Dato for udgivelse
11 Dec 2015 12:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Mar 2015 07:02
SKM-nummer
SKM2015.773.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
V.L. S-1182-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Hæleri, bindende, forhåndsbesked, separation, skilsmisse, bodeling, udland, Luxembourg
Resumé

T's tidligere ægtefælle havde først indhentet en bindende forhåndsbesked om ophør af fuld skattepligt, hvis han lod sig separere og skille, opgav sin helårsbolig i Danmark, fik fast bopæl i udlandet og blev fuldt skattepligtig til udlandet.

Parret blev herefter separeret/skilt, men reelt var de stadig sammen og havde opretholdt deres samliv i det fælles hjem. T's tidligere ægtefælle afgav diverse erklæringer til SKAT, folkeregisteret, banker, m.fl. om at være fraflyttet Danmark og at han ikke måtte bo hos den tidligere ægtefælle m.m.  T havde ført en kalender og hendes tidligere ægtefælle en dagbog, som var taget ved ransagningen og anvendt i retten.

T var tiltalt for medvirken til at hendes tidligere ægtefælle afgav urigtige og vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen for indkomstårene 2003-2011.

I anden række var T tiltalt for hæleri af særlig grov karakter ved i årene 2003-2011 at have modtaget 5.822.639 kr. af den af hendes tidligere ægtefælle, unddragne skat på en konto i Luxembourg, som de sammen stod som indehavere af.

T var tillige tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for 2006-2011 ved ikke i sine selvangivelser at oplyse over for SKAT om renteindtægterne fra bankkontoen i Luxembourg på i alt 587.789 kr.

T forklarede at hun havde haft et forhold til deres parterapeut siden 1983 og det var derfor de blev skilt, da det blev opdaget. Hun har ikke forstand på økonomi og har aldrig skrevet sin selvangivelse selv. Hun havde været med til ét møde i Luxembourg vedrørende kontostiftelsen, men det var ikke forgået på dansk, så hun har ikke forstået det hele. Hun kunne ikke konkret huske det med, at der er skrevet "JA" til at kontohaverne hver for sig kan disponere over kontoen. Hun taler kun med sin tidligere ægtefælle om praktiske ting omkring barn og børnebørn. De har ikke noget samliv. Af prestigemæssige grunde holdt de facaden udadtil i en periode. Hun rejste stadigvæk sammen med sin tidligere ægtefælle, men ikke som et par og hun betalte for sin del af rejseudgifterne.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig m.h.t. et beløb på 195.704 kr. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage samt en tillægsbøde på 195.000 kr. Efter størrelsen af det unddragne beløb, blev T frifundet for overtrædelse af straffelovens § 289. T blev tillige frifundet for medvirken til den tidligere ægtefælles skattesvig samt hæleri. Det kunne ikke udelukkes, at T havde anset separationen, bodelingen og skilsmissen som led i en lovlig skattetænkning og på tidspunktet for oprettelsen af den udenlandske konto havde de en høj levestandard p.g.a. store pensionsudbetalinger sammenholdt med at det ikke i sig selv er ulovligt at oprette en konto i Luxembourg, hvorfor der ikke var ført det fornødne bevis for, at T var klar over, at der ved kontooprettelsen blev skjult udbytte.

Landsretten ændrede byretsdommen, så fængselsstraffen udgik og bøden forhøjedes til 330.000 kr. ud fra størrelsen af det unddragne beløb.

 

Reference(r)

Skattekontrollovens § 13
Straffeloven § 289
Straffeloven § 290

Henvisning

-

Vestre Landsrets dom af 17. marts 2015, 15. afdeling nr. S-1182-13

[Kommentar til anonymisering. Adresserne ...1 til og med ...10 ligger alle i Danmark. Adresserne ...20 til og med ...25 ligger alle i "Asien".red.SKAT]

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Pia Nøddebo Jensen)

Afsagt af landsdommerne 

Kirsten Thorup, Hans-Jørgen Nymark Beck og Jette F. Skole

........................................................

Byrettens dom af 7. maj 2013, nr. 5-3216/2012 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
og
LV

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. august 2012.

Tiltale

T og LV er tiltalt for overtrædelse af:

1.

Begge tiltalte

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, for T´s vedkommende, jf. straffelovens § 23,

ved for at opnå uberettiget vinding i forening og efter forudgående aftale med forsæt til skatteunddragelse hos LV at have afgivet dels urigtige og dels vildledende oplysninger til brug for afgørelse af LV´s skattepligtsforhold i årene 2003 til 2011 og for at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen af LV for indkomstårene 2003 til 2011,

-

idet LV den 17. september 2002 indhentede en bindende forhåndsbesked om, at hans fulde skattepligt til Danmark ville ophøre, hvis han lod sig separere og skille, opgav sin helårsbolig i Danmark, fik fast bopæl i "Asien" og blev fuldt skattepligtig til "Asien",

  

-

idet de tiltalte for at dokumentere over for SKAT, at LV havde opgivet sin helårsbolig her i landet, ...1 i ...4, lod sig separere den 22. april 2003,

  

-

idet de tiltalte i en samejeoverenskomst og i en bodelingsoverenskomst, som begge blev underskrevet af LV den 4. juni 2003 og af T den 8. juni 2003, fastsatte, at LV ikke havde ret til at bebo ejendommen ...1 i ...4, frem til 1. juli 2007,

  

-

idet LV den 5. juli 2003 meddelte folkeregisteret, at han den 25. juni 2003 var flyttet til "Asien",

  

-

idet LV den 10. juli 2003 sendte kopi til skatteafdelingen ved Kommune-1 af separationsbevilling og samejeoverenskomsten for at opnå skattefritagelse af sine pensionsudbetalinger,

  

-

idet LV i en mail af 9. november 2003 til Kommune-1 anmodede om at skatteafdelingen meddelte F1-bank og F2-pension , at hans pensioner var skattefritaget, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten med "Asien" og den bindende forhåndsbesked, selv om han ikke opfyldte betingelserne i den bindende forhåndsbesked,

  

-

idet LV på et møde i skatteafdelingen for Kommune-2 den 14. juni 2004, hvor de tiltalte udleverede kopi af bodelingsoverenskomsten, ikke ville oplyse, hvor ofte han opholdt sig i Danmark,

  

-

idet de tiltalte for at dokumentere over for SKAT, at LV havde opgivet sin helårsbolig her i landet, lod sig skille den 24. juni 2004 på grundlag af separationen, idet de ved skilsmisseansøgning af 30. maj 2004 erklærede, at de ikke havde genoptaget samlivet, selv om parret havde opretholdt deres samliv dels i det fælles hjem på ...1 i ...4, og dels under rejser til udlandet,

  

-

idet de tiltalte efter skilsmissen fortsat opretholdt samlivet dels i det fælles hjem på ...1 i ...4 og dels på rejser til udlandet,

  

-

idet LV den 4. november 2004, meddelte Kommune-1, at han havde adresse i "Asien" og anmodede om, at skatteafdelingen meddelte F1-bank og F2-pension , at hans pensioner var skattefritaget, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten med "Asien" og den bindende forhåndsbesked, selv om han ikke opfyldte betingelserne i den bindende forhåndsbesked,

  

-

og idet LV udeholdt følgende pensions- og renteindtægter fra sine selvangivelser

 

2003,

1.616.126 kr. i pension

 

 

2004,

1.710.647 kr. i pension

 

 

2005,

1.700.898 kr. i pension

 

 

2006,

1.734.468 kr. i pension og

60.000 kr.

 i renteindtægter

2007,

1.774.441 kr. i pension og

60.000 kr.

 i renteindtægter

2008,

1.795.807 kr. i pension og

68.451 kr.

 i renteindtægter

2009,

1.701.243 kr. i pension og

103.134 kr.

 i renteindtægter

2010,

1.638.126 kr. i pension og

134.316 kr.

 i renteindtægter

2011,

1.717.534 kr. i pension og

161.888 kr.

 i renteindtægter,

hvorved det offentlige blev unddraget følgende beløb i skat

2003,

901.329 kr.

2004,

917.116 kr.

2005,

927.420 kr.

2006,

991.428 kr.

2007,

1.021.726 kr.

2008,

1.063.620 kr.

2009,

1.011.027 kr.

2010,

877.005 kr.

2011,

1.032.081 kr.

I alt

8.742.752 kr.

I anden række for så vidt angår T

Hæleri af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 290 stk. 2, jf. stk. 1,

ved i årene 2003 til 2011 at have modtaget 5.822.639 kr. af den af LV unddragne skat på en konto i Luxembourg som de tiltalte stod som indehavere af, hvorved hun medvirkede til at skjule udbyttet af skattesvigen og sikre det for sig selv og LV.

2.

Begge tiltalte

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, for LV´s vedkommende, jf. straffelovens § 23,

ved for at opnå uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale, med forsæt til skatteunddragelse at have afgivet urigtige op lysninger til brug for skatteansættelsen af T´s for indkomstårene 2006 til 2011, idet

-

T ikke i sine selvangivelser oplyste SKAT om renteindtægter fra en bankkonto i F3-bank S.A. i Luxembourg på henholdsvis 2006: 60.000 kr., 2007: 60.000 kr., 2008: 68.451 kr., 2009: 103 134 kr., 2010: 134.316 kr., 2011: 161.888 kr.,

  

-

idet LV havde taget initiativ til at oprette kontoen i Luxembourg,

  

-

idet de tiltalte begge havde oplyst banken en adresse i "Asien" som deres hjemadresse, og

  

-

idet LV havde instrueret T om, at hun ikke måtte underrette skattemyndighederne om kontoens eksistens,

hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis 2006: 15.493 kr., 2007: 18.667 kr., 2008: 22.712 kr., 2009: 37.598 kr., 2010: 43.497 kr. og 2011: 57.737 kr., i alt 195.704 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med den rejste tiltale.

I relation til strafudmålingen har anklagemyndigheden nedlagt påstand om længere ubetinget fængselsstraffe.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøder til LV og T.

Hvis T findes skyldig i hæleri i forhold 1, har anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation af 5.822.639 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte T har nægtet sig skyldig.

I relation til strafudmålingen har forsvareren - for det tilfælde, at T bliver kendt skyldig - nedlagt påstand om rettens mildeste straf.

Tiltalte LV har nægtet sig skyldig.

I relation til strafudmålingen har forsvareren - for det tilfælde, at LV bliver kendt skyldig - nedlagt påstand om en betinget fængselsstraf under henvisning til tiltaltes høje alder, jf. straffelovens § 82, nr. 2.

Sagens oplysninger

Tiden før LV´s meddelte sin flytning til "Asien" (op til 2003)

LV og T lærte hinanden at kende omkring 1970.

Den 25. december 1976 fik de fællesbarnet CA.

Parret indgik ægteskab den 20. maj 1978. På det tidspunkt boede de sammen på ejendommen ...1 i ...4, der er en landbrugsejendom med 38 tønder land jord tilknyttet.

Tiltalte LV arbejdede under samlivet i forskellige banker, senest som bankdirektør for F1-bank fra 1998 til sin pensionering den 31. marts 2003. Under denne ansættelse boede parret i et parcelhus på adressen ...2 i ...5.

Fra 1998 til 2002 søgte LV rådgivning hos revisionsfirmaet R1 og R2 i forbindelse med hans overvejelser om emigration i forbindelse med sin pensionering.

Det fremgår i brev af 28. marts 2001 fra R2 til LV blandt andet, at han fortsat vil være fuld skattepligtig til Danmark, hvis han flytter til udlandet og bevarer en bopæl i Danmark. Det fremgår også, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og "Asien" fastsætter, at når en person er fuld skattepligtig og har bopæl i begge lande, så skal det land, hvor den skattepligtige har de stærkeste personlige og økonomiske interesser anses for at være domicillandet. Revisoren oplyste, at det i LV´s tilfælde kunne være problematisk at få de danske skattemyndigheder til at acceptere, at "Asien" er hans domicilland, når hans hustru fortsat havde bopæl i Danmark. Det anføres også, at hvis domicillandet ikke entydigt kan fastlægges, så anses det land, hvor man sædvanligvis opholder sig, for at være domicilland.

Den 29. maj 2002 anmodede LV Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked. LV oplyste om sagens nærmere omstændigheder blandt andet, at han primo april 2003 forventede at emigrere til "Asien" og der købe eller leje en passende bolig. Han ville i forbindelse med sin pensionering blive separeret fra T. Han oplyste, at han efter fraflytningen udelukkende ville opholde sig i Danmark i forbindelse med ferie eller eksempelvis ved konkrete familiebegivenheder. Antallet af opholdsdage i Danmark forventede han ikke ville overstige 30 dage årligt. LV oplyste, at han var ejer af parcelhuset i ...5, der forventedes solgt i forbindelse med separationen. Han ejede samtidig gården på ...1 i ...4 og et sommerhus i ...6. Begge ejendomme forventede han ville blive udlagt til ham i forbindelse med bodelingen. Det blev oplyst, at T ejede et sommerhus i Spanien, hvilket hun skulle blive ved med efter separationen. Ægtefællen T ville i forbindelse med separationen få en i 3 år uopsigelig bopælsret til stuehuset på gården, ...1.

Den 17. september 2002 fik LV en bindende forhåndsbesked om, at han efter flytning til "Asien" - under de af LV skitserede faktiske forhold - ikke ville være fuld skattepligtig til Danmark. LV ville ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og "Asien" blive anset for hjemmehørende i "Asien". Udbetalinger fra bank - og ratepensioner ville som følge heraf kun være skattepligtige til "Asien".

Ægtefællerne blev ved separationsbevilling af 22. april 2003 separeret.

Den 28. maj 2003 oprettede T og LV et testamente, hvoraf fremgår, at de - selvom de var separerede og senere ville blive skilt - ønskede, at de skulle arve hinanden mest muligt. Fællesbarnet CA´s arv skulle begrænses til tvangsarven.

I begyndelsen af juni måned 2003 underskrev parterne en bodelingsoverenskomst med vedhæftet boopgørelse udarbejdet af advokat GJ. Parterne aftalte blandt andet i bodelingsoverenskomsten, at LV og T fremover skulle eje gården på ...1 i ...4, sommerhuset på ...3 i ...6 og sommerhuset i Spanien i lige sameje. Det blev aftalt, at LV i perioden frem til den 1. januar 2007 ikke havde ret til at bebo ejendommen ...1 i ...4.

T´s boslodskrav blev opgjort til 5.700.000 kr. Der blev i den forbindelse oprettet et uforrentet gældsbrev på 5.700.000 kr., der skulle afdrages over 10 år. Første afdrag på 10 % af hovedstolen - svarende til 570.000 kr. - forfaldt til betaling den 1. august 2003. Andet afdrag forfaldt den 1. februar 2004 og herefter hvert år den 1. februar.

Samtidig med oprettelsen af bodelingsoverenskomsten blev der oprettet en samejeoverenskomst for gården, ...1 i ...4. I samejeoverenskomsten aftalte parterne blandt andet, at parterne skulle dele udgifter og indtægter i forbindelse med ejendommen med halvdelen til hver. De aftalte, at der hvert år inden 1. februar skulle udarbejdes en opgørelse over indtægter og udgifter for det forudgående år. Krav på refusion skulle rejses, inden den 1. april samme år. De aftalte samtidig, at LV ikke havde nogen ret til at bebo ejendommen i perioden fra den 1. juni 2003 til den 1. januar 2007. T fik en uopsigelig og uigenkaldelig eneret til at bebo ejendommen uden vederlag. Efter den 1. januar 2007 skulle bopælsretten til ejendommen efter nærmere aftale mellem parterne fastsættes.

Den 5. juli 2003 meddelte LV adresseændring til folkeregistret ved Kommune-1. Han oplyste, at han den 25. juni 2003 var flyttet til adressen: ...20 i ...23, "Asien".

Den første tid efter LV meddelte sin flytning til "Asien" (2003 - 2004)

Den 10. juli 2003 sendte LV kopi af separationsbevillingen og dele af samejeoverenskomsten til Kommune-1 med anmodning om at udstede skattefritagelseserklæring til F1-bank.

Den 15. juli 2003 fik LV besked fra Kommune-1´s skatteafdeling om, at F1-bank havde fået besked om, at LV pr. den 25. juni 2003 var fritaget for betaling af skat til Danmark, da han var udvandret fra Danmark til "Asien".

Den 9. november 2003 meddelte LV adresseændring til Folkeregistret ved Kommune-1. Han oplyste, at hans fremtidige adresse i "Asien" ville være hos V.1, ...21 i ...24 i "Asien". Han anmodede samtidig skatteafdelingen om at give F1-bank og F2-pension besked om skattefritagelse i Danmark. LV henstillede, at eventuel post blev sendt til hans c/o adresse i Danmark, c/o T, ...1 i ...4.

Ægteskabet blev endeligt opløst ved skilsmissebevilling af 24. juni 2004.

Den 4. november 2004 meddelte LV til folkeregistret ved Kommune-1, at hans midlertidige adresse var: G1-hotel, ...22, "Asien". Han oplyste, at han senere ville vende tilbage til sit lejede hus i ...11. Han anmodede samtidig skatteafdelingen om at give F1-bank og F2-pension besked om skattefritagelse i Danmark. LV henstillede, at eventuel post blev sendt til hans c/o adresse i Danmark, c/o T, ...1 i ...4.

I brev af 10. november 2004 bad skatteafdelingen i Kommune-1 LV dokumentere, at han var udvandret til "Asien". Han skulle samtidig dokumentere, at han var skattepligtig til "Asien".

-    Ophold i udlandet i perioden 2003 til 2004

Det fremgår af LV´s pas, at han den 6. juni 2003 rejste ind i "Asien" og den 2. juli 2003 rejste ud af "Asien". Han rejste på ny ind i "Asien" den 4. november 2003 og rejste ud af "Asien" den 14. marts 2004.

Det fremgår af de tiltaltes forklaringer og T´s kalendernotater fra 2003, at T var sammen med LV i deres sommerhus i Spanien fra den 5. til den 12. september 2003. De har herudover rejst sammen til Californien fra den 29. september 2003 til den 20. oktober 2003. Det fremgår også, at T rejste til "Asien" sammen med LV den 3. november 2003 og rejste hjem igen den 11. januar 2004.

LV har således i 2003 fra perioden juni til december opholdt sig 132 dage i udlandet, heraf 88 dage sammen med T.

Det fremgår af LV´s pas, at han den 14. marts 2004 rejste ud af "Asien". Han rejste på ny ind i "Asien" den 2. november 2004 og rejste ud af "Asien" den 21. december 2004.

Det fremgår af de tiltaltes forklaringer og T´s kalendernotater fra 2004, at T var sammen med LV i deres sommerhus i Spanien fra den 7. til den 28. maj 2004. De var sammen på rejse til Norden fra den 7. juli 2004 til den 4. august 2004.

LV har således i 2004 opholdt sig 210 dage i udlandet, heraf 61 dage sammen med T.

-    Økonomiske forhold i perioden 2003 til 2004

LV har haft en konto i F1-bank med kontonr. ...56. Der er i sagen fremlagt kontoudtog fra den 2. januar 2003 til den 31. december 2011.

T har haft en konto i F1-bank med kontonr. ...18. Der er i sagen fremlagt kontoudtog fra den 1. april 2003 til den 31. december 2011.

LV og T har haft en fælleskonto i F1-bank med kontonr. ...47. Der er i sagen fremlagt kontoudtog fra den 17. februar 2003 til den 31. december 2011.

Der er under sagen fremskaffet 11 checks, der er underskrevet af LV i ...4 eller ...1 i perioden den 4. juli 2003 til den 28. september 2003. Beløbene er hævet på fælleskontoen.

I 2003 er der blandt andet brugt 39.479 kr. på fælleskontoen, heraf 14.640 kr. til fyringsolie, 705 kr. til internet, 3.483 kr. til El, 885 kr. til avis, 627 kr. til forsikring, 10.962 kr. til benzin og 1.057 kr. til TV-udgifter.

I 2004 er der blandt andet brugt 145.725 kr. på fælleskontoen, heraf 22.680 kr. til fyringsolie, 1.160 1.160 kr. til internet, 12.590 kr. til El, 1.889 kr. til vandværk, 2.915 kr. til avis, 18.593 til forsikringer, 8.412 kr. til vægtafgift, 13.273 kr. til benzin, 4.159 kr. til TV-udgifter og 60.054 kr. til daglige udgifter.

LV har herudover blandt andet haft en konto med mastercard med kontonr. ...42. Kontoen har været brugt under LV´s udlandsophold. Der har under sagen været gennemgået dele af kontoudtog fra 2003 til 2010

Det fremgår af kontoudskriften, at der den 2. juli 2003 er hævet 4.630,74 kr. til Park Inn. Der er herudover hævet 4.478 kr. den 22. november 2004, 4.455 kr. den 23. november 2004 og 5.950 kr. den 20. december 2004 med teksten på kontoudtoget "G1-hotel" eller "G1x-hotel".

T har ifølge kontoudtog - og de tiltaltes egne forklaringer - indsat halvdelen af udgifterne til deres fællesrejser til LV´s konto i perioden.

Årene 2005 - 2010

Den 25. januar 2005 rykkede skatteafdelingen i Kommune-1 LV for svar på brev af 10. november 2004.

Den 24. august 2005 svarede LV skatteafdelingen i Kommune-1, idet han blandt andet oplyste, at han i 2004 havde opholdt sig 148 dage i Danmark. Han vedlagde kopi af flybilletter som dokumentation.

Den 19. september 2005 kvitterer skatteafdelingen for det modtagne materiale med oplysning om, at det vil blive gennemgået i forbindelse med ligningen af selvangivelsen.

Den 6. oktober 2005 oplyste LV til skatteafdelingen i Kommune-1, at han havde modtaget en bekræftelse fra det "Asiatiske" skattevæsen på, at han er asiatisk recident og skattepligtig i "Asien" i 2004.

Den 27. august 2008 oprettede LV og T et tillæg til testamentet af 28. maj 2003, hvor det blev bestemt, at Ca´s tvangsarv skulle begrænses til 1 mio. kr. Det blev samtidig bestemt, at arven skulle være arvingens fuldstændige særeje. De tiltalte skulle fortsat arve hinanden mest muligt.

-    Ophold i udlandet i perioden 2005 til 2010

LV har ifølge oplysningerne i sit pas opholdt sig i "Asien" således:

2005 - fra den 2. januar til den 7. juli

2006 - fra den 6. januar til den 15. maj

2007 - fra den 9. januar til den 15 maj

2008 - fra den 7. januar til den 15. maj

2009 - fra den 7. januar til den 16. marts og fra den 16. april til den 15. maj

2010 - fra den 11. februar til den 15. maj

LV har ifølge T´s kalendernotater opholdt sig i Spanien alene således:

2005 - fra den 31. august til den 20. september

2006 - fra den 18. september til den 5. oktober

2007 - fra den 21. september til den 4. oktober

2008 - fra den 20. september til den 3. oktober

2009 - fra den 12. september til den 10. oktober

2010 - fra den 10. juli til den 23. juli

T og LV har ifølge oplysninger blandt andet fra T´s kalendernotater, oplysninger fra pas, LV´s erindringer været på følgende fællesrejser:

2005 - i alt 124 dage

Fra den januar til den 10. marts - "Asien"

Fra den 1. maj til den 2. juni - "Asien"

Fra den 12. august til den 16. august - Luxembourg

Fra den 21. september til den 5. oktober - Spanien

Fra den 12. november til den 20. november - Norden

2006 - i alt 124 dage

Fra den 9. februar til den 3. april - "Asien"

Fra den 9. juli til den 9. august - Canada

Fra den 6. oktober til den 16. oktober - Spanien

2007 - i alt 107 dage

Fra den 9. januar til den 8. marts - "Asien"

Fra den 3. juli til den 21. juli - Norden

Fra den 27. juli til den 2. august - Frankrig  

Fra den 6. september til den 20. september - Spanien

Fra den 19. november til den 26. november- Italien  

Fra den 17. december til den 19. december - Tyskland

2008 - i alt 86 dage

Fra den 16. februar til den 26. marts - "Asien"

Fra den 7. juli til den 1. august - Rusland

Fra den 6. september til den 19. september - Spanien

Fra den 15. november til den 22. november- Østrig

2009 - i alt 87 dage

Fra den 22. februar til den 16. marts - "Asien"

Fra den 17. marts til den 16. april - Australien

Fra den 25. juni til den 27. juli - Afrika

2010 - i alt 132 dage

Fra den 5. januar til den 21. marts -New Zealand/"Asien"

Fra den 25. juni til den 9. juli - Spanien

Fra den 10. september til den 21. oktober - Sydamerika

I brev af 8. november 2007 skrev LV til hotellet G1-hotel, at han var i gang med at planlægge sit næste ophold i "Asien". I brevet oplyser han, at han har opholdt sig på hotellet i 9 måneder i 2005, 5 måneder i 2006 (dog i ...) og i noget tid af 2007 på G1-hotel i ...24. Han skriver samtidig, at han er langtidsgæst, og beder dem komme med deres bedste pris og betingelser.

-    Økonomiske forhold i perioden 2005 til 2010

I 2005 er der blandt andet brugt 111.985 kr. på fælleskontoen, heraf 33.690 kr. til fyringsolie, 1.368 kr. til internet, 1.119 kr. til vandværk, 2.756 kr. til avis, 15.758 til forsikringer, 5.515 kr. til vægtafgift, 7.495 kr. til benzin, 5.665 kr. til TV-udgifter og 39.342 kr. til daglige udgifter.

På sammen måde er der i de følgende år hævet på fælleskontoen til tilsvarende udgifter. I 2006 - og årene derefter - er der pr. år forbrugt 156.812 kr., 123.618 kr., 162.577 kr., 170.285 kr. og 165.506 kr.

Det fremgår af kontoudskriften fra LV´s mastercardkonto, at der i perioden fra den 18. januar 2005 til den 5. juli 2005 er hævet i alt 47.447,73 kr. med teksten på kontoudtoget "G1-hotel", "G2-hotel" eller "G1x-hotel".

I perioden fra den 24. januar 2006 til den 16. maj 2006 er der hævet i alt 42.863,16 kr. med teksten på kontoudtoget "G1-hotel", "G3-hotel" eller "G4-hotel".

I perioden fra den 18. januar 2007 til den 21. maj 2007 er der hævet i alt 37.842,40 kr. med teksten på kontoudtoget "G4-hotel" eller "G5-hotel".

I perioden fra den 15. januar 2008 til den 20. maj 2008 er der hævet i alt 47.400,42 kr. med teksten på kontoudtoget "G5-hotel i ...23", "G6-hotel", "G5-hotel" eller "G5-hotel".

I perioden fra den 19. januar 2009 til den 16. februar 2009 er der hævet i alt 14.532,45 kr. med teksten på kontoudtoget "G5-hotel".

I perioden fra den 22. februar 2010 til den 18. maj 2010 er der hævet i alt 39.708,45 kr. med teksten på kontoudtoget "G7-hotel".

(hotellerne er beliggende i "Asien")

T og LV rejste i august 2005 til Luxembourg, hvor de fik etableret en konto i F3-bank S.A. På blanketten til etablering af kontoen står både LV og T angivet som kontohaver, begge med bopælsadresse på G1-hotel, i "Asien". Det angives på blanketten, at midlerne på kontoen stammer fra udbetaling af pension. Både T og LV bekræfter ved deres underskrift, at de er retmæssige ejere af kontoen. De bekræfter også, at indeståendet og fremtidige indsættelser på kontoen tilhører dem.

Der er ifølge kontoudtoget overført 1 mio. kr. den 17. oktober 2005 fra fælleskontoen til kontoen i Luxembourg, den 5. januar 2006 er der overført 1,2 mio. kr. fra LV´s Konto og den 3. januar 2008 er der overført 1,2 mio. kr. fra fælleskontoen. Den 15. januar 2009 og den 14. januar 2010 er der overført henholdsvis 1.430.241 kr. og 1.225.000 kr. fra F1-bank. I perioden er der således overført samlet 6.055.241 kr.

T har ifølge kontoudtog - og de tiltaltes egne forklaringer - indsat halvdelen af udgifterne til deres fællesrejser til LV´s konto i perioden.

Forholdene op til, under og efter ransagningen i december 2013

Den x. februar xxxx var der en artikel i Jyllandsposten med overskriften "...". I artiklen er der et foto af T og LV med underteksten

"...

Ægteparret T og LV understreger, at de ikke er modstandere af ..., men bekymrede for, at de kommer til at ødelægge naturen, hvor de bor.

..."

Den 21. december 2011 gennemførte politiet en ransagning på gården, ...1 i ...4 og i sommerhuset, ...3 i ...6.

Der er under sagen fremlagt en række billeder optaget i forbindelse med ransagningen. Det fremgår blandt andet af billederne, at sommerhuset ikke var beboet, idet der ikke blev fundet personlige ejendele, affald eller andre tegn på, at sommerhuset blev benyttet som bolig. På billederne fra gården, ...1 fremgår, at der på postkassen stod både T og LV. Herudover var der blandt andet en uredt dobbeltseng, et klædeskab i soveværelset med herretøj, jagttøj og våbenskab.

