Dato for udgivelse
11 maj 2015 15:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 mar 2015 14:40
SKM-nummer
SKM2015.319.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10K-483/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Rettigheder og pligter - når man har gæld til det offentlige
Emneord
Renter, virkningstidspunkt, slåfejl, nyt, anbringende
Resumé

Skattemyndighederne havde truffet afgørelse om inddragelse af sagsøgerens registreringsforhold, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9, idet sagsøgeren ikke havde stillet sikkerhed for sine restancer til SKAT, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 5.

Sagsøgeren nedlagde i sagen principalt påstand om, at SKATs afgørelse om inddragelse af sagsøgerens registreringsforhold skulle fremdateres og subsidiært om, at afgørelsen var ugyldig. Til støtte for den subsidiære påstand gjorde sagsøgeren bl.a. gældende, at SKAT havde begået en fejl ved opgørelsen af den krævede sikkerhedsstillelse, idet SKAT havde medtaget renter i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen, hvilket ifølge sagsøgeren var i strid med opkrævningslovens § 11, stk. 5, 1. pkt., der ifølge bestemmelsens ordlyd giver adgang til at kræve sikkerhed for en virksomheds "restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov".

Retten fandt hverken, at der var grundlag for at fremdatere SKATs afgørelse eller for at anse SKATs afgørelse for ugyldig, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet. Vedrørende grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen fandt retten, at opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter kan indgå i beregningen heraf, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 5, jf. § 7, jf. § 1.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 G.A.3.3.3.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.7.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.10.3.4

Parter

A
Indehaver af H1
(Advokat Anette Prang)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Bo Ruby Nilsson)

Afsagt af byretsdommer 

Anne Berg

Sagens baggrund og parternes påstande 

Sagen vedrører SKATs lukning af sagsøgerens personligt ejede virksomhed H1, herunder særligt hvornår afgørelse herom blev truffet af SKAT.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at lukningsdatoen for cvr. nr. .... H1 v/A er den 10. november 2011.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at være uberettiget til at tvangsafmelde cvr. nr. ... H1 v/A den 10. november 2011.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

Ved anbefalet brev af 5. september 2011 stilet til A blev "virksomhedens" restancer på moms, B-skat og renter opgjort. Virksomhedens cvr-nummer er angivet til ... . Beløbet blev på side 1 i brevet opgjort til 201.530 kr., mens det på side 2 blev opgjort til 109.030 kr. Det fremgår af brevet, at virksomheden skulle stille sikkerhed med 110.000 kr., hvis restancen ikke blev betalt inden 10 hverdage fra modtagelsen af brevet. Der blev henvist til opkrævningslovens § 11, stk. 1.

Ved anbefalet brev af 25. oktober 2011 traf SKAT afgørelse om, at virksomheden skulle stille sikkerhed. Sikkerheden blev opgjort til 210.000 kr. i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 1. Restancen blev opgjort til 203.301 kr. og beregningen af sikkerhedsstillelsen blev foretaget på baggrund af virksomhedens restance, personskat restance vedr. virksomheden, virksomhedens forventede tilsvar af moms i 3 måneder og indehaverens personskat og bidrag i 3 måneder, i alt 210.609,00 kr.

Det fremgå af brevet, at hvis virksomheden undlod at stille sikkerhed, ville virksomhedens registrering blive inddraget og en fortsættelse af virksomheden ville herefter være strafbar efter opkrævningslovens § 17, stk. 3.

Den 10. november 2011 mødte A op hos SKAT. Af et internt notat fremgår følgende:

"...

Sky mødt pga sikkerhedsstillelsen, forklaret ham hvornår momsen stammer fra og forklaret ham at han har en restance pga han ikke afleverer selvangivelse og han nu er tvangsafmeldt og ikke må udskrive faktura med moms. Sender kontoudtog til sky på DR for 2004/2005. Sky oplyste han muligvis vil klage, oplyst til sky at han jo måtte finde ud af hvad han ville klage over, da det reelt er ham der ikke gør det han er pligtig til, nemlig at aflevere selvangivelser til tiden. Opl. at han ikke kan få ændret forskudsopgørelse, før han får indsendt selvangivelser til tiden / PH

..."

