Dato for udgivelse
06 jan 2015 14:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 nov 2014 13:58
SKM-nummer
SKM2015.6.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-354-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, sagsbehandlingstid, retursystem
Resumé

T1 og T2 var tiltalt for i forening den 20. juni 2010 at have indført 1.446 dåser øl og 1.350 dåser mineralvand i pantpligtig emballage bestemt til videresalg, uden at været tilmeldt som importører hos SKAT og hos Dansk Retursystem A/S.

De tiltalte forklarede at alle dåser blev indkøbt udelukkende til eget forbrug. De holdt mange fester. De var sammen om at købe dåserne og købte omkring halvdelen hver.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen. Retten fandt, at den mængde drikkevarer, som de tiltalte medbragte, var usædvanlig stor og de tiltalte havde ikke godtgjort, at de skulle anvende en så usædvanlig stor mængde drikkevarer til eget forbrug. Kun en del af de medbragte drikkevarer som opgjort af SKAT var til eget forbrug. De tiltalte blev hver idømt en bøde på 10.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til 5.000 kr. til hver. Den fastslog at der ved overtrædelse i førstegangstilfælde som udgangspunkt skulle gives en bøde i størrelsesordenen 5.000 kr., og at der som udgangspunkt skulle ske absolut kumulation af bøderne. En normalbøde ville således have været 20.000 kr. til hver, men landsretten var begrænset af den nedlagte påstand på 10.000 kr. Efter en samlet vurdering af sagens forløb, fandt landsretten, at sagsbehandlingstiden havde oversteget det rimelige, selvom de tiltalte i et vist omfang havde medvirket hertil. Bøderne på 10.000 kr. til hver blev herefter nedsat til 5.000 kr.

Reference(r)

Øl- og vinafgiftsloven § 25
Mineralvandsafgiftsloven § 21
Bekendtgørelse om pant på indsamling m.v. af emballage til visse drikkevarer § 125 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit E.A.1.4.3.

Østre Landsrets dom af 21. november 2014, 4. afdeling nr. S-354-14

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Jesper Køppen Mieritz, besk.)

og

T2          
(advokat Jesper Køppen Mieritz, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Dorthe Wiisbye, Michael Dorn og Anja Kim Gudbergsen (kst.) med domsmænd

................................................ 

Byrettens dom af 10. januar 2014, nr. 4811/2012

Anklageskrift er modtaget den 7. august 2012.

T1 og T2 er tiltalt for

1.              

overtrædelse af øl- og vinafgiftsloven, lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, § 25, stk. 1, nr. 2 og stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1,

ved forsætligt eller groft uagtsomt at have undladt at lade sig registrere ved told- og skattemyndighederne forud for en transport fra Tyskland den 20, juni 2010 af 1.446 dåser øl bestemt til videresalg i Danmark.

2.              

overtrædelse af mineralvandsafgiftsloven, lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. januar 2007, § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 10 a, stk. 5,

ved forsætligt eller groft uagtsomt at have undladt at lade sig registrere ved told- og skattemyndighederne forud for en transport fra Tyskland af 1.350 dåser mineralvand bestemt til videresalg i Danmark.

3.           

overtrædelse af pantbekendtgørelsen § 125, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 9, stk. 1 og 2, ændret ved bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010, § 118, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1 og 2,

ved den 20. juni 2010 at have indført 1.446 dåser øl og 1.350 dåser mineralvand i pantpligtig emballage bestemt til videresalg, uden at de tiltalte var tilmeldt som importør hos Dansk Retursystem A/S.

4.

overtrædelse af pantbekendtgørelsen § 125, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 10, stk. 1 og 3, ændret ved bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010, § 118, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, jf. § 10, stk. 1 og 3, ved den 20. juni 2010 at have indført 1.446 dåser øl og 1.350 dåser mineralvand i pantpligtig emballage bestemt til videresalg, uden at produkter og emballagetyper var tilmeldt Dansk Retursystem A/S.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger 

De tiltalte blev i forbindelse med en indrejsekontrol i Rødby Færgehavn fundet i besiddelse af 2.112 dåser øl, 702 dåser cider og 1.848 dåser mineralvand.

