Dato for udgivelse
23 Apr 2015 09:52
Gyldig til
26 Apr 2016 10:55
Styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Ejere af campingvogne og ældre biler kan nu se frem til at få op mod 150 kroner tilbage for den vægtafgift, som de har betalt siden 1. januar i år.


Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget lovforslag L 167 om bl.a. en korrektion af satserne for vægtafgift af ældre personbiler og campingvogne. Lovændringerne træder i kraft den 1. maj 2015. Ændringerne af vægtafgiftsloven har dog virkning fra og med den 1. januar 2015.

Det betyder, at ejere af campingvogne og ældre biler kan se frem til at få op mod 150 kroner tilbage for den vægtafgift, som de har betalt siden 1. januar i år. Årsagen er en fejl i et lovforslag fra 2012, der løbende skulle indeksere vægtafgiften. Fejlen betyder, at vægtafgiften pr. 1. januar i år er steget med 10-15 procent. Den skulle kun stige med 7,4 procent.

Vægtafgiften betales af ejerne af campingvogne uanset alder og bilejere med en bil indregistreret før midten af 1997. I alt drejer det sig om cirka 140.000 campingvogne og 200.000 personbiler. Men da vægtafgiften opkræves løbende, og fejlen forventes at være rettet ved udgangen af april, er det ikke alle ejere, der er berørt af fejlen.

Ejerne af personbiler, der er indregistreret efter 1. juli 1997, er ikke berørt. Det skyldes, at de ikke betaler vægtafgift, men i stedet afgift efter bilens brændstofforbrug.

De, der skal have penge tilbage, skal ikke foretage sig noget. SKAT vil finde frem til ejerne og sikre, at pengene bliver betalt tilbage hurtigst muligt.

På helårsbasis drejer regnefejlen sig om 160 kr. for ejeren af eksempelvis en ældre Opel Astra på 1000 kg, mens ejeren af for eksempel en campingvogn på 1600 kg vil have betalt 108 kr. for meget på et helt år. I praksis bliver beløbet, der skal betales tilbage, mindre og afhængigt af den enkelte ejers betalingstermin for vægtafgiften.

De nye/ændrede satser:

Vægtafgift

kr.

Udligningsafgift

Motorkøretøj

kr.

Påhængsvogn

kr.

A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.

I. Egenvægt indtil 600 kg
Motorcykler
Afgift pr. køretøj 12 måneder

690

520

-

Andre personmotorkøretøjer.
Afgift pr. køretøj 6 måneder

1.000

760

-

II. Egenvægt 601-800 kg
Afgift pr. køretøj 6 måneder

1.220

940

-

III. Egenvægt 801-1.100 kg
Afgift pr. køretøj 6 måneder

1.660

1.240

-

IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg
Afgift pr. køretøj 6 måneder

2.210

1.580

-

V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Afgift pr. køretøj 6 måneder

2.890

Afgift pr. køretøj 3 måneder

1.460

1.010

-

VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Afgift pr. køretøj 6 måneder

3.980

Afgift pr. køretøj 3 måneder

2.000

1.350

-

VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt
3 måneder

113

76

31