Parter

A
(selvmøder)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Mathias Trabjerg Knudsen)

Afsagt af byretsdommer

Malene Urup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. september 2013, angår prøvelsen af Landsskatterettens afgørelse af 6. juni 2013 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt den registrerede startdato i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret) for sagsøgeren As personligt drevne enkeltmandsvirksomhed skal ændres fra den 1. juli 2004 til den 27. juni 1984. Virksomheden blev oprindeligt registreret i CVR-registeret med startdato den 27. juni 1984. I perioden fra den 31. december 2000 til den 1. juli 2004 var virksomheden ikke registreret for moms, A-skat og AM-bidrag, og virksomhedens startdato er i CVR-registeret i dag registreret som den 1. juli 2004.

A har over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der i Det Centrale Virksomhedsregister som startdato for sagsøgerens virksomhed H1 med CVR-nr. ... skal stå den 27. juni 1984.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 6. juni 2013 afsagde Landskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om momsregistrering i CVR-registeret fra en bestemt dato.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Virksomheden er registeret i branchen "... - og ...forretninger". Indehaveren er A.

Virksomheden er registeret med CVR-nr. ... i CVR-registeret med startdato d. 1. juli 2004. Virksomheden er registeret for moms, A-skat og AM-bidrag, ATP, samt for eksport og import fra d. 4. oktober 2004. Eksport og import er tillægsregistreringer i forbindelse med afgiftspligt aktivitet.

Tidligere har virksomheden været registeret i CVR-registeret for bl.a. moms, A-skat og import og eksport fra d. 27. juni 1984 til d. 31. december 2000.

Der foreligger afmeldelsesblanket, hvori er angivet at virksomheden ønsker afmeldelse fra momsloven, og at virksomheden H1 d. 30. juni 2000 er overdraget til H2 ApS. Det fremgår, at virksomheden ikke er ophørt endeligt, men er ophørt med momspligtige aktiviteter.

Indehaveren mener, at virksomhedens startdato skal være d. 27. juni 1984, og har henvendt sig til SKAT for at få den ændret, jf. brev af 3. april 2012, hvor det er oplyst, at virksomheden ikke har haft momspligtige aktiviteter i perioden 1. juli 1999 - 30. juni 2004, hvor disse aktiviteter lå i et anpartsselskab. I hele perioden har virksomhedsordningen været anvendt, og det fremgår af afgørelse fra Skatteankenævnet, at virksomhedsordningen kan benyttes i indkomståret 2000, begrundet i ganske særlige omstændigheder herunder formålet med oprettelsen af anpartsselskabet.

SKATs afgørelse

Virksomhedens anmodning om ændring af startdato kan ikke imødekommes.

Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1, at en virksomheds momspligt indtræder på det tidspunkt, hvor levering af en vare eller ydelse finder sted. Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, at det alene er momspligtige virksomheder, der skal lade sig registrere for moms.

Når en virksomhed afmeldes for sin registrering for moms ændres virksomhedens oplysninger i systemerne til, at virksomheden nu er ophørt for moms. Såfremt virksomheden på et senere tidspunkt registreres for moms igen, vil det være den nye registreringsdato, der fremgår af systemerne. Virksomheden har været ophørt for så vidt angår momsregistreringen, da den omhandlende dato henviser til registreringen for moms.

Datoen kan ikke ændres, da virksomheden ikke har været momsregistreret i hele den mellemliggende periode. Det vil give en misvisende billede, hvis virksomheden står som momsregisteret i den mellemliggende periode, idet virksomheden i denne periode netop ikke har været momspligtig.

Af materiale vedrørende forholdet har det alene været muligt at finde en afgørelse fra Skatteankenævnet om, hvorvidt indehaveren har kunnet anvende virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2000. Da afgørelsen ikke vedrører ikke virksomhedens registrering for moms, findes den ikke at have betydning for spørgsmålet om, hvorvidt tidspunktet for virksomhedens momsregistrering skal ændres.

Henset til ovenstående, og til at indehaveren selv har oplyst, at virksomheden ikke har drevet momspligtig virksomhed i perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2004, er det den korrekte startdato, der fremgår af cvr.dk.

Såfremt datoen i systemerne ikke bliver ændret i takt med en virksomhed til-og afmelding fra momsregistrering, vil det ikke være muligt for andre virksomheder at sikre sig, at en virksomhed reelt er momsregistreret.

Virksomhedens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at startdatoen for CVR-nr. er d. 26. juni 1984.

Virksomhedens startdato er på www.cvr.dk angivet til 1. juli 2004, selvom den korrekte dato er 27. juni 1984, hvilket korrekt er angivet på samme hjemmeside vedrørende P-enheden.

En konflikt med G2 om udlejning af ... og en tilknyttet leveringsnægtelse foranledigede, at indehaveren i perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2004 brugte anpartsselskabet H2 ApS til køb og salg af varer.

Det var først SKATs vurdering, at virksomheden var ophørt, og at virksomhedsskatteordningen ikke kunne anvendes i den periode, men Skatteankenævnet var enig i, at virksomheden eksisterede, og at virksomhedsskatteordningen kunne benyttes. Det bemærkes, at virksomheden i perioden 2000 - 2003, hvor den ikke var momsregistreret, havde indtægter på 1.091.116 kr., mens det momsregistrerede anpartsselskab i perioden kun tjente 406.209 kr.

