Skatteankestyrelsen ændrede ved afgørelse af 24. juni 2014 SKATs afgørelse, således at klagerens gæld vedrørende sagsomkostninger blev anset for forældet.

Skatteankestyrelsen havde ikke kompetence til at behandle klagen, og den af Skatteankestyrelsen trufne afgørelse er ugyldig, og afgørelsen annulleres derfor.

Faktiske oplysninger
Ved afgørelse af 19. december 2013 meddelte SKAT klageren, at hans gæld vedrørende sagsomkostninger (forsvarersalær som blev opkrævet af Politimesteren i Y1) ikke var forældet.

Den 15. januar 2014 klagede klageren over afgørelsen i en mail til SKAT. SKAT sendte den 11. april 2014 klagen til behandling i Skatteankestyrelsen og meddelte i den forbindelse, at SKAT havde genvurderet sagen og fastholdt afgørelsen.

Skatteankestyrelsen traf følgende afgørelse i sagen den 24. juni 2014:

"SKAT har ikke anset din gæld vedrørende sagsomkostninger for forældet. 

Skatteankestyrelsen ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Ved Vestre Landsrets dom af 13. oktober 2003 blev du fundet skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, ved i din selvangivelse for indkomståret 1997 groft uagtsomt at have angivet din skattepligtige indkomst for lavt med 636.752 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 249.601 kr. i skat. Du blev idømt en bøde på 110.000 kr. og pålagt at betale sagens omkostninger.

Den 17. november 2003 sendte Politimesteren i Y1 en opkrævning til dig vedrørende følgende:

Bøde                                                         110.000,00 kr.
Sagsomkostninger: Forsvarersalær              50.076,75 kr.
I alt                                                           160.076,75 kr.

Du betalte ikke kravet, og den 28. august 2006 sendte politiet i Y1 kravet til inddrivelse i SKAT.

Det fremgår af SKATs sagsbemærkninger, at der blev sendt påkrav til dig den 18. oktober 2006 om betaling af gælden. SKAT har oplyst, at du ikke reagerede på brevet, og at der blev sendt en afviklingsaftale til dig den 14. januar 2007. Kopi heraf er ikke fremlagt. Af SKATs sagsbemærkninger fremgår følgende om afviklingsaftalen: 

14012007

POL

Afviklingsaftale-FAS

Kr. 8400,00 0307-

...

SKAT har oplyst, at du ved mail af 2. februar 2007 meddelte, at du ikke kunne indfri gælden. Kopi af mailen er ikke fremlagt. Af SKATs sagsbemærkninger fremgår følgende om mailen: 

02022007

POL

E-MAIL TIL EKSPEDITION

deb. kan ikke indfri

jeg sender budgetskema

...

Den 16. februar 2007 meddelte SKAT dig, at du skulle indsende budgetskema, hvis betalingsordningen skulle ændres.

Den 14. maj 2007 sendte du en mail til SKAT med følgende indhold:

" Til :
(navn udeladt)

Ang. fremsendte brev af 16/2-07 med vedlagt budgetskema samt fremsendte girokort.

Jeg ser mig ikke i stand til at betale de opkrævede beløb da jeg i øjeblikket ikke har nogen indtægt. Baggrunden herfor ligger i at jeg arbejder som selvstændig og at jeg i øjeblikket ikke har noget arbejde.

Derfor søger jeg om henstand med betalingen.

Da jeg ikke har nogen indtægt ser jeg ikke noget formål med at udfylde budgetskemaet da den sidste og afgørende post " overskud pr måned " vil være negativ.

MVH

A"

Ved brev af 1. juni 2007 imødekom SKAT din anmodning om henstand med betaling af gælden. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

"Henstanden kan fortsætte indtil videre. Ud fra din indkomst eller gældens størrelse vil vi løbende vurdere, om du skal begynde at betale på gælden.

Hvis dine økonomiske forhold bliver bedre, skal du henvende dig hertil. Vi vil så vurdere, som du skal begynde at betale."

Den 15. august 2007 modregnede SKAT din overskydende skat på 22.170 kr. til delvis dækning af din gæld.

SKAT har oplyst, at du var udvandret Danmark i perioden fra den 24. september 2010 til den 7. juni 2011 uden kendt adresse. Den 30. september 2010 undersøgte SKAT, om der var en adresse.

Den 31. oktober 2011 sendte SKAT en påmindelse om gælden til dig, og den 16. februar 2012 sendte SKAT en afviklingsaftale.

Den 26. marts 2012 kontaktede du SKAT telefonisk. Du gjorde opmærksom på, at gælden var forældet og oplyste, at du ikke kunne betale. Samme dag sender SKAT et brev til dig om henstand med betaling af din gæld.