De tiltalte blev opkrævet afgift af hele denne mængde drikkevarer, men SKAT tillod genoptagelse af opkrævet afgift, og den 30. august 2013 blev den afgiftspligtige mængde nedsat med drikkevarer, der var indført til eget brug. Herefter anså SKAT indførsel af 1.446 dåser øl og 1.350 dåser mineralvand for afgiftspligtig til fordeling mellem T1 og T2 med halvdelen hver. Ved afgørelsen henførte SKAT 110 liter øl (333 dåser) og 110 liter sodavand (333 dåser) som værende til eget brug.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af de tiltalte.

Forklaringerne er lydoptager og gengives ikke i dommen.

Personlige forhold

De tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

De tiltalte var kørende til Tyskland i en Ford Transit, og T1 har forklaret, at dåserne stod på 2 paller, som blev læsset på varevognen med en gaffeltruck.

De tiltalte har samstemmende forklaret, at de var sammen om at købe de pågældende dåser og købte omkring halvdelen hver. T1 betalte det hele samlet i butikken, og han fik betaling fra T2 for dennes andel af det samlede køb.

Begge de tiltalte har forklaret, at alle dåser blev indkøbt udelukkende til eget forbrug.

T1 har således forklaret, at han skulle afholde et studentergilde med ca. 50 gæster for sin datter, sin søns 10 års fødselsdag med ca. 30-40 gæster, sin egen fødselsdag med ca. 30-35 gæster samt en vejfest med 30-35 deltagere, og de indkøbte drikkevarer skulle drikkes i forbindelse med disse fester. Han havde endvidere en forestående ferie på 3 uger, hvor han regnede med, at der ville blive indtaget en del alkohol. Han har videre forklaret, at husstanden består af 2 voksne og 2 børn, som alle drikker sodavand hver dag. Han drikker selv øl flere gange om ugen.

T2 har forklaret, at han inden for en periode på 3 måneder skulle afholde en del fester. Han skulle således afholde sin egen fødselsdag med ca. 35 gæster, sin søns fødselsdag med ca. 35 gæster, et surprise party for sin far med ca. 35 gæster, et krebsegilde med ca. 50 voksne gæster samt en vejfest. Han havde sammen med T1 meldt sig til at medbringe øl og sodavand til vejfesten. Det skulle de give. De skulle have 5 kasser øl og 5 kasser sodavand med. Han har videre forklaret, at husstanden består af 2 voksne og 2 børn.

Den mængde drikkevarer, som de tiltalte medbragte, er usædvanlig stor og overstiger væsentligt, hvad der med rimelighed kan forbruges i to almindelige husholdninger. De tiltalte har ikke ved forklaringerne om afholdelse af flere fester godtgjort, at de skulle anvende en usædvanlig stor mængde drikkevarer. De tiltaltes forklaringer er således ikke understøttet af andre oplysninger. Retten tiltræder derfor, at kun en del af de medbragte drikkevarer som opgjort af SKAT var til eget forbrug for de tiltalte.

Da de tiltalte herefter tillige er skyldige i overtrædelse af pantbekendtgørelsens bestemmelser ved ikke at have tilmeldt sig til Dansk Retursystem A/S som anført i anklageskriftet, er de tiltalte i det hele skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes for så vidt angår T1 til en bøde på 10.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006 § 25, stk. 1, nr. 2 og stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. januar 2007 § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 10 a, stk. 5, pantbekendtgørelsen § 125, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3, ændret ved bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 § 118, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3.

Straffen fastsættes for så vidt angår T2 til en bøde på 10.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006 § 25, stk. 1, nr. 2 og stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. januar 2007 § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 10 a, stk. 5, pantbekendtgørelsen § 125, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3, ændret ved bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 § 118, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T1 skal betale en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

T2 skal betale en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

.....................................................

Østre Landsrets dom af 21. november 2014, 4. afdeling nr. S-354-14

Byrettens dom af 10. januar 2014 (4811/2012) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. 