Der blev under ransagningen på gården fundet en del af LV´s personlige papirer, herunder LV´s pas, oplysninger om en konto i Luxembourg og private invitationer.

Der blev også fundet et dokument udarbejdet af LV med overskriften

"...

Forslag til økonomiske tiltag, der med fordel kan gennemføres, såfremt jeg dør inden, vi igen er gift, hvilket forventes at ske umiddelbart efter, at mit udlandsophold er slut ved udgangen af 2012.

..."

Der fremgår blandt andet følgende af dokumentet:

"...

Huset i Spanien.

Huset er tinglyst i T´s navn. Ved min død skal du blot finde de to skrivelser i vor box, der angiver, at jeg ejer halvdelen af huset og grundstykket. Du skal blot annullere og brænde de to dokumenter, så er huset dit alene.

På den måde bliver der ingen arveafgift på huset.

Du skal således ikke anmelde huset til skifteretten ved min død, idet du selv alene ejer huset.

...

Kontant/obligationsbeholdning i Luxembourg

Kontantkontoen og obligationsdepotet står i begge vore navne. Samtidig har hver enkelt af os fuldmagt til alene at foretage dispositioner på engagementet, herunder også at ændre ejerforholdet. Det betyder, at hvis jeg dør, skal du henvende dig til banken i Luxembourg og bede dem om at ændre navnet på engagementet til fremtidig at være dit navn alene. Du skal ikke nødvendigvis nævne, at jeg er død. Du skal ikke orientere skifteretten eller de danske myndigheder om engagementet i Luxembourg. Ved at ændre ejerforholdet til dig alene, er det dine midler, der er i Luxembourg, og der er således intet at arve fra mig - det er dit allerede.

Optjente renter vil så længe du beholder nuværende adresse på engagementet, nemlig i "Asien" og med en c/o adresse på gården være skattefrie i Luxembourg. Du må ikke orientere skattevæsenet i Danmark om depotet i Luxembourg.

Skal du bruge af pengene i Luxembourg, beder du banken i Luxembourg overføre et beløb til din konto i F1-bank. Skulle F1-bank til statistikformål spørge om, hvad pengene vedrører, skal du blot sige, at det er pensionsmidler.

..."

Herudover blev T´s kalender fra årene 2003 til 2011 fundet. Kalenderen indeholder mange notater om personlige mærkedage, ex. deres sølvbryllup den ..., hvor der står "hejse flag. Morgenkaffe. HL kl. 7.00", LV og CA´s fødselsdag den ... og oplysninger om afrejse og hjemkomst fra fælles rejser og for LV. Det fremgår også, at T havde besøg af V.4 - der gjorde rent i huset - perioden fra den 25. juni 2003 til den 16. december 2004 i alt 21 gange.

På en computer på gården blev der fundet et dokument med LV´s erindringer. Dokumentet - der består af 434 sider - indeholder blandt andet en detaljeret beskrivelse af de rejser, som LV har haft gennem årene alene eller sammen med T. Erindringerne omhandler hele LV´s liv fra barndommen og frem til 2008. Erindringerne indeholder ikke oplysninger om parrets separation eller skilsmissen.

Under ransagningen blev der fundet detaljerede inventarlister over indbo på ...1 og i sommerhuset ved ...6. Listerne har i hovedtræk været gennemgået under hovedforhandlingen. På listen over inventar på ...1 er der blandt andet en detaljeret liste over LV´s tøj.

Efter ransagningen den 21. december 2011 og i tiden derefter iværksatte politiet telefonaflytning på telefonen på ...1. Der er under sagen afspillet en del af disse samtaler, hvor flere personer ringer for at vil snakke med LV. Flere gange er det LV selv, der tager telefonen.

Der er under hovedforhandlingen fremlagt kontoudskrifter med bevægelserne på kontoen i Luxembourg. Det fremgår blandt andet, at der den 30. december 2011 blev hævet 134.073,01 euro (ca. 996.000 kr.), den 19. marts 2012 blev der hævet 997.618,54 euro (ca. 7.412.000 kr.) og den 29. marts 2012 blev der hævet 57.591,81 euro (ca. 427.000 kr.). På kontoudtoget fremgår følgende tekst: "To Advokat and Co" i forbindelse med hævningerne.

Yderligere forhold, der er redegjort for under hovedforhandlingen

Vandforbruget for ejendommen ...3, ...6 er opgjort således igennem årene:

2012 - 19 m³

2011 - 82 m³

2010 - 5 m³

2009 - 61 m³

2008 - 4 m³

2007 - 3 m³

2006 - 5 m³ (nu fra 1. januar til 31. december)

2005 - 16 m³

2004 - 7 m³

2003 - 1 m³ (forskudt regnskab fra 1. oktober til 30. september næste år)

Forsvareren har under hovedforhandlingen oplyst, at Energistyrelsen går ud fra, at en person i gennemsnit bruger 114 liter vand om dagen, svarende til 41 m³ pr. person pr. år.

Forsvarerene har under hovedforhandlingen dokumenteret en række private breve og mails mellem CA og T (og til dels LV). Der er også dokumenteret en række private breve fra V.11 til T.

LV har under sagen redegjort for, hvordan han mener, at der er afdraget på gældsbrevet på 5,7 mio. kr. til T. Han har anført, at der ved overførsler til T´s konto, ved modregning af køb fra fælleskontoen, mv er afdraget 292.248,40 kr. i 2003, 313.505,48 kr. i 2004, 297.959,86 kr. i 2005, 309.018,06 kr. i 2006, 876.087,36 kr. i 2007, 346.182,05 kr. i 2008, 262.896,96 kr. i 2009, 251.316,82 kr. i 2010 og 989.222,36 kr. i 2011. Restgælden pr. 31. december 2011 udgør derfor - ifølge LV - 1.761.562,90 kr.

Forklaringer

Tiltalte LV har forklaret, at han, siden han var ganske ung, har været interesseret i udlandet. Det har altid interesseret ham, hvordan man lever i andre lande. Allerede fra 1967 til 1968 emigrerede han til Canada. Han arbejdede også i Tyskland i 1978. I de 10 år han var ansat som direktør i F4-bank, var det en del af hans arbejde at rejse meget i udlandet. F4-bank havde et datterselskab i USA, som han ofte rejste til. Han var herudover blandt andet ansvarlig for en bank i Luxembourg. Han har altid været vant til at arbejde med det udenlandske. Han har altid gerne villet bo og arbejde i udlandet - om ikke før, så når han gik på pension. Han stod overfor store omvæltninger i sit liv, fordi han skulle stoppe sit arbejde i bankverdenen efter 43 år den 31. marts 2003 og skulle skilles fra T. Det var derfor naturligt for ham at undersøge drømmen om at bo i udlandet, som han havde haft hele livet.

Han tænker sig altid om, før han træffer store beslutninger i sit liv. Hans gamle liv skulle skiftes ud til et nyt. Han tænkte, at han ville have sin dagligdag til at være god. Han satte sig ned og skrev nogle ting ned som led i beslutningsprocessen. Han begyndte at overveje, hvordan hans eventuelle udlandsophold skulle se ud. Han overvejede, hvilke lande han mente, det var muligt for ham at bosætte sig i. Han havde blandt andet krav til klimaet, styret, de sociale forhold og sikkerheden i det land, som han ville bo i. Han besluttede blandt andet, at han ville bo i et land med tropisk klima. Klimaet og sikkerheden var væsentligt for ham.

Han er vant til fra sit arbejde som bankdirektør at rådgive og få overblik over beslutningsgrundlaget. Han ønskede, at hans beslutningsgrundlag skulle være i orden. Han undersøgte derfor mange ting. Det at undersøge forholdene omkring beskatning af hans ratepension var en lille del af det.

Der var to ting, som han ikke selv kunne finde ud af. Det ene var beskatningsreglerne i det land, som han måtte bestemme sig for at bo i. Den anden ting var, hvordan han kunne gøre det fuldstændigt lovligt både efter dansk og udenlandsk lovgivning. For at det hele blev lavet korrekt, rettede han derfor henvendelse til to revisionsfirmaer for at få rådgivning. Han fortalte ikke T, at han kontaktede revisionsfirmaerne. T vidste ikke, at han ønskede skattemæssig rådgivning. Hun vidste heller ikke, at han havde fået en bindende forhåndsbesked.

De revisionsfirmaer, som han søgte rådgivning hos, var også F1-banks revisorer. Revisorerne fik derfor ikke til at begynde med at vide, at han stod overfor en skilsmisse. Det undlod han at fortælle, fordi han ikke ville skade banken. Revisoren fik først orientering om skilsmisse, da de skulle til at søge den bindende forhåndsbesked.

Hans personlige papirer ligger i "Asien", Spanien, i sommerhuset og på gården i ...4. Hans c/o adresse i Danmark er på gården i ...4. Han kan ikke huske, hvor hans papirer lå på gården. Hvis politiet har fundet papirerne på gården i boksen, som er et våbenskab, så må det passe.

Han og T købte gården på ...1 i ...4 i 1972. I 1978 arbejdede han i Tyskland. I 1990 flyttede han til ...5, da han blev ansat som direktør i F1-bank. Fra 1990 til 2003 var deres sommerhus fra 1770 og gården i ...4 ikke blevet renoveret. De havde kun brugt gården som en slags sommerhus. Begge ejendomme var meget forfaldne.

Da de skulle skilles, besluttede T, at hun ville blive i Danmark. Hun ville bo på gården, som på det tidspunkt ikke var beboelig. T ville også have et atelier, som blev lavet i den gamle staldbygning på gården. Stuehuset skulle renoveres, så T kunne bo i det. Han havde på det tidspunkt besluttet sig for at flytte til udlandet.

Foreholdt, at der skulle være brugt over 2 mio. kr. på renovering af gården i ...4 og på sommerhuset, har han forklaret, at det ikke er korrekt. Det er korrekt, at han fik en byggekredit på 2 mio. kr. i F1-bank, der aldrig har været overtrukket. Af de 2 mio. kr. blev 130.000 kr. brugt til nyt rørtag på sommerhuset. Han indfriede herudover en kreditforeningsgæld i huset i ...5 og de holdt 50/60 års fødselsdag for ca. 80.000 kr. på "Hotel". Herudover betalte han 75.000 kr. til renter på byggekreditten. Der var 1.385.000 kr. tilbage på byggekreditten til renovering af gården. Gården er på 330 m², svarende til en renovering for 4.200 kr. pr. m². Han ejede på det tidspunkt gården alene. Den skulle renoveres, så den kunne sælges, hvis han ville det.

I forbindelse med skilsmissen skændtes de meget om mange ting. De ville begge have gården i forbindelse med skilsmissen. T meddelte via sin advokat, at hun ville bo på gården, så han kunne ikke opretholde kravet om, at han ville have gården.

Foreholdt brev af 28. marts 2001 fra R2, hvor der står, at det kan være problematisk at få de danske skattemyndigheder til at acceptere "Asien" som hans domicilland, hvis hans hustru fortsat havde bopæl i Danmark, har han forklaret, at det anså han ikke for noget problem, da han jo vidste, at han skulle skilles fra T. Revisorerne vidste det blot ikke på det tidspunkt.

På et tidspunkt fandt han et brev på sit natbord, som T havde skrevet til V.11. Han konfronterede T med brevet, og hun indrømmede, at hun har haft et dobbeltliv i ca. 20 år. Det var noget af et chok for ham. Han gjorde op med sig selv, at han ikke kunne leve med det. Han ville skilles. T sagde også, at hun ville skilles. Han fornemmede, at hun var langt på vej over i et andet forhold.

Efterfølgende har han fundet ud af, at deres datter, CA, var informeret om T´s forhold til V.11. CA havde fået at vide, at hun ikke måtte fortælle ham om det. CA havde både mødt V.11 og en af hans sønner. Da han talte med CA, sagde hun til ham, at hun syntes, at han skulle blive skilt. Han sagde til CA, at han og T var blevet enige om, at de skulle skilles, når han gik på pension. Han har vaskeligt ved at huske, hvornår han og T traf beslutningen om at skulle skilles. Han vil dog tro, at det var et par år før hans pensionering.

Han har ikke set den bindende forhåndsbesked i de sidste 10-12 år.

Foreholdt den bindende forhåndsbeskeds tekst om, at han forventede permanent at emigrere til "Asien", har han forklaret, at han på det tidspunkt vidste, at man kunne komme til "Asien", men ikke på hvilke betingelser. At emigrere vil for ham sige, at rejse til det land, som man bor i. Da han søgte, vidste han ikke noget om, hvilke muligheder han havde for at købe fast ejendom i "Asien". Derfor skrev han "købe eller leje" bolig. Det skulle være hans fremtidige sted at bo.

Siden 1963 har han altid haft mindst to steder at bo. Det er en del af hans måde at leve sit liv på. Det var væsentligt og nødvendigt for ham at have flere steder at bo. Derfor ville han havde to steder at bo i "Asien". Da han skulle finde ud af, hvor han skulle bo i "Asien", kontaktede han V.1. V.1 arbejder som advokat og ejer flere ejendomme i "Asien". V.1 anbefalede ham at have en bolig på fastlandet og en bolig på "Øen". V.1 tilbød ham at leje et værelse i hans eget hus i ...24 på "Øen", da V.1 selv ofte var væk på grund af blandt andet sit arbejde. Han lejede hele huset. Kun et værelse var udelukkende til hans rådighed. Resten af huset måtte han gerne disponere over. Når han boede der selv, skulle han betale alle løbende omkostninger, f.eks. til den unge pige og udgifter til hundene. Når han ikke brugte huset, skulle han ikke betale noget. Hvis han og V.1 var i huset samtidig, skulle de dele omkostningerne. Det var et lejemål, der året rundt stod til hans rådighed, så han kunne bo der, når han ville. Det har stået til rådighed for ham siden efteråret 2003.

På fastlandet i "Asien" valgte han at bo på østkysten i ...25. Han undersøgte forskellige muligheder, og endte med at bo ca. 9 måneder på G1-hotel 5-7 km. nord for ...25. Han fik en god aftale med hotellet. Hotellet så godt ud og havde vagter. Senere boede han 5 måneder på G3-hotel. Han er medlem af ... Club, som har tre niveauer. Han var på højeste niveau, da han boede på hotellet i så lang tid. Han havde tætte aftaler med hotellet. Han fik derfor en masse ting gratis.

Senere kom han til at bo på G5-hotel. Med det hotel lavede han løbende aftaler om vilkårene for det næste ophold i "Asien", inden han rejste til Danmark. Han har en suite på hotellet. Det er meget familiære forhold på hotellet, da han kender alle, og de kender ham. F.eks. har han eget sengetøj og badehåndklæder med sit navn broderet på. Han har boet på G5-hotel i ca. 6 år. Det er den samme suite, som han bor i hver gang, han er der. Han ved ikke, om suiten bruges til andre gæster, når han ikke bor på hotellet. Der er ikke mange fastboende på hotellet. De, der er, er typisk arbejdere med et specielt arbejde, der typisk har deres koner med på hotellet i flere måneder ad gangen. Han har kontakt til mange indfødte, bl.a. et muslimsk vennepar, RT og RN, som tidligere havde en restaurant foran hotellet, hvor han spiste aftensmad.

Foreholdt oplysningerne i den bindende forhåndsbesked om, at han ikke havde bopælsret på gården, har han forklaret, at han gerne måtte bo på gården, men han måtte ikke have fast bopæl der. I 2003 malede han gården udvendigt i henhold til de aftaler, der var med T. Han købte malingen i centrum af ...4. Malingen skulle bruges til gården og til sommerhuset. Han malede alle sine ejendomme udvendigt. Hvis der skulle laves andet, brugte han håndværkere.

Han havde ingen advokat i forbindelse med separationen, skilsmissen, oprettelse af testamentet, samejeoverenskomsten og bodelingsoverenskomsten, da han og T blev skilt. Testamentet blev vist lavet af en advokat i ...4.

Både han og T har et dårligt forhold til deres eneste datter, CA. Han ved ikke, hvad han har gjort galt. Han får det nok heller aldrig at vide. Da CA fødte deres barnebarn, DA, i 1999 begyndte det for alvor at gå galt. CA beskylder dem for alt. De er blevet nægtet adgang til hendes ejerlejlighed. De må ikke på nogen måde kontakte hende. De fik også hadebreve fra CA. Relationen til deres datter har været en stor katastrofe for både T og han selv. På den baggrund havde de ikke lyst til, at CA skulle arve efter dem.

Han og T var ikke gode venner på dette tidspunkt. Den, der var tættest på ham til at arve, var T. Han og T lavede derfor et testamente, hvor de bestemt; at de skulle arve hinanden. Når længstlevende døde, ville deres datter og børnebørn arve som særeje. Dengang havde han ikke forbindelse til sine søskende.

Han har arbejdet hårdt på at få et bedre forhold til sin datter. Deres forhold er bedre i dag end dengang. En dag på gården havde T inviteret ham, fordi DA skulle komme på besøg. DA fortalte under besøget, at de snart skulle flytte, fordi de havde købt et hus. Ved et senere besøg fortalte DA, at det ikke var sikkert, at de skulle flytte alligevel. De skulle måske leje huset ud. Han kontaktede derefter sin datter og tilbød økonomisk rådgivning. Han tilbød at betale dobbelthuslejen, men det var ikke nok til at løse problemet. Han tilbød at hjælpe hende yderligere, men at det krævede, at de fik en snak sammen. Det var i 2005. Der blev oprettet et gældsbrev på 1,1 mio. kr., som de skulle bruge til udbetalingen på det nye hus. Efter dette lån blev CA ved med at sende dem hadebreve.

Bodelingen m.v. foregik mellem T´s to advokater og ham selv. T´s ene advokat var advokat GJ. Ejendommene skulle deles, og det var umuligt. De endte med at dele ejendommene lige over efter advokatens forslag. Advokaten lavede bodelingsoverenskomsten ud fra en forhandling med ham. Delingen af ejendommene med halvdelen til dem hver var ikke velovervejet, men det var, hvad der var muligt. Det viste sig at være meget upraktisk.

T fik det indbo, der var på gården. Han fik det indbo, der var i sommerhuset. Der blev ikke skrevet en liste over, hvem der fik hvad. Sådan var det bare. Der er ikke sidenhen lavet en sådan liste. Indboet i Spanien ejer de hver halvdelen af. Det har ikke stor værdi ud over brugsværdien.

Han har ikke taget noget indbo med til "Asien". Han har kun taget de ting med, som han kunne have i sin kuffert. Bl.a. nogle få smykker uden større værdi. Han har ting i "Asien" i dag, men det er indbo, som han har købt dernede.

Under ransagningen den 21. december 2011 var han på gården i ...4. Den 20. december 2011 kl. 20.00 havde T indkaldt til møde på gården i ...lauget. Han havde udarbejdet en omfangsrig klage, som han gennemgik. Da mødet var færdigt, spiste han og T smørrebrød. Derefter gik han op på værelset på loftet for at sove. Da han stod op næste morgen, så han ikke T. Han gik ud fra, at hun stadig sov. Pludselig kom politiet. En betjent kom med en ransagningskendelse. Seks mand korn ind og ransagede hele gården. Derefter fik han forevist en sigtelse. Han blev gennet ind i et rum. T blev gennet ind i et andet rum. De blev afhørt hver for sig. Først blev han spurgt til ...sagen. Derefter blev han spurgt til sin bopæl i udlandet. Hele huset blev gennemrodet af politiet, hvorefter politiet tog billeder af det hele.

De senere år har han fået lov til at lægge noget af sit tøj på gården, da der er fugtigt i sommerhuset. Det er derfor meget tænkeligt, at han har haft tøj på gården. Han har haft noget tøj til at ligge fast på gården. Hans jagtgevær og patroner stod i våbenskabet på gården. Hans jagttøj er der også, da han kun går på jagt ved gården. Hans malertøj og det tøj han bruger, når han klipper hæk, var også på gården.

Foreholdt at der under ransagningen i sommerhuset ikke blev fundet personlige ejendele overhovedet, har han forklaret, at en masse af hans papirer var i sommerhuset. Han havde også tøj i sommerhuset. Han boede ikke på gården den 21. december 2011. Han boede i sommerhuset.

De har altid holdt julefrokost juledag. Det har i mange år været en tradition. Det er ikke altid, at han selv har deltaget, hvis han har opholdt sig i "Asien".

I tiden fra ransagningen den 21. december 2011 og til han rejste til udlandet i 2012 boede han i sommerhuset.

Han har forklaret, at det var tænkeligt, at han var indbudt til juleaften i 2011 sammen med T, deres barn og børnebørn. Han var også inviteret til at være med juledag, hvor der blev holdt julefrokost. Han og T har ikke givet hinanden fødselsdagsgaver i mange, mange år.

Siden han er holdt op med at arbejde, har han ikke brugt en mobiltelefon. Der er ingen fastnettelefon i sommerhuset. Der er ingen, der ved, at han har en mobiltelefon. Det skal de heller ikke vide, da han ikke vil have, at de ringer til ham. Gården er derfor det eneste sted, hvor folk kan komme i kontakt med ham. Det kan være forklaringen på, at de personer, der ringer til gården, spørger efter ham.

I julen 2011 tog han medicin for sin kræftsygdom. Der var tale om en meget kraftig medicin med mange bivirkninger, som f.eks. at han glemte ting og navne. Han havde mange smerter. Han kan derfor ikke huske, om han havde gæster nytårsaften. Han kan ikke nærmere redegøre for, hvilke dage han var på gården. Han husker det ikke. Han husker ikke nærmere de afspillede telefonsamtaler.

På grund af ransagningen blev han forhindret i at møde hos lægen den 21. december 2011. Da det var vigtigt, at han fik det rigtige medicin, inden han tog afsted til "Asien" igen, fik han lavet tiden hos lægen om til den 27. december 2011.

Den 12. eller 13. april 2003 rejste T ud på gården i ...4. Huset i ...5 blev sat til salg og solgt i 2004. Indtil da skulle han holde have i huset. Det er derfor sandsynligt, at han har opholdt sig meget der i en periode. Ellers boede han i sommerhuset.

Foreholdt T´s kalender fra den 16. oktober 2006, hvor hun har skrevet "hjem fra Spanien" og på senere dage skrevet "jagt", har han fastholdt, at han bor i sommerhuset, når han er i Danmark. I sommerhuset er der en Morsø brændeovn til at opvarme huset.

Forevist fotos har han forklaret, hvor brændeovnen står. Det er den eneste opvarmningskilde i sommerhuset. Hvis man tænder for elvarmeren, slår det gnister. Det er derfor for farlig at bruge. Han har aldrig brugt det.

Foreholdt oversigt over elforbruget i sommerhuset, jf. mappe 2, bilag C-530-0, har han forklaret, at elselskabet sender kort til ham på gården i ...4 til aflæsning af måler i sommerhuset. Han skriver et skønnet tal på kortet og sender det ind. Det er derfor, forbruget svinger så meget. Belysningen i sommerhuset er tre petroleumslamper. Der er intet elektrisk i stuen. I køkkenet er der ingen apparater, der bruger el, på nær et lille køleskab. Der er intet fjernsyn eller radio. I køkkenet er der kun koldt vand. I badeværelset er der en varmtvandsbeholder, der bruger el. Denne beholder tænder og slukker han fra gang til gang, når han går i bad.

Når han har været i Danmark, har han opholdt sig i sommerhuset, efter huset i ...5 blev solgt. Han var på gården i ...4, når han malede gården. Da sov han i værelset på loftet. Han var også på gården i en periode på 1-3 uger om efteråret for at klippe hæk. Hvis det blev dårligt vejr, og han ikke kunne male eller slå hæk, tog han op i sommerhuset.

Han inviterede T med på rejser for at skabe mulighed for, at T efterfølgende ville inviterede ham på gården, så han kunne være sammen med deres barnebarn DA. DA´s far truede på et tidspunkt med at tage DA med til udlandet. Det eneste sted hvor DA måtte komme, var derfor på gården hos T. Han og T rejste bl.a. til Californien, men den tur gik ikke godt. T har været hans rejsedeltager, og hun har været inviteret på ture. På turen til "Asien" gik det så godt, at T inviterede ham til at komme på gården, når DA kom på besøg.

Foreholdt, at det af kontoudtog fremgår, at der blev købt madrasser for 14.000 kr. i april 2004, har han forklaret, at det var madrasser til T. Beløbet blev hævet på fælleskontoen. T har derved betalt halvdelen selv.

Gældsbrevet på 5.700.000 kr. skulle ifølge bodelingsoverenskomsten betales over 10 år. Han har accepteret aftalen, fordi han kunne se, at han kunne, da han fik udbetalt penge fra sin ratepension.

Foreholdt, at der blev købt tæpper for 45.000 kr., har han forklaret, at tæpperne tilhører T. Han var med T ude for at se på tæpper. T ville købe tæpperne betinget af, at hun kunne levere dem tilbage, som hun ikke syntes passede ind på gården. Hun skulle betale for alle tæpperne for at få dem med. Hun forsøgte at betale hele beløbet med sit dankort, men det blev afvist. Han kunne betale større beløb med sit Mastercard, hvorfor han tilbød at lægge ud. T leverede senere et tæppe tilbage, og beløbet for dette tæppe blev refunderet. Efterfølgende blev ca. 19.000 kr. indsat på hans konto. Der er nogle andre modregninger i det beløb, men han kan ikke sige hvilke.

T har også købt lamper til gården. Det er hans navn, der står på regningen, fordi købet er sket hos en elektriker, som de har kendt siden 1972. Hvis T kommer og køber noget, bliver hans navn automatisk skrevet på regningen. Det kan godt ske, at han har været med T inde for at købe fjernsyn. Han ejer ikke selv et fjernsyn.

Foreholdt skemaet udfyldt i forbindelse med oprettelse af kontoen i Luxembourg, jf. mappe 4, fane 23, bilag H-4-2-1, har han forklaret, at han har skrevet den tekst, der står med blokbogstaver. Han har skrevet T´s adresse som værende til "Asien". I "Asien" er der stor forskel på mænd og kvinder - især på det juridiske område. Han var i tvivl om arveretten i "Asien". Han diskuterede det med banken i Luxembourg. Han ville gerne have lavet kontoen i T´s navn, selvom det var hans penge. Banken accepterede, at kontoen blev lavet i både hans og T´s navn, og at det var hans penge, og kun ham, der i realiteten disponerede over kontoen. Han vidste godt, at T ikke havde adresse i "Asien". Han tænkte ikke nærmere over, hvorfor han skrev T´s adresse på, som om hun boede i "Asien". T havde også fuldmagt til kontoen, så hun formelt kunne disponere over kontoen. Han havde bare tilfældigt skrevet T´s adresse til at være i "Asien". Han kunne lige så godt have skrevet hendes adresse i Danmark.

Foreholdt "forslag til økonomiske tiltag", jf. ekstrakten side 222, midt, om at T ikke skulle informere skattemyndighederne om depotet i Luxembourg, har han forklaret, at han har skrevet dette en gang i 2009. Kontoen i Luxembourg blev oprettet i 2005. Det var tilfældigt, at han i banken i Luxembourg skrev T´s adresse til at være i "Asien". Han og T var sammen i Luxembourg for at oprette kontoen og ordne forholdene dernede. Det kan godt være, at de har fået nogle papirer med hjem, som de har skrevet under på i Danmark. De står begge to som ejer af kontoen. Han kan dokumentere, at alle pengene på kontoen tilhører ham. Det er en fælles konto, hvor han ejer 100 %, og T ejer 0 %. Kontoen blev oprettet i tilfælde af, at han dør i "Asien".

Foreholdt opgørelse over den gæld, som resterer til T som følge af gældsbrevet på 5.7 mio. kr. i forbindelse med bodelingen, jf. ekstraktens side 261, har han forklaret, at det er ham, der har lavet opgørelsen i "Asien" inden for de sidste tre måneder. Det meste af denne retssag har han læst på i "Asien". I "Asien" havde han ikke de papirer, som han skulle bruge, da de befandt sig i Danmark. Derfor konstruerede han nogle gennemsnitstal. Han redegjorde for de beløb, der er overført fra hans konti til T´s konti.

Han var nødt til at bruge udbetalingerne fra hans ratepension til at betale af på gældsbrevet. Han fik at vide af banken, at han det første år kun kunne få udbetalt beløb hvert kvartal. Derfor skete der hvert kvartal overførsel til T, da det var på disse tidspunkter, at han havde råd til at betale hende. Efter det første år fik han ratepensionen udbetalt en gang om året.

På det tidspunkt talte han og T ikke godt sammen, da de bl.a. ikke var enige om bodelingen. Han er ikke sikker på, at T vidste, hvornår han overførte beløb til hendes konti. Han mener ikke, at T ved noget om sin økonomi, heller ikke dengang. Hun har aldrig kigget på et kontoudtog. T har altid bare hævet penge uden at interessere sig for sin økonomi. Han har kendt hende siden 1968. Hun ved intet om sin egen økonomi. Det var ham, der stod for økonomien. De beløb han overførte til T, var bestemt af, hvad han skønnede T skulle have og ud fra, hvad han selv havde råd til. T var klar over, at han ikke ville snyde hende.

