Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

mod

A
(advokat Christian Falk Hansen)

Afsagt af landsdommerne

John Lundum, Astrid Bøgh og Kristian Skovgaard Larsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 26. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 13-930/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt slutseddel af 4. juli 2010, hvorved A solgte 1 stk. Mercedes, reg. nr. ..., til LB for 515.000 kr. Der er tillige fremlagt Service-Kontrakt mellem G1 GmbH og LB af 7. juli 2010 vedrørende den samme Mercedes med et indhold svarende til Service-Kontrakten mellem A og klubben dateret den 25. januar 2010.

As advokat har i et processkrift af 13. september 2013 på Skatteministeriets opfordring oplyst, at købesummen dels blev erlagt ved modregning i forhold til As daværende gæld til LB og dels blev erlagt kontant løbende i perioden efter købet af bilen. Det anføres i processkriftet, at der ikke er muligt at fremlægge yderligere skriftlig dokumentation for erlæggelsen af købesummen, hvilket blandt andet skyldes, at LBs daværende bank, Sparekassen Østjylland, er gået konkurs, hvilket har umuliggjort udlevering af relevante kontoudtog mv.

Af overdragelsesaftalen af 16. juli 2010 mellem A og LB vedrørende andelen af H1 GmbH fremgår det blandt andet, at A var "wohnhaft ...2, in DK, Dänemark", og at den nominelle værdi af sælgers andel af selskabet udgjorde en værdi af 12.500 euro. Købsprisen for andelen var 1 euro.

Af Rechnungskopie af 17. august 2010 fra G6 GmbH & Co. Autovermietung til A, ...2, Dänemark, fremgår det, at der er betalt 1.299,84 euro for leje af en BMW, i perioden fra den 2.-17. august 2010.

Der er tillige fremlagt observationsrapporter fra Politiets Efterretningstjeneste af 5., 11. og 31. august 2010 og 1., 8. og 14. september 2010. Det fremgår af observationsrapporterne, at Mercedes, den 5. og 31. august samt den 1., 8. og 14. september 2010 blev observeret med NP som fører på flere nærmere angivne tidspunkter og steder i ...5 og omegn. I flere af rapporterne er det anført, at bilen er tysk indregistreret med NP som ejer.

Ifølge observationsrapport af 11. august 2010 blev A samme dag omkring kl. 12.33 observeret køre i Mercedes ad ...2 i retning mod ...5, kort efter at NP var kørt i samme retning i en BMW. Ifølge observationsrapport af 1. september 2010 blev A kl. 12.51 observeret som passager i køretøjet Mercedes, der netop var blevet forladt af NP ved parkering af bilen umiddelbart før gågaden, ...6, i ...15. A blev endvidere ifølge observationsrapport af 8. september 2010 observeret som passager i bilen med NP som fører samme dag kl. 11.58 på vej fra ...2. De blev ifølge samme rapport efterfulgt og senere observeret sammen uden for bilen kl. 12.54 på ...7. Det hedder videre i rapporten, at de kørte derfra med NP som fører, og at bilen kl. 13.24 parkerede ved Shell på ...8, hvorefter de begge steg ud af den og tog kontakt til føreren af en anden personbil.

Ifølge politirapport af 13. oktober 2010 vedrørende ransagning og beslaglæggelse af Mercedes blev køretøjet fundet parkeret i indkørslen på adressen på adressen ...9, hvor NP samme dag blev anholdt.

Der blev ved byretten holdt grundlovsforhør den 14. oktober 2010. I retsmødet blev A, NP og dennes far, ØJ, fremstillet og sigtet for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 276, jf. § 286. Under grundlovsforhøret forklarede ØJ blandt andet, at "A har en Mercedes på tyske plader".

Af efterforskningsrapport fra politiet dateret 26. januar 2011 fremgår det blandt andet, at advokat ZH i sagen mod A og NP flere gange havde forespurgt om udlevering af den beslaglagte bil, Mercedes, som ifølge advokat ZH tilhørte A. Det fremgår af samme rapport, at ØJ under en afhøring havde oplyst, at bilen tilhørte A, som havde investeret omkring 500.000 kr. for køb af bilen. MK fra G7 I/S i ...10 havde ifølge rapporten endvidere oplyst til politiet, at bilen var solgt til et tysk firma i ...11 den 3. november 2009. MK kunne huske, at det var en A, der havde henvendt sig vedrørende bilen, og at A solgte en 4-hjulstrukket Mercedes ML i bytte.