Ved anbefalet brev af 23. november 2011 traf SKAT afgørelse om, at virksomhedens registrering vedrørende moms blev inddraget med øjeblikkelig virkning, idet virksomheden ikke havde stillet sikkerhed.

Ved brev af 30. november 2011 fremsendte SKAT "bevis for ophør - CVR/ Se-nummer ....". Virksomhedens slutdato er angivet som 30. november 2011.

Landsskatteretten traf den 8. november 2012 afgørelse om, at SKATs afgørelse af 23. november 2011 blev stadfæstet. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at A bl.a. har anført, at PH, skattemedarbejder, på mødet den 10. november 2011 meddelte, at hans virksomhed nu var lukket.

Skatteministeriet har fremlagt en e-mail af 12. august 2014 fra PL fra SKAT (restance). Følgende fremgår af mailen:

"...

Med henvisning til telefonsamtale tidligere i dag er hermed et kort resume.

Vi meddeler i brev af 23. november 2013 [2011], at virksomhedens registrering vedrørende Moms, inddrages med øjeblikkelig virkning.

Efterfølgende kontakter A mig telefonisk, og han får en chance til at skaffe pengene. Det lykkes ikke for ham, og derfor afmeldes virksomheden først den 30. november 2013, da jeg synes det var forkert at afmelde pr. 23. november, da der var gået en uge.

Det er i august 2013 i forbindelse med at klagesagen starter, undersøgt om virksomheden kunne afmeldes med en anden dato, men det er ikke teknisk muligt.

..."

Sagen blev anlagt den 7. februar 2013.

Sagen blev udtaget af småsagsprocessen under et telefonmøde den 31. oktober 2013.

Den 4. december 2013 blev A meddelt advokatpålæg.

Den 16. januar 2014 beskikkede retten advokat Anette Prang i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt.

Ved et telefonmøde den 12. juni 2014 henstillede retten til, at parterne overvejede en forligsmæssig løsning af sagen.

Sagen blev ikke forligt, og til hovedforhandlingen mødte A ikke.

Parternes synspunkter

Retten lægger til grund, at de anbringender, der er gjort gældende af sagsøgeren i påstandsdokumentet, fortsat er gjort gældende i sagen, selv om der alene blev nævnt få udvalgte problemstillinger i proceduren.

A har gjort følgende gældende i sit påstandsdokument:

"...

Den 25. oktober 2011 traf SKAT afgørelse om, at pålægge sagsøger inden 8 dage, at stille sikkerhed på 210.000,00 kr. Sagsøger kunne ikke stille sikkerhed.

Sagsøger mødte personligt op den 10. november 2011 hos SKAT. Det fremgår af sagsbemærkningsteksten, at sagsbehandleren (PH) under mødet meddelte ham, at "han nu er tvangsafmeldt og ikke må udskrive faktura med moms".

Sagsbehandleren traf den pågældende dato, den 10. november 2011 på egen hånd afgørelse om straks og lige nu og her at inddrage virksomhedens registrering for moms.

Sagsøger rettede sig efter sagsbehandleren (PH's) anvisning om, at han ikke måtte skrive fakturaer med moms fremover.

Det betød, at han ikke kunne påtage sig de opgaver, som han allerede var booket til efter den 10. november 2011, og at han mistede den forventede indkomst for perioden.

Den 23. november 2011 traf SKAT afgørelse om at inddrage virksomhedens registrering for moms med øjeblikkelig virkning.

Sagsøger klagede over afgørelse til Landsskatteretten, som den 8. november 2012 traf sålydende afgørelse (bilag 1) "SKATs afgørelse stadfæstes".

