. september 2006. Det var ham, der betalte for fragten. Når han handler, angiver han ikke altid kun 1 modtager.

Forevist samme bilag, side 78, fragtbrev, forklarede han, at det er et fragtbrev, hvor G2 Leasing er angivet som modtager. Det betød ikke nødvendigvis, at G2 Leasing også var kontraktsparten. Han husker ikke, om han fra RJ havde fået oplysninger om, hvem der skulle være slutbruger, eller om han har dokumenter, der viser det. Han har ikke andre oplysninger om modtageren end G2 Leasing eller G1 Biler. Han skulle have oplysninger om slutbrugeren fra sin kontaktperson. Der var ingen skriftlig aftale mellem ham og modtageren. Når han sendte en bil fra den amerikanske havn, overgik ejerskabet til bilen fra ham til modtageren.

Forevist samme bind, side 34, faktura nr. 6404, forklarede han, at de ikke dikterede prisen, men hvem bilen skulle sendes til. Fakturaen viser en delbetaling, som G1 Biler sendte. De havde ikke aftalt, at der kun skulle ske delbetaling. Den pris, som stod i Main-fakturaen, var den pris, som han var blevet enig med RJ om. Han ved ikke, hvad der skete mellem RJ og G1 Biler. Han forhandlede med RJ og havde ikke noget med G1 Biler at gøre. G1 Biler var RJ´s kunde.

"Invoice", som fakturaen på side 34 er benævnt, betyder en faktura for en betaling. Der står ikke nogen steder, at det er en kvittering for en betaling eller at det vedrører en delbetaling. Han ved det, men andre ville ikke kunne vide det alene ud fra bilaget. Han har ikke haft noget med G1 Biler at gøre, og navnet T siger ham ikke noget.

Foreholdt bind 9-1, side 207 (41), linje 14-23, og side 208 (42), linje 23-25, den indenretlige afhøring af vidnet i USA den 7. februar 2011, hvoraf det fremgår, at han blandt andet forklarede, at han alene har haft forbindelse til G1 Biler og G4 Biler i Danmark, og at han alene har haft 1 skriftlig kontrakt om at finde biler til G1 Biler, forklarede han, at han havde en aftale om at finde biler til G1 Biler, men han indgik aftalen med en anden, ikke direkte med G1 Biler. Han solgte biler til G1 Biler og fik betaling fra dem, men han forhandlede ikke med dem.

Foreholdt samme afhøring, side 213 (47), linje, 11-20, hvoraf det fremgår, at han ved et spørgsmål om samarbejdsaftalen blandt andet forklarede, at den eneste person, han kender hos G1 Biler er T, og at han ikke kender LN, men tror, at han har talt med RJ, forklarede han, at han ikke ved, hvad det handler om. Han kendte ikke T og LN, men havde talt med RJ. Han er ikke sikker på, hvem T er. Det er muligt, at nogen har nævnt navnet T for ham, enten under afhøringen, eller at RJ har nævnt navnet T.

Forevist bind 9-2, side 72, samarbejdsaftale, forklarede han, at det var en samarbejdsaftale. Da aftalen blev indgået vidste han ikke, hvem der var tegningsberettiget i G2 Leasing. Han har ikke talt med ejeren og interesserede sig derfor ikke for det.

Foreholdt bind 9-1, side 211 (45), linje 15-25, ovennævnte afhøring, hvoraf det blandt andet fremgår, at vidnet blev forevist en Skype-samtale, som han fik at vide, at politiet havde fra T´s computer, hvortil han spurgte, hvem T var, forklarede han, at det godt kan være, at det var på dette tidspunkt, at han blev gjort bekendt med navnet T.

Tiltalte T forklarede supplerende, forevist bilag Y1, samlet oversigt over US-biler, at han har lavet denne oversigt over de 7 biler i forhold 1. Den viser den faktiske avance på bilerne. Den første bil havde en indkøbspris på 176.040 kr. og blev solgt for 453.554 kr. med en avance på 2.547 kr. De solgte den til en privat kunde. De 6 andre biler blev kørt som demobiler eller udlejningsbiler, inden de blev solgt. 4 af bilerne blev solgt til et leasingselskab, mens tiltalte selv og hans kompagnon NM kørte i de 2 sidste. De blev registreret, til dem privat som demobil og var altid til salg, så avancen tilfaldt forretningen. Han har skrevet, hvor meget alle biler havde kørt inden salget, så man kan se, at alle biler faktisk blev brugt som demobiler. Dette er vigtigt, idet bilen skal have kørt i mere end 60 dage, før man kan sælge den uden at skulle betale yderligere registreringsafgift. Det var forskelligt, hvor lette bilerne var at få solgt. Han kørte selv i sin demobil i 71 dage og kørte 5.000 km, mens NM kørte i sin bil i en længere periode, da den var sværere at sælge. På side 1 har han angivet avancen, da de havde bilerne i første led. På side 2 har han beregnet, hvilke avancer de havde, da de tilfældigvis senere fik flere af bilerne i bytte og dermed tjente på dem igen i andet og tredje led.

Forevist bind 7, side 23, linje 430, Skype-samtale den 14. december 2006, forklarede han, at omtalen af forsikringsselskabet G10 og advokat V.3 vedrører ...2 sagen. G11 er forhandlerkæden, hvor tiltalte hjalp med at finde Seater, og G10 tilbød finansiering af bilerne. Det har intet med denne sag at gøre.

Forevist bind 7, side 73, linje 1849-1853, Skype-samtale den 15. oktober 2007, forklarede han, at her bliver der talt om motorløb. Han ejede en racerbil sammen med NM og RJ, og han og NM ville købe RJ´s andel af racerbilen.

Forevist bind 7, side 34, linje 734-738, Skype-samtale den 27. marts 2007, forklarede han, at dette er en Chrysler, som ikke længere er med i sagen.

Forevist bind 7, side 74, linje 1861-1869, Skype-samtalen den 15. oktober 2007, forklarede han, at der spørges ind til en regning. Det hænger sammen med nogle forudgående linjer og handler om sponsorering.

