Dato for udgivelse
10 apr 2015 08:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 mar 2015 14:00
SKM-nummer
SKM2015.238.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-3920914
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Energi og kuldioxid
Emneord
El-patronordningen, afgift, afvisning
Resumé

Skatterådet afviste at tage stilling til spørgsmål om elafgiftslempelse efter el-patronordningen.

Hjemmel

Elafgiftsloven § 11, stk.16 og 17,
Gasafgiftsloven § 8, stk. 4 og 5 og
Skatteforvaltningsloven § 24

Reference(r)

Elafgiftsloven,
Gasafgiftsloven og
Skatteforvaltningsloven

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit A.A.3.9.

Spørgsmål:

  1. Vil spørger 1 kunne opnå reducereret afgift efter el-patronordningen på elektricitet anvendt til fjernvarmeproduktion i en elkedel, der etableres, ejes og drives af spørger 1?

  2. Vil spørger 2 kunne opnå reduceret afgift efter el-patronordningen på elektricitet anvendt til fjernvarmeproduktion i en elkedel, der etableres, ejes og drives af spørger 2, og hvor spørger 1 er eneste aftager af varme?

Svar:

  1. Afvises.

  2. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomhederne spørger 1 og spørger 2 har indgivet en anmodning om bindende svar, hvor der spørges til, hvorvidt disse virksomheder kan opnå reduceret afgift efter el-patronordningen på elektricitet anvendt til fjernvarmeproduktion i en elkedel, der enten etableres, ejes og drives af spørger 1 eller spørger 2, og hvor spørger 1 sidstnævnte tilfælde er eneste aftager af varme.

Der er tale om at tilføje et varmeproducerende anlæg til de anlæg, der i forvejen leverer varme til spørger 1's fjernvarmenet.

Følgende er oplyst om anlæggene, der, med en enkelt undtagelse, leverer til fjernvarmenettet:

Anlæg ejet af kommunen

Et affaldskraftvarmeanlæg.

Anlægget blev i 2010 overdraget til et kommunalt ejet selskab. Dette selskab blev etableret i 2005.

Anlæg ejet af spørger 1.

Et gasmotoranlæg. Dette anlæg leverer varme til spørger 1 og kunne f.eks. i år 2000/01 levere over 90 pct. af spørgers varmebehov, svarende til en dækning af varmebehovet ved kraftvarme i mere end 75 pct. af året.

Anlægget blev i 2007 erhvervet af spørger 1 fra et kraftvarmeværk i kommunen.

Et gaskedelanlæg til produktion af varme. Anlægget blev etableret i 2008 af spørger 1.

Kedler, der pt. fyres med bioolie. Disse kedler dækker det resterende varmebehov på nettet.

En varmeakkumuleringstank. Anlægget er ikke et varmeproducerende anlæg.

Den påtænkte disposition

Det kan om den påtænkte disposition oplyses følgende:

Spørger 1 påtænker i samarbejde med spørger 2 at opføre et el-kedelanlæg til brug for varmeproduktion.

Den påtænkte nye elkedel skal enten ejes af spørger 1 eller af spørger 2. Anlægget skal ligesom de øvrige varmeproducerende anlæg levere varme til spørger 1's ledningsnet.

Der er endnu ikke udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale, men indholdet heri har været diskuteret, og parterne er enedes om følgende rammer i de to situationer:

Situation 1:

Spørger 1 etablerer, ejer og driver el-kedelanlægget:

  1. Der indgås en aftale om køb af elektricitet mellem spørger 1 og el-leverandøren på markedsvilkår.

  2. Spørger 2 bliver i den forbindelse også bedt om pris herfor.

  3. Spørger 1 producerer varme fra el-kedlen, når el-priserne gør dette økonomisk attraktivt for spørger 1.

Situation 2:

Spørger 2 etablerer, ejer og driver el-kedelanlægget:

  1. Der indgås en aftale om leverance af varme fra spørger 2's elkedel og spørger 1.

  2. Aftalen vil omhandle en

      1. Makismal varmepris til betaling ved spørger 1 og mindre end substitutionsvarmeprisen ved andet brændsel/anlæg til rådighed.

      2. Aftale-periode eller aftale-varmemængde.

     c. Spørger 2 producerer varme fra el-kedlen, når kontrakten tilsiger dette/el-priserne gør dette økonomisk attraktivt for spørger 2.

For at kunne levere den billigst mulige varme til fjernvarmeforbrugerne vil alle involverede varmeproducerende anlæg således blive anvendt afhængig af, hvilket anlæg der producerer den billigste varme på det givne tidspunkt, dog vil varmen fra affaldskraftvarmeanlægget have 1. prioritet.

