Dato for udgivelse
30 Mar 2015 12:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jun 2014 12:35
SKM-nummer
SKM2015.230.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, S-2725-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, fleksjob
Resumé

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage skat indenfor fristen at have undladt at meddele SKAT, at skatteansættelserne for 2006-2008 var for lave med ikke under 300.000 kr., hvorved han havde unddraget for 193.296 kr. i skat i alt. T var tillige tiltalt for socialt bedrageri ved i perioden 1. januar 2006 til 31. marts 2009 forsætligt i samarbejde med sine arbejdsgivere at have afgivet urigtige oplysninger overfor kommunen om sin arbejdsevne og antal arbejdstimer til brug for afgørelser om betaling af løntilskud, idet han fortav at han kunne og reelt arbejdede fuld tid, hvilket formåede kommunen til at udbetale i alt 397.769 kr. til hans arbejdsgiver. T var i fleksjob. Arbejdsgiveren førte en særlig "bog" over overarbejdstimer og "sort løn" blev udbetalt i naturalier.

T forklarede at han var i fleksjob på grund af dårlig ryg og at han ikke arbejdede længere end de aftalte 22 timer om ugen. Han huskede ikke hvordan timesedlerne var udfyldt. Der var ingen aftale om, at man kunne få trukket sine private køb i stedet for løn. Man skulle betale senere og han havde ikke anden mulighed end at betale kontant.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig og socialt bedrageri. Den lagde til grund at T i indkomstårene 2006-2008 har modtaget værdier for ikke under 300.000 kr., der blev modregnet i T's løntilgodehavende for merarbejde og ferietillæg, uden at der blev berigtiget A-skat. T idømtes en fængselsstraf på 4 måneders betinget fængsel og en bøde på 250.000 kr. Der blev herved lagt vægt på hans gode personlige forhold og at han ikke tidligere var straffet.

T ankede byretsdommen vedrørende socialt bedrageri.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede frihedsstraffen til 8 måneders betinget fængsel og bøden til 260.000 kr. Den lagde herved vægt på karakteren og omfanget af det sociale bedrageri.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16
Straffeloven § 289a

Henvisning

-

Østre Landsrets dom af 17. juni 2014, 11. afdeling nr. S-2725-13

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henrik Dupont Jørgensen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Anders Rex Rønn (kst.) med domsmænd

...................................................

Byrettens dom af 13. august 2013, nr. 656/2013

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. januar 2013.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 - skattesvig,

ved for indkomstårene 2006 til 2008 med forsæt til at unddrage det offentlige skat uden at have selvangivet at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af skatteansættelserne (årsopgørelserne) eller senest 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb, der var henholdsvis 1. maj 2007, 1. maj 2008 og 3. maj 2009, at meddele SKAT, at skatteansættelserne var for lave, idet de ikke indeholdt løn eller lignende fra G1 A/S (nu under konkurs), med i alt 354.030 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 193.296 kr. i skat - således:

a.

For indkomståret 2006 indeholdt skatteansættelsen (årsopgørelse nr. 1 udskrevet 12. marts 2007) ikke løn eller lignende svarende til 108.407 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 59.381 kr. i skat.

  

b.

For indkomståret 2007 indeholdt skatteansættelsen (årsopgørelse nr. 1 udskrevet 10. marts 2008) ikke løn eller lignende svarende til 126.055 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 68.991 kr. i skat.

  

c.

For indkomståret 2008 indeholdt skatteansættelsen (årsopgørelse nr. 2 udskrevet 17. april 2009) ikke løn eller lignende svarende til 119.568 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 64.924 kr. i skat.

2.

straffelovens § 289a - socialt bedrageri,

ved i perioden den 1. januar 2006 til den 31. marts 2009, i forening med V.7 og JM, hvis sager behandles særskilt, forsætligt, for at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, at have medvirket til, at G1 A/S (nu under konkurs) gav Kommunen urigtige eller vildledende oplysninger om tiltaltes arbejdsevne og antal arbejdstimer til brug for afgørelser om betaling af løntilskud, idet han fortiede at han kunne og reelt arbejdede fuld tid, hvilket formåede kommunen til at udbetale i alt 397.769 kr. til G1 A/S.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Kommunen har påstået, at tiltalte skal betale 397.769,41 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af V.1, SKAT, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.12 og V.13.

Tiltalte T har forklaret, at han ikke har rettet i sine selvangivelser for 2006-2008. Han har set dem igennem, men ikke nærlæst dem. Han mente, at tallene passede nogenlunde.

Han blev ansat i G1 A/S den 1. december 2004. Han var tovholder på lageret og kørte lastbil med tip. Han havde et specialsæde til lastbilen. Han skrev sine arbejdsopgaver på ugesedlerne. Det varierede meget, hvad han lavede. Han kørte med materialer fra lageret til byggepladserne, f.eks. med brædder, grus, sten, gulve, loft og tag. Han kørte kun med egne materialer til byggerierne. Han kørte både fra lageret og fra trælasthandel. Han betjente en minilæsser på lageret, fordi han ikke måtte løfte på grund af sin dårlige ryg. På byggepladsen var det håndværkerne, der læssede af lastbilen. Tømrerformanden, V.6, fortalte ham, hvad han skulle køre ud med. Det var også ham, der fortalte ham, når han skulle hente noget på trælasten. Han arbejdede sammen med V.4 på lageret. V.11 sad på kontoret. Der var flere formænd, og det var kun formændene, der kunne give ham opgaver, han skulle køre med. V.11 var også formand.

Når han hentede varer på trælasten, købte han på G1´s konto, og han opgav sit navn og telefonnummer til trælasten. Alt han hentede hos trælasten, købte han til lageret eller til en byggesag. Der var ingen, der bagefter spurgte til hans kørsel, eller om hvor han havde været. Han ved ikke, hvordan indkøbene blev bogført eller afregnet. Der var ingen, der spurgte ham, hvor han havde leveret materialerne henne. Han ved ikke, hvor ofte han kørte til trælasten, men det fremgår af hans ugesedler.

Foreholdt lønseddel for januar 2006 (faneblad 6, side 1) forklarede han, at det passer med det, han fik udbetalt i løn. Han var i fleksjob, fordi han skulle skåne sin ryg. Han havde derfor et specielt sæde i lastbilen og aflæssede ikke materialer på byggepladsen. Han skulle arbejde 22 timer om ugen, som der stod på ansættelseskontrakten.

Foreholdt timesedler for februar 2006 (faneblad 6, side 6) forklarede han, at han ikke ved, hvad "norm 5,6" betyder. Han har ikke skrevet det. Han arbejdede ca. 5 timer om dagen, eksklusiv pauser. Det var den effektive arbejdstid. Aftalen var, at han skulle arbejde 22 timer om ugen.

Foreholdt bevilling af løntilskud til fleksjob (faneblad 13, side 1) forklarede han, at de vilkår, der var beskrevet, var betingelsen for, at han kunne klare jobbet. Kommunen var med til mødet hos G1. Han havde tidligere været ansat hos G2, hvor han til sidst også var i fleksjob. Han kørte ... .

Han kom i kontakt med G1 gennem en bekendt, som kendte direktøren V.7. Han mener, det var JK, der var selvstændig vognmand. Han skiftede job for at prøve noget nyt, da han havde været i G2 i 30 år, hvor han kørte ... og ikke kunne mere, fordi han ikke kunne holde til det efter en ulykke. Han mistede interessen for at køre. Han fik nogenlunde den samme løn i G2.

Han har ikke hørt om "Bogen" hos G1. Han har heller ikke hørt om materialekontoen. Han har ikke hørt, om nogle medarbejdere i G1 brugte bogen. Han har hørt, at man kunne købe ting gennem G1 som medarbejder for at opnå rabatter.

Han kan ikke huske, om han har fået ferietillæg. Han var på fast månedsløn og fik løn under ferie. Han har ikke talt med nogen om, at han skulle have ferietillæg.

Foreholdt udskrifter af 8. januar 2007 og af 8. januar 2008 fra Multidata A/S vedrørende ferietillæg (faneblad 9, side 1, og faneblad 10, side 1) forklarede han, at han ikke kender noget til bilagene. Han har ikke spurgt, om han fik ferietillæg. Det var JM, der lavede løn hos G1.

Foreholdt timeseddel fra januar 2006 (faneblad 6, side 2) forklarede han, at det er korrekt, at han havde været på arbejde i 9,5 timer den 2. januar 2006, da timerne skal stemme overens med køreskiven i lastbilen. Han havde holdt ude på byggepladsen, ..., hvor han ikke lavede noget. Han havde kun arbejdet i ca. 5 timer den dag. Resten af tiden lavede han ikke noget, fordi han ikke måtte. Han afleverede timesedlen i en skuffe på kontoret. Han havde ikke sagt til JM på kontoret, at han kun arbejdede ca. 5 timer om dagen, men hun vidste det godt, for det var han ansat til. Han har ikke arbejdet mere end 5 timer. Han kunne måske arbejde i to timer med at køre og løfte småting, hvorefter han blev dårlig og måtte holde pause, fordi han havde ondt i ryggen, men han har kun arbejdet 5 timer den dag. I pauserne drak han kaffe, spillede kort eller lagde kabale i lastbilen eller udenfor, hvis det var godt vejr. Han skrev ikke på timesedlen, at han holdt pause. Køreskiven i lastbilen viste, hvornår lastbilen kørte og holdt stille. Den blev afleveret på kontoret sammen med timesedlen. Timetallet på ugesedlerne varierede alt efter hvor mange og hvor lange pauser, han holdt. Han kunne ikke arbejde 5 timer i træk. Sådan var det at have dårlig ryg. Der var ingen aftale med kommunen, om hvor mange timer han skulle arbejde i træk, men kun om hvor mange timer han måtte arbejde om dagen. Han ved ikke, hvorfor der ikke er skrevet noget om pauser på bevillingen til fleksjob, da det var aftalt, inden han begyndte. Han kan ikke huske, om kommunen havde fået det at vide. Det var PL og direktør V.7, der var med til ansættelsessamtalen, hvor arbejdstiden blev aftalt. Der var ikke andre, der kendte til aftalen. Han kan ikke forklare, hvad der gjorde, at han fik ondt i ryggen.

Foreholdt SKATS mødeindkaldelse af 22. marts 2010 (faneblade 16, side 1) forklarede han, at han har modtaget brevet og blev indkaldt til møde hos SKAT. Han mødte ikke op, og han kan ikke huske hvorfor.

Foreholdt mail af 28. marts 2008 (faneblad 16, side 2) forklarede han, at han skrev mailen, hvor han anmodede om materiale før mødet.

Foreholdt brev af 15. maj 2008 (faneblad 16, side 5-6) forklarede han, at han selv har skrevet brevet. Han havde i indkomståret 2006 ikke fået løn for mertimer. Han havde ikke arbejdet i mertimerne og havde ikke påført mere end 37 timer pr. uge. Mertimerne skulle have været trukket fra på kontoret. Han havde fået at vide, at det var JM, der trak timerne ud. I indkomståret 2007 havde han afspadseret ferietillægget, som beskrevet i brevet. I indkomståret 2008 arbejdede han de timer, han måtte, og sad ellers i bilen eller gik rundt. Ordet "afspadseret" betyder ikke, at han havde holdt fri. Han forklarede, at det ekstraarbejde mod merbetaling, der er omtalt, var, når han kørte for kunden mod merbetaling til firmaet. Han fik 20.700 kr. i fast månedsløn og ikke timeløn.

Foreholdt timeseddel for august 2006 (faneblad 6, side 23) forklarede han, at han ikke kender til "diverse timer", der er anført, eller til de udregninger, der er lavet i det grå felt i bunden.

Foreholdt timeseddel for oktober 2006 (faneblad 6, side 29) forklarede han, at han ikke kender til de udregninger, der er anført i det grå felt i bunden, eller til "normtid 5,6", der er foroven. Han ved ikke, hvad "x130=" betyder.

Foreholdt timesedler for februar 2007 (faneblad 7, side 5-6) forklarede han, at han ikke kender til de udregninger, der er anført i det grå felt i bunden. Han ved ikke, hvem der har lavet udregningen, der er skrevet efter, at han har afleveret timesedlen. Han har skrevet tallene i kolonne 1, 2 og 4, og lavet udregningen under kolonne 4. Det var JM, der fortalte ham, hvordan han skulle udfylde sine timesedler, således at alt ud over de 5,6 timer blev ført ud i kolonne 4. Han spurgte ikke, hvorfor han skulle udfylde dem på den måde.

Foreholdt ugesedler fra januar 2008 (faneblad 8, side 2-3) forklarede han, at det er ham, der har udfyldt ugesedlerne, der er lavet på samme måde som i 2006 og 2007. Det er hans skrift, og han har lavet udregningen nederst. Han havde fået besked på at skrive ugesedlerne således.

Det er korrekt, at han har lavet nogle af udregningerne. Andre udregninger har han ikke lavet. Han har udfyldt ugesedlerne, som han fik besked på af JM. Han kan ikke huske, hvorfor det ikke står på alle ugesedlerne. Han har ikke lavet udregninger ved siden af. Han har lavet udregningerne på alle ugesedlerne for 2008. Han kan genkende sin skrift, men han ved ikke, hvad udregningerne betyder, eller hvem der har lavet dem på de tidligere ugesedler.

Det er korrekt, at han havde en arbejdsmobil, hvor de sidste fire cifre er ... . Han delte ikke telefonen med nogen, og der var ikke andre i G1, der hed T.