Forevist bind 7, side 73-74, linje 1957-1937, Skype-samtale den 24. oktober 2007, forklarede han, at det er en opfølgning på det første møde med SKAT. Han forsøgte selv at danne sig et overblik, da deres regnskabschef ikke havde styr på regnskabet. De havde indgået en aftale med G12 og var blevet snydt af dem. G12 har ikke noget med denne sag eller ...2 sagen at gøre.

Forevist bind 7, side 78, linje 1976-77, 1990 og 1994-1998, samme Skype-samtale, forklarede han, at han valgte at søge juridisk rådgivning, da han havde siddet over for SKAT.

Forevist bind 7, side 79-80. linje 2030-2048, Skype-samtale den 1. november 2007, forklarede han, at samtalen handler om en kontormand, som tiltalte blev anbefalet at kontakte, da deres regnskabsmand havde haft rod i papirerne. Samtalen viser, at Skype-korrespondancen ikke er komplet, da de på side 80 ikke taler om en mand ved navn RT, som det kunne se ud til ud fra sammenhængen med side 79, men om en mand ved navn JB.   

Forevist bind 7, side 81, linje 2076-2081 og 2086-2087, og side 82-83, linje 2104-2124, Skype-samtale den 26. november 2007, forklarede han, at det handler om biler, der er gledet ud af sagen.

Forevist bind 7, side 83-84, linje 2131-2134 og 2139-2148, samme Skype-samtale, forklarede han, at han troede, at V.5 var ansat i G3. Det var ved denne samtale, at det gik op for ham, at V.5 var ejeren.

Forevist bind 7, side 88, linje 2278-2279, Skype-samtale den 30. november 2007, forklarede han, at dette vedrører prisen på en Volvo, de fik fra Italien, og hvor de fik noget rabat.

Forevist bind 7, side 31, linje 656-675, Skype-samtaler den 25. og den 26. januar 2007, forklarede han, at dette handler om dyre BMW´er, som var i så stort et antal, at de ikke ville kunne omsætte dem på det danske marked. Priserne viste sig også at være så høje, at de ikke ville kunne sælge dem, og de blev derfor aldrig købt.

Forevist bind 7, side 10, linje 61, Skype-samtale den 21. juli 2006, forklarede han, at det omhandlede et køb af en Mazda til 14.000 $. Udtrykket "resten ved siden af" betyder som rabat. Ved at bruge ordet "faktureres" er der ikke tale om, at der er et beløb, der ikke skal faktureres og betales ved siden af. Det er bare et spørgsmål om ordvalg.

Forevist bind 7, side 10, linje 84, samme Skype-samtale, forklarede han, at han ikke umiddelbart kan svare på, hvorfor han skrev "hvad skal man kalde tingene?". Det handlede nok om, om det skulle faktureres til G2 Leasing eller til G1 Biler, da det kun var det ene firma, der var importørregistreret.

Forevist bind 7, side 14, linje 192, Skype-samtale den 2. august 2006, forklarede han, at han henviser til sin tidligere forklaring.

Forevist bind 7, side 17, linje 256-259, Skype-samtale den 19. oktober 2006, forklarede han, at efter de første biler kom til Danmark, holdt de et stort åbent hus om Mazdaerne, hvilket gav stor interesse. Samtalen handlede om de næste biler. Udtrykket "den rigtige pris" er ikke et spørgsmål om, hvad listeprisen var, men hvad de næste biler kunne købes til. Der er ingen biler, der sælges til listepris. Han gav alene 22.000 $ for Toyotaen, ikke 30.000 $.

Forevist bind 7, side 77, linje 1957, Skype-samtale den 24. oktober 2007, forklarede han, at han her taler om SKAT. Når han skrev om at "falde i vandet", handler det om, at han havde indtryk af, at SKAT ville have ham på glatis, når han ikke havde juridisk bistand. Det handlede ikke om, at han ikke ville kunne holde sig til sandheden, men at han måske ikke kunne huske alle detaljer præcist, også med tanke på at deres regnskabschef ikke havde haft styr på tingene. Han havde ikke svært ved at huske, hvor mange biler de allerede havde købt fra USA, men han huskede ikke, hvad der præcist stod i samarbejdsaftalen. Den handlede om, at der skulle handles med flere biler, så det drejede sig ikke kun om de 7 biler. Han havde ingen mulighed for at forberede sig på samtalen med SKAT. Samarbejdsaftalen er lavet og underskrevet den 12. juli 2006.  

Forevist bind 7, side 77, linje 1970, samme Skype-samtale, forklarede han, at han ikke ved, om det handler om den samme samarbejdsaftale eller en anden, fremadrettet samarbejdsaftale.

Øvrige oplysninger

 

Af Skype-korrespondance mellem de tiltalte T og RJ fremgår blandt andet:

20. juli 2006:

RJ

vi vil snyde told og skal så det driver

RJ

(inlove)

T

er dette et safe sted at skrive

RJ

Jepper

(...)

RJ

du fik den mail med de faktura ikke sandt?

RJ

04 31956 05 32231 06 35 110 07 34760 08 34760

(...)

T

De tal du skriver ovenfor - er det prisen inden "rabat"? Det er en voldsom masse penge at skal udrede

(...)

21. juli 2006:

T

NM kan godt bruge den ene mazda, så der er 14.000 $ fint og så resten ved siden af (det er vel ca. det samme ikke). han vil have den sorte. Den anden skal faktureres lidt højere - 30 sek. så har jeg et tal

(...)

RJ

lave en komplet opstilling her er de rigtige priser

RJ

04 31956

RJ

05 32231

RJ

06 35110

RJ

07 34760

RJ

08 34760

RJ

og så skal du lidt til lommerne med alt det her til lille RJ !

RJ

får lige de rigtige priser på de Pontiac

RJ

og hvis du tror du slipper med 2500 dkk pr bil så glem get

RJ

Pontiac 2006 27830 US sort / sort

RJ

Pontiac 2007 26735 US sort / sort

RJ

Disse priser er incl transport ...

T

Var Mazda og Toyota priser også incl. fragt? og hvad skal der være i det til RJ?

RJ

902837409845087623451 Pund

(...)

T

godt svar..hvad havde du regnet med?