Kun skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan ifølge virksomhedsskattelovens § 1 anvende virksomhedsskatteordningen. Skatteankenævnets afgørelse betyder derfor nødvendigvis, at SKAT anerkendte, at virksomheden eksisterede uafbrudt i perioden. Ellers kunne virksomhedsordningen ikke anvendes.

Det fremgår af registreringsbevis fra 9. januar 2003, at det helt frem til 2004 var SKATs opfattelse, at virksomhedens start var 27. juni 1984.

Der står intet i CVR-loven om moms eller dato for seneste momsregistrering, eller at momsregistrering er relevant. Jf. CVR-lovens § 2 er det registrets formål at indeholde grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende. Ifølge § 3, nr. 1) omfatter det selvstændigt erhvervsdrivende. I § 11 er som nr. 3) anført grunddata "Starttidspunkt" - og ikke "Seneste startdato for momsregistrering" eller andet vedrørende momsregistrering.

Momsregistrering er ikke en forudsætning for at være en virksomhed. En virksomhed kendetegnes ved at være en organisation, der udøver økonomisk aktivitet for egen regning og risiko, med forpligtelser, indtægter og udgifter. Det har virksomheden gjort uafbrudt siden 1984, og derfor er det misvisende at foregive, at virksomheden begyndte i 2004. SKATs argumentation står i modsætning til registreringen for H2 ApS, hvor startdatoen er angivet til 1. juni 1999, selvom selskabet blev momsregistreret 1. juli 1999. Startdatoen er ikke seneste startdato for momsregistrering. Selskabet har været inaktivt siden 2004. Det har ikke været momsregistreret i over 8 år, men der er ingen ophørsdato. Ifølge SKATs egen argumentation vildledes andre derfor til at tro, at selskabet stadig er momsregistreret.

Enhver, der var med til at fejre virksomhedens 25 års jubilæum for et par år siden, ved, at CVR.dk er ukorrekt, men selv uden kendskab til virksomheden vil man opdage misforholdet mellem startdatoen for virksomheden og det tilhørende P-nummer.

Videre er det anført, at der ikke er tvivl om at virksomheden har været drevet uafbrudt, og det er ikke en betingelse for at drive virksomhed, at den er momsregistreret. Ved godkendelse af anvendelse af virksomhedsordningen, har SKAT anerkendt, at der i perioden er drevet selvstændig virksomhed.

Således som SKAT har oplyst, må det være Erhvervsstyrelsen, som bør rette de forkerte oplysninger i CVR-registeret. Men Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det er SKAT som skal rette det. SKAT har oplyst, at dette ikke er teknisk muligt. Der er også rettet henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har sendt sagen til besvarelse hos SKAT.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af momslovens § 3, at:

"...

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

..."

Af momslovens § 47 fremgår bl.a. følgende:

"...

§ 47. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

...

Stk. 5. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed.

...

Ændringer i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen. Virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed, skal underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.

..."

Af § 2 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1509 af 13. december 2007 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove fremgår følgende:

"...

§ 2. For de i bilag 1 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på baggrund af anmeldelsen afgørelse om registrering, ændring af registreringen og afmeldelse fra registrering, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Anmeldelser efter stk. 1, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kan registrere, herunder anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, videresendes til told- og skatteforvaltningen, som træffer afgørelse om registrering. Told- og skatteforvaltningen kan udtage visse anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, til sagsbehandling. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse i sager, som i medfør af 2. punktum udtages til sagsbehandling.

..."

Lov om merværdiafgift (momsloven) er omfattet af bilag 1: Af § 4 i bekendtgørelsen fremgår:

"...

Bliver told- og skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol-, lignings- og inddrivelsesarbejdet bekendt med forhold, der medfører nyregistrering af ændringer i eller afmeldelse af en virksomheds registreringsforhold træffer den afgørelse herom, uanset om registreringen er omfattet af § 2, stk. 1.

..."

Det lægges til grund, at i forbindelse med at virksomhedens aktivitet blev overdraget til et selskab i 2000, var der ikke længere virksomhed med levering af varer og ydelser, ligesom virksomheden ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, og virksomheden var dermed ikke længere en afgiftspligtig person, jf. momslovens §§ 3 stk. 1, og 47, stk. 1. Derfor er det korrekt, at virksomheden blev afmeldt pligter vedrørende afgiftspligtige forhold. Samtidig er der ikke oplyst om forhold, som kan medføre, at virksomhedens registrering i CVR-registeret opretholdes i hele perioden tilbage til 27. juni 1984. Dermed er der ikke grundlag for at ændre virksomhedens startdato i CVR-registeret.

Det ændrer ikke herved, at indehaveren har oplyst, at virksomheden har benyttet reglerne om virksomhedsordningen i hele perioden, idet dette ikke i sig selv medfører, at virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til momsloven.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Af overdragelsesaftalen indgået mellem H1 ved A som sælger og H2 ApS som køber fremgår bl.a., at H1s driftsaktivitet i form af driftsmidler, lagerbeholdning, finansielle aktiver og likvide midler opgjort til en samlet værdi af 3.315.448,22 kr. og passiver i form af fast gæld og skyldige omkostninger opgjort til i alt 2.041.401,84 kr. pr. 1. juli 1999 blev overdraget til anpartsselskabet. Af overdragelsesaftalen fremgår videre, at anpartsselskabet "indtræder på uændrede vilkår i samtlige personaleforpligtelser i virksomheden med fuldt skæring af løn, feriepenge m.v. pr. overtagelsesdagen." I det driftsøkonomiske årsregnskab for 1999 vedrørende enkeltmandsvirksomheden, som var optaget som bilag til overdragelsesaftalen, er det anført, at virksomhedens aktivitet pr. 1. juli 1999 er overdraget til virksomheden H2 ApS.