De store beløb gik ind på fælleskontoen, hvoraf halvdelen er T´s. Der blev eksempelvis betalt 292.248,40 kr. i 2003. Han snakkede ikke med T om, hvilke beløb der blev betalt. Han førte selv løbende regnskab med, hvor meget han betalte. En gang om året sammenholdt han sine notater med sine kontoudtog og lavede regnskaber for det forgangne år.

Foreholdt sammenligningen mellem opgørelse over restgælden på gældsbrev, jf. bilag C-5-6-0-1 og de håndskrevne bilag C-5-6-0-2, har han forklaret, at det er korrekt, at opstillingen er ens. Han anvender altid denne opstilling, når han laver regnskaber. Han fastholdt, at de håndskrevne papirer er lavet løbende hvert år siden 2004.

Han har ikke lavet opgørelser til T over, hvor meget han betalte hende i henhold til gældsbrevet. De løbende notater over betalinger på gældsbrevet siden 2003 kan meget vel være skrevet på papir fra den samme blok. Han kan ikke sige noget om, hvorvidt han har brugt den samme kuglepen.

Der har været andre økonomiske udvekslinger mellem ham og T. Eksempelvis ved deres fælles rejser, hvor han sædvanligvis lagde penge ud. Han lavede efter hver rejse et regnskab over, hvor meget T skyldte ham for den pågældende rejse. Han præsenterede T for regnskabet, næste gang han kom på gården. T kunne selv vælge, hvordan hun ville betale sin gæld til ham. Hun kunne godt have valgt at lade gælden fragå på gældsbrevet. T valgte imidlertid efter hver rejse at overføre et beløb til hans konto for hans udlæg til rejsen. Han spekulerede ikke på, om T skulle betale for rejserne i form af nedskrivning på gældsbrevet eller fra hendes konto. Han styrer ikke T´s økonomi. Han ved ikke, hvem der styrer den. Han har ingen adgang til T´s konti.

I 2003 betalte han ikke 570.000 kr., som det var bestemt i bodelingsoverenskomsten, men kun 292.000 kr., da han ikke havde råd til at betale hele beløbet. Han talte ikke med T om, at han ikke kunne betale hele det aftalte beløb, men kun et mindre beløb. Han lavede sine opgørelser årligt for selv at holde regnskab med, hvor meget hans restgæld på gældsbrevet var.

Foreholdt "Forslag til økonomiske tiltag", jf. ekstraktens side 221, har han forklaret, at det godt kan passe, at dokumentet er lavet omkring 2009. Det var ment som et rådgivningspapir til hans arvinger, hvis han dør, mens han er i "Asien". Dette er et meget tidligt rids, hvor der eventuelt skulle laves ændringer, så det kunne blive til et egentligt rådgivningspapir. Det er ikke et endeligt dokument. For at det kunne blive det, var det nødvendigt for ham, at undersøge arvereglerne i "Asien", Spanien, Luxembourg og Danmark. Det manglede han at gøre. Dokumentet er således på ingen måde færdigskrevet. Det blev skrevet på hans bærbare computer, som han medbringer på sine rejser i udlandet. Da der er risiko for, at computeren bliver stjålet på hans rejser, lavede han sikkerhedskopier på computeren, der stod på gården. Dokumentet er ikke diskuteret med nogen. Ingen andre har læst det. Han påpeger, at det er råudkast, og der måske er ting, der kan misforstås. Der står ting i dokumentet, der ikke er, som de skal være. Det ved han godt.

Foreholdt afsnittet om "Gården i ...1", jf. samme bilag, side 221, har han forklaret, at på det tidspunkt han skrev dette, troede han, at der skulle betales arveafgift i Danmark. Han havde ikke undersøgt dette, så han var ikke helt sikker.

Foreholdt afsnittet om "ejendommen ...3", jf. samme bilag, samme side, har han forklaret, at han dengang gik ud fra, at det drejede sig om betaling af skat og arveafgift i Danmark.

Forespurgt hvilket punkt i dette papir, der vedrører den asiatiske arveret, har han forklaret, at han ikke har ting i "Asien", der fremgår af dette papir. Da de købte huset i Spanien, lavede de et testamente for at skulle betale mindre i skat og arveafgift i Spanien. Han var nervøs for at skulle betale arveafgift i "Asien", da han oprettede kontoen i Luxembourg. De asiatiske myndigheder kender formentligt ikke til kontoen i Luxembourg. Det skal de heller ikke, da han ikke skulle opgive renteindtægter i sin selvangivelse i "Asien". I "Asien" har han nogle smykker, bøger mv., men det er ikke noget, der er penge i. Det er nok derfor, han ikke har skrevet noget om det i "Forslag til økonomiske tiltag". Han havde fået oplyst af en advokat i "Asien", at der var en alvorlig risiko for, at kontoen i Luxembourg ville gå ind under asiatisk arveret, hvis man i "Asien" kendte til kontoen. Han ville ikke forsøge at skjule kontoen.

Han skrev, at T ikke skulle orientere skifteretten eller de danske myndigheder om kontoen i Luxembourg. Det var imidlertid et af de forhold, som han skulle have undersøgt nærmere. Det han skrev, var bare en kladde.

Når han skriver "det er dit allerede" betød det, at når T i tilfælde af hans død ændrer kontoen til hendes navn, så ville pengene blive hendes. Det var også noget, som han skulle undersøge nærmere. Han vil ikke lave en rådgivning til nogen uden at henholde sig til reglerne.

Når han skrev til T, at hun ikke skulle oplyse om kontoen i Luxembourg, var det, fordi det ikke er T´s penge. Det er hans penge.

Foreholdt afsnittet "Indbo i husene", jf. samme bilag, side 224, har han forklaret, at han kom til at eje halvdelen af huset i Spanien efter skilsmissen. Han og T lavede en erklæring om, at han ejede halvdelen af huset. Det var tinglyst, at det var T, der ejede huset. Det ville blive dyrt, hvis de nye ejerforhold skulle tinglyses med et nyt skøde. Derfor valgte de kun at lave et internt dokument om ejerforholdene. En sådan erklæring ville ikke gælde i forhold til en tredjemand. Det vil altid være det tinglyste ejerskab i Spanien, der gælder. Derfor havde erklæringen ingen betydning. Aftalen om hans ejerskab af huset vil blive annulleret, hvis erklæringen mellem ham og T blev brændt. T vil så være eneejer af huset i Spanien.

Foreholdt afsnittet "Tiltag, som vi skal have lavet nu straks", jf. samme bilag, side 225, har han forklaret, at han mente, at de skal huske at kigge efter, om der er noget, der skal ændres i deres testamente. Han syntes, at han havde større tilknytning til T end til CA, som han dengang ikke havde meget kontakt med. Derfor aftalte han og T, at T skulle arve ham, når han dør. Når T døde skulle CA og eventuelt børnebørnene arve som særeje. Afsnittet relaterer sig ikke til det kodicil, der blev lavet i 2008.

Foreholdt titlen "Forslag til økonomiske tiltag, der med fordel kan gennemføres, såfremt jeg dør inden, vi igen er gift, hvilket forventes at ske umiddelbart efter, at mit udlandsophold er slut ved udgangen af 2012" har han forklaret, at hans tanker var, specielt efter han er blevet syg, at den bedste måde at reducere T´s arveafgift på, var, hvis de ca. 1 måned før hans død giftede sig. Dette har han aldrig talt med T om. Han har aldrig truffet en beslutning om, hvornår han ikke længere vil bo i udlandet. Han diskuterer ikke dette med CA. Han har aldrig truffet beslutning om, at han skulle bo i "Asien" i 10 år.

Han tror ikke, at han har skrevet i T´s kalender. Han tror ikke, at T skriver beskeder til ham i sin kalender. I oktober mødes en del jægere. T får besked fra jægerne om, hvilke dage der afholdes jagt i løbet af sæsonen. T skriver dette i kalenderen og giver ham besked, så han kan oplyse til jægerne, hvilke dage han kan deltage.

Han har nok været med to gange til middag for pensionister i banken efter hans pensionering. Banken sender invitation til ham på hans c/o adresse hos T. T åbner ikke hans post. Han gennemgår selv stakken af post, når han kommer på adressen. Han har indtryk af, at T skriver utrolig mange ting i sin kalender, f.eks. hendes tanker og aktiviteter. Han mener, at T laver lige mange notater og har et uændret aktivitetsniveau, uanset om han er i Danmark eller ej.

Foreholdt kopi af T´s kalender for uge 32 i august 2011, jf. mappe 9, gul faneblad, side 33, har han forklaret, at RG er en ven fra hans unge dage. De ses hvert år. RG besøgte ham i sommerhuset. Han gætter på, at de øvrige navne skrevet på den 9. august er gæster, som T har haft på gården.

Han har lavet T´s selvangivelser siden 1968. Han kigger forslaget fra kommunen igennem. I samme forbindelse laver han sin egen selvangivelse og regnskabet for gården. Han viser den til T, som skriver under. T har renter fra banken, renteindtægter fra aktier og indtægter for jordleje.

Foreholdt T´s selvangivelse for 2006, jf. mappe 10, fane 13, bilag H-8-1013, har han forklaret, at han har udfyldt selvangivelsen. Han har lavet driftsregnskabet og oversigten over aktiver og passiver med egenkapital. Der var ikke lønindtægter. T har ikke arbejdet siden 2003.

Han har betalt det skat, som de asiatiske myndigheder har krævet.

Foreholdt brev fra R2, jf. materialesamling side 109, har han forklaret, at han ikke har skullet betale skat i 2006. Foreholdt samme mappe, side 114, har han forklaret, at han har betalt den skat, som han skulle af sin indkomst i "Asien". Han har ikke betalt skat i 2005, da skatteprocenten er 0 %. Foreholdt samme mappe, side 151, har han forklaret, at han ikke har betalt skat i "Asien" i 2008. Foreholdt brev fra R2, jf. samme mappe, side 165, har han forklaret, at han ikke har betalt skat i "Asien" i 2009, 2010 og 2011. Han har opfyldt de asiatiske skatteregler til punkt og prikke.

Foreholdt fødselsdagskort og invitation fra SL og V.9, jf. ekstraktens side 226ff, har han forklaret, at han ikke mener, at SL og V.9 og deres børn kan have den opfattelse, at han bor på gården. Han kender dem godt, men det var T, de besøgte på gården. Når de får invitationer, hvor der står både T og LV, er det formentlig, fordi folk kun gennem T på gården kan få fat i ham.

Han har ikke deltaget i mange af de fremviste begivenheder, da han ikke var i Danmark.

T lærte V.11 at kende, fordi deres læge på et tidspunkt anbefalede dem af gå til psykolog, fordi T havde det svært med deres samliv. Lægen henviste dem til psykolog V.11. Psykologen begyndte at interessere sig mest for T som person i stedet for deres ægteskabelige forhold. Derfor stoppede han efter 10 eller 15 gange med at komme hos psykologen. Senere fandt han ud af, at T allerede på det tidspunkt havde lavet den første aftale med psykologen.

Han har fortalt om skilsmissen til sin datter, CA. Herudover har han talt med den daværende politimester i ...5 og amtslægen om den, da han ville høre, om psykologen havde begået noget ulovligt. Han talte ved Statsamtet også om skilsmissen. Han mener også, at han orienterede sin lillesøster og dennes mand NJ om skilsmissen og utroskabet. Endelig orienterede han myndighederne om skilsmissen, da han emigrerede til "Asien". Hans omgangskreds i "Asien" kender også til skilsmissen. I ...5 fortalte han af hensyn til banken ingen om skilsmissen.

T flyttede til gården omkring den 13. april 2003. De blev separeret den 22. april 2003. Den 20. maj 2003 kunne de have haft sølvbryllup. T lå i flytterod. T kontaktede ham og fortalte, at hun var blevet kontaktet af nogle naboer, der gerne ville synge morgensang og have morgenkaffe i anledning af deres sølvbryllup. Han sagde til hende, at han syntes, at de skulle servere morgenkaffe for naboerne. Han mødte derfor op om morgenen den 20. maj 2003 og hørte morgensang og drak morgenkaffe med naboerne. Han kørte igen til middag. Det er noget af det mærkeligste, han har oplevet i sit liv. Det lå ikke lige først for at fortælle naboerne om skilsmissen.

Foreholdt sine erindringer fra 2005, jf. mappe 5, side 366, nederst, har han forklaret, at han kun mindes at have boet på G2 et par overnatninger. Han kan ikke huske, hvorfor han boede på hotellet, der lå ved siden af V.1´s hus.

Foreholdt sine erindringer fra 2006, jf. mappe 5, side 388, nederst, har han forklaret, at han og T boede på hotel i ...24, da det var et helt specielt hotel med en fantastisk panoramaudsigt. Den ønskede han at opleve, hvorfor de valgt at bo der i nogle dage. Han har også boet mange andre steder.

Foreholdt sin selvangivelse for 2007, jf. mappe 10, fane 9, bilag H-8-10-9, har han videre forklaret, at det godt kan passe, at der ikke indgår rentebeløb fra kontoen i Luxembourg. Beløbet vedrørende selvstændig virksomhed vedrører gården på ...1. Han har underskrevet selvangivelsen den 18. maj 2008. Hans pensionsindtægter er anmeldt til beskatning i "Asien". Renteindtægterne skal beskattes i Luxembourg. Han har ikke betalt skat af renteindtægterne, da man ikke skal det i Luxembourg.

Forespurgt hvor beløbet på ca. 9 mio. kr. på kontoen i Luxembourg er blevet af, har han forklaret, at kontoen i Luxembourg ikke er ophævet.

Efter ransagningen den 21. december 2011 fik han at vide, at der samtidig havde været politi i banken i ...5 for at beslaglægge. Han sagde til politibetjent NS, at han så ikke havde noget at leve for. Han fik at vide, at han så bare kunne hæve penge i Luxembourg og leve for dem.

Umiddelbart efter ransagningen flyttede han derfor 1 mio. kr. fra kontoen i Luxembourg.

Forespurgt hvor resten af pengene er i dag, har han forklaret, at han går ud fra, at pengene står på kontoen i Luxembourg den dag i dag. Det drejer sig om ca. 7 mio. kr.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. december 2011 med afhøring af LV, jf. mappe 1, bilag B-3-2-0, side 5, 1. linje, om at deres datter ikke vidste, at de var skilt, har han forklaret, at han aldrig har set en kopi af dette, så fejlene kunne blive rettet. Betjenten, der afhørte ham, har ikke taget noter under afhøringen. Betjenten har således skrevet ca. 20 % forkerte oplysninger. Han har ikke fortalt til politiet, at CA ikke vidste, at de var skilt.

På spørgsmål fra advokat Lars Henriksen har tiltalte LV forklaret, at ægteskabssiden i 1997 ikke var særlig god. Han og T havde haft problemer. Ægteskabet var ikke godt. Han beskæftigede sig mest med sit arbejde. Når han kom hjem om aftenen, var der ikke en god stemning.

Foreholdt brev af 18. juni 1997 fra CA til T, jf. materialesamlingens side 12, har han forklaret, at han aldrig har set dette brev. Han kendte ikke i 1997 til, at V.11 havde en affære med T. Han mener, at det er tydeligt, at CA dengang var orienteret om T´s forhold til V.11. Da han fortalte CA om T´s dobbeltliv, sagde CA, at hun syntes, at det var bedst, at han og T blev skilt. Han fortalte da CA, at han og T var enige om at blive skilt, når han gik på pension. Det forbavser ham, hvor klartseende CA har været allerede i 1997 i forhold til deres ægteskab. CA var ikke hans fortrolige.

Da de boede i ...5 arbejdede han som bankdirektør i F1-bank. Det var et meget krævende arbejde. Han kunne selv bestemme, hvor meget tid han ville arbejde. Han arbejdede og rejste meget, da han mente, at han skulle gøre sit arbejde ordentligt. Han flygtede også ind i sit arbejde. Han har ikke været sjov at være gift med. I ...5 var det den sidste tid rarere at være på arbejde, end at være hjemme.

Forespurgt om T´s brev med fødselsdagslykønskning til V.11, har han forklaret, at han fandt dette brev på natbordet, da han kom hjem fra arbejde. Han læste det og spurgte T, hvad brevet drejede sig om. T gik straks til bekendelse og fortalte om sit forhold til V.11. Hun bekræftede, at hun i flere år havde haft et forhold til V.11. Han blev chokeret og deprimeret. Psykisk var det nødvendigt for ham at gå tilbage til noget, som han vidste, der var sikkert. Han tog hen til sine forældres gravsted for at tænke over, hvordan han kunne komme videre i sit liv. Han følte et dybt gabende hul. Han sagde til T, at han ville skilles. De blev enige om, at det skulle være, når han gik på pension.

Foreholdt kort af 4. juli 1999 fra V.11 til T, jf. materialesamlingens side 189, har han forklaret, at han aldrig har set dette brev. Han kan ikke huske, om dette er fra før eller efter han opdagede T´s forhold til V.11. Han havde i 16 år ikke været bekendt med, at T havde et forhold til V.11. Han arbejdede utrolig meget og havde tit tidsmæssigt presset arbejde. Han havde sædvanligvis sit pas med på arbejde i banken, da han ofte ikke vidste, hvor han skulle hen i løbet af dagen. Han var meget hjemmefra. I ...5 var han også meget væk hjemmefra.

Foreholdt brev fra V.11, jf. materialesamlingens side 206, har han forklaret, at hvis han havde fået et brev fra V.11, ville han have smidt det væk. Han husker ikke at have fået dette brev. Han og T talte ikke godt til hinanden. Det var gensidigt. Det er dog sandsynligt, at han har fået dette brev fra V.11, men at han kun har skimmet brevet og derefter smidt det væk. Han kan ikke huske at have talt med V.11. Han mener ikke, at man skal lægge ret meget vægt i det, som V.11 skrev i brevet. T har selv fortalt ham, at hun fortsatte med at se V.11 efter, at han fandt ud af, at de havde et forhold.

T har fortalt ham, at hun fortsatte forholdet til V.11, efter han havde opdaget utroskabet. Efter T flyttede på gården i april 2003, har han dog ikke kunnet holde øje med T. Han tror, at deres forhold fortsatte i lang tid efter, hvis det da ikke stadigvæk kører i dag. T og V.11´s forhold var meget alvorligt. T tøvede ikke, da han foreslog skilsmisse. Efter hans opfattelse var T på vej ind i et nyt forhold med V.11.

Han var ikke klar over, at T og V.11 skrev til hinanden. Han vurderer, at de talte sammen ca. 4 gange dagligt i telefon. En overgang havde T også en hemmelig mobiltelefon. Han prøvede - efter han opdagede utroskabet - at tjekke T ved bl.a. at få udskrifter fra telefonselskabet over alle samtaler.

Tiltalte LV har bemærket, at han ikke har haft kendskab til brevene fra V.11 til T. Brevene viser ham, at T har levet et dobbeltliv.

Han har forklaret, at det er følelsesmæssigt værre for ham, at forholdet til CA, deres eneste datter, ikke er godt. De har gjort meget for hende, men noget er gået galt. CA fødte DA i 1998. DA´s far hedder LN og er fra udlandet. CA blev skilt fra ham. Da CA flyttede til ....7, begyndte hans og T´s forhold til CA at blive værre og værre. Da CA indledte et nyt forhold til FU, havde han og T kun lov til at kontakte CA pr. mail. CA sendte dem hadebreve. Det var meget voldsomt. De havde dog lov til at se deres barnebarn, DA. Da T flyttede på gården, og han selv blev boende i ...5, ville CA kun acceptere, at DA kom på besøg på gården.

Foreholdt brev af 15. december 2002 fra CA til sin mor og far, jf. materialesamlingens side 16, har han forklaret, at hans forhold til CA på det tidspunkt ikke var så slemt, da det senere blev meget værre. Når de skulle se DA, ringede T til CA et kvarter før ankomsten til DA´s hus. DA stod så parat uden for døren, når T ankom for at hente hende. Det foregik på samme måde, når DA blev kørt hjem igen.

Foreholdt mail fra CA til T, jf. materialesamlingens side 15 og 16, har han forklaret, at han blot læste mails fra CA, men slettede dem igen, når han havde læst dem. Han har ikke set denne mail.

Han har forklaret, at hans forhold til CA har været mindst lige så dårligt, som det fremgår af den dokumenterede mailkorrespondance mellem T og CA fra materialesamlingens side 17, 20, 24, 26, 27, 29, 30, 32, 33, 34, 37, 40, 43, 45, 48 og 49. Deres børnebørn, DA er 14 år, EA er 7 år, og FA er 2 år.

Han fik at vide en dag af DA, at CA og FU skulle giftes. Det var også DA, der fortalte, at hun skulle have en lillesøster. Det var altid DA, der fortalte ham om forholdene hjemme hos CA. Han kan ikke huske at have set DA i hele 2003.

Han følte, at hvis han mistede kontakten til sit barnebarn, havde han intet tilbage i Danmark. Han tænkte over, hvordan han kunne få T til at invitere ham ned på gården, så han der havde mulighed for at være samme med DA. Han var klar over, at han måtte nærme sig T.

T´s søster og dennes mand foreslog på et tidspunkt, om T og han ville med på en rejse til Californien. Da de altid har været gode til at rejse sammen, sagde de ja til at rejse med dem. Derefter var han og T på flere rejser sammen. Han tog T med som sin rejsedeltager. Derved fik de med møje og besvær og hårdt arbejde opbygget et samarbejde om barnebarnet og ejendommene. Det er også i dag et hårdt arbejde at få til at fungere.

...2 er et almindeligt parcelhuskvarter i ...5. Han og T købte huset i 1990, da han blev bankdirektør i F1-bank. Han blev pensioneret den 31. marts 2003. T flyttede fra ...5 til gården den 13. april 2003. Han blev derefter boende i ...5. Den nye ejer overtog huset i 2004.

Han har forklaret, at tallene i rapport om renovation i ...5, jf. mappe 2, bilag C-5-41-0, side 3, rapport fra ...5 Varmeværk, jf. samme mappe, bilag C-5-41-1 og rapport om vandforbrug i ...5, jf. samme mappe, bilag C-5-41-2, er udtryk for, at han har boet i huset frem til det blev solgt i 2004, når han var i Danmark.

Han har videre forklaret omkring forløbet af skilsmissen, at noget af det første han gjorde, var at tage en snak med politimester V.18. T og han diskuterede meget indbyrdes, hvordan de skulle få delt boet. T ville have at vide, hvor mange penge han havde, men det ville han ikke fortælle hende på det tidspunkt. Han havde et fristed i banken, når han var på arbejde.

Da han var gået på pension, tog han og T sammen på Statsamtet. De forklarede, hvordan det hele hang sammen - både med hensyn til V.11 og til banken. De kunne ikke blive skilt med det samme, da det vist nok krævede V.11s underskrift. Han ved ikke, om V.11 blev spurgt. Han ved ikke, om T talte med V.11 om det. Separationen kom på plads.

Huset i ...5 blev omkring 1. januar 2003 sat til salg, men det viste sig, at det ikke var nemt at sælge. Den 13. april 2003 flyttede T på gården, og han blev boende i ...5.

T fandt ud af, at hun ikke kunne klare det hele omkring skilsmissen selv. Hun fik derfor en advokat. Det var advokat V.19. Han havde ikke en advokat. Han mente godt, at han kunne klare det selv. Der kørte en masse forhandlinger mellem ham og advokat V.19. Forhandlingerne førte ingen steder hen. En yderligere advokat kom til. Det var advokat GJ, der nu også repræsenterede T. Der var forhandlinger mellem ham og advokat GJ, og nu skete der noget. Gården var et stridspunkt. Både han og T ville have gården. Han sagde, at han ville udtage gården, da det alene var hans navn, der stod på skødet. Sådan endte det ikke. Advokat GJ slog på et tidspunkt i bordet og sagde, at ejendommene skulle deles ligeligt mellem T og ham.

Foreholdt samejeoverenskomst om sommerhuset i ...6, jf. materialesamlingens side 58, har han forklaret, at det var advokat GJ, der lavede samejeoverenskomsten. Han har skrevet den under. Han skrev under, selvom han vidste, at den ikke var hensigtsmæssig. Det var komplet umuligt at gøre det, der stod i samejeoverenskomstens punkt 2 om opgørelse over udgifterne på huset, da han hvert år i april er i "Asien". Han vidste også, at T ikke gemte kvitteringer. Han havde derfor ikke mulighed for at lave den omtalte opgørelse. Han var klar over, at der skulle findes en anden løsning. Han foreslog T en løsning, der skulle være gældende for alle deres ejendomme. Alle udgifter til alle ejendommene skulle betales via betalingsservice fra deres fælleskonto. Oprettelse af fælleskontoen er en konsekvens af, at deres aftale i samejeoverenskomsten ikke fungerede.

Foreholdt gældsbrev på 5.700.000 kr. mellem LV og T, jf. materialesamlingens side 73, har han forklaret, at der var diskussioner mellem ham og advokat GJ om mange ting. Advokat GJ ville have renter på gældsbrevet og sikkerhed for betalingen af det i gården. Advokaten foreslog ham på et tidspunkt, at han skulle acceptere at betale hustrubidrag til T, men at T ikke ville kræve dem. Det ville nemlig gøre T til begunstiget i relation til hans bankpension. Det forligsforslag sagde han nej til. Der var også diskussioner omkring hans ratepensioner, som han ikke ville have, at T fik del i. De aftalte til sidst rentefrihed i gældsbrevet, og advokat GJ frafaldt kravet om sikkerhedsstillelse.

Han købte ikke en ny bil, da han blev pensioneret. Da han gik på pension, forærede bankens bestyrelse ham den bil, som han havde gennem banken. Han rådførte sig om, hvordan man klarede dette skattemæssigt. Han skulle betale skat af gaven, svarende til ca. 110.000 kr. Han indberettede gaven til SKAT.

Når man bor så meget i udlandet, må man ikke have en bil i Danmark. Han søgte derfor en særlig tilladelse til at have en bil i Danmark. I den forbindelse skulle der oplyses en adresse i Danmark. Han fik tilladelse til det og til, at en anden person også måtte bruge bilen. T måtte bruge bilen, når han ikke var i Danmark. I de perioder skulle hun selv betale sit benzinforbrug. Ellers delte de udgifterne til bilen imellem sig - også benzinregningerne. Ordningen har fungeret fint.

Foreholdt tilladelse af 8. november 2004 fra Rigspolitiet til LV, jf. materialesamlingens side 7, og mail af 20. februar 2012 fra Statsforvaltningen til LV, jf. materialesamlingens side 11, hvoraf blandt andet fremgår, at Statsforvaltningen har svaret, at ingen dansk myndighed kan hævde, at LV ikke er skilt, har han forklaret, at han hele tiden fik oplyst, at man mente, at det var fiktivt, når han sagde, at han var skilt. Han kontaktede derfor Statsamtet og fik nævnte svar fra Statsforvaltningen. Statsforvaltningen bekræftede, at han var skilt, og at ingen kunne lave om på det.

Foreholdt brev af 15. april 2002 fra LV til R2, jf. materialesamlingens side 351, med overskriften "Pensionstilrettelæggelse", har han forklaret, at det var dette brev, der lå til grund for, at hans revisor NJ bad om en bindende forhåndsbesked. T anede ingenting om dette. T har altid vidst, at han altid gerne har villet rejse til udlandet. Det ønske har han haft igennem 30 år. De havde talt om, at de skulle rejse til udlandet - om ikke før, så når han gik på pension. Da han opdagede T´s dobbeltliv, besluttede han sig for at ville rejse til udlandet, dog alene. På et tidspunkt fortalte han T om planerne.

Foreholdt folkeregisterudskrift om, at LV rejste til "Asien" den 25. juni 2003, har han forklaret, at da han fandt ud af, at han gerne ville bo i "Asien", skulle han finde ud af, om "Asien" gerne ville have ham boende. Han tog kontakt til de asiatiske myndigheder og bad om at blive optaget i deres program "My Second Home". Han fandt ud af, at man ikke kan skrive til en myndighed i "Asien" og forvente, at der sker noget. Man skal møde op personligt. Han kontaktede derfor ambassaden i Stockholm med samme anmodning. Han blev senere kontakte af ambassaden i Stokholm, der fortalte ham, at han - vistnok som den første fra norden - var blevet optaget i programmet "My Second Home" under visse betingelser.

Han bestilte en flybillet og rejste den 5. juni 2003 alene til "Asien". Han boede på et hotel, hvor han efter nogle dage forlængede sit ophold, da han syntes, at hotellet var godt. Han tog ud til ministeriet i "Asien". Der var pakket med mennesker. Det tog ham lang tid at komme til at tale med en medarbejder. Han blev vist ind på medarbejderens kontor, hvor de talte sammen om betingelserne for programmet ""Asien" - My Second Home". De mødtes hver dag i tre uger for at tale om dette. Han fik at vide, at han skulle have en garanti fra en asiatisk statsborger. Han kom nu i tanker om V.1, som han ville kontakte. De kendte på det tidspunkt ikke hinanden særlig godt, da de kun havde haft kontakt med hinanden via mail. Han kontaktede V.1, som gerne ville stille en garanti for ham.

