Parter

A
(advokat Stinne Richter Berg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Vogter og Hans Peter Storvang (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 30. oktober 2013 afsagt dom i 1. instans (BS C3-1277/2011).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten, således at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt kopi af udveksling af mails til og fra blandt andre SC og WB.

Forklaringer

A har forklaret, at han i 2008 faktisk lavede det samme, som han i dag beskæftiger sig med, hvor han er ansat i et teleselskab. Det er i princippet den samme aktivitet, men med en ny ejerkreds og i nye selskaber. Han stiftede anpartsselskaberne, fordi han havde haft en dialog med SC og WB, som ville overtage hans daværende virksomhed. Han ville holde som selvstændig. Han skulle stå for selskaberne i forbindelse med deres stiftelse, fordi han var dansker. Det sagde advokaten, som anbefalede den særlige konstruktion, hvor han stod for oprettelsen og så overdrog selskaberne. Pengene kom fra WB. Samme dag overdrog han anparterne for 1 kr., fordi det var WBs penge i forvejen. Han havde kendt WB og SC gennem nogle år. Han kendte WB fra alarmbranchen, hvor WB solgte produkter og stiftede agenturer. Han har ikke købt anparter tilbage eller på anden måde fået del i anparterne. Han har ikke været medejer i anpartsselskaberne eller haft optioner heri. Han har heller ikke indskudt penge i selskaberne. Han havde en fornemmelse af, at der var andre, der var involveret i holdingselskabet, men han havde ikke viden om, hvem der skød penge i selskabet.

Han opfattede mødet den 15. april 2010 med SKAT som en farce. Mødet foregik på et gangareal. Der var ikke et mødelokale til rådighed. Mødet var ikke konstruktivt. Han tilkendegav, at han ikke ville deltage længere. Han ville derfor ikke oplyse noget om ejerkredsen. Referatet af mødet var heller ikke loyalt.

Det er WB, der har underskrevet på hans ansættelseskontrakt på selskabets vegne. Ansættelseskontrakten var underskrevet, da han fik den, så han ved ikke, om det er WBs underskrift, men det går han ud fra. Det er forkert, når der står, at WB underskrev i ...2. WB var i udlandet, da han underskrev kontrakten og sendte den. WB og han aftalte hans årsløn ud fra det, han kunne bidrage med. Han fik ikke nogen betaling for det, han i øvrigt indskød i selskabet i form af viden, licenser og mulighed for at få kontrakter i land. Det var WB, der beregnede årslønnen ud fra, hvad WB regnede med, at der kunne tjenes hjem. Hans årsløn var - selv om det ikke stod i ansættelsesaftalen - betinget af, at han kunne få lukket aftalerne. Der var ikke aftaler om, at han ud over lønnen skulle have bonus eller overskudsandel. Han skulle heller ikke dække et eventuelt underskud. Der var 4 eller 5 ansatte i selskaberne. Der var mange penge i de kontrakter, han skulle få i land, hvis det lykkedes at få dem endeligt på plads. Serviceaftalerne skulle sikre en fast indtjening til selskaberne i årene fremover. Sælgerne var meget vellønnede. De fik i hvert fald 100.000 kr. om måneden samt bonus. Der var ikke penge i selskaberne til det, men ejerne bag holdingselskabet ville skyde de fornødne penge ind. Der lå licenser for 800-900.000 kr. i selskaberne.

Han har bedt WB om at hjælpe i forbindelse med retssagen. Der er sket via mail, hvorimod han ikke har haft kontakt til SC. WB var ikke meget hjælpsom. Han har haft en kopi af WBs pas. SKAT har set kopien i forbindelse med en virksomhedskontrol. Passet blev afleveret til WB sammen med alle de andre papirer. WB er af dansk familie og 12- 15 år ældre. SC er jævnaldrende. Han føler sig snydt af WB og SC, og han synes, at det er under al kritik, at de ikke vil møde op i retten. De siger bare, at det "ikke har interesse" at møde op. Han går ud fra, at WB blot har ændret tastatur på sin pc for at kunne skrive æ, ø og å. Når kunden var sikret, overdrog han kunden til WB, som foretog det videre fornødne med hensyn til kontrakter m.v., så han selv kunne komme i marken igen for at finde nye kunder.

Det var WB, der havde det afgørende ord i selskaberne. Han kunne ikke forpligte selskaberne uden nærmere aftale med WB. Han var mere direktør af navn end af gavn. Han havde ikke noget med finansieringen at gøre. Han havde adgang til salgssystemet, men ikke til andre økonomioplysninger. Det var WB, der stod for alt med økonomi. WB købte selv licenser til selskaberne. Han har ikke skrevet ledelsesberetningen gengivet i årsrapporten for perioden 15. december 2007-31. maj 2009 i H1xx ApS. Det har revisor. Han har ikke set alle tallene og beretningerne fra revisor på det tidspunkt, hvor han skulle skrive under på ledelsespåtegningen i årsrapporten. Det var først bagefter "helvede brød løs" mellem revisor og WB, idet WB sagde, at der var aftalt noget andet med revisor, end revisor havde skrevet i regnskabet. Revisor mente, at WB havde "tørret" ham med hensyn til revisorhonorar. Han havde ikke set revisors påtegning, da han underskrev ledelsespåtegningen.