Det fremgår af en udskrift over alle registreringsforhold vedrørende CVR-nr. ..., at virksomheden ud over det, der er oplyst ovenfor vedrørende virksomhedens registreringsforhold, endvidere en enkelt dag, den 1. oktober 2002, var registreret for AM-bidrag, moms, A-skat, import og eksport.

Ved brev af 8. oktober 2002 anmodede A om at få momsregistreringen af enkeltmandsvirksomheden genoptaget. I brevet er det bl.a. anført, at A "gerne vil genoplive mit gamle CVR-nummer ...", og at han med hensyn til sikkerhedsstillelse og formue vil have "en egenkapital i virksomheden på over en mio. kr. på starttidspunktet."

Det fremgår af As private årsregnskab for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002, at årets resultat i 2002 udgjorde 127.405 kr. i form af renteindtægter, og at årets resultat i 2001 udgjorde 15.522 kr. i form af renteindtægter med 101.924 kr. fratrukket dækningsbidrag med 86.402 kr. Af As private årsregnskab for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 fremgår bl.a., at årets resultat i 2003 udgjorde 149.955 kr. i form af erstatning G2 eftergivet ved forlig på i alt 102.402 kr. fratrukket revisor- og advokatudgifter med 3.409 kr. og renteindtægter på i alt 50.962 kr.

I et registreringsbevis udstedt af ToldSkat den 9. januar 2003 er virksomhedens startdato anført til den 27. juni 1984.

Revisor SN har til brug for sagen udarbejdet en erklæring af 15. september 2014, hvori det bl.a. hedder:

"...

Vedr. virksomhedsordningen

På given foranledning kan vi bekræfte, at følgende år er beskattet efter virksomhedsordningen: 2000-2004. For så vidt angår årene 2000-2003 blev virksomhedsordningen ikke anvendt i første omfang som følge af SKATs afgørelse om, at virksomheden var ophørt i år 2000. Da den afgørelse blev underkendt af Skatteankenævnet i 2005, blev regnskaberne for 2000-2003 i sagens natur korrigeret på den måde, at virksomhedsordningen blev anvendt. Det gælder alle 4 år.

..."

Det er under sagen ikke bestridt af Skatteministeriet, at A de pågældende indkomstår har anvendt virksomhedsskatteordningen.

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har oplæst sin partsforklaring, hvori det hedder:

"...

Det har aldrig været min opfattelse, at virksomheden eller dets CVR-nummer har været lukket. Følgelig har jeg heller ikke søgt om at få mit "gamle" CVR-nummer igen. Hvis det daværende ToldSkat lukkede virksomheden i 1999 eller 2000, skete det uden at underrette mig. Jeg har aldrig fået meddelelse om, at virksomheden var lukket.

Efter mit andet brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag 12) blev jeg ringet op af en dame. Hun fortalte, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kunne ændre de oplysninger, de havde fået fra SKAT. Hvis oplysningerne skulle ændres, skulle de have besked om det af SKAT. Hun gav mig et navn og telefonnummer, så jeg selv kunne tale med SKAT.

Jeg ringede til SKAT og kom til at tale med en dame. Hun fortalte, at det ikke var muligt at ændre oplysningerne. Jeg skrev derfor til Økonomi- og Indenrigsministeret (bilag 13).

Jeg har anvendt virksomhedsordningen i årene 2001-2003. Efter Skatteankenævnets afgørelse var der ikke strid med SKAT om, at skatteregnskaberne for 2001-2003 skulle korrigeres.

..."

A har yderligere forklaret, at han kan tiltræde indholdet af revisor SNs erklæring af 15. september 2014, hvorefter virksomhedsskatteordningen ikke i første omgang blev anvendt i indkomstårene 2000-2003 på grund af SKATs afgørelse om, at virksomheden var ophørt i 2000. Efter Skatteankenævnets afgørelse i 2005, blev virksomhedsskatteordningen anvendt også i disse indkomstår.

For at importere ... skal man have bevillinger, og hans brev af 8. oktober 2002 skal ses i den sammenhæng. Han overvejede på daværende tidspunkt at fortsætte sin personligt drevne virksomhed og bad i den forbindelse om at få bevillingerne, som i perioden fra 2000 til 2002 havde ligget i anpartsselskabet, overført hertil. Umiddelbart efter blev der imidlertid fremsat et lovforslag, som ændrede vilkårene for import af ..., og han ringede derfor til ToldSkat og bad dem glemme brevet.

Det er rigtigt, at aktiviteterne i form af maskiner og varelager i hans personligt drevne virksomhed blev overdraget til anpartsselskabet, men han ophørte aldrig med at drive virksomhed personligt. Han førte således fortsat sine sager med ...branchen, og der verserede på daværende tidspunkt både en fogedforbudssag og en justifikationssag. Han har en gammel strid med ...branchen om import af ..., som opstod i forbindelse med, at han fra udlandet begyndte at importere og udleje ..., som var en forløber for ...´en og ...'en. G2, var imod denne udlejning og nægtede at levere til ham, og det lykkedes foreningen i 1992 at få nedlagt fogedforbud mod hans udlejning af .... I slutningen af 1990'erne, hvor ...'en kom på markedet i Danmark, begyndte leveringsnægtelsen at genere ham, og han forsøgte gennem Konkurrencestyrelsen forgæves at få den ophævet. For at skabe ro omkring driften af hans butikker og medarbejderne ansat her valgte han derfor at oprette anpartsselskabet, som skulle beskæftige sig med handel med ..., men ikke udlejning. Han forsøgte fortsat frem til efteråret 2002 i den personlige virksomhed at få ophævet fogedforbudet. Herudover havde han en verserende skattesag, som resulterede i en erstatningssag. Erstatningssagen blev afsluttet i juni 2000 og resulterede i, at han fik mere end 1 mio. kr. udbetalt. Sagen med G2 blev forligt i 2003. Leveringsnægtelsen betød, at det i den personligt drevne virksomhed ikke var muligt at sælge ... i perioden fra 1999 til 2004.

