Dato for udgivelse
08 May 2015 10:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Jan 2015 09:55
SKM-nummer
SKM2015.305.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, S-3787-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, kontanthjælp, VVS, fængsel, tillægsbøde
Resumé

T var tiltalt for momssvig, skattesvig og socialt bedrageri. T havde modtaget kontanthjælp samtidig med at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed indenfor VVS - branchen. Han havde derved unddraget for 2.146.625 kr. i skat og 1.138.863 kr. i moms og havde uberettiget fået udbetalt 668.173 kr. i kontanthjælp og enkeltydelser.

T forklarede at han var uarbejdsdygtig på grund af depression og panikangst da han modtog kontanthjælp. Det kan godt passe, at der i den tid, hvor han modtog kontanthjælp blev indsat 8.191.176,75 kr. på hans konto, men det er beløb, der tilhører hans lillesøsters firma. Det var virksomhedens indtægter. Virksomheden benyttede sig af underleverandører. T havde ikke på noget tidspunkt overskud i virksomheden. T havde ingen lønindtægter fra firmaet, mens han modtog kontanthjælp. Han udførte alene ulønnet arbejde for virksomheden og tænkte ikke på at oplyse om virksomheden og pengene, der gik ind på hans private konto, da han modtog kontanthjælp, fordi det ikke var hans penge, men virksomhedens. Det var T, der styrede firmaet og han havde afleveret alle bilag til firmaets revisor, der foretog momsindberetninger og udfærdigede årsregnskaber.

Byretten fandt T skyldig i momssvig, skattesvig og socialt bedrageri. T idømtes ubetinget fængsel i 1 år og 8 måneder, en tillægsbøde på 1.650.000 kr. samt pligt til at tilbagebetale 668.173,89 kr. til kommunen. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på karakteren af de begåede forhold og den tidsmæssige udstrækning, hvorunder forholdene er begået, samt unddragelsernes størrelse. Ved tillægsbødeberegningen lagde Retten SKATs ændrede beregning til grund og fandt ikke bevis for yderligere skatte- og momsunddragelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 1 år og 6 måneder samt tillægsbøden til 1.600.000 kr. Retten mente kun, at der var bevis for en samlet unddragelse på 1.600.235 kr. Retten lagde SKATs beregningsmetode til grund, hvorved der er sket fradrag for udgifter svarende til gennemsnittet for dækningsgraden i VVS - branchen i ... område.

Reference(r)

Momsloven § 81
Skattekontrolloven § 16
Straffeloven § 89
Straffeloven § 279
Straffeloven § 289
Straffeloven § 289a

Henvisning

-

Østre Landsrets dom af 16. januar 2015, 13. afdeling nr. S-3787-13

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jens Ellebjerg Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Anne Louise Bormann, John Mosegaard og Anne Birgitte Fisker med domsmænd

.......................................................

Byrettens dom af 11. december 2013, nr. 15-10836/2012.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. september 2012 og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 10. maj 2013.

T er tiltalt for

1.

Overtrædelse af straffelovens § 289 a, socialt bedrageri,

ved i perioden fra den 28. september 2004 til den 30. april 2009 over for Kommunen i forbindelse med ansøgning om at modtage kontanthjælp og enkeltydelser og ved løbende opfølgninger på sin forsatte berettigelse til kontanthjælp og enkeltydelser, at have givet urigtige oplysninger og fortiet, at han i perioden havde anden indtægt, alt hvorved han uberettiget fik udbetalt ikke under 668.173,89 kr., i kontanthjælp og enkeltydelser, og hvorved Kommunen led et tilsvarende tab.

2.

Grov momssvig efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52 a, stk. 6 (tidligere § 52, stk. 6),

ved i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2010, med forsæt til at unddrage statskassen afgift — herunder ved brug af dæknavnet H1 VVS ApS - at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering, ligesom han uagtet den manglende momsregistrering udstedte fakturaer med deklareret moms, alt hvorved statskassen blev unddraget moms for 1.138.863 kr.

3.

Skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for indkomstårene 2005-2010 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af skatteansættelse af henholdsvis marts 2006, 29. maj 2007, 10. marts 2008, 12. marts 2009, 5. marts 2010 og 4. marts 2011 at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med henholdsvis 431.424,81 kr., 1.814.603,97 kr., 510.308,86 kr., 351.588,20 kr., 429.195,64 kr. og 1.018.336,46 kr., hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis 200.688, 46 kr., 959.978,18., kr. 242.604,18 kr., 159.791,49 kr., 176.742,07 kr. og 406.821,17 kr., i alt 2.146.625,55 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, og anklagemyndigheden har påstået tiltalte straffet med fængsel i ikke under 3 år.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde på 3.285.000 kr. 

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Kommunen har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 668.173,89 kr. i erstatning. Kommunen har oplyst, at beløbet ikke påstås forrentet.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har ikke bestridt erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne V.1, V.2 og V.3.

Tiltalte har forklaret følgende til retsbogen af 8. oktober 2012:

"...

Tiltalte forklarede, at han har modtaget kontanthjælp i perioden fra den 28. september 2004 til den 30. april 2009. Han modtog kontanthjælp, fordi han var uarbejdsdygtig på grund af depression.

Tiltalte modtog boligsikring udover kontanthjælp fra kommunen. Det kan godt passe, at tiltalte på et tidspunkt fik hjælp til at betale sin husleje. Han fik også hjælp til betaling af en elregning på et tidspunkt, fordi der ellers ville blive lukket for strømmen.

Foreholdt kontoudskrifter fra F1-bank vedrørende reg. nr. ..., kontonummer ... pr. 31. december 2004, pr. 31. marts 2005, pr. 31. marts 2006. pr. 30. marts 2007 og pr. 31. marts 2008 (sagens bilag 7, 8, 9, 10 og 11), bekræftede tiltalte, at det er hans konto i F1-bank. Det er hans private konto, der senere blev konverteret til en erhvervskonto.

Foreholdt at der på kontoen er indgået forskellige indbetalinger blandt andet fra G1, G2, G3, og at der er indbetalinger vedrørende fakturaer til kontoen, forklarede tiltalte, at beløbene er indbetalt til virksomheden H1 VVS ApS i henhold til fakturaer udstedt af virksomheden. H1 VVS ApS er en virksomhed, som tiltalte har været involveret i, og mange af indbetalingerne på kontoen er virksomhedens indtægter.

Tiltalte gik personligt konkurs i 1999. Han kunne derfor ikke få en anden konto end den, han havde i F1-bank. Det var ikke muligt, selv om han var involveret i et firma. Han kørte derfor indtægterne fra H1 VVS ApS ind over sin private konto. På et tidspunkt havde virksomheden en konto i F2-bank, men denne gik konkurs. Da der var en konto i F2-bank, blev indtægterne fra H1 VVS ApS videreført dertil. Da F2-bank lukkede, blev virksomhedens penge stående på tiltaltes private konto, hvorfra virksomhedens regninger også blev betalt.

Det kan godt passe, at der i den tid, tiltalte modtog kontanthjælp, er indsat 8.191.176,75 kr. på tiltaltes konto, men det er beløb, der tilhører H1 VVS ApS. Det var virksomhedens indtægter. Tiltalte havde ikke på noget tidspunkt overskud i virksomheden.

Foreholdt bilag 35a, side 4, afgørelse af 11. juni 2012 fra SKAT, hvoraf fremgår:

"...

Dine bemærkninger

I mail af 27. marts 2012 skriver du:

- at du har modtaget vores forslag til ændring af moms og skat, samt at intet af det, der står i vores forslag er korrekt.