SKAT har oplyst, at du udvandrede igen den 8. juni 2012, og at der er registreret en kontaktadresse fra den 2. december 2013.

Den 21. november 2013 foretog SKAT udlæg i din konto i G1 til delvis dækning af din gæld.

Ved mail af 5. december 2013 gjorde du indsigelse mod udlægget. Du henviste blandt andet til, at kravet var forældet. Du oplyste også, at din mailadresse var oplyst i din profil på SKATs hjemmeside, at du har haft E-boks i en del år, hvor du har tilmeldt dig modtagelse af al post fra det offentlige elektronisk, og at SKAT har henvendt sig til dig på din mobiltelefon.

SKATs afgørelse
SKAT har anset din bøde for forældet den 13. oktober 2013, men har ikke anset din gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet for forældet.

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen har SKAT fastholdt afgørelsen.

Kravet er stiftet den 13. oktober 2003. Kravet var tidligere omfattet af den 5-årige forældelsesfrist. Efter den nye forældelseslov gælder der en 3-årig forældelse.

Forældelsen er afbrudt den 1. juni 2007, hvor SKAT meddelte dig henstand. Herefter løber en ny forældelse frem til den 1. januar 2011, jf. forældelseslovens overgangsbestemmelse.

Du har været udvandret i perioden fra den 24. september 2010 til den 26. marts 2012 uden kendt adresse. Forældelsen var derfor suspenderet og kan herefter tidligt indtræde den 7. juni 2011.

Inden udløbet af forældelsesfristen den 7. juni 2012 sendte SKAT den 26. marts 2012 et nyt henstandsbrev til dig. En ny forældelse løber herefter frem til den 26. marts 2015.

Din opfattelse
Du vedkender dig ikke SKATs krav på sagsomkostninger i forbindelse med tidligere idømt bøde.

Det fremgår af SKATs hjemmeside og af Retsinformation, at sagsomkostninger i forbindelse med idømmelse af bøde forældes efter 3 år.

10 års fristen er desuden absolut, når det drejer sig om krav som de omtalte. 

Skatteankestyrelsens afgørelse
Forældelsesloven af 6. juni 2007 trådte i kraft den 1. januar 2008. Lovens § 30, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden."

Indtil den 1. januar 2008 var spørgsmålet om forældelse af de omhandlede sagsomkostninger reguleret i 1908-lovens § 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, da sagsomkostningerne efter det oplyste består af et forsvarersalær.

Efter 1908-lovens § 1 gjaldt en forældelsesfrist på 5 år. Forældelsesfristen regnes efter lovens § 2, 1. punktum fra den tid, da fordringen kan kræves betalt. Ifølge lovens § 2, 2. punktum fortabes fordringen, medmindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldneres erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden ufornødent ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse. 

Det lægges til grund som ubestridt, at forældelsesfristen skal regnes fra den 13. oktober 2003. Der er derfor ikke inden ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov indtrådt forældelse efter 1908-loven.

Efter forældelseslovens § 30, stk. 1, kan forældelse herefter tidligst indtræde den 1. januar 2011, med mindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter forældelseslovens bestemmelser som efter 1908-lovens bestemmelser.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser.

Forældelsesfristen for sagsomkostningerne udløb således efter forældelsesloven den 13. oktober 2006, jf. § 3, stk. 1, og efter 1908-loven den 13. oktober 2008, jf. § 1, med mindre SKAT afbrød forældelsen inden dette tidspunkt.

En aftale om henstand, hvorved kreditor giver afkald på at gøre sit krav gældende, udskyder begyndelsestidspunktet for forældelsen, til det tidspunkt hvor kreditor igen kan kræve sin fordring betalt.

SKAT meddelte den 1. juni 2007 henstand med betaling af gælden indtil videre på baggrund af dine økonomiske forhold. Den meddelte henstand medførte ikke, at SKAT var afskåret fra at kræve beløbet betalt, og udskød derfor ikke begyndelsestidspunktet for forældelsen.
En anmodning om henstand kan efter omstændighederne indeholde en forældelsesafbrydende erkendelse af gælden.

Efter 1908-lovens § 2 og forældelseslovens § 15 afbrydes forældelsen således, når fordringshaveren erhverver skyldnerens erkendelse af gælden, henholdsvis skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.