SKAT har ikke ændret stamoplysningernes slutdato til den 23. november 2011, således som Landsskatteretten har bestemt.

SKAT har jfr. stamoplysninger af 30. november 2011 givet et bevis for ophør af virksomhed den 30. november 2011.

I det centrale virksomhedsregister, altså cvr-registret, er virksomhedens ophørsdato ved opslag i registret den 27. februar 2014 stadig anført som den 30.11.2011 (bilag 2).

Sagsøger er utilfreds med den handlemåde, som SKAT har udvist overfor ham ved SKATs de facto inddragelse af virksomhedens momsregistrering den 10. november 2011.

Den pågældende medarbejder har tilsidesat sagsøgers retssikkerhed ved mundtligt at tvangsafmelde sagsøgers virksomhed, når der ikke var truffet en retskraftig forvaltningsmæssig afgørelse om tvangsafmelding af virksomheden. Den afgørelse traf SKAT først den 23. november 2011.

I praksis tilsidesatte skattemedarbejderen loven den dag hun fratog sagsøger muligheden for at udstede fakturaer med moms.

Sagsøger blev bragt i den vildfarelse, at virksomhedens momsregistrering automatisk var bortfaldet, hvilket slet ikke var tilfældet. Skattemedarbejderens udsagn var i bedste fald udtryk for manglende viden om eget sagsområdet, eller i værste fald et udtryk for magtfordrejning.

Sagsøger har indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene inden 3 måneder efter afgørelsens dato for at søge oprejsning for de urimeligheder, som SKATs handlemåde har påført ham.

Sagsøger har retlig interesse i at føre sagen, da spørgsmålet har konkret og aktuel betydning for sagsøger.

Formålet med sagsanlægget er rimeligt, idet sagsøger ønsker en fuld domstolsprøvelse af det forvaltningsretlige grundlag, der danner baggrund for SKATs afgørelse af 23. november 2011. Det betyder tillige en prøvelse af SKATs afgørelse af 25. oktober 2011 om sikkerhedsstillelse.

SKATs afgørelse af 23. november 2011 har væsentlig økonomisk betydning for sagsøger, idet afgørelsen har betydet, at sagsøger ikke længere har kunnet fortsætte sin enkeltmandsvirksomhed. Det betød, at sagsøger øjeblikkeligt mistede sine muligheder for at være selvforsørgende.

Den 5. september 2011 fremsendte SKAT varsel om sikkerhedsstillelse i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 1. hvorefter Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når

1) virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af denne lov og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, og

a) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, med et beløb, der overstiger 25.000 kr.

Efter opkrævningslovens § 11 kan SKAT kræve sikkerhedsstillelse for moms, A-skat, AM-bidrag, lønsumsafgift, selskabsskatter og visse punktafgifter, samt hvad angår enkeltmandsvirksomheder, personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift.

Der er ikke hjemmel i opkrævningsloven til at medtage renter i restanceberegning, når det skal vurderes om virksomheden er i restance med et beløb der overstiger 25.000 kr. og der er ikke hjemmel til at medtage renter ved beregning af sikkerhedsstillelsen.

Som det vil fremgå nedenfor, har SKAT medtaget renter i beregning af restancen og i beregning af sikkerhedsstillelsen.

Når SKATs agterskrivelse og SKATs afgørelse medtager renter i beregningerne, vil det normalt medføre ugyldighed både for agterskrivelsen og for afgørelsen.

Restancen blev i agterskrivelsen opgjort med følgende beløb:

Moms

1.726 kr.

B-skat am bidrag og restskat

150.477 kr.

Rente

49.327 kr.

a-skat am bidrag

             kr.

I alt

201.530 kr.

Sikkerhedsstillelsen blev i agterskrivelsen beregnet og fremkom således:

Virksomhedens restance (renter 49.327+ moms 1.726)

51.053 kr.

Person/B-skat/am-bidrag restance vedr. virksomheden

50.477 kr.