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at de valgte en varebil, fordi der derved var mulighed for at tage flere varer med, end hvad der var mulighed for i hans egen privatbil. Han undersøgte i forbindelse med bestillingen af varerne på hjemmesiden de gældende regler for indførsel af varer. Det er hans opfattelse, at reglerne er vejledende, og at han kan indføre så meget, som han vil, blot det er til eget forbrug. I hans familie holdes mange fester, hvortil de skal bruge mange øl og sodavand. Han spurgte ikke nærmere til medtiltaltes forbrug. Han underskrev en panterklæring i den tyske forretning. I forbindelse med studenterfesten var der ca. 50 personer til stede, hvoraf ca. 45 personer drak øl. Alle drak temmelig meget, omkring 10 øl pr. mand. Til hans egen fødselsdag deltog omkring samme antal, og der var der kun 3 personer, der kørte bil. Alkoholindtagelsen ved vejfesten, hvori deltog ca. 40 personer, var nogenlunde som ved studenterfesten. 10 års-fødselsdagen var en familiefest, hvor der helt overvejende var voksne til stede. Hans venner drikker generelt temmelig meget.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han var bekendt med de gældende regler, men han anså, at der alene var tale om en vejledning. Ved bordershoppen blev han overrasket over mængden. Han underskrev en panterklæring i bordershoppen. I krebsegildet deltog ikke børn. Krebsegildet begynder om eftermiddagen og varer til sent om aftenen. Der drikkes typisk 10 til 15 øl pr. mand. De fleste var kørende, og de overnattede derfor. Ved hans egen og sønnens fødselsdag var ca. halvdelen af deltagerne børn. De voksne drikker typisk 5 øl pr. mand. I deres surpriseparty deltog kun voksne. Varesammensætningen af de indkøbte varer havde baggrund i, at han ønskede at kunne tilfredsstille alles ønsker til drikkevarer. Selv drikker han ca. 2 øl og et par sodavand om dagen. I weekenden drikker han lidt mere.

Vidnet V.1 har forklaret blandt andet, at han er specialkonsulent i Told og Skat. Han deltog i kontrollen i nærværende sag. De konstaterede, at de tiltalte medbragte væsentlig mere øl og vand, end hvad der er forskrevet i de vejledende regler. For så vidt angår mineralvand henholdes til reglerne om pant, hvor vidnet i Dansk Retursystem har fået oplyst, at det fremgår af forarbejderne til de gældende bestemmelser, at indførsel af over 110 liter mineralvand kræver registrering som mellemhandler. Ingen af de tiltalte var registreret. Tiltalte T1 oplyste, at varerne var hans alene, og at vognen tilhørte ham. For at kunne købe varer uden pant skal man underskrive en erklæring, hvoraf fremgår, at varerne ikke skal indtages i Tyskland. Der må alene indføres varer svarende til de vejledende regler, uanset om det kan dokumenteres, at varerne skal anvendes i forbindelse med kommende fester. I tilfælde af overskridelse af de vejledende regler foretages et skøn, hvor der lægges vægt på, hvor stor overskridelsen er. 249 sodavand blev udtaget, idet det blev antaget, at de var til eget forbrug. Burn og Redbull regnes for mineralvand, idet der ikke er alkohol i.

I henhold til lovforarbejder, som er fulgt i domstolspraksis, fastlagt i forbindelse med de såkaldte colasager, gælder der på området et system med ordensbøder på 5.000 kr. pr. lovovertrædelse.

Vidnet V.2 har forklaret blandt andet, at han kender begge de tiltalte. Han bor på samme vej som de tiltalte. Vejen ligger i et nybygget område, hvor alle kender hinanden. I sommeren 2010 deltog han i vejfester, krebsegilde og fødselsdage. Han har også deltaget i fester hos begge tiltalte. Ved et krebsegilde indtages der normalt et stort kvantum alkohol, hvilket for hans eget vedkommende udgør ca. 25 genstande. Ved vejfester drikkes der også meget, navnlig efter at børnene er lagt i seng. Til almindelige fødselsdagsfester drikker han ca. 15 genstande. Mange overnatter. Han har også deltaget i en studenterfest.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at han kender begge de tiltalte. Han bor på samme vej som de tiltalte. I sommeren 2010 var han med til en studenterfest, hvor der ikke blev sparet på drikkevarerne. Han drak mellem 20 og 25 genstande, hvilket også gjaldt den resterende faste garde på ca. 15 personer. Dette gentog sig ved et senere krebsegilde. I 2010 tog afholdelsen af fester lidt overhånd. Han erindrer således, at der var en klage fra tiltalte T1´s nabo.