Af SKATs sagsnotat om forløbet af sagen vedrørende opkrævning af registreringsafgift i perioden fra den 6. juni 2011 til den 18. august 2011 fremgår blandt andet, at der var møde med A den 8. juni 2011, og at A kom sammen med "LB", som kun ønskede at oplyse sit fornavn. Han var bisidder for A. Det fremgår endvidere, at A mødte hos SKAT den 28. juni 2011 og oplyste, at han afholdt alle udgifter på bilen. G1 GmbH var ifølge A ejer af bilen og rykkede ham for betaling. Den 30. juni 2011 mødte A på ny hos SKAT og oplyste, at han havde afleveret bilen til G1 GmbH, inden han flyttede til Danmark, men ikke kunne huske, hvornår bilen var afleveret. Den 4. juli 2011 kontaktede A SKAT og oplyste igen, at det ikke var ham, men G1 GmbH, der var ejer af bilen.

Ved e-mail af 22. juli 2011 skrev advokat Christian Falk Hansen til SKAT og anførte, at A meget gerne ville have bilen udleveret.

Ifølge afhøringsrapport af 2. december 2011 fra politiet har VJ under en afhøring hos G1 GmbH oplyst, at A var kunde hos dem og ejer af bilen. Han oplyste videre, at han var blevet kontaktet af A, som havde opfordret ham til ikke at udtale sig til politiet, og at han ikke måtte oplyse, at A var rette ejer af bilen. Rapporten er ikke underskrevet.

I en erklæring af 26. januar 2012 fra G1 GmbH har VJ erklæret, at der ikke den 2. december 2011 var tale om en direkte afhøring af ham. Som oplyst over for politiet havde klubben et kundeforhold til A, men havde ikke noget kendskab til, hvem der var den reelle ejer af køretøjet.

I en erklæring af 20. august 2013 fra G1 GmbH til LB underskrevet af blandt andre VJ bekræftes det, at LB er retmæssig ejer af køretøjet Mercedes Benz, som det også fremgår af Service-Kontrakt af 7. juli 2010. Bilen har udelukkende været registreret i Tyskland med G1 GmbH som Halter.

Ifølge udskrift af retsbogen af 30. august 2013 for byretten blev der afholdt retsmøde om udlevering af den i sagen beslaglagte bil, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 1. Advokat Christian Falk Hansen mødte for A og LB og påstod bilen udleveret til LB. Da der ikke var uenighed om, at bilen kunne udleveres til ham, blev der ikke afsagt kendelse, og sagen blev sluttet efter drøftelse af den praktiske fremgangsmåde vedrørende udlevering af bilen.

Forklaringer

A, LB og SD har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af advokat ZH.

A har supplerende forklaret, at han fortsat er i gang med byggeriet på grunden på ...2. Det er planen, at det færdige byggeri skal udlejes. Han er også nu løsarbejder på ...5 Havn og har en årsindkomst på 400-700.000 kr. Han har boet i en kolonihave meget billigt og har sparet op gennem de ca. 12 år, hvor han arbejdede fast på ...5 Havn.

Han flyttede til Tyskland i marts 2010, fordi han ønskede at starte på en frisk. Han følte sig "klemt" på grund af ...-sagen og ville gerne væk fra ...5. Han købte Mercedesen i januar 2010. Han indleverede ikke en byttebil, men solgte en bil til G7 i ...10. Han købte derefter Mercedesen hos et andet firma i Tyskland. Han mener, det lå ved ...12. Han gav omkring 70.000 euro for Mercedesen. Han husker det ikke nøjagtigt. Han fik måske 400.000 kr. for den bil, han solgte til G7.

Han har aldrig ført Mercedesen i Danmark, men brugte den i Tyskland. I sommeren 2010 valgte han at skille sig af med den og solgte den til LB. Han ønskede at få nogle penge og komme af med en større gæld på ca. 450.000 kr. til LB. Gælden var opstået i forbindelse med opstarten og driften af firmaet H1 GmbH. Købesummen for bilen blev berigtiget ved, at hans gæld blev slettet, og han fik restbeløbet på 65.000 kr. kontant af LB. Slutsedlen blev udfærdiget af LB hos LL, der skrev under på kontrakten som vidne. Det var LB, der gerne ville have et stykke papir på handlen.