Virksomhedens forventede tilsvar af moms i 3 måneder

6.000 kr.

Indehaverens personskat og bidrag i 3 måneder

   1.500 kr.

I alt

109.030 kr.

SKAT angav herefter sikkerheden til 110.000 kr.

Den 25. oktober 2011 traf SKAT afgørelse om, at pålægge sagsøger inden 8 dage, at stille sikkerhed på 210.000,00 kr.

Restancen blev i afgørelsen opgjort med følgende beløb:

Moms

384 kr.

Personskat vedr. virksomheden

120.203 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag vedr. virksomheden

32.804 kr.

Renter og gebyrer

   49.910 kr.

I alt

203.301 kr.

Sikkerhedsstillelsen blev beregnet og fremkom således:

Virksomhedens restance (renter 49.910+moms 384)

50.294 kr.

Personskat restance vedr. virksomheden

153.007 kr.

Virksomhedens forventede tilsvar af moms i 3 måneder

6.401 kr.

Indehaverens personskat og bidrag i 3 måneder

      907 kr.

I alt

210.609 kr.

SKAT angav i afgørelsen sikkerhedsstillelsen til 210.000 kr., mens SKAT i agterskrivelsen angav sikkerhedsstillelsen til 110.000 kr. En forskel på 100.000 kr.

SKAT har, ud over fejlagtigt at medtage renter i beregningerne, begået en regnefejl i agterskrivelsen, idet 100.000 kr. ikke er medtaget. SKAT burde have fundet anledning til at korrigere den udsendte agterskrivelse ved at udsende en ny, som skulle erstatte og dermed annullere den fejlagtige agterskrivelse.

SKAT fremsendte ikke en ny agterskrivelse, men valgte i stedet at angive sikkerhedsstillelsen til 210.000 kr. i den endelige afgørelse, uden at gøre skyldner opmærksom på forskellen og korrektionen på 100.000 kr.

SKAT traf således en afgørelse med et andet indhold, end den afgørelse, som var varslet i agterskrivelsen. Det vil normalt medføre afgørelsens ugyldighed.

Efterfølgende den 23. november 2011 traf SKAT afgørelse om at inddrage virksomhedens registrering for moms med øjeblikkelig virkning med den begrundelse, at virksomheden trods påkrav herom ikke havde stillet sikkerhed.

Da afgørelsen om at inddrage virksomhedens registrering hviler på SKATs afgørelse af 25. oktober 2011, som må antages at være ugyldig, må SKATs afgørelse af 23. november 2011 også anses for ugyldig.

Det fremhæves, at der ikke er hjemmel i opkrævningsloven § 11 til at medregne renter i beregning af virksomhedens aktuelle restancer med moms, lønsumsafgift, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, punktafgifter og selskabsskat, når sikkerhedsstillelsens størrelse skal beregnes.

Sikkerhedens størrelse beregnes som det forventede gennemsnitlige tilsvar for en tremåneders periode. Se Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit G.A.3.3.3.1.4 Opgørelse af sikkerhedens størrelse (bilag 3) og afsnit G.A.3.3.3.1.5 Sikkerhedens størrelse og art samt frigivelse af sikkerheden (bilag 4).

Som det fremgår af vejledningen, er renter vedrørende de nævnte tilsvar ikke nævnt i punktopstillingen. Det følger af, at renter ikke er en del af det forventede gennemsnitlige tilsvar for en tremåneders periode.

Betales et af de ovennævnte tilsvar ikke rettidigt, skal der betales en månedlig rente jfr. opkrævningsloven § 7. Rentebeløb udgør en skyld til SKAT, men skal ikke indgå i beregningen af sikkerhedsstillelsen.

Vedrørende domstolsprøvelse i henhold til skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1, 2. pkt. så kan Retten dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.