Foreholdt oversigt over fakturaer, der af anklagemyndigheden er henført på "bogen" (faneblad 11, side 1-2) forklarede han, at dørgrebene, der fremgår af G3´s faktura nr. 181937 af 1. december 2004 (faneblad 11, side 3), har han hentet på trælasten. Han skulle oplyse sit telefonnummer, når han hentede materialer. Han leverede materialerne på et bord på lageret på ...1, så håndværkere kunne hente det til den byggesag, hvor det skulle bruges. Det var V.11, der bad ham hente materialerne. Han vidste ikke hvilken byggesag, de skulle bruges til, og han ved ikke, hvordan regningen blev registreret på byggesagen.

Foreholdt G4´s faktura nr. 837 af 3. december 2004 (faneblad 11, side 4) og fotomappe (ekstrakt side 274ff.) forklarede han, at hans hus var blevet sandblæst. Regningen blev i første omgang betalt af G1, fordi de fik rabat. Han har senere betalt G1 kontant enten direkte til V.7 eller til en af kontordamerne. Han kan ikke huske, hvem der fik pengene. Han fik huset sandblæst den 7. november 2004, før han begyndte i G1. Ved samtalen før han begyndte, forhørte han sig hos V.7, om der var mulighed for at få rabat.

Foreholdt afhøringsrapport af 31. maj 2013 - sigtet (ekstrakt side 452, linje 14) forklarede han, at han ikke kan huske, hvem han afleverede pengene til. Han fik en kvittering, men han har den ikke mere. Han ved ikke, hvorfor der ikke er en kopi af kvitteringen hos G1.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1333557 af 19. januar 2005 (faneblad 11, side 5) forklarede han, at elementerne er en dør, han havde købt til sit hus, og som han senere har betalt kontant på kontoret. Han kan ikke huske til hvem. Der var stor udskiftning på kontoret, så han kan ikke huske navnene. Han har ikke hævet et beløb på sin konto svarende til dette beløb. Han havde sparet sammen og "hævet over beløbet", når han købte ind. Han havde en opsparing hjemme. Han havde bestilt døren og sagt, at den skulle leveres til G1, hvor han selv hentede døren. Det var V.11, der bestilte døren efter aftale med ham.

Foreholdt G6´s faktura nr 4468426 af 16. marts 2005 (faneblad 11, side 6) forklarede han, at han har hentet en overfræser til ...1. Han har ikke sådan en hjemme, og han kan ikke benytte en overfræser.

Foreholdt G7´s faktura nr. 430172 af 8. april 2005 (faneblad 11, side 7) forklarede han, at det er noget maling, han har hentet til ...1. Han kan ikke huske, om han har malet sit hus i den periode. Han har løbende malet sit hus, som normal vedligeholdelse. Han har farven RAL 9010 i sin stue.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1375162 af 13. april 2005 (faneblad 11, side 8-10) forklarede han, at det blandt andet er tagrender, som han har bestilt i trælasten. Han har kørt det fra ...1 til byggepladsen. Han har skiftet tagrender hjemme, men han kan ikke huske, hvornår det var. Han mener, at det er længere siden end 2005.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1375160 af 13. april 2005 (faneblad 11, side 11-12) forklarede han, at det er dobbeltvinget tagsten, som han mener, at han har bestilt og kørt til byggesagen på ...2. Han har dobbeltvinget tagsten hjemme, men han ved ikke hvor mange.

Foreholdt rapport af 21. juni 2013 - obs.rapport om taget på T´s hjem (ekstrakt side 541-545) forklarede han, at han har 24 moccafarvede dobbeltvingede tagsten hjemme. Han har renoveret taget, fordi brædderne var rådne. Han kan ikke huske, hvornår det var, men det kan godt have været i 2005. Han kan ikke huske i dag, om de 25 tagsten skulle bruges til en byggesag eller er bestilt til ham.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1376698 af 15. april 2005 (faneblad 11, side 13) forklarede han, at tagrenderne ikke var til ham.

Foreholdt G7´s faktura af 20. april 2005 (faneblad i 1, side 14) forklarede han, at det er grå gulvmaling, der er indkøbt til en håndværker. Han har gulvmaling på ca. 6 m2 hjemme, men han ved ikke, om det er samme grå farve.

Foreholdt G8´s faktura nr. 2016731 af 30. april 2005 (faneblad 11, side 15) forklarede han, at det er silikatmaling og grunder til en byggesag. Han har malet sit hus med silikatmaling, efter det blev sandblæst, men han har ikke malet med grunder.

Foreholdt G7´s faktura nr. 489299 af 4. maj 2005 (faneblad 11, side 16) forklarede han, at det er maling, der er indkøbt til en byggesag.

Foreholdt G9´s faktura nr. 5023 af 17. maj 2005 (faneblad 11, side 17) forklarede han, at det er hans bil, der er blevet repareret. Han kørte ind imellem for firmaet i sin private bil og fik ikke kørepenge for det, hvorfor han fik betalt service.

Foreholdt G3´s faktura nr. 189628 af 23. maj 2005 (faneblad 11, side 18) forklarede han, at det er væglamper, som blev sat op i lagerhallen. Han kender ikke til, at lamperne er pillet ned igen. Han har sådanne lamper hjemme også.

Foreholdt G6´s faktura af 25. maj 2005 (faneblad 11, side 19) forklarede han, at det er nothængsler, som han har hentet til lageret. Han ved ikke, hvad nothængsler skal bruges til, men han har hængsler på vinduerne.

Foreholdt G3´s faktura nr. 190419 af 6. juni 2006 (faneblad 11, side 20) forklarede han, at det er en slagboremaskine til lageret. Han har ikke har en sådan hjemme.

Foreholdt G7´s faktura nr. 570015 af 8. juni 2005 (faneblad 11, side 21) forklarede han, at det er maling RAL 9010, der er til lageret. Det var enten malerformanden eller V.11, der havde bedt ham hente det.

Foreholdt G7´s faktura nr. 693515 af 25. juli 2005 (faneblad 11, side 22) forklarede han, at det er tag- og sokkelmaling hentet til lageret. Han har selv malet med tag- og sokkelmaling hjemme.

Foreholdt G10´s faktura af 28. juli 2005 (faneblad 11, side 23) forklarede han, at det er en brønd og en kloakprop til en byggeplads. Han har anvendt tilsvarende dele hjemme.

Foreholdt G11´s faktura nr. 3168261 af 25. august 2005 (faneblad 11, side 24) forklarede han, at det er skærver, som han har fået af firmaet, fordi han jævnligt, men ikke hver dag, kørte lastbilen hjem i sin indkørslen, hvor lastbilen kørte skærverne ned i jorden, hvilket skulle udbedres.

Foreholdt G9 faktura nr. 5209 af 31. august 2005 (faneblad 11, side 25) forklarede han, at det er service på en af firmaets biler. Han kørte flere af firmaets biler til service.

Foreholdt G18´s fakturaer nr. 20348320 af 31. august 2005 og nr. 20512767 af 15. juli 2007 (faneblad 11, side 27 og 35) forklarede, at det vedrørte leje af rendegraver og dieselolie til denne. Rendegraveren blev leveret til og anvendt hos V.7 på ...3. Han har ikke haft graveopgaver hjemme.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1530294 af 13. januar 2006 (faneblad 11, side 28) forklarede han, at det er døre og vinduer brugt til en udstilling. Han har ikke skiftet døre og vinduer i 2006.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1579103 af 26. april 2006 (faneblad 11, side 29-30) forklarede han, at det er træpaneler til loft. Det er bestilt til en byggesag, men han har sådanne loftbrædder hjemme. Han har ikke fået skiftet loft i mange år.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1583726 af 30. april 2006 (faneblad 11, side 30-32) forklarede han, at det er et dørsæt, der var indkøbt til en tømrer ved navn LM, som skulle bruge det til en opgave. Han har selv sådanne døre hjemme.

Foreholdt G9´s faktura nr. 6355 af 28. februar 2007 (faneblad 11, side 33) forklarede han, at han ikke kan genkende fakturaen.

Foreholdt G9´s faktura nr. 6355 af 2. marts 2007 (faneblad 11, side 34) forklarede han, at det er hans bil, der blev repareret. Han kørte ind imellem i sin egne bil i arbejdsmedfør. En dag kørte han ned i et hul, og bilen skulle repareres. Regningen blev betalte af G1.

Foreholdt G7´s faktura nr. 920403 af 16. juli 2007 (faneblad 11, side 36) forklarede han, at det er træbeskyttelse, der er købt til lageret. Han har ikke brugt træbeskyttelse hjemme. Han har ikke købt ting gennem G1, som han har solgt videre til venner og familie.

Foreholdt G7´s faktura nr. 644159 af 14. januar 2008 (faneblad 11, side 37) forklarede han, at det er træbeskyttelse, der er købt til lageret.

Foreholdt G8´s faktura nr. 2076724 af 31. januar 2008 (faneblad 11, side

38) forklarede han, at det er en arbejdsbuk, der er købt hjem til en håndværker. Han har ikke brugt en sådan hjemme.

Foreholdt G8´s faktura nr. 2078014 af 21. februar 2008 (faneblad 11, side 39-40) forklarede han, at det er gipsplader til en byggesag. Han har ikke gipsplader hjemme. Han har spånplader, der er tapetseret over.

Foreholdt G7´s faktura nr. 835197 af 4. juni 2008 (faneblad 11, side 41) forklarede han, at det er maling, der er købt hjem til lageret.

Foreholdt G7´s faktura nr. 956955 af 4. juni 2008 (faneblad 11, side 42) forklarede han, at det er træbeskyttelse, der er købt hjem til lageret.

Foreholdt G7´s faktura nr. 322758 af 17. juni 2008 (faneblad 11, side 43) forklarede han, at det er grunder, der købt hjem til lageret. Han har ikke brugt grunder hjemme, og han ved ikke, hvad farven på hans hus hedder.

Foreholdt G7´s faktura nr. 3703010 af 1. juli 2008 (faneblad 11, side 44) forklarede han, at det er træbeskyttelse, der er købt hjem til lageret.

Foreholdt G7´s faktura nr. 3724593 af 9. juli 2008 (faneblad 11, side 45) forklarede han, at det er træbeskyttelse, der er købt hjem til lageret.

Foreholdt G12´s faktura nr. 2197481 af 16. juli 2008 (faneblad 11, side

46) forklarede han, at det er parketgulv leveret til en byggesag på ...4. Han har to slags gammelt parketgulv hjemme, men fakturaen vedrører 131 m2 parketgulv.

Forevist fotomappe (ekstrakt side 283 og 284) forklarede han, at det ikke er det gulv, der er anført på fakturaen.

Foreholdt G7´s faktura nr. 3802077 af 8. august 2008 (faneblad II, side

47) forklarede han, at det er maling og træbeskyttelse, der er købt hjem til lageret.

Foreholdt G12´s faktura nr. 2223323 af 18. august 2008 (faneblad 11, side 48-49) forklarede han, at det er parketgulv til byggesag. Han har ca. 8 m2 parketgulv hjemme, og i resten af huset er der lagt gulvtæpper. Han har ikke parketgulv under tæpperne.

Foreholdt G8´s faktura nr. 2091803 af 29. august 2008 (faneblad 11, side 50) forklarede han, at det er en kædesav, der er købt til brug på lageret.

Foreholdt G8´s faktura nr. 2092129 af 3. september 2008 (faneblad 11, side 52) forklarede han, at det er sikkerhedssko, som blev udleveret efter behov. Det er lovpligtigt at anvende dem på arbejde. Han gik ikke med dem hjemme.

Foreholdt G12´s faktura nr. 2258222 af 29. september 2008 (faneblad 11, side 53-54) forklarede han, at det er massive planker. Han kender ikke til fakturaen. Det er ham, der har bestilt det, når hans navn står der. Han kan ikke huske det. Han har ikke venner, der har haft brug for planker.

Foreholdt G13´s faktura nr. 125456 af 12. juni 2009 (faneblad 11, side 5556) forklarede han, at det er et køkken til V.7 på ...3. Han hentede det som vennetjeneste, efter han var blevet sagt op. Han fik ikke løn for det.

Forevist fotomappe (ekstrakt side 279-280) forklarede han, at hans køkken er ca. 10 år gammelt. Han har ikke fået skiftet elementer. Skabene på fakturaen er skabe, man selv samler. Skabene i hans køkken kan man ikke selv samle, da der sidder skruer i både bund og top.

Der var ingen aftale om, at man kunne få trukket sine private køb i stedet for løn. Man skulle betale senere. Han havde ikke anden mulighed end at betale kontant. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev skrevet byggesagsnummer på fakturaerne.

Han har købt en bil og trailer af V.7. Han købte bilen fra ny mod en kontant udbetaling. Han købte den gennem G1 for at få billigere afdrag. Han gav ca. 210.000 kr. for bilen. Han kunne købe bilen på betingelse af, at han kørte for arbejdet i den, og senere kunne han overtage den privat. G1 betalte bilen, og han skulle betale af, når han havde sparet sammen. Han betalte 65.000 kr. i udbetaling i 2007. Derefter betalte han rater af 5.000 kr., indtil han skyldte 47.300 kr., som var sidste rate. Han har betalt registreringsafgift på 40.214 kr. i 2009, hvor han overtog bilen. Alle beløb er betalt kontant til V.7. Han fik kvitteringer, men dem har han smidt ud.

Foreholdt brev af 2. februar 2010 fra kurator, advokat MS (faneblad 12, side 4) forklarede han, at han modtog brevet vedrørende bilen fra kurator efter G1 gik konkurs. Han svarede på det ved brevet af 8. februar 2010 (faneblad 12, side 6). Han kan ikke huske det udaterede brev, der er underskrevet V.7 (faneblad 12, side 5).

