Parter
A
(selvmøder)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mathias Trabjerg Knudsen)
Afsagt af landsretsdommerne
Hans-Jørgen Nymark Beck, Esben Hvam og Jette F. Skole (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byretten har den 6. november 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 12-1627/2013).
Påstande
For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten, således at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at der i Det Centrale Virksomhedsregister som startdato for A's virksomhed H1 med CVR-nr. ... skal stå 27.06.1984.
Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
I brev af 16. august 1999 fra SKAT til H2 ApS er det blandt andet anført, at
"...
Virksomheden har i brev af 10. august 1999, oplyst at de fleste aktiviteter pr. 1.07.99, er overdraget til H2 ApS.
..."
Af indehavererklæringen i driftsøkonomisk årsregnskab 1999 for H1 v/A fremgår endvidere blandt andet, at "Virksomheden eksisterer fortsat med uafsluttede retssager som eneste aktivitet."
Af udateret afmeldelsesblanket indleveret af H1 ved indehaver A fremgår, at virksomheden ønskede afmeldelse fra momsloven, og at der var sket overdragelse til H2 ApS pr. 30. juni 2000. Det fremgår endvidere af blankettens pkt. 7, at "Virksomheden er ikke endeligt ophørt, kun med momspligtige aktiviteter."
Den 1. marts 2005 traf Skatteankenævnet afgørelse i A's klage over skatteansættelsen for indkomståret 2000. Ved afgørelsen blev anvendelse af virksomhedsskatteordningen godkendt, og af begrundelsen for afgørelsen fremgår:
"...
Begrundelse:
Det er skatteankenævnets opfattelse, at du kan anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2000. Skatteankenævnet godkender derfor opsparing af overskud og beregning af kapitalafkast som selvangivet. Der foretages ikke beskatning af tidligere opsparet overskud.
Afgørelsen er begrundet i ganske særlige omstændigheder, herunder formålet med oprettelsen af anpartsselskabet.
..."
Af stamoplysninger i registreringsbevis af 7. november 2011 for H1 v/A fremgår blandt andet, at virksomhedens start var den 27. juni 1984, og at virksomhedens genstart var den 1. juli 2004. I registreringsbevisets oplysninger vedrørende afgift er startdato angivet til den 1. juli 2004 og vedrørende told til den 4. oktober 2004. Endelig er startdatoen vedrørende virksomhedens adresse angivet til den 27. juni 1984. Der er ikke vedrørende afgift, told og adresse anført en dato under rubrikkerne for slutdato.
Det fremgår af udskrift fra www.virk.dk af 25. marts 2015, at H1 v/A er registreret med startdato 27.06.1984. Skatteministeriet har oplyst, at dette er en teknisk fejl, og at fejlen, der er meldt til leverandøren, vil blive rettet hurtigst muligt.
Det er for landsretten oplyst, at der i forbindelse med ophør af virksomhed udstedes et ophørsbevis. Der foreligger ikke for landsretten oplysninger om, hvornår et ophør blev registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
Forklaringer
A har indledningsvis under hovedforhandlingen for landsretten oplæst 3 skriftlige partsforklaringer, som gengivet nedenfor.
"...
Partsforklaring af 4. december 2014
"...
Det var hele tiden meningen, at anpartsselskabet H2 ApS skulle træde til midlertidigt, mens jeg løste virksomhedens retlige problemer. Det er årsagen til, at jeg ikke afmeldte momsregistreringen det første år. Jeg udfyldte en 0-angivelse i de efterfølgende kvartaler. Da jeg året efter afmeldte moms, skrev jeg tydeligt på blanketten ..., at virksomheden ikke ophørte.
I hele 2002 var virksomheden part i en fogedsag ved byretten ... Den 13. august 2002 begærede G2 virksomheden konkurs ..., og Skifteretten behandlede konkursbegæringen ... På det efterfølgende møde startede forligsforhandlingerne. Det var på grund af udsigten til et forlig, at jeg bad om at få bevillinger og momsregistrering tilbage ...
Jeg beklager, at mine formuleringer ikke er 100 % grammatisk korrekte. Jeg skrev f.eks. også, at H1 havde skiftet selskabsform fra enkeltmandsvirksomhed til ApS, selvom det juridisk set er noget sludder. Da jeg bad om at genoplive mit gamle CVR-nummer, var det i den sammenhæng naturligvis alene i forhold til momsregistreringen og bevillingerne.
Jeg troede ikke, at jeg netop havde forsvaret en ikke-eksisterende virksomhed i Skifteretten. Registreringsbeviset pr. 9. januar 2003 ... skyldes, at Told & Skat opfyldte ønsket.