Vidnet V.4 har forklaret blandt andet, at hun er specialkonsulent i Skat, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med importørsager som den foreliggende. Ifølge forarbejderne til den i 2010 gældende øl- og vinafgiftslovgivning ønskede man at sætte en stopper for større import af diverse drikkevarer, herunder øl og vand, der ikke var til eget forbrug, og at der skulle fastsættes skærpede bødestraffe, jf. lovforarbejderne til den såkaldte colalovgivning. Ved lovændringerne i 2009 og 2013 skete der herom ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere gældende regler. Indførsel af drikkevarer i større portioner til vejfester og lignende skulle således fortsat anses at være til erhvervsmæssig brug og ikke til eget forbrug, navnlig fordi der sker overdragelse af varer til andre. Dette fremgår af en gældende vejledning.

For så vidt angår § 10, stk. 5, i mineralvandsafgiftsloven gælder angående eget forbrug den samme fortolkning som i øl- og vinafgiftsloven, og de skete ændringer af loven efter det tidspunkt, der er anført i anklageskriftet, har alene haft til formål at præcisere, hvad der er gældende. I et notat af 30. oktober 2013 har SKAT redegjort for de strafferetlige konsekvenser af ophævelsen af mineralvandsafgiftsloven. SKATs fortolkning af, hvad der kan anses for at være til eget forbrug, er foretaget med udgangspunkt i et gældende EU-Rådsdirektiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter m.m. SKATs fortolkning stemmer ligeledes med domstolenes praksis.

Vidnet V.5 har forklaret blandt andet, at hun er advokat og ansat i Dansk Retursystem A/S. I lovforarbejderne til § 9 i pantbekendtgørelsen fremgår vejledende mængder for, hvornår reglerne kan anses for overtrådt. De vejledende mængder er lig de mængder, der gælder for afgiftslovgivningen. Ændringerne af pantbekendtgørelsen efter det tidspunkt, der er anført i anklageskriftet, har ikke vedrørt den problemstilling, som nærværende sag angår. Ved ændringen i 2010 skete der en mindre udvidelse af markedsføringsbegrebet, og ved ændringen i 2014 blev der foretaget en udskilning af udbydere og mellemhandlere i § 9, stk. 1 og 2. Indførsel og udlevering af større mængder drikkevarer til andre personer end sig selv anses fortsat som overtrædelse af reglerne.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Forhold 1

Lovgivningen om øl- og vinafgift blev ved en lovændring i 1992 tilpasset bestemmelserne i det såkaldte cirkulationsdirektiv, Rådets direktiv af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgifter, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed (92/12). Dette direktiv blev ophævet ved Rådets direktiv 2008/118 af 16. december 2008, som fortsat er gældende, og som var gældende på gerningstidspunktet. Af direktivets artikel 32, stk. 2 fremgår, hvilke hensyn der skal indgå i afvejningen af, om punktafgiftspligtige varer er til eget forbrug. For øl er den vejledende mængde angivet til 110 liter.

I henhold til § 6, stk. 1, i øl- og vinafgiftsloven i den tidligere affattelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, gælder en registreringspligt, når der indføres øl i en mængde, der er bestemt til videresalg. Bestemmelsen blev ophævet ved ændringslov nr. 1385 af 21. december 2009, og ny § 6 blev indsat. Ændringsloven trådte i kraft den 1. april 2010 og var således gældende på gerningstidspunktet. Af § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, i denne affattelse følger, at modtageren af sådanne varer før transporten skal registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, og at transport af sådanne varer skal anmeldes til told- og skatteforvaltningen.