RJ

sig hvad du synes er fair ( og gang det med 3 ! )

T

den faktura der hedder 08 kan jeg ikke se, at jeg har fået

RJ

har lige sendt den igen ! tag hvad du vil have af dem vi laver bare fakturaerne om , tror lidt på den mazda

T

Begge Pontiac´er skal stå til 15.000. Nu skriver du, at jeg kan få fakt. til begge selskaer, men hvad kan man kalde tingene?

RJ

det kan du bestemme !

(...)

T

jeg skal lige have fundet ud af, hvor meget "neben" der bliver betalt kontant og hvor meget der skal faktureres. Jeg er bare lidt betænkelig ved at lave Anders And faktura på konsulentbistand o.lign.

(...)

RJ

så fede ind i kampen

T

fakt. 04 22.000, 05 22.000, 06 14.000, 07 14.000, 08 14.000

(...)

RJ

og Pontiac?

T

Det har jeg da skrevet, at vi tager de to sorte (som vel er med manuel gear og udstyr?) og de skal faktureres til 15.000 pr. stk.

(...)

2. august 2006:

T

Godmorgen, jeg har modtaget en faktura på mail fra G3 Jeg havde egentlig regnet med, at den kom fra et andet firma, så man ikke lige har både en faktura på nogle biler og konsulenthjælp fra samme firma. Desuden må han godt skrive lidt mere om, hvad regningen dækker; Kunne det være noget i retningg af "konsulenthjælp ifb. Etablering af indkøbskontakter i USA" eller noget i den stil (det vil revsoren syntes om)

RJ

jeg ved ikke om han har andre firmaer

RJ

må tjekke i eftermiddag

RJ

diff 55352

T

ok, vender du tilbage?

(...)

RJ

der kommer en ny fakt !

26. november 2007:

T

En anden ting de ikke kunne forstå var, at beløbet for køb af G3 biler og beløbet for konsulentarbejdet af V.5 var overført til samme konto!! Det er fandme da også usmart - hvordan er det nu lige, at det hænger sammen? Har V.5 "fået lov" til at bruge G3´s konto til private formål? Eller hvad? Hvem ejer G3?

(...)

RJ

G3 og V.5 er 1 !

(...)

T

Kunne man forestille sig, at "en ansat" hos G3 skrev et stykke papir, hvori der står, at grunden til, at pengene skulkle overføres til samme konto var fordi V.5 havde fået "lov" til at bruge denne konto til indbetalingen? Kan vi komme i tanke om noget bedre?

RJ

Hvis det er det så bare bed V.5 om det

(...)

RJ

jo men G3 og V.5 ER 100 % det samme

(...)

Af Skype-korrespondance mellem tiltalte T og LN, der på daværende tidspunkt var ansat ved G4 Biler Denmark, fremgår blandt andet:

5. november 2007:

T

Jeg faxer lige et par kontrakter til RJ - nr? er han der? Kan I indstille faxen så der ingen dato er i toppen?

LN

RJ er her ikke - 47381906 - vi skærer blot datoen af og laver en kopi

(...)

T

har du faxnummer til V.5 og RN?

T

G5 Biler kunne vel også have skabt kontakten til V.5?

LN

bedre, at vi har skabt kontakten til V.5

LN

faxnumre kommer om lidt

T

det kan jo forklare den sidste regning på 137.500 - det passer også fint med datoen

(...)

LN

Fax V.5 + ...750

(...)

T

ved ham V.5, at der kommer noget?

(...)

T

vi skal lige have tænkehatten på igen. De er åbenbart så skarpe, at de har set, at V.5 og G3 har samme bankoplysninger...

LN

arrghhh

LN

måske kan planen godt holde. alligevel - tænker lige om vi kan nøjes med at ændre en smule

LN

Hvornår fik du de Mazda RX7 fra ham ?

LN

min tanke er følgende: V.5 er ansat af G3 - Vi hyrer ham som freelance agent til at arbejde for os, mens han stadig arbejder for G3... I kontrakten tilføjer vi, at vi stadig handler biler med G3, men de har ikke noget at gøre med det antal biler han ellers skal finde for os.

LN

og det deposit der omtales i konktrakten er på de 4 næste biler, som vi blev nødt til at annulere eksempelvis oktoberbiler (for der var mazdaproblemet vel begyndt?)

T

Vi fik de første CX7 ere i okt 06 - problemet startede 22.

nov 06

T

planen lyder fin

LN

så retter jeg til at deposit er vedr. de sidste RX7, som du skulle have haft leveret i slutningen af november

LN

jeg mener det er den eneste måde vi kan gøre den, når nu kontonummeret er det samme

(...)

LN

jeg har sendt opdateret kontrakt vedr. V.5

(...)

T

tak smukke smølf - jeg faxer den til V.5

(...)


Personlige forhold
 

Kriminalforsorgen har i en erklæring af 17. juli 2013 udtalt, at T vurderes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Der anbefales, at der alene fastsættes vilkår om tilsyn, indtil samfundstjenesten er afviklet.

Kriminalforsorgen har i en erklæring af 8. august 2013 udtalt, at NJ vurderes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Der anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn i prøvetiden, der bør være længere end længstetiden.

Kriminalforsorgen har i en erklæring af 23. juli 2013 udtalt, at RJ vurderes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Der anbefales, at der i så fald fastsættes vilkår om tilsyn i prøvetiden.

Tiltalte RJ har om sine personlige forhold forklaret, at han nu navnlig arbejder som ... for G6. Ellers er han enig i beskrivelsen i personundersøgelsen. Han er gift og har en datter på 3 år. De er netop flyttet i hus.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagen handler om parallelimport af biler fra USA, hvor der ikke var en kendt pris for bilerne i Danmark. Beregningen af registreringsafgiften måtte derfor tage udgangspunkt i de faktiske købspriser for bilerne, hvortil der skulle lægges told, moms og en mindsteavance på 9 %.

Vedrørende forhold 1 er der fremlagt to fakturaer med forskellige beløb for hver bil, hvor de højeste beløb fremgår af fakturaer, der ikke er stilet til nogen køber, og alle på nær en er benævnt "Main" efter fakturanummeret, mens de laveste beløb fremgår af fakturaer, der er stilet til G1 Biler og alene er påført fakturanummeret. Fakturaerne har i alle tilfælde på nær et parvis samme datering.