- at der er betalt skat og moms (indberettet moms og skat) af de penge der er indbetalt på din private konto i F1-bank Konto nr. ...

..."

bekræftede tiltalte, at han har oplyst sådan til SKAT. Der er betalt skat og moms af alle beløb. H1 VVS ApS har aflagt regnskaber helt efter bogen. Virksomheden H1 VVS ApS har været registreret, og der er blevet indgivet regnskaber efter lovens regler. Virksomheden har udarbejdet regnskaber, og der er betalt skat og moms.

Tiltalte var ikke ejer af H1 VVS ApS. Det var et selskab, som tiltaltes lillesøster havde stiftet til tiltalte. Lillesøsteren havde intet med driften af H1 VVS ApS at gøre. Lillesøsteren ejede et firma der hed G4 Holding, og det var dette holdingselskab, der ejede H1 VVS ApS. Det var lillesøsterens firma, men det var tiltalte, der styrede H1 VVS ApS. Virksomhedens indtægter gik ind på tiltaltes private konto i F1-bank.

Det var underentreprenører, der udførte opgaverne i H1 VVS ApS. Tiltalte var leder af virksomheden og arbejdede nogle timer dagligt i virksomheden. Det gjorde han, mens han fik kontanthjælp, men han fik ikke løn fra H1 VVS ApS. Han havde ingen lønindtægter, mens han modtog kontanthjælp.

Tiltalte var uarbejdsdygtig på grund af depression og panikangst, da han modtog kontanthjælp. Tiltalte gik op på kommunen og bad om at få kontanthjælp, da han ikke kunne arbejde i 2004. Tiltalte har stort set ikke arbejdet siden 1999. Tiltalte har haft arbejde på et tidspunkt mellem 2000 og 2004 i halvandet års tid.

Foreholdt sagens bilag 7, kontoudtog fra F1-bank, hvoraf fremgår, at der den 12. og 25. oktober 2004 er indbetalt i alt 25.000 kr. fra G1 til tiltaltes konto, forklarede tiltalte, at det er virksomhedsindtægter fra en renovering af en ejendom. Det var en virksomhed, som tiltalte drev i 2004 forud for stiftelsen af H1 VVS ApS. H1 VVS ApS blev stiftet i 2005. Den virksomhed, som tiltalte drev i 2004 gav heller ikke overskud.

Foreholdt sagens bilag 29, budgetskema underskrevet af tiltalte den 8. august 2007, hvoraf det fremgår, at tiltalte havde indtægter i form af kontanthjælp på 8.000 kr. og boligstøtte på 646 kr., forklarede tiltalte, at det er de indtægter, han havde på det tidspunkt. Han havde ingen lønindtægter.

Foreholdt sagens bilag 10, kontoudtog fra tiltaltes konto i F1-bank pr. 30. marts 2007, hvoraf fremgår, at der den 4. juli 2007 blev indsat et beløb på 28.750 kr. under henvisning til faktura nr. 420, at der den 10. juli 2007 blev indsat et beløb på 50.000 kr. under henvisning til faktura nr. 2007-415, og at der ligeledes den 10. juli 2007 blev indsat 25.312,50 kr. under henvisning til faktura nr. 2007-425, forklarede tiltalte, at det var indtægter, der tilhørte H1 VVS ApS. Det er derfor, at der er anført fakturanumre.

Tiltalte har ikke på noget tidspunkt i denne periode haft lønindtægt. Det var derfor, at han i august 2007 tog kontakt til kommunen for at få hjælp til huslejen.

Tiltalte vidste godt, at han havde en oplysningspligt over for kommunen, hvis han havde lønnet indtægt, men det havde han ikke.

Foreholdt sagens bilag 16, sagsopfølgning fra Kommunen, bekræftede tiltalte, at han har afkrydset og underskrevet sagsopfølgningen. Han har sat et kryds i rubrikken "nej" ved "Arbejde", fordi han alene udførte ulønnet arbejde for H1 VVS ApS. Han tænkte ikke på at oplyse om virksomheden, da han modtog kontanthjælp.

Foreholdt samme bilag, hvor der tillige er sat kryds i rubrikken "nej" ved "Indtægt", forklarede tiltalte, at han ikke havde lønnet indtægt, da han modtog kontanthjælp. Han kunne derfor ikke oplyse om en indtægt. Det er korrekt, at han i perioden nævnt i anklageskriftet var involveret i en virksomhed, som han arbejdede ulønnet i. Han tænkte som nævnt ikke på at oplyse kommunen om virksomheden og dennes indtægter, da det ikke var tiltaltes penge.

Kommunen har ikke orienteret ham om, at han skulle oplyse om ulønnet arbejde.

Tiltalte har haft en periode i 2009 eller i 2010, hvor han havde et job, og hvor han ikke fik kontanthjælp i et par måneder. Tiltalte har ikke i forbindelse med sine møder i kommunen talt med kommunen om, at der var en virksomhed, som indsatte penge på tiltaltes private konto. Tiltalte tænkte ikke over at oplyse kommunen om dette, da det ikke var hans penge.

Virksomhedens udgifter blev betalt over banken eller kontant. Han betalte blandt andet grossisterne kontant, når der blev hentet materialer. Tiltalte kunne ikke få et dankort, så han var nødt til at gå i banken og hæve penge.

Den virksomhed, som han var involveret i forud for H1 VVS ApS, hed G5 Handel. Det var tiltaltes lillesøster, der stod bag begge selskaber. Lillesøsteren drev selv G5 Handel, mens det var tiltalte, der drev H1 VVS ApS.

Der har været revisor til at lave regnskaber med videre for selskaberne.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at G5 Handel blev stiftet i 2000. Selskabet blev drevet af tiltaltes lillesøster, og tiltalte kørte i begyndelsen byggeopgaver over G5 Handel. Lillesøsteren stiftede i 2004 eller 2005 H1 VVS ApS, der var ejet af lillesøsterens holdingselskab. Tiltalte arbejdede et par timer dagligt i H1 VVS ApS. Tiltalte har ingen ejerandel i selskabet. Han udførte overordnede opgaver, og driften blev klaret af underentreprenører og et par svende i virksomheden.

På et tidspunkt i 2007 overgik tiltaltes konto i F1-bank til at blive en erhvervskonto. Det var fordi, banken ikke ville have alle de store beløb til at gå ind på en privatkonto. Tiltaltes kontanthjælp indgik på samme konto i F1-bank. Tiltalte kunne ikke få en anden konto. Tiltalte tænkte, at det var noget mærkeligt noget, men han kunne ikke gøre noget ved det. Det var planen, at virksomheden med tiden skulle give overskud, så det var muligt, at tiltalte kunne få løn og leve af det.

Tiltalte har ikke haft nogen form for lønindtægter i perioden fra 2004 til 2009. Det var revisoren, der bogførte i virksomheden. Alle bilag blev overgivet til revisoren og revisorens personale. Hvert år blev der indgivet årsregnskab til skattemyndighederne og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

..."

Tiltalte har forklaret følgende til retsbogen af 17. juni 2013:

"...

Tiltalte forklarede supplerende, at der er indsat en række beløb på hans private konto i F1-bank. Der er tale om fakturabetalinger tilhørende H1 VVS ApS. Tiltalte gik i 1999 personligt konkurs og kunne ikke få en erhvervskonto, og han lod derfor selskabets indtægter gå over sin private konto. De penge, der er indgået på tiltaltes konto vedrørende fakturabetalinger, tilhørte H1 VVS ApS og blev overført til F2-bank, hvor H1 VVS ApS havde konto.