Som han husker det, blev bilen sat til salg hos G1 GmbH, og i den forbindelse købte LB den. Der skulle betales kommission til G1 GmbH, men det slap han for ved selv at sælge den til LB. Han solgte bilen til LB for en pris noget under markedsprisen, så LB kunne sælge den og tjene penge på den. Det var ment som en tak for, at LB havde hjulpet ham og blandt andet lånt ham penge. Bilen var i Tyskland, da den blev solgt til LB.

Da bilen blev beslaglagt den 13. oktober 2010, var han ikke i ...16, men i centrum af ...5. Han ved ikke, hvordan bilen var havnet på adressen i ...16. Han var ikke dengang klar over, at han var under observation af politiet.

Foreholdt observationsrapport af 11. august 2010 har han forklaret, at han dengang havde lejet en BMW. Han havde lejet den fra den 2.-17. august 2010. Han manglede noget at køre rundt i. Han husker ikke, hvorfor han kun lejede den i 14 dage. Han har ikke kørt i Mercedesen som anført i observationsrapporten. Han kørte i den lejede BMW. Observatøren må have byttet rundt på NP og ham. Han har 2-4 gange været passager i Mercedesen. Udover BMW'en havde han en ældre Opel Astra, som han brugte til småture. Han havde også en Honda Accord til rådighed i den pågældende periode. Den tilhørte af en af hans venner, MK, og han havde fået lov at låne den i en længere periode.

Han betalte for en bremsereparation på den. Han havde tillige lejet en Mercedes, men han har ikke kunnet finde lejekontrakten på den. Han lejede også den bil i sommeren 2010, måske kun i en uge. Han er aldrig blevet stoppet af politiet i Danmark i Mercedesen.

Han deltog i et retsmøde den 30. august 2013 om udlevering af bilen. Han ønskede ikke bilen udleveret, fordi det var LBs. Efterfølgende har LB solgt bilen. Købekontrakten kom først frem så sent, fordi LB har været tilbageholdende med at stå frem. LB var som hans ven bekendt med, at efterforskerne fra ...-sagen havde et horn i siden på ham, og at han var blevet dårligt behandlet af myndighederne. LB var derfor nervøs for at komme for tæt på ham og blive udsat for samme dårlige behandling.

LB var med til mødet hos SKAT, fordi det var LBs bil. Det sagde de også til medarbejderne fra SKAT, selv om det ikke fremgår af sagsnotatet fra SKAT. Han har aldrig fået en meddelelse fra SKAT om, at bilen var beslaglagt. Han har ikke efter den 4. juli 2010 modtaget breve med opkrævning af betalinger vedrørende bilen.

SKAT gengiver ikke alle samtalerne korrekt i sagsnotatet. Han husker, at der var diskussion om hans adresse og om, hvem der ejede bilen. SKAT var egentlig indstillet på at udlevere bilen til G1 GmbH, så LB kunne få den, men SKAT ændrede holdning, efter at SKAT havde haft kontakt med politiet. I juli 2011 bad han sin advokat om at anmode om at få bilen udleveret, så den kunne komme tilbage til G1 GmbH.

Han har boet i sit kolonihavehus, efter at han havde opsagt lejemålet i ...3 i Tyskland. Det var meningen, at han skulle flytte ind i en 3-værelseslejlighed i ...14 i efteråret, men det blev desværre ikke til noget. Han har haft kolonihavehuset i måske 5 år. Han har selv bygget det. Han havde det i hele 2010.

LB har supplerende forklaret, at han har udfærdiget slutsedlen om køb af bilen, og slutsedlen blev underskrevet den 4. juli 2010. Han og A kunne ikke enes om at drive firmaet i Tyskland sammen, og A købte ham ud. Vidnet fik bilen for sin andel af virksomheden og betalte det overskydende beløb til A i kontanter. A skyldte ham 450.000 kr. vedrørende deres samarbejde om virksomheden. Vidnet købte bilen for at sælge den videre og få sine penge og lidt yderligere fortjeneste, da A var så venlig at sælge ham bilen for en pris, der lå lidt under markedsprisen.