De argumenter, som Skatteministeriet har fremsat i påstandsdokumentet, oplevede han også i forbindelse med Skatteankenævnets behandling af hans klage over skatteansættelsen for indkomståret 2000 tilbage i 2005. Sagen drejede sig da om, hvorvidt hans personlige virksomhed var ophørt i 1999 i forbindelse med stiftelsen af anpartsselskabet. Han bad da om et møde og redegjorde her for baggrunden for stiftelsen af selskabet, og som bekendt fik han herefter medhold i Skatteankenævnet, hvilket altså også førte til, at han i indkomstårene 2001 til 2004 anvendte virksomhedsskatteordningen.

Parternes synspunkter

A har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

1. Sagsfremstilling

Sagen er anlagt for at få en domstolsafgørelse på en strid om angivelsen af startdatoen for virksomheden i CVR-registret. Sagen har været administrativt behandlet af SKAT og Landsskatteretten. Her var det sagsøgers synspunkt, at det skal være virksomhedens startdato, mens det var sagsøgtes synspunkt, at det skal være datoen for virksomhedens seneste momsregistrering.

Følgende faktiske omstændigheder har ikke været bestridt:

1.	Virksomheden blev etableret den 27. juni 1984
2.	Virksomheden har haft en indtægt hvert år siden 1984
3.	Virksomheden har udarbejdet selvstændige regnskaber hvert år siden 1984
4.	Virksomheden har anvendt virksomhedsordningen, siden ordningen blev indført
5.	Af særlige årsager var aktiviteten køb og salg af varer overdraget til et selskab i perioden 1999-2004. Virksomheden var ikke momsregistreret i den periode.

Følgende faktum var tidligere ubestridt af sagsøgte, men bestrides i påstandsdokumentet:

1. Virksomheden har eksisteret uden ophør siden 1984

...

H1s klage til Landsskatteretten, 11. september 2012 [side 14]

I afgørelsens side 1 forholder SKAT sig alene til, om virksomheden har været momsregistreret i hele perioden fra 1984. Det uddybes på side 3-4, hvor SKAT anerkender, at virksomheden har eksisteret i hele perioden siden 1984.

...

Det fremgår allerede af sagsfremstillingen i kendelsen den 6. juni 2013, at Landsskatteretten har misforstået anmodningen, idet anmodningen netop ikke vedrørte momsregistrering.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse består af to dele (side 5-6). Første del er en gennemgang af love og bekendtgørelser om moms og afgifter, men der er ingen reference til CVR-loven. Anden del er selve begrundelsen, som er baseret på misforståelsen.

...

Den 6. september 2013 indbragte jeg sagen for domstolene. SKAT anerkendte på det tidspunkt, at virksomheden havde eksisteret siden 1984. Landsskatteretten afviste heller ikke, at jeg har anvendt virksomhedsordningen i hele perioden. Begge forbandt uden forklaring startdatoen i CVR-registret med momsregistrering, så det var grundlaget for stævningen i nærværende sag.

...

4. Betydningen af virksomhedsordningen

Indledningsvist redegøres for virksomhedsordningens betydning for nærværende sag. Det er ikke de skattemæssige konsekvenser, der har betydning, men ordningens afgrænsning til alene at omfatte personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, der har betydning.

Dette fremgår allerede af § 1, stk. 1, 1. pkt. i virksomhedsskatteloven med det fulde navn “Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende":

"...

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden.

..."

Loven giver selvstændige erhvervsdrivende mulighed for i gode år at opspare et overskud til beskatning i efterfølgende år eller i dårlige år at lade tidligere opsparet overskud beskatte som personlig indkomst. Lovens formål er at udjævne de skattemæssige ulemper for selvstændige erhvervsdrivende i forhold til selskaber. Det er en afgørende forudsætning for anvendelse af virksomhedsordningen, at man driver en selvstændig erhvervsvirksomhed.

Sagsøgte var opmærksom på reglerne i duplikken. Jeg er enig med sagsøgte i dennes fremstilling af virksomhedsordningen i duplikken af 27. januar 2014. Sagsøgte citerede endda fra lovens forarbejder.

...

5. Betydningen af Skatteankenævnets afgørelse i 2005

I juni 2000 tildelte Østre Landsret mig en erstatning af SKAT på mere end 1 mio. kr., fordi SKAT ulovligt i en periode i 1993-1994 havde pålagt mig at opkræve en forbrugsbegrænsende afgift i forbindelse med salg af ....

Jeg anvendte virksomhedsordningen og gjorde det også for år 2000, hvortil jeg havde overført overskud fra tidligere år pga. risikoen for at tabe retssagen mod G2. En fiffig person fandt det fordelagtigt for SKAT at foregive, at virksomheden var ophørt, så jeg i ét huk kunne beskattes af både erstatningen, det tidligere opsparede overskud og årets personlige indkomst.