Tiltalte havde en revisor, som udarbejdede regnskab og årsopgørelse på baggrund af det bilagsmateriale, tiltalte gav revisoren. Revisoren lavede arbejde for selskabet H1 VVS ApS og G4 Holding ApS. Revisoren havde ikke noget med tiltaltes private økonomi at gøre.

Der blev både i 2008 og 2009 udarbejdet regnskaber for H1 VVS ApS. Regnskaberne blev indleveret til Erhvervsstyrelsen. Det undrer tiltalte, at SKAT ikke har modtaget regnskaberne.

I 2010 fusionerede H1 VVS ApS med G4 Holding ApS, der efterfølgende gik konkurs. Det var kurator, der skulle lave regnskabet vedrørende det sidste regnskabsår for selskabet.

Tiltalte kunne ikke købe på kredit, fordi han var gået personligt konkurs. Han hævede derfor penge for at betale kontant, når H1 VVS ApS skulle betale grossisterne. Tiltalte drev ikke personlig virksomhed. Tiltalte har på vegne H1 VVS ApS indberettet moms for alle årene ud fra de tal, han fik fra revisoren.

Tiltalte fik kontanthjælp fra september 2004 til og med april 2009. Tiltalte har ikke arbejdet ret meget i den periode. Tiltalte har haft underentreprenører til at lave opgaverne. Det var tiltalte, der stod for selskabet H1 VVS ApS og sørgede for, at underentreprenørerne udførte opgaverne. Selskabet har kørt på samme måde fra 2004 til 2010. Tiltalte arbejdede nogle timer dagligt i virksomheden, og han har ikke oplyst noget herom til kommunen. Det skyldes, at han ikke anså det som et arbejde, fordi han ikke fik løn. Han har angivet lønindtægt i 2009/2010, hvor han havde et almindeligt job i en kort periode.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han forud for 2004 havde firmaet H2, der drev VVS virksomhed. Tiltaltes søster oprettede selskaberne H1 VVS ApS og G4 Holding ApS til brug for tiltalte. Tiltalte syntes, at det var en god ide også at stifte holdingselskabet, for så fik han 2 virksomheder for samme pris.

Det var tiltalte, der havde kontakten til revisionsfirmaet. Revisoren lavede både årsregnskab og momsregnskab. Momsregnskabet blev lavet af revisoren hvert kvartal ud fra de bilag, som tiltalte afleverede. Tiltalte afleverede både bilag for indtægter og udgifter, ligesom han afleverede bilag for lønudgifter og afgav bankoplysninger til revisoren. Det var revisoren, der stemte regnskabet af. Tiltalte foretog indberetninger til SKAT på grundlag af tallene fra revisoren. Der er lavet regnskaber for alle faktureringer. Tiltalte afleverede alt til revisoren. Der er ham bekendt lavet regnskaber for alle de faktureringer, der har været. Han har ikke drevet virksomhed i personligt regi, og han har ikke brugt H1 VVS ApS som dæknavn. Tiltalte har ikke villet skjule noget. Tiltalte ejer intet og blev i 2009 sat ud af sin lejlighed, fordi han ikke kunne betale huslejen.

..."

Tiltalte har forklaret følgende til retsbogen af 9. december 2013:

"...

Tiltalte forklarede, at han har foretaget mange kontanthævninger fra sin konto i F1-bank. Det var kontanthævninger til brug for indkøb af materialer. Det var materialer til ansatte og underentreprenører. Han købte alle materialer kontant. Materialerne købte han blandt andet hos G6. Han havde på et tidspunkt 4-5 ansatte. Tiltaltes underentreprenører blev betalt over kontoen i F1-bank eller kontant. Hævningerne på 1.000 kr. og op til 15.000 kr. var til materialer. Der blev købt materialer næsten hver dag. Han betalte også materialer til underentreprenørerne.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han på grund af tidligere økonomiske vanskeligheder ikke kunne få kredit hos G6 eller andre vareleverandører.

Forevist en bilagsmappe vedrørende 2007 forklarede tiltalte, at han har udgiftsbilag for alle køb af materialer, ligesom der er dokumentation for lønudgifter.

Han har aldrig modtaget kontanthjælp, mens han havde lønnet arbejde.

..."

Vidnet V.2 har forklaret følgende til retsbogen af 8. oktober 2012:

"...

Vidnet V.2 forklarede, at hun arbejder i Kommunens kontrolteam, der blandt andet foretager undersøgelser om, hvorvidt der er begået socialt bedrageri.

Tiltalte har modtaget kontanthjælp fra 1999. Der har været en afbrydelse i en periode, og tiltalte fik igen kontanthjælp og boligstøtte fra februar 2004.

Tiltalte har også fået boligindskudslån.

Kommunen blev opmærksom på der var noget galt, da tiltalte havde stået uden fast adresse i mange år, og da kommunen modtog en anmeldelse om, at tiltalte boede sammen med sin hustru. Kommunen indkaldte i den forbindelse tiltalte til samtale, og kommunen bad tiltalte om tiltaltes kontoudtog.

Kommunen opdagede, at der var større indsættelser på kontoen. De indsættelser har betydning for kontanthjælpen. Man må kun må have en formue på 10.000 kr., når man modtager kontanthjælp. Man må ikke drive selvstændig virksomhed, når man modtager kontanthjælp, medmindre dette er aftalt med kommunen, og i så fald skal indtægten fratrækkes kontanthjælpen. Det er kun i meget sjældne tilfælde, at der gives lov til at starte med at arbejde som selvstændig, selvom man modtager kontanthjælp.

Når man modtager kontanthjælp, må der udføres frivilligt arbejde i et vist mindre omfang.

Der skal oplyses om alle indtægter, når man modtager kontanthjælp. Hvis man har indtægter, som stammer fra en virksomhed, skal man altid oplyse kommunen herom, når man modtager kontanthjælp. Det gælder også, selv om man har udgifter, der overstiger indtægterne, og dermed ikke har noget overskud.

Tiltalte har ikke været berettiget til kontanthjælp på grund af de indsættelser, der er indgået på tiltaltes konto i perioden fra september 2004 til den 30. april 2009.

Inden der udbetales kontanthjælp, indkaldes ansøgeren til en samtale på kommunen, hvor ansøgeren orienteres om de forpligtelser, der er forbundet med at modtage kontanthjælp, og ansøgeren orienteres herunder om, at der skal oplyses om alle indtægter. Der orienteres om rettigheder og de regler, der er forbundet med at modtage kontanthjælp, herunder at man skal opholde sig i Danmark og have tilladelse til at rejse. Alle ansøgere orienteres om reglerne, og der er opfølgningssamtaler hver 3. måned. Vidnet kan ikke sige, hvordan der konkret er blevet vejledt i denne sag, da hun ikke har været sagsbehandler for tiltalte.

Foreholdt sagens bilag 24, journalnotater, jobcenter, side 5, midterste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Ansøgningsskema gennemgået med ansøgeren.

Forklaret, at der elektronisk indhentes indtægtsoplysninger via FKO (Fælleskommunal Kontrol- og opfølgningsgrundlag).

Ansøgeren er orienteret om, at udbetaling af kontanthjælp er betinget af at ansøgeren opholder sig i Danmark, og at kortvarige udlandsophold i ekstraordinære tilfælde kun er tilladt efter forudgående aftale med Erhvervsafdelingen.

Oplysningspligten jf. retssikkerhedslovens §§ 10 og 11 forklaret og indskærpet.

..."

forklarede vidnet, at det betyder, at der er orienteret om, at tiltalte har oplysningspligt om personlige og økonomiske forhold, herunder om samtlige ændringer i personlige og økonomiske forhold, samt at der er oplyst om reglerne om tilbagebetalingspligt.