Sagens kerne er, om de lave beløb, som de tiltalte har gjort gældende, eller om de høje beløb, som anklagemyndigheden har gjort gældende, er udtryk for de reelle købspriser.

Det er i den sammenhæng uden betydning, hvilken pris bilerne kunne sælges til i Danmark, og hvor mange biler i Danmark generelt sælges til priser under importørernes listepriser, da den faktiske købspris var afgørende for afgiftsberegningen. Det er af samme grund ligeledes uden betydning for afgørelsen, om bilerne efterfølgende skulle bruges til leasing, videresalg eller demobil. Det er af samme grund endelig uden betydning for afgørelsen, om hele eller kun en del af den aftalte købspris blev betalt til sælgeren inden leveringen og afgiftsberigtigelsen, da en eventuel manglende betaling måtte være et anliggende mellem sælgeren og køberen.

V.5 har forklaret, at de høje beløb var de priser, som han forhandlede sig frem til med RJ, mens de lave beløb var udtryk for delbetalinger fra G1 Bilers side. V.5´s forklaring herom gav et troværdigt indtryk, da han baserede sin forklaring på sammenhængen mellem de bilag om de enkelte biler, som han blev forevist.

V.5´s forklaring understøttes særligt af bilagene, der viser, hvad han selv betalte for de biler, han solgte til G1 Biler, dels slutsedler, dels checkbetalinger. V.5´s egne købspriser lå således få tusinde dollars under de høje beløb, men markant over de lave beløb, oftest omkring det dobbelte af de lave beløb. Det er helt utænkeligt, at en professionel bilhandler som V.5, hvis forretning gik godt, skulle have indkøbt 7 nye biler for at sælge dem videre til et firma i Danmark, som han ikke tidligere havde handlet med, for omkring det halve af, hvad han selv havde givet, uden at der forelå helt ekstraordinære omstændigheder. Sådanne helt ekstraordinære omstændigheder forelå ikke. De høje beløb giver derimod indtryk af et videresalg med sædvanlig avance for V.5.

Skype-korrespondancen mellem T og RJ understøtter ligeledes, at de høje beløb var udtryk for de faktiske købspriser, mens de lave beløb alene var fiktive faktureringer. Dette ses blandt andet ved formuleringer som 'er dette et safe sted at skrive?', 'her er de rigtige priser' over for 'hvor meget "neben" der bliver betalt kontant og hvor meget der skal faktureres', 'Anders And fakturaer' og 'prisen inden "rabat"'. De anvendte formuleringer kan i sammenhængen ikke forstås alene som udtryk for drengerøvssnak, men som led i en seriøs kommunikation om de biler, der senere blev parallelimporteret. Det må derfor lægges til grund, at de høje beløb var udtryk for de reelle købspriser for de 7 biler.

Skype-korrespondancen og G1 Bilers begrænsede kontakt til V.5 efterlader endvidere tvivl om, om der var nogen realitet i den mellem parterne indgåede samarbejdsaftale og overførslen af 52.000 $, som V.5 valgte at bogføre som en yderligere delbetaling på bilerne.

Efter de tiltaltes og V.5´s forklaringer må det videre lægges til grund, at forhandlingerne om købspriserne foregik mellem V.5 og RJ, og at RJ forhandlede på vegne af T og under løbende kommunikation med denne om priserne. Efter Skype-korrespondancen fremgår det tydeligt, at både T og RJ var fuldt ud klar over, at de reelle købspriser svarede til de høje beløb, mens de lave beløb alene var ment til at skulle fremgå af fakturaerne.

T og RJ var derfor vidende om, at G1 Biler på denne måde købte biler, hvor de reelle købspriser var væsentligt højere end de priser, som fremgik af fakturaerne. Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at disse tiltalte, som var professionelle bilhandlere, var klar over, at formålet hermed var at opgive de lave fakturabeløb til SKAT, for at G1 Biler derved kunne opnå en betragtelig besparelse i den registreringsafgift, der skulle beregnes ud fra den oplyste købspris.

Det er under disse omstændigheder uden betydning for vurderingen af de tiltaltes skyld, at de faktiske indberetninger af købspriserne til SKAT ikke blev foretaget af T eller RJ personligt, men af en eller flere medarbejdere i G1 Biler, da disse tiltalte måtte indse, at en sådan indberetning af urigtige oplysninger ville ske i forbindelse med, at bilerne skulle afgiftsberigtiges.

T og RJ har derfor forsætligt handlet i forening om at unddrage det offentlige betragtelige beløb i registreringsafgift og dermed overtrådt registreringsafgiftsloven som beskrevet i tiltalen.

SKATs beregning af den unddragne registreringsafgift, i tilfælde af at de højeste fakturabeløb ville blive lagt til grund som de reelle købspriser, er baseret på lovens mindsteavance på 9 % og er ubestridt. Det er på den baggrund bevist, at de tiltalte T og RJ er skyldige i forhold 1 ved i forening at have unddraget det offentlige i hvert fald 1.186.626 kr. i registreringsafgift. Efter størrelsen på det unddragne beløb henføres forholdet under straffelovens § 289, stk. 1.

Der er ikke ført bevis for, at tiltalte NJ var vidende om de dispositioner, som RJ og T foretog i relation til de 7 biler, eller at han på anden måde var involveret i handlerne. Tiltalte NJ frifindes derfor i forhold 1.

Vedrørende forhold 2 er der ikke fremlagt præcise oplysninger om de priser, som V.5 havde købt de 2 biler til, ligesom V.5 heller ikke med sikkerhed kunne forklare herom. Der er derfor ikke ført bevis for, at de tiltalte til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen opgav købspriser, som var lavere end de faktiske købspriser. De tiltalte RJ og NJ frifindes derfor i forhold 2.

Straf

Straffen fastsættes for T til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 1 og 3.

2 måneder af straffen skal afsones nu.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.