Foreholdt ugeseddel fra juli 2007 (faneblad 7) forklarede han, at han ikke husker, hvordan timesedlerne er udfyldt. Han ved ikke, hvorfor der ikke er trukket 5,6 timer fra, og han har ikke arbejdet i sin ferie.

Foreholdt ugesedler fra august 2007 (faneblad 7) forklarede han, at han heller ikke i den periode har arbejdet i sin ferie.

Adspurgt af forsvareren om forhold 2 forklarede han, at han, inden han fik bevilliget tilskud fra kommunen, havde været gennem flere undersøgelse på Rigshospitalet, blandt andet en CT-scanning, hvor de konstaterede en diskusprolaps. Det var efter en arbejdsskade, han fik hos G2. De ville ikke operere med det samme, da den kunne gå i sig selv, men han skulle på nedsat tid.

Han begyndte at arbejde hos G2 i 1974, hvor han kørte med ... biler og ... biler. De havde 24-timers vagter og fik løn for 24 timer. Det var en livsstil at være G2-ansat. Hans kone gik hjemme og passede børn, indtil hun i 1984 fik job på fuld tid. Han arbejdede ved siden af, da han kørte traktor på G14.

På ... tur til ... i 2002 var der nogle unge mennesker, der skubbede til ham, mens han ... . Han fik et vrid i ryggen og en diskusprolaps. Han var sygemeldt og prøvede at arbejde hos G2 på deltid, hvor han kørte med en ... vogn. Det var ikke tilfredsstillende, fordi han ikke havde personkontakt, hvilket han godt kan lide.

Han vidste ikke, hvad ugesedlerne skulle bruges til, og har ikke fået det at vide. De timer, han angav på ugesedlen, var de timer, han faktisk havde været afsted med lastbilen. Det var ikke udtryk for, hvor lang tid han havde arbejdet. De har ikke noget med den reelle arbejdstid at gøre, da det er den tid, der gik, fra han startede lastbilen, til han slukkede den. Han anser ikke den tid, han holdt på en byggeplads, som arbejde, fordi han ikke lavede noget. Det kunne også ske, at han ikke lavede noget, når [han.red.SKAT] ikke havde ondt i ryggen. Så gik han og "hyggesnakkede" med kollegaer. Han kunne ikke undvære arbejdsmarkedet, og han kunne ikke finde sig i at være hjemme.

Det skete jævnligt, at han tog lastbilen med hjem efter aftale med V.7 eller V.11. Køreskiven skulle skiftes hver dag. Køreskiven viser ikke, hvad han laver, når lastbilen holder stille, men den viser, hvornår bilen kører, holder stille, og hvor hurtigt den har kørt. Køreskiven vil vise, at han ikke har kørt i mere en 5 timer om dagen. Lastbilen er 4 akslet og på 32 tons. Når han kørte i sin private bil, lavede han også ugesedler og holdt tilsvarende pauser. Han ved ikke, hvor tallet 5,6 kommer fra, og han har ikke spurgt ind til det. Han stolede på lønregnskabet. Kontordamen bad ham føre ugesedlerne som gjort, da det ville lette hendes arbejde. Han har aldrig tænk over, om SKAT så ugesedlerne. Sammentællingen af ferietillæg var ikke noget, han gik op i, da han var på fast månedsløn. Han har ikke kontrolleret, om han har fået pengene udbetalt.

Han kender ikke noget til "bogen". De ting, han har købt, har han afregnet med bogholderiet eller med V.7.

Foreholdt oversigt over fakturaer, der af anklagemyndigheden er henført på "bogen" (faneblad 11, side 1-2) forklarede han, at han skulle oplyse sit navn og telefonnummer, når han hentede varer. Det var V.11, der havde givet ham instrukserne. Han har fået udleveret en personalehåndbog, men har ikke læst den. De ting, der er med på listen, er ting, han har bestilt, men han har også hentet ting, som andre har bestilt. På G6´s faktura nr. 4468426 af 16. marts 2005 (faneblad 11, side 6) er anført, at både han og NJ har hentet varer. Det kan både være den, der bestiller varerne, eller den, der henter varerne, der står på fakturaen. Det er ikke til at vide.

Han har opgjort, at der er købt ca. 310 l maling med ham som reference, hvilket er maling til 3.200 m2. Hans hus har ca. 325 m2 vægge. Han har 8+15 m2 parketgulv, og der er afhentet 131+10 m2 af forskelligt trægulv. Han har byggetilladelser fra 1984. Huset er ombygget i 1986, 1990 og 1995. Han har lagt gulve i periode fra 1995 til 2000.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1375162 af 13. april 2005 (faneblad 11, side 8-10) forklarede han, at han er bekendt med, at varer har et varenummer. Fagfolk ville kunne genkende hans gulv og sige hvilket varenummer, det har.

Han blev ikke afhørt af politiet om bilen i første omgang, men først senere. Han sagde, at han havde købt den af V.7. Han gav samtykke til, at politiet kunne indhente kontoudtog fra hans bank.

Han er ikke er enig i, at han og hans ægtefælle ikke havde midler til at købe en bil, selvom dette fremgår af deres kontoudtog. De havde modtaget en række større kontantbeløb, herunder en gave i 2003 på 65.000 kr. fra hans svigerfar, et provenu på 25.000 kr. ved salg af en bil i 2007 og en gave i 2007-2008 på samlet 40.000 kr. fra hans ægtefælles moster. Disse beløb har de opbevaret i kontanter i hjemmet. Dertil har de fået en række udbetalinger fra SKAT, LD og forskellige pensionsordninger, som er sat ind på deres bankkonti. Deres indtægter var samlet 30.000 kr. månedligt, og de havde udgifter for 11.000 kr. månedligt, hvorfor de har haft 19.000 kr. til rådighed hver måned. Han har sendt en til kurator herom for at redegøre for, hvordan bilen blev betalt. Han kan ikke huske hvornår. Han betalte registreringsafgift direkte til SKAT på omkring 40.000 kr. Det kan godt passe, at det var 18. maj 2009. Han kan ikke huske, hvornår han blev kontaktet af kurator, men det kan godt passe, at det var sommeren 2010, og kurator gjorde ikke noget. Han kunne ikke sælge bilen, før den var betalt. Det var noget, som G1 havde bestemt.

Forespurgt af anklageren og foreholdt kontoudtog for hans konto vedrørende den 31. juli 2007 forklarede han, at saldoen stammer fra et banklån og er penge, som han skylder for huset. Vedrørende den 28. april 2009 forklarede han, at han hævede et beløb på 47.300 kr., der svarer til det sidste afdrag på bilen. Han kan ikke svare på, hvorfor der er en dags dato kvittering på 47.300 kr. til V.7 fra 8. april 2009 (faneblad 12, side 2), men pengene først er hævet den 28. april 2009 på kontoen. Han kan ikke huske, om der er skrevet forkert dato på dags dato kvitteringen. Det er V.7, der har skrevet dato på. Vedrørende brev af 10. april 2009 (faneblad 12, side 3) fra V.7 om køb af bil og trailer, hvor der er anført den 8. april 2009, ved han ikke, om det også er en fejl. Han kan ikke huske, om han betalte pengene til V.7 samme dag, som han hævede dem.

Beløbene anført øverst på hans oversigt er penge, som han havde i kontanter. De penge, som han og hans ægtefælle fik i gave af hans svigerfar, opbevarede de derhjemme. De ville hellere have dem derhjemme. De skulle bare ligge, indtil de skulle bruges. Han betalte udbetalingen for bilen den dag, hvor han fik bilen. Han solgte sin Toyota i 2007. Han har siden 2003-2008 ligget inde med større kontantbeløb. Når han har handlet, har han ofte hævet over beløbet. Nogle gange hævede hans kone også over beløbet. De ville gerne have penge i hånden. De sparrede ikke op til noget bestemt.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at de 65.000 kr. til udbetaling på bilen blev brugt i 2007. Derefter havde de ikke 65.000 kr. liggende hjemme. Det var samlet 202.000 kr., der blev lagt fra i kontanter. Han gav 207.000 kr. for bilen. Han kan forestille sig, at det var den 8. maj og ikke 8. april, han betalte til V.7. Der var ikke yderligere gæld end bilen. De 47.300 kr., der er hævet i banken, er betalt til V.7.

Specialkonsulent V.1, SKAT, har forklaret, at han er ansat som specialkonsulent i SKAT. Han er uddannet skatterevisor. Han beskæftiger sig med ligning og revision af skat og moms hos selvstændige erhvervsdrivende og selskaber. I 2. halvår 2008 rettede SKAT en kontrolindsats mod virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. SKAT udtog i den forbindelse G1 til kontrol og gennemførte et rutinemæssigt besøg, herunder hos selskabets hovedaktionær NV. Da de var ved at afslutte kontrollen, var selskabet nødlidende og blev siden hen erklæret konkurs.

T blev del af efterforskningen, da selskabet erklæret konkurs. De blev af blev gjort opmærksomme på, at der efter kurators opfattelse foregik ikke helt lovlige ting i selskabet. Kurator antydede, at der var tale om skattesvig, herunder at medarbejderne var involveret. Kurator foretog en spejlkopiering af de computere, der fandtes på selskabets adresse, og de fik adgang at kigge i data. De fandt "bogen" i firmaet, hvor medarbejderne øjensynlig kunne få deres løn udbetalt i naturalier. Der var mailkorrespondance og timesedler, der antydede, at der var timer, der ikke kom på lønsedlerne, og der var uoverensstemmelser med grundbilagene, da de systematisk gennemgik lønsedler. Det gav indtryk af, at der blev arbejdet flere timer, end der var udbetalt løn for, og mails antydede, at der var sat en opsparing på "bogen". Begrebet "bogen" blev anvendt i mails. På et senere tidspunkt blev de af en medarbejder gjort opmærksom på, at de sidste fire cifre i telefonnummeret blev anvendt som kode på fakturaer.

SKAT har undersøgt 34 sager, hvoraf 17 af sagerne er afgjort administrativt ved, at SKAT har ændret skatteansættelsen. De pågældende har accepteret ændringerne og vedtaget en administrativ bøde. SKAT har forelagt time- og lønsedler for de pågældende medarbejdere, der erkendte, at de havde fået udbetalt timerne i naturalier, hvilket medarbejderne har underskrevet en erklæring om.

SKAT har også inviteret tiltalte til en samtale, men han mødte ikke op. Der er 15 sager, der er påklaget i det administrative system og sendt videre til politiet. Der er en enkelt sag, der er afgjort ved dom.

Da SKAT blev bekendt med koden med de fire cifre, fik de adgange til kurators bilag og konfronterede 6 medarbejdere med materialet. SKAT har efterfølgende også fundet fakturaer vedrørende 11 andre medarbejder, hvor de fire cifre er anvendt på fakturaerne. Dette har dog ikke ført til yderligere, da sagerne allerede var afgjort. De fandt også faktura med post-its, hvor medarbejders navn fremgik, ligesom de har fundet mange fakturaer med tre cifre, der refererede til byggesagerne. SKAT har haft kendskab alle byggesagerne og har undersøgt disse.

SKAT har gennemgået tiltaltes og hans hustrus økonomi blandt andet på baggrund af kontoudtog fra 2006-2009. SKAT har lavet en privatforbrugsanalyse. De har en simpel Økonomi, da der blot var 2 bankkonti. SKAT gennemgik, hvor store kontantbeløb de kunne råde over, blandt andet fordi de fandt bilag, hvorefter tiltalte fra 2007 til april 2008 skulle have betalt 65.000 kr. og 95.000 kr. for en bil samt 47.300 kr. ved overtagelsen. SKAT har beregnet, at tiltalte i den periode kunne have hævet omkring i alt 62.000 kr. Han mener ikke, at beløbet kunne have været meget større ved hævning i forretninger i forbindelse med varekøb. Privatforbruget var ret beskedent på ca. 250.000 kr. i hele perioden, og han anser det for urealistisk, at man i 2007 kunne have erlagt en udbetaling på 65.000.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at den 10. januar 2008 blev der overført 30.000 kr. fra hustruens konto til tiltaltes konto, men beløbet er udlignet mellem deres konti. Fra den 15. september 2006 til 25. juni 2009 er der 57 kontante hævninger på beløb på mellem 300 kr. og 9.700 kr., oftest omkring 2-3.000 kr. Han mener, at hævningerne på dankort i butikker er begrænset.

Der er ikke fundet mailkorrespondance til eller fra tiltalte angående køb på "bogen". Det er SKATs opfattelse, hvilket de er overbeviste om, at koden med de fire cifre på fakturaen er et udtryk for privat køb, således at man fik sin løn udbetalt ved materialer. SKAT har ikke oplysninger om, at en faktura med fire cifre er sendt til en bygherre.

Foreholdt G15´s faktura nr. 1427551 af 16. april 2007 (ekstrakt side 573) og nr. 1428198 af 17. april 2007 (ekstrakt side 57) og G1´s faktura nr. 10700 af 16. april 2007 (ekstrakt side 575) og nr. 11075 af 9. maj 2008 (ekstrakt side 576) forklarede han, at fakturaerne fra G15 indeholdt ting, som SKAT vil henføre til køb på "bogen". Vidnet er enig i, at der er tale om samme leverance. Han har set fakturaerne før, og de er taget ud af JC´s sag. Det var JC, der fremlagde fakturaerne, der udlignede købet. Efter hans opfattelse var det et enkeltstående tilfælde, og SKAT har efterfølgende undersøgt, om der var køb med, der kunne være leveret til byggesager.