Til opfølgningssamtalerne blev kontanthjælpsmodtagerne spurgt, om modtageren havde nogen indtægter eller formue, og om der var ændringer i forhold til det tidligere oplyste. I dag sker sagsopfølgningen skriftligt ved, at ansøgeren afkrydser og underskriver oplysningsskema.

Kommunen har efter tiltaltes kontoudtog fundet, at tiltalte ikke har været berettiget til kontanthjælp med videre fra ultimo september 2004 til ultimo april 2009. Tiltalte har uberettiget fået udbetalt 668.173,89 kr.

Tiltalte har ikke over for kommunen ønsket at oplyse om, hvorfra indsættelserne på tiltaltes konto stammer. Kommunen har spurgt tiltalte, men det har tiltalte ikke ønsket at uddybe.

Kommunen interesserer sig ikke for udgifter, når kommunen tager stilling til, om en person er berettiget til kontanthjælp. Kommunen ser alene på indtægter og formue.

Indtægter, der ikke tilhører en kontanthjælpsmodtager, skal indsættes på en særskilt konto.

..."

Vidnet V.2 har forklaret følgende til retsbogen af 9. december 2013:

"...

Vidnet V.2 forklarede, at tiltalte har modtaget kontanthjælp, fordi han ikke havde anden forsørgelse. Tiltalte meldte sig syg og fik en lægeerklæring. Kommunen havde derfor ikke mulighed for at aktivere tiltalte.

Foreholdt bilag 24, journalnotater, side 4 nederst og side 5, hvoraf fremgår:

"...

20-01-03 Ansøgning om kontanthjælp

Hvad er årsagen til at pågældende ansøger om kontanthjælp: T har mistet sit arbejde som overmontør hos G7. Han blev fyret den 15/11-02 pga. manglende ordretilgang.

...            

Han nægter formue.

...

Ansøgningsskema gennemgået med ansøgeren.

Forklaret, at der elektronisk indhentes indtægtsoplysninger via FKO (Fælleskommunal kontrol- og Opfølgningsgrundlag).

Ansøgeren er orienteret om, at udbetaling af kontanthjælp er betinget af at ansøgeren opholder sig i Danmark, og at kortvarige udlandsophold i ekstraordinære tilfælde kun er tilladt efter forudgående aftale med Erhvervsafdelingen.  

Oplysningspligten jf. retssikkerhedslovens §§ 10 og 11 forklaret og indskærpet 

..."

forklarede vidnet, at tiltalte allerede på det tidspunkt er orienteret om, at tiltalte skal afgive oplysninger til kommunen, og at det er tiltaltes ansvar at afgive oplysninger om arbejde, indtægter og formue. Når en borger kommer til en samtale, indskærpes det, at der ikke må være indtægter og formue, når der skal udbetales kontanthjælp. Det er en betingelse for at få kontanthjælp, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Tiltalte har ikke været i aktivering, fordi han havde en lægeerklæring. Hun tror, at tiltalte var syg på grund af panikangst.

Foreholdt samme bilag, side 9, hvoraf fremgår:

"...

28-09-2004: T ringer. Han vil gerne have en tid. Han fortæller at han har arbejdet, men at hver gang han bliver stresset bliver han angst og tager medicin derfor, Han ønsker at søge kontanthjælp, og jeg bedømmer at han pga sin angst ikke skal møde hos visitationen, men kan komme til samtale direkte hos mig.

..."

forklarede vidnet, at tiltalte under det meste af forløbet var sygemeldt. Tiltalte blev stresset, hvis han skulle arbejde. På denne baggrund har han fået kontanthjælp og enkeltydelser til hjælp til husleje.

Kommunen har pligt til at holde møde med en borger, der modtager kontanthjælp, hver 3. måned.

Kommunen indgav politianmeldelse i denne sag, fordi der er gået penge ind på tiltaltes konto, og fordi han var i arbejde. Han var derfor ikke berettiget til kontanthjælp. Da han arbejdede, stod han ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er i den forbindelse underordnet, om man får løn for arbejdet. Hvis man er selvstændig, kan man ikke få supplement til kontanthjælpen.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man kan få supplerende kontanthjælp, hvis man ikke har fuldtidsarbejde og står til rådighed for arbejdsmarkedet den øvrige tid og tjener mindre en kontanthjælpstaksten. Hvis tiltalte havde været ansat på deltid som lønmodtager i sin søsters virksomhed og tjent mindre end kontanthjælpstaksten, ville han have kunnet modtaget supplerende hjælp

..."

Vidnet V.1 har forklaret følgende til retsbogen af 8. oktober 2012:

"...

Vidnet V.1 forklarede, at han har kendt tiltalte gennem mange år. Vidnet har været revisor for virksomheden H1 VVS ApS, som var ejet af holdingselskabet G4 Holding ApS, og ejeren af G4 Holding ApS var tiltaltes søster. Det var tiltaltes søster, der stiftede H1 VVS ApS. Vidnet var revisor for H1 VVS ApS i perioden 2004-2009.

I perioden fra 2004 til 2009 har tiltalte ikke fået udbetalt penge fra selskabet. Der var intet lager eller lønudbetalinger i H1 VVS ApS. Det var underentreprenører, der udførte opgaverne. Tiltalte har aldrig fået løn fra selskabet. Der har heller ikke været udlodninger, da selskabet ikke gik så godt.

Vidnet bogførte for selskabet og havde derfor et stort indblik i, hvad der skete i selskabet. Han fik fakturaerne, udgiftsbilag og bankbilag for at kunne stemme af. Virksomheden havde en konto i F1-bank. Han husker ikke nærmere om kontoen. Der var vist også en konto i F2-bank.

Efter vidnets erindring var der ikke overskud i virksomheden. Vidnet er ikke bekendt med, at der kører en sag hos SKAT vedrørende H1 VVS ApS. Virksomheden har indgivet selvangivelser. Vidnet har ikke været med til at rådgive eller deltage i møder hos SKAT sammen med tiltalte. Vidnet er i dag på efterløn. Vidnet har udarbejdet regnskaber og selvangivelser for H1 VVS ApS efter lovens regler. Vidnet mener ikke, at der er lønbilag i H1 VVS ApS, da der ingen ansatte har været i virksomheden. Han vil dog ikke afvise, at der på et tidspunkt kan have været ansat nogle svende. H1 VVS ApS er i dag under konkurs.

..."

Vidnet V.1 har forklaret følgende til retsbogen af 9. december 2013:

"...

Vidnet V.1 forklarede, at han har været revisor for selskabet H1 VVS ApS. Det var et ganske almindeligt VVS firma. Selskabets direktør var tiltaltes søster. Vidnet har udarbejdet regnskab for selskabet. Han fik kasserapporter og materiale udleveret til brug for udarbejdelse af regnskab. Materialet var ordnet i ringbind. Han lavede regnskab ud fra kasserapporterne og bilagsmaterialet. Han gik så godt som alle bilag igennem og foretog bogføring. Materialet blev leveret på hans kontor. Regnskabet blev udarbejdet på vidnets kontor. Selskabet indberettede selv moms. Vidnets opgave var at lave regnskab og udarbejde selvangivelse til skattemyndighederne.

Selskabet have en konto i F2-bank. Da F2-bank gik konkurs, var der nogle problemer, som han ikke i dag kan konkretisere. Der var en mellemregningskonto med tiltalte, men den var aldrig i disfavør for selskabet.

Tiltaltes privatkonto spillede ingen rolle, når vidnet foretog afstemning af selskabets konto og udarbejdede regnskab. Vidnet var revisor for selskabet og ikke for tiltalte.