SKATs afgørelse af 25. oktober 2011 vil således fuldt ud kunne prøves af domstolen, da spørgsmålet både har sammenhæng med det spørgsmål, som har givet anledning til retssagen og i øvrigt også opfylder mindst en af de to nævnte yderligere betingelser i skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1, 2. pkt.

Der er regnefejl og materielle fejl i SKATs agterskrivelse og i SKATs afgørelse om sikkerhedsstillelse. Disse fejl har en klar sammenhæng med SKATs inddragelse af virksomhedens registrering. Desuden er det undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere og endelig vil en nægtelse medføre et uforholdsmæssigt retstab for sagsøger.

Der skelnes i lovgivningen mellem beregning af restancens størrelse og beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse. De to størrelser er ikke ens.

Ved beregningen af restancen til SKAT medtages renter og gebyrer. Som eksempel på beregning af en restance henvises der til gældende SKM2012.292.LSR (bilag 5) side 4. Det fremgår af SKM2012.292.LSR, at renter og gebyrer skal medtages i beregning af restancen.

Ved beregningen af størrelsen af kravet om sikkerhedsstillelse medtages renter og gebyrer ikke. Som eksempel på beregning af en sikkerhedsstillelse henvises der til gældende SKM2012.292.LSR (bilag 5) side 4 og 5. Det fremgår af SKM2012.292.LSR, at renter og gebyrer ikke skal medtages i beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse.

SKATs afgørelse om sikkerhedsstillelsens størrelse har ikke hjemmel i opkrævningsloven og er ugyldig.

..."

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet:

"...

Sagen angår gyldigheden af SKATs afgørelse af 23. november 2011 (bilag E), der er stadfæstet af Landsskatteretten den 8. november 2012 (bilag 1). Ved denne afgørelse inddrog SKAT med øjeblikkelig virkning sagsøgerens virksomheds registreringsforhold, idet sagsøgeren ikke havde stillet sikkerhed på kr. 210.000 - i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 25. oktober 2011 (bilag B).

Sagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt SKATs afgørelse om inddragelsen af sagsøgerens registreringsforhold - som hævdet af sagsøgeren - skal fremdateres til den 10. november 2011, samt hvorvidt afgørelsen - hvis den blev truffet den 10. november 2011 - er gyldig.

Kernen i sagen er således, om SKAT har haft et fornødent grundlag for at inddrage sagsøgerens virksomheds registreringsforhold, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9, samt hvornår afgørelse om inddragelsen af registreringsforholdet blev truffet.

Sagsfremstilling

Sagsøgeren blev den 5. september 2011 anmodet om at betale sin restance til SKAT opgjort til kr. 201.530,-, inden 10 hverdage fra modtagelsen af brevet. Det blev samtidig oplyst, at SKAT ellers vil stille krav om sikkerhed i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 1 (bilag A).

Restancen blev ikke betalt, og den 25. oktober 2011 stillede SKAT krav om sikkerhed på kr. 210.000,-. Det fremgår af brevet, at såfremt sikkerheden ikke blev stillet inden 8 dage, vil virksomhedens registrering blive inddraget (bilag B). Der er i afgørelsen givet sædvanlig klagevejledning. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Sikkerhedsstillelsen beregnes efter de objektive regler i opkrævningslovens § 11, stk. 5. Beregningsgrundlaget for sikkerheden i denne sag fremgår af bilag C.

Sagsøgeren mødte personligt den 10. november 2011 hos SKAT og fik forklaret restancen (bilag D).

Der blev ikke stillet sikkerhed, og den 23. november 2011 traf SKAT afgørelse om, at sagsøgerens virksomheds registreringsforhold blev inddraget med øjeblikkelig virkning (bilag E). Det fremgik af afgørelsen, at virksomheden omgående skulle afvikles.

Sagsøgeren anmodede herefter SKAT om en yderligere frist til at stille den fornødne sikkerhed (bilag G). Da sagsøgeren herefter ikke stillede den påkrævede sikkerhed, blev der den 30. november 2011 fremsendt bevis for ophør af virksomhed til sagsøgeren (bilag F).