Når SKAT fejler

Selvom SKAT tager fejl i sine afgørelser, er borgeren tvunget til at adlyde SKAT, indtil borgeren får medhold i en klage. Sådan var det, da SKAT pålagde mig at opkræve de ulovlige afgifter. Da man ikke kan skrue tiden tilbage, førte det til en erstatningssag, hvor jeg fik kompensation for en skønnet omsætningsnedgang forårsaget af den ulovlige afgift. Da SKAT beskattede det hele samlet, kunne jeg ikke anvende virksomhedsordningen, før fejlen blev rettet. I den situation kunne tiden dog skrues tilbage på den måde, at regnskaberne for de berørte år blev korrigeret.

...

Selvom klagen kun handlede om, hvorvidt jeg i indkomståret 2000 skulle beskattes af både det opsparede overskud fra tidligere år og af erstatningen, omhandlede den egentlige tvist spørgsmålet om, hvorvidt den personlige virksomhed var ophørt, efter at aktiviteten “køb og salg af film" var solgt til H2 ApS.

Realiteten i Skatteankenævnets afgørelse var (naturligvis, vil jeg endda sige), at det var den ikke. Det fulgte i sagens natur, at der efter afgørelsen blev indsendt korrigerede regnskaber for årene 2000-2003 med anvendelse af virksomhedsordningen.

...

6. Baggrunden for oprettelsen af et sideløbende anpartsselskab

På intet tidspunkt under den administrative behandling af nærværende sag om starttidspunktet i cvr-registret har SKAT bestridt, at jeg har drevet personlig virksomhed uafbrudt siden 1984. Der har derfor ikke været anledning til at redegøre for virksomhedens aktiviteter, mens H2 ApS stod for driften af butikkerne.

Den fortsatte eksistens af den personlige virksomhed blev først bestridt i duplikken den 27. januar 2014 og på et forkert grundlag. Allerede dagen efter beklagede sagsøgte fejlen og fremsendte straks processkrift A med en erklæring om, at jeg anvendte virksomhedsordningen i den omstridte periode. Det var derfor umuligt at forudsige, at sagsøgte i påstandsdokumentet alligevel ville forsøge at rejse tvivl om virksomhedens eksistens.

...

...branchens leveringsnægtelse

I 1999 var jeg involveret i en retssag med G2 (G2). Det var en justifikationssag efter et fogedforbud mod udlejning af .... Jeg ønskede at udleje ..., mens G2 ville have det forbudt. G2 havde i den forbindelse vedtaget en kollektiv leveringsnægtelse, og medlemmerne ville kun levere til mig, hvis jeg anerkendte deres eneret til at udleje ... i Danmark. Konkurrencestyrelsen afviste af gribe ind.

Ved at flytte driften af butikkerne over i et selskab, der ikke anfægtede G2s udlejningsmonopol, havde G2 ikke en gyldig grund til at nægte at levere ... til selskabet. Manøvren hjalp med til at sikre butikkernes - og dermed både min egen og medarbejdernes arbejdsplads. Dette beskrev jeg for Skatteankenævnet den 20. januar 2005 (bilag 19, ekstraktens side 34).

Problemerne og deres adskillelse

Det påvirkede naturligvis virksomheden at være i konflikt med G2 og SKAT. Det skabte ro at flytte driften over i selskabet, mens jeg personligt søgte at løse virksomhedens problemer via retssager, der vedrørte virksomhedens salg og udlejning af ....

Retssagen mod SKAT vedrørte (tabte) indtægter for et salg af ..., jeg ville have haft, hvis ikke SKAT ulovligt havde belagt mine varer med en forbrugsbegrænsende afgift. Jeg var ret beset bragt i den situation, at et forventet naturligt forekommende overskud ved salg af ... i årene 1993 - 1994 blev udskudt til år 2000, hvor jeg fik tilkendt erstatning for omsætningstabet.

Retssagen mod G2 vedrørte mit ønske om at genoptage den tidligere forretning i form af udlejning af .... Det var en del af virksomhedens forretningsgrundlag at udleje ..., og retssagen handlede om at få dette forretningsgrundlag tilbage.

Kriterierne for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed var opfyldt

I forhold til begge retssager opfyldte virksomheden alle SKATs kriterier for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed:

1.	Jeg sørgede selv for, at retssagerne blev behandlet
2.	Jeg påtog mig forpligtelser og løb den økonomiske risiko ved at føre retssagerne
3.	Jeg handlede i eget navn
4.	Der var indtægter og udgifter forbundet med retssagerne

Skatteankenævnets medlemmer var enige, og jeg fik 100 % medhold. Siden har kun advokat Mathias Trabjerg Knudsen anfægtet Skatteankenævnets afgørelse.

...

8. Grundlaget for SKATs og Landsskatterettens afgørelser

SKAT og Landsskatteretten lagde begge til grund, at det var CVR-registrets formål at oplyse om en virksomheds seneste momsregistrering.

Påstandsdokumentet indeholder intet herom!

9. Gennemgang af sagsøgtes påstandsdokument

Det er iøjnefaldende, at påstandsdokumentet ikke indeholder det mindste spor af de emner, der blev drøftet under den administrative behandling af spørgsmålet. Det indeholder heller ikke en opsummering af sagsøgtes holdninger i overensstemmelse med processkrifterne.