Vidnets gennemgik selskabets kontoudtog. Vidnet havde indtægtsbilag og udgiftsbilag. Han var meget omhyggelig med indtægtssiden. Han gik meget i dybden for at være sikker på, at alt det fakturerede var med i regnskabet. Der var nummerkontrol på hvert enkelt bilag. Han havde ikke noget med den daglige drift i virksomheden at gøre. Han kom aldrig i virksomheden. Der har sikkert været ansatte i virksomheden, men han husker det ikke.

Forsvareren foreviste vidnet en bilagsmappe, og vidnet bekræftede, at det var sådanne mapper han fik fra selskabet. Det med kuglepen anførte nummer er bilagsnummeret. Dette nummer er henførbart til kasserapporten. Vidnet husker, at der har været et mellemværende mellem selskabets konto og tiltaltes private konto. Vidnet afstemte selskabets konto. Han har ikke afstemt tiltaltes private konto.

Foreholdt sagens bilag A-14, side 2, 4. afsnit, afhøringsrapport af 6. september 2013 af vidnet, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at han havde kontrolleret de konti som selskabet havde i F2-bank og den han havde i F1-bank Han havde ikke fundet uregelmæssigheder på disse konti. Sigtede havde haft problemer med bankerne, idet han havde svært var blot at få en konto i bankerne.

..."

forklarede vidnet, at han har fået rettet meget i den rapport, men han har ikke fået rettet det hele. Han kan huske, at der var et mellemværende mellem H1 VVS ApS og tiltalte.

Det kan godt tænkes, at der i 2006 er indgået beløb på tiltaltes private konto, som tiltalte har overført til selskabets konto. Vidnet har været meget omhyggelig med at kontrollere, at indtægterne kom ind på selskabets konto.

Det materiale, vidnet fik fra selskabet, var ordnet i bilagsmapper, og han modtog en kasserapport, der kunne følges successivt. Vidnet husker, at selskabet havde nogle store tab, og han vil tro, at tabene nærmede sig 1 mio. kr.

..."

Vidnet V.3 har forklaret følgende til retsbogen af 17. juni 2013:

"...

Vidnet V.3 forklarede, at sagen hos SKAT startede i 2011, hvor vidnet fra Kommunen modtog nogle kontoudtog fra tiltaltes private bankkonto i F1-bank. Det fremgik heraf, at der havde været en del indsættelser på tiltaltes private konto.

Vidnet gennemgik tiltaltes kontoudtog og lavede en sammentælling af erhvervsmæssige indbetalinger. Vidnet tilskrev nogle af de kunder, der havde sat penge ind på tiltaltes konto, og vidnet modtog herefter kopier af fakturaer udstedt af H1 VVS ApS til de pågældende kunder. Det fremgik af fakturaerne, at pengene skulle indbetales til tiltaltes private bankkonto i F1-bank.

Vidnet valgte at koncentrere sig om skatteårene 2005 til 2010. Hun så bort fra skatteåret 2004, fordi der kun var kontoudtog fra et kvartal. Det er vidnet, der har lavet opgørelser for 2005-2010 vedrørende indbetalinger til tiltaltes konto i F1-bank. Vidnet har lavet opgørelsen ud fra de kontoudtog, hun fik fra F1-bank. De indbetalinger, der har været fra kommunen vedrørende sociale ydelser, har hun ikke medtaget i opgørelsen. Der kan godt være fakturaer, som hun ikke har fået med i opgørelsen. Der var moms på de fakturaer, som hun modtog og var udstedt af H1 VVS ApS.

Tiltalte er ikke registreret som selvstændig erhvervsdrivende, og han er ikke momsregistreret.

Tiltalte har ikke rettet SKATs årsopgørelser vedrørende indkomstårene 2005-2010. Tiltaltes årsopgørelser "kørsel 01" for årene 2005-2010 er udarbejdet på grundlag af indberetninger til SKAT fra banker og kommuner. Årsopgørelserne "kørsel 02" er korrigerede årsopgørelser udarbejdet på baggrund af vidnets opgørelser efter gennemgang af fakturaer indbetalt på tiltaltes private konto. Vidnet har skønsmæssigt godkendt et fradrag på 50 %, hvilket er sket efter en branchekoefficient, der ligger mellem 45 og 55 %.

G4 Holding ApS fusionerede med H1 VVS ApS i november 2009. G4 Holding ApS var alene registreret for selskabsskat og var ikke momsregistreret. Holdingselskabet kunne derfor ikke afregne moms. Der er ikke registreret omsætning i selskabet G4 Holding ApS.

H1 VVS ApS har indgivet 2 regnskaber, et for 2005 og 2006 og et for 2007. I begge regnskaber er der omsætning i selskabet. SKAT har ikke modtaget selskabets regnskab for 2008, og regnskabet ses ikke afgivet. BIQ har bekræftet, at H1 VVS ApS alene har afgivet 2 regnskaber.

Selskabet H1 VVS ApS har haft konto i F2-bank. Tiltalte har overdraget materiale vedrørende selskabet til SKAT. Vidnet har i materialet fundet fakturaer vedrørende årene 2005-2008. Vidnet kan ikke sige, om tiltalte har overdraget alt materiale. Vidnet fandt i materialet fakturaer udstedt af H1 VVS ApS, hvoraf fremgår af pengene skulle indsættes på selskabets konto i F2-bank. Vidnet har ikke kunne bekræfte, om dette er sket, idet hun ikke har set kontoudtog fra F2-bank.

Vidnet har lavet en opgørelse for årene 2005-2008 ud fra det bilagsmateriale, som tiltalte overdrog til SKAT. Opgørelsen viser, at der i 2005 skulle være indsat 249.558 kr. på H1 VVS ApS´s konto i F2-bank vedrørende fakturabetalinger, for 2006 er beløbet 3.014.320,95 kr., for 2007 er det 484.460,15 og for 2008 er det 93.500 kr.

Vidnet har i marts 2012 sendt forslag til afgørelse til tiltalte vedrørende ændring af moms og skat vedrørende indkomstårene 2005-2010. SKAT og tiltalte har efterfølgende afholdt et møde. Under mødet kom det frem, at tiltalte mente at have bilag liggende, som tiltalte efterfølgende har overdraget til SKAT.

Der har været indberettet moms for selskabet H1 VVS ApS, men vidnet husker ikke, om momsindberetningerne svarer til den indberettede omsætning.

Vidnet har udelukkende koncentreret sig om de indbetalinger, der er sket til tiltaltes private bankkonto, og vidnet har på baggrund heraf vurderet tiltaltes momstilsvar og tiltaltes skatteansættelse. De penge, der indgik på tiltaltes private konto er vurderet som værende H1 VVS ApS uvedkommende. Tiltalte og selskabet er to selvstændige juridiske personer, der skal vurderes adskilt og ikke sammenblandes.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun alene har medtaget de indbetalinger, der er foretaget til tiltaltes private konto i beregningen af tiltaltes skattepligtigt indkomst. Hun har udelukkende medtaget de indbetalinger, der kan henføres til omsætning for udført arbejde. Der er mange kontanthævninger på tiltaltes private konto. Da der ikke har kunnet dokumenters udgifter, har vidnet skønsmæssigt godkendt et fradrag på 50 % med udgangspunkt i branchekoefficienten for VVS branchen. Denne branchekoefficient lå i 2010 på 45-55 %.

Vidnet har ikke koncentreret sig om H1 VVS ApS eller G4H2 Holding ApS, men derimod alene tiltaltes private konto. SKAT har på grundlag af fakturabetalinger til tiltaltes private konto i F1-bank vedrørende udført arbejde beregnet tiltaltes omsætning og momstilsvar.