V.2 har forklaret, at hun er tidligere bogholder i G1. Hun delte kontor med JM og senere med V.9. Hun arbejdede hos G1 fra april 2007 til august 2008. JM havde sekretæropgaver og få bogholderiopgaver, og i 2007 lavede hun også lønregnskab. Vidnet lavede lønregnskabet for nogle håndværkerne, og da JM gik på orlov blev det delvist lavet af V.6 og af hende. JM overtog det igen, da hun kom tilbage.

Hun ved, at der er foregået sort arbejde i G1. Der blev lavet 2 eksemplarer af uge- og månedsopgørelser. Den ene blev brugt til den officielle løn og den anden til "bogen". Hun ved ikke, om alle medarbejdere havde to timeopgørelser. Hun lavede kun den officielle løn for de månedslønnede i en kort periode, hvor JM var væk. Hun kan ikke huske, om hun har lavet tiltaltes løn. Hvis den uofficielle timeopgørelse blev afleveret til hende, var det en fejl, og hun skulle lægge den videre. JM samlede de uofficielle timesedler og lagde dem ind til V.7. Hun behandlede kun de officielle timesedler. Hun ved ikke, om der var flere eller færre timer på de uofficielle timesedler, men der blev handlet med timerne. Timerne blev registreret i "bogen". Det er hendes klare opfattelse, at timerne gik uden om lønsedlerne og uden om SKAT. Man kunne i nogle tilfælde købe varer for timerne.

Hun har ikke ført kreditorbogholderiet, men bilagene viste, hvem der havde købt varerne, f.eks. ved et telefonnummers sidste fire cifre eller et navn. Der skulle tages en kopi af bilaget, hvorefter det skulle afleveres til JM. Hun bogførte ikke købsbilagene, der blev godkendt til betaling af V.7. Købene skete efter forudgående aftale med V.7, og det skete jævnligt, at han afviste fakturaer, fordi han havde indsigelser mod dem.

Hun modtog månedsopgørelser fra byggemarkeder, og V.11 godkendte betalingen. Ind i mellem måtte de drøfte, hvilken byggesag fakturaen skulle placeres på. Der var en konto til de fakturaer, der ikke kunne placeres på de enkelte byggesager. Denne konto var til tider hårdt belastet. Når man købte ind til en byggesag, oplyste man byggesagsnummeret, og hvis der ikke var et byggesagsnummer, kom det ind på diversekontoen, som senere blev fordelt procentvis på byggesagerne.

Foreholdt oversigt over fakturaer, der er anklagemyndigheden er henført på "bogen" (faneblad 11, side 1-2) forklarede hun, at fakturaerne ikke er bogført på en byggesag, fordi der ikke står et byggesagsnummer. De ville blive bogført på diversekontoen, og en kopi ville blive lagt til JM til bogføring i "bogen".

Hun var selv blevet tilbudt at være med i bogen, nærmest inden ansættelsen. I ansættelseskontrakten blev der anført en lavere løn end aftalt, og det endte med, at hun holdt fri om fredagen. Hun ønskede ikke at vide noget om bogen eller at være en del af det. Hun prøvede at holde sig uden for, men da JM var på orlov, blev hun vist, hvor "bogen" stod på V.7´s kontor, hvilket internt ikke var en hemmelighed. Hun mener, at G1 har sparet såvel overarbejdsbetaling som sociale afgifter.

Hun kan genkende tiltalte, men hun kan ikke huske at have set tiltalte på kontoret. Hun har ikke set nogen betale kontant på kontoret, og de havde ikke nogen kassebeholdning på kontoret. Hvis der var sket kontant betaling, var det sket på V.7´s kontor.

V.7 havde ikke "næsen nede i alt", med mindre der var problemer med betalingerne. V.7 var dog meget nede i detaljerne i de særlige aftaler, der var med medarbejderen.

Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at hun foretog betalinger, efter fakturaerne var godkendt af V.7. V.9 tog sig af kreditorbogholderiet. Byggesagerne blev solgt til en fast pris med eventuelle tillæg. Hvis udgifterne ikke blev henført til byggesagen, men til diversekontoen, vil det give et andet udvisende af overskuddet på byggesagerne. Hun har på et tidspunkt fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse på lønsedlen, fordi hun havde kørt nogle ærinder for G1.

V.3 har forklaret, at hun er ansat i ... Kommune, tidligere ... Kommune. Hun har ikke været med til at sørge for, at tiltalte kunne arbejde i fleksjob. Hun har haft administrative skriftlige opfølgninger og telefonisk kontakt med tiltalte, da han gik på efterløn. På opfølgninger vedrørende tiltalte har der ikke været anledning til ændringer. Der har ikke været personlige samtaler med tiltalte i perioden, hvor han var hos G1. Han gik på efterløn i november 2009.

Tiltaltes arbejdsevne var 22 timer ugentligt. Hvordan de nærmere tilrettelægges, planlægges mellem arbejdsgiver og arbejdstager uden om kommunen.

Foreholdt bevilling af løntilskud i fleksjob (faneblad 13) forklarede hun, at hun ikke har set blanketten, da den er lavet i ... Kommune. Hun har ikke talt med tiltalte om skånehensyn. Hun talte først med tiltalte, da han skulle på efterløn, da han bekymrede sig, om det økonomisk kunne hænge sammen for ham.

Adspurgt af forsvarer forklarede hun, at ekstra pauser normalt bliver aftalt på ansættelsestidspunktet, hvor kommunen er med. Det kan f.eks. aftales, at pågældende er til stede 37 timer ugentligt, men kun må arbejde 22 timer. I tiltaltes tilfælde var det ikke aftalt, da det så ville have været specificeret i bevillingen. Det er en konkret vurdering, om man aftaler ekstra pauser. Tiltalte har skrevet under på opfølgningsskemaerne sammen med arbejdsgiveren.

Fleksjobaftalen er mellem kommunen og arbejdsgiver og underskrives ikke af arbejdstager.

Adspurgt af anklageren forklarede hun, at ekstra pauser ville man være bevidst om at skrive ned, så arbejdsgiver ikke presser arbejdstager. Hun undrer sig over, at tiltalte skulle have haft en arbejdsdag på 9,5 timer med pauser, da arbejdsgiver formentlig ville kunne have fået et højere løntilskud end 50 %.

V.4 har forklaret, at han var ansat som chauffør i G1. Han var kørselsleder det sidste årstid. Han skule koordinere bilerne, så de ikke kørte uden noget på ladet. Han kom på alle byggepladserne dagligt og kunne se, hvad der skulle køres væk. Han vil ikke kalde tiltalte en af de flittige, da han havde dårlig ryg, så han ikke kunne arbejde så mange timer.

Han mener, at tiltalte arbejdede 5-6 timer om dagen. Han har aldrig set tiltalte arbejde 10-11 timer om dagen, da han ikke kunne arbejde så mange timer, når han skulle holde 2 timer pause. Tiltalte havde rådighed over lastbilen i 10-11 timer, men han arbejdede ikke hele tiden, da han havde holdt pause 4 - 5 timer. Køreskiverne skulle stemme overens med timerne på timesedlerne. Køreskiverne blev sat i lastbilen om morgenen og taget ud om aftenen. Man kan se på skiverne, hvor meget lastbilen havde kørt på en dag, og om kørehviletiderne blev overholdt. V.5 arbejdede heller ikke ret meget. V.5 gik meget sammen med tiltalte og arbejdede nogenlunde det samme som tiltalte.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke har arbejdet sort i G1. Han har heller ikke fået naturalier fra G1. Han har ikke modtage noget, han skulle betale skat af uden at gøre det. Han kender godt til bogen. Der var en bog, hvorigennem de kunne købe materialer. Når man havde bestilte en ting, betalte man kontant til V.7. Han har brugt bogen, fordi man kunne købe ting med store rabatter på op til 50%.

Han forklarede, at tiltalte holdt pauserne, hvor han nu var. Tiltalte gav ikke ham besked om pauserne. Der kunne være opgaver, der ikke blev lavet, fordi tiltalte holdt pauser. Han kan ikke huske, hvem der fortalte ham, at tiltalte var ansat på deltid. De havde travlt, mens tiltalte var ansat, og han måtte arbejde flere timer, fordi tiltalte ikke arbejdede så mange timer. Det, de ikke nåede, måtte de gøre dagen efter. Køreskiverne blev kun gennemgået, hvis der var kontrol. Der var ingen, der holdt øje med, hvor mange timer tiltalte arbejdede.

V.5 har forklaret, at han har været ansat i G1 i 14-15 år. Han startede som flisemurer i 1996, men han fik dårlig ryg og knæ og kom i fleksjob gennem kommunen. Han blev pladsmand og skulle køre med tiltalte, når der var behov for det. Tiltalte havde ansvaret for lastbilen og havde rådighed over den hele dagen. Han selv var på 14-dages løn og måtte ikke arbejde over. Den mertid, han oparbejdede, afspadserede han dagen efter. Han var sammen med tiltalte hele tiden, når de var ude. Tiltalte arbejdede ikke alle timer, når han havde lastbilen. De holdt pauser, når tiltalte ikke kunne mere. De spillede kort og drak kaffe, til tiltalte var klar igen. Der kunne gå 2-3 timer, hvor de holdt pause. De var afsted 8-11 timer alt afhængig af, hvor langt væk de var, men den effektive arbejdstid var 5-6 timer. Han havde også behov for pauser.

Han har kendskab til bogen, men har ikke brugt den. Der har været omkring 250-300 medarbejdere i G1 i den periode, han har været ansat.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at det var tiltalte, der blev træt, så de skulle holde pause. Tiltalte lagde sig nogle gange og slappede af på rockwool, og andre gange slappede de af i en skurvogn. De arbejdede 5-6 timer om dagen, og de arbejdede ikke mere end 6 timer. Der kunne også være dage, hvor de kun arbejdede 1-2 timer. Der var dage, hvor han slet ikke så tiltalte, men det var ikke ofte. De arbejdede blandt andet med at køre affald væk fra byggepladser og materialer fra lageret eller trælasten til pladsen. Det var tiltalte, der gik ind i trælasten, når de hentede materialer, og han var ikke med.

Han kender V.7, som man kender sin arbejdsgiver. De har været privat sammen et par gange, og han har talt med V.7 efter G1´s konkurs. Han kender buehallen og har været der nogle gange. Han var der en gang efter konkursen for at hente sine bildæk.

V.6 har forklaret, at han har været ansat i ca. 6 år i G1, først som almindelig tømrersvend, siden som tømrerformand, og han sluttede som controller på kontoret. Han kendte til tiltaltes fleksjobordning. Han vidste, at NJ, V.5 og tiltalte var på fleksjob. Han kendte til tiltaltes arbejdsindsats. Han vidste, at V.4 lavede mere, end tiltalte og V.5 lavede. Han vidste, at tiltalte ikke arbejdede 10-11 timer om dagen. Det blev kaldt for "sygetransporten", når tiltalte og V.5 kørte sammen. Han ved ikke, om tiltalte fik løn for at være væk med lastbilen i 10-11 timer. Tiltaltes effektive arbejdstid var meget mindre end den tid, han var på arbejde. Tiltalte skrev de timer på timesedlen, han var på arbejde, men senere blev det rettet til og fordelt på byggesagerne. Han mener, at tiltalte arbejdede omkring 18-25 timer om ugen.

Han brugte tiltalte til at hente ting hos trælasten og køre det til byggepladsen. Alle, der hentede varer hos trælasten, skulle oplyse de sidste fire cifre i deres telefonnummer. Dette vedrørte ikke privat køb. Han kender ikke til referencer på tre cifre. Byggesagerne havde deres eget kontonummer hos trælasten, som skulle oplyses, når der blev købt ind til byggesag, men der kunne ske fejl. De kunne godt købe privatkøb hos trælasten og få op til 25 % i rabat. Der var også driftsomkostninger, som f.eks. når en boremaskine gik i stykker. Der blev hentet en ny, og fakturaen blev ført på en driftskonto.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at han har set nogle af tiltaltes ugesedler. Det var V.4, der kunne godkende ugesedler.

Foreholdt tiltaltes ugesedler for januar 2008 (faneblad 8) forklarede han, at tiltalte havde en effektive arbejdstid 3,4 timer, men han havde været på ...5 i 9 timer. Han stoppede hos G1 i 2008, så han kan ikke have set lønsedlen.

Foreholdt tiltaltes ugesedler for februar 2007 (faneblad 7) forklarede, at tiltalte har været til rådighed i 12 timer, men havde haft en effektiv arbejdstid på 6,4 timer. Tallet "426" er et byggesagsnummer. Udregningerne forneden er den løn, som tiltalte har fået. Han har ikke lavet regnestykket og ved ikke, hvem der har lavet udregningen. Han ved ikke, hvad normtid betyder.

Han har ikke set tiltaltes fleksjobaftale. Der blev joket på arbejdspladsen med, at når tiltalte og V.5 arbejdede sammen, var de på "sygetransport". Alle vidste, at de havde særlige arbejdsvilkår. Han har set tiltalte sidde og sove på arbejdet.

Byggesagerne havde hver deres konto hos trælasten, f.eks. xx. Medarbejderne skulle oplyse deres telefonnummer, når de hentede materialer, så firmaet vidste, hvem der havde hentet materialerne. Nogle gange blev materialerne ført på lagerkontoen hos trælasten, og så måtte de efterfølgende fordele materialerne på byggesagerne. Hvis der ikke var byggesagsnummer på fakturaen, vidste V.11, til hvilken byggesag varerne var købt.

Han har hørt om "bogen", som er en personaleindkøbsordning, hvor personalet kunne købe varer og senere få en faktura fra G1. Han har ikke arbejdet sort, og han har ikke kendskab til nogen, der har arbejdet sort. Overarbejdstimer kunne sættes i bogen og kunne senere afspadseres eller udbetales på en lønseddel.