Det er oplyst til sagen, at der ikke er planer om at ændre eller nedlægge de pågældende anlæg i fremtiden. Det er yderligere oplyst, at anlæggene kan forsyne spørger 1's ledningsnet med den effekt, der er anført på ovenstående oversigt. Det angives dog, at spørger 1's maksimale effektbehov andrager 60 MW, hvilket betyder, at alle anlæg ikke kan køre på fuld kraft på samme tid, idet den samlede maksimale effekt er større end 60 MW.

Det er endelig oplyst, at effektbehovet tilledt spørger 1's ledningsnet kan dækkes af den samlede effekt fra affaldkraftvarmeanlægget + gasmotoranlægget i ca. 305 døgn per år - svarende til ca. 84 pct. af året.

Verserende kontrolsag

SKAT kan oplyse, at SKAT har påbegyndt en kontrol af spørger 1 vedrørende virksomhedens betaling af naturgasafgift vedrørende el-patronordningen.

Det kan om den påbegyndte kontrol oplyses følgende:

Den 25. februar 2014 fremsender spørger 1. en foreløbig negativ efterangivelse vedrørende gasafgift for 2011 på -476.947 kr. vedrørende el-patronordningen med henblik på afbrydelse af forældelse.

Den 8. april 2014 fremsender spørger 1 de endelige negative efterangivelser for perioden 1.1 2011 - 31.12.2013, på i alt - 2.926.660 kr. vedrørende gasafgift i relation til el-patronordningen.

I forbindelse med udtagelse af virksomheden til kontrol i relation til bl.a. NOx-afgift bliver SKAT opmærksom på de fremsendte efterangivelser i den verserende sag vedrørende betaling af gasafgift hidrørende fra virksomhedens gaskedler med relation til el-patronordningen. Herefter bliver det besluttet, at der skal foretages en udbetalingskontrol i spørger 1 af grundlaget for efterangivelserne i forbindelse med den planlagte kontrol.

Den 28. maj 2014 fremsender SKAT et brev om indholdet af kontrollen og hjemlerne hertil til spørger 1 med en varsling af en planlagt kontrol i relation til virksomhedens betaling af energi- og miljøafgifter, herunder kontrol af grundlaget for virksomhedens anmodning om godtgørelse af gasafgifter fra gaskedelanlægget i relation til el-patronordningen.

Den 5. juni 2014 gennemføres et kontrolbesøg hos Spørger 1. Forholdet vedrørende betaling af gasafgift fra virksomhedens gaskedelanlæg med relation til el-patronordningen drøftes kun løseligt, da virksomhedens rådgiver er fraværende ved kontrolbesøget. I forbindelse med drøftelsen udleverer virksomheden et søjlediagram, der viser hvor meget af varmeforsyningen i byen, som kan dækkes med virksomhedens kraftvarmekapacitet.

I juli og august 2014 har SKAT en korrespondance med virksomhedens rådgiver vedrørende fortolkningen af el-patronreglen i energiafgiftslovene. Særligt drøftes spørgsmålet, om der kan gives tilladelse til en virksomhed til anvendelse af bestemmelserne om el-patronordningen, når virksomheden sammen med andre varmeproducenter, leverer varme til det samme ledningsnet.

Den 18. august 2014 modtager SKAT nærværende anmodning om bindende svar.

Den 15. september 2014 fremsender SKAT en kontrolrapport til spørger 1 med et forslag til afgørelse om regulering af virksomhedens betaling af afgifter (NOx-, svovl- og elafgifter). Det tilkendegives i kontrolrapporten, at SKAT senere vil træffe afgørelse om virksomhedens anmodning om godtgørelse af gasafgift fra sit gaskedelanlæg i relation til el-patronordningen, og herunder følgelig foretage en vurdering af, hvorvidt virksomheden opfyldet kravet om kraftvarmekapacitet.

I kontrolsagen er der enighed mellem rådgiveren for spørger 1 og SKAT om de faktiske forhold og de beløbsmæssige opgørelser. Spørgsmålet omkring eventuel delvis forældelse af kravet på gasafgift for 2011 samt, hvorvidt virksomheden kan omfattes af el-patronordningen for sit gaskedelanlæg er ikke afklaret.

SKATs indsatsafdeling, der gennemfører kontrollen, har bekræftet, at de faktuelle forhold i anmodningen om bindende svar til Skatterådet er identiske med de faktuelle forhold i kontrolsagen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger 1 og spørger 2 ønsker en afklaring af, hvorvidt spørger 1 eller spørger 2 vil være berettiget til at opnå reduceret elafgift efter el-patronordningen på elektricitet anvendt til fjernvarmeproduktion i denne elkedel.