Påstandsdokumentet indeholder derimod en lang, lang række anbringender, der ikke har været gjort gældende før, og som bedst kan karakteriseres som direkte løgne.

Løgn nr. 1 (side 4): Virksomheden blev afmeldt for alle pligter

Virksomheden blev ikke afmeldt for alle pligter i henhold til skatte- og afgiftslovene og slet ikke beskatningen, jf. virksomhedsordningen. Det ses af afmeldelseblanketten, som sagsøgte har fremlagt som bilag E, at det kun var de momspligtige aktiviteter, der ophørte.

Løgn nr. 2 (side 4): CVR-nummeret blev lukket ned

CVR-nummeret blev ikke lukket ned. Påstanden er ikke dokumenteret, og den er ikke sand!

Løgn nr. 3 (side 4): Betingelserne for at drive erhvervsmæssig virksomhed

Det er ikke korrekt, at det er beskrevet i forarbejderne, at der kun er tale om erhvervsmæssig virksomhed, hvis der - som minimum - leveres ydelser mod betaling. Beskrivelsen vedrører de virksomheder, der ikke tilsigter økonomisk udbytte, men dog leverer ydelser mod betaling. Der er tale om positive eksempler, der ikke udelukker alle andre typer virksomheder.

...

Det fremgår derimod af bemærkningerne, som sagsøgte citerer i svarskriftet, at en selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Det var tilfældet med min virksomhed, der i perioden 2000-2004 genererede et overskud på 1.091.116 kr. Det kom ikke af sig selv. Det var resultatet af virksomhedens aktiviteter.

Det bemærkes, at der i forarbejdernes positive beskrivelse af en selvstændig erhvervsvirksomhed hverken er nævnt momsregistrering eller levering af ydelser mod betaling, men det formål at opnå et overskud. Og det gjorde virksomheden bedre end anpartsselskabet.

Løgn nr. 4 (side 5): Jeg anmodede om, at det gamle CVR-nummer blev genoplivet

Man kan slet ikke genoplive et CVR-nummer for en virksomhed, der er lukket. I den situation må man registrere en ny virksomhed. Det brev, sagsøgte har fremlagt som bilag F, vedrører en genoptagelse af momsregistrering og bevillinger i forbindelse med den aktivitet, der var solgt til H2 ApS. Virksomheden eksisterede som nævnt, men momsregistreringen og flere bevillinger var afmeldt. Brevet var min måde at fortælle IL hos ToldSkat, at jeg gerne ville have bevillingerne tilbage og momsregistreres igen.

Allerede i stævningen fremlagde jeg registreringsbeviset fra 9. januar 2003, hvor det fremgår, at virksomheden er aktiv, og at virksomhedens start er 27.06.1984. Man kan således hverken påstå, at SKAT i 2003 betragtede virksomheden som lukket eller nystartet.

Et CVR-nummer er entydigt (CVR-lovens § 5), og det udelukker i sig selv, at man kan bruge det samme CVR-nummer flere gange.

...

Løgn nr. 5 (side 5): Virksomheden var ikke registreret fra 31. december 2000 til 1. juli 2004

Det er modbevist af registreringsbeviset af 9. januar 2003.

Løgn nr. 6 (side 5): Virksomheden blev overdraget til H2 ApS

Virksomheden som sådan blev ikke overdraget til anpartsselskabet. Det var kun den aktivitet, der vedrørte køb og salg, der blev overdraget. En vigtig begrundelse for at oprette selskabet var netop, at selskabet ikke beskæftigede sig med udlejning af ..., og det var lige præcis, hvad virksomheden kæmpede for.

Løgn nr. 7 (side 5): SKAT betragtede virksomheden som ophørt i perioden 2000-2004

Det er usandt og modbevist af registreringsbeviset af 9. januar 2003.

Løgn nr. 8 (side 5): Der var ingen erhvervsmæssig drift tilbage i virksomheden

Jo, der var både den økonomisk betydningsfulde erstatningssag mod Skat og kampen mod G2 om at få løftet forbuddet mod at drive udlejningsvirksomhed.

Løgn nr. 9 (side 5): Sagsøger afmeldte virksomheden for alle pligter

Nej, jeg ophørte ikke med at udarbejde separate regnskaber til brug for virksomhedsordningen. Som det fremgår af afmeldelsesblanketten afmeldte jeg kun de momspligtige aktiviteter.

Løgn nr. 10 (side 5): Bilag G-J viser, at H1 ikke blev drevet erhvervsmæssigt

Bilag J fortæller blot, at virksomheden ikke havde varesalg i 2003, hvorimod bilag I, der er min private indkomstopgørelse, dokumenterer en indkomst fra virksomheden på 258.967 kr. i 2003.

Bilag I dokumenterer det modsatte, nemlig at jeg havde en indkomst fra virksomheden.

For så vidt angår regnskaberne for 2002 og 2003 er de udarbejdet af min revisor, og jeg har ikke studeret dem. Jeg ved dog, at mine regnskaber for 2002 og 2003 i sagens natur først blev udarbejdet uden anvendelse af virksomhedsordningen på grund af SKATs fejl. Efter 2005 blev de korrigeret. De fremlagte regnskaber er dateret hhv. 28. juni 2003 og 1. juli 2004, og de burde være destrueret, da de er forkerte. Sagsøgte undskyldte den 28. januar 2014 for, at han ikke var opmærksom på korrektionerne efter Skatteankenævnets afgørelse. Det tjener ikke til ære at påberåbe sig regnskaber, som man ved er forkerte og efterfølgende er korrigeret.

...