V.7 har forklaret, at G1 er hans opfindelse og startede som enkeltmandvirksomhed i 1986. Han stiftede et ApS i 1987. Han byggede ca. 4-6 huse om året i begyndelsen for venner og bekendte. Han byggede fra 1986 til 1988 8 dobbelthuse i ... . De kunne ikke sælges, og selskabet gik konkurs i 1989. Han startede op igen med en tegnestue med 2-3 ansatte og 14-15 håndværkere, hvor han byggede for fremmed regning og lidt større og specielle byggerier. Fra 1990 til 2002 voksede de jævnt op til 30-35 mand. Fra de i 2002 flyttede til ...6, voksede omsætningen fra 35 til 100 mio. kr., og der har været omkring 300 ansatte frem til nu. Håndværkere skiftede ofte arbejde, alt efter hvor akkorden var høj. I akkord er der ikke overarbejde, men man får den pris, der er aftalt. Deres gennemsnitlige ansættelsestid var ca. 9 måneder for tømrere og ca. 6 måneder for murere. V.11 har dog fulgt med gennem alle årene. De havde fra 2005-2009 alle håndværkergrupper ansat, undtagen VVS.

Han ved, hvad "bogen" er. Den går tilbage til 1986. Den gang var der ikke så store rabatter, men med årene fik han nogle store rabatter på op til 40-60 %. Medarbejderne bestilte f.eks. sten eller køkken gennem firmaet med rabat, og så fik de en faktura. Der var også dem, der havde oparbejdet meget akkordoverskud, og sparede det op i bogen. Han styrede bogen frem til 2003, hvorefter andre tog over. Medarbejderne fik udbetalt deres løn og fik regningen fra firmaet for de på gældende materialer. Det er hans opfattelse, at der er indeholdt A-skat for disse køb gennem bogen. Der kunne være specielle ønsker til værktøj fra håndværkerne, hvor medarbejderne kunne købe værktøjet over bogen og måske få værktøjet med, når de rejste. Volumen på bogen i perioden 2004-2008 var ca. 200.000 kr.

Han har ikke set tiltaltes ugesedler før denne sag. Ugesedlerne blev opbevaret, frem til personen blev afskediget, så personen kunne vise dem på jobcenteret og afspadsere de overtimer, der var optjent, inden de kunne få understøttelse. Han kender godt til køreskiver, som han opbevarede på kontoret. De var i selskabet, da det gik konkurs.

Han har haft 12-14 fagretlige sager på baggrund af bogen. Han har været i retten med PL, hvor sagen blev forligt ved, at begge parter ikke gik videre, og HS, der blev dømt til at betale 75.000 kr. tilbage. Han havde den bagtanke med bogen, at medarbejderne opsparede akkorden på bogen, hvorfor der ikke var så stor risiko for, at de løb fra akkorden. Han vidste ikke, at V.12 havde misbrugt systemet for 500.000 kr. V.12 var fritidssælger og havde fultidsjob som fængselsbetjent. V.12 havde brugt bogen for 1,3 mio.kr., hvilket han slet ikke kan have tjent.

Han fik besøg af SKAT i maj 2008, fordi han havde købt en Ferrari med en firmacheck, der efter en uge var blevet mellemregnet på hans mellemregningskonto. SKAT mente, at han skulle svare skat af at have kørt privat i en Ferrari i en uge, og han fik en efterskat på omkring 1 mio. kr. Det var lige efter, at han havde haft en kontrovers med V.2, der havde udbetalt sig selv 10.000 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse, selvom hun ikke kørte for firmaet. De aftalte, at hun selv sagde op til den 30. juni 2008.

JM har brugt bogen i mindre omfang og var en betroet og dygtig medarbejder. Det var medarbejderne selv, der meddelte, om de skulle have akkordoverskuddet på bogen eller udbetalt. Det foregik ved en note på en gul seddel eller samtale. De sidste 5 år var det JM, der styrede bogen. Det har aldrig været intentionen, at lønnen kunne udbetales sort.

SKAT var på kontoret i efteråret 2008 i 3 uger fra kl. 8-16. SKAT interesserede sig meget for byggerier, som de havde lavet for medarbejderne. Han forklarede SKAT, hvordan bogen blev anvendt, og enten han eller JM viste bogen for SKAT.

Personalehåndbogen er lavet SH, der er hans søn. Den blev lavet i sommeren 2008 som et mesterprojekt.

Det var PL, der talte med kommunen vedrørende tiltaltes ansættelse. Han husker ikke, om han hilste på tiltalte i forbindelse med ansættelsen. Han har ikke haft meget med tiltalte at gøre under ansættelsen. Han vidste, at tiltalte ikke kunne arbejde fuldtid, men han har ikke fulgt med i, hvor meget tiltalte arbejdede. Tiltalte afleverede ugesedler, der passede til køreskiverne, men den reelle arbejdstid blev ført i en anden kolonne på ugesedlen. Det var tiltalte selv, der vurderede, hvor meget han havde arbejdet. Det var JM, der viste tiltalte, hvordan ugesedlerne skulle udfyldes. Det er ikke hans indtryk, at tiltalte arbejdede mere end de 22 timer om ugen. Tiltalte klarede ca. 1/3 af det arbejdet, som V.4 klarede på samme tid.

90 % af materialeleverancerne var direkte leverancer, men når de købte hyldevarer, skulle medarbejderne oplyse deres telefonnummer for at kontrollere mod svind. V.11 fordelte indkøbene på de forskellige byggesager.

Betroede medarbejdere kunne få lov til at købe materialer, uden de havde sparet op på bogen, men de blev faktureret senere. Fakturaen fra leverandøren blev sat i bogen for at minde om, at der skulle betales. Det skete, at medarbejder betalte kontant til ham.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at der ikke har været sort arbejde i G1. Han kender ikke til BN´s skattesag. Han mener, at SKAT har været meget aggressive for at få folk til at erkende. Heller ikke V.10 har arbejde sort hos G1. Han var ikke vidende om, at V.12 havde taget materialer til renovering af sit hus for 500.000 kr. Han har lånt V.12 85.000 kr. til en motorcykeltur tværs over USA, og han har købt en bil af ham for 300.000 kr. Han har talt med V.12 2 gange efter konkursen og spurgt ham, om han havde taget materialer. I givet fald ville han melde V.12 til politiet.

Han holdt møde i januar 2013 på et hotel med de andre sigtede i sagskomplekset, hvor de har drøftet sagen.

Forholdt hans brev af 25. februar 2013 til JM og V.12 (ekstrakt side 509) forklarede han, at han ikke meldte V.2 til politiet, da han havde frygtede for pressen, som har kørt en hetz mod ham.

Foreholdt indlægget "..." (bilag 52-1, ekstrakt side 531-540) forklarede han, at der er ca. 12 personer, der har fået lov til at købe gaver for mellem 500 kr. og 17.000 kr., som anført.

Foreholdt udateret brev til tiltalte underskrevet "V.7" (faneblad 12, side 5) forklarede han, at han har skrevet brevet. Han kan ikke huske at skulle have skrevet tiltaltes brev af 8. februar 2010 til kurator (faneblad 12, side 6), men det kan godt være. Brevet skulle være en hjælp til tiltalte for at vise, at der ikke var gæld i bilen. Han kan ikke huske, hvor mange af tiltaltes papirer han har liggende hjemme, men det er måske mellem 0-20 sider.

Han gik ledig i 1 ½ år efter konkursen og har været ansat som bygningstaksator, men blev fyret på grund af avisskriveri om sagen. Derefter har han gjort rent på G16, som hans søn er direktør for.

Det var for at identificere, hvem der havde handlet hyldevarer, at de skulle oplyse de sidste fire cifre i deres telefonnummer. Hvis man vidste hvilken byggesag, man skulle hente materiale til, oplyste man byggesagsnummeret. De store leverandører skulle skrive på fakturaen, hvem der hentede varerne, der var bestilt. Hvis en faktura ikke kunne henføres til et byggeri eller person, var det en fejlfaktura fra leverandørens side. Han førte statistik på over-og underskud på byggesagerne.

Han har ikke drøftet sagen direkte med V.11, men han har modtaget en mail fra V.11, der ikke ville drøfte sagen med ham. V.11 har fortalt, at han var blevet afhørt af politiet.

Foreholdt hans e-mail af 8. september 2011 til V.11 (ekstrakt side 578) forklarede han, at han har skrevet den mail.

I perioden 2003-2004 var det NH, der styrede bogen, og fra 2004-2009 var det JM. Han har modtaget kontanter fra tiltalte, og han mener, at hele beløbet for bilen blev betalt kontant.

Han har fået den fremlagte version af personalehåndbogen (ekstrakt side 546-568) fra sin søn RK, der var medforfatter. Afsnittet om afhentning af varer og materialer (ekstrakt side 560) har ikke altid har stået i personalebogen og er forfattet sammen med GJ. Personalehåndbogen fra juli 2008 er udarbejdet som eksamensprojekt af RK.

Foreholdt e-mail af 28. marts 2008 fra SH bilagt personalehåndbog af oktober 2008 forklarede han, at han har modtaget mailen og personalehåndbogen, men at SH sendte ham den uopfordret. Han har ikke manipuleret håndbogen, og han ved ikke, hvorfor afsnittet om afhentning af varer mangler i den håndbog. Afsnittet om privatkøb har hele tiden været i personalehåndbogen.

"Bogen" blev efterladt på kontoret og var rimelig tynd, da samtlige medarbejdere var blevet afskediget. Han går ud fra, at den er hos kurator.

Foreholdt udskrift af retsbog af 29. april 2009 for Byretten (ekstrakt side 472) forklarede han, at han kan vedstå forklaringen. En faktura med fire cifre kunne både være til en byggesag eller et privatkøb.

V.8 har forklaret, at han har været ansat som løssælger hos G1 fra juni 2001 til juli 2003. Han har bestilt mange materialer for G1. Det var typisk ved telefonisk henvendelse. Han oplyste sit navn og telefonnummer, når han bestilte materialer. Han vidste, at der var en personalehåndbog i en mappe, men kender ikke indholdet i personalehåndbogen. Han kender til bogen, hvor man kunne sætte timer ind og købe materialer med firmaets rabatordninger. Han har købt materialer privat, men han har ikke sat timer ind på bogen.

Hans skattesag begyndte, da han fik en henvendelse fra SKAT den 30. marts 2011, da SKAT påstod han var provisionslønnet. Han bad om aktindsigt og modtog en mappe fra SKAT, indeholdende en kontrakt, der ikke var hans, og et regneark med beregninger og andre bilag. Der var blandt andet et bilag med en leverance til ...7.

Foreholdt G15´s faktura nr. 1427551 af 16. april 2007 (ekstrakt side 573) og nr. 1428198 af 17. april 2007 (ekstrakt side 574) bekræftede han, at de to sider sad i den første skattemappe. Han kontaktede kunderne og spurgte, om de havde gemt fakturaen. Han ville gerne dokumentere, at materialet var faktureret til kunden. G1´s faktura nr. 10700 af 16. april 2007 (ekstrakt side 575) og nr. 11075 af 9. maj 2008 (ekstrakt side 576) var ikke i mappen fra SKAT. Han havde fakturaerne med på mødet den 27. maj 2011, og han går ud fra, at SKAT har anerkendt at materialet var faktureret til kunden, da det ikke sad i den tredje mappe, som han modtog fra SKAT.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at SKAT var meget determineret vedrørende det samlede materiale.

V.9 har forklaret, at hun var ansat i G1 fra september 2006 til 30 september 2008. Hun arbejdede med kreditorbogføring og bogførte fakturaer, hvor G1 havde købt varer. I begyndelsen delte hun kontor med V.12, og senere sad hun sammen med V.2. JM var sekretær, og hun sad på JM´s plads, mens JM var ude at rejse i 3 måneder.

Hendes skattesag drejede sig om penge på "bogen" for i alt 13.000 kr. Hun fik udbetalt 10.000, og hendes søn og svigerdatter, der var ved at bygge hus, fik 3.000 kr. "Bogen" er et ringbind. Hvis man havde arbejdet over, kunne man sætte overarbejdsbetalingen på bogen, hvilket betød, at man kunne handle for pengene.

Foreholdt mail af 5. marts 2008 fra JM til hende (ekstrakten side 81) forklarede hun, at hun har modtaget sådanne mails. Det betød, at det nævnte beløb stod på bogen. Man kunne handle for pengene eller få dem udbetalt på en lønseddel, hvor man betalte skat. Hvis man handlede for pengene, blev fakturaen fratrukket beløbet på bogen. Der blev ikke betalt skat af de handlede beløb. Hun havde fået at vide, at det hang sådan sammen. Hun kan ikke huske, hvem der fortalte hende det. Alle i firmaet vidste, at det forholdt sig sådan. Det var noget, man talte om i firmaet. Det var underforstået, at det var uden skat, når man handlede fra bogen.

Hun ved, at V.2 gerne ville arbejde over, hvis hun måtte afspadsere, men det kunne ikke lade sig gøre. Hun ved ikke, om andre har kunnet afspadsere. V.2 havde ikke noget på bogen, fordi hun hellere ville afspadsere. Man kunne handle næsten over alt. Man kunne få repareret sin bil hos G9. Hun mener, at SH fik repareret sin bil. Hun ved ikke om tiltalte har fået lavet sin bil. Hun har kun set tiltalte 1 gang, hvor han kom tilbage med en lastbil. Hun lavede ikke løn, men satte lønsedlerne ind i mapperne. Hun hjalp på et tidspunkt en kort overgang V.6 med tømmerlønninger.