Anbringender

Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven, og for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift.

Det er en forudsætning for at kræve sikkerhedsstillelse, at virksomheden er i restance med skatter og afgifter, for hvilke den er registreret med et beløb, der overstiger kr. 25.000,-, eller at virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, litra a og b.

Stilles sikkerheden ikke rettidigt, inddrages virksomhedens registrering, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9.

Gyldigheden af SKATs afgørelse

Der er ikke grundlag for at anse hverken SKATs afgørelse af 23. november 2011 (bilag E) eller Landsskatterettens stadfæstelse heraf af 8. november 2012 (bilag 1) for ugyldig.

Sagsøgeren anfører som det eneste anbringende til støtte for påstanden om ugyldighed af SKATs afgørelse af 23. november 2011, at "da afgørelsen om at inddrage virksomhedens registrering hviler på SKATs afgørelse af 25. oktober 2011, som må antages at være ugyldig, må SKATs afgørelse af 23. november 2011 også anses for ugyldig" (processkrift II, side 3, sidste afsnit).

SKAT traf den 25. oktober 2011 afgørelse om, at sagsøgeren skulle stille sikkerhed for de restancer, som sagsøgeren havde til SKAT. Baggrunden herfor var, at den af sagsøgeren personligt drevne virksomhed den 15. oktober 2011 var i restance med kr. 203.301,- (bilag B, side 1), og virksomheden havde ikke inden for de seneste 12 afregningsperioder rettidigt betalt skatter og afgifter, herunder indehaverens personskatter og bidrag vedrørende virksomhedens drift, for bl.a. marts, april, maj, juni, juli og august 2011 (bilag A, side 1 og bilag B, side 2), dvs. mindst fire gange.

Der ikke er grundlag for at anse SKATs afgørelse af 25. oktober 2011 (bilag B) for ugyldig. SKATs afgørelse om sikkerhedsstillelse for sagsøgerens restance til SKAT er truffet med hjemmel i opkrævningslovens § 11, stk. 5, jf. § 7, jf. § 1, hvori der er hjemmel til ved beregningen af restancer og sikkerhedsstillelsen at medregne renter.

Sagsøgeren gør i processkrift II, side 3, gældende, at SKATs afgørelse af 25. oktober 2011 (bilag B) er ugyldig, idet der er en slåfejl i SKATs agterskrivelse af 5. september 2011 (bilag A).

SKATs afgørelse af 25. oktober 2011 er ikke behæftet med fejl eller mangler, der kan føre til afgørelsens ugyldighed. Den slåfejl, der er i SKATs agterskrivelse af 5. september 2011 (bilag A), er uden betydning for gyldigheden af SKATs afgørelse om sikkerhedsstillelse (bilag B).

SKATs slåfejl findes bilag A, side 2, under opgørelsen af den varslede sikkerhedsstillelse og består i, at SKAT ved opgørelsen af skatterestancen har udeladt et 1-tal, således at der står kr. 50.477,- i stedet for kr. 150.477,-.

Den pågældende slåfejl er åbenbar, når opgørelsen på bilag A, side 2, sammenholdes med den opgørelse af skatterestancen, der findes bilag A, side 1, idet skatterestancen her er opgjort til kr. 150.477,-. En sådan slåfejl kan ikke medføre ugyldighed af SKATs afgørelse af 25. september 2011 (bilag B), og slåfejlen er under alle omstændigheder uvæsentlig og uden betydning for gyldigheden af SKATs afgørelse af 23. november 2011 (bilag E).

Dato for inddragelse af registrering

SKAT traf den 23. november 2011 (bilag E) afgørelse om inddragelse af registrering af sagsøgerens virksomhed. Der er intet grundlag for at antage, at datoen for virksomhedens lukning skulle være en anden end afgørelsens datering.