Retten har lagt vægt på, at bilerne blev parallelimporteret til G1 Biler, som T var direktør i og medejer af. Unddragelsen af registreringsafgift kom derfor denne tiltalte økonomisk til gode, ligesom importen navnlig skete i denne tiltaltes interesse. Udgangspunktet for en forsætlig afgiftsunddragelse i denne størrelsesorden er en ubetinget straf.

Forholdene blev begået i 2006 og 2007. Efterforskningen, der også har vedrørt sager i andre retskredse og har indebåret efterforskning flere steder i udlandet, er foretaget fra 2008 til starten af 2013 uden døde perioder. Der blev rejst tiltale den 3. juli 2013, hvorefter der gik tid med at tage stilling til, om sagen skulle udskilles fra det øvrige sagskompleks.

Der er på baggrund af tidsforløbet ikke tilstrækkeligt grundlag for i det hele at gøre straffen betinget, da kompleksiteten og omfanget af efterforskningen navnlig var begrundet i den måde, forholdene blev begået og søgt skjult, og i forbindelserne til andre sager og udlandet. Da T er ustraffet og har gode personlige forhold, og da forholdene blev begået i 2006 og 2007, er det dog forsvarligt at gøre størstedelen af straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte T skal betale en tillægsbøde på 575.000 kr., jf. straffelovens § 64.

Retten har lagt vægt på, at afgiftsunddragelsen skete i T´s interesse, og at han, via sit delvise ejerskab af G1 Biler, opnåede en økonomisk fordel herved. I overensstemmelse med sædvanlig praksis er beløbet nedrundet til det nærmeste, med 25.000 kr. delelige beløb.

Straffen fastsættes for RJ til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 1 og 3.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.

Retten har lagt vægt på, at RJ har stået for forhandlingerne med V.5, som han ligeledes skaffede kontakten til. RJ har derfor haft en væsentlig rolle i at skabe grundlaget for afgiftsunddragelsen. RJ har ikke haft den direkte vinding ved afgiftsunddragelsen, men har opnået en vinding ved formidling af handlerne, som efter Skype-korrespondancen må antages at have været noget mere end normalt. RJ´s centrale rolle i kontakten mellem T og V.5 og de betragtelige beløb, som blev unddraget i afgift, må tillægges betydelig vægt ved straffastsættelsen.

Da RJ er ustraffet og har gode personlige forhold, da han ikke selv har opnået en økonomisk vinding i relation til afgiftsunddragelsen, og da forholdene blev begået i 2006 og 2007, er det forsvarligt, at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Efter det ovenfor anførte om tidsforløbet er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at gøre straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste under hensyn til kompleksiteten - og omfanget af efterforskningen, som navnlig var begrundet i den måde, forholdene blev begået og søgt skjult, og i forbindelserne til andre sager og udlandet.

Retten har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at bestemme, at tiltalte RJ tillige skal betale en tillægsbøde.

Retten har lagt vægt på, at formålet med idømmelse af tillægsbøde i sager om unddragelse af skat og afgifter er at sanktionere en tilsigtet berigelse. Denne berigelse tilfaldt G1 Biler og derigennem T. Da RJ ikke har opnået en berigelse i relation til afgiftsunddragelsen, men alene en relativt mindre berigelse ved at formidle handlerne, og da han navnlig har haft funktion som formidler af kontakten mellem T og V.5, er der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for også at idømme RJ en tillægsbøde.

Erstatning

Efter retsformandens bestemmelse henskydes erstatningskravet til eventuelt civilt søgsmål.

Retsformanden har lagt vægt på, at kravet er bestridt, og at de tiltalte har gjort gældende, at erstatningskravet giver anledning til overvejelser om blandt andet springende regres samt passivitet og manglende overholdelse af tabsbegrænsningspligten fra SKATs side. SKAT har ikke under sagen forholdt sig til disse indsigelser, hvorfor kravet ikke bør afgøres under denne sag.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 10 måneder. 2 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

  

2.

Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.

  

3.

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb.

Tiltalte T skal betale en tillægsbøde på 575.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte RJ skal straffes med fængsel i 8 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

  

2.

Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.

  

3.

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb.

Tiltalte NJ frifindes.

De tiltalte T og RJ skal betale sagens omkostninger, idet de dog hver især skal betale udgiften til deres egen forsvarer.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende tiltalte NJ.

.......................................................

Vestre Landsrets dom af 8. september 2015, 4. afdeling nr. S-2659-14

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Anders K. Németh)

Byretten har den 8. december 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2225/2013).

Påstande 

Tiltalte, T, har erkendt sig skyldig i afgiftsunddragelse for 621.961 kr. Tiltalte har i øvrigt påstået frifindelse samt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har på vegne SKAT gentaget påstanden om erstatning.

Tiltalte har nedlagt påstand om, at erstatningskravet ikke tages under påkendelse, men henskydes til eventuelt civilt søgsmål, subsidiært at tiltalte alene dømmes til at betale 621.961 kr. i erstatning.

Supplerende oplysninger

I sagens dokumenter findes fakturaer (main) med en høj købspris, der ikke angiver, hvem der er køber, og fakturaer med en lav købspris, der angiver G1 Biler som køber. Der foreligger endvidere købsaftaler vedrørende sælgers (G3 LLC´s) anskaffelse af de solgte biler. Endelig er der for landsretten fremkommet reviderede oplysninger fra SKAT om størrelsen af forskellen på denne registreringsafgift, der skal betales på baggrund af købsprisen i henholdsvis fakturaerne med høj og lav købspris. Oplysningerne kan sammenfattes således:

Stelnummer

Faktura - høj (main)

Faktura - lav

G3´s anskaffelsespris

SKAT´s opgørelse af unddraget registreringsafgift

  

...21314

31.956 $

22.000 $

28.000,00 $

156.317 kr.

...35527

32.231 $

22.000 $

27.735,50 $

26.772 kr.

...08753

35.110 $

14.000 $

31.236,00 $

55.240 kr.

...07228

34.760 $

14.000 $

30.956,00 $

325.949 kr.

...07256

34.760 $

14.000 $

30.956,00 $

325.949 kr.

...14936

27.830 $

15.000 $

24.635,00 $

201.441 kr.

...04452

26.735 $

15.000 $

23.540,00 $

184.249 kr.