Efter tre ugers daglig forhandling fik han pludselig tilladelse fra de asiatiske myndigheder til at deltage i programmet. Tilladelsen løb kun 1-2 år frem, da hans pas ikke havde gyldighed i længere tid. Tilladelsen skulle fremgå af hans pas. Han tog herefter kontakt til den højeste skattemyndighed i "Asien" for at skaffet dokumentation for, at han var tilmeldt skattevæsenet i "Asien". Da han havde fået en skriftlig erklæring om, at han var tilmeldt skattevæsenet i "Asien", tog han et fly tilbage til Danmark.

R2´s afdeling i "Asien" blev også inddraget, da han skulle have lavet selvangivelse i "Asien". Siden 2003 har han haft den samme revisor i "Asien". Dog fik han en ny revisor sidste år.

Foreholdt brev af 19. marts 2003 fra Kommune-1, Skatteafdelingen, til LV, jf. materialesamlingens side 303, hvor LV blandt andet bliver bedt om at fremsende attestation af bopæls- og skatteforhold, har han forklaret, at han ikke kan huske brevet. JD, som har skrevet brevet, kendte han godt, da han var skattechef. Det var den nævnte blanket i brevet, som han forsøgte at få udfyldt i "Asien". I "Asien" blev han konfronteret med, at man følte, at folk fra Danmark, der er et I-land, så ned på "Asien", der er et U-land. De asiatiske myndigheder rev derfor blanketten i stykker og lavede deres egen erklæring.

Foreholdt brev af 5. juli 2003 fra LV til Kommune-1, Folkeregistret, ekstrakten side 54, hvor han oplyser sin adresse i "Asien", har han forklaret, at den adresse, som han oplyste for skattevæsenet, er adressen på det hotel i "Asien", som han boede på det pågældende tidspunkt.

Foreholdt brev af 10. juli 2003 fra LV til Kommune-1, att. SH, jf. ekstraktens side 55, hvor han beder kommunen om at udfærdige skattefritagelseserklæring til F1-bank, har han forklaret, at han skulle til at beslutte, hvornår han kunne få udbetalinger fra sine ratepensioner. Derfor lavede han dette brev.

Foreholdt brev af 15. juli 2003 fra Kommune-1, Skatteafdelingen v/ SH, til LV, jf. ekstraktens side 56, hvor hun orienterer om, at hun har sendt fritagelseserklæringer til F1-bank, og LV samtidig blev oplyst, at han skulle forny fritagelsen hvert år, har han forklaret, at han skrev til hende med de samme oplysninger igen i 2004. Han kan ikke huske, om han igen skrev til hende i 2005. På et tidspunkt fik han at vide, at fritagelsen var gældende indtil videre, hvorfor han ikke hvert år behøvede at indsende diverse bilag.

Foreholdt mail af 9. november 2003 fra LV til Kommune-1, jf. ekstraktens side 58, om adresseoplysninger, har han forklaret, at han på det tidspunkt skulle finde et sted at bo. Da lejemålet hos V.1 kom på plads, skrev han til kommunen for at meddele sin nye adresse.

Foreholdt mail af 4. november 2004 fra LV til Folkeregistret ved Kommune-1, jf. ekstraktens side 67, har han forklaret, at han meddelte kommunen i Danmark sin nye midlertidig adresse i "Asien", fordi han ønskede at få sine adresseoplysninger opdateret hos de danske myndigheder.

Foreholdt brev af 25. januar 2005 fra Kommune-1, Skatteafdelingen v/ SH til LV´s adresse i "Asien", jf. ekstraktens side 62, der er en rykker efter brevet af 10. november 2014, materialesamlingens side 297, hvor hun beder LV dokumentere, at han er udvandret til "Asien", og at han er skattepligtig i "Asien", og hvor han i brevet bliver oplyst, at hvis dokumentationen ikke modtages i løbet af 4 uger, vil fritagelserne blive tilbagekaldt, og om brev af 3. december 2003 fra Kommune-1, Skatteafdelingen v/SH, til LV´s adresse i ...4, Danmark, jf. ekstraktens side 59, hvor han modtog kopi af fritagelseserklæringerne, og samtidigt blev gjort opmærksom på, at han ikke kunne gå ud fra, at fraflytningen var godkendt, har han forklaret, at han husker brevet. Han søgte altid i god tid om fritagelser. Han gjorde i det hele taget, hvad han blev bedt om. Han har eksempelvis gemt flybilletter, kvitteringer, m.v. Det har han gjort hele tiden.

Han har forklaret, at han ikke kan huske at have fået brevet fra den 10. november 2004. Han har formentligt først set brevet, da han noget senere kom hjem fra "Asien".

Foreholdt udskrift fra internettet om G2-hotel, jf. materialesamlingens side 292, har han forklaret, at da han ankom til "Asien", var der ikke numre på husene. G2-hotel lå ved siden af V.1´s hus, hvor han boede. Han boede ikke på det nævnte hotel.

Foreholdt brev af 25. januar 2005 fra Kommune-1, Skatteafdelingen v/ SH, til Den Danske Ambassade i "Asien", materialesamlingen side 309, hvor skattevæsenet anmoder om bistand til at få en nærmere adresse på LV, da de danske myndigheder ikke kan få kontakt med ham, har han forklaret, at han aldrig har haft noget med Den Danske Ambassade at gøre. Han kendte ikke det nævnte brev.

Foreholdt mail af 16. februar 2005 fra Den Danske Ambassade i "Asien" til Skattevæsenet i ...5, v. SH, hvor det blandt andet oplyses, at danskere i "Asien" ikke har pligt til at lade sig registrere, har han forklaret, at der er et konsulat i ...24. Han har været i konsulatet en gang for at forny sit kørekort. Han har ikke haft kendskab til den nævnte korrespondance.

Foreholdt udskrift fra internettet for G1-hotel, jf. materialesamlingens side 299, har han forklaret, at han ikke før har set noget til dette.

Foreholdt brev af 25. januar 2005 fra Kommune-1, Skatteafdelingen v/ SH til G1-hotel, c/o LV, "Asien", jf. ekstraktens side 62, har han forklaret, at han kom tilbage til Danmark den 8. juli 2005. Så har han nok set brevet på det tidspunkt. Han har - formentligt på mail - skrevet til kommunen, at han ikke havde en chance for at skaffe de informationer i januar måned, som han var blevet bedt om.

Foreholdt ligningsnotat af 25. januar 2005, jf. materialesamlingens side 311-313, hvoraf blandt andet er oplysninger om, at LV og T er set sammen, har han forklaret, at han ikke har bemærket den øgede interesse for ham i 2004/2005. Han rejste til "Asien" den 3. november 2003 og kom tilbage til Danmark igen den 15. marts 2004. Han kan derfor ikke have været i F1-bank sammen med T i december 2003.

Adspurgt om han har været på havnen i ...5 den 21. marts 2004, har han forklaret, at det er meget sandsynligt, da han var i Danmark på det nævnte tidspunkt. Han har formentlig været i ...5 for at se til huset, der på det tidspunkt ikke var solgt. Til påstanden om, at han er blevet set i en bil sammen med T den 23. marts 2004, har han forklaret, at han nogle gange kørte i bil med LN´s mor, der også har langt, sort hår. Hun kan være blevet forvekslet med T. Han mener ikke, at han har kørt i bil sammen med T på det pågældende tidspunkt.

Han smed sit danske, gule sygesikringsbevis ud, da han udrejste. Han tegnede en sygeforsikring, som han har haft lige siden.

Foreholdt mail af 1. februar 2005 fra LV til Kommune-1 v/PV, jf. materialesamlingens side 284, hvor han besvarer brev af 25. januar 2005, hvor kommunen kræver dokumentation for udvandring til og skattepligt i "Asien", har han forklaret, at han husker denne korrespondance, hvor han redegør nærmere for sin udrejse til "Asien".

Foreholdt brev af 24. august 2005 fra LV til Kommune-1 v/PV, jf. ekstraktens side 63, med oplysninger om hans ophold i Danmark, har han forklaret, at straks han kom til Danmark, begyndte han at finde de oplysninger, som kommunen ønskede.

Foreholdt brev af 6. oktober 2005 fra LV til Kommune-1 v/PV, jf. ekstraktens side 65, og brev fra skattemyndighederne i "Asien", jf. ekstraktens side 66, hvor LV dokumenterer skattepligt i "Asien", har han forklaret, at han sendte de nævnte bilag til PV, som hun havde bedt om.

Foreholdt brev af 19. september 2005 fra Kommune-1, Skatteafdelingen v/PV, til LV på c/o-adressen i ...4, j f. materialesamlingens side 264, hvor kommunen bekræfter at have modtaget opgørelse over ophold i 2004, har han forklaret, at der ikke kom svar på hverken det ene eller det andet. Derfor gik han ud fra, at alt så måtte være i orden. Adspurgt om han efter 2005 er blevet bedt om at aflevere flybilletter til Kommune-1, har han forklaret, at han ikke nogen sinde er blevet bedt om dette.

Foreholdt anklagerens skriftlige forelæggelse, jf. side 5, 2. afsnit, om bodeling, har han forklaret, at saldoen på byggelånet er indregnet i boopgørelsen.

Foreholdt samme bilag, side 7, om konti, har han forklaret, at han og T ikke havde fuldmagter til hinandens konti. De kendte heller ikke hinandens koder til netbank. De har en fælleskonto. Han kan ikke huske det, men vil gætte på, at fælleskontoen var en helt ny konto, som blev oprettet. Fælleskontoen blev oprettet i forbindelse med bodelingsoverenskomsten og startede på 0 kr. Der er tre måder, kontoen kan trækkes på - via netbank, hvor han og T har adgang til kontoen; via dankort, som T har til kontoen, og via et checkhæfte, hvis det stadig findes.

I de perioder han har opholdt sig på gården for bl.a. at male gården, har T haft adgang og hans tilladelse til at hæve beløb fra fælleskontoen. Han tjekkede fælleskontoens posteringer på netbanken i forhold til T´s notater og hans egne notater.

Han bidrager - ligesom T - årligt med 100.000 kr. til fælleskontoen, som skal dække alle udgifter til de tre ejendomme og benzinudgifter. Hvis kontoen så fornuftig ud, var det fint. Han tjekkede ikke ned i mindste detalje. Der kunne godt være smuttere fra T´s side, idet hun af og til hævede til ting på kontoen, der lå ud over deres aftaler om brugen af fælleskontoen.

Han har ikke skrevet om sin skilsmisse i sine erindringer, da hans erindringer er skrevet til hans børnebørn. Det, han har skrevet i sine erindringer, er ikke nødvendigvis hele sandheden. Han har heller ikke skrevet om T´s dobbeltliv eller hans problemer med CA og FU. Han har skrevet de ting, som han ønsker, at børnebørnene skal vide. Når han skrev om en periode i hans liv, vidste han jo godt, hvad der efterfølgende skete, og så kunne han nemmere skrive, så det kom til at se pænt ud. Hans erindringer er fiktion.

Foreholdt Inventarliste ejendom ...1, jf. mappe 2, bilag C-5-1-7, har han forklaret, at den ikke er fundet på hans computer, men på den faste computer, der stod på gården. Han har lavet listen fra 2006 og frem til omkring 2011 for at lave et overblik - primært i tilfælde af indbrud eller brand. Han og T havde talt om, at en sådan liste skulle laves.

Den sidste liste, han har været ved at lave, er listen over inventaret i sommerhuset. Han startede på den liste i 2008, men er aldrig blevet helt færdig med den. T ville aldrig få sådanne lister lavet. Det blev derfor ham, der har lavet listerne.

Foreholdt samme bilag, side 12, om oliemaleri malet af HB, har han forklaret, at HB er en af hans venner. T kendte også HB. Han havde flere gange købt kunst af HB, der er meget dygtig. På et tidspunkt malede han et portræt af T og ham. Han kendte ikke til det, men HB fortalte det til ham og vist ham portrættet på et tidspunkt i "Asien". Han købte portrættet af HB og tog det med hjem til Danmark. Her viste han portrættet til T, men det har aldrig været oppe at hænge på gården.

Han har et par solbriller liggende i en skuffe i bryggerset, som han bruger, når han maler. Han har tøj i Spanien, i "Asien" og i Danmark. I 2003, 2004 og 2005 havde han tøj alle steder året rundt. Det var ikke praktisk, at hans tøj i Danmark er i sommerhuset, da det blev meget fugtigt. På et tidspunkt aftalte han derfor med T, at hans tøj kunne opbevares på gården hos T, når han var i "Asien". Han henter så tøjet og tager det med til sommerhuset, når han er i Danmark.

Han kan ikke huske, hvilket årstal han har lavet listen over tøj. Det er rigtigt, det der står på listen om tøj, men noget af det kan godt have befundet sig i sommerhuset, da ransagningen blev foretaget. Hans liste over tøj blev lavet for at vise, hvor meget tøj han havde i Danmark.

Foreholdt samme bilag, side 24, har han forklaret, at der lå et gammelt armbåndsur, som han brugte, når han malede.

Foreholdt samme bilag, side 31, har han forklaret, at gummistøvlerne er hans jagtstøvler. Hans træsko bruger han, når han maler eller klipper hæk.

Foreholdt samme bilag, side 34, har han forklaret, at han har arvet et bækken fra sin bedstemor. Det står på gården.

Foreholdt samme bilag, side 35, har han forklaret, at porcelænsstel og kagefad er noget, som han har arvet. Han har købt en del porcelæn, som står i sommerhuset.

Forevist kontoudskrift fra banken i Luxembourg, jf. mappe 3 A, bilag H-73-1, side 2, om overførsler til "Advokat and co", har han forklaret, at han har bedt om at få disse beløb overført. Han går ud fra, at "Advokat and co" er V.1´s advokatvirksomhed. Han fik pengene overført, da han muligvis ville købe fast ejendom i "Asien". Han har ikke tjekket det, men han går ud fra, at pengene står på en klientkonto hos V.1.

Foreholdt afleveringsattest, jf. ekstraktens side 242, har tiltalte LV supplerende forklaret, at han ikke kan huske at have modtaget noget som helst. Underskriften på afleveringsattesten tilhører ikke ham. Hans underskrift ser helt anderledes ud.

Tiltalte T har forklaret, at hun er kontoruddannet og cand.mag. i dansk som hovedfag og litteraturhistorie som bifag. Hun har haft forskellige jobs, bl.a. undervist på ... Handelsskole og på aftenskolen i ...5. Hun laver mange maleriudstillinger. Hun har ikke haft lønarbejde siden 2003. Hun har solgt malerier - måske et maleri hvert andet eller hvert tredje år. Til at leve for siden 2003 har hun haft de penge, som LV har betalt til hende, som afdrag på deres gældsbrev.

Forevist oversigt over bodelingen, jf. ekstraktens side 40-41, og adspurgt om det kan passe, at hun havde ca. 152.000 kr. i banken i 2003, har hun forklaret, at det muligvis kan passe, men det kan hun ikke sige hverken ja eller nej til. Hun har ikke beskæftiget sig med økonomi, da hun var gift med en bankdirektør. Hun kan ikke gøre rede for denne konto.

Hendes rolle i forbindelse med ombygningen i 2003 var, at hun gerne ville bo på gården, da hun og LV blev skilt. Hun havde tænkt på, hvordan der skulle se ud på gården. Hun kendte håndværkerne, som istandsatte gården.

Hun havde haft et forhold til V.11 siden 1983. Hendes forhold til V.11 er aldrig ophørt. Hun havde ikke interesse i at ødelægge noget for LV eller for banken. De blev separeret og ikke skilt i april 2003, da V.11 havde en familie og var gift. Han ville ikke involveres i deres skilsmisse. Hun ville gerne tage det hensyn til V.11. Hun ville ikke risikere, at V.11´s familie blev gjort bekendt med hendes forhold til ham.

Hun kan godt huske at have været på Statsforvaltningen i forbindelse med separationen. Hun kan ikke huske at have fået at vide, at separationen ville bortfalde, hvis hun og LV genoptog samlivet. De har ikke noget samliv. Man skal være aktiv for at få sit pigenavn. Derfor er det aldrig sket. Hendes malerier signerer hun med T, da malerierne er noget personligt for hende. Hun ønsker ikke følelsesmæssig indblanding på sit hjertebarn ved at bruge del af navnet LV på sine malerier. Hun hedder stadig ... til efternavn, da hun godt kan drage fordel at det navn, da LV jo var bankdirektør. Hendes pigenavn er ... .

Hun ved ikke, hvornår hendes datter CA fik at vide, at hun havde et forhold til V.11, og at hun og LV skulle skilles. Hun ved ikke, om CA ved, at de blev separeret, før de blev skilt. I perioder har hun ikke haft kontakt til CA. I perioder har hun kun mailet med CA. Der har været perioder, hvor hun har mødt CA, som blot gik forbi hende. Hun har arbejdet utrolig meget på at få et bedre forhold til CA. Det går op og ned med CA. Så sent som i 2012 fik hun pludselig en mail fra CA, hvor hun var meget utilfreds med noget. Det er den samme mailadresse, som hun har haft hele tiden.

Hun har skrevet op i sin kalender, hvornår der var sølvbryllup og andre mærkedatoer.

Det er korrekt, at de havde naboer til morgenkaffe den 20. maj 2003. Hun har kun overfladisk haft kontakt med naboerne til gården i de 13 år de havde boet i ...5. Hun havde fået nys om, at der måske kom nogen til morgenkaffe på dagen, hvor hun og LV ville have haft sølvbryllup. Hun havde ikke lyst til at ringe rundt og fortælle naboerne, at hun og LV var blevet skilt. Hun ringede til LV for at få råd om, hvad hun skulle gøre. LV sagde til hende: "Så lad dem da få den kop kaffe." Han ville komme og deltage. Da naboerne kom til morgenkaffe på deres "sølvbryllupsdag", var det en forfærdelig dag, da hun skulle spille skuespil. Efterfølgende fandt hun ud af, at familien havde talt om, at det var underligt, at de ikke var inviteret til sølvbryllup. Der var faktisk ikke et rum på gården, der var normalt, da hun lå i flytterod. Hun spurgte derfor V.5, om hun kunne hjælpe med at servere morgenkaffe på deres sølvbryllupsdag. Hun var nervøs, da hun i mange år havde haft et hemmeligt forhold, og da hun var en bankdirektørs kone. Hun havde ikke lyst til at skilte med, at hun og LV var blevet skilt.

Når hun ikke havde lyst til at fortælle om skilsmissen, hænger det sammen med, at hun har et voldsomt traume fra, da hendes forældre blev skilt, da hun var 8-9 år. [afsnit udeladt.red.SKAT].

De holdt en fælles 50 og 60 års fødselsdag, mens LV stadig var i banken, da deres fødselsdage ligger tæt på hinanden. I foråret 2003 blev LV boende i ...5, da hun flyttede ned på gården. LV bor ikke på gården hos hende og har aldrig gjort det. Han har været på gården, når der skulle males. Han er også kommet nogle gange på gården, når hun har haft besøg af sine børnebørn. Hun kan ikke huske, hvornår LV har været på gården.

Hun kan ikke hæve på LV´s konto. Hun kan ikke sige, hvorfor der er betalt med en check på LV´s konto.

Hun kan ikke huske, om hun og LV havde fælles morgenmad den 30. oktober 2003. Forevist kopi af kalenderblad for den 30. oktober 2003, jf. side 122, forklarede hun, at det var hendes naboer. Hun kan ikke huske årsagen til, at de skulle komme til morgenmad. LV har ikke nødvendigvis været der, hver gang hun har skrevet LV i sin kalender.

På et tidspunkt ringede hun til advokat V.19, fordi hun ikke kunne overskue, at hun skulle skilles. Hun kan ikke huske, hvornår hun rettede henvendelse til advokaten, men det var på et eller andet tidspunkt efter slutningen af 2001. Da LV opdagede hendes forhold til V.11, ville LV skilles.

Hendes forhold til V.11 blev opdaget i slutningen af 2001, lige omkring V.11´s 65 års fødselsdag. Når der i CA´s brev fra 1997 står, at "LV er mistænkelig", mener hun, at det hænger sammen med, at LV en gang kom hjem uanmeldt på et tidspunkt, hvor V.11 var til frokost hjemme hos hende. Det var, efter de havde afsluttet deres parterapi hos V.11. Hun forklarede bagefter til LV, hvorfor V.11 var der. Da hun og LV gik til parterapi, syntes LV, at V.11 var mere interesseret i hende end i dem som par.

Da hun på et tidspunkt i 1997 skulle opereres for en knude i brystet, frygtede hun, at hun skulle dø. Derfor fortalte hun CA om sit forhold til V.11, der var hendes kærlighed.

Da testamentet skulle laves i maj 2003, ønskede hun ikke, at CA skulle arve hende, da hun på det tidspunkt havde et dårligt forhold til CA. Testamentet blev lavet hos advokat V.19, som hun i forvejen havde kontakt til.

Da hun ikke kunne overskue bodelingen, havde hun både advokat V.19 og advokat GJ som advokater for hende. Hun kan ikke sige, hvorfor hun ikke fik alle 5.700.000 kr. på en gang.

For at få et bedre forhold til CA, tog hun sammen med CA og DA med til Spanien i 2003. LV var i Spanien allerede. Hun, CA og DA rejste alene til og fra Spanien.

Det er korrekt, at de blev inviteret af hendes kusine TU og dennes mand, RB, på en rejse til Californien. De boede i en villa, der tilhørte TU og RB´s ven, der bor i Californien.

Hun var i "Asien" i november 2003 sammen med LV. De boede i V.1´s hus i ...24, hvor LV boede. V.1 arrangerede en tur til en nationalpark, hvor de kunne besøgte nogle af hans bekendte.

I maj 2004 var hun i Spanien. Hun husker ikke, om LV også var i Spanien på det tidspunkt. LV boede meget i Spanien. De talte ikke så godt sammen på det tidspunkt. Hun har ofte brugt huset i Spanien selv sammen med maleveninder eller sammen med CA og DA.

Forevist ansøgning om bevilling til skilsmisse, jf. ekstraktens side 20, har hun forklaret, at hun og LV´s samliv var ophørt. Der var ikke noget samliv, og det er der stadigvæk ikke. Derfor er der krydset "nej" til, at de skulle have genoptaget samlivet.

Hun nægter ikke, at hun har været på flere rejser sammen med LV. Da LV arbejdede i banken, var hun meget med ham ude at rejse. De havde talt om, at de gerne ville bo i udlandet. De boede på et tidspunkt i Spanien. Da LV opdagede hendes forhold til V.11, følte hun, at hendes privilegier begyndte at smuldre for hende. Det var ubehageligt. Hun ville godt holde fast i udlandsrejserne, da hun blev meget inspireret til sine malerier. Samtidig turde hun ikke rejse alene. Hun har aldrig kunnet arrangere en rejse. Det har altid været LV, der gjorde det. Rejserne gav hende prestige og en oplevelse. LV var en rejsekammerat. De havde ikke et seksuelt forhold. Hun kunne se sin fordel ved at have LV som rejseledsager på trods af, at hun og LV blev skilt.

Forevist kopi af sin kalender for 13. januar 2005, jf. ekstraktens side 142, har hun forklaret, at LV havde en suite på 72 m². Der var plads nok i suiten til begge. De delte ikke seng. Det gør de stadig ikke, og det har de ikke gjort i mange år.

Forevist kopi af sin kalender for 17. januar 2005, jf. ekstraktens side 143, har hun forklaret, at hun normalt købte sine egne smykker. LV plejede ikke at købe smykker til hende. Hun kiggede meget på guldsmykker. Det er rigtigt, at hun fik en ankelkæde af LV. Det var usædvanligt, men der lå ikke følelser i det.

Forevist kopi af sin kalender for den 31. januar 2005, jf. mappe 8, rød fane, har hun forklaret, at hun ikke har købt sko til LV. Hun har en frygtelig mani med at skrive, hvad hun tænker og har tænkt. Hun har i kalenderen skrevet, hvad der skete den pågældende dag.

Forevist kopi af sin kalender for den 16. februar 2005, jf. samme mappe, samme fane, hvor hun har skrevet, at hun ville blive ensom, har hun forklaret, at det ikke har noget at gøre med, at hun ville komme til at savne LV. Hun ville bare komme til at savne selskab og dermed føle sig ensom.

Forevist kopi af sin kalender for den 20. februar 2005, jf. samme mappe, samme fane, har hun forklaret, at de ikke boede på G2-hotel. Hun mener, at de som udgangspunkt boede hos V.1, når de var i ... . Hun kan ikke forestille sig andet. Hun kan dog huske to tilfælde, hvor de boede på hotel. En gang hvor V.1´s hus var under renovering og en gang, hvor der var risiko for tsunami. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Der var plads til hende og LV i V.1´s hus, når V.1´s kone, AI, og børnene var der også. FS er V.1´s datter fra et tidligere ægteskab.

Forevist kopi af sin kalender for den 22. februar 2005, jf. samme mappe, samme fane, har hun forklaret, at hun nok ikke vidste, hvor AI var. Det er nok derfor, at hun har skrevet "AI ?". Hun har været i huset samtidig med, at V.1 og hans kone var der.

Forevist kopi af sin kalender for den 27. februar 2005, jf. samme mappe, samme fane, har hun forklaret, at det godt kan have været dengang, at de boede på G1-hotel, fordi LV syntes, at det var en oplevelse at bo der.

Hun fik forevist kopi af kalender for den 1. april 2005, jf. side 40 af 80, og har forklaret, at hun og LV ikke gav hinanden julegaver. Måske har hun skrevet tingene ned, så hun havde idéer til, hvad hendes søster eller CA kunne give LV i julegave.

Hun har aldrig skrevet sin selvangivelse selv. Hun havde derfor ikke en chance for at forklare sin selvangivelse. Derfor var LV med til mødet omkring denne. Hun har ikke ført kontrol med LV´s betalinger til hende i henhold til gældsbrevet.

Hun ved, at hun har været i Luxembourg en gang. Forevist kopi af T´s pas, jf. mappe 3 A, bilag H-7-3-0, side 25, har hun forklaret, at hun var med LV i Luxembourg. LV var nervøs for, at hans pension ved hans død overgik til de asiatiske myndigheder. Hun var med til at oprette kontoen i Luxembourg. Hun kan ikke forklare, hvorfor der i blanketten står, at hun havde bostedsadresse i "Asien". Hun kan huske, at hun og LV sad sammen med bankfolkene. Hun ville have bemærket, hvis der var snak om, at hun boede i "Asien", men mødet foregik ikke på dansk, så det er ikke sikkert, at hun havde forstået det.

Forevist samme bilag, side 14, har hun forklaret, at det ikke var hendes penge, men LV´s pension. Hun kan ikke konkret huske det med, at der er skrevet "JA" til at kontohaverne hver for sig kan disponere kontoen. Hun har ikke alene haft møde med banken.

Forevist E-mail Communications Form, jf. mappe 3 A, bilag H-7-3-0, side 15, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad det er. Forevist en dansk oversættelse af blanketten forklarede hun, at hun ikke kan huske, at hun har skrevet under på denne blanket. Hun forstår stadig ikke, hvad blanketten er for noget.

Hun kan stadig ikke forklare, hvorfor der i hendes kalender den 25. maj 2007 står "bankmand, Lux, kl. 13.00, frokost". Hun synes ikke, det er skrevet med hendes håndskrift. Den eneste anden person, der kan have haft adgang til at skrive i hendes kalender, er LV. Hun har ikke været til et møde om kontoen i Luxembourg, siden den blev oprettet. Hun har heller ikke haft besøg af en bankmand fra Luxembourg.

Forevist "Forslag til økonomiske tiltag ...", jf. ekstraktens side 221, har hun forklaret, at hun aldrig har set dette papir før end her i retten. I våbenskabet på gården ligger der smykker, jagtgevær, skøderne på husene, lejekontrakter m.v. Der ligger en hel bunke papirer.

Hun kender ikke noget til, at LV måtte have planer om, at de igen skulle giftes. Det har hun ikke tænkt sig. Det er ikke noget, som de har talt om. Hun taler ikke med LV om andet end praktiske ting omkring CA og børnebørnene. LV´s liv som udenlandsdansker har han aldrig diskuteret med hende.

Hun og LV aftalte, at CA kun skulle have en arv på 1 mio. kr. De har ofte diskuteret CA. Det er en stor sorg for dem, at deres eneste datter ikke vil have noget med dem at gøre. Hun var bitter på CA, fordi hun blev behandlet dårligt af hende. De havde derfor ikke lyst til, at CA skulle arve dem. Hun har et forfængeligt håb om en opblødning i deres relation. CA er måske på vej til at komme over det. Så længe bitterheden består over for CA, vil hun ikke ændre på det skrevne omkring arveforholdene til CA. Både hun og LV har været meget bitre på CA. Hun har ikke et godt forhold til CA´s mand, som korporligt har smidt hende ud. Hvis CA viser, at hun vil hende, så vil hun få ændret testamentet. LV skal dog være enig, da det er ham, der har tjent pengene. Han er en hæderlig mand.