Når virksomhedens slutdato i CVR er registreret pr. 30. november 2011 (bilag F) skyldes det - som det fremgår af SKATs e-mail af 12. august 2014 (bilag G), at SKAT imødekom en begæring fra sagsøgeren om udsættelse af frist for betaling af restancerne. Idet det skyldige beløb fortsat ikke blev indbetalt, blev virksomheden afmeldt i CVR den 30. november 2011.

For så vidt angår sagsøgerens synspunkt om, at virksomhedens slutdato skal tilbagedateres til den 10. november 2011, bemærkes det, at det ifølge SKAT ikke er teknisk muligt (bilag G).

Det er i øvrigt uklart, hvad sagsøgeren ønsker at opnå ved, at datoen for virksomhedens lukning ændres til den tidligere dato, den 10. november 2011. Det er i den forbindelse udokumenteret, at sagsøgeren som oplyst i processkrift I, side 2, 3. afsnit, skulle have mistet en forventet indkomst i perioden fra den 10. november 2011 til den 23. november 2011.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse 

A har som udgangspunkt bevisbyrden for sine påstande under sagen. Han har ikke afgivet forklaring. Retten må herefter vurdere de skriftlige beviser, der indgår i sagen.

Det kan lægges til grund, at A har modtaget både brevene af 5. september og 25. oktober 2011 forinden han mødte personligt op hos SKAT. På baggrund af det interne notat lægger retten til grund, at han her fik at vide, at han ikke længere måtte udskrive fakturaer, selv om den formelle afgørelse først blev truffet ved brev af 23. november 2011. Efter e-mail af 12. august 2014 lægger retten imidlertid videre til grund, at A telefonisk bad SKAT om en yderligere frist til betaling af sikkerhedsstillelsen, hvilket han herefter fik. Retten lægger derfor til grund, at det er baggrunden for, at virksomheden først blev registreret lukket den 30. november 2011, idet en tidligere registrering af lukningen kunne medføre strafansvar for A, hvis han havde udstedt faktura i den periode, som han telefonisk havde fået til at stille sikkerhed.

Uanset at SKATs medarbejder mundtlig meddelte, at A ikke længere måtte udskrive fakturaer allerede fra den 10. november 2011, finder retten, at fristudsættelsen, der blev givet telefonisk efter SKAT havde truffet afgørelse om inddragelse af registreringen ved brev af 23. november 2011, medfører, at den korrekte lukningsdato nødvendigvis må rykkes til et senere tidspunkt end både den 10. november og 23. november 2011. Oplysningen om den fristudsættelse, som SKATs medarbejder har givet telefonisk, ses ikke at have været inddraget i Landsskatterettens afgørelse. På denne baggrund skal Skatteministeriet frifindes for sagsøgerens principale påstand.

Uanset at datoen for lukningen af virksomheden ikke på det foreliggende grundlag kan fastlægges mere præcist af retten end senest den 30. november 2011, må det lægges til grund, at Landsskatteretten den 8. november 2012 stadfæstede SKATS afgørelse om, at der skulle stilles sikkerhed, og at virksomhedens registrering skulle inddrages, da sikkerheden ikke blev stillet.

SKATs brev af 5. september 2011 er behæftede med fejl i beregningen af sikkerhedsstillelsen. Retten finder ikke, at denne fejl, der er en tastefejl, medfører ugyldighed af afgørelsen.

I brev af 25. oktober 2011 fremgår beregningen af sikkerhedsstillelsen uden slåfejl. Retten finder, at beløbene, som for så vidt angår kravet "virksomhedens restancer", svarende til moms og renter og gebyrer, kan indgå i grundlaget for beregningen af sikkerhedsstillelsen, jf. den dagældende opkrævningslovs § 11, stk. 5, jf. § 7, jf. § 1. Skatteministeriet frifindes derfor også for sagsøgerens subsidiære påstand.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 20.000 kr. inkl. moms. Beløbet er fastsat på baggrund af sagens anslåede værdi, omfang og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.