De sad oppe hos LL, da slutsedlen blev udfærdiget. Da befandt bilen sig i Tyskland, og vidnet boede også der på det tidspunkt. Han kendte bilen, fordi han havde været med i den som passager hos A under kørsel i Tyskland. Vidnet satte bilen til salg hos G1 GmbH for en kommission på 1.500 euro. Han kunne spare 1.000 euro, hvis han selv solgte den. A ringede til vidnet og sagde, at en af hans venner, NP, var meget interesseret i at købe bilen og gerne ville prøvekøre den. Det var i slutningen af juli eller starten af august. Når A sagde, at det var i orden, betød det blot, at A stod inde for NP. At NP havde tysk adresse indebar, at der ikke var noget problem i, at NP kørte i bilen i Tyskland.

Det var vidnet, der gav NP lov til at køre i bilen. A var mellemmand og gjorde vidnet en tjeneste. Vidnet vidste ikke i starten, at bilen blev kørt ind i Danmark. Han solgte ikke bilen til NP. Han rykkede A mange gange for betaling. [resten af afsnittet udeladt.red.SKAT].

Han har oplyst SKAT om, at han ejede bilen. Han var med til mødet den 8. juni 2011. Han opgav sit efternavn og fortalte, at A ikke boede på ...1. Han ville tale om bilen, men fik at vide, at det ikke var den, de skulle tale om. Han har også fortalt As tidligere advokat, ZH, at han ejede bilen. Han fandt ud af, hvem hun var, da han mødte som vidne i straffesagen mod A. Han ringede til hende og bad hende om at prøve at få bilen udleveret, men instruerede hende også om, at hun ikke måtte sige noget om, at det var ham, der stod bag.

Det er korrekt, at han i et retsmøde den 30. august 2013 gjorde krav på udlevering af bilen. Han har brugt 56.000 kr. for at få bilen i sat i stand, for den var blevet misrøgtet under opbevaringen i forbindelse med beslaglæggelsen. Han sagde ikke noget om sit ejerskab til bilen på et tidligere tidspunkt, fordi han ikke ønskede at blive indblandet i straffesagen mod A. Derfor ventede han og så tiden an. Han fik at vide, at han ville få bilen, når straffesagen var slut, men det viste sig ikke at holde stik.

Han havde papirerne fra Tyskland med til mødet hos SKAT, men medarbejderne ville ikke se på dem. Han sagde, at han ville have bilen udleveret. Han mener, at notatet fra SKAT er forkert.

Foreholdt efterforskningsrapport fra politiet, dateret den 26. januar 2011, hvorefter advokat ZH over for politiet skulle have givet udtryk for, at Mercedesen tilhørte A, har vidnet forklaret, at det må bero på en misforståelse.

Han ejer ejendommen ...1. Det er et stort hus. Han har tidligere udlejet hele husets overetage til A, men han husker ikke længere nøjagtigt, hvornår lejemålet startede og ophørte. A kunne ikke bare komme og overnatte, som han ville, efter at han var flyttet og ikke var lejer mere.

Advokat ZH har forklaret, at hun tidligere har været forsvarer for A i en straffesag, der angik tyveri af .... Der blev afsagt dom i 1. instans i juni 2011. Den omtalte Mercedes havde ikke som sådan betydning for straffesagen, og hun brugte ikke megen tid på undersøgelser vedrørende den. Hun husker, at der var lidt tvivl om ejerskabet til den, idet det var politiets opfattelse, at NP ejede den.

LB afgav vidneforklaring under hovedforhandlingen i straffesagen i byretten mod A. LB var anklagemyndighedens vidne. Han kontaktede hende, da han var i retten for at afgive vidneforklaring. Han ville tale med hende om den pågældende bil. Han henviste til en telefonsamtale, som hun ikke kunne huske. Hun var lidt tilbageholdende over for ham og forsøgte at undgå at komme i dialog med ham, da det var anklagerens vidne. Han nævnte over for hende, at det var hans bil. Hun tror ikke, at han nævnte noget om udlevering af bilen.

Hun vil normalt anmode om at få udleveret beslaglagte effekter, når de ikke er blevet konfiskeret i forbindelse med en straffesag. I sagsakterne blev bilen benævnt som As bil, og hun spurgte derfor ind til den. Hun var bekendt med, at A tidligere havde rejst sager om erstatning over politiet vedrørende effekter, der var blevet beskadiget i politiets varetægt. Hun ønskede at undgå, at der skulle opstå en lignende situation i forhold til bilen. A blev dømt i byretten. Hun havde ikke møderet for landsretten, da dommen blev anket. Derfor skete der et advokatskifte, og hun videregav akterne. Så vidt hun husker, blev dommen stadfæstet i anken.