I alt

223.382 $

116.000 $

197.705,50 $

1.275.917 kr.

Af Memorandum Invoice af 16. juni 2006 fra G13 til G14 Biler Inc. Vedrørende bilen med stelnummer ...21314 fremgår en købspris på 30.106 $ i en rubrik med overskriften "MSRP" og en købspris på 26.998 $ i en rubrik med overskriften "DEALER INVOICE".

Tiltalte har for landsretten erkendt at have unddraget staten betaling af registreringsafgift af et beløb svarende til 52.000 $.

Af en faktura af 2. august 2006, som fremtræder som udstedt af V.5 til G2 Leasing, fremgår et beløb på 52.000 $, som angives at vedrøre "Consulting fee for sourcing vehicles to purchase."

I en faktura af 29. september 2006 fra G3 LCC til G1 Biler hedder det:

"...

Description               

Title Documents & Inland Transportation 7 units @ $600.00 ea.

$4,200.00

US Port Customs, Loading & Ro-Ro Charges 7 units @ $1,250

$8,750.00

Additionel Payment on VIN 021314 Inv# 6404

$5,000.00

Additionel Payment on VIN 035527 Inv# 6405

$5,000.00

Additionel Payment on VIN 108754 Inv# 6406

$5,800.00

Additionel Payment on VIN 107228 Inv# 6407

$5,800.00

Additionel Payment on VIN 107256 Inv# 6408

$5,800.00

Additionel Payment on VIN 114936 Inv# 6419

$5,825.00

Additionel Payment on VIN 104452 Inv# 6420

$5,825.00

Total

$52,000.00

..."

SKAT har i en mail af 13. august 2015 med udgangspunkt i, at der skal betales registreringsafgift af yderligere 52.000 $, anført følgende:

"...

Vedrørende opgørelse af afgiftskravet, hvis man kun tager udgangspunkt i det betalte provisionsbeløb på 52.000 US$, så ser kravet således ud:

52.000 US$ x kurs 5,82 = 302.650 kr.

Fordelt på hver af de i sagen omhandlede 7 biler = 43.234 kr. pr. bil.                                                                                                                           

2 af de 7 biler er afgiftsberigtiget som varebiler med 30 % afgift, de øvrige 5 biler er afgiftsberigtiget som personbiler med 180 % afgift.

Regnestykket vil derfor se således ud:

2 varebiler:

43.234 kr. + 10 % told + 9 % avance + 25 % moms = 64.787 kr. x 2 biler = 129.593 kr. x 30 % =

38.878 kr.

  

5 personbiler:

43.234 kr. + 10% told + 9 % avance + 25 % moms = 64.787 kr. x 5 biler = 323.935 kr. x 180 % =

583.083 kr.

  

Samlet registreringsafgift vil da udgøre

621.961 kr.

..."

Forklaringer 

Tiltalte og vidnerne V.2 og V.4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han var direktør i G1 Biler A/S i 2006 og 2007. G2 Leasing A/S beskæftigede sig med parallelimport med nye biler. Der opstod over årene en del samhandel mellem på den ene side G1 Biler A/S og G2 Leasing A/S og på den anden side RJ, der havde kontakter i udlandet. RJ fik ideen til import af de syv biler, som denne sag handler om. Der er tale om modeller, som tiltalte ikke kendte i forvejen. RJ bragte bilerne i forslag for, at han kunne gøre en forretning ud af det med tiltalte. Tiltalte så mest importen af bilerne som et markedsføringstiltag. Modellerne er i udpræget grad nicheprodukter.

Foreholdt anmeldelse til SKAT af 16. oktober 2012 vedrørende bilen med stelnummer ...21314 har tiltalte forklaret, at det er G1 Biler A/S´s daværende regnskabschef, RN, der har underskrevet anmeldelsen.

Foreholdt mail af 13. august 2015 fra SKAT har tiltalte forklaret, at han anerkender, at beløbet på 621.961 kr. er betalt for lidt i forbindelse med registreringsafgiftsberigelsen af de syv biler, og at beløbet med vilje blev unddraget statskassen.

Foreholdt faktura af 17. august 2006 vedrørende G3´s køb af bilen med stelnummer ...21314 har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om der var træghed i forhandlingerne med sælger om den pågældende bil, men der skal altid forhandling til ved en handel. I USA bliver der skrevet en pris på fakturaen. Det er den pris, som bilen bliver belånt til. Derefter modtager køberen en check med et rabatbeløb. Det kaldes CashBack. CashBack benyttes i USA i 80-90 procent af alle handler. Han ved ikke, om V.5 har udformet den høje faktura ud fra en eventuel bonusordning. Han drøftede hverken bonusordning eller CashBack med V.5.

Foreholdt faktura af 12. juli 2006 vedrørende bilen med stelnummer ...21314 har tiltalte forklaret, at baggrunden for, at G1 Biler A/S solgte bilen til G2 Leasing A/S, var, at G2 Leasing A/S ikke var importørregistreret. G2 Leasing A/S havde derimod toldkreditten, som er kreditten hos myndighederne i forhold til betaling af registreringsafgiften.

Foreholdt slutsedler af 13. og 24. oktober 2006 til BD vedrørene bilen med stelnummer ... 21314 har tiltalte forklaret, at han tror, at der er to slutsedler, fordi der var en regnefejl på den første slutseddel. Prisen ifølge denne indebar et tab for G1 Biler A/S.

Foreholdt minimumsberegning vedrørende samme bil har tiltalte forklaret, at minimumsberegningen lavet af G1 Biler A/S. Beregningen er medsendt til SKAT bl.a. sammen med G1 Biler A/S ´s købsfaktura og salgsfakturaen til kunden. Uden SKATs kvittering kunne bilen ikke indregistreres. Købsprisen på 22.000 $, som fremgår af minimumsberegningen, blev anvendt ved afgiftsberigtigelsen. Det er korrekt, at minimumsberegningerne vedrørende alle syv biler tager udgangspunkt i den laveste købesum i fakturaerne.

Han er ikke enig med V.5 i, at det er fakturaerne med det høje beløb, der er aftalt som købesum. Han har kun talt en gang telefonisk med V.5. Han har ikke ellers været i kontakt med V.5.