..."

Sagens øvrige oplysninger 

SKAT har den 27. november 2012 udarbejdet tiltalebegæring vedrørende overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momsloven og skattekontrolloven.

SKAT har den 7. november 2013 udarbejdet en ændret beregning af størrelsen af unddragelsen i nærværende sag. SKAT har i den ændrede beregning anført blandt andet:

"...

Hermed fremsendes som aftalt en ændret beregning af den samlede unddragelse i henhold til de fremkomne oplysninger i sagen i form af nedenstående notat.

...

Efter tilvejebringelsen af yderligere oplysninger i sagen er tiltalen tilrettet. Dette er gjort ud fra det hensyn, at de samme penge ikke beskattes to gange.

Nettoomsætningen i H1 VVS ApS i henhold til årsrapporten er derfor fratrukket i den konstaterede omsætning, jfr. indsættelserne på T´s private bankkonto. For at dette kan lade sig gøre, er indsættelserne i banken ligeledes fratrukket moms således, at det modsvarer nettoomsætningen fra årsopgørelsen. Da årsrapporten for 2005/2006 dækker sidste halvdel af 2005 og hele 2006, er nettoomsætningen fordelt forholdsmæssigt med 19 % på 2005 og 81 % på 2006, idet det er den fordeling, der er mellem de to år indbyrdes, hvis man ser på indsættelserne på hans private konto.

..."

SKAT har i den ændrede beregning af 7. november 2013 beregnet momsunddragelsen til i alt 618.040 kr. og skatteunddragelsen til i alt 1.049.471 kr.

Der er under sagen dokumenteret blandt andet kontoudtog fra tiltaltes private konto i F1-bank, journaltilførsler fra Kommunen, erklæringer fra tiltalte til Kommunen, tiltaltes årsopgørelser for årene 2005-2010, oplysninger vedrørende selskabet H1 VVS ApS, herunder selskabets årsrapporter, og diverse fakturaer fra H1 VVS ApS, herunder fakturaer med angivelse af tiltaltes private kontonummer som bankforbindelse.

Personlige oplysninger 

Kriminalforsorgen har den 27. september 2012 til brug for sagen udarbejdet undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende tiltalte. Af undersøgelsens konklusion fremgår:

"...

Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes T egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han bor alene. Han har et godt forhold til sin ekskone og sine sønner. Han er uden arbejde. Han har ingen indtægt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldspørgsmål

Forhold 1

Det er ubestridt, at tiltalte T i perioden 28. september 2004 til den 30. april 2009 modtog kontanthjælp og enkeltydelser fra Kommunen med i alt 668.173,89 kr.

Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede journaltilførsler fra Kommunen, tiltaltes underskrevne erklæringer til kommunen om tiltaltes forhold, de fremlagte kontoudtog fra tiltaltes private konto i perioden oktober 2004 til december 2010, finder retten det bevist, at tiltalte i denne periode afgav urigtige oplysninger til Kommunen og undlod at oplyse, at han i denne periode arbejdede og herunder havde indtægter, og at han herved uberettiget fik udbetalt kontanthjælp og enkeltydelser med i alt 668.173,89 kr.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1.

Forhold 2 og 3

Det er ubestridt, at der i årene 2005-2010 er indgået beløb vedrørende betaling af fakturaer på tiltaltes private konto i F1-bank med i alt omkring 11,3 mio. kr.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder oplysningerne om størrelsen af de erhvervsmæssige indbetalinger, der er sket på tiltaltes private konto i F1-bank i årene 2005-2010, sammenholdt med de fremlagte årsrapporter for H1 VVS ApS, de dokumenterede fakturaer udstedt af H1 VVS ApS og de indbetalinger, der er sket til kontoen tilhørende H1 VVS ApS, samt sagens oplysninger i øvrigt, finder retten det bevist, at tiltalte med forsæt til at unddrage statskassen afgift har drevet momspligtig virksomhed uden registrering og udstedt fakturaer med moms, og at statskassen herved blev unddraget moms for i alt 618.040 kr. i den i anklageskriftets forhold 2 angivne periode. Det bemærkes i tilknytning hertil, at retten finder, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig i momsunddragelse i yderligere omfang, og at retten således ved opgørelsen af momsunddragelsen lægger SKAT´s ændrede beregning af 7. november 2013 til grund.

Det er ubestridt, at tiltalte i indkomstårene 2005-2010 ikke indleverede eller indberettede selvangivelser, og at tiltaltes årsopgørelser for disse år ikke udviser overskud af virksomhed. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de erhvervsmæssige indbetalinger på tiltaltes private konto i F1-bank sammenholdt sagens oplysninger i øvrigt, finder retten det bevist, at tiltalte med forsæt til at unddrage det offentlige skat undlod at meddele SKAT, at tiltaltes indkomst i årene 2005, 2006 og 2008-2010 var ansat for lavt med 132.558 kr. i 2005, med 540.490 kr. i 2006, med 351.588 kr. i 2008, med 429.195 kr. i 2009 og med 1.018.336 kr. i 2010, hvorved det offentlige blev unddraget skat med 46.283,73 kr. vedrørende indkomståret 2005, 259.832,67 kr. vedrørende indkomståret 2006, 159.791,49 kr. vedrørende indkomståret 2008, 176.742,07 kr. vedrørende indkomståret 2009 og 406.821,17 kr. vedrørende 2010, i alt 1.049.471 kr. Det bemærkes herved, at retten efter bevisførelsen ikke finder grundlag for domfældelse for skatteunddragelse i yderligere omfang, og at retten har lagt SKAT´s ændrede beregning af 7. november 2013 til grund.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 8 måneder, jf. straffelovens § 289 a og straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 52 a, stk. 6, (tidligere § 52, stk. 6), samt straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren af de begåede forhold og den tidsmæssige udstrækning, hvorunder forholdene er begået, samt størrelsen af de unddragne beløb.

Retten har efter forholdenes karakter og de unddragne beløbs størrelse ikke fundet grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.

Tiltalte idømmes i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, en tillægsbøde på 1.650.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Erstatning

Retsformanden tager efter bevisresultatet i forhold 1 det af Kommunen nedlagte krav om erstatning til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte T straffes med fængsel i 1 år og 8 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.650.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Kommunen betale 668.173,89 kr.

...........................................................................

Østre Landsrets dom af 16. januar 2015, 13. afdeling nr. S-3787-13

Byrettens dom af 11. december 2013 (15-10836/2012) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog således at den unddragne moms i forhold 2 udgør i alt 596.977 kr. og den unddragne skat i forhold 3 i alt 1.003.258,09 kr., samt skærpelse. Anklageskriftet er endvidere berigtiget således, at der vedrørende alle tre forhold henvises til straffelovens § 89, og således at der vedrørende forhold 1 tillige henvises til straffelovens § 279, for så vidt angår den periode, der ligger forud for ændringen af straffelovens § 289 a i 2005.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.3, revisor V.1 og V.2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet V.4.