Kodicilet blev til, efter hun havde læst en avisartikel i Jyllands Posten om skilsmisse og "dine og mine børn". Der var også noget med, at børn ikke gad deres forældre mere. Hun tænkte, at hun måske kunne bruge noget af det, der stod i artiklen.

Hun er god til at passe på sine penge. Hun mener, at man ikke skal bruge mere, end man har. Hun er nøjsom. Hun bruger sit dankort og visakort. Hun tjekker nogle gange, hvad der står på hende konto, men hun går ikke op i det.

LV havde alle mulige grunde til ikke at være venlig over for hende, da det var hende, der snød ham. Det er korrekt, at hun ikke har fået overført 570.000 kr. hvert år, som det var aftalt Hun mener, at LV er bundhæderlig. Hun tænker, at hun nok skal få sine penge af LV. Hun mener ikke, at hun har brugt alle pengene. Hun mener, at der stadig var penge tilbage, da der var ransagning på gården.

Hun har accepteret LV´s indsættelser på hendes konto uden at gøre indsigelser. LV lavede hendes selvangivelser. På gården lavede han regnskab for gården, sommerhuset og huset i Spanien. Det var praktisk, at han samtidig også lavede hendes selvangivelse.

De havde en ordning om, at hun måtte købe ind og betale fra fælleskontoen, hvis hun havde børnebørnene. Nogle gange købte hun dog ting, som hun tænkte, at det skulle LV betale for, hvorfor hun betalte med penge fra fælleskontoen.

Foreholdt at der blev købt en PH-kogle, der blev betalt fra fælleskontoen, har hun forklaret, at lampen hænger hjemme i hendes stue.

Forevist kopi af sin kalender for den 12. marts 2009, jf. mappe 9, side 12 af 59, har hun forklaret, at hun har skrevet "vores PH-kogle blev stjålet", fordi hun på det tidspunkt var i "Asien", hvor LV boede. Der er ingen tvivl om, at lampen alene tilhørte hende.

Hun har ikke været blandet ind i skattefordelene. Hun vidste, at LV rejste ud af Danmark. Hun vidste, at LV nogle gange havde talt med R2. Hun og LV havde i mange år talt om, at de skulle rejse til udlandet og være udlandsdanskere. Det var ikke grundet de skattemæssige forhold, men for at opleve noget og få en pensionisttilværelse. Hun går ud fra, at det er noget, der følger med, at man får skattemæssige fordele ved at bosætte sig i udlandet.

Forevist kopi af sin kalender for 2007, jf. mappe 9, side 1 af 57, har tiltalte T forklaret, at hun hvert år inviterer til julefrokost den 25. december. Det har hun altid gjort. Ofte kom LV ikke, fordi han ikke var i Danmark.

Forevist kopi af sin kalender for 2008, jf. samme mappe, side 56 af 57, har hun forklaret, at dette er hendes sædvanlige kalenderoptegnelser om, hvad der måske skal ske, og hvad hun bl.a. har købt. Optegnelserne på kalenderens venstre side fortæller om nogle af de ting, som hun har købt. "V.14'" er hendes nabo, V.14. Måske har hun købt nogle ting til V.14, som så har skyldt hende nogle penge.

Hun forklarede, at det på kalenderbladets højre side fremgår et regnestykke over, hvad hun skal betale, og hvad LV skal betale. Hun kan ikke redegøre nærmere for disse regnestykker.

Forevist kopi af sin kalender for 2009, jf. samme mappe, side 59 af 59, har hun forklaret, at det langt hen ad vejen er hendes ideer til, hvad CA og andre kunne købe til LV i gave.

Hun har forklaret, at der nederst på siden står noget om LV og T. Det har hun skrevet for at kunne have ideer til, hvad hun eller LV kunne mangle og dermed få i gave. Det er ikke forslag til fællesgaver. De får ikke gaver sammen. Hun skrev det ned i tilfælde af, at CA eller andre ville spørge om gaveideer til hende og til LV.

Forevist kopi af sin kalender, jf. samme bilag, side 55 af 59, har hun forklaret, at det ser ud til at være en liste over ting, som hun har købt i "Asien".

Forevist kopi af sin kalender, jf. samme bilag, side 56 af 59, har hun forklaret, at hun ikke kan forklare, hvad det er for en udregning. V.14 og hendes mand inviterede sig med på en tur til Afrika sammen med hende og LV.

Forevist kopi af sin kalender for den 18. november 2010, jf. samme mappe, side 47 af 57, har hun forklaret, at hun altid skrev i sin kalender, når der var jagt. Så vidste hun, at hun ikke skulle gå ud i marken eller skoven. Det var ikke altid, at LV var med til jagt, når det stod i kalenderen. De andre tal viser blodtryksmålinger. De er skrevet lidt på hele siden. Hun tror derfor ikke, at de har noget med selve datoen at gøre. Hun har ikke foretaget blodtryksmålinger sammen med LV. Hun har ikke noget blodtryksapparat. Målingerne er derfor ikke foretaget hjemme hos hende.

Forevist kopi af samme kalender, jf. samme bilag, side 55 af 57, har hun fastholdt, at hun og LV ikke får fælles gaver.

Forevist kopi af samme kalender, jf. samme bilag, side 57 af 57, har hun forklaret, at hun ikke har giver en dvd-afspiller som mandelgave. Det har højst været legetøj eller chokolade, hvis børnene har været der. Hun har forklaret, at det, at hun har skrevet "Mandelgave. DVD-afspiller til biblioteket" ikke har noget med hinanden at gøre.

Når hun får en ny kalender, skriver hun pr. automatik de forskellige mærkedage fra den gamle kalender over i den nye kalender - bl.a. dato for hendes hunds død, en død venindes fødselsdato og datoerne for hendes forlovelse og hvornår hun blev gift. 99,9 % af det, der står i hendes kalender, er hendes liv - om hendes liv på gården, om CA, om hendes malerier, om fødselsdage og andre mærkedage. Den sidste lille procentdel vedrører LV.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 16. januar 2012 kl. 10.38 mellem V.16 og T, jf. mappe 2, bilag C-5-37-15-3, side 1 og side 5-6, har hun forklaret, at LV har en suite på G5-hotel. V.16 spurgte hende, om LV overholder det med de 180 dage og Spanien, hvilket hun bekræfter. V.16 er kunstner ligesom hende selv. De er ikke tætte. V.16 interesserer sig bredt for alting, og har selvfølgelig interesseret sig for LV´s måde at leve på. Hun tror, at V.16 har interesseret sig for det, da hun er gammel politiker. Hun mener, at V.16 spurgte hende om LV, da LV ikke var hjemme. De havde endvidere lavet udstilling sammen. V.16 spurgte hende, hvordan LV havde det, fordi V.16 godt vidste, at LV på det tidspunkt var syg af kræft. V.16´s mand, RA var på samme tidspunkt meget alvorlig syg. Både V.16 og hendes mand havde på det tidspunkt været pensioneret gennem mange år.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 2. januar 2012 mellem T og journalist LB, jf. samme mappe, bilag C-5-37-15-1, har hun forklaret, at hun pr. automatik svarede journalister, at de skulle tale med LV om det. Hun ønskede ikke, at ... kom. Hun havde en ide om, at det var vigtigt, at hun ikke boede som fraskilt og alene på gården. Det var vigtigt for hende, at det af taktiske grunde ikke kom frem, at LV var udlandsdansker, da LV ejede halvdelen af gården. Hvis alt dette kom frem i medierne, ville deres gennemslagskraft mindskes. Hun stod til at få 18 ... omkring gården, der i så fald ville falde meget i værdi.

Journalisten fra Jyllands-Posten kom i deres hjem for at lave en artikel. De præsenterede sig ikke som et par for journalisten. Det kan godt ske, at hun til journalisten har sagt, at de har boet på gården i 32 år. Hun tror ikke, at hun stod særlig stærkt, hvis hun præsenterede sig og sit liv, som det var.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 30. december 2011 mellem HN og T, jf. C-5-37-15, side 11 af 12, har hun forklaret, at hun sagde, at hun nu skal være alene i lang, lang tid, fordi hun følte sig langt nede. Hun vidste i virkeligheden ikke, hvad der var sket. Dagene fra den 21. december 2011, hvor ransagningen fandt sted, og frem til LV´s afrejse, var nogle frygtelige kaotiske dage. Hun var i dyb krise. Hun gjorde en del ud af at tale med LV om det hele. Inden LV igen skulle rejse udenlands, kontaktede de en advokat i ....7. LV plejede at komme hjem i maj måned, men i 2012 ville han komme hjem allerede i april på grund af sin kræftsygdom.

Hun og hendes søster, HN, har ikke haft et særligt godt forhold til hinanden. Deres "klangbund" er vidt forskellige, og der har været meget "fnidder-fnadder", jalousi og misundelse. I denne situation ville de imidlertid stå sammen.

På et tidspunkt fortalte hun sin søster, HN, om sit forhold til V.11. Hun fortalte det også til CA, sin lillebror og V.11´s børn. Hun levede sit liv sådan, at de fleste mennesker ikke vidste, at hun havde et forhold til V.11. Hun forsøgte at skjule det og spille et spil, da hun ikke ville stemples som utro. Det ville også påvirke hendes megen prestige, som hun havde haft i kraft af at være gift med en bankdirektør. Hun ville nødig miste sin prestige. V.11 kom ofte og besøgte hende på gården.

Forevist telefonaflytning af samtale den 22. december 2011 mellem T, LV og CA, jf. bilag C-5-25-1, har hun forklaret, at det er rigtigt, at de troede og havde en fornemmelse af, at telefonen blev aflyttet. Hun havde ingen ide om, hvornår de blev aflyttet. Hun sagde det til folk i telefonen, da hun ikke ønskede, at der blev sagt noget om private forhold, som politiet skulle høre.

Hun har forklaret, at hun mødte LV, da hun var 15 år gammel i 1967-1968. Hun har uddannelse i litteratur og kunst og laver kunstudstillinger. Hun rejste hjemmefra, da hun var 17 år. LV var dengang bankfuldmægtig. Hun overlod med glæde alt det økonomiske til LV. Hun har ingen forstand på alt det praktiske omkring økonomi. Hun har tit betragtet sig selv som en form som appendix. Hun har været præsentabel. Hun stod for husholdningen. Da CA kom til, stod hun for CA´s opdragelse, ve og vel. LV tjente pengene, og hun stod for det derhjemme. Hun føler sig meget uselvstændig og uhjælpsom på det økonomiske område. Hun kan betale en regning over netbank. Hun har skrevet en vejledning til sig selv om, hvordan hun skal betale en regning over netbank, og den vejledning følger hun slavisk.

I 1972 flyttede hun og LV ind på gården. TS og MN, som de købte gården af, var meget indre missionske. Det var meget søde mennesker. Efterfølgende fandt hun ud af, at TS og MN dengang troede, at hun og LV en bestemt dag skulle giftes. Hun pleasede TS ved at sige, at de skulle giftes. Hun syntes, at LV´s arbejde var gudsjammerligt kedeligt. Hun arbejdede i to år på et advokatkontor i ...4. Hun skulle repræsentere LV og var altid med og var sød og venlig. Hun interesserede sig ikke for hans arbejde. LV var meget væk. På et tidspunkt havde LV utrolig meget ferie til gode. Han havde været meget i udlandet. Hun følte sig som kone nr. 2, idet LV´s kone nr. 1 var hans arbejde.

Hun var lydhør overfor, at de kunne rejse sammen i forbindelse med hans arbejde. Der er lysår mellem hendes og LV´s væsen, og hvad de består af. Hun syntes selv, at hun gav en masse ting. Hun forventede at få lidt interesse fra LV´s side, men det fik hun ikke. Da de fik CA, kompenserede hun for det i CA´s første barneår. Hendes og LV´s sexliv skrantede i mange år. På et tidspunkt tog de sammen til lægen, som henviste dem til en parterapeut, psykolog V.11.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 8. januar 2012 mellem T og TA, jf. C-5-37-15, side 3, nederst, om hendes og LV´s sexliv, har hun forklaret, at de ikke havde haft et seksuelt forhold i mange, mange år. V.11 opfylder hendes behov for bl.a. kropsligt nærvær, erotiske behov og behov for at blive lyttet til.

LV er ikke en type, som man taler om følelser med. Det var vigtigt for hende, at hun og LV udadtil kunne bibeholde et far/mor-forhold over for CA. Hendes børnebørn skulle have et trygt sted hos dem. LV var garant for tryghed omkring hende og for CA.

Mellem V.11 og hende blev der et seksuelt forhold. De talte meget sammen, og det blev et ægteskab. V.11 betragter hende som sin hustru. De har kendt hinanden siden 1983. Det hele ramlede sammen, da LV opdagede, at hun var utro. Hun havde haft et ønske om, at det godt kunne lade sig gøre for hende. V.11´s breve har også indeholdt seksuelle ting. Hun betragter sig som V.11´s seksualpartner.

Foreholdt brev fra V.11 til T, jf. materialesamlingens side 204, nederste afsnit, har hun forklaret, at hun har fået massevis af breve fra V.11. Hun mener, at dette brev er fra 2002. De har et elskovsforhold, men der er også følelsesmæssige ting. De har mødt hinanden børn. Hun kunne få det hos V.11, som hun ikke kunne få hos LV.

V.11 boede i ....8 og ellers et sted i ....9. På et tidspunkt gik hans kone fra ham, så han boede alene i huset i ....9. Hun kørte så hjem til V.11 i ....9. V.11 kørte op til hende i ...5. Hun har også mødt ham på gården. De har mødtes lidt rundt omkring. De har ringet rigtig meget sammen, og de har skrevet sammen.

CA blev gjort bekendt med hendes forhold til V.11, da hun fik en knude i sit ene bryst og derfor frygtede, at hun skulle dø. CA har mødt V.11 og V.11´s søn. CA har anbefalet hende at flytte sammen med V.11. Hun mener, at CA gjorde det, fordi CA kunne se, at T og LV´s forhold alene var baseret på tryghedsnarkomani og prestige. Hun mener ikke, at CA kunne undgå at bemærke T og V.11´s seksuelle forhold, da V.11 gerne ville vise omverdenen, hvor meget han elskede T.

Hun mener, at LV opdagede hendes forhold til V.11 i forbindelse med V.11´s 65 års fødselsdag omkring 2001. LV ville skilles. De havde indtil da slet ikke levet sammen som et ægtepar normalt gør. Hun ville nødig skilles. Hun kunne godt se dengang, at der nok ikke længere var så meget, der kunne få det til at hænge sammen. I begyndelsen var det slet ikke noget, hun ville.

De blev ikke straks skilt. LV var på det tidspunkt bankdirektør i F1-bank i ...5. De havde en stor fælles interesse i ikke at gøre noget, der kunne skade banken. De er begge to civiliserede mennesker, der godt kan sætte sig ned og snakke om tingene, men de kunne også skændes. Hun er sikker på, at LV har tænkt, at det her godt måtte gå ordentligt for sig. Hun gav LV lov til at opretholde facaden. Hun vidste godt, at hun skyldte LV meget, idet det var på grund af ham, at hun kunne opretholde sin høje levestandard.

Hun har, så langt hen ad vejen som hun overhovedet kunne, undgået at tale om sit utroskab. Ikke ret mange mennesker kendte til hendes utroskab. Efterfølgende har hun ikke ønsket at tale om det. Da utroskabet blev opdaget gik bølgerne højt. Men hun og LV havde en klar aftale om, at de skulle bo sammen og opretholde deres liv udadtil, indtil de kunne blive skilt, når LV gik på pension.

Det var ikke hendes opfattelse, at de på noget tidspunkt har genoptaget samlivet. De har ikke det, som hun forstår ved et samliv overhovedet. Et forhold mellem mand og kvinde strækker sig ud over kammeratskab og indeholder også et seksualliv, hvilket de ikke har haft. De havde et begrænset fællesskab i rollerne som far og mor for CA og det praktiske om ejendommene.

Foreholdt ansøgning om bevilling til skilsmisse, jf. ekstraktens side 20, har hun forklaret, at hun fastholder, at de ikke havde genoptaget deres samliv efter separationen.

Det kæmpestore stridsspørgsmål i forbindelse med bodelingen var gården. Hun kunne ikke overskue bodelingen. Hun vidste, at LV havde nogen værdier. Hun havde intet begreb om, hvad hun havde ret til. Hun vidste, at hun kunne gå til en advokat. Hun rettede derfor henvendelse til advokat V.19. Hun ville gerne have det, som kunne tilkomme hende. Hun ville heller ikke snydes. Hun ville samtidig ikke ribbe LV. Det var jo hendes skyld, at de skulle skilles, da hun havde været ham utro. Hun havde hørt om andre skilsmisser, hvor kvinden var kommet ud af skilsmissen uden at have fået det, som hun havde krav på.

Det var først og fremmest på grund af økonomien, at hun rettede henvendelse til en advokat. Hun kunne ikke overskue, hvis hun skulle ud at arbejde for at kunne klare sig. Det var bittert fra begge sider. LV var bitter på grund af utroskabet, der kom som et chok for ham. LV stillede hårdt mod hårdt, hvorfor det også blev bittert fra hendes side.

Da LV blev pensioneret, ville han rejse til udlandet, så snart han kunne komme til det. Hun flyttede selv ned på gården i april 2003. Hun var rigtig glad for at komme ned på gården, hvor hun følte, at hun kunne ånde og leve. Måske kunne hun godt have været flyttet med til "Asien". Forholdet mellem hende og LV var dog sådan, at det ikke ville have været rart. Hun tog ikke med til "Asien", fordi hendes forhold til V.11 var blevet opdaget, og hun og LV skulle skilles af samme grund. Det var ikke på tale, om det var en mulighed for hende at flytte med til "Asien". Hun havde ikke lyst til det, og hun tror heller ikke, at LV ville have hende med.

Hun mener ikke, at hun og LV har noget samliv overhovedet. Han bor i "Asien", og hun bor i Danmark. Hendes forhold til LV blev definitivt ødelagt, da LV opdagede utroskabet. Hun har prøvet på at bevare "far og mor- rollen" over for CA og "bedstemor og bedstefar-rollen" over for børnebørnene.

Det, at LV blev syg og oftere kom til Danmark for at få behandlinger, gjorde ikke, at de sås oftere. Det ramte hende på en eller anden vis, at LV blev syg. Det er ikke hende, der holder LV i Danmark. Han kommer til Danmark, fordi det er vigtigt for ham at holde husene i en vis stand. Hvis hun alene skulle stå for at holde husene i stand, ville de forfalde. Det er ikke hende, der driver LV til Danmark.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 27. december 2011 mellem RJ og T, jf. mappe 2, bilag C5-37-8, har hun forklaret, at hun var meget forlegen, da hun ikke ville forklare RJ om sit liv. Hun synes, at hun svarer RJ rimelig ærligt.

Hun tror ikke, at LV betragter sig selv som dansker. Så meget af LV´s liv er foregået i udlandet, hvorfor hendes skøn er, at LV ikke kan betragtes som værende dansker i sjælen. De ting, der kunne være mellem hende og LV, er definitivt slut. V.11 kommer stadig hos hende. Der var ikke noget for LV at blive i Danmark for.

Hun betalte selv sine rejser med LV 100 %. Efter hver rejse kommer LV og fortæller hende, hvor mange penge hun skylder ham.

Forevist regnskab, jf. mappe 11, fane 14, side 5 af 13, har hun forklaret, at LV lavede sådanne regnskaber for rejserne. Hun har ikke set de regnskaber, som LV lavede efter rejserne. Hun overførte bare pengene.

Inden skilsmissen betalte hun aldrig selv for rejserne med LV, når de rejste i forbindelse med banken. Efter skilsmissen betalte hun selv sin del af rejseudgifterne.

Det har kostet en stor indsats både fra hendes og LV´s side for at få det hele til at køre. Alle der er skilt, bør få det til at køre af hensyn til børnene. Hun mener, at de har fået det til at køre på en værdig måde.

Det var ikke muligt for hende at tage V.11 med på rejser, da han boede sammen med en anden kvinde. Hun tror heller ikke, at han havde råd til det. Hun og LV kunne arbejde sammen om det praktiske på rejserne.

I takt med at tiden er gået og i takt med, at hun er kommet på afstand af håbene til LV, blev det ikke ved at være lige kold luft mellem dem. Når følelserne er væk, og hun og LV accepterer, at tingene er som de er, kan det bedre fungere. LV´s kræftsygdom, har også givet hende ting at tænke over.

LV har venner i "Asien", som han rejser med. LV har ikke mange venner i Danmark. Han har en meget begrænset omgangskreds, hvilket er ham i en nøddeskal. LV vil være selv. Hun er hans nærmeste. LV har ikke nogen ven, og har aldrig haft det. Han er sig selv og har ikke brug for følelser.

Foreholdt brev fra V.11 til LV, jf. materialesamlingens side 206, har hun forklaret, at brevet blev sendt med posten til LV. Hun ved dog ikke, hvilken adresse det blev sendt til. Da hendes forhold til V.11 blev opdaget, talte hun og V.11 om, at det ikke var meningen. Hun blev meget presset af LV. Psykisk havde hun det ikke godt hjemme, hvor LV var. Hun havde bedt V.11 om at lave et notat i brevet til LV, så LV ville få en ide om, at hun ville slutte forholdet til V.11. Hun malede i den periode meget for at abstrahere fra sin situation. Hun malede sig ud af sin psykiske nedtur. Hun og LV gav hinanden beskeder om praktiske ting. Alt hvad der foregik imellem dem, var pinligt. De kunne godt være i samme rum i huset, men der var kold luft mellem dem.

Hun mener, at hun først rettede henvendelse til sin svoger, NJ, der var revisor. Hun drøftede sin situation med NJ, der rådede hende til at søge advokatbistand. Hun rettede derefter henvendelse til advokat V.19, bl.a. fordi advokaten var kvinde.

Hun kørte sammen med to politimænd og en rødhåret mand fra SKAT op til sommerhuset, der skulle ransages. Da de ankom til sommerhuset, så hun, at skraldespanden var væltet, og at der var skrald i den. Hun måtte ikke rejse skraldespanden op for politiet. Hun låste mændene ind i sommerhuset. Ransagningen tog ikke særlig lang tid. Ind i mellem talte hun med nogle af mændene. Hun havde ikke styr på, hvor mændene var i sommerhuset. Hun ved, at der ikke er taget billede af den øverste hylde i skabet på badeværelset, hvor LV havde sit tandkrus. Der er heller ikke fotograferet ind i køkkenskabet. LV´s bøger, der lå i sommerhuset, blev ikke fotograferet.

Forevist fotomappe, jf. bilag C-2-2-0, har hun forklaret, at billede 2 øverst til venstre ikke er fotograferet således, at man kan se skabets øverste hylde, hvor LV´s tandkrus stod. En knagerække med håndklæder er heller ikke fotograferet. Forevist samme fotomappe med foto af seng, har hun forklaret, at det, man ikke kan se på billedet, er et "klædehjørne". Bag skabene i køkkenet er der alverdens husgeråd. Det er heller ikke fotograferet. Madvarer i skabene er heller ikke fotograferet. Om fotos, jf. samme bilag, side 3, de to fotos til højre, har hun forklaret, at en bogreol fyldt med papirer ikke er fotograferet med. "Sekretæren" er fotograferet, men skufferne er ikke fotograferet med indhold.

Foreholdt ransagningsrapport af sommerhuset, jf. mappe 2, bilag C-2-2-0, side 2, om at ransagningen tog 10 minutter, har hun forklaret, at det godt kan passe, da hun ikke syntes, at det tog ret lang tid. Hun mener, at der helt afgjort var flere personlige effekter i sommerhuset, da ransagningen blev foretaget, bl.a. tøj, bøger, skrald.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 27. december 2011 mellem RJ og T, jf. mappe 2, bilag C-5-37-8, har hun forklaret, at RJ sikkert havde gjort sig nogle tanker om, hvordan det var at være udlandsdansker. Det havde været mere fair, hvis RJ havde spurgt LV.

Det, der gjorde, at hun ikke ville rejse ud i verden med LV, var, at der ikke var noget kærlighed mellem dem. Der var ikke noget at holde sammen på.

Foreholdt sin forklaring til politiet, jf. mappe 1, bilag B-3-1-0, har hun forklaret, at hun ikke blev gjort bekendt med sigtelsen, inden hun blev afhørt. Hun mener ikke, at hun har forklaret til politiet, at hun ikke kunne rejse til udlandet på grund af datteren og børnebørnene. Det er rigtigt, at hun ikke havde noget med LV at gøre mere. Der er flere ting i den rapport, som hun ikke fortalte. Samtidig har hun fortalt politiet flere ting, som ikke er medtaget i rapporten. Hun fortalte ikke betjenten om sin utroskab. Betjenten satte hende bare ved køkkenbordet og oplyste ikke, at det var en afhøring. Hun fik heller ikke oplyst, at hun havde krav på en forsvarer.

V.1 har som vidne forklaret, at han er advokat i "Asien". Han praktiserer især i den del af "Asien", der ligger på "Øen". Han er dog en gang imellem i ...23 for at procedere. Han har været advokat i 40 år. Han har siden 1984 boet i ...24.

Han mødte første gang LV omkring 2003. Han modtog da et opkald fra LV, der havde en forespørgsel om, hvorvidt han kunne stille sikkerhed, så LV kunne være under programmet "Asien" - My Second Home. LV ringede til hans kontor. Han stillede sikkerhed for LV. Det var ikke i forbindelse med opkaldet, at der blev arrangeret et nyt møde. De mødtes senere på hans kontor, hvor LV kom for at introducere sig selv. Derefter blev de venner. De talte om, at LV ledte efter et sted at bo i "Asien". Han prøvede at overtale LV til at købe et hus i "Asien", men LV ville ikke købe noget. LV boede på hotel. Da han havde mødt LV flere gange, sagde han til ham, at han kunne bo hos ham, mens han ledte efter et sted at bo. LV kom til at bo hos ham fra ca. midt i 2003. I den sammenhæng boede han et par måneder eller mere hos ham. LV fortsatte med at bo hos ham. Han tilbød LV at bo hos ham efterfølgende. De aftalte, at de delte udgifterne, mens LV boede hos ham. Hans hus har to soveværelser. Fordi han er alene, har LV lov til at råde over det ene soveværelse. Huset er ca. 110 m² stort. Han og LV er ikke i huset på samme tid, da han arbejder. Da LV var i huset i perioden i 2003, var de tit i huset på samme tid, og de spiste tit sammen.

Han bor alene i sit hus. Hans familie bor i Danmark. Hans kone arbejder på ... . De bor ikke sammen i dagligdagen. Han er i Danmark hvert år. LV har aldrig været i den situation, at han ikke kunne bruge sit værelse, fordi han havde sin familie fra Danmark på besøg.

De samlede udgifter til huset om måneden udgør 3.000 ... . Når de begge er i huset, betaler LV 50 ... om dagen for at bo der. Når han bor der alene, koster det 100 ... om dagen.

Han har ikke en præcis ide om, hvor lang tid LV bor hos ham. LV bor hos ham i perioder. Han har som regel været der 1 måned til 6 uger pr. gang. Nogle gange er han vendt tilbage i en uges tid, hvis han var på rejse i området.

G2-hotel ligger lige ved siden af hans hus. Han tror ikke, at LV har boet på hotellet i perioden fra 2003-2011. Han kan ikke huske, at LV har boet på hotellet. Der er ingen grund til at bo på hotellet, når LV kan bo hos ham.

T kom og besøgte LV i det andet og tredje år, hvor LV boede i hans hus. Han så T i huset.

Det er rigtigt, at der er et hegn omkring husets grund. Det er på grund af sikkerheden. Generelt er sikkerheden i ...24 ret god. Men for en sikkerheds skyld har han opsat hegn. Det er også for at holde vilde hunde væk fra grunden.

Han og LV er blevet gode venner. De spiser ofte sammen, når de begge er i huset. LV har gennem ham fået nogle venner. LV har også sine egne venner. LV har let ved at etablere venskaber. Han har også venner blandt de lokale. Han har kun rejst med LV i "Asien" til sit sommerhus.

Da han i 2003 blev kontaktet af LV, kendte han ikke i forvejen hverken AI eller LV. Hans danske kone AI, der er fra ....7 (Danmark), havde dog fortalt ham, at der muligvis var en dansk pensioneret bankdirektør, der ville kontakte ham. Derfor kom det ikke som en stor overraskelse, da LV ringede til ham.

Da LV første gang kom til ...24, var T ikke med. Hun kom først to eller tre år senere. Det er korrekt, at han inviterede LV til at bo hos ham, mens LV selv ledte efter et sted at bo. Senere inviterede han LV til at kunne bo hos ham, når han havde lyst.

En gang imellem havde han venner fra ...23, der boede hos ham huset. Også hans søster og anden familie kommer på besøg om sommeren. Når LV ikke er i huset, bruger han kun det ene soveværelse. Normalt kom hans gæster for en enkelt nat. De overnattede så i LV´s værelse.