Spørger har i sit høringssvar angivet, at det er opfattelsen, at betingelserne for at afvise anmodningen om bindende svar ikke er tilstede. Den primære begrundelse for afvisning baseres på den verserende (kontrol-)sag, hvor der er søgt afgiftslempelse efter el-patronordningen på gas anvendt til fjernvarmeproduktion i et gaskedelanlæg.

Spørger er således ikke enig i, at der pågår kontroller eller lignende af den påtænkte disposition og ser således ikke den fornødne sammenhæng imellem den verserende kontrol og anmodningen om bindende svar, idet der søges om afgiftslempelse til el anvendt direkte i en el-patron, udelukkende med det formål at producere varme til fjernvarmenettet.

Spørger er dog enig i, at der er tale om den samme virksomhed og det samme ledningsnet, som varmen udledes til. Det er imidlertid opfattelsen, at lighederne drejer sig om faktuelle forhold, hvorimod der ikke ses ligheder i de eventuelle stridspunkter.

For så vidt angår afvisningen af spørgsmål nr. 2, er det spørgers opfattelse, at dette spørgsmål ikke kan afvises med den begrundelse, at der verserer en kontrolsag for spørger 1, idet der er tale om to helt selvstændige virksomheder.

Herudover er det spørgers opfattelse, at der kan søges bindende svar på påtænkte dispositioner for netop at få oplyst, hvad en given handling vil betyde, inden man foretager denne. Det er således ikke spørgers opfattelse, at der skal foreligge egentlige, endelige samarbejdsaftaler mellem de to virksomheder (spørger 2 og spørger 1) for at opnå et bindende svar.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger 1 kan opnå reduceret afgift efter el-patronordningen på elektricitet anvendt til fjernvarmeproduktion i en elkedel, der etableres, ejes og drives af spørger 1.

Lovgrundlag

Elafgiftslovens § 11, stk. 16, 1. pkt.,  har følgende ordlyd:

"Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører.

Elafgiftslovens § 11, stk. 17, 1. pkt., har følgende ordlyd:

"Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet."

Gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 1. pkt., har følgende ordlyd:

"Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører.

Gasafgiftslovens § 8, stk. 5, 1. pkt., har følgende ordlyd:

"Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet."

Skatteforvaltningslovens § 24 har følgende ordlyd:

"En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse."

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt."

Forarbejder

Følgende fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger (2004/2 LSF 110) til skatteforvaltningslovens § 24: 

"Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.

Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.

Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørgeren om at belyse spørgsmålet nærmere, herunder om at dokumentere et forhold ved fremlæggelse af en vareprøve, og fastsætte en rimelig frist herfor. En sådan frist bør som udgangspunkt ikke være på under 14 dage.

I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar.

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Begrundelse

spørger 1 har i sin anmodning om bindende svar spurgt til, hvorvidt virksomheden kan opnå afgiftslempelse efter el-patronordningen på elektricitet anvendt til fjernvarmeproduktion i en elkedel, der etableres, drives og ejes spørger 1.

Sideløbende med modtagelsen af anmodningen om bindende svar verserer der en kontrolsag i SKAT, hvor spørgsmålet bl.a. er, hvorvidt spørger 1 kan opnå afgiftslempelse efter el-patronordningen på gas anvendt til fjernvarmeproduktion i et gaskedelanlæg, hvor spørger 1 er eneste aftager af varme. Der er i sagen sendt et forslag til afgørelse om regulering af virksomhedens betaling af afgifter (NOx-, svovl- og elafgifter). SKAT har overfor virksomheden oplyst, at SKAT senere vil træffe afgørelse om virksomhedens anmodning om godtgørelse af gasafgift.

Betingelserne for at få tilbagebetalt en del af henholdsvis gas- og elafgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører (opnå lempelse efter el-patronordningen for gas- og elafgift) fremgår af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 1. pkt., og af elafgiftslovens § 11, stk. 16, 1. pkt.:

  • Der skal enten være tale om momsregistrerede varmeproducenter,
  • der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet,
  • og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 17,
  • eller/og værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

I gasafgiftslovens § 8, stk. 5, 1. pkt., og elafgiftslovens § 11, stk. 17, 1. pkt., defineres "kraftvarmekapacitet" således:

"Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet."

Det er SKATs opfattelse, at den vurdering der skal foretages i kontrolsagen af, hvorvidt der kan gives gasafgiftslempelse efter el-patronordningen for spørger 1's gaskedelanlæg, er baseret på de samme faktuelle forhold, som den vurdering, der skal foretages ved besvarelsen af anmodningen om bindende svar om, hvorvidt der kan gives elafgiftslempelse efter el-patronordningen for spørger 1's elkedelanlæg.