T har supplerende forklaret blandt andet, at hans søster, V.4 stiftede selskaberne H1 VVS ApS og G4 Holding ApS i 2005 med et samlet indskud på 125.000 kr. Tiltalte lånte de 125.000 kr. fra sin svoger. V.4 var stråmand for ham. Han kan ikke se, at han i forhold til kontanthjælp skulle have været i besiddelse af de lånte 125.000 kr., når pengene indgik i selskaberne. Bankerne ønskede, at selskabets midler stod på en erhvervskonto, da der så skulle betales mere til banken for at have kontoen end for en privatkonto. V.4 var kunde i F2-bank. Tiltalte forklarede i F2-bank, at han ikke selv kunne have selskabet efter sin konkurs. Det var i orden for F2-bank, så selskabets konto blev oprettet i banken med fuldmagt til ham. Der har været de navngivne fire ansatte og alene med de lønudgifter, som er opgivet. Andet arbejde for selskabet er udført af en række underentreprenører, og udgifterne til dem er efter bilag indgået i årsregnskaberne. Forklaringen på dobbeltnumre i fakturaer er, at selskabets faktureringsprogram ikke gemte rigtigt, så man risikerede at skrive 2 fakturaer med samme nummer. Det har givet store problemer, og det blev revisor informeret om. I bogføringen brugte de til sidst bogstavbetegnelser a, b, c efter fakturanummeret, hvis der var flere fakturaer med samme nummer. Man kunne ikke altid regne med, at kunderne betalte til F2-bank selvom det stod på fakturaen.

Straffesagen startede med, at en nabo anmeldte ham og konen for socialbedrageri. Tallene bestrides ikke, men han har ikke haft indtægter udover kontanthjælpen. Han har ikke af selskabets midler hævet til sig selv. Det var først under retssagen, at han blev klar over, at han også skulle have oplyst kommunen om sit ulønnede arbejde i selskabet.

Foreholdt kontoudtog fra sin konto i F1-bank er der ingen tvivl om, at posteringer med angivelse af fakturaer vedrører selskabet. Der var også nogle kunder, der betalte med checks. Indbetalinger ved check må vedrøre selskabet. Kundekort vedrører formentlig benzin til selskabets bil. Betalinger med henvisning til advis kom fra F3-bank og vedrører overførsler til selskabet. Han har foretaget udlæg for selskabet, ved at indsætte beløb på kontoen. Posten 14. marts 2006 "vedr. bil" er formentlig indtægt fra salg af selskabets bil. Vedrørende indbetalinger fra SH og V.1 er de henholdsvis advokat og revisor for selskabet. G9 Ejendomsservice og G10 Invest var selskabets hovedkunder. Om indsætning på kontoen i F1-bank - modsat F2-bank som angivet på fakturaerne - forklarede tiltalte supplerende, at mange, faste kunder ikke læste den oplysning om kontonummer, der stod på fakturaerne, men indsatte betalingen på det kontonummer, de allerede havde indkodet i deres systemer. Han har sagt til kunder flere gange, at de skulle bruge den rigtige konto. Det gav ellers ulejlighed for ham og revisor at få indbetalingen bogført rigtig. En omsætning kan være fra året før, fordi kunder ikke betalte til tiden. Selskabet har været ude for restancer i op til 2 år. Revisor fik alle bilag, foretog bogføring og lavede regnskaber. Moms blev også indberettet. Bilagene omfattede både indtægts- og udgiftsbilag, herunder rigtig mange på udgifter til underentreprenører. Revisor fik også alle bankkontoudskrifter. Der var også omsætning i 2010, men heller ikke noget overskud i 2010, og der var ingen penge til at lave regnskab for 2010. Selskabet blev tvangsopløst. Kurator har bilagene for 2010. Han har heller ikke modtaget indtægter i 2010, men var lige så fattig som hidtil. Han fik først indtægter fra 2011.

Vidnet V.4 har som søster til tiltalte forklaret blandt andet, at hun stiftede både H1 VVS ApS og G4 Holding ApS i 2005 med et samlet indskud 125.000 kr. De 125.000 kr. kom ikke fra hende. Man kan godt betegne hende som stråmand. Hun har ikke læst regnskaberne og husker ikke at have drøftet selskabernes kontoforhold, herunder kontienes oprettelse og fuldmagtsforhold. Hun har dog talt med F2-bank om en konto i selskabets navn. Hun har ikke tænkt over, om der gik penge fra selskabet ind på tiltaltes private konto. Hun har heller ikke tænkt over kontoforholdet med F2-bank, efter denne bank gik konkurs. Hun ved ikke meget om selskaberne og har ikke været bekymret for dem.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun lavede den oprindelige afgørelse i skattesagen. Hun har ikke været involveret i efterforløbet. Hun kunne ud fra kontoudskrifterne identificere en del indbetalere og skrev til de største af dem, herunder G9 Ejendomsservice og G10 Invest. Hun fik derved en del fakturaer frem til specifikation over selskabets omsætning. Derefter søgte hun at afstemme fakturaerne med kontoudtogene. Det drejede sig om fakturaer udstedt af H1 VVS ApS, og hvor pengene var indsat på tiltaltes private konto. Der er i opgørelsen alene medtaget beløb, som er indgået på denne konto. G4 Holding ApS har aldrig været momsregistreret. Branchekoefficienten er fundet ved systemudtræk fra andre indberettere i samme branche. Der er benyttet et gennemsnit for dækningsgraden i vvs-branchen i det ... område. Det modtagne materiale vedrørende selskabet var indsat i mapper, men ikke sirligt sorteret. Hun fik en flyttekasse med mapper for 2005-2008, der indeholdt noget materiale vedrørende selskabet. Hun havde ikke kontoudtog fra F2-bank. Hun behandlede tiltaltes skatteforhold, ikke selskabets. Hun gik ud fra, at der måtte have været ansatte, da det er usandsynligt, at en person kan omsætte for 4 mio. kr. på et år. Tommelfingerreglen i vvs-brancen er en omsætning på maksimalt 1 mio. kr. årligt for en person. Vidnet blev herunder foreholdt tiltaltes forklaring om ansatte og underleverandører. Hun stødte på flere fakturaer med samme nummer, hvor modtager og beløb ikke er identiske. Hun har ikke tidligere set så mange i samme sag. Det var ret mange. Hun bemærkede, at der på tiltaltes konto var ca. 100 numre op i forhold til bilagsmaterialet.

Hun har ikke beskæftiget sig med virksomhedernes regnskaber, og hun har kun medtaget indtægtssiden på kontoen i F1-bank. Hun kunne således ikke se, hvad hævningerne vedrørte. Hun kunne f.eks. ikke finde udgifter til "G11", der er en grossist, hvor man køber vvs-dele. Hun gennemgik ikke udgiftsbilagene nærmere, da det var ret uoverskueligt.

Vidnet revisor V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke vidste noget om, hvorvidt det var søsteren, der var den reelle ejer. Han ville nok have skrevet det i revisionsprotokollen, hvis den reelle ejer var tiltalte. Han har lavet regnskaber og selvangivelser klar til underskrift. Selskabet står så selv for underskrift og videresendelse til SKAT.

Foreholdt, at flere fakturaer har samme numre, forklarede vidnet, at han har gjort anmærkninger om fakturaer med samme nummer. Sådanne revisionsanmærkninger kan stå i protokollatet, hvilket er det sted, hvor en sådan oplysning noteres, ikke i regnskabet. Det er nok ikke mange fakturaer, det drejer sig om.

Foreholdt ekstrakten bind 3, side 24, faktura af 15. august 2006 sammenholdt med ekstrakten bind 1, side 261, kontoudskrift fra F2-bank med beløb 39.157,94 kr. og med ekstrakten bind 2, side 35 med samme fakturanummer 2006-092 med beløb på 5.000 kr. kan vidnet ikke svare på, om det er noget, han er stødt på, da det nu er så længe efter. Han har aldrig set tiltaltes private konto. Han har således ikke afstemt regnskabet med tiltaltes private konto. Alt, hvad han har fået bilag på, er med i selskabets regnskab.