I nærværende forhold må det lægges til grund, at de tiltalte købte 2.112 dåser øl i Tyskland. De tiltalte har oplyst, at de indkøbte øl navnlig var erhvervet med henblik på afholdelse af studenterfest, fødselsdage, krebsegilde samt en vejfest. De tiltalte anvendte ved transporten en varebil. De forudbestilte mængder øl og sodavand var pakket på paller og stod klar til afhentning. Ved fradrag af 110 liter øl, svarende til 333 dåser øl for hver af de tiltalte beregnet til eget forbrug, har de tiltalte, som anført i anklageskriftet, transporteret i alt 1.446 dåser øl fra Tyskland til Danmark. Landsretten tiltræder, at denne mængde øl er usædvanlig stor og væsentlig større, end hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning, og at de tiltaltes forklaringer om afholdelse af fester mv. ikke ændrer herpå, ligesom de for landsretten afgivne forklaringer af to vidner, der er bekendte til tiltalte, heller ikke sandsynliggør et privat forbrug af så stor en mængde øl.

Efter det her anførte om, at de af tiltalen omfattede øl under de givne omstændigheder ikke kan anses som beregnet til de tiltaltes eget forbrug, kan det, som de tiltalte har anført om betingelsen "som led i udøvelsen af sit erhverv" i øl- og vinafgiftslovens § 6, ikke føre til et andet resultat.

Landsretten tiltræder på den baggrund, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 1. Straffastsættelsen sker i medfør af øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, og stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 1385 af 21. december 2009, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 1062 af 26. august 2013 § 25, stk. 1, nr. 2, og stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.

Forhold 2

I cirkulationsdirektivet nævnes ingen vejledende mængde for mineralvand som for øl, og de øvrige EU-lande har ikke en afgift, der svarer til mineralvandsafgiften i Danmark. Det fremgår af motiverne til lov nr. 325 af 18. maj 2005, hvorved bl.a. mineralvandsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og miljøbeskyttelsesloven ændredes, at den vejledende mængde for, hvad der ifølge cirkulationsdirektivet kan anses at være til eget forbrug, er fastsat til 110 liter for øl. Samtidig fremgår det, at varer, for hvilke der ikke eksisterer harmoniserede afgifter, som f.eks. sodavand, i princippet skal vurderes ud fra samme kriterier som nævnt i cirkulationsdirektivet artikel 32, stk. 2, dog med den forskel, at der ikke findes vejledende mængder, men alene må foretages en konkret afvejning (lovforslag nr. L 96/2004, de specielle bemærkninger til § 6, nr. 2). I forbindelse med implementeringen af cirkulationsdirektivet fra 2008 blev § 10 a i mineralvandsafgiftsloven ændret, således at bestemmelsens ordlyd kom til at svare til formuleringen af § 6 i øl - og vinafgiftsloven, jf. herved § 7 i lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Mineralvandsafgiftsloven blev ophævet med virkning fra 1. januar 2014, jf. lov nr. 789 af 28. juni 2013. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at mineralvandsafgiftsloven blev ophævet for at mindske grænsehandelen og omfanget af illegal handel som led i en række initiativer, der skulle forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i Danmark. Landsretten finder på den baggrund, at der ved ophævelsen af loven ikke er sket nogen omvurdering af strafværdigheden af overtrædelser begået før lovens ophævelse, og at sådanne overtrædelser således fortsat må bedømmes efter den straffelovgivning, som var gældende på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. Der henvises herom tillige til Østre Landsrets dom af 25. april 2014 (j.nr. S-3854-13, 21. afdeling - SKM2014.651.ØLR).

I nærværende forhold har de tiltalte indført 1.848 dåser mineralvand, heraf fratrukket 498 dåser beregnet til eget forbrug, svarende til 1.350 dåser som anført i anklageskriftet. Af grunde ganske svarende til dem, der er anført ovenfor under forhold 1, tiltræder landsretten, at de tiltalte ligeledes er fundet skyldige i forhold 2. Ved straffastsættelsen citeres dog lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. januar 2007 § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 10 a, stk. 5, således som senere affattet ved ændringslov nr. 1385 af 21. december 2009, § 7.