Han mindes ikke, om der har været nogle år, hvor LV ikke har været i huset. Der var dog en periode fra 2005-2007, hvor han var meget syg, hvor han derfor var meget i Danmark. Han kan ikke huske, om LV var der i 2008, 2009 eller 2010.

V.2 har som vidne forklaret, at han kender LV fra ... Kro i 1964-1965. De er kommet sammen igennem årene, men de sad ikke lårene af hinanden. LV var dengang i F4-banken i ... . Han kan ikke huske, hvor LV boede dengang. Han mener, at LV flyttede til ...4. T´s søster er gift med hans lillebror. Han så hende første gang, da hun var ca. 13 år.

LV og T boede vist ovenpå en grillbar, hvor han besøgte dem. Derefter flyttede de ud på gården på ...1. Han besøgte dem også der. Han var med til LV´s fødselsdag i 2-3 år. Ellers har de mødt hinanden hos hans lillebror. LV og T flyttede på et tidspunkt til ...5. Der besøgte han dem også nogle gange. Efter at LV og T flyttede fra ...5, har han nok besøgt dem. Formentligt i forbindelse med LV´s fødselsdag. Han besøgte dem ude på gården.

LV havde altid sagt, at han gerne ville rejse meget, når han blev pensioneret. Han har indtryk af, at LV måske bor på hotel i "Asien" noget af tiden, men det har de ikke som sådan talt om.

Det er ikke så længe siden, at han blev klar over, at LV og T blev skilt. Han blev noget overrasket over at få det at vide. De opførte sig altid pænt og mundhuggedes ikke.

Foreholdt sin forklaring til politiet, jf. mappe 1, bilag B-4-35-0, har han forklaret, at det godt kan passe, at han er blevet ringet op af politiet om sin forklaring.

Foreholdt rapportens side 3, 3. afsnit, har han bekræftet at have forklaret således. Han mener, at det må være en fornemmelse, han har haft.

LV har fortalt ham, at han boede i sommerhuset, når han boede i Danmark. Det var også LV, der fortalte ham, at han var blevet skilt. Han har ikke hørt LV fortælle om sine private forhold eller sin økonomi. Han synes ikke, at han har fået en mail om, at LV og T var blevet skilt.

Foreholdt samme rapport, side 4, 4. afsnit, har han forklaret, at han nu godt kan huske, at han havde fået en mail fra LV om, at LV var blevet skilt. Han husker ikke, om det var efter denne mail, at LV fortalte, at han boede i sommerhuset. Det var i hvert fald ikke før. Foreholdt samme rapport, side 4, 5. afsnit, om at han undrede sig over mailen, har han forklaret, at det godt kan ske, at han undrede sig. LV plejede ikke rigtig at fortælle noget om sit privatliv.

V.3 har som vidne forklaret, at han ejer en TV-forretning i ...4. På et tidspunkt solgt han et fjernsyn til T og LV. De kom sammen ind i butikken, da de havde problemer med deres parabol. De kom til at kigge på et fjernsyn, der måske havde deres interesse. Et nyt fjernsyn kunne hjælpe til at gøre nogle ting lettere. Der blev lavet en aftale.

LV kom til at stå på regningen, fordi LV allerede stod i kundekartoteket. Det var også LV, som han kendte bedst.

De fleste gange de leverer nye produkter, er han selv med. Der var problemer med at få parabolen til at køre, som den skulle, hvorfor der flere gange var en person fra forretningen på adressen for at ordne installationen. Han var selv med en enkelt gang.

LV kom i forretningens kundekartotek, da han blev direktør i banken. Han kan ikke sige, hvem der ønskede at købe et fjernsyn, da T og LV kom ind i forretningen.

Foreholdt sin forklaring til politiet, jf. bilag B-4-20-0, har han forklaret, at politiassistent NS ikke præsenterede sig som værende betjent inden afhøringen. Han troede, at hun var kontoransat måske fra retten. Han blev ikke oplyst, at han kunne gennemlæse sin forklaring.

Han mener, at han forklarede den dame, der ringede, at han selv var ude på adressen for at installere fjernsynet.

Foreholdt samme bilag, side 2, har han forklaret, at det godt kan være, at parret har købt to fjernsyn i forretningen.

Forevist bilag fra ekstraktens side 90 og 91 har han forklaret, at bilaget på side 90 fra 2008 fortæller om det fjernsyn, som han var med ude på adressen for at installere. Det andet køb i juli 2011 deltog han ikke i. Ved køb af begge fjernsyn var der særlige krav til fjernsynsbordene. De ønskede ikke de originale borde til fjernsynene.

V.4 har som vidne forklaret, at hun kender T og LV fra det område, hvor de og hendes forældre bor. Hun kom til at gøre rent hos T i 2002 - 2003. Det var hendes grandkusine CT, der havde spurgt hende, om hun var interesseret i rengøringsjobbet. Det var T, som hun talte med om arbejdet. Hun gjorde rent hos T, når der var tid og behov for det. Det var ca. hver 14. dag.

Hun mødte indimellem også LV på ejendommen. Dengang vidste hun kun, at LV var udenlandsdansker og boede i "Asien". Hendes indtryk var, at LV boede på ejendommen, når han var i Danmark, og at ejendommen var deres fælles hjem.

Hun lagde ikke mærke til, at der var redt op andre steder i huset. Hun vidste, at der var et værelse ovenpå til DA, når hun var hjemme. Ellers var der kun soveværelset. Hun var ikke ret tit på værelset ovenpå. Den ene gang hun var der, var sengen redt. Hun gjorde hovedsageligt rent i stueetagen, da T normalt ikke brugte 1. salen. Der var varme på alle steder i huset.

Foreholdt afhøringsrapport af 27. september 2012 med sin forklaring til politiet, jf. mappe 1, bilag B-4-37-0, har hun forklaret, at hun har gennemlæst rapporten og underskrevet den.

Foreholdt rapportens side 3 om, at der ikke var redt op andre steder i huset, har hun forklaret, at hun ikke har tænkt over, hvorvidt der var redt op andre steder i huset. Om vinteren var der en lille smule varme på for at holde værelset ovenpå frostfrit. Det var der, da hun var der for at se på huset. Hun holdt op med at gøre rent ca. midt i 2003, da hun fik et andet arbejde. Derefter passede hun huset to gange i perioden mellem 2003 og 2006, når T var ude at rejse i længere tid. Så boede hun i huset, så det kunne se beboet ud.

Hun kendte ikke T og LV som sådan, da hun begyndte at gøre rent. Hun havde været på ejendommen i sine barneår for at sælge noget. Ellers kom hun første gang i huset, da hun besøgte T og blev vist rundt i huset, da hun skulle begynde at gøre rent. På 1. salen husker hun kun DA´s værelse. Hun kan ikke udelukke, at der har været flere værelser. En enkelt gang har hun støvsuget ovenpå på DA´s værelse.

Når hun skulle gøre rent, var det fortrinsvist om eftermiddagen, når hun fik fri fra skole. Hun var ikke ret tit i soveværelset, men når hun var, var sengen redt. Hun ved ikke, om LV´s navn stod på postkassen til ejendommen. Hun kan ikke sige, om ejendommen var renoveret, da hun gjorde rent på ejendommen. Hun husker dog, at T havde et atelier. Hun gjorde ikke rent efter håndværkere.

V.5 har som vidne forklaret, at hun har noget jord, der grænser op til ...1. Hun har kendt T og LV i mange år. Hun kan ikke huske, hvornår T og LV flyttede ud på ejendommen. Hun kan ikke huske, om T og LV har flyttet frem og tilbage fra ejendommen.

Hun var med til at lave morgenkaffe til T og LV´s sølvbryllup, hvor naboerne havde lavet æresport. Hun blev kontaktet af T og spurgt, om hun kunne hjælpe. Hun kan ikke huske, hvornår hun blev spurgt, men det var måske en uges tid før sølvbrylluppet. Det var ikke dagen før. Der var ikke nogen inviteret til morgenkaffe, og der var heller ikke annonceret. Sådan er det på landet. Der var vel 20-30 gæster. Når man kender folk på landet, ved man som regel, hvornår folk har sølvbryllup. På dagen var hun hjemme inden middag, da hun skulle i byen.

Eller sølvbrylluppet har hun set T og LV på ejendommen, men de har ikke rigtig haft noget med hinanden at gøre. Hun regnede med, at T og LV boede sammen.

V.6 har som vidne forklaret, at han er postbud i ...4. Han har nogle gange kørt post på adressen ...1. De har ikke nogen fast rute. Han vil skønne, at han på årsbasis - spredt over året - har kørt post på ...1 15 til 20 uger om året. T har adresse på ...1. Der har en gang imellem været en c/o-adresse samme sted. Han har for det meste mødt T. En gang i mellem hilste han på LV, hvis han så ham.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. januar 2012 med sin forklaring til politiet, jf. mappe 1, bilag B-4-2-0, side 2, 2. afsnit, har han bekræftet at have forklaret således til politiet. For det meste var det T, der var på adressen. Det er rigtigt, at han forklarede til politiet, at det var hans helt klare overbevisning, at de begge boede der - mere eller mindre.

Det er vel ca. halvanden måned siden, at han var på ...1 sidst. Han har set breve med LV´s navn på. Han ved, at T´s navn står på postkassen, men han kan ikke huske, om LV´s navn også står der. Når han har ruten, er han på adressen hver dag, når de holder avis.

Foreholdt samme afhøringsrapport, jf. side 1, om at han har kørt på ruten i ca. 4 år, har han forklaret, at han ikke kan sige sikkert, hvor lang tid han har haft ruten. Han har været post i 30 år. For ca. 4 år siden blev det sådan, at han havde en rute på landet i 14 dage og derefter en rute i byen i 1 uge. Han kan også i 2003 have været på ...1 som postbud.

V.7 har som vidne forklaret, at hun har været postbud i 32 år. Hun har haft ruten med ...1 fra 1982-1983 og frem til 2006, da hun gik på førtidspension. T og LV boede på adressen de første mange år. I de sidste år hun kom på adressen, var det T, der boede på adressen. LV så hun nogle gange. Der var en postkasse på adressen. Den blev sat op, da der kom påbud med postkasse. Inden da leverede hun post til et rum. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Hun ved godt, at T og LV på et tidspunkt boede i ...5 og stadig havde stedet på ...1. På et tidspunkt flyttede de tilbage. Hun tænkte, at LV også flyttede tilbage.

Forevist afleveringsattest, jf. ekstraktens side 242, har hun bekræftet, at hun har skrevet den. Hun husker ikke de nærmere retningslinjer for afleveringsattester. Hun er sikker på, at det der står på attesten om, hvem brevet er afleveret til, er den, hun har afleveret det til. Hun husker ikke den konkrete aflevering.

Underskriften på attesten er hendes. Resten af håndskriften på attesten ligner også hendes, men hun kan ikke sige, om det 100 % er hendes håndskrift på attesten. I dag husker hun ikke reglerne omkring afleveringsattester. Hun kan genkende hendes underskrift på attesten, men kan ikke sige om "LV" er noget hun har skrevet eller ej.

Hun er sikker på, at når der står på attesten, at brevet er afleveret til LV, så har hun også afleveret brevet til ham og ikke til T. Hun kan ikke huske, om den, der skulle modtage pakken, skulle kvittere for modtagelsen.

V.8 har som vidne forklaret, at han er selvstændig automekaniker og har været det siden 1981. T og LV kom til ham som kunde i 2008. Fakturamæssigt var det LV, der var kunde. Noget af det første der blev lavet, var tandremsskifte. De har også skiftet fra sommerdæk til vinterdæk og smurt bilen. Det var som regel LV, der kom med bilen, men han kan ikke huske, om det var hver gang. T har nok afleveret en bil hos ham. Hvis en reparation tog længere tid, hvis de eksempelvis skulle vente på nogle reservedele, skete det, at de kørte LV hjem til adressen på ...1. Sommetider lånte han en bil i stedet. Han har ikke kørt LV til en adresse i ...6.

Han kan ikke huske, hvor mange gange LV har lånt en bil. Han husker heller ikke, hvor mange gange han blev kørt hjem. Han ved, at ved skift mellem vinterdæk og sommerdæk blev LV ikke kørt hjem. Det har kun været ved længere reparationer. Han har selv kørt LV hjem, men han kan ikke huske, hvor mange gange. Bilen, der blev repareret, var en Audi.

V.9 har som vidne forklaret, at T og LV var hendes naboer, hvor hun boede før. Hun lærte dem at kende omkring 2004. Hun har haft mest med T at gøre. Hun er kommet på ...1 i perioder, men ca. en gang om måneden.

Foreholdt beskeder og invitationer, jf. ekstraktens side 226-229, har hun forklaret, at i kronologisk rækkefølge kan side 227 dateres til ca. 2005, side 228 til 2007 og side 229 til 2007. Hun er usikker på, hvornår side 226 er fra. Den kan være fra hvilken som helst af LV´s fødselsdage mellem 2007 og 2010. Hun kan ikke huske, om det er hende selv eller hendes mand, der har lavet fødselsdagskortet.

Om kortet med en julegave i form af en oplevelse i ekstrakten side 227 har hun forklaret, at de omtalte LV og T som "Bedste T" og "Bedste LV". Det var et fælles brev til T og LV. LV var næsten aldrig på ejendommen. Kontakten til LV var gennem T. Hvis de så LV, var det på ejendommen. De kendte ikke LV, før de flyttede til ...4. Selvom det mest var T, der passede LG, blev brevet skrevet til dem begge. Når man skriver kære begge, kan man ikke skrive du længere nede i brevet. De har måske haft et eller andet i tanker om, hvor den nævnte oplevelsestur skulle gå hen, men det husker hun ikke nærmere. Da LG gerne ville have flere med, ville de vente til LV kom hjem.

Om ekstraktens side 229 - invitation til 30 års fødselsdag - har hun forklaret, at de lavede invitationen i anledning af hendes mands fødselsdag. Både T og LV blev inviteret. Hun ved ikke, om de har oplevet T og LV som et par. De boede jo næsten ikke sammen. Kontakten til LV har været gennem T.

Om ekstraktens side 228 - invitation til barnedåb - har hun forklaret, at der blev inviteret ca. 30 gæster til barnedåb, heriblandt LV og T. LV og T var en del af deres hverdag, dog var det mest T, de havde kontakt til. LV var der også nogle gange. Det var T, der havde kontakt med hendes børn. Det var naturligt også at invitere LV, når man inviterede T, da kommunikationen til LV gik gennem T.

Om ekstraktens side 226 - fødselsdagskort - har hun forklaret, at det er hende, der har skrevet kortet. Hun og familien flyttede derfra i sommeren 2007. Mens de har boet det nye sted, har de ligget i byggerod, så de har herefter ikke haft så meget kontakt.

Hun og familien har mødt LV i sommerhuset. Hvis de havde hørt, at LV var i sommerhuset, og de kørte til vandet, besøgte de nogle gange LV. De har besøgt sommerhuset, hvor LV har været der alene. En gang var T der også. Under et sådant besøg inviterede LV dem til Spanien for at holde ferie i deres hus dernede. De tog til Spanien i 14 dage i august/september 2005, hvor LV også var i huset. LV var der, da de kom derned, og blev dernede, da de tog hjem.

V.10 har som vidne forklaret, at han arbejder hos i en TV forretning i ...4. Han har været med til at levere et fjernsyn på adressen ...1. Han leverede et B&O-fjernsyn, 26 tommer, der skulle fungere sammen med en parabol. Han kan ikke huske, om der var nogen, der hjalp ham med opsætningen. LV og T var begge på adressen ved leveringen.

V.11 har som vidne forklaret om telefonaflytning af samtale den 13. januar 2012 mellem V.11 og T, jf. mappe 2, bilag C-5-37-14, at det var ham, der talte med T i den afspillede telefonsamtale. Han har haft et forhold til T, der blev opdaget ca. omkring 2003. Hans ægtefælle ringede til LV. Hans eget ægteskab gik ikke særlig godt i den forbindelse. Han blev skilt og senere gift igen for ca. 8 år siden. Han har ikke giftet sig med T, da det ikke var en god ide. De havde en masse gode ting sammen, men han var ikke god eller stabil nok. Ingen af dem var interesseret i at gøre deres forhold til mere, end det det var.

Han boede i ....9, da hans forhold til T blev opdaget. Han flyttede til ... for ca. 8 år siden - omkring 2005. Den intime del af hans og T´s forhold ophørte, da forholdet blev opdaget. Han og T så hinanden meget sjældent. De talte nogle gange i telefon sammen. Han besøgte T et par gange. De har ikke haft særlig meget kontakt i de sidste 10 år.

Når han startede telefonsamtalen med at spørge T, om hun ikke skulle have haft ringet til ham en gang i september, var det, fordi T ofte ringede til ham, når LV rejste til udlandet, eller når hun kom tilbage fra en udenlandsrejse. De talte sammen ca. 2-3 gange om året.

Før deres forhold blev opdaget, vil han ikke kalde deres forhold for et ægteskabeligt forhold. De havde en affære sammen i mange år. De kunne godt lide hinanden.

Forevist maskinskrevet besked fra 1999 til T, jf. materialesamlingens side 189, har han forklaret, at han kan genkende den. Han tror, at det er ham, der har lavet den. Han ved ikke, hvorfor han lavede brevet. Han og T havde et dejligt og intenst forhold. De var enige om, at det, de gjorde, var godt. Han kan ikke huske præcis, hvor meget de mødtes på det tidspunkt.

Forevist håndskrevet brev til T, jf. materialesamlingens side 207, har han forklaret, at han tror, at han har lavet dette brev. De havde et tæt, intenst og langvarigt forhold.

Der var perioder, før hans og T´s forhold blev opdaget, der var meget anspændte. LV var meget mistænkelig. Han ved ikke, om det var LV, der opdagede forholdet.

Forevist maskinskrevet brev med overskriften "LV", jf. materialesamlingens side 206, har han forklaret, at han ikke husker dette brev. Det er helt sikkert ham, der er skrevet med håndskrift nederst på brevet.

Hans forhold til T sluttede omkring 2002-2003. Dengang blev LV pensioneret. Han tror, at både han og T trak følehornene til sig. Han blev skilt, men det havde ikke noget at gøre med hans forhold til T. Han og T var kærester og havde et godt seksuelt forhold, men de boede ikke sammen og havde ikke økonomi sammen. Derfor betragter han ikke deres forhold som værende ægteskabeligt.

Han og T kunne hos hinanden få det, som de ikke kunne få fra deres ægtefæller. Efter LV opdagede forholdet, har han besøgt T et par gange. Han har kun en enkelt gang haft noget seksuelt med T, siden deres affære blev opdaget. Det er korrekt, at han ikke fortalte det til politiet i forbindelse med afhøringen. Han mente ikke, at det kom politiet ved.

Efter denne sag begyndte, har han talt med T. I perioden på 10-11 år - fra LV opdagede hans og T´s forhold og til telefonsamtalen i januar 2012 - har han kun talt med T ca. 4-5 gange - måske mere. Han kan ikke svare mere præcist på, hvor mange gange han og T har talt sammen i telefonen, men der gik måneder mellem deres telefonsamtaler. Han ved ikke, om han talte i telefon med T, når LV var hjemme. Det tror han ikke, at han gjorde.

Han husker, at han blev afhørt af politiet. Under afhøringen var der muligvis snak om hans forklaring, som han skulle afgive i retten. Han havde ikke lyst til at afgive forklaring i retten, da han ikke mente, det ville være særligt behageligt. Han kan ikke huske, om han til politiet fortalte, hvor mange gange han besøgte T.

Han kunne ikke forstå, hvorfor T´s telefon skulle være aflyttet. Sigtelsen kom meget bag på ham. Han brød sig ikke om at blive afhørt af politiet. Han havde ikke lyst til at blive involveret i sagen. Efter telefonsamtalen med T den 12. januar 2012 mødtes han og T over en frokost.

Han er i tvivl om, hvorvidt hans og T´s forhold blev opdaget ad to omgange. Tidligt i deres forhold var de begge meget forsigtige og så ikke hinanden så tit. Han kan ikke huske, hvordan forholdet blev opdaget. Han kan huske, at han en gang havde været på gården, hvor LV kom uanmeldt på gården, men det var mange år før 2003.

Han kan ikke huske, hvad han forklarede politiet om sit møde med T efter telefonsamtalen.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. april 2012, jf. bilag B-4-32-0, side 3, har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret til politiet, at han afslog at besøge T efter telefonsamtalen. Han er sikker på, at han mødtes med T på et eller andet tidspunkt efter telefonsamtalen over en frokost. Han kan ikke huske, om frokosten var før eller efter, han blev afhørt af politiet. Han tror imidlertid ikke, at han løj for politiet. Han kan ikke svare på, om han har mødtes med T flere gange efter telefonsamtalen. Han husker ikke forløbet.

V.12 har som vidne forklaret, at tiltalte LV er hans lillebror. Han har forklaret, at han er pensionist. Han er uddannet tømrer og arbejdede førhen som sådan.

Da vidnet blev skilt i 1987, blev han enig med sin daværende ægtefælle om, at de ikke skulle blande sig i hinandens familier. Den aftale overholdt hans ekskone dog ikke, da hun fortsatte med at besøge T og LV. Han konfronterede T med det. T svarede ham, at hun selv ville bestemme, hvem hun inviterede. De næste ca. 18 år havde han derfor næsten ikke kontakt med T og LV.

Han gik på efterløn i slutningen 2004 eller i starten af 2005. De begyndte nu så småt af snakke lidt sammen. Først var det en enkelt gang om året, senere talte de sammen ca. 2 gange om året.

Det kan godt passe, at han var med LV i Spanien i september 2004. Det kan også godt passe, at han var med LV i "Asien" i april 2005. Han skulle komme til "Asien" og besøge LV, der havde arrangeret en rundtur i "Asien". Han besøgte LV på det hotel, hvor han boede. Han besøgte kun LV den ene gang i "Asien". Han ved, at LV også havde et sted at bo på den asiatiske del af "Øen".

Det er svært at få fat i LV. I forbindelse med LV´s kræftsygdom har han ringet til T for at høre, hvordan det går med LV.

Han havde ikke kontakt med LV og T, da de blev skilt. Han kunne se, at det ikke var godt mellem LV og T, da LV jo aldrig var på gården. Det var altid T, der tog telefonen. Når LV ikke var hjemme, var det T, der fortalte ham det, han gerne ville vide. Han og LV har sommerhuse, der støder op til hinanden. Han har jævnligt set LV ved sommerhuset.

Han har på det seneste haft kontakt til LV og T ca. 2 gange om året. Tidligere var der kun kontakt ca. 1 gang om året. Omkring 2004 var der slet ikke kontakt.

Han fik kontakt til LV gennem T. Det kan også have været i forbindelse med en af de første gange, at T havde inviteret ham ud på gården. Han har nogle gange været inviteret ud på gården omkring juletid. Det har formentlig været i den forbindelse, han og LV arrangerede turen til "Asien". Han ville gerne til "Asien", og LV var interesseret i selskab.

Han har ikke jævnligt inviteret T og LV til fødselsdag. Det er måske sket et par gange. Han inviterede dem begge, da de før 1987 så både LV og T.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. februar 2012, jf. mappe 1, B-417-0, side 2, 2. store afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at han forklarede, at LV ikke havde købt fast ejendom. Han har ikke forklaret, at LV i hele perioden boede på hotel, for det ved han ikke er rigtigt. Han forklarede, at han besøgte LV på hotel i "Asien". Han og LV blandede sig ikke i hinandens personlige og private forhold. Da han blev afhørt af politiet, vidste han ikke, at LV og T var blevet skilt.

Han har et hus, der ligger nabo til LV og T´s sommerhus. Han tager ud til sit hus ind i mellem - ca. 1 gang om måneden i sommerhalvåret. Han har ikke besøgt LV i sommerhuset. De hilser på hinanden på afstand, men besøger ikke hinanden. Han og LV har ikke fælles interesser. Det er svært for ham at sige, hvor mange gange om året han har hilst på LV. Han ved bare, at det var i sommerhalvåret.

V.13 har som vidne forklaret, at han har udført arbejde på adressen ...1. Arbejdet blev bestilt af en person, der præsenterede sig som LV. Han tror, at den mandlige person, der tog imod ham på adressen, var LV. Han har ikke set den mandlige person hverken før eller siden. Han skulle installere trådløst netværk på adressen. Manden var til stede under hele installationen den 3. august 2011. Installationen tog 45 min.

V.14 har som vidne forklaret, at T og LV var hendes naboer i ...1. Efter de igen kom tilbage til ..1, fik hun mere med dem at gøre. T og LV flyttede tilbage til ...1 for ca. 10 år siden, da LV gik på pension. Da T og LV havde sølvbryllup, blev der lavet æresport, og der var morgenkaffe. Nogen hentede T og LV´s datter i ....7, der også var med. Nogle naboer havde snakket om, at T og LV havde sølvbryllup, og så blev det arrangeret, at der skulle laves æresport. De havde en hyggelig formiddag.

De har altid mødt T og LV på ...1. På et tidspunkt begyndte LV at rejse til "Asien". Han rejste hvert år omkring den 5. januar og kom hjem til Danmark igen omkring den 16. maj. Hun har tit hilst på LV på ...1, når han klippede hæk eller malede hus.

T og LV har flere gange sagt, at hun og hendes ægtefælle skulle komme og besøge dem i "Asien". I slutningen af 2006 aftalte de, at nu skulle det være. Det var LV, der arrangerede det hele. LV ringede og sagde, at der var styr på det. Hun og hendes mand besøgte T og LV i 3 uger i "Asien" fra den 26. januar 2007. Det var en fantastisk tur. De boede på rigtig flotte hoteller. Det var LV, der arrangerede turene dernede, da det var ham, der var kendt i "Asien". LV boede på forskellige hoteller dernede. Han fortalte dem, at han ikke ville have et hus i "Asien", da han derved ville blive mere bundet. Han var ikke interesseret i at have et hus dernede, der skulle passes, når han ikke var i "Asien". Han lejede et værelse på hotellet. Det var en uforglemmelig og fantastisk rejse, de var på sammen til "Asien".

Hun kan ikke huske, om T og LV har været i Californien. Efter de havde været ude at rejse sammen med T og LV, mødtes de ofte, bl.a. til morgenmad. Hun kan ikke huske, om hun har været til morgenmad hos T og LV den 30. oktober 2003.

Hun har ofte kørt T eller LV til og fra lufthavnen. Hvis T kom alene hjem, spurgte hun ofte T, om hun ville med hjem til hende og have noget mad. Det kunne også ske, når LV og T kom tilbage til Danmark. Så hyggede de sig, og hørte om deres rejser. Hun har ikke kørt T eller LV til andre steder end til gården i ...1.

Når LV kom hjem til Danmark midt i maj, var han hjemme i et stykke tid, indtil han igen skulle rejse. Det var noget med, at LV skulle overholde en regel om ophold i Danmark i forhold til SKAT. Det var noget med, at han ikke måtte være for længe i Danmark. Det havde de vistnok snakket om på et tidspunkt. Det var ikke noget, som hun gik så meget op i. Hun har ikke diskuteret det med T. Hun ved ikke, om T var klar over denne regel.

Foreholdt at der mellem T´s notater står nogle beløb og "V.14" har hun forklaret, at hun på deres rejse til "Asien", havde problemer med sit dankort. Hun kunne ikke trække på det. T og LV lagde derfor penge ud for hende og hendes mand. LV lavede et regnskab over det, som de havde lånt. Hun kan ikke svare på, om det hovedsageligt var LV, de lånte penge af. Da de kom hjem fra rejsen, betalte de pengene tilbage.

Hun oplevede, at T og LV var meget glade for hinanden. Det var helt fantastisk. De klemte hinanden og havde det godt med hinanden. T savnede LV, når han var ude at rejse. Hun glædede sig altid, til han kom hjem.

Hun fik første gang at vide, at T og LV var skilt, da politiet kom og afhørte hende. Hun blev chokeret. Hun har ikke talt med T og LV i halvandet år. Hun er blevet utroligt skuffet over LV og T, da de i forbindelse med et ...projekt i ...1, skrev dårligt om deres søn i avisen. De har derfor ikke været på talefod i ca. halvandet år.

De har hilst på hinanden. ...sagen har gjort, at hun og hendes mand blev meget skuffede. I avisen stod, at deres søn var i økonomiske vanskeligheder. Det bør en bankdirektør ikke skrive i avisen. Det stødte dem.

Deres ejendom og T og LV´s gård ligger ca. et par kilometer fra hinanden. Deres jord grænser op til hinanden. De vinkede til hinanden, når de så hinanden.

De flyttede tilbage til gården omkring den tid, hvor LV gik på pension. Hun kan ikke svare på, hvor mange gange hun og hendes mand besøgte T og LV på gården i 2003 og 2004. Det var først i slutningen af 2006 og i 2007, at hun begyndte rigtig at have med T og LV at gøre. De inviterede T og LV til større fester og fødselsdage. I perioden fra 2003-2006 kan hun ikke sig, hvor mange arrangementer der kan have været tale om.

