Dato for offentliggørelse
22 dec 2015 14:24
Serienummer
S nr. 93
Resumé

Denne vejledning retter sig mod danske finansielle institutter, som er indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 Å. Pligten omhandler oplysninger om finansielle konti til brug for udveksling med andre lande.

 

Hvad er nyt?

Afsnit 5.1.2 TastSelv Erhverv

Den 20. april 2016 åbnes der for indberetning til produktion i TastSelv Erhverv vedrørende indkomståret 2015. Her bliver det muligt at enkeltindberette ved indtastning og filoverføre.

Det bliver endvidere muligt, at se sine indberetninger for indkomståret 2014 og rette i disse indberetninger i TastSelv Erhverv.

Afsnit 6.1.4 Identifikationsoplysninger

Bynavn og Land skal udfyldes hvis felt "udfyldt adresse" anvendes.

Format på amerikansk føderalt skatteyder identifikationsnummer (TIN.nr) er yderligere specificeret.

Afsnit 6.1.6 Indberetning beløb

Hvis formatet SKAT XML anvendes skal beløb indberettes med punktum før decimaler, fx 1000.00

Hvis der indberettes nul eller derover i beløb, så skal valutakoden altid oplyses. (Der kan ikke indberettes negative beløb)

For indberetningen 2015 skal der udover saldo på kontoen også indberettes om afkast i form af udbytter, renter og anden indkomst.

Afsnit 6.1.8 Indberetning om betalinger til ikke-deltagende finansielle institutter

Separat indberetningsvejledning udgivet. Der er indsat link til vejledningen.

Afsnit 9.2 Visning af data i forhold til den der indberettes om

Der vil ske visning af data i skattemappen (TastSelv) for Personer og selskaber med dansk cpr.nr./Se.nr/CVR.nr

Der er indsat et nyt stykke 7 og 8 i skattekontrollovens § 8 Å, som vedrører de indberetningspligtiges underretningspligt overfor dem der indberettes om.

 

Vejledningen vil blive opdateret ultimo januar 2016 vedrørende kvitteringsflow fra IRS til indberetter, samt med evt. nye test/fejlkoder fra IRS

 

ISBN-nummer
978-87-93417-13-7