Løgn nr. 11 (side 5): Erstatningen var udbetalt af G2

Nej, det var SKAT, der havde handlet ulovligt og ansvarspådragende ved at begrænse mit salg af ... med forbrugsbegrænsende afgifter. Retssagen og erstatningen vedrørte for så vidt varer, der blev solgt mod betaling, og det handlede om ganske mange penge.

Løgn nr. 12 (side 5): Skatteankenævnets afgørelse er uden betydning

Skatteankenævnets afgørelse er kun uden betydning for sagen, så længe sagsøgte alene vil gøre gældende, at det er formålet med CVR-registret at angive den seneste momsregistrering. Men det har sagsøgte slet ikke gjort gældende i retssagen.

Hvis sagsøgte derimod gør gældende, at jeg ikke har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed uafbrudt siden 1984 på grund af afmeldingen af moms i 1999, har Skatteankenævnets afgørelse en afgørende betydning, idet den underkender påstanden om, at virksomheden blev lukket i 1999. Begge parter har redegjort for, at det efter virksomhedsskatteloven kun er personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan anvende virksomhedsordningen.

Advokat Mathias Trabjerg Knudsen undskyldte sig i e-mailen den 28. januar 2014 med, at han ikke kunne finde oplysninger om de øvrige regnskabsår i SKATs system. Men det kunne revisor SN fra R1. Mandag den 15. september 2014 trak han fra tastselv.skat.dk mine skatteoplysninger for 2003. Han henviste til underskudsoplysningerne på side 5 og fortalte, at opsparet overskud i en virksomhed kun er muligt, når der i de foregående år er sket beskatning efter virksomhedsordningen, hvilket jf. virksomhedsskatteloven forudsætter, at jeg ifølge SKAT drev selvstændig erhvervsvirksomhed både i dette og de foregående år.

...

Løgn nr. 13 (side 6): Der skulle tildeles et CVR-nummer til min virksomhed i 2004

Det er usandt, og det er modbevist af registreringsbeviset af 9. januar 2003 (bilag 5).

Løgn nr. 14 (side 6): Virksomheden har været registreret som ophørt

Virksomheden har ikke på noget tidspunkt været registreret som ophørt - bortset fra SKATs fejl i forbindelse med min selvangivelse for år 2000. Fejlen blev rettet i 2005, og det klæder ikke sagsøgte at fremture i fejlen.

Sagsøgte svarede aldrig på mit spørgsmål i replikken den 5. december 2013. Forsøger sagsøgte i virkeligheden at få byretten til at underkende Skatteankenævnets afgørelse?

Løgn nr. 15 (side 6): Jeg fik efter eget ønske tildelt det gamle CVR-nummer i 2004

Jeg har fået tildelt et CVR-nummer én gang. Det var i 1984. Min virksomhed fik ikke tildelt et CVR-nr i 2004. Også det er modbevist af registreringsbeviset af 9. januar 2003 (bilag 5). De såkaldte “faktiske omstændigheder" i afsnit 2 er for det meste pure opspind!

10. Sammenfattende anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende,

-	at starttidspunktet i CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 3 er det tidspunkt, hvor den juridiske enhed fik tildelt et CVR-nr,
-	at sagsøger og sagsøgte er enige om dette, og
-	idet min selvstændige virksomhed fik tildelt CVR-nr. ... den 27. juni 1984, er det den dato, der skal fremgå af CVR-registret (www.cvr.dk).

Det gøres supplerende gældende,

-	at sagen blev indbragt for retten på grund af SKATs opfattelse af, at starttidspunktet i CVR-registeret skal afspejle virksomhedens seneste momsregistrering,
-	at dette anbringende ikke har været gjort gældende af sagsøgte i retssagen, hvorfor det kan lægges til grund, at anbringendet er frafaldet, og
-	at der således er enighed om, at det er startdatoen for virksomheden, der skal vises.

..."

Skatteministeriet har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under proceduren:

"...

Det gøres overordnet gældende, at den i CVR-registeret fastsatte startdato - den 1. juli 2004 - for H1 er korrekt og i overensstemmelse med reglerne i Lov om Det Centrale Virksomhedsregister (herefter "CVR-loven").

1. Det retlige grundlag (CVR-loven)

CVR-registeret administreres af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med andre offentlige myndigheder, herunder blandt andet SKAT. Anmeldelse om ændring af registrering i CVR-registeret reguleres af bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove (tidligere bekendtgørelse nr. 1509 af 13. december 2007).

Anmeldelse skal som udgangspunkt ske til Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen træffer derefter afgørelse på baggrund af anmeldelsen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Anmeldelser som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence videresendes af Erhvervsstyrelsen til SKAT, som herefter træffer afgørelse om registreringen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. SKATs afgørelser kan påklages til Landskatteretten, jf. bekendtgørelsens § 5.

CVR-registeret indeholder grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, jf. CVR-lovens § 2, stk. 1, nr. 1, der har følgende ordlyd:

"...

Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at

1) indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder

..."

En personligt drevet virksomhed kan udgøre en juridisk enhed i CVR-lovens forstand, jf. CVR-lovens § 3, stk. 1, nr. 1, der har følgende ordlyd:

"...

§3. Ved juridisk enhed forstås i denne lov:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

..."

Som det fremgår af CVR-lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og § 3, stk. 1, nr. 1, er de afgørende kriterier for, om en personligt drevet virksomhed skal registreres i CVR eller ej, om virksomheden er erhvervsdrivende eller arbejdsgiver. I bemærkningerne til CVR-lovens § 2, stk. 1, jf. FT 1995-96 (3. samling) tillæg A, spalte 3605, fremgår følgende om begrebet erhvervsdrivende:

"...