Fakturaerne var forskellige afhængig af, hvor de kom fra. Når nogen havde købt, oplyste man de sidste fire sidste cifre i telefonnumret. Hun er ikke sikker på, om der på nogle fakturaer stod et navn i stedet for telefonnummer. Det var som reference, at de sidste fire cifre eller navnet eller nummeret på byggesagen stod. Når der blev opgivet de fire cifre, betød det, at en havde handlet privat, og beløbet blev trukket fra bogen. Hvis det var en byggesag, stod der tre tal eller en adresse. Adressen blev skrevet, hvis man ikke kunne huske numret på byggesagen. Der kunne godt være tilkøb til en byggesag. Når byggesagen var færdig, blev indkøb og timesedlerne gjort op på sagen.

Foreholdt at V.7 har forklaret, at hvis man købte noget, skulle man skrive de sidste cifre for, at man kunne se, hvem der havde købt det, også hvis det var til en byggesag, forklarede hun, at hvis der stod fire cifre, var det altid et privat køb.

JM åbnede alt posten og fortalte hende, hvad der skulle bogføres. Når de havde bogført, skulle V.7 gå fakturaerne efter og godkende dem. Det var V.2, der betalte fakturaerne. Faktura med tre tal blev bogført på byggesagen. Fakturaer med fire cifre blev bogført på posten diverse byggerier.

Forevist oversigtsblad (ekstrakt side 671) forklarede hun, at det var byggesager med tilhørende adresser. Byggesagsnummeret er anført i parentes.

Forevist G3´s faktura nr. 2377756 af 12. februar 2008 fra G17 (ekstrakt side 695) forklarede hun, at det kunne være købt til lageret, da der er anført et i "I" i højre hjørne. Fakturaen ville gå gennem V.11, som kunne sige, om det var til lager eller værksted.

Forevist G3´s faktura nr. 2379823 af 15. februar 2008 (ekstrakt side 697) forklarede hun, at hun ville have bogført den på diverse byggerier. Hvis nogen havde det telefonnummer, ville V.11 eller JM havde taget den fra og lagt den ind i bogen. Beløbet ville så blive trukket fra personens beløb i bogen. Hun kan ikke huske, hvad "S'et" i højre hjørne står for.

Forevist G3´s faktura nr. 2381841 af 21. februar 2008 (ekstrakt side 698) forklarede hun, at V.11 har bestilt det på foranledning af f.eks. JM. Det er et privat køb, som, hun vil tro, er modregnet i bogen.

Forevist G8´s faktura nr. 2078014 af 21. februar 2008 (ekstrakt side 699) forklarede hun, at det er ført på lager, da der er skrevet et "I" i højre hjørne. Hvis det var et privat køb, blev der taget kopi af JM eller V.11.

Forevist G8´s faktura nr. 659746 af 21. februar 2008 (ekstrakt side 701) forklarede hun, at denne faktura skulle på bogen, da den er mærket "BOG".

Hun har ikke modtaget kontanter fra nogen, der har købt ting gennem G1. Hun har aldrig haft med penge at gøre. Hvis der var nogen, der skulle betale, gik de ind til V.7.

Forespurgt af forsvareren forklarede hun, at hvis man købte på bogen, blev det bogført under diverse byggerier. Hun kan i dag ikke huske, om lagerkontoen og kontoen til diverse byggerier var den samme, eller om der var to konti.

Forevist G8´s faktura nr. 659746 af 21. februar 2008 (ekstrakt side 701), hvor der er påført "hovedkonto", forklarede hun, at hun ikke ved, hvorfor det er påført. Hun kender ikke noget til en hovedkonto. Bilaget er ført på bogen. Hun kan ikke huske, om andre end V.10 fik sådanne fakturaer, hvor navnet var påført og ikke tlf., som det plejede.

Foreholdt, at der ikke af sagen fremgår en påskrift på fakturaer, der kunne minde om en forkortelse af diverse byggerier, forklarede hun, at de fakturaer, hvor der stod byggesagsnummer på, blev lagt ind i mappen med byggesagen. De fakturaer, der ikke havde et byggesagsnummer, blev bogført på kontoen diverse byggerier. Hun ved ikke, om lagerkontoen også blev opgjort og fordelt hver 3. måned. Det var V.2, der styrede dem. Kontoen for diverse byggerier blev fordelt på de forskellige byggesagskonti hver 3. måned. Hun ved ikke, om fakturaer med "L" for lager blev trukket på lagerkontoen, hvis det var ting, der var købt på bogen.

Nogen gange, hvor folk skulle købe ting privat, kunne de rette henvendelse til V.11, og han bestilte tingene for dem. Hun ved ikke, om de pågældende har givet pengene til V.7 efterfølgende.

Forevist G15´s faktura nr. 1427551 af 16. april 2007 (ekstrakt side 573), der har referencen "8182", forklarede hun, at fakturaen er fra før, hun begyndte at bogføre. Hun kan ikke svare på, om fakturaer med en reference på fire cifre altid blev ført på bogen. De kunne også være til en byggesag.

V.10 har forklaret, at han fra 2005-2008 arbejdede som murer i G1. De fik fast beløb for et stykke arbejde. De fik udbetalt 175-200 kr. i timen. Hvis de havde brugt mere tid, end der var fastsat i det faste beløb, når regnskabet blev gjort op, fik man det udbetalt på lønseddel, eller man kunne lade det stå. Man kunne bruge overskuddet til køb af materialer. Overskuddet betalte man ikke skat af. Han havde ca. 50.000 kr. opsparet. Han købte materialer for pengene og betalte ikke skat. Pengene stod i firmaet. Systemet gik under navnet "bogen".

Forevist håndskrevet opgørelse vedrørende V.10 (ekstrakt side 372) forklarede han, at det godt kunne være 62.000 kr. og ikke 50.000 kr., som han havde sparet op i bogen. Køb er det, han har købt materialer for og ikke betalt skat af. De 3.000 kr. var det tilbageværende, som han fik udbetalt på en lønseddel, da han stoppede i firmaet. Han ved ikke, hvem der har udfærdiget opgørelsen, men det kunne være JM. Lønsedlerne fik han tilsendt.

Bogen blev omtalt ret hurtigt efter, at han blev ansat i firmaet. Han mener, at han første gang hørte om den fra en kollega. Under et møde i firmaet, fik han det også at vide af V.7. V.7 fortalte ham om ordningen, men sagde ikke direkte, at det var sorte penge. Han opfattede det som om, at man ikke skulle betale skat. Man snakkede ikke om, at det var sort.

Han arbejdede for det meste alene. Han købte fliser m.m. til de arbejder, han var i gang med. Når man købte ting, oplyste man firmanavn, adresse og et byggesagsnummer. Han kan ikke huske, hvor mange cifre, der var i byggesagsnumret. Hvis man købte privat, oplyste man de sidste 3-4 cifre i sin firmatelefon. Han ved ikke, om man kunne oplyse andet end de sidste 3-4 cifre. Han oplevede ikke, at nogen kom og spurgte til, om det var til en byggesag eller privat, når han havde købt varer.

Forevist G8´s faktura nr. 659746 af 21. februar 2008 (ekstrakt side 701) forklarede han, at det var noget, han havde købt. Han kan ikke huske, om det er noget, der er købt til ham selv. Han har ikke købt noget, der ikke var til en byggesag, men blot til G1. Han har ikke brugt de sidste cifre i sit telefonnummer til køb til en byggesag. Han kan godt have brugt hele sit telefonnummer til køb til en byggesag.

Foreholdt V.7´s forklaring om, at han ikke kendte noget til et tre cifre system, forklarede han, at han ikke ved, om de var bekendt med systemet. Han har kun købt byggematerialer for beløbet opsparet i bogen. Han har ikke omtalt systemet ud ad til.

Forespurgt af forsvareren forklarede han, at han ikke har omtalt det ud ad til, fordi der ikke havde været anledning hertil.

Forevist G8´s faktura nr. 659746 af 21. februar 2008 (ekstrakt side 701) forklarede han, at han brugte de sidste fire cifre i telefonnummeret. Han kan ikke forklare, om han har fået noget udleveret fra bogen uden at opgive sit telefonnummer. Firmaet betalte sikkerhedstøj og sko.

Foreholdt teksten "plano teknik line knæskåner air-gel" fra samme faktura forklarede han, hvis det var udstyr, han brugte på arbejdet, betalte firmaet, og hvis han brugte det privat, betalte han selv. Han har brugt de nævnte materialer, herunder knæbeskyttere, i forbindelse med ombygning af hans køkken.

Han kan ikke huske, om han har fået nogen personalehåndbog. Han ved ikke, om alle i firmaet brugte bogen.

V.11 har forklaret, at han startede i G1 i juni 1989 og gik på efterløn juni 2008. Han har haft en del med V.7 at gøre under sin ansættelse. Han har haft forskellige stillinger under sin ansættelse. Til sidst var han materialeforvalter.

Forevist e-mail af 8. september 2011 fra V.7 til ham ekstrakt side 578) forklarede han, at han godt kan huske, at han modtog mailen, og at han svarede tilbage. Han kan stå ved indholdet. V.7 har ikke kontaktet ham yderligere.

Alle indkøb af materialer, der vedrørte byggerier, og materialer til byggelageret gik igennem ham. Han var involveret, hvis svendene købte privat. Han stod ikke for bestilling af andre ting. Der var køb til bygningssager, køb til lageret og køb til privat brug. Køb til lageret kunne være ting, der skulle bruges i arbejdsbilerne til de enkelte byggeprojekter. De købte stort ind, fordi det kunne betale sig, og for at bilerne kunne fyldes op. Det kunne være søm, skruer etc. Når han modtog fakturaer til godkendelse, var de fordelt på byggeplads eller lager. Hvis det var svende, der havde bestilt, skulle de altid skrive deres telefonnummer eller navn, så han kunne se, hvem der have bestilt og hentet varerne.

Foreholdt G8´s faktura nr. 2077489 af 13. februar 2008 (ekstrakt side 672) forklarede han, at han var ansat 13. februar 2008. "..." kunne være svenden NC eller JC.

Foreholdt G12´s faktura nr. 2063081 af 8. februar 2008 (ekstrakt side 673) forklarede han, at det var noget, han havde bestilt. Det er materiale leveret til den nævnte byggeplads.

Foreholdt G12´s faktura nr. 2069456 af 15. februar 2008 (ekstrakt side 675) forklarede han, at det var noget han havde bestilt. Det var altid ham, der bestilte mursten.

Foreholdt G12´s faktura nr. 2069465 af 15. februar 2008 (ekstrakt side 677) forklarede han, at hvis der ikke stod noget på fakturaerne, er det ham, der har bestilt det.

Foreholdt G8´s faktura nr. 1566919 af 5. februar 2008 (ekstrakt side 681) forklarede han, at RP har hentet materialet til den byggeplads, der står på fakturaen.

Foreholdt G3´s faktura nr. 2378875 af 14. februar 2008 (ekstrakt side 684) forklarede han, at LM har hentet materialerne og kørt dem ud til den nævnte byggeplads.

Foreholdt G3´s faktura nr. 2377756 af 12. februar 2008 (ekstrakt side 695) forklarede han, at T har hente en tryksprøjte. Den har nok skulle bruges til at sprøjte ukrudt ved lageret.

Foreholdt G3´s faktura nr. 2379812 af 15. februar 2008 (ekstrakt side

697) forklarede han, at det er skruer, der er afhentet af 8297. Det kunne godt være til V.12´s egen ombygning af sit hus. Hvordan det er blevet afregnet, er ham uvedkommende.

Foreholdt G3´s faktura nr. 2381841 af 21. februar 2008 (ekstrakt side

698) forklarede han, at det måtte være leveret til 2438. Oplyst om, at 2438 tilhørte JM, forklarede han, at de byggede for JM, og det er leveret til hende, men det er leveret efter, at huset var færdigt.

Foreholdt G8´s faktura nr. 2078014 af 21. februar 2008 (ekstrakt side 699) forklarede han, at han har svært ved at sige, hvor det er brugt henne. Der står ingen adresse. Det kan både være købt til lagret eller et privat køb.

Foreholdt G8´s faktura nr. 659746 af 21. februar 2008 (ekstrakt side 701) forklarede han, at det er noget, V.10 har købt til sig selv. Det kan han se, når der står mærket "bog". Det er noget bogholderiet skulle lægge til side og afregne med V.10.

Foreholdt G12´s faktura nr. 2069444 af 15. februar 2008 (ekstrakt side 702) forklarede han, at det er noget, V.12 fik leveret til sit eget byggeri. Hvis der stod fire cifre i referencen, kunne det både være noget, der skulle afregnes privat, eller noget, der skulle betales af firmaet.

Foreholdt G3´s faktura nr. 181937 af 1. december 2004 (faneblad 11, side 3) forklarede han, at T har hentet de nævnte ting. Han kan ikke svare, om det var noget T skulle afregne med firmaet. Han kan ikke se, om det var noget, der var købt til lageret.

Foreholdt G4´s faktura nr. 837 af 3. december 2004 (faneblad 11, side 4) forklarede han, at det ikke er en faktura, han kender noget til.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1333557 af 19. januar 2004 (faneblad 11, side 5) forklarede han, at det er noget T har købt privat og selv skulle afregne med firmaet.

Foreholdt G6´s faktura nr. 4468426 af 16. marts 2005 (faneblad 11, side 6) forklarede han, at det er værktøj, der er hentet til lagret. T var chauffør og hentede ting, som han blev bedt om. Han kan med meget stor sikkerhed sige, at dette ikke var et privat køb.