Af forarbejderne til forældelseslovens § 15 fremgår blandt andet følgende:

“Det foreslås i § 15, at forældelsesfristen på samme måde som efter gældende ret afbrydes, når skyldneren erkender sin forpligtelse over for fordringshaveren.
I forhold til reglen i 1908-lovens § 2, 2. pkt., 1. led, foreslås en vis præcisering, idet det i bestemmelsen angives, at skyldneren kan erkende forpligtelsen »udtrykkeligt eller ved sin handlemåde«.
Der tilsigtes dog ikke ændringer af gældende retspraksis med hensyn til, hvad der ligger i erkendelsesbegrebet.
Det følger heraf, at en fristafbrydende erkendelse af gælden bl.a. foreligger ved skyldnerens indrømmelse af forpligtelsens eksistens. Erkendelsen skal angå en gældspost af en bestemt størrelse, men det kan ikke kræves, at skyldneren skriftligt og udtrykkeligt anerkender gældens tilblivelse og størrelse, således at der etableres et særligt retsgrundlag efter § 5. På samme måde som efter 1908-loven stilles der således lempeligere krav til skyldnerens indrømmelse af forpligtelsen ved afbrydelse end ved etableringen af et særligt retsgrundlag.
Skyldnerens omtale af eller henvisning til gælden i forbindelse med brevveksling med fordringshaveren vil udgøre en fristafbrydende erkendelse, hvis der ikke er tvivl om, hvilken gæld skyldneren henviser til.
(...)

Det er ikke et krav, at skyldneren udtrykkeligt indrømmer at have en forpligtelse også i skyldnerens handlinger kan der ligge en fristafbrydende erkendelse, jf. formuleringen »udtrykkeligt eller ved sin handlemåde«."

Ifølge gældende retspraksis kan en erkendelse ved skyldnerens handlemåde (stiltiende erkendelse) bestå i skyldnerens henvisning til kreditors opgørelse af gælden, når der ikke i forbindelse hermed fremsættes indsigelser mod den eller i øvrigt rejses tvivl om den.

Endvidere er det ifølge litteraturen afgørende for, om der foreligger en skylderkendelse, om skyldneren i ord eller gerning har givet kreditor føje til at antage, at der ikke bestod nogen tvist om kravet, således at kreditor af den grund kunne gå ud fra, at det ikke ville være nødvendigt at iværksætte retsforfølgning, jf. f.eks. Bo von Eyben, Forældelse I, 2003, side 631 ff.

Afgørende for om forældelsen er afbrudt ved din erkendelse af gælden, er således, om du i ord eller gerning har givet SKAT grund til at antage, at der ikke bestod nogen tvist om kravet.

Din mail af 14. maj 2007 indeholder blot en henvisning til "de opkrævede beløb". Du henviser hverken til en bestemt gældspost eller en gældspost af en bestemt størrelse. Det fremgår heller ikke direkte af sagens oplysninger, hvilken gældspost SKAT havde forsøgt opkrævet.

Du kan således ikke på det foreliggende grundlag anses for at have erkendt gælden ved din anmodning om henstand.

Der er heller ikke oplysninger om, at forældelsesfristen inden den 13. oktober 2008 skulle være afbrudt på anden vis.

Gælden vedrørende sagsomkostninger er således forældet den 13. oktober 2008, og SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed."

Afgørelsen er offentliggjort som SKM2014.796.SANST.

Skatteankestyrelsen var på afgørelsestidspunktet ikke opmærksom på, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen er klageinstans for klager over sagsomkostninger, og at vi - som for andre klager vedrørende inddrivelse - ikke kunne behandle sagen. Skatteankestyrelsen er siden blevet opmærksom på kompetencespørgsmålet, hvilket har nødvendiggjort denne afgørelse.

Skatteankestyrelsens afgørelse
De omhandlede sagsomkostninger blev opkrævet af Politimesteren i Y1.

§ 1, stk. 1, i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger (nu bekendtgørelse nr. 1544 af 16. december 2013, tidligere bekendtgørelse nr. 1023 af 17. oktober 2005) har følgende ordlyd:

"Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser i sager, som er omfattet af kapitel 9 i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. dog stk. 2."

Kapitel 9 (§§ 29-35) i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlig (nu bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013, tidligere bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011) indeholder særlige regler om inddrivelse af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.

Det fremgår af § 29, at kapitel 9 finder anvendelse ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af blandt andet sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve.

SKATs afgørelse vedrørende forældelse af sagsomkostninger er omfattet af kapitel 9 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlig og rette klageinstans for klagen over afgørelsen var derfor Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Da Skatteankestyrelsen ved afgørelse af 24. juni 2014 traf en afgørelse som henhører under en anden myndighed, er afgørelsen ugyldig, desuagtet at der er tale om en begunstigende afgørelse.

Skatteankestyrelsens afgørelse af 24. juni 2014 annulleres derfor.