Foreholdt efterforskningsrapport fra politiet, dateret den 26. januar 2011, hvorefter hun over for politiet skulle have givet udtryk for, at Mercedesen tilhørte A, har hun forklaret, at det godt kan være korrekt.

SD har supplerende forklaret, at hun fortsat er ansat hos politiet. Observationsrapporterne er udfærdiget umiddelbart efter observationerne, og derfor har hun i byretten henholdt sig til indholdet heraf. Efterforskningen var i gang, da hun blev tilkaldt. Hun er "nummer ...", og det er et kildeførernummer. Nummeret er anført i rapporten ud for de observationer, hun har gjort.

På ...2 kunne der næppe siges at være en ejendom på grunden, men der stod nogle containere på stedet, og så vidt hun husker, fremstod den ene af dem som beboelig. Det kan godt passe, at det er den, der er vist på fotoet i ekstrakten side 463.

Foreholdt observationsrapport af 11. august 2010 har hun forklaret, at hun alene har set, hvad der står ud for de afsnit, hvor nummer ... er anført. Hun har set A køre i Mercedesen kl. 12.33, når der står sådan i rapporten. Hun har også set NP køre i BMW'en kl. 12.53. Hun har ikke set dem stige ind i bilerne, men har fået oplyst, at de kørte fra stedet. Hun har helt sikkert set A i bilen. Det kan være sket under en overhaling eller i forbindelse med, at hun har holdt ved siden af ham. A og NP ligner ikke hinanden særlig meget, og hun mener ikke, at hun kan være kommet til at bytte om på dem. Det var hendes arbejde at have fokus på, hvem der gjorde hvad, når hun deltog i observationerne.

Foreholdt observationsrapport af 1. september 2010 har hun forklaret, at hun genkendte A som passager, og at hun kendte navnene på dem, hun observerede, og havde set fotos af dem. Hun ville ikke skrive, at hun genkendte en, hvis det ikke faktisk var tilfældet. Det sker typisk, at observatørerne beskriver personer, når de ikke kender navnene på dem. Når der er angivet et navn i observationsrapporten, er det, fordi hun har vidst, hvem personen var. Observationsrapporterne blev skrevet samme dag, som observationerne var sket. Hun har selv læst observationsrapporterne igennem efter udfærdigelsen.

Foreholdt observationsrapport af 8. september 2010 kl. 11.58 har hun forklaret, at hun kun kan huske brøkdele af, hvad der er sket, når hun læser rapporterne igennem, fordi det er så lang tid siden. Hun kan f.eks. huske, hvordan der så ud på grunden på ...2, og at de var i ...15. Hun kan dog ikke gå i detaljer med noget efter flere år, og hun har lavet mange andre ting siden de her omtalte observationer. Det er netop baggrunden for, at man laver rapporterne.

Hun synes ikke, at byrettens gengivelse af hendes forklaring er fyldestgørende. Hun havde læst rapporterne, inden hun afgav forklaring i byretten, hvor hun forklarede, at hun måtte henholde sig til det, der stod i rapporterne. Hun kan henholde sig til rapporterne, og hun kan ikke i dag i detaljer huske, hvad der skete så lang tid tilbage. Observatørerne fandt hurtigt ud af, hvem der kørte i hvilke biler, og det var en naturlig del af jobbet at have styr på det. Rapporterne er udtryk for et kollektivt arbejde, og det er rigtigt, hvad der står i rapporterne.

Procedure

Skatteministeriet har for landsretten anført, at det er ubestridt, at A ikke hæfter for registreringsafgiften efter de dagældende regler, hvis han alene var bruger af køretøjet ved ibrugtagningen. Det gøres fortsat gældende, at A var ejer af bilen, da den blev taget i brug i Danmark i begyndelsen af august 2010. Det bestrides som udokumenteret, at han har solgt bilen, inden den blev taget i brug i Danmark, og bevisførelsen for landsretten kan ikke føre til et andet resultat. Det må navnlig komme A bevismæssigt til skade, at slutsedlen først er kommet frem godt tre år efter salget, selv om der har været al mulig grund til at fremlægge den på et langt tidligere tidspunkt. De skiftende og indbyrdes modstridende oplysninger om hans ejerskab til bilen er utroværdige. Der er således tale om en konstrueret forklaring, når A nu hævder, at bilen var solgt videre til LB den 4. juli 2010.