SKAT har i den forbindelse lagt vægt på, at den involverede virksomhed (spørger 1) er den samme i de to sager, at det er de samme varmeleverancer fra de samme anlæg med den samme effekt til det samme varmenet, og at det er de samme lovbestemte kriterier i henholdsvis gas- og elafgiftsloven, der vil indgå i vurderingen af, hvorvidt der kan gives gas- og elafgiftslempelse i henholdsvis kontrolsagen og i anmodningen om bindende svar, herunder vurderingen af, hvorvidt spørger 1 har kraftvarmekapacitet, jf. henholdsvis gasafgiftslovens § 8, stk. 5, 1. pkt., og elafgiftslovens § 11, stk. 17, 1. pkt.

SKAT finder derfor, at anmodningen om bindende svar fra spørger 1 må afvises med den begrundelse, at der er igangsat en kontrol, der vedrører den disposition, som anmodningen drejer sig om, således at anmodningen om bindende svar ikke kan besvares løsrevet fra de kontrolmæssige forhold vedrørende spørger 1's afgiftsforhold.

SKAT bemærker, at da kriterierne for afgiftslempelse er identiske i henholdsvis gasafgiftsloven og elafgiftsloven har SKAT ikke tillagt det vægt, at der i kontrolsagen skal foretages en vurdering efter gasafgiftsloven af en afgiftslempelsen ved leverancer fra en gaskedel, medens der i anmodningen om bindende svar skal foretages en vurdering efter elafgiftsloven af en afgiftslempelse ved leverancer fra en elkedel.

Det bemærkes endelig, at spørgers høringssvar ikke har givet SKAT anledning til at ændre begrundelsen og indstillingen i sagen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "afvises".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger 2 kan opnå reducereret afgift efter el-patronordningen på elektricitet anvendt til fjernvarmeproduktion i en elkedel, der etableres, ejes og drives af spørger 2, og hvor spørger 1 er eneste aftager af varme.

Lovgrundlag

Som ovenfor under spørgsmål nr. 1.

Forarbejder

Som ovenfor under spørgsmål nr. 1.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at spørger 2 i tæt samarbejde med spørger 1 påtænker at opføre et el-kedelanlæg til brug for varmeproduktion, hvor spørger 1 er eneste aftager af den varme, som spørger 2 påtænker at levere fra elkedlen. Det fremgår videre, at der vil blive indgået en skriftlig aftale om leverance af varme fra spørger 2 til spørger 1.

Sideløbende med modtagelsen af anmodningen om bindende svar verserer der en kontrolsag i SKAT, der involverer spørger 1. For nærmere oplysninger om indholdet i denne kontrolsag, herunder hvilke juridiske vurderinger, der skal foretages i denne sag, henvises der til SKATs indstilling ovenfor under spørgsmål nr. 1.

SKAT finder, at anmodningen om bindende svar fra spørger 2 skal afvises.

Spørger 2 anmoder om bindende svar på en påtænkt disposition, der er identisk med den påtænkte disposition, som spørger 1 anmoder om bindende svar på, og som SKAT, jf. indstillingen i spørgsmål 1, finder må afvises med den begrundelse, at der er igangsat en kontrol, der omfatter den disposition, som spørgsmål 1 drejer sig om.

Det er derfor SKATs opfattelse, at udfaldet af den kontrol, der er i gang hos spørger 1, kan få betydning for besvarelsen af spørgsmål nr. 2 i forhold til spørger 2, under henvisning til, at de faktuelle og juridiske forhold i kontrolsagen forekommer at være så tæt forbundet med de faktuelle og juridiske forhold i den disposition, som anmodningen drejer sig om.

SKAT har i den forbindelse lagt vægt på den tætte relation og den indbyrdes afhængighed mellem spørger 1 og spørger 2 ved det påtænkte samarbejde om produktion af varme fra elkedlen, herunder at spørger 1 er eneste aftager af den varme, som spørger 2 påtænker at levere fra elkedlen. SKAT har endvidere lagt vægt på, at alle involverede anlæg på det pågældende varmenet (dvs. både dem der er ejet af kommunen, spørger 1 og spørger 2) for at kunne levere den billigst mulige varme til fjernvarmeforbrugerne vil blive anvendt afhængigt af hvilket anlæg, der producerer den billigste varme på det givne tidspunkt, idet affaldskraftvarmen dog vil have 1. prioritet.

SKAT finder derfor ikke, at anmodningen om bindende svar fra spørger 2 kan besvares løsrevet fra de kontrolmæssige forhold i den verserende kontrol af spørger 1's afgiftsforhold.

SKAT finder derfor at det stillede spørgsmål må afvises med henvisning til, at der verserer en kontrolsag hos spørger 1.

Det bemærkes, at spørgers høringssvar ikke har givet SKAT anledning til at ændre begrundelsen og indstillingen i sagen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.