Foreholdt G7´s faktura nr. 430172 af 8. april 2005 (faneblad 11, side 7) forklarede han, at maling hentede de meget af. Højst sandsynlig er det til et byggeri. Tre spande af den ene slags og tre spande af den anden er meget maling, og han mener derfor ikke, at det er til privat køb.

Foreholdt G5´s faktura nr. 1375162 af 13. april 2004 (faneblad 11, side 7) forklarede han, at han ikke mindes den faktura. Den kan være privat eller til noget andet. Det kan være på en konto, der ikke længere eksisterede, f.eks. en afsluttet byggesag. Det kan være til en stormskade eller lign., da yderste række af tagstenene kunne være blevet beskadiget under storm.

Forevist fotomappe (ekstrakt side 276) forklarede han, at det ligner de tegl, som anført i fakturaen, og at de ser ud til at være antikbrune.

Forevist fotomappe (ekstrakt side 544) forklarede han, at det er dobbeltvingede, antikbrune tagsten.

Han har mest hørt om sort løn i firmaet, efter han læste og hørte det i pressen. Han har ikke hørt noget om det, da han arbejde for G1. Han har hørt om V.12´s sag. V.12 sad i salgsafdelingen, og han selv arbejdede med håndværkerne.

Det fremgik ikke entydigt af fakturaer, om købet var privat eller ej. Hvis han vidste, at det var til privat køb, sorterede han fakturaerne fra og lavede en ring om telefonnumret. Han afleverede alle fakturaer det samme sted i to bunker. Det var ikke tit, at han måtte tale med medarbejderne om, hvorvidt det var privat køb eller ej.

Han havde en del med T at gøre, fordi T var chauffør. T var en god medarbejder, der passede sit arbejde og ikke brokkede sig så meget. T kørte lastbil. V.4 og T var lige gode. V.4 var nok lidt hurtigere end T, fordi han var bedre med kranen. De mødte ind sammen. Han ved ikke, hvornår de tog hjem. Han ved ikke, om T arbejde på fuld eller nedsat tid. T gik hjem, før vidnet kørte hjem kl. 16.30. Chaufførerne mødte ind tidligt og kørte altid alene. Der var ikke nogen med for at hjælpe dem. Han så ikke T holde pause på lagret. Han er ikke bekendt med, at T og hans lastbil skulle have nogle øgenavne. Han har hørt, at T havde dårlig tyg. Han mener, at T havde et specielt sæde. Han vidste ikke, at T var i fleksjob, eller at der skulle tages særlige hensyn.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han kun arbejdede halvdelen af den tid, han var på arbejde, forklarede han, at det ikke er noget, han ved noget om. Man må kunne se på fartskriverne, om de har holdt pause. Han kender godt V.5. V.5 var altmuligmand. Han tror ikke, at V.5 var ude at køre med T. Han har i hvert fald ikke set det. Han ville vide, hvis de var faste makkere.

Forespurgt af forsvareren forklarede han, at han arbejdede på kontoret på ...1. Lagret lå på ...5. Der er 300 meter mellem de to steder. Han kunne ikke se, hvad der foregik på lageret, hvor han sad. T kom mest på lageret, og kun på kontoret, når han skulle på toilettet. Chaufførerne kørte hjem fra byggepladsen. I den periode, der er tale om her, havde han ikke noget med oprydning af byggepladserne at gøre. V.5 kunne godt være blevet sendt ud for at rydde op.

Hvis der blev bestilt noget til lageret, og T hentede det, blev fakturaen mærket med lager 7420 T. Han kan ikke huske, om T foretog mange privat indkøb. Han synes at beløbet 204.000 kr. lyder meget højt.

V.12 har forklaret, at han har fået en dom for overtrædelse af skattekontrolloven for et beløb på ca. 860.000.

Merarbejdet, som man udførte hos G1, blev vekslet til naturalier. Han holdt i hovedtræk regnskab med det selv. Han kunne få merarbejdet udbetalt som byggematerialer og som arbejdstimer på den ejendom, han bor i nu. Han fik også et fjernsyn og nogle kontanter. De blev overført til hans konto. Han ved ikke, hvilken konto pengene kom fra. Han fik ikke en bil. Der blev betalt vægtafgift og forsikring på hans bil. G9 har repareret hans bil 1-2 gange. Aftalen blev lavet med V.7. Man aftalte ikke direkte, at det skulle gå uden om SKAT, men det vidste man godt. Han ved ikke, om V.7 vidste, at det gik uden om SKAT. Han førte selv regnskabet for, hvor mange timer han havde. Der blev stillet regnskab op med timer og fakturaer, som blev forelagt V.7 til godkendelse. Det blev aftalt med V.7, at han kunne få håndværkertimer.

Foreholdt, at V.7 har forklaret, at det ikke var ham bekendt, at han fik sorte penge og materialer, forklarede han, at det må stå for V.7´s regning. Han har ikke stjålet noget, og V.7 har godkendt, at der kom håndværkere hjem til ham for at arbejde.

Han ringede til byggefirmaer og rekvirerede byggematerialerne. Han oplyste navn og de sidste fire cifre i hans telefonnummer. Det var forskelligt, hvor materialerne blev leveret til. Det kunne være både hjemme og hos G1. Han foretog også køb, der ikke var til ham selv. Fakturaen landede formentlig hos bogholderen. Fakturaerne blev af bogholderen forelagt for ham, så han kunne redegøre for, hvilke der var til privat, og hvilke der var til firmaet. Materialeforvalteren spurgte ham ikke. Han skulle altid oplyse de sidste fire cifre, når han bestilte noget. Han købte ikke til byggesager, kun hvis det var prøvehuse eller til kontoret. Han mindes ikke at have oplyst andet end navn og de sidste fire cifre. Han har fået instruks om, at han skulle bruge de sidste fire cifre i hans telefonnummer, når han skulle købe. Han mener, at han også brugte fire cifre, da han fik bilen repareret hos G9. Han kan ikke huske, om han har kørt firmabiler til G9. Han kunne ikke købe noget til privat uden først at have lavet en aftale herom.

Han har intet haft med T at gøre.

Adspurgt af forsvareren og foreholdt personalehåndbogens afsnit om afhentning af varer og materialer (ekstrakt side 560) forklarede han, at det er den instruks, han er bekendt med og har fået af V.7. Han er bekendt med personalehåndbogen. Han har skimmet den igennem. Han kan ikke huske, om han læste den nævnte instruks, men han var bekendt med den.

Da firmaet gik konkurs, var der enkelte timer, som han ikke havde fået arbejdet af. Han har lånt penge af firmaet. Han ved ikke, om det kan have været af V.7 privat. Lånet skulle arbejdes af via bogen. Han lånte de sidste 85.000 kr. primo 2008.

V.13 har forklaret, at han mener, at han arbejdede for G1 i 2007-2009. Han arbejdede som snedker. Han har fået afgjort sin skattesag. Han fik foreholdt en del papirer hos SKAT. Han mener ikke, at der var papirer, han ikke kunne genkende. Der blev forelagt en masse fakturaer på ting, han havde købt privat. SKAT havde fundet ud af, at det var hans ved at sammenligne de sidste fire cifre i hans telefonnummer.

Han delte telefon med sin makker. De påførte navn for at kunne holde dem fra hinanden. Han havde hørt en regel om, at det var sådan. Det var nogen i firmaet, der fortalte ham om den regel. Han kan ikke huske hvem. Han tænkte ikke over, at det var ting, der ikke blev betalt skat af. Han blev klar over det senere. Man købte det, og det fragik ens overskud, som de optjente. Bogen holdt regnskab med deres overskud. Han kan ikke huske, om det var den daværende formand, der introducerede han for bogen.

Foreholdt hans forklaring afgivet i sagen mod V.12 forklarede han, at det nok har været V.6, der var formand. Han kan ikke huske, hvad V.6 hed til efternavn.

Foreholdt, om det kunne være V.6, forklarede han, at navnet lød bekendt. V.6 sagde ikke, at det var sort de ting, der blev ført i bogen.

Han kunne godt se en fidus af at benytte denne ordning. Når han købte materialer, havde de et sagsnummer med til byggefirmaet. Der var forskel, når han købte til privat, for så oplyste man de sidste fire cifre i telefonnummeret. Hvis han købte noget på en byggesag og opgav de sidste fire cifre, ville han selv skulle betale det. Kun undtagelsesvist blev han forevist fakturaer. Ved store køb skulle man lave en aftale, ellers købte man bare og opgav de fire cifre.

Han har ikke talt med V.7 om købene. Han har aldrig købt særligt store ting og ved ikke, hvordan det blev aftalt. Han mener ikke at have købt noget til lageret og har ikke fået instruks om, hvordan det skulle gøres. Han har fået repareret sin bil og betalt med midler, der stod i bogen. Han havde talt med V.7 om det. Bilen blev afleveret af Autohjælp. Firmaet hed G9. Det var V.7, der lavede aftalen. Han fik på et tidspunkt skiftet en gearkasse og måtte betale kontant, fordi der ikke stod nok på bogen. Han betalte ca. 10.000 kontant. Regningen var på 20.000 kr.

Mellem de ansatte gik der noget snak om, at man kunne købe alt undtagen fødevarer. Han talte ikke meget med kollegaerne herom. Han ved ikke, om det kun var til enkelte medarbejdere, eller om det var alle i firmaet, der kunne bruge det. Han ved ikke, hvor mange medarbejdere, der har brugt bogen. Det er hans indtryk, at det kun var nogen.

Han ved ikke, om T har købt via bogen. T kom og afleverede byggematerialer til ham på byggepladsen. Han så ikke T holde pauser. T kom alene, læssede af og kørte igen. De fleste gange lå materialerne på byggepladsen, når de kom. Han så højst T på byggepladsen i gang om måneden.

Personlige forhold 

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold og har skønnet, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har afgivet forklaring om sine personlige forhold.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder det bevist, at tiltalte i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. marts 2009 har udført arbejde i overensstemmelse med de fremlagte timesedler.

Retten har lagt vægt på den kontinuerlige og konsekvente udfærdigelse af timesedlerne, hvor de timer, der oversteg normtiden på 5,6 timer, formentlig svarende til tiltaltes arbejdstid med tillæg af sædvanlige pauser, blev fratrukket og sammen med det fulde timetal på feriedage og andre fridage opgjort og i flere tilfælde - også af tiltalte selv - ganget ud med en timeløn svarende til tiltaltes timeløn.

Retten har også lagt vægt på forklaringen fra V.3 om, at hvis tiltalte havde indgået en aftale om at afholde længerevarende pauser, som forklaret af tiltalte, ville dette have fremgået af fleksjobbevillingen. Endelig har retten lagt vægt på forklaringerne fra V.2 om, at der blev udfærdiget to timesedler, og fra V.11 om, at tiltalte var en god og tilnærmelsesvis lige så effektiv medarbejder, som de medarbejdere, der udførte samme job uden at arbejde i fleksjob.

Retten tilsidesætter således tiltaltes forklaring om, at tiltalte alle dage skulle have arbejdet 5,6 timer og således alene arbejdet en meget begrænset del af de på timesedlerne anførte timer.

Retten finder det således bevist, at tiltalte har arbejdet væsentligt mere end de 22 timer ugentligt, som lå til grund for bevillingen af løntilskud til fleksjob, og at tiltalte, da han ikke har underrettet kommunen herom, i forening med V.7 og JM har medvirket til, at der til kommunen blev afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om hans arbejdsevne og antal arbejdstimer, hvilket formåede kommunen til i perioden 1. januar 2006 til 31. marts 2009 at udbetale i alt 397.769 kr. i løntilskud til G1 A/S.

På denne baggrund findes tiltalte skyldig i forhold 2 i overtrædelse af straffelovens § 289 a.

Retten finder det efter forklaringerne fra vidnerne V.1, V.2, V.9, V.10, V.12 og V.13 godtgjort, at der i G1 A/S havde været en udbredt og struktureret praksis for, at visse medarbejdere kunne opspare merarbejde og andre løngoder til brug for private køb gennem firmaet, også kaldet "bogen".

Retten finder det endvidere bevist på baggrund af de fremlagte lønsedler og årsopgørelser for 2006-2008, at tiltalte ikke har fået udbetalt de ovenfor nævnte opsparede mertimer og hertil ferietillæg.

Retten finder det endelig efter forklaringerne fra V.1, V.2, V.9, V.12 og V.13 bevist, at når medarbejderne foretog private indkøb, fik udført arbejde, som f.eks. sandblæsning, eller f.eks. fik repareret deres private biler, og de sidste fire cifre i medarbejderens mobiltelefonnummer blev anført som reference på fakturaen til G1 A/S, var det med det formål, at fakturaen som udgangspunkt skulle modregnes i medarbejderens saldo på "bogen" og ikke afregnes kontant med G1 A/S.

På baggrund af det fremlagte materiale sammenholdt med forklaringerne fra blandt andet V.11 og til dels V.9 lægges det derfor til grund, at tiltalte ved de fremlagte fakturaer har foretaget private køb gennem G1, der er fratrukket tiltaltes løntilgodehavende for merarbejde og ferietillæg, uden at dette er blevet berigtiget for A-skat.

Retten kan imidlertid ikke udelukke, at visse af disse køb, såsom f.eks. maling og visse arbejdsredskaber, som af tiltalte forklaret er sket som køb til lageret eller til arbejdsmæssigt brug, hvilket også for så vidt indkøb af blandt andet maling er støttet af forklaringen fra V.11, hvorfor det samlede beløb må reduceres skønsmæssigt.

Tiltalte købte i 2007 en bil og en trailer af G1 A/S med en form for ejendomsforbehold frem til 2009.