..."
Supplerende partsforklaring af 9. marts 2015
"...
Byretsdommens gengivelse af min forklaring afspejler ikke virkeligheden. Det må præciseres, at jeg ikke erindrer om, hvordan eller hvornår jeg orienterede SKAT om problemerne med den nye lov, efter at jeg havde skrevet til IL den 8. oktober 2002 ...
Som tidligere forklaret skyldtes oprettelsen af H2 ApS konflikten mellem G2 og min personlige virksomhed. Konflikten var på sit højeste i 2002, hvor G2 havde anlagt sag ved fogedretten og indgivet konkursbegæring ved skifteretten, hvor jeg mødtes med G2's advokat SL. Vi indledte forligsforhandlinger. Det gik godt, og det fremgår af korrespondancen ..., at jeg tog kontakt til G2 dagen før, jeg skrev til IL. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at jeg bad hende om at få bevillingerne tilbage og blive momsregistreret igen, fordi der var udsigt til et forlig mellem min personlige virksomhed og G2.
Umiddelbart efter blev et lovforslag af stor betydning behandlet i Folketinget jf. Artikel i Dagen, 23. oktober 2002 ... H1's eksistensgrundlag kom i tvivl jf. artikel i Jyllands-Posten, 19. december 2002 ... Det endte med, at jeg søgte jeg en afklaring af forholdet mellem fortolkningen af EU-direktivet, der har fået skylden for lovforslaget, og EU's konkurrenceregler. Den afklaring søger jeg i øvrigt fortsat.
På grund af usikkerheden var det sund fornuft at vente med at overtage aktiviteterne fra H2 ApS, og derfor ventede jeg, til situationen var stabiliseret. Det var den i 2004. Jeg har ingen erindring om, at jeg trak anmodningen om momsregistrering tilbage. Der var ikke en egentlig grund til det. Bevillingerne og momsregistreringen var belejlige at have liggende, også selvom der gik halvandet år, før de blev brugt.
..."
Supplerende partsforklaring af 21. marts 2015
"...
Mit fulde navn er "A". Mellemnavnet "..." har jeg fra min mor, men jeg bruger det ikke til dagligt. Jeg har aldrig heddet "H1" eller "H1 v/A", og jeg er aldrig blevet kaldt "H1" som kælenavn.
Jeg kom til ...1 i 1966 og boede indtil 1997 på adressen ...2. Derefter flyttede jeg ind i min nuværende lejlighed i ...3, hvor jeg stadig bor.
For så vidt angår adressen ...4, er det min virksomheds adresse, og det fremgår korrekt af CVR-registret. Jeg har aldrig selv haft bopæl på adressen ...4.
Den 20. november 2014 ringede jeg til IL, den medarbejder, som behandlede mit brev af 8. oktober 2002 ... Hun fortalte ved den lejlighed, at det var fast praksis, at SKAT udsendte et registreringsbevis, når der skete ændringer i en virksomheds registreringsforhold. Hun huskede i sagens natur ikke detaljerne i det 12 år gamle brev. Jeg fortalte om mit ønske om at indkalde hende som vidne for at forklare den sandsynlige sammenhæng mellem mit brev om at få genoptaget momsregistreringen og det efterfølgende registreringsbevis.
IL frabad sig at blive inddraget i sagen. Hun misforstod i øvrigt situationen og sagde til mig, at jeg kunne henvende mig til SKAT og bede om at få tilsendt ophørsbeviset, hvis jeg ønskede at bevise, at virksomheden var ophørt. Hun forklarede uddybende, at det var fast praksis for SKAT at fremsende et ophørsbevis, når en virksomhed ophørte. Jeg bad hende fortælle det samme i et brev, jeg kunne fremlægge for retten, men det afslog hun også, og derfor valgte jeg i stedet at indkalde hende som vidne.
..."
..."
A har supplerende forklaret, at han blandt andet drev virksomhed med udlejning af ... . Fra 1992 til 2000 var der tvist mellem ham og G2, og i 2000 eller 2001 blev han i landsretten dømt til at betale erstatning med ca. 370.000 kr. til G2. Under tvisten med G2 nægtede G2's medlemmer at levere til ham, og han overdrog derfor driften til H2 ApS, mens sagen mod G2 blev videreført i hans personligt drevne virksomhed. G2 indgav med henblik på inddrivelse af kravet på erstatning begæring til fogedretten og senere konkursbegæring til skifteretten. Han indgik efterfølgende forlig med G2 om betaling af 225.000 kr. i erstatning og om, at G2's faktiske leveringsnægtelse blev ophævet. G2 indrømmede aldrig, at der var leveringsnægtelse, men han kunne de facto ikke købe ... af medlemmerne af G2.