Foreholdt Skype-korrespondance den 21. juli 2006 linje 61 har tiltalte forklaret, at "Den anden skal faktureres lidt højere ..." er taget ud af en kontekst. Det skal læses sammen med linje 62, hvor der står "det kan godt være, at vi for nemheds skyld også bare skal tage den anden til 14.000".

Foreholdt Skype-korrespondance af 21. juli 2006 linje 91 har tiltalte forklaret, at han blot skrev "Anders And faktura", fordi han ville være sikker på, at alt var, som det skulle være, og at papirerne var i orden.

Foreholdt Skype-korrespondance 5. november 2007 linje 79 "vi skal lige have tænkehatten på igen. De er åbenbart så skarpe, at de har set, at V.5 og G3 har samme bankoplysninger..." har tiltalte forklaret, at det skal ses i en sammenhæng. Man kan ikke blot tage en linje. Det var omkring dette tidspunkt, at han blev opmærksom på, at V.5 og G3 var en og samme.

Tiltalte har vedrørende sin konto i F1-bank i Schweiz forklaret, at kontoen blev oprettet i 2006. Han blev anbefalet at åbne en konto i en bank i Schweiz for at opnå en højere forrentning og bedre investeringsmuligheder. Man kunne ikke åbne en konto med 0 kr. De 300.000 kr. blev derfor indsat for teknisk at opfylde de schweiziske krav. Beløbet blev hævet igen dagen efter. Han har af egen drift fremlagt kontoudskrifter vedrørende kontoen for at afmystificere den. Han var ikke forudgående blevet anmodet af politiet om at fremlægge oplysningerne. De 300.000 kr. blev hævet dagen efter indsættelsen. Der blev på et tidspunkt medio 2007 indsat 100.000 kr. på kontoen. Han havde fået beløbet som skattefri gave af sine forældre. Der har herefter ikke været andre bevægelser. Der er ikke overført penge til USA fra kontoen.

Foreholdt brev af 15. november 2010 fra TF og overførselsnotering af 3. april 2006 og 15. august 2006 har tiltalte forklaret, at han ikke har overført de beløb, der fremgår af noteringerne. I april 2006 vidste han ikke, hvem V.5 var. V.5 havde ikke noget beløb til gode, da deres samhandelsforhold sluttede. Tiltalte havde overført de aftalte beløb på henholdsvis 116.000 $ og 52.000 $ til G3. Han har ikke nogen mening om, hvad der ellers er overført til V.5 eller G3. V.5 har ikke kontaktet tiltalte vedrørende et restkrav. V.5 kunne have kontaktet ham, hvis han ville, idet både han og G1 Biler A/S har de samme kontaktoplysninger som i 2006.

I 2006 så han ikke main-fakturaerne med de høje beløb. Main-fakturaerne kommer fra V.5, men de har aldrig været i Europa. Tiltalte har forholdt sig til, hvad han selv skulle give for bilerne. Der er ikke overført mere end henholdsvis 116.000 $ og 52.000 $ til G3.

Han havde ikke en dialog med V.5 om, hvad hans indkøbspris var. Det vil også have været meget usædvanligt at stille spørgsmål herom. Det ville svare til at spille poker med kortene omvendt.

Han tror ikke, at RJ har modtaget main-fakturaerne.

Foreholdt memorandum in-voice af 16. juni 2006 vedrørende Toyota med stelnummer ...21314 vedrørende G13´s salg af bilen til G14, Inc. har tiltalte forklaret, at dokumentet er en specifikation af pågældende bil med angivelse af farve og udstyrskoder. Prisen på 30.106 $ under kolonnen" MSRP" angiver G13´s vejledende udsalgspris. Det er sædvanligt, at der er en vejledende udsalgspris på biler, og prisen er G13´s anbefaling af, hvad bilens pris skal være over for slutbrugeren. Prisen på 26.998 $ under kolonnen "DEALER INVOICE" er den lavere pris, som G13 sælger bilen til forhandlere til. Det er på baggrund af denne pris, at der betales CashBack. Det fremgår ikke af dokumentet, hvem der skal betale de 26.998 $. Prisen er rettet mod G13´s kunder. I dette tilfælde er det nok V.5. Det fremgår ikke, om beløbet er en pris, som V.5 har forhandlet sig frem til, eller om det er en kampagnepris. RJ vil formentlig have haft oplysningerne i dokumentet i forbindelse med indgåelse af købsaftalen, fordi det er et specifikationsark over bilen med udstyrskoder vedrørende bestykningen fra fabrikken. Priserne i dokumentet er blot vejledende, og det er derfor ufarligt at udlevere det ud fra sælgerens synspunkt. Dokumentet afslører ikke, hvad V.5 har betalt for bilen. Det er tiltaltes opfattelse, at RJ vil kunne have haft samme type memorandum vedrørende de seks andre biler i sagen.

...2 sagen vedrører ca. 100 biler. Da SKAT indledte sagen, mente man, at det drejede sig om op mod 800 til 1.100 biler, men SKAT fandt ud af, at der ikke var "fugls føde på de fleste biler". Sagen om Seat-bilerne vedrører fordeling af prisen på ekstraudstyr i forhold til beregningen af registreringsafgift.

Det er rigtigt, at samarbejdsaftalen af 12. juli 2006 mellem G2 Leasing A/S og V.5 ikke dækker over en realitet. Udover beløbet på 116.000 $, der ifølge fakturaerne med de lave købesummer er betalt for de syv biler, er der betalt 52.000 $ for bilerne. Han har ikke indvendinger imod den måde, som SKAT i beregningen af 13. august 2015 har fordelt summen på de syv biler og den deraf følgende beregning af, hvilken yderligere registreringsafgift der skulle have været betalt. Det er korrekt, at en del af Skype-samtalerne afspejler, at han og RJ forsøgte at skjule, at overførslen af de 52.000 $ til G3/V.5 også var betaling for bilerne. Han er enig i, at det er den faktiske købspris, der er betalt for bilerne, der skal danne grundlag for beregningen af registreringsafgiften.