Han havde ikke noget med lønudbetaling at gøre. Han repræsenterede den samlede anpartskapital på generalforsamlingerne ifølge en skriftlig fuldmagt fra WB. Det var ikke udtryk for, at det var hans anpartskapital. Han fratrådte sin stilling i september måned 2008. Han blev først afmeldt som direktør i juni 2009, fordi der ikke skete noget fra WBs side. Han fik mange historier fra WB side om, hvorfor der ikke skete noget. Han måtte til sidst selv afmelde sig. Det er en fejl, når han samme dag registreres som bestyrelsesmedlem. "Det må være WBs værk." Han har heller ikke afmeldt sig som bestyrelsesmedlem.

Det må også være WB, der har gjort det. WB hentede selv det meste af det materiale, der var i selskaberne, og WB fik tilsendt resten af materialet. Det skete lige efter, at han havde opsagt sin stilling. Han repræsenterede selskabet på generalforsamlingen i oktober 2008, selv om han var fratrådt. Det gjorde han, fordi han også arbejdede for nogle andre af WBs selskaber. I september 2009 indberettede han hele årslønnen, fordi revisor sagde, at det skulle man gøre. Han indberettede via "tast selv" systemet. Revisor ville ikke gøre det på grund af honorarproblemer. Han ringede til SKAT og fik hjælp til indberetningen. Han indberettede hele årslønnen, uanset han kun var ansat i 8-9 måneder, idet de ansatte i SKAT vejledte ham herom, og han frygtede et skattesmæk. Han havde ikke fået udbetalt penge i den størrelsesorden. Han brugte selskabets digitale adgang, som han havde mulighed for at benytte gennem de andre af WBs selskaber, som han arbejdede for. Han fortalte WB om indberetningen og krævede betaling af lønnen. Han fik ikke lønnen, og han rykkede derfor WB. Han har ikke senere fået betaling, og hans krav er nok årsagen til, at WB ikke vil møde i denne retssag om skatteforholdene. Han vidste ikke "hundrede procent", hvordan det forholdt sig med selskabets skattebetalingspligt som følge af hans indberetning. Det var hans indtryk, at WB havde penge nok. Han var ikke bekendt med, at han skulle have overskydende skat. En af dem, han talte med i SKAT om indberetningen, sagde, at "alt ville udligne sig". Medarbejderne i H3 fik løn. Det var først, da SKAT rettede henvendelse til ham i februar 2010, at han vidste, at der var noget galt. Han fik i alt 57.000 kr. udbetalt fra de selskaber, hvor han var direktør. Han fik også fuldstændig normal udbetaling af løn fra de andre af WB selskaber, som han arbejdede for. De 400.000 kr., som WB har opgjort, passer meget godt med den samlede løn, han har fået udbetalt fra forskellige af WBs selskaber.

Han underskrev på pantsætningserklæringen ifølge en fuldmagt fra WB, fordi banken bad ham om det. Det var den 24. marts 2010. Selvskyldnerkautionen underskrev han, fordi "banken ville have en dansker på". WB tilbød at få oprettet en sikkerhedskonto, som skulle gå forud for kautionen. Banken havde styr på, at der var penge nok på denne sikkerhedskonto til, at hans kaution ikke blev aktuel. Han stolede på den ansatte i banken, der skulle sikre, at hans kautionsforpligtelse aldrig ville blive aktuel. Det er den måde, bankerne gør det på.

Det, der står i et brev fra hans advokat til landsskatteretten om, at H2 ApS blev stiftet på samme tidspunkt som H1xx ApS, og at alle anparterne i de to selskaber efter stiftelsen blev overdraget til G1 S.A., er ikke rigtigt. Han har ikke boet i Afrika.
Det gjorde SJ og hans kone. SJ købte aktiviteten ud. Det må være den måde, at fejlen vedrørende hans bopæl i Afrika er opstået på. Det, der er anført i stævningen om, at han konstaterede, at der ikke var tilstrækkelige midler i H2 ApS til revisor til udarbejdelse af selskabets regnskab, skal forstås således, at han ikke kendte noget til, om der var midler nok i selskaberne, men han ville ikke indestå for selskabernes betaling af revisor.

Han husker ikke, hvilken omsætning han havde i det oprindelige selskab H2x ApS. Han har besøgt WB i England. Han ved ikke, hvor WBs danske familie bor. WB boede på hotel i ...2, når han var i Danmark. Han var i Danmark nok en gang om måneden. Han har også besøgt WB i USA. Der blev i anpartsselskaberne sendt fakturaer ud på millionbeløb for servicekontrakter og licenser. Der gik beløb ind på den danske bankkonto. Det så han. Der var tale om store såvel som små beløb. Han fik selv kun 10.000 kr. udbetalt om måneden, idet han og selskabet ventede på det helt store gennembrud. Det kom aldrig. Han var dog tilfreds, fordi han som nævnt også havde indtægter fra andre af WBs selskaber. Han kunne fortsætte i de andre selskaber, uanset han opsagde sin stilling i H2x ApS.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, og da det, der er kommet frem for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom.

Det bemærkes herved, at A ikke for landsretten har givet en forståelig og sammenhængende forklaring på de dispositioner, herunder selskabsdispositioner, han har været med til at træffe og skrive under på, efter at han den 31. august 2008 opsagde sin stilling i selskabet. Han har heller ikke i øvrigt gennem bevisførelsen opfyldt Skatteministeriets opfordringer med hensyn til at afdække, hvorvidt der er tale om reelle forretningsmæssige dispositioner eller rent proforma værk, hvilket processuelt må komme ham til skade.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 110.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand og er med moms.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 110.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.