Nogle naboer har styr på, hvornår der er nogen, der har sølvbryllup. Det bliver der snakket sammen om. Alle naboerne var med til at lave æresport. Hun tør ikke svare på, om der var nogen, der havde talt med T om sølvbrylluppet. Kun T og LV´s datter - ud over naboer - var med til sølvbrylluppet. Hun kan ikke huske, om der var andre familiemedlemmer til stede.

Rejsen til "Asien" blev arrangeret meget hurtigt. De mødtes et par gange hos hinanden og talte sammen i telefon. Det var LV, der havde styr på det hele. Efter rejsen til "Asien" - primo 2007 - begyndte hun at køre T og LV til lufthavnen. Hun kan ikke huske, hvor mange gange det drejer sig om. Hun har været med til at hente i lufthavnen. Nogle gange var det både T og LV, og nogle gange var det kun T.

T og LV var gode til at sige "kom indenfor". De mødtes tilfældigt med T og LV, hvis de f.eks. gik en tur, cyklede eller kørte en tur. Når det skete, stoppede de op og sludrede lidt.

V.15 har som vidne forklaret, at han lærte T og LV at kende omkring 1970, hvor de købte en naboejendom til hans ejendom. Han har drevet en landbrugsejendom med kvæg. Efter T og LV flyttede til ...5, så han dem ikke så meget. Da LV gik på pension, flyttede han og T tilbage til ...1. Som nabo er det ikke svært at opdage. Deres jord støder op til hinanden. På et tidspunkt efter 2000 forpagtede han jord af LV. Når han var på jorden, så han ind imellem T og LV.

Han havde haft en fornemmelse af, at når LV tog ophold i "Asien", var det af skattemæssige årsager. Det var meget begrænset, hvad LV sagde om det. På deres fælles rejse sammen til "Asien", blev det klart for ham, at det var af skattemæssige årsager, LV tog ophold i "Asien".

LV og T har holdt sølvbryllup. Han var med til morgensang sammen med T og LV´s datter. Der deltog andre naboer og et af T og LV´s vennepar fra ...5. Venneparret havde boet nabo til T og LV i ...5. Han mener ikke, at der var andre familiemedlemmer med.

Han har været med til at køre T og LV til eller fra lufthavnen. Det har været fra 2007 og fremefter.

Han ved, hvor T og LV´s sommerhus ligger. Han har også været der. Det er en lille gård, der daterer sig langt tilbage. Han ved ikke, hvor meget sommerhuset bliver brugt. Han mener ikke, at sommerhuset bliver brugt meget. Han har hørt, at LV tager ud til sommerhuset for at male sommerhusets vinduer. Når han og LV har mødt hinanden, talte de om, hvad der skete i hverdagen. LV fortalte på et tidspunkt, at han skulle ud til sommerhuset for at male. Han har ikke indtryk af, at LV bor i sommerhuset. Han har indtryk af, at LV bor på ...1.

Han blev klar over, at T og LV var blevet skilt, da han blev afhørt af politiet i februar 2012. Det passede utrolig dårligt med hans opfattelse af T og LV. De var deres gode venner. De havde altid oplevet dem som værende meget glade for hinanden. Deres relation med T og LV er ikke, som den har været. Der var nogle ...planer, som de ikke har samme syn på.

Der var 4-5 år fra 2006 og fremefter, hvor de skiftedes til at holde nytårsaften hos hinanden. De har ikke holdt juleaften sammen.

Det er korrekt, at de var med til T og LV´s bryllup i 1978. Efter T og LV havde boet i ...5, mener han, at de i 2003 flyttede tilbage på gården. Fra 2003 til 2006 var de ikke så meget sammen. De mødtes kun ved særlige begivenheder 1 - 2 gange om året. Da de i 2006 solgte deres gård til sønnen, fik de lidt mere tid til det sociale. Han har været i sommerhuset en gang før 2007. Han kan ikke huske, hvornår det var.

Hans søn overtog gården i 2006. Han forpagtede på det tidspunkt jord af T og LV. Sønnen overtog den forpagtningsaftale.

V.16 har som vidne forklaret, at hun kender T og LV gennem sin mand, der var med i en bestyrelse, hvor LV også var med. Hun har mest haft med T at gøre, mens LV var med i bestyrelsen. Hun og T havde en fælles interesse for kunst. Hun begyndte at være aktiv i kunst i midten af 90'erne. Hun lavede blandt andet keramik og malerier. Hun har også udstillet lidt.

Hendes kontakt med T har gennem årene været meget sjælden og sporadisk. De har set på kunstudstillinger sammen. Det var som regel kun hende og T, der tog på udstillinger sammen. En enkelt gang har hendes mand muligvis været med. Hun kan ikke huske, om LV også har været med.

Hun har talt med T om kunst og har lukreret på T´s faglighed i relation til kunst. Hun har kun sporadisk talt med T om deres familier. De har ikke talt om deres børn. De blev bekendt med, at LV blev syg. Hun har ikke talt med T om T´s forhold til CA. Hun kan ikke huske, om hun har talt med T om sine egne børn. Hvis hun har, er det flere år tilbage.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 16. januar 2012 mellem V.16 og T, jf. bilag C-5-37-15-3, hvor der blandt andet bliver talt om T´s besøg hos CA, har hun forklaret, at hun mener, at indholdet i telefonsamtalen er small talk. Hun mener ikke, at hun og T kender hinandens familieforhold. Det med de 180 dage var hun meget optaget af. Det var ikke på grund af LV´s forhold. Det skyldtes, at hun i forbindelse med sin tidligere stilling som amtsrådsmedlem havde en kollega, der gerne ville være udenlandsdansker i Spanien. Hun fik i den anledning at vide, at kollegaen skulle være ude af Danmark i 180 dage årligt. Hendes refleksioner i telefonsamtalen over det, kommer derfra.

Hun og hendes mand har mødtes en gang med T og LV. Det var T, der ringede og sagde, at hun ville invitere hendes mand, RA, og LV med til middag.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 20. september 2012, jf. bilag B-4-330, side 2, 3. afsnit, hvor hun blandt andet har forklaret, at de fire mødtes et par gange om året, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har forklaret sådan til politiet. Hun mener at kunne huske, at hendes mand nogle få gange har været med, og at LV blev inviteret med en enkelt gang.

V.17 har som vidne forklaret, at han er gift med tiltalte LV´s lillesøster. Han har forklaret, at han, LV og T er opvokset i det samme geografiske område. Han blev gift med HG - LV´s lillesøster - i 1969/1970.

Der har ikke været megen kontakt mellem ham, LV og T. Det var meget spartansk. Han boede i ...10, og LV og T boede i ...5. Både han og LV var karrieremennesker, der arbejdede meget. Han arbejdede som revisor. De seneste 15 år var han selvstændig revisor. Han og LV havde lidt fælles kunder.

Fra begyndelsen af årtusindskiftet og frem til ca. 2010 var der så at sige ingen kontakt.

I slutningen af 2002 blev han telefonisk kontaktet af T. Han husker den kontakt meget tydeligt. T var frustreret og grædefærdig. T fortalte ham, at LV ville skilles. Hun havde fået nogle tal af LV omkring bodeling, som hun ikke forstod. Han fortalte T lidt generelt om, hvad der skulle med i en bodeling. Han spurgte hende, om hun havde en advokat. T svarede, at hun havde en advokat fra ...5. Han rådede hende til at få en advokat med indsigt i familieretslige - og skattemæssige forhold. T har ingen forstand på tal. T var frustreret, fordi hun mente, at de angivne tal var små. Hun var også frustreret over, at LV ville skilles. T fortalte ham, at LV ville skilles, fordi der havde været en kæreste ind over. T var bange for at blive snydt. Han rådgav hende, men hun forstod det ikke. Da T ikke rigtigt forstod det med tal, var det vigtigt for ham, at hun fik en god advokat på sagen.

T fortalte, at der havde været utroskab. T accepterede, at der ville komme en skilsmisse. T virkede på ham til at være på vej ind i et nyt forhold. Han spurgte ikke nærmere ind til dette, men holdt sig til de faktiske forhold. Han forholdt sig kun fagligt til skilsmissen og delingen. Samtalen med T tog ca. en halv time. Senere ringede han til T et par gange for at sikre, at hun fik en god advokat med speciale i skilsmisse og bodeling. Han anbefalede flere advokater i ....7-området.

Han så ikke LV eller hørte fra ham. HG har sendte nogle mails til LV i "Asien". Der blev ikke svaret direkte på disse mails. Med ca. et års mellemrum eller sjældnere, modtog de en mail fra LV, hvor han begejstret fortalte om livet i "Asien". Han fortalte ivrigt om de specielle skikke derude, som han oplevede sammen med de lokale. Det lød på dem, som om LV trivedes godt. Kontakten til LV var meget sporadisk - ca. 1 gang om året. Der kunne godt gå et halvt år, fra hans kone havde sendt en mail til LV, til der kom nyt fra LV.

V.18 har som vidne forklaret, at han startede som politimester i ...5 i ... . På det tidspunkt var LV direktør i F1-bank. Politiet havde sine bankforretninger i F1-bank. I de første par år havde han ikke kontakt med LV.

Han kan ikke huske, hvornår han begyndte at få kontakt med LV. På et tidspunkt blev han inviteret til middag - sammen med andre - hos LV og hans kone. Han mener kun, at han har været hos LV den ene gang. Til stede var vist også advokat V.19 og dommer UB. Han kan have stødt på LV i andre sammenhænge også.

En dag ringede LV til ham på hans kontor på politigården. LV sagde, at han gerne ville tale med ham. Han fik indtryk af, at det var noget hastende, da han sagde, at han ville komme med det samme. Det er mange år siden, så han kan ikke huske, hvornår det var. LV kom op på hans kontor. LV fortalte ham nu, at han var kommet uanmeldt hjem og havde fundet sin kone sammen med sin elsker. Han sagde til LV, at det ikke umiddelbart var en politiforretning. LV fortalte, at elskeren var en behandler af en art. T havde gået hos denne behandler. Han kan ikke huske, om LV talte om bankens omdømme i ...5. LV ville have et godt råd og en person at læsse af på. Han husker ikke, om LV spurgte, om det var lovligt, det behandleren havde gjort. Han fortalte LV, at han var af den klare opfattelse, at politiet ikke kunne gøre noget ved det. Han stoppede som politimester i ...5 i ... .

Tidligere advokat V.19 har som vidne forklaret, at hun deponerede sin advokatbestalling den 1. september 2012. Hun har kendt LV og T, siden de kom til ...5. De kom ikke sammen privat, men de mødtes i deres fælles omgangskreds. En enkelt gang har de dog været til en middag hos T og LV. Hun og LV havde forretningsforbindelser sammen. Hun var også på et tidspunkt ude at se nogle billeder, som T havde malet.

Hun fik en henvendelse fra T den 5. november 2002, der drejede sig om, at LV ophørte med at være bankdirektør. LV ville ophæve samlivet og tage ophold i udlandet. Hun blev involveret i separationen og i bodelingen. Der var uoverensstemmelser mellem T og LV, men hun gik ikke op i, hvad der var årsagen til det. Baggrunden for ønsket om at ophæve samlivet er ikke så relevant for hende. Der var familiemæssige uoverensstemmelser. Hun mener, at det var hende, der sendte ansøgningen om separation til Statsamtet, men hun mener ikke, at hun var med til mødet om separation i Statsamtet.

Det var en typisk skilsmissesag. T var bekymret for økonomien, da det altid havde været LV, der havde stået for det. T var også bekymret for separationen og for, at samlivet skulle ophæves. Hun mener, at T havde grund til at være bekymret for økonomien, da T nu skulle til at finde ud af, hvor hun skulle bo, og hvad hun skulle leve af. Alle aktiver stod i LV´s navn. Der var temmelig mange aktiver, herunder flere faste ejendomme. De arbejdede på at få boet delt.

Både T og LV var til samtale på hendes kontor. Hun sagde til dem, at hun ikke kunne være advokat for dem begge, da der var interessekonflikter. Hun varetog derfor T´s interesser, så hun kunne få sin del af boet. Hun tror ikke, at LV havde kontaktet en advokat. LV var en meget dygtig bankdirektør. Hun tror ikke, at T havde nogen større indsigt i de økonomiske forhold. Der var ikke tale om et jævnbyrdigt forhold. LV var en dygtig bankdirektør, og T var hjemmegående, der havde fået af manden, hvad hun skulle bruge. Problemet for T var, at hun skulle have noget at leve af.

Der var virkelig brug for advokathjælp, da der var mange ting, der skulle ordnes. Der var ikke uoverensstemmelser om økonomien. Fællesboet blev delt i mindelighed. Advokat GJ kom ind i sagen, da hun ikke kunne repræsentere begge parter. Det var hende, der efter aftale med T og LV, kontaktede advokat GJ. LV ville stadig repræsentere sig selv.

Hun og advokat GJ kom med et udspil til en bodelingsoverenskomst, der blev forhandlet. Hun kan ud af sine notaer på sagen se, at hun den 5. november 2002 havde et møde med T. Den 14. november 2002 havde hun et møde med både T og LV. Den 25. november 2002 havde hun det første møde med advokat GJ på hans kontor, hvor T og en veninde også deltog. På det møde drøftede de oplægget til en bodeling. I marts 2003 var der et møde på hendes kontor, hvor advokat GJ, T og LV deltog. I april 2003 var der et møde på hendes kontor, hvor T og LV deltog. De havde et afsluttende møde hos advokat GJ i maj 2003, hvor hun og T deltog. Det var advokat GJ, der herefter indhentede underskrifterne på dokumenterne.

Advokat GJ repræsenterede også T. Det var således hende og GJ, der vejledte T. LV repræsenterede sig selv. Forhandlingerne skete i mindelighed. Hun mener, at det var advokat GJ, der havde kontakten til LV. Hun tog sig af kontakten til T.

Hun og advokat GJ kom med et oplæg til bodelingsoverenskomsten. Hun kan ikke huske, hvad hun fik i salær for sit arbejde, men hun mener, at hun og advokat GJ fik det samme beløb. Det var måske 30-35.000 kr.

Hun mener ikke, at det var en proforma skilsmisse. Hun har set mange skilsmissesager. Hun går normalt ikke ind og spørger parterne nærmere ud om, hvorfor de ønsker samlivsophævelsen. Det lå klart, at der var ønske om en samlivsophævelse fra LV´s side, og at LV ville bosætte sig i udlandet. Huset i ...5 blev solgt. Hun har ikke siden haft kontakt med T eller LV, medmindre de har mødtes tilfældigt.

Forevist bindende forhåndsbesked, jf. ekstraktens side 11 A, har hun forklaret, at hun ikke mener at have set den.

Hun mener, at bodelingen endte med, at ejendommene blev delt med halvdelen til hver. T fik et gældsbrev af ikke ubetydelig størrelse. Det er meget individuelt, hvordan man laver gældsbreve i forbindelse med en bodeling. Hun kan ikke huske vilkårene i dette gældsbrev. Hun er sikker på, at hun og advokat GJ har talt med T om udformningen af gældsbrevet. Hun kan ikke huske, om hun har vejledt T for det tilfælde, at betalingsfristerne ikke blev overholdt.

Forevist bodelingsoverenskomst, jf. bilag C-5-6-0, har hun forklaret, at hun og advokat GJ vejledte T. LV kunne sagtens overskue tingene selv. Hun kan ikke huske noget om den bestemmelse, hvorefter LV ikke måtte bo på ejendommen indtil 1. januar 2007. Hun kan ikke redegøre nærmere for det, da det herved tages ud af en sammenhæng.

Det lå klart, at samlivet mellem T og LV skulle ophæves, fordi LV ikke ville bo med T mere. Der var derfor ikke noget at vejlede om i den forbindelse. Hun var som sagt ikke med til separationsvilkårsforhandlingerne.

Tiltalte LV har supplerende forklaret, at han, før retsmøderne starter hver dag, går en del rundt, da han har svært ved at sidde stille i lang tid. Tirsdag den 23. april 2013 ville han få minutter før retsmødets start på toilettet. T bad ham samtidig trække en kop kaffe til hende. Han så nu V.15 og V.14 i receptionsområdet. Han gik hen til V.14 og gav hånd. Hun svarede goddag, og der blev ikke sagt mere. Han gik hen til V.15, der stod og kiggede på et oversigtskort. De gav hinanden hånd. V.15 sagde nu, at han mente, at pilen på kortet viste, at de skulle op af trappen. Hertil svarede han, at det ikke var rigtigt. De skulle gå hen af den lange gang og dreje til højre for enden af den. Han sagde, at det vidste han, da han havde været i retten i mange dage. Han syntes, at V.15 virkede urolig og nervøs. Han sagde til V.15 for at berolige ham: "De vil nok bare spørge om, hvor meget jeg er på gården." V.15 svarede "Joh...". V.14 kom nu tilbage fra toilettet. V.14 virkede endnu mere nervøs. Han sagde til V.14: "De vil nok også spørge dig om, hvor meget jeg er på gården." V.14 sagde meget bestemt til ham, at hun nok selv skulle bestemme, hvad hun ville sige i retten. Han følte, at hun overfuste ham. Hun virkede meget skuffet. Han sagde til dem begge: "De kan godt være lidt hårde derinde, men det er ikke så slemt". Da han kom ind i retslokalet igen, gik han hen til T - uden kaffe - og sagde, at han havde hilst på V.15 og V.14 uden for retslokalet, og at de var meget bitre på dem. Han fortalte det også til sin forsvarer. Det hele skete på 2-3 minutter.

V.14 har som vidne supplerende forklaret, at hun og hendes mand i går ringede til politiet for at fortælle om en episode før retsmødet i tirsdags. Da hun og hendes mand ankom til p-pladsen foran retsbygningen, så de, at LV gik udenfor på parkeringspladsen. De ventede lidt i bilen, indtil LV var gået ind. Da de kom ind i retsbygningen, gik hun på toilet. V.15 stod og kiggede på en tavle. Da hun kom tilbage, kom LV hen til hende og hilste på hende. Han sagde nu til dem, at de skulle sige, at de sjældent så ham på gården i ...1. Han sagde også, at ellers ville forsvarerne stille nogle nærgående spørgsmål. Hun blev både vred og bange. Hun sagde til LV, at hun nok selv skulle bestemme, hvad hun ville sige i retten. Det var hårdt ved hende. Hun syntes, at hun havde brug for at snakke med nogen om det. Det gjorde ondt på hende, at hun skulle påduttes noget. Hun var jo allerede afhørt. Hun var nervøs, før hun skulle ind og afgive vidneforklaring.

Det er korrekt, at hun i tirsdags svarede, at hun inden retsmødet havde hilst på LV, for det gør man jo, når man kommer fra landet. Hun tænkte på at fortælle om episoden, da hun kom ind i retslokalet, men hun tænkte, at det kunne hun nok ikke tillade sig. Da de kom hjem og talte om episoden, blev de enige om at kontakte politiassistent NS ved politiet. Det gjorde de onsdag morgen.

V.15 har som vidne supplerende forklaret, at han i tirsdags huskede forkert omkring forpagtningen af jorden. Hans søn, RS overtog gården i 2006. Det viser sig, at deres forpagtning først startede i 2007. Det er således kun RS, der har forpagtet jorden af LV fra 2007 -2011. Han beklagede meget, at han havde husket forkert.

Da han og hans kone, V.14, ankom til retten i tirsdags og parkerede på parkeringspladsen, så de, at LV gik rundt. Da de kom ind i retsbygningen, skulle V.14 på toilet. Han stod selv og kiggede på sedlerne om retssalene. LV kom hen og sagde goddag. LV sagde nu: "De er meget interesseret i, om jeg er på gården. Du skal bare sige, at det er sjældent, at du ser mig på gården". V.14 kom tilbage fra toilettet. Han hørte, at LV sagde til V.14, at hun i retten skulle forklare, at det var sjældent, at hun så ham på gården. Det lød som om, at LV prøvede at lægge ordene i munden på dem begge. V.14 blev ophidset over, at han vil lægge hende ordene i munden. LV sagde til V.14 noget i retningen af, at "de ville spørge tæt ind".

Han og V.14 havde bagefter noget snak om episoden. V.14 har ikke sovet meget oven på episoden. Hun er meget mærket af den. De fandt det ikke rigtigt, det der var foregået. De drøftede indbyrdes, hvad der var blevet sagt. De bebrejdede sig selv lidt, at de ikke fortalte noget om episoden i retten i tirsdags. Derfor kontaktede de politiet i går morges.

Politiassistent V.20 har som vidne forklaret, at han var med til ransagning på ...3 den 21. december 2011. Han kørte til adressen sammen med kolleger og T. Sommerhuset var en gammel, klassisk bygning. De startede med at gå rundt i huset. Det var T, der viste dem rundt.

Der var ganske få ting i huset. De ledte efter papirer af relevans for sagen. Samtidig skulle de undersøge, om der boede nogen i huset. Der var intet, der tydede på, at der havde boet nogen for nylig. Der var iskoldt og klamt i hele huset.

De åbnede alle skabe og skuffer. Der var ikke papir derude, der var relevant. Han kan ikke afvise, at der måske i en skuffe har været en papirblok. De kiggede i køleskabet. Han husker, at køleskabet var afbrudt, og at der ikke var madvarer i køleskabet. De fandt heller ikke madvarer andre steder. De har set i alt, hvad det kunne åbnes.

Foreholdt, at der i ransagningsrapporten står, at der ikke blev fundet inventar af væsentlig værdi, har han forklaret, at det var som at komme ind på et museum, da de gik rundt i sommerhuset. Alt inventar passede til det gamle hus. Der var ikke moderne ting. Han husker ikke, om der var bestik m.v. Han kan ikke svare på, om der var kongeligt porcelæn.

Ved en ransagning kigger de altid på skraldespanden. Han husker det ikke præcist, men mener ikke, at der blev fundet skrald. Han mener, at der stod et trådskraldestativ.

Forevist fotos, jf. bilag C-2-2-0, har han forklaret, at han har taget billederne. Om billedet på side 4 øverst til højre har han forklaret, at han godt kan huske rummet. Hvis der har været tøj i rummet, har det kun været et enkelt stykke. Hvis der havde været tøj, der bar præg af, at der havde boet nogen i huset, ville han have husket det.

Inden ransagningen blev han briefet sammen med SKATs medarbejdere. De fik at vide, at formålet med at ransage sommerhuset var at se, om sommerhuset så beboeligt ud. De skulle også lede efter papirer. Han kendte ikke SKATs holdning til sagen.

Foreholdt advokat Lars Henriksens materialesamling med unummererede sider og fotos taget i foråret 2013, har han forklaret, at det er et stort sommerhus med mere end 5 rum. I mange af rummene stod en kommode eller kiste.

Foreholdt, at det i ransagningsrapporten står, at ransagningen tog 10 minutter, har han forklaret, at de 10 minutter dækker den tid, der blev brugt på at åbne skabe og skuffer. Derudover er der brugt tid på at gå rundt i og om ejendommen. Flere skuffer var tomme. Det er korrekt, at ransagningen kunne være blevet gjort bedre ved også at tage billeder af det, der var tomt.

Skraldespanden med trådstativ stod på første hjørne ved en port. Han var henne ved skraldespanden. Han synes, at han kan huske, at han rejste skraldespanden op og kiggede i den.

Foreholdt, at der i ransagningsrapporten står, at der blev fundet 3 tandbørster, har han forklaret, at han ikke har set de 3 tandbørster. Han tog billeder af stedet for at vise, hvordan der så ud i sommerhuset. Han mener, at det var meget åbenlyst, at der ikke boede nogen i sommerhuset.

Forevist foto af en blå dragkiste, jf. advokat Lars Henriksens materialesamling, har han forklaret, at han kan huske, at han var henne for at kigge i dragkisten. Der var ikke noget relevant i kisten. Der står derfor ikke noget om det i ransagningsrapporten.

Han kan ikke huske, om der var en affaldsspand i køkkenet. Ved en ransagning plejer man at kigge i affaldsspanden. Man plejer kun at dokumentere, når man finder noget, der er relevant. Han kiggede ikke i køkkenskabe. Han tror, at det var NL, der gjorde det. De talte ikke efterfølgende om, hvad der var i køkkenskabene.

Forevist foto af grønblåt skab i soveværelset, jf. samme bilag, har han forklaret, at han ikke husker skabet, men at det sagtens kan være ham, der har åbnet det.

Forevist foto af soveværelse med en seng af ældre model, jf. samme bilag, har han forklaret, at han godt kan huske forhænget, og at der bag forhænget var en garderobestang. Han husker ikke den viste opstilling med kasser bag forhænget, men vil ikke afvise, at det har set sådan ud, da han var i huset. Der kan godt have hængt en enkelt skjorte eller bluse i huset.

Politiassistent V.21 har som vidne, at han, politiassistent NS, MG fra SØK og V.22 fra SKAT deltog i ransagningen. De henvendte sig til LV. De viste ham ransagningskendelsen. Politiassistent NS talte med T først, da hun skulle med til ransagningen i sommerhuset. Bagefter afhørte hun LV. MG deltog ikke i selve ransagningen, men var sagkyndig. Ransagningen blev foretaget af ham og V.22. Han er rimeligt sikker på, at det var V.22, der tog billeder. Han har ikke selv taget billeder under ransagningen.

I forbindelse med ransagningen blev han helt overbevist om, at LV boede på adressen. LV lukkede døren op iført forklæde, da han var ved at vaske op. Dobbeltsengen var uredt og bar tydeligt præg af, at der havde ligget to personer i sengen. Det var tydeligt i soveværelset, at skabene til den ene side indeholdt dametøj, og at skabene til den anden side indeholdt herretøj.

Forevist fotos af skabene, jf. samme bilag, har han forklaret, at der i det ene skab, hvor der var herretøj, var et våbenskab. LV låste våbenskabet op. I våbenskabet var der flere personlige papirer, der tilhørte LV. Der var også smykker og LV´s pas.

Der var en seng i et rum på husets første sal. Sengen stod fuldstændigt glattet ud. Der var koldt og klamt på 1. sal. Det bar ikke præg af, at der havde sovet nogen i sengen om natten.

I et rum med et skrivebord stod computer og nogle ringbind, der indeholdt personlige papirer.

Stemningen under ransagningen var stille og rolig. De var flinke og accepterede, at der skulle ransages. Han har tidligere deltaget i mange ransagninger, men sjældent i en ransagning, der foregik så stille og roligt som denne.

Det er muligt, at der var to værelser ovenpå. Som han husker det, var der et stort rum, da man kom op ad trappen på reposen.

Han var med inde i soveværelset. Det var V.22 og ham, der tog tingene frem og satte labels på, inden tingene kom i papkasser for at blive taget med.

Forevist foto af tøjskab, jf. fotomappe med unummererede sider, har han forklaret, at der var dokumenter i skabet. Dokumenterne blev taget ud af skabet og lagt over på sengen. Han er rimelig sikker på, at fotoet af sengen er taget, før dokumenterne blev taget ud af skabet.

Forevist foto på næste side, jf. samme bilag, har han forklaret, at det for ham ser ud som om, at dynen ligger på samme måde på begge fotos. Der var trykmærker på puden til venstre i sengen.

Forevist foto af våbenskabet, jf. samme bilag, har han forklaret, at det tøj, der hænger ved siden af våbenskabet, er herretøj. Der var jagttøj i huset, men han er usikker på, om det var i soveværelset eller på første sal.

V.22, SKAT, har som vidne forklaret, at han var med til ransagningen på ...1 sammen med politiassistent NS, politiassistent V.21 og en person fra SØK. Personen fra SØK skulle vurdere, om der var ting i huset, der skulle beslaglægges. Lidt senere kom to betjente mere for at foretage ransagning af sommerhuset. Han har været ansat i SKAT siden 1982. Siden 1994 har han arbejdet med økonomisk kriminalitet. Han har deltaget i mere end 30 ransagninger. Hans opgave i forbindelse med ransagningen var - sammen med politiassistent V.21 - at fremfinde materiale i huset, der kunne bruges til at belyse sagen. Han skulle sørge for en del af fotodokumentationen.

Forevist fotos, jf. mappe 4, fane 8, og advokat Lars Henriksens materialesamling med skitse over ejendommen, har han forklaret, at foto - side 1 af 21 - er taget i gæsteværelset på 1. sal. Det er ham, der har taget billedet, der viser herrearbejdstøj. Foto - side 2 af 21 - er taget i bryggerset og viser herreovertøj. Foto - side 3 af 21 - er taget af ham i soveværelset og viser sengen med natbord på hver side. Foto - side 4 af 21 - viser natbordet på sengens højre side. Han mener, at de papirer der lå på natbordet, var en mail fra LV. De kan godt finde på at flytte ting for at dokumentere, hvad der ligger nedenunder. Han kan derfor ikke afvise, at bogen - der lå på natbordet til højre - blev flyttet for at kunne tage billedet. LV var med inde i soveværelset og biblioteket. Billederne er taget, inden de gik i gang med selve ransagningen. Om foto af våbenskab - side 5 af 21 - forklarede han, at det er ham, der har taget billedet. Våbenskabet var inde i klædeskabet til venstre for sengen, når du står med front mod sengen. Om foto - side 6 og 7 af 21 - forklarede han, at det er habitter. Habitterne hængte i det klædeskab, hvor våbenskabet stod. LV fortalte dem, at det var hans tøj. Om foto - side 9 af 21 - forklarede han, at det viser T´s tøj. Fotos af postkassen - side 13 og 14 af 21 - er taget af NS, ligesom hun har taget fotos - side 15 - 20 af 21. Han har selv taget det sidste billede - side 21 af 21, der viser nogle rejsepapirer, der lå i biblioteket.