V.2 har supplerende forklaret, at han ikke har haft med sagen at gøre fra begyndelsen. I 2012 var han med til at afslutte sagen sammen med en kollega. Indtil da havde sagen været behandlet af to andre kolleger.

Foreholdt minimumsberegning vedrørende Toyota med stelnummer ...21314 har han forklaret, at den oplyste minimumshandelspris på 465.150 kr. er den pris, som salgsprisen i Danmark mindst skal være. Hvis bilen blev solgt for et højere beløb, skulle der have været betalt en større registreringsafgift.

Foreholdt skema over afgiftsberegningen for de syv biler har han forklaret, at de nævnte fradrag er baseret på fradrag for forskelligt sikkerhedsudstyr. Beløbene, der fremgår af kolonnen "Difference mellem angivet og beregnet", angiver forskellen mellem den afgift, der skal betales efter henholdsvis fakturaerne med de høje og de lave beløb. Han har ikke udarbejdet skemaet. Han har beregnet de afgifter af skemaet, hvoraf det fremgår, at der skulle have været betalt yderligere 1.275.917 kr. i registreringsafgift. Det beløb, der fremgår af anklageskriftets forhold 1, er ikke korrekt, fordi tolden på 10 procent ikke er indregnet.

Han har udført beregningen vedrørende betaling af yderligere afgift af et beløb på 52.000 $, som fremgår af mailen af 13. august 2015.

V.4 har supplerende forklaret, at ... er en af de største formidlere af markedsdata vedrørende biler og kontakter mellem forhandlere og forbrugere. Han kender begrebet Cashback. Det er en form for marketingsværkstøj og en rabatordning, der benyttes på det amerikanske marked af forhandlere og især af importvirksomheder. CashBack indebærer, at en køber har et kontantbeløb tilbage fra forhandleren, efter at der er indgået en købsaftale, således at prisen reelt bliver lavere end den, der fremgår af købsaftalen.

Foreholdt købsaftale af 15. august 2006 mellem af G5 - Pontiac - GMC -Hummer - Cadillac, inc. og G3 har han forklaret, at CashBack ikke vil fremgå af dokumentet. I 2006 og 2007 blev henholdsvis 80 procent og 64 procent af professionelle flådeejeres og virksomheders biler købt under anvendelse af CashBack. Han har oplysningerne fra offentligt tilgængelige rapporter. CashBack ved handel af en bil til 25.000 $ vil ca. være 3.000 $. I USA kan der opnås Cashback på baggrund af indgåelse af serviceaftaler og loyalitetsaftaler, hvor en kunde binder sig til at købe et antal yderligere biler. CashBack benyttes ikke ved salg af biler i Danmark.

Personlige forhold

Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret, at beskrivelsen af hans personlige forhold i personundersøgelsen af 17. juli 2013 fortsat er dækkende. Han er fortsat ansat som direktør i G1 Biler A/S.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter skriftvekslingen mellem tiltalte, T, og medtiltalte i byretten RJ den 20. og 21. juli 2006 om bl.a. køb af biler lægger landsretten til grund, at tiltalte og RJ sammen tilrettelagde, hvordan de ville unddrage staten betaling af en del af registreringsafgiften ved import af syv biler fra USA. Unddragelsen skulle foregå på den måde, at der ud over fakturaer med den rigtige købspris skulle produceres fakturaer med en fiktiv lavere købspris til brug ved afgiftsberigelsen. Tiltalte har da også for landsretten erkendt, at købsprisen i fakturaerne med de lave købspriser ikke er udtryk for den reelle købspris.

Efter bevisførelsen lægger landsretten tillige til grund, at de reelle købspriser for de syv biler var den købspris, der fremgik af fakturaerne med de høje købspriser — også omtalt som "main-fakturaerne".

Landsretten lægger herved vægt på, at RJ skrev til tiltalte, at de ville "snyde told og skat så det driver", ligesom tiltalte spurgte, om den Skype-forbindelse, som de skrev sammen på, var "et safe sted at skrive". RJ oplyste "de rigtige priser" for de syv biler, der er omfattet af tiltalen. Priserne er identiske med de priser, der fremgår af fakturaerne med de høje beløb, og priserne kan efter sagens oplysninger kun stamme fra den amerikanske sælger, G3 LLC.

Landsretten lægger videre vægt på, at tiltalte skrev til RJ: "Nu skriver du, at jeg kan få fakt. til begge selskaber, men hvad kan man kalde tingene?". Hertil svarede RJ, at det kunne tiltalte selv bestemme. Tiltalte svarede, at han lige skulle "have fundet ud af, hvor meget "neben" der bliver betalt kontant og hvor meget der skal faktureres. Jeg er lidt betænkelig ved at lave en Anders And faktura på konsulentbistand o.lign.". Herefter dikterede tiltalte syv fakturabeløb svarende til de beløb, der fremgår af fakturaerne med de lave beløb.

Endelig lægger landsretten vægt på, at V.5 også har forklaret, at det var G3 LLC´s fakturaer med de høje beløb, som viser den totale salgspris inklusive forsendelse, og landsretten tiltræder - som anført af byretten - at det er utænkeligt, at G3 LLC skulle have solgt de syv biler til G1 Biler A/S for et beløb, der var lavere end G3 LLC´s anskaffelsespris.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig.

Straffen er passende udmålt til fængsel i 10 måneder og en tillægsbøde på 575.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. blev reglerne om samfundstjeneste revideret med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel.

Som følge heraf, og under hensyn til tiltaltes gode personlige forhold samt sagens forløb, finder landsretten, at fængselsstraffen i det hele kan gøres betinget på vilkår som anført af byretten, dog at prøvetiden ikke ophører ved længstetidens udløb, jf. straffelovens § 63, stk. 3, 2. pkt.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages SKATs erstatningskrav til følge som nedenfor bestemt. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at tiltalte, der har erkendt kravet for så vidt angår 621.961 kr., i forening med andre er fundet skyldig i forsætligt at have unddraget SKAT et beløb på 1.186.626 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen i det hele gøres betinget på vilkår som anført af byretten, dog at prøvetiden ikke ophører ved længstetidens udløb, og at tiltalte, T, inden 14 dage skal betale 1.186.626 kr. til SKAT.