Dato for udgivelse
29 Oct 2004 15:55
Resumé

Så vil forskudsopgørelserne og skattekortene for 2005 snart dumpe ind ad brevsprækkerne. I alt 4,5 mio. forskudsopgørelser vil sendes ud i perioden 1. november til 26. november 2004.


På et pressemøde i dag præsenterede Skatteminister Kristian Jensen forskudsopgørelsen og skattekortene for 2005.

 

De i alt 4,5 mio. forskudsopgørelser sendes ud i løbet af de fire første uger i november. Af særlige forhold, som borgere og virksomheder skal være opmærksomme på, er bl.a. :

 

  • Fremover vil overskydende skat så vidt muligt blive udbetalt til borgerne og virksomheder på deres bankkonto – og ikke som tidligere via checks. Det kontonummer, som ToldSkat vil anvende fremgår af forskudsopgørelsen. Ændring heraf kan ske på www.tastselv.toldskat.dk.

 

  • Folketinget vedtog i starten af året forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantsområder. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at tage højde for dette forhøjede befordringsfradrag ved forskudsopgørelsen. Borgere i udkantskommuner kan ændre befordringsfradraget www.tastselv.toldskat.dk.

 

  • Forskudsopgørelsen for 2005 indeholder for de fleste skatteydere lavere skattefradrag end den ekstraordinære forskudsopgørelse udsendt i maj 2004. Det skyldes, at de fremrykkede skattelettelser som følge af forårspakken fordeler sig på 12 måneder i 2005 mod 7 måneder i 2004.

 Se pressemateriale på Skatteministeriets hjemmeside.

  

Kontakt: Pressesekretær Henriette Kinnunen, tlf. 72 37 09 00