Opgaven var fordelt sådan, at han fandt materiale frem til politiassistent V.21. De vurderede i fællesskab, om materialet skulle tages med. Hvis det skulle, fortog v.21 registreringen til kosterrapporten. Billederne er taget, før de ransagede det aktuelle rum. Billederne i soveværelset er også taget, før våbenskabet blev åbnet.

Våbenskabet blev fotograferet. LV kom bagefter og låste skabet op, hvorefter der blev der taget dokumenter ud af skabet.

Papirerne, som de fandt på gården, var i våbenskabet i soveværelset, på biblioteket og i atelieret. I våbenskabet i soveværelset blev der blandt andet fundet to pas tilhørende T og LV, gældsbreve og et notat med overskriften "Økonomiske tiltag efter min død".

I biblioteket blev der fundet en del billeder og ringbind i en reol. I skrivebordet var LV´s gamle pas, rejsebillet, papirer vedrørende konto i Luxembourg og LV´s pung. Det var første gang, de fik kendskab til kontoen i Luxembourg. En del af papirerne i ringbindene var LV´s bilag. Der var tale om rejsebilag, bilag på hoteludgifter, personlige breve, invitationer m.v. Papirerne om kontoen i Luxembourg blev givet videre til SØK. Der blev givet afslag på beslaglæggelse af kontoen. I atelieret i et køkkenlignende skab blev T´s gamle kalenderbøger fundet. Stemningen under ransagning var fin. Der var ingen problemer.

Forevist A3-sider med oversigt over LV´s ophold i udlandet og i Danmark, jr. mappe 4, fane 18, har han forklaret, at det er ham, der har lavet disse oversigter. Han har som grundlag for oversigterne blandt andet fundet oplysninger i LV´s pas, T´s pas, LV´s erindringer og T´s kalendere.

Om "Fremgår af afregningsbilag", jf. mappe 11, fane 13, har han forklaret, at der er forskellig dokumentation for rejsen i den nævnte mappe med bl.a. rejsebilag, notater fra T´s kalender og bankoverførsler. Generelt er der for rejserne fra 2006 og fremefter en meget detaljeret dokumentation for rejserne i form af sådanne bilag.

Foreholdt samme mappe, fane 14, om rejse til Norden, har han forklaret, at der i T´s kalender har stået noget om Norden. Der er også afregning for hotel, kontoudtog fra banken og afstemninger lavet af LV. De har fundet flere regnskaber, der tyder på, at T betalte halvdelen af udgifterne til rejserne. Det fremgår også af kontoudtogene.

Foreholdt samme mappe, fane 19, om rejse til Frankrig, har han forklaret, at kontoudtog viser, at T har overført penge til LV for rejsen. Side 5 af 9 viser en booking af rejse til Disneyland i Paris. Der er også kopi af boardingcards.

Der er rimelig meget dokumentation for, at der har været ophold i udlandet. Der er stort set ikke rigtig noget dokumentation for LV´s ophold i Danmark ud over kontoudskrifterne på de tre konti. De tre konti, der var, var T´s konto, LV´s konto og fælleskontoen. Fælleskontoen blev blandt andet brugt til køb af madvarer og betaling af el.

Forevist mappe 4, fane 22, har han forklaret, at disse bilag viser udgifter fra fælleskontoen. På fælleskontoen hæves daglige udgifter fra supermarkeder. Der er foretaget hævninger på fælleskontoen stort set hele året. Når der er ophold i forbruget på kontoen i Danmark, er der dokumentation for, at de er på rejser til udlandet.

I LV´s erindringer kan man se udførlige beskrivelser af stort set alle rejser - både til Tyskland, Spanien og "Asien". I LV´s erindringer kan der godt stå "kommer tilbage på gården", hvorefter der så står noget om næste rejse.

Man kan ikke ud af kontoudtogene se, at LV har boet i sommerhuset. Der er meget, meget få hævninger i det hele taget fra LV´s egen konto. Ud af LV´s bankkonto kan man se, at når LV er i Danmark, er der stort set ikke hævninger fra hans bankkonto.

Forevist håndskrevet papir med overskriften " Fælleskonto", jf. ekstraktens side 75, har han forklaret, at det er skrevet af LV.

Forevist kontoudtog, jf. samme mappe, side 75 A, og opgørelse over LV´s hævninger, jf. samme mappe, side 83, har han forklaret, at han har lavet oversigten på side 83. Det er f.eks. betalt jagttegn, købt valuta, betalt TDC. Der er ingen hævninger overhovedet, der kan henføres til køb i dagligvarebutik. Igennem alle årene har han kun fundet ca. 5 hævninger fra LV´s konto, der kan henføres til hævninger foretaget ved sommerhuset.

Alle de oversigter han har lavet over T og LV´s ophold i Danmark og i udlandet for årene 2003 til 2011 er lavet på samme måde. De har ud fra bilagene talt op, hvor mange dage LV har været i udlandet og i Danmark. De har også talt op, hvor mange dage, de mener at kunne dokumentere, at T har rejst sammen med LV. Han vil skønne, at de samlede udgifter til rejser over alle årene er på over 1 mio. kr.

Forevist oversigt over indbetalinger til kontoen i Luxembourg, jf. mappe 4, fane 25, har han forklaret, at det er ham, der har lavet bilaget. Der blev fundet et bilag med notater om, hvad der var blevet overført til den nævnte konto.

Forevist rapport om konto i Luxembourg, jf. mappe 3 A, fane H, bilag H-73-1, side 3, nederst, sammenholdt med faneblad 22, har han forklaret, at det er muligt at konstatere hævninger på konti i Danmark, der få dage efter fremgår af kontoudtoget som indsat på kontoen i Luxembourg.

Dokumentation for rejseudgifter er bl.a. hoteludgifter og restaurantbesøg. Det fremgår af hotelkvitteringer, at LV og T på rejserne har boet på et værelse.

Før ransagningen i 2011 var han medarbejder på denne sag hos SKAT. Det var hans afdelingschef DS, der officielt anmodede om politiets bistand. Det var til dels hans arbejde, der var baggrunden for henvendelsen til politiet. SKAT havde en formodning om, at LV ikke havde boet i "Asien". Derfor anmodede SKAT om politiets bistand.

Forevist foto af skab med herretøj, jf. mappe 4, fane 8, foto 2 af 21, har han forklaret, at han ikke kan afvise, at det er en herrejakke. Han kan heller ikke bekræfte, at det er en damejakke.

Forevist foto af natbord med nogle papirer, jf. samme bilag, foto 4 af 21, har han forklaret, at han formodede, at det var en mail fra LV, men han ved det ikke. Bilaget indgår ikke i sagen.

Forevist foto af skab, jf. samme bilag, side 6 af 21, har han forklaret, at cowboyjakken godt kan være en herrejakke.

Det er ham, der i samarbejde med skattekonsulent GS, har lavet oversigterne over LV´s ophold i Danmark/udlandet i årene 2003 til 2011. Det er ham, der har stået for det tekniske med oprettelse af regnearket. Begge deres navne fremgår af bilagene, da de i fællesskab har været sagsbehandlere på sagen. De stemmer af sammen og sikrer sig, at tallene passer. Man kan godt sige, at det er ham, der har lavet oversigterne. GS kunne gøre ham opmærksom på ting, som han havde glemt.

Foreholdt oversigt af fælles udgifter, jf. samme mappe, fane 22, har han forklaret, at han ikke ved, om LV havde dankort til fælleskontoen.

I skabene på gården hang der herrehabitter. Der var også herreskjorter, herreunderbukser og herrestrømper.

Personlige forhold

Tiltalte LV har om sine personlige forhold forklaret, at han for ca. 2 år siden fik konstateret kræft, der sidder på indersiden af forhuden. Han fik i første omgang ordineret noget salve, men det hjalp ingenting. Han kom til ... og talte med nogle specialister, der gav ham medicinsk behandling. Den behandling varede et halvt års tid. Han havde mange bivirkninger og kraftige smerter. Medicinen havde ingen virkning, og man frygtede, at kræften bredte sig. Han blev henvist til ... Hospital, der afviste ham. Han tog i stedet kontakt til ... Hospital og blev opereret med laser. Han blev opereret ad flere gange, men det hjalp ikke, da kræften bredte sig til selv penishovedet og "stilken". Ved sidste operation blev han opereret meget dybt. Det lykkedes at få fjernet en del, men ikke alt er væk. Lægerne har fortalt ham, at det ikke er sikkert, at de kan helbrede ham. Næste skridt vil være at operere med kniv. Han har under retssagen ikke haft kræfter til at tage sig af sin sygdom. Han vil gerne have en second opinion, inden han tager stilling til, om han vil opereres med kniv. Hvis det bliver resultatet, er det det, der skal gøres.

Tiltalte LV har under denne sag været frihedsberøvet fra den 22. august 2012 til den 23. august 2012.

Synspunkter

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand om domfældelse af LV blandt andet gjort gældende, at LV gennem rådgivning fra sine revisorer i 2001 var klar over, at han ikke kunne meddeles ophør af skattepligt, hvis han fortsatte samlivet med T på den fælles ejendom på ...1 i ...4. T og LV har aldrig ophævet deres samliv, da han til stadighed har boet sammen med T på ...1, når han var i Danmark. Samtidig har de opretholdt deres samliv på rejser rundt om i verden. Hertil kommer, at LV aldrig har haft en fast bopæl i "Asien". LV har med forsæt til skattesvig afgivet vildledende og urigtige oplysninger til SKAT, når han har meddelt flytning til "Asien", når han har anmodet om skattefritagelse i henhold til den bindende forhåndsbesked og når han selvangav uden at medtage sine pensions- og renteindtægter i Danmark.

Herudover har LV medvirket til T´s manglende selvangivelse af renteindtægterne på kontoen i Luxembourg, idet han blandt andet var med til etableringen af kontoen og instruerede T i, at hun ikke måtte underrette skattemyndighederne om kontoens eksistens.

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand om domfældelse af T blandt andet gjort gældende, at T har medvirket til afgivelse af urigtige oplysninger, idet hun vidste, at det var en forudsætning for LV´s skattefritagelse, at de ikke var gift og at LV ikke boede hos hende på ...1. Separationen, skilsmissen og den manglende bopælsadgang var en forudsætning for, at LV kunne anmode om skattefritagelse i Danmark. Separationen og skilsmissen var rent proforma med henblik på at opnår skattefrihed. T vidste, at LV ikke selvangav sine renter og pensionsindtægter i Danmark. Hun vidste også, at LV heller ikke opgav hendes egne renteindtægter i Danmark fra kontoen i Luxembourg, selvom hun vidste, at hun var medejer af kontoen.

Forsvareren for LV har til støtte for sin frifindelsespåstand blandt andet gjort gældende, at der gælder en streng bevisbyrde i henseende til at føre bevis for, at LV´s fraflytning til "Asien" ikke var reelt begrundet og i øvrigt uden indhold. Anklagemyndigheden har ikke løftet dette bevis. LV har grundigt sat sig ind i reglerne for emigration for at sikre sig, at han fulgte reglerne. Han fik en bindende forhåndsbesked om skattepligtsophør, hvor skattemyndighederne anerkendte skattepligtsophør for LV i forbindelse med fraflytning til "Asien". LV og T´s ægteskab forliste på grund af T´s længerevarende utroskab. Den separation, bodeling og skilsmissen blev gennemført på "sædvanlig vis" mellem parter med stærkt modsatrettede interesser. I forbindelse med ægteskabets forlis traf LV en beslutning om - uden T´s viden og engagement - at emigrere til udlandet, da han på ingen måde havde en tilknytning til Danmark. LV opnåede opholdstilladelse i "Asien" og etablerede to faste boliger dernede. LV har efterfølgende kun opholdt sig i Danmark inden for de tidsmæssige rammer, der skatteretligt gælder herfor. Han har heller ikke efterfølgende fået en tilknytning til Danmark, der kan indebære, at han kan siges at have bevaret sin skattepligt. I relation til forhold 2 har forsvareren henvist til, at LV ikke har haft forsæt til medvirken til skattesvig. Midlerne på kontoen tilhører LV og dispositionsretten har reelt været hans. LV´s motiv vedrørende arveretten udelukker, at han har haft forsæt til at medvirke til T´s skattesvig. I relation til strafudmålingen har forsvareren henvist til, at straffen bør gøres betinget under hensyn til tiltaltes alder.

Forsvareren for T har til støtte for sin frifindelsespåstand blandt andet gjort gældende, at T hverken ved nogen konkret handling eller i det hele taget har haft forsæt til at medvirket til LV´s eventuelle skattesvig. Separationen, bodelingen og skilsmissen indeholder således ikke urigtige oplysninger. Hertil kommer, at oplysningerne i dokumenterne oprettet i den forbindelse ikke overfor SKAT er anvendt til at vildlede. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at de tiltaltes samliv reelt ophørte i forbindelse med LV´s pensionering. De tiltalte har siden haft adskilt økonomi, idet der blandt andet efter hver fællesrejse blev afregnet, så de betalte halvdelen hver. Der er ikke tale om en medvirkenhandling, hvis de tiltalte opretholdt samlivet på gården på ...1 og på rejser, da der ikke i den forbindelse er indgivet oplysninger til SKAT eller til andre. T har heller ikke medvirket til, at LV har indgivet vildledende oplysninger. Den omstændighed at T eventuelt har boet sammen med en person, der er skyldig i skattesvig, gør ikke hende skyldig i medvirken. Der skal ganske særlige omstændigheder til, for at en ægtefælle dømmes for medvirken. Hertil kommer, at T ikke har haft kendskab til eller en bestemt formodning om, at LV begik skattesvig. Hun kan som det mest oplagt have indset, at LV spekulerede i skatten, da han lod sig pensionere, men hun kan ikke have haft viden om, at han begik skattesvig, idet de gjorde meget ud af at overholde 180 dages reglen. Hertil kommer, at det under hele deres samliv har været LV, der har taget sig af de økonomiske forhold. T kan ikke dømmes for hæleri, da T ikke har haft kendskab til, hvilke penge der blev sat ind på kontoen i Luxembourg. Hertil kommer, at hun ikke kan have haft kendskab til, hvor pengene kom fra. T har således ikke haft kendskab til, eller haft en formodning for, at pengene helt eller delvis skulle stamme fra skattesvig. Endeligt kan det ikke udelukkes, at en del af pengene på kontoen er lovligt udbetalte pensionsudbetalinger. Det er således ikke muligt at identificere udbyttet, hvilket er en betingelse for domfældende for hæleri. I relation til forhold 2 har forsvareren gjort gældende, at det ikke er T´s men LV´s penge, der stod på kontoen i Luxembourg. Hun har ikke haft kendskab til renteindtægterne på kontoen. I relation til strafudmålingen har forsvareren henvist til straffelovens § 23, stk. 2. Han har også henvist til, at der bør udmåles en betinget straf udmålt i måneder. Hertil kommer, at der bør ske frifindelse for påstanden om tillægsbøden, da T ikke har haft del i udbyttet, idet hun selv har betalt for sine udlandsrejser.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 - LV

Betydningen af separationen, bodelingen og skilsmissen

Det lægges til grund, at LV - gennem sine meget grundige undersøgelser af betingelserne for at blive fuld skattepligtig i "Asien" - var klar over, at det var nødvendigt for at opnå skattefritagelse i Danmark, ikke at have personlige tilknytning til Danmark. I den bindende forhåndsbesked var der således forudsat - efter oplysninger fra LV selv - at han ville blive separeret fra T, at ægteparret ville gennemføre en bodeling, at han i tre år ikke ville have bopælsret til ejendommen ...1, og at han efter fraflytning til "Asien" kun ville opholde sig i Danmark omkring 30 dage om året.

Selvom det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at der på et tidspunkt har været uoverensstemmelser mellem LV og T på grund af utroskab, lægger retten til grund, at separationen, bodelingen og den efterfølgende skilsmisse blev gennemført i den hensigt, at LV kunne opnå fuld skattepligt i "Asien" ved at tilsløre sin personlige tilknytning til Danmark.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at de tiltaltes forklaringer om, at de gennemgik en meget konfliktfyldt separation og bodeling, ikke støttes af andre omstændigheder i sagen. Advokat V.19 har tværtimod forklaret, at der ikke ved bodelingen var uoverensstemmelser om økonomien. Der er også lagt vægt på oplysningerne om, at gården på ...1 i ...4 blev renoveret for ca. 1,3 mio. kr. i 2002 og 2003, hvilket ikke harmonerer med, at der samtidig skulle have været konflikt mellem parterne om, hvem der skulle have gården udlagt. Hertil kommer, at de tiltalte ikke fortalt om separationen til andre, men tværtimod holdt morgenkaffe på gården i anledning af deres sølvbryllup med naboer, datteren og venner fra ...5 ca. en måned efter separationen. Endelig er der lagt vægt på, at bestemmelserne i bodelingsoverenskomsten om betaling af boslodskrav til T ved afdrag på et gældsbrev på 5,7 mio. kr., og aftalen om fordeling af udgifter på de fælles ejendomme, ikke i realiteten er gennemført. Separationen, bodelingen og den efterfølgende skilsmisse har således ikke bevirket nogen reel ændring i ægtefællernes økonomiske fællesskab, hvorfor disse foranstaltninger ikke kan tillægges betydning for tiltaltes skattemæssige tilknytning til Danmark.

LV´s ophold og bopælsforhold i "Asien"

Efter LV´s egen forklaring lægges det til grund, at LV ved sin fraflytning til "Asien" ikke medbragte personlige genstande ud over tøj og smykker. Umiddelbart efter fraflytningen til "Asien" boede han på et hotel i ...23 i en måned, hvorefter han rejste tilbage til Danmark.

LV har siden 2003 - ifølge vidneforklaring afgivet af V.1 - haft et stående tilbud om at benytte et værelse i V.1 hus i ...24, når han ønskede det. På baggrund af det oplyste om LV´s hævninger på sit Mastercard til hoteller i "Asien", er det bevist, at LV kun i begrænset omfang gennem årene har benyttet V.1´s tilbud om bolig. LV´s bopæl i "Asien" har således i det væsentligste bestået i et hotelværelse. De første år på G1-Hotel i ...25 og senere i en suite på 72 m² på G5-hotel i ...12.

På baggrund af LV´s boligforhold lægger retten til grund, at LV ikke har haft personlige ejendele i "Asien", når han ikke har opholdt sig i landet.

LV´s ophold og bopælsforhold i Danmark

De tiltalte har ikke bestridt anklagemyndighedens oplysninger om, at de tiltalte - fra LV´s fraflytning til "Asien" i juni 2003 og resten af året - havde 88 fælles rejsedage. I 2004 havde de 61 fælles rejsedage, og i årene fremover 124, 124, 107, 86, 87 og 132 fælles rejsedage. Når disse oplysninger sammenholdes med oplysningerne i LV´s pas og i LV´s detaljerede rejsebeskrivelser i sine erindringer, lægges det til grund, at LV ikke har haft ophold i udlandet ud over det af anklageren oplyste. Det lægges således til grund, at LV har opholdt sig i Danmark fra fraflytningen til "Asien" i juni 2003 og resten af året i 82 dage, i 2004 156 dage, og i årene fremover 129, 175, 174, 176, 175 og 155 dage.

LV har forklaret, at han - efter sin pensionering den 31. marts 2003 og under sine ophold i Danmark - har opholdt sig i deres hus i ...5, indtil det blev solgt i 2004, og derefter i sommerhuset i ...6. Han har bestridt at have opholdt sig på gården på ...1 i ...4 ud over på tidspunkter, hvor han har klippet hæk, malet huset eller været inviteret af T til særlige lejligheder.

V.4 og V.5 har forklaret, at de - da de kom på gården på ...1 i ...4 i 2003 og 2004 - havde det indtryk, at LV boede på ejendommen, og at ejendommen var de tiltaltes fælles hjem. V.14 og V.15 har forklaret, at både T og LV flyttede tilbage til gården i forbindelse med LV´s pensionering i 2003. De har også forklaret, at de deltog i sølvbryllupsmorgenkaffe den 20. maj 2003 på gården, hvor LV var til stede. LV har i perioden juli til september 2003 udstedt flere checks i ...4 eller ...1. Hertil kommer, at de tiltalte efter LV´s fraflytning til "Asien" i juni 2003 var på fællesrejser i 88 dage. LV var således sammen med T 170 dage ud af 214 mulige i fraflytningsåret 2003. På baggrund af disse beviser lægger retten til grund, at LV i 2003 i realiteten bevarede sin bopæl sammen med T på gården på ...1 i ...4.

På baggrund af forklaringerne afgivet af blandt andre V.9, V.13, V.10, V.8, V.14 og V.15, ud fra LV´s inventarliste over indbogenstande på gården, ud fra det begrænsede vandforbrug over årene i sommerhuset i ...6, ud fra billederne optaget i forbindelse med ransagningen i december 2011, og idet det lægges til grund, at LV under hovedforhandlingen forsøgte at få V.14 og V.15 til at forklare i retten, at de sjældent så ham på gården, lægges det til grund, at LV også i årene 2004 til 2011 opholdt sig på gården ...1 i ...4, når han var i Danmark.

På den baggrund, og da LV ikke har haft nogen fast bopæl i "Asien", idet han i det væsentligste har boet på hotel, er det bevist, at tiltalte i tidsrummet 2003 til 2011 har bevaret sin bopæl her i landet og dermed har været skattepligtig i Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, nr. 1.

Urigtige og vildledende oplysninger - konklusion

Da LV flere gange til skattemyndighederne har erklæret at være fraflyttet Danmark, selvom han i realiteten havde opretholdt sin bopæl her i landet, har han afgivet urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgørelse af hans skattepligtforhold. Han har også undladt at oplyse om sine indtægtsforhold til brug for skatteansættelserne i årene 2003 til 2011. Det er derfor bevist, at LV er skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1. Da skatteunddragelsen beløber sig til 8.742.752 kr., er der tale om skattesvig af særlig grov karakter, hvorfor straffelovens § 289 tillige er overtrådt.

Forhold 1 - medvirken - T

Domfældelse for medvirken til skatteunddragelse kan som udgangspunkt ske, hvis en person har bidraget umiddelbart ved afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger til brug for ligningsmyndighederne.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det var LV, deri det hele har stået for de økonomiske forhold under ægteskabet. Det lægges også til grund, at det var LV, der - uden T´s medvirken - undersøgte mulighederne for at opnå fuld skattepligt i "Asien".

Selvom det lægges til grund, at separationen, bodelingen og den efterfølgende skilsmisse udsprang af et ønske fra LV om at tilsløre en personlig tilknytning til Danmark, og T er medunderskriver på de i den forbindelse oprettede dokumenter, mener retten, at det er betænkeligt at anse det for bevist, at T var klar over, at disse foranstaltninger havde til formål at dække over LV´s bopælsforhold. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke kan udelukkes, at T har anset separationen, bodelingen og skilsmissen som led i en lovlig skattetænkning.

På den baggrund, og da det heller ikke i øvrigt er bevist, at hun på anden vis har medvirket til skattesvigen, kan T ikke anses for at have gjort sig skyldig i medvirken til LV´s skattesvig. T skal derfor frifindes for denne tiltale.

Forhold 1 - hæleri - T

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T deltog i oprettelsen af en konto i Luxembourg i 2005, hvor hun blev opført som kontoindehaver sammen med LV. Da det ikke i sig selv er ulovligt at oprette en konto i Luxembourg, og da de tiltalte på tidspunktet for oprettelsen af kontoen havde en høj levestandard på grund af store pensionsudbetalinger, er der ikke ført det i en straffesag nødvendige bevis for, at T var klar over, at der ved oprettelsen af kontoen blev skjult udbytte. På den baggrund, og da det ikke med sikkerhed kan fastlægges, om en del af indeståendet på kontoen var lovligt tilvejebragte pensionsudbetalinger, skal T frifindes for denne tiltale.

Forhold 2 - T

Det lægges til grund, at T deltog i oprettelsen af kontoen i Luxembourg. Hun blev oprettet som kontoindehaver sammen med LV og erklærede i den forbindelse, at indeståendet og fremtidige indskud tilhørte dem. Da midlerne på kontoen i Luxembourg for en dels vedkommende er hævet fra fælleskontoen, er det bevist, at T var bekendt med, at der stod penge på kontoen i Luxembourg. Det lægges derfor til grund, at T med forsæt til skatteunddragelse ikke oplyste Skat om renteindtægterne på kontoen i sine selvangivelser for indkomstårene 2006 til 2011. T har herved gjort sig skyldig i skatteunddragelse for 195.704 kr., og derved overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 1. Efter størrelsen af det unddragne beløb, er der ikke tale om skattesvig af særlig grov karakter, hvorfor T frifindes for overtrædelse af straffelovens § 289.

Forhold 2 - LV

Det lægges til grund, at LV deltog i oprettelsen af kontoen i Luxembourg sammen med T, hvor han sammen med T erklærede, at indeståendet og fremtidige indskud tilhørte dem. Det lægges også til grund, at det var LV, der havde den økonomiske indsigt, og at det var ham, der stod for indsættelserne på kontoen i Luxembourg. Det lægges også til grund, at det ikke var tilfældigt, at T´s adresse blev opgivet til at være i "Asien" ved etableringen af kontoen, da dette skete for at undgå beskatning af renteindtægterne. På den baggrund, og da det var LV, der udfyldte T´s selvangivelse hvert år, lægges det til grund, at LV har bidraget umiddelbart ved afgivelse af - urigtige og vildledende oplysninger til brug for ligningsmyndighederne for T for indkomstårene 2006 til 2011. LV har herved gjort sig skyldig i medvirken til skatteunddragelse for 195.704 kr., og derved overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 23. Efter størrelsen af det unddragne beløb, er der ikke tale om skattesvig af særlig grov karakter, hvorfor LV i dette forhold frifindes for overtrædelse af straffelovens § 289.

Strafudmålingen LV

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23.

6 måneder af straffen skal fuldbyrdes. Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.

Tiltalte skal herudover betale en tillægsbøde på 8.700.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af de unddragne skatter. Der er også lagt vægt på, at forholdene er begået over en længere periode med en grundig planlægning forinden.

På grund af tiltalte høje alder, og da en ren ubetinget fængselsstraf er unødvendig, gøres straffen delvist betinget. 6 måneder af straffen skal fuldbyrdes under henvisning til, at det er nødvendigt at markere alvoren af forbrydelsen, og under henvisning til, at fængselsstraf, uanset LV´s høje alder, ikke kan anses for at være skadelig for ham, jf. straffelovens § 82, nr. 2.

Strafudmålingen - T

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Tiltalte skal herudover betale en tillægsbøde på 195.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2, da hun i kraft af de tiltaltes høje levestandard har fået del i udbyttet ved den begåede skattesvig.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af de unddragne skatter. Der er også lagt vægt på, at forholdet er begået over en længere periode.

Retten mener ikke, at der er særlige omstændigheder, der taler for at fravige udgangspunktet, hvorefter skattesvig straffes med ubetinget fængsel.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 195.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale 25 % af den del af sagens omkostninger, der vedrører hende. Øvrige sagsomkostninger betales af statskassen.

Tiltalte LV skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 3 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.700.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale den del af sagens omkostninger, der vedrører ham.

................................................................

Vestre Landsrets dom af 17. marts 2015, 15. afdeling nr. S-1182-13

Byretten har den 7. maj 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 5-3216/2012).

Påstande

Tiltalte T, og anklagemyndigheden har nedlagt samstemmende påstand om formildelse, således at tiltalte idømmes en bøde på 330.000 kr.

Ankesagen er efter parternes anmodning afgjort uden mundtlig forhandling, jf. retsplejelovens § 930 a.

Supplerende oplysninger

Tiltalte blev ved byrettens dom fundet skyldig i forsætlig skatteunddragelse, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, med, hensyn til et beløb på 195.704 kr. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage samt betaling af en tillægsbøde på 195.000 kr. Medtiltalte, der er tiltaltes tidligere ægtefælle, blev for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23, idømt fængsel i 2 år og 6 måneder, hvoraf 6 måneder skal fuldbyrdes, samt betaling af en tillægsbøde på 8.700.000 kr.

Begge de tiltalte ankede med påstand om frifindelse, og anklagemyndigheden ankede med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet og skærpelse.

Medtiltalte har efterfølgende hævet sin anke, og anklagemyndigheden har hævet kontraanken, hvorefter landsretten den 6. februar 2015 hævede ankesagen vedrørende medtiltalte.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter størrelsen af det unddragne beløb fastsættes straffen alene til en bøde på 330.000 kr. med forvandlingsstraf som anført neden for.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at fængselsstraffen udgår, og bøden forhøjes til 330.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.