Dato for offentliggørelse
15 mar 2016 15:27
Serienummer
S nr. 93
Resumé

Denne vejledning retter sig mod danske finansielle institutter, som er indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 Å. Pligten omhandler oplysninger om finansielle konti til brug for udveksling med andre lande.

 

Hvad er nyt?

Afsnit 5.1.2 TastSelv Erhverv

Grundet udfordringer med at teste vores indberetningsløsning , må vi beklageligvis meddele, at vi ikke kan åbne op for indberetning på TastSelv Erhverv inden indberetningsfristen d. 1. maj 2016. Det betyder at indberetning alene kan ske via FTPs Gatewayen, som sidste år.

Afsnit 6.1.4 Identifikationsoplysninger

De fleste fejl til indberetningen for 2014 opstod pga. fejl ved udfyldelse af adresse og TIN nr. Derfor henledes opmærksomheden på følgende;

Adresse, Landekode og bynavn skal altid udfyldes. Dette gælder også når der anvendes "adressefritekst".

TIN.nr., der skal udfyldes det korrekte format på amerikansk føderalt skatteyder identifikationsnummer (TIN.nr). Se nærmere herom i vejledningen.

Afsnit 6.1.6 Indberetning beløb

Hvis formatet SKAT XML anvendes skal beløb indberettes med punktum før decimaler, fx 1000.00

Valutakoden skal altid angives, når der er indberettet et beløb. Dette gælder også når det indberettede beløb er 0.

Afsnit 6.1.9 Nulindberetning

Det vil ikke være muligt at foretage nulindberetning via FTPS gatewayen i år. Nulindberetning kan i stedet indsendes via mail til ekapital@skat.dk

Opret mail med emnetekst: FATCA Nulindberetning for 2015.

Følgende oplysninger bedes indsendt, og i nævnte rækkefølge;  

  1. Indkomstår: [Hvilket år der nulindberettes for]. Format yyyy

  2. Indberetters CVR : [Hvem der sender nulindberetningen til SKAT]

  3. Indberetningspligtige CVR : [Hvem der nulindberettes for]

  4. Indberetningspligtige GIIN : [Registreret hos IRS]

  5. Indberetningspligtige Enhedsnavn : [Hvem der nulindberettes for]

  6. Indberetningspligtige adresse : [Som en linje]

Der skal være skilletegn ":" før værdierne, så vi automatisk kan læse indholdet.

Afsnit 6.2 Indberetning til test

For at sikre, at indberetter kan aflevere filer, bør den indberetningspligtige teste sit certifikat, og at indberetter har de korrekte rettigheder.

Testindberetning sker ved, at der dannes en fil med indberetninger, som sendes til SKAT via FTPs Gatewayens testmiljø. Se Gateway-vejledning for oplysning om testmiljøets connectivity-oplysninger. Ved indsendelse af fil til test, vil man kun modtage statusbeskederne for hvorvidt transporten er gået godt (statusbeskder 1,2 og evt. 0 ved fejl.)

Filen vil blive testet for følgende:

- Filnavn

- SMF/XML format

- Der kan ikke foretages nulindberetning via FTPs se afsnit. 6.1.9. Det vil således gives valideringsfejl ved forsøg på nulindberetning.

Det skal bemærkes, at der ikke vil ske nogen test i forhold til de forretningsmæssige testregler. Denne validering vil først ske ved indberetning til produktionsmiljøet.

 Afsnit 7.2 Svarfiler

For UFO-systemet gælder, at der udsendes mindst tre svarfiler. Svarfilerne fungerer som afstemning for at SKAT har modtaget det antal indberetninger, der er indsendt og som fejl- og adviseringsliste. Hertil kommer, at IRS sender mindst et svar.

SKAT er ved at analysere de svarfiler vi har modtaget fra IRS. Dette arbejde er ikke færdiggjort, da vi for nyligt har modtaget nye meddelelser om valideringsregler fra IRS.  De forretningsmæssige valideringer vil derfor først være fuldt implementeret i UFO delsystemet i juni 2016. Dette betyder at, fejl og advisliste udsendes først gang d. 1. juli 2016, og derefter online.

Når SKAT har modtaget svar på filen fra IRS, sendes svar til indberetter. Vores erfaringer fra sidste års afsendelse af data til IRS, viser at svartiderne fra IRS kan vare op til 10 dage.

Afsnit 7.2.1 SKAT XML

I bilag 12 er der XML skemaer, som beskriver formatet for svarfilerne. Disse skemaer kan anvendes til validering af svarfilen.

XML skemaerne beskriver datatyper og facetter f.eks. krav til tegnlængde eller feltindhold, samt om XML felter er påkrævet og hvilke dele af XML dokumentet, som udtrykker lister. Individstrukturen er beskrevet i afsnit 7.2.2.

Afsnit 8 Hvordan fejlrettes

VIGTIGT:  En indberetning er først godkendt når der er modtaget en kvittering fra SKAT, med en godkendelse eller fejlmeddelelse fra IRS, se afsnit 7.2. Hvis der indsendes indberetninger med rettelsesID før denne kvittering er afsendt fra SKAT, vil hele filen blive afvist.

Afsnit 9.1 Visning af data i forhold til indberetter

De indberettede data vil på sigt kunne ses på TastSelv Erhverv.

ISBN-nummer
978-87-93417-13-7