Da CVR effektivt skal kunne stille virksomhedsoplysninger til rådighed for alle offentlige registre, myndigheder mv., der er i berøring med erhvervslivet, skal begrebet erhvervsdrivende i denne lov forstås meget bredt. Således vil begrebet omfatte såvel virksomheder, der tilsigter at indvinde økonomisk udbytte, som virksomheder, der - uden at tilsigte økonomisk udbytte - dog leverer ydelser mod betaling og i hvert fald delvist drives efter forretningsmæssige principper.

..."

Yderligere fremgår følgende af bemærkningerne til CVR-lovens § 3, stk. 1, jf. FT 1995-96 (3. samling) tillæg A, spalte 3607, om de nævnte kriterier for registrering i CVR:

"...

Juridiske enheder vil i CVR omfatte for det første fysiske personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende eller arbejdsgivere. Det kan normalt uden vanskelighed afgøres, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Den er kendetegnet ved, at der for egen regning udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

..."

SKAT tildeler et CVR-nummer til fysiske personer, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgiver, og som anmeldes til registrering i henhold til skatte- og afgiftslovningen, jf. CVR-lovens § 5, stk. 2 og stk. 4, der har følgende ordlyd:

"...

§ 5. Juridiske enheder tildeles kun ét entydigt identifikationsnummer (CVR-nummer).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2 og 6, og som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning.

Stk. 3. Danmarks Statistik tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 3-5.

Stk. 4. Andre offentlige myndigheder end de i stk. 2 nævnte kan efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildele CVR-nummer.

..."

I forbindelse med tildelingen af et CVR-nummer optages en række grunddata om enkeltmandsvirksomheden, herunder blandt andet virksomhedens starttidspunkt, jf. CVR-lovens § 11, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"...

§11. For juridiske enheder optages følgende grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister:

1)	Enhedens CVR-nummer.
2)	Virksomhedsform.
3)	Starttidspunkt.
4)	Eventuelt ophørstidspunkt.
5)	Virksomhedsnavn.
6)	Virksomhedsadresse.
7)	Navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere.
8)	Branche og eventuelle bibrancher.
9)	Antal ansatte.
10)	P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.

..."

Når en erhvervsdrivende enkeltmandsvirksomhed efter eget ønske afmeldes for alle pligter i henhold til skatte- og afgiftslovene, er det SKATs praksis, at virksomheden betragtes som ophørt fra afmeldelsestidspunktet, og at CVR-nummeret herefter lukkes ned. I den forbindelse foretager SKAT som udgangspunkt ikke en kontrol af, om virksomheden fortsat er erhvervsdrivende eller arbejdsgiver. Som beskrevet i forarbejderne er der kun tale om erhvervsmæssig virksomhed, hvis der - som minimum - leveres ydelser mod betaling.

2. Anbringender og sagens faktiske omstændigheder vedrørende Skatteministeriets frifindelsespåstand

A driver som nævnt enkeltmandsvirksomheden H1 (CVR nr. ...).

Det fremgår af oversigten over virksomhedens registreringsforhold i bilag C, at H1 i perioden fra den 27. juni 1984 til den 31. december 2000 var registreret for moms, og at virksomheden i perioden fra den 1. januar 1986 til den 9. august 1998 var registeret som arbejdsgiver med pligt til indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Det fremgår også af bilag C, at H1 den 1. juli 2004 på ny blev registreret for moms, A-skat og AM-bidrag, og at virksomheden fortsat er registreret for samme forhold. Genregistreringen af virksomhed skete på anmodning af A, der samtidig anmodede om, at virksomhedens gamle CVR-nummer blev genoplivet, jf. bilag F.

H1 var således ikke registreret i henhold til skatte- og afgiftslovene i perioden fra den 31. december 2000 til den 1. juli 2004.

Baggrunden for, at H1 blev afmeldt for moms, A-skat og AM-bidrag var, at virksomheden blev overdraget til et af A kontrolleret anpartsselskab: H2 ApS, jf. bilag D. I den forbindelse anmodede A om, at H1 blev afmeldt for moms pr. 30. juni 2000, jf. bilag E.

Det gøres gældende, at H1 hverken var erhvervsdrivende eller arbejdsgiver i perioden fra den 31. december 2000 til den 1. juli 2004. Det var derfor korrekt, at virksomhedens CVR-nummer var lukket ned i denne periode, og at SKAT betragtede virksomheden som ophørt.

Driften og de ansatte i H1 var overdraget til anpartsselskabet H2 ApS i denne periode, og der var derfor ingen erhvervsmæssig drift tilbage i virksomheden. I overensstemmelse hermed afmeldte A også selv virksomheden for alle pligter, herunder moms, A-skat, AM-bidrag.

As private regnskaber for 2002, 2003, 2004 (bilag G-J) viser, at H1 ikke blev drevet erhvervsmæssig i CVR-lovens forstand i perioden fra den 31. december 2000 til den 1. juli 2004. Indtægterne, der i denne periode kun omfattede renteindtægter og en erstatning udbetalt af G2, hidrører ikke fra ydelser leveret af H1 mod betaling.

Det er i den forbindelse uden betydning, at Skatteankenævnet ved afgørelse af 1. marts 2005 (bilag 4) godkendte, at A kunne anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