Den omstændighed, at SKAT valgte at udlevere bilen til LB efter retsmødet den 30. august 2013, da A ikke ville gøre krav på den, er ikke en anerkendelse af, at LB civilretligt var og er rette ejer af bilen. Efter byrettens dom havde SKAT blot ikke et retskraftigt afgiftskrav mod A, som kunne danne grundlag for fortsat tilbageholdelse af bilen.

Efter den dagældende registreringsafgiftslovs § 20, stk. 2, og den dagældende registreringsafgiftsbekendtgørelses § 39, stk. 1, påhvilede det ejeren at anmelde køretøjet til registrering. Hæftelsen ifølge § 20, stk. 2, var objektiv, og det var ikke et krav, at ejeren selv skulle have taget køretøjet i brug her i landet, jf. den dagældende færdselslovs § 72, stk. 1. Det afgørende er, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område. Det er tilstrækkeligt, at ejeren har overladt køretøjet til tredjemand under omstændigheder, hvor ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive taget i brug her i landet. Det er ved de fremlagte observationsrapporter og vidnet SDs sikre og troværdige forklaring klart dokumenteret, at bilen er taget i brug i Danmark af både A og af NP med As accept.

A har for landsretten i første række gjort gældende, at han den 4. juli 2010 ikke længere var ejer af bilen, som han solgte til LB ved slutseddel udfærdiget samme dag. LB gjorde ifølge sin forklaring også SKAT bekendt med købet af bilen allerede ved mødet den 8. juni 2011, men SKAT var ikke interesseret heri og har ikke anført det i sagsnotatet. Det bør ikke komme ham til skade, at han ikke har haft sagsnotatet fra SKAT til udtalelse, så dette kunne være korrigeret. LBs forklaring støttes også af advokat ZHs forklaring og erklæringen af 20. august 2013 underskrevet af VJ. Denne erklæring må lægges til grund, da Skatteministeriet ikke har ønsket at indkalde ham som vidne. Bilen er da også senere udleveret til LB af SKAT efter retsmødet den 30. august 2013.

Det er naturligt, at LB har været bekymret for at stå frem på et tidligere tidspunkt, da han frygtede selv at blive mødt med et krav om betaling af afgift og udsat for dårlig behandling fra myndighedernes side.

Dernæst har A gjort gældende, at han ikke har taget bilen i brug i Danmark. Det er ikke tilstrækkeligt til at statuere registreringsafgiftspligt, at ejeren har overladt køretøjet til tredjemand under omstændigheder, hvor ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive taget i brug i Danmark. Det bestrides, at han har været fører af bilen den 11. august 2010. Det fremgår af de fremlagte observationsrapporter, at NP var ejer af bilen. Det beror på en fejl, når det i observationsrapporten af 11. august 2010 er anført, at A var fører af Mercedes. Der må være tale om, at politiets observatører i rapporten har byttet om på navnene i forhold til, hvilke biler NP og han var førere af. Det har en klar formodning for sig, at han kørte i den BMW, som han havde lejet, og som på samme tid var til stede på adressen. Den forklaring, som vidnet SD afgav for byretten, fremstod ikke som troværdig, og den forklaring, hun har afgivet for landsretten, er i det væsentlige den samme som for byretten. Den er endvidere ikke understøttet af nogen form for billeddokumentation, som det er tilfældet med andre af observationerne ifølge de fremlagte rapporter. Observationen af 11. august 2010 er derfor forbundet med så megen tvivl, at den ikke kan lægges til grund.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A købte bilen i Tyskland og har benyttet den i Tyskland i den første halvdel af 2010. A har ifølge sagsnotatet fra SKAT den 28. juni og 4. juli 2011 oplyst, at G1 GmbH ejede bilen, uagtet at det fremgår af servicekontrakten med G1 GmbH dateret den 25. januar 2010, at klubben alene er "Halter", og at bilen forbliver kundens ejendom. Han har tillige den 28. juni 2011 oplyst, at han afholdt alle udgifter på bilen. As advokater har endvidere begge anmodet om udlevering af bilen til ham. A har desuden for byretten forklaret, at han har sagt til SKAT, "at bilen ikke var hans, men han har ikke tidligere oplyst, at det skyldtes, at bilen var solgt til LB".