Han har ikke kendskab til, om søsteren har lånt indskudskapitalen af tiltalte. Det ville der intet mærkeligt være i. Dobbelt anvendelse af et fakturanummer forekommer. Det kan have sammenhæng med kvaliteten af det anvendte edb-program. Det kan sagtens forekomme. Han husker, at de under bogføringen i H1 VVS ApS måtte benævne fakturaer med tilføjelse af et a-nummer for at adskille fakturaer med samme nummer. Det drejer sig ikke om mange fakturaer, kun nogen ganske få, måske 3-5 stykker, som han husker det, og det blev løst, så alle fakturaer kom med i regnskabet. Det var, så vidt han husker, i en bestemt periode, der blev fundet sådanne fakturaer. Han har lavet årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og selvangivelser udarbejdet efter årsrapporter med skattemæssige korrektioner. Det er forskelligt, hvem der sender årsrapporter til Erhvervsstyrelsen efter afholdt generalforsamling. I dette selskab kunne det godt være selskabet selv, der indsendte materialet. Han plejer som revisor at lave det hele samlet i en pakke. De laver således aldrig regnskab uden også at lave selvangivelsen. Han husker ikke, om de eller H1 VVS ApS selv videresendte oplysningerne til Erhvervsstyrelsen og SKAT. Ved bogføringen benyttedes kasserapporter fra kunden med dato, bilagsnummer, tekst og beløb og det førte de ind i et edb-system. De fik mapper med bilag fra kunden på både indtægter og udgifter i fortløbende nummerering. Han husker i dag ikke rigtig noget om banker, men F2-bank gik på et tidspunkt konkurs. Han husker ikke, hvad han har set af kontoudskrifter. De fik kun regnskabsmaterialet en gang årligt og sad så med det i 2- 3 dage, hvorefter de gik videre med en ny kunde.

Foreholdt underskrevet afhøringsrapport, ekstrakten bind 3, side 429b, 4. afsnit forneden om "at han havde kontrolleret de konti som selskabet havde i F2-bank og den han havde i F1-bank" og ikke havde "fundet uregelmæssigheder på disse konti" forklarer vidnet, at det er sikkert rigtig, at han har forklaret sådan.

Vidnet V.2 har supplerende forklaret blandt andet, at de i kommunen altid fortæller, at man som kontanthjælpsmodtager skal oplyse indtægt og formue. Tidligere fik man kun kontanthjælp i 3 måneder ad gangen. Efter en lovændring i 2007 skal der kun søges en gang, og man skal så hver tredje måned indsende et skema med underskrift om, at man ikke har indtægt eller formue.

Foreholdt bind I, side 135x bekræfter vidnet, at man skulle oplyse både lønnet og ulønnet arbejde, og under formue skal det også oplyses, hvis man ejer et anpartsselskab.

Supplerende oplysninger

SKAT har efter ny beregning af 9. januar 2015 opgjort unddraget moms i forhold 2 til i alt 596.977 kr. og unddraget skat i forhold 3 til i alt 1.003.258,09 kr. eller tilsammen i alt 1.600.235 kr.

Der er dokumenteret notat af 4. december 2014 fra statsautoriseret revisor KP om årsrapporter mv. vedrørende H1 VVS ApS og G4 Holding ApS

Tiltalte er efter byrettens dom straffet ved Byrettens dom af 6. november 2014 for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 89 med fængsel i 30 dage, betinget med 1 års prøvetid. Det pådømte forhold medfører ikke, at straffelovens § 89 skal citeres i nærværende sag.

Personlige oplysninger

Tiltalte har supplerende forklaret, at han bor alene i en lejlighed i ... . Han blev for 3 måneder siden ansat som overmontør og det går godt. Han har herunder indtil videre ikke haft problemer arbejdsmæssigt på grund af depression. Han har været medicineret herfor i perioder frem til sidste sommer.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Ad forhold 2 og 3

Det er ubestridt, at der i årene 2005-2010 er indgået væsentlige beløb vedrørende betaling af fakturaer og i øvrigt betaling for arbejde udført af H1 VVS ApS på tiltaltes konto. Tiltalte har forklaret, at der var tale om indtægter, der tilhørte H1 VVS ApS, og at han afleverede alle bilag for både indtægter og udgifter, herunder lønudgifter til revisor V.1. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke havde nogen indtægter fra selskabet. Det samlede beløb indgået på tiltaltes konto, som vedrørte H1 VVS ApS, er af anklagemyndigheden opgjort til godt 11 mio. kr. Retten tiltræder denne opgørelse.

Det lægges efter revisor V.1´s forklaring til grund, at alle de af ham fra tiltalte modtagne indtægts- og udgiftsbilag er indarbejdet i årsrapporterne for H1 VVS ApS. De indbetalinger, der er sket til tiltaltes private bankkonto, overstiger imidlertid såvel den bogførte nettoomsætning som de bogførte udgifter i H1 VVS ApS og G4 Holding ApS med et meget betydeligt beløb.

Landsretten finder det på denne baggrund bevist, at tiltalte har udeholdt en betydelig del omsætningen fra selskaberne, og derved unddraget statskassen for moms og skat som beskrevet i anklageskriftets forhold 2 og 3, idet det unddragne beløb dog alene angår et mindre beløb, som opgjort i SKATs beregning af 9. januar 2015. Det unddragne beløb udgør således i alt 596.977 kr. i moms i forhold 2 og i alt 1.003.258,09 kr. i skat i forhold 3 eller tilsammen i alt 1.600.235 kr. Retten har således lagt SKAT´s beregningsmetode til grund, hvorved der er sket fradrag for udgifter svarende til gennemsnittet for dækningsgraden i vvs-branchen i det ... område. Tiltalte har heroverfor hverken med henvisning til selskabets årsrapporter eller ved henvisning til en kasse, der angiveligt skulle indeholde nogle udgiftsbilag, dokumenteret et andet udgiftsmønster for den udeholdte omsætning, herunder i form af udgift til underentreprenører.

Notat af 4. december 2014 fra statsautoriseret revisor KP om årsrapporter mv. vedrørende H1 VVS ApS og G4 Holding ApS kan ikke føre til en anden vurdering, idet notatet alene forholder sig generelt til, hvilke pligter der påhviler revisor, og hvad der kan udledes af et korrekt aflagt regnskab.

Retten finder endvidere, at tiltalte har haft forsæt til grov moms- og skattesvig og har i forsætsvurderingen navnlig lagt vægt på beløbenes størrelse set i forhold til tiltaltes øvrige økonomi, ligesom det er tillagt nogen vægt, at der optræder fakturaer med samme nummer, men med forskellige beløb mv. i et omfang, der ikke er sædvanligt, jf. herved også revisor V.1´s forklaring om hans konstateringer i selskabets bilag.

Tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand og således, at det unddragne beløb i moms og skat udgør i alt 1.600.235 kr.

Ad forhold 1

Da det efter bevisresultatet i forhold 2 og 3 er godtgjort, at tiltalte havde betydelige indtægter fra selvstændig virksomhed, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad straf

Straffen fastsættes tillige med henvisning til straffelovens § 89 og § 279 a.

Fem dommere udtaler:

Vi finder, at straffen passende bør fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder og har herved navnlig lagt vægt på kriminalitetens omfang og tidsmæssige udstrækning.

En dommer udtaler:

Jeg finder, at straffen passende bør udmåles til fængsel i 1 år.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at straffen ikke kan gøres betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Efter størrelsen af de unddragne beløb nedsættes tillægsbøden til 1.600.000 kr., med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Ad erstatning

Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommens bestemmelse om erstatning.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres således, at han straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 1.600.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Dommens bestemmelse om erstatning stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.