Forhold 3 og 4

Det fremgår af pantbekendtgørelse nr. 634 af 19. juni 2008 § 9, stk. 1 og 2, at udbydere skal være tilmeldt Dansk Retursystem, og at importører skal tilmelde sig Dansk Retursystem senest samtidig med tilmelding af emballager mv. Ifølge bekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal producenter og importører tilmelde hver produkt- og emballagetype omfattet af bekendtgørelsen, som påtænkes markedsført i Danmark, til Dansk Retursystem, og ifølge stk. 3 i bestemmelsen skal importører tilmelde produkt- og emballagetyper inden en nærmere frist før den første erhvervsmæssige import. Denne bekendtgørelse var gældende på gerningstidspunktet i tiltalen. I den nu gældende pantbekendtgørelse nr. 104 af 27. januar 2014 genfindes bestemmelserne i § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3.

I nærværende to forhold må de tiltalte anses som importører, idet de som anført ovenfor ad forhold 1 - 2 har medbragt en større mængde øl og mineralvand ud over til eget forbrug.

På den baggrund tiltræder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i disse to forhold. Ved straffastsættelsen citeres de bestemmelser i pantbekendtgørelsen, der er nævnt i byrettens præmis, jf. nu tillige pantbekendtgørelse nr. 104 af 27. januar 2014 § 106, nr. 5, jf. § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1 og 3.

Strafudmåling

Af lovforslaget, der gik forud for lov nr. 408 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, fremgår, at det med lovændringen var tilsigtet, at der ved hver enkelt overtrædelse af bl.a. øl- og vinafgiftsloven, mineralafgiftsloven og pantbekendtgørelsen i førstegangstilfælde som udgangspunkt skulle gives en bøde i størrelsesordenen 5.000 kr., og at der som udgangspunkt skulle ske absolut kumulation af bøderne.

Heraf følger, at bødeniveauet i den aktuelle sag, hvor der er fire forhold til pådømmelse, som udgangspunkt for hver af de tiltalte ville være 20.000 kr. i alt. Men som påstandene er nedlagt over for de tiltalte for landsretten, kan bøderne ikke overstige 10.000 kr.

Af anklagemyndighedens redegørelse for sagsbehandlingstiden fremgår blandt andet, at myndighederne den 20. juni 2010 beslaglagde de omtvistede drikkevarer, da de tiltalte i varebil passerede den dansk-tyske grænse, og at Byretten den 28. juni 2010 ved kendelse traf beslutning om beslaglæggelse i sagen, jf. retsplejelovens § 802, jf. § 803, stk. 1. SKATs afgørelse blev derefter sendt til de tiltalte den 13. august 2010, og sagen blev sendt til SKAT til vurdering af ansvar den 1. december 2010. Tiltalebegæring blev sendt fra SKAT til politiet den 2. november 2011 og anklageskrift sendt til byretten den 7. august 2012. Efter en genoptagelse af sagen hos SKAT på de tiltaltes begæring indleveredes et ændret, mere begrænset anklageskrift den 5. september 2013.

Selv når der skal henses til sagens karakter og den omstændighed, at de tiltalte i et vist omfang kan siges at have medvirket til at forlænge sagsbehandlingstiden bl.a. på grund af forsvarerskift og forsvarerens anmodning om udsættelse af sagen i afventen af ny afgørelse fra SKAT, finder landsretten ud fra en samlet vurdering af sagens forløb, at sagsbehandlingstiden har oversteget det rimelige, og at de tiltalte bør kompenseres yderligere herfor, jf. straffelovens § 82, nr. 13. I overensstemmelse hermed nedsætter landsretten bøderne for hver af de tiltalte til 5.000 kr. Som en konsekvens heraf finder landsretten tillige, at statskassen skal betale en tredjedel af salæret til den for landsretten beskikkede forsvarer, advokat Jesper Køppen Mieritz.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 ændres således, at T1 skal betale en bøde på 5.000 kr., og T2 skal betale en bøde på 5.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er for hver af de tiltalte fængsel i 8 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at statskassen endeligt bærer 8.300 kr. + moms af salæret for hver af de tiltalte til forsvareren.