Oplysningen om, at LB havde købt bilen ved slutseddel af 4. juli 2010, kom første gang frem under LBs forklaring i byretten den 26. februar 2013, og selve slutsedlen blev fremlagt i forbindelse med skriftvekslingen for landsretten. As og LBs forklaringer for landsretten om berigtigelsen af købesummen for handlen, der lå i tæt tidsmæssig tilknytning til overdragelsesaftalen af 16. juli 2010 vedrørende LBs salg af sin del af H1 GmbH til A for 1 euro, er ikke understøttet af objektivt konstaterbare forhold. Det har endvidere formodningen imod sig, at LB umiddelbart efter købet skulle have overladt en meget værdifuld bil til en for ham ukendt person til prøvekørsel uden sikkerhed for betaling eller tilbagelevering. Det forekommer endvidere usandsynligt, at SKAT på et møde den 8. juni 2011 skulle have modtaget oplysning fra LB om, at han ejede bilen, uden at foretage notat herom og foranstalte yderligere undersøgelser heraf.

På denne baggrund har A ikke godtgjort, at han ikke fortsat var ejer af bilen i perioden fra 4. august 2010 og frem til beslaglæggelsen den 13. oktober 2010. Den omstændighed, at NP er angivet som registreret ejer i nogle af de fremlagte observationsrapporter inden for det nævnte tidsrum, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det følger af den dagældende § 72, stk. 1, i færdselsloven, at et motorkøretøj skal registreres her i landet, inden det tages i brug. Ifølge § 39, stk. 1, i den dagældende registreringsbekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 om registrering af køretøjer mv. kan alene ejeren af et køretøj anmelde køretøjet til registrering.

Efter indholdet af Rigspolitiets rapport af 4. august 2010 og de fremlagte observationsrapporter i perioden fra den 5. august 2010 til den 14. september 2010 sammenholdt med vidnet SDs sikre og troværdige forklaring for landsretten lægger landsretten til grund, at den pågældende Mercedes blev taget i brug her i landet i den periode af både A personligt og af NP. Uanset at A alene er observeret køre i bilen en gang den 11. august 2010 omkring kl. 12.33, er det efter observationerne af A som passager i bilen sammen med NP ubetænkeligt at lægge til grund, at NPs brug af bilen er sket med As fulde accept.

A har således været forpligtet til som ejer at anmelde køretøjet til registrering, hvis han på det tidspunkt havde bopæl eller hjemsted her i landet, jf. § 7, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 om registrering af køretøjer mv. Ifølge denne bestemmelse registreres et køretøj kun i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet.

A havde indtil den 4. marts 2010 bopæl her i landet, og det påhviler derfor ham at godtgøre, at han havde opgivet den på dette tidspunkt eller et senere tidspunkt før den 4. august 2010.

Efter indholdet af de fremlagte skatteoplysninger har A fra januar til oktober 2010 løbende haft indkomst fra arbejde fra flere forskellige arbejdsgivere i Danmark og modtaget arbejdsløshedsdagpenge. A har endvidere efter sin egen forklaring haft rådighed over sit kolonihavehus i ...5-området i perioden, ligesom det efter bevisførelsen lægges til grund, at der har været en beboelig container på ...2 efter nedrivningen af ejendommen i foråret 2010. A har herudover opgivet sin adresse som ...2, i forbindelse med overdragelsesaftalen af 16. juli 2010 og indgåelsen af lejekontrakten vedrørende BMW for perioden den 2.-17. august 2010.

A er ikke under sagen fremkommet med oplysninger, der underbygger, at han udover de formelle registreringer af aktiviteter i Tyskland også faktisk havde sådanne aktiviteter der fra den 4. marts til den 4. august 2010 - herunder at han betalte husleje, drev virksomhed og opholdt sig i den lejlighed, han havde lejet.

A har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark i den pågældende periode, jf. herved § 8, stk. 2, i den dagældende registreringsbekendtgørelse nr. 811 28. juni 2010 om registrering af køretøjer mv. A skulle derfor have anmeldt sin Mercedes til registrering, da den blev taget i brug her i landet. Da dette ikke er sket, påhviler registreringsafgiften ham, jf. den dagældende § 20, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2010 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 124.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 120.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med 124.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.