Procedure
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR-loven) har Det Centrale Virksomhedsregister til formål at indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, samt at foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder. Ved en juridisk enhed forstås efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1, en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.
I Det Centrale Virksomhedsregister optages for juridiske enheder efter lovens § 11, stk. 1, blandt andet enhedens CVR-nummer, starttidspunktet og eventuelt ophørstidspunkt som grunddata. Juridiske enheder tildeles kun ét entydigt identifikationsnummer (CVR-nummer), jf. lovens § 5, stk. 1.
Af forslag til lov om Det Centrale Virksomhedsregister nr. 184 fremsat den 17. januar 1996 fremgår det af bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 1, blandt andet:
"...
Da CVR effektivt skal kunne stille virksomhedsoplysninger til rådighed for alle offentlige registre, myndigheder mv., der er i berøring med erhvervslivet, skal begrebet erhvervsdrivende i denne lov forstås meget bredt. Således vil begrebet omfatte såvel virksomheder, der tilsigter at indvinde økonomisk udbytte, som virksomheder, der - uden at tilsigte økonomisk udbytte - dog leverer ydelser mod betaling og i hvert fald delvist drives efter forretningsmæssige principper ...
Lovens erhvervsdriftsbegreb tilstræbes således at være så bredt, at enhver form for virksomhedsudøvelse - såvel offentlig som privat - er omfattet...
..."
I bemærkningerne til lovens § 2, stk. 1, nr. 2, anføres bland andet, at "Udgangspunktet for tildeling af et CVR-nummer er, at et en gang tildelt nummer skal følge den juridiske enhed fra etablering til ophør".
Af bemærkningerne fremgår vedrørende lovens § 3 blandt andet:
"...
Juridiske enheder vil i CVR omfatte for det første fysiske personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende eller arbejdsgivere.
Det kan normalt uden vanskelighed afgøres, om der er tale om selvstændig virksomhed. Den er kendetegnet ved, at der for egen regning udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud...
..."
Det må efter A's forklaring lægges til grund, at driften i hans enkeltmandsvirksomhed H1 blev overdraget til H2 ApS pr. 1. juli 1999 af hensyn til at sikre fortsat drift, idet G2's medlemmer nægtede at levere til ham, og at aktiviteterne i enkeltmandsvirksomheden H1 herefter bestod i at føre to retssager, hvoraf den ene var mod G2 vedrørende udlejning og salg af ... . A har i indehavererklæringen i det driftsøkonomiske årsregnskab 1999 for H1 samt i blanketten vedrørende afmeldelse af moms pr. 30. juni 2000 oplyst, at virksomheden ikke var ophørt.
Af årsregnskaberne fremgår, at H1 v/A i 2001 - 2003 havde betydelige renteindtægter, at erstatningen vedrørende G2 indgik som udgift i 2001, at et forlig vedrørende erstatningen indgik som en indtægt i 2003, og at der i 2003 tillige blev fratrukket udgifter til revisor og advokat. Det er ubestridt, at A efter skatteankenævnets afgørelse i 2005 vedrørende indkomståret 2000 for indkomstårene 2000 - 2004 anvendte virksomhedsskatteordningen.
Det bemærkes endelig, at virksomhedens start i registreringsbevis af 9. januar 2003 er angivet til den 27.06.1984, og at det ikke kan lægges til grund, at der er sendt et ophørsbevis til A.
Under disse omstændigheder finder landsretten, at A uanset indholdet af sit brev af 8. oktober 2012 til SKAT fortsat i perioden fra 1. januar 2001 til 1. juli 2004 var selvstændig erhvervsdrivende i CVR-lovens forstand. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at SKAT har oplyst, at et CVR-nummer efter SKATs praksis automatisk lukkes ned, når en juridisk enhed afmelder sig alle pligter i henhold til skatte- og afgiftslovene.
Landsretten tager derfor A's påstand til følge.
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 3.150 kr. Beløbet omfatter 1.250 kr. til retsafgift, udgift til revisor med 1.500 kr., der er uden moms, samt udgift til udarbejdelse af ekstrakt mv. med 400 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet skal anerkende, at der i Det Centrale Virksomhedsregister som startdato for A's virksomhed H1 med CVR-nr. ... skal stå 27.06.1984.
Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger for begge retter til A med 3.150 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.