Retten finder det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at bilen er betalt ved kontant udbetaling på 65.000 kr., månedlige afdrag på 5.000 kr. og sluttelig den 8. april 2009 med et endeligt afdrag på 47.300 kr. Retten lægger herved vægt på, at det på baggrund af den af V.1 afgivne forklaring må lægges til grund, at tiltalte og dennes ægtefælle ikke efter deres privatforbrug havde sådanne midler til rådighed, ligesom det må have formodningen imod sig, at beløb af denne størrelse over en periode på 1½ - 2 år blev betalt kontant, uden der kan forevises en enkelt kvittering.

Den af tiltalte til den sidste hovedforhandlingsdag den 6. august 2013 udarbejdede privatforbrugsopgørelse kan ikke føre til et andet resultat, ligesom det forhold, at tiltalte 20 dage efter, at betalingen af det endelige afdrag på 47.300 kr. i henhold til dags dato kvittering, brev af 10. april 2009 fra G1 A/S og de i øvrigt fremlagte notater blev erlagt, hævede samme beløb på sin konto, heller ikke kan føre til et andet resultat.

Retten finder det således også bevist, at tiltalte ved modregning i tiltaltes løntilgodehavende for merarbejde og ferietillæg og uden at selvangive det til SKAT har fået overdraget den omhandlede bil og trailer.

Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i indkomstårene 2006-2008 har modtaget værdier for ikke under 300.000 kr., der blev modregnet i tiltaltes løntilgodehavende for merarbejde og ferietillæg, uden at det med dette formål blev berigtiget for A-skat.

Tiltalte findes således i forhold 1 skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat inden for fristen at have undladt at meddele SKAT, at skatteansættelserne for indkomstårene 2006 til 2008 var for lave med ikke under 300.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 289 a og skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten har lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold, og at han ikke tidligere er straffet.

Tiltalte skal hertil betale en bøde på 250.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retsformanden finder henset til kravets karakter, og herunder navnligt, at denne sag alene er ført mod tiltalte, at den nedlagte erstatningspåstand bør afgøres ved civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 250.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..........................................................

Østre Landsrets dom af 17. juni 2014, 11. afdeling nr. S-2725-13

Byrettens dom af 13. august 2013 (656/2013) er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 2. Tiltalte har i forhold 1, som ikke er omfattet af tiltaltes bevisanke, påstået stadfæstelse af den idømte bøde. Hvis tiltalte findes skyldig i forhold 2, har tiltalte i det hele påstået stadfæstelse af strafudmålingen.

Anklagemyndigheden har anket med påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse. Anklagemyndigheden er indforstået med, at frihedsstraffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har ikke gentaget Kommunens erstatningskrav.

Supplerende sagsfremstilling 

Ifølge kontrakten mellem tiltalte og G1 A/S om ansættelse pr. 1. december 2004 var tiltalte ansat i 22 timer om ugen, men fik løn for 37 timer om ugen. Af kontrakten fremgår blandt andet, at der kan forekomme overarbejdsbetaling, forskudstillæg, betaling for ude- og rejsearbejde, genetillæg, akkordarbejde og at arbejdsopgavens varighed er tidsbestemt.

Ifølge Kommunens fleksjobbevilling fik G1 A/S løntilskud for halvdelen af mindste overenskomstløn for 37 timer ugentligt.

I en lønoversigt for tiltalte er der opgjort de månedlige timetal, som fremgår ved en sammentælling af tiltaltes enkelte timesedler, og herunder "overskud" af timer i forhold til det, som var normaltiden i henhold til fleksjobbevillingen. I de enkelte timesedler angives flere steder "Norm 5,6" eller "5,6" og der beregnes "Div. timer"/"Akkordm." ved at fradrage 5,6 timer fra det faktiske daglige timetal. Timerne, som ligger ud over 5,6 timer dagligt/28 timer ugentligt, anses på den baggrund af anklagemyndigheden for at være "overtid" set i forhold til fleksjobbevillingen, selvom bevillingen lød på 22 timer ugentligt/4,5 timer dagligt. Overskuddet er ifølge anklagemyndigheden de timer, som stod i "bogen" i forhold 1. Timeopgørelserne i oversigten er ikke bestridt af tiltalte.

Tiltalte har den 1. april 2007 og den 19. marts 2008 underskrevet erklæringer om oplysningspligt, hvori tiltalte har bekræftet, at der ikke er ændrede forhold. Der er ikke fremlagt en erklæring vedrørende 2006.

Kommunen har den 28. juli 2008 skrevet til G1 A/S om "opfølgning fleksjob". I brevet anmodes om udfyldning af et opfølgningsskema. Virksomheden og tiltalte har underskrevet skemaet den 6. august 2008 og krydset af for, at "arbejdsevnen i forhold til ansættelsestidspunktet eller sidste opfølgning" er "Den samme". Det er ligeledes krydset af for, at helbredstilstanden er "Den samme". Tiltalte og virksomheden har krydset af på samme måde i et skema, som er underskrevet af dem begge den 16. august 2007.

Overlæge GS, ... hospital, har i en erklæring af 12. oktober 2002 konkluderet:

"...

Den nu ... årige T, som tidligere har haft enkeltstående kortvarige lændehold, erfarer i forbindelse med utilsigtet rygbelastning for 1/2 år siden symptomer, der kunne være forenelige med en traumatisk discusprolaps i lænden med nerverodstryk til hø. ben. Symptomerne har været stationære gennem de sidste 3-4 mdr.

Menene er stationære. Arbejdet er genoptaget på nedsat tid og med opgivelse af ekstrajob med deraf følgende massiv indtægtsnedgang.

..."

I Kommunens anmeldelse af 23. januar 2012 er det unddragne beløb opgjort som anført i anklageskriftet til 397.769,41 kr. Opgørelsen er ikke bestridt af tiltalte.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.3 og V.7, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

De i byretten af vidnerne V.4, V.5, V.6, V.11 og V.13, afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923, i det omfang de vedrører forhold 2.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at de timer, han skrev på som "overskud", reelt er timer, hvor han holdt pause.

Foreholdt ugeseddel for april 2007, hvor der anføres "Skærtorsdag", "...5" og "10 timer" som overføres til overtidsopgørelsen, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om han holdt pause alle 10 timer, og at han ikke husker, hvad der skete den dag. Han arbejdede normalt ikke Skærtorsdag.

Foreholdt angivelsen af en arbejdstid på 8 timer på en lørdag uden fradrag, har tiltalte forklaret, at han intet husker herom og om hvorvidt han nogensinde har været på arbejde i en weekend.

Foreholdt politirapport af 6. januar 2014 om yderligere materiale og en heri nævnt e-mail af 14. december 2006 fra MJ til V.7, hvorefter murerlærlingen, LN, skulle hjælpe tiltalte med at rydde op i buehallen og pakke stillads osv., har tiltalte forklaret, at han har instrueret lærlingen og ikke selv pakkede stillads mv.

Foreholdt en ligeledes i rapporten nævnt e-mail af 24. oktober 2007 til diverse medarbejdere i G1 A/S fra V.7, hvori det angives, at "kørselsafdeling" - "V.4 og T (og evt. TS) fra nu og frem til Jul kan nedrive den nuværende ejendom og fælde 50-60 træer...", har tiltalte forklaret, at V.4 kørte med i hans bil, men at tiltalte ikke selv var med til at nedrive ejendommen eller fælde træer. Det gjorde V.4 alene.

Når han holdt pauser, var det på grund af køre- hviletidsbestemmelserne. Han regnede kun den reelle arbejdstid, hvor han selv kørte, for arbejdstid, og ikke den tid, hvor andre læssede af og på bilen, og den tid, hvor han holdt pause.

Han var med, da aftalen blev lavet med Kommunen.

Sagsbehandleren og PL fra G1 A/S var også til stede. Han fik ikke nærmere vejledning om, hvad hans arbejde skulle bestå i. Der var en del ventetid om morgenen, inden han blev sendt ud på konkrete kørselsopgaver. Det betød meget for ham at have et arbejde. Han vidste ikke noget konkret om, hvor stort et tilskud G1 A/S fik. Timelønnen på 130 kr. var ikke særlig høj set i forhold til kollegaen, som fik 145 kr. Det var, fordi han ikke kunne yde det samme. Han fik ikke penge for at arbejde i pauserne, uanset skattesagen. JM udfyldte ugesedlerne. Han går ud fra, at det er hende, som har foretaget udregningerne med en anden skrift i ugesedlerne.

Køreskiverne blev udfyldt hver dag og lagt i en skuffe på kontoret. Han ved ikke, hvad der skete med dem. Han fortalte politiet om køreskiverne og om, at de svarede til ugesedlerne, da han var til afhøring. Det kan godt passe, at det var den 31. maj 2013.

Det er rigtigt, at han har underskrevet skemaet om oplysningspligt i 2007 og 2008. Han kan ikke huske, om han underskrev i 2006. Forholdene var de samme.

V.7 var med i ansættelsesforløbet med kommunen. Derudover har han ikke været med til noget. Aftalen var det, som fremgår af fleksjobbevillingen. Han fik ikke penge for at køre hjem i lastbilen, selvom det talte på køreskiven.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at arbejdsgiveren efter det dagældende regelsæt betalte løn for fulde 37 timer om ugen, når en ansat var i fleksjob, og kommunen udbetalte herefter en refusion for de timer, som den ansatte reelt ikke arbejdede. Det er væsentligst arbejdstageren, som "vinder" på ordningen ved at få løn for timer, hvor der ikke arbejdes. Da der ikke har været oplysning om ændringer i erklæringerne fra tiltalte og arbejdsgiveren, har der ikke været nogen opfølgning fra hendes og kommunens side i forløbet. Man kunne godt have aftalt et forløb, hvor der inden for en ramme på ugentligt 37 timer indlægges nogle arbejdsfri pauser. Det kan være naturligt at indlægge pauser, hvis en ansat har rygskader. Det kommer an på jobfunktionerne, muligheden for at skifte arbejdsstilling og om der er hjælpemidler. I denne sag kunne beskrivelsen af arbejdet godt have været mere udførlig, navnlig hvis der oprindeligt var et behov for pauser. Hun ved dog ikke, om der oprindeligt har været et sådant behov. Man ville i givet fald detaljeret have beskrevet, hvordan og hvornår pauserne skulle holdes. Erklæringen om oplysningspligt er en standardskrivelse, som også bruges på andre områder. Hun ved ikke, hvorfor det ikke er angivet, at det skal oplyses, hvis der sker en forøgelse af arbejdstiden, men det er generelt nævnt, at alle forhold af betydning for bevillingen skal oplyses. 

Vidnet V.7 har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte blev ansat, fordi en vognmand, som blev brugt i ny og næ af G1 A/S anbefalede ham. Der var en anden ansat, som fik noget løntilskud udbetalt direkte fra kommunen. I tiltaltes tilfælde blev kompensationen udbetalt til virksomheden. Det var en medarbejder, som stod for ansættelsen og indgåelsen af fleksaftalen. Efter det, han har hørt fra blandt andet materialforvalteren, kan han ikke forestille sig, at tiltalte kørte mere, end hvad der fremgik af fleksjobbevillingen. Tiltalte arbejdede også på lageret blandt andet med noget malerarbejde. Der var ham bekendt ikke løfteopgaver. Han mener ikke, at han har underskrevet anmodninger om udbetaling af tilskud til kommunen.

Forevist et eksempel på en sådan anmodning af 7. juli uden angivelse af årstal kan han genkende sin underskrift. En anden forevist anmodning, som er underskrevet den 31. juli 2007 af "...", er muligvis underskrevet af JM, som også kunne underskrive på virksomhedens vegne. Det er ikke ham, der har underskrevet. Løntilskuddet er en meget lille del af de samlede lønudbetalinger. Tiltalte havde ikke lov til at tage lastbilen med hjem — og han mener heller ikke, at tiltalte har gjort det. Tiltalte har kunnet nå op på 10-11 timer på en daglig timeseddel i tilfælde, hvor han har kørt til en arbejdsplads langt væk og har hvilet undervejs og på stedet. Der var køreskiver i lastbilerne, som viste, start- og sluttidspunkter og hvornår lastbilen holdt stille. Han løb køreskiverne igennem månedligt eller hver tredje måned og mener ikke, han konstaterede nogle uregelmæssigheder i dem, der blev afleveret af tiltalte. Han opbevarede køreskiverne i et skab. Der blev de stående, da virksomheden gik konkurs.

Personlige oplysninger 

Tiltalte er ved Byrettens dom af 5. februar 2014 idømt fængsel i 3 måneder betinget med en prøvetid på 1 år for forsøg på skyldnersvig, jf. straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 21.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har ikke anket i forhold 1. I overensstemmelse med byrettens dom lægges det herefter til grund, at tiltalte i årene 2006-2008 har fået løn udbetalt fra G1 A/S i form af byggematerialer mv. til en værdi af ikke under 300.000 kr.

På den baggrund, og i øvrigt af de grunde, der er anført i dommen, findes tiltalte skyldig i forhold 2.

Efter karakteren og omfanget af det sociale bedrageri forhøjes frihedsstraffen til fængsel i 8 måneder.

Efter anklagemyndighedens indstilling samt henset til tiltaltes alder og den tid, der er forløbet siden forholdene blev begået, tiltræder landsretten, at straffen undtagelsesvis er gjort betinget på vilkår som fastsat af byretten.

Bøden, som fastsættes efter straffelovens § 88, stk. 2, forhøjes til 260.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 8 måneder, som gøres betinget på vilkår som bestemt af byretten.

Tiltalte skal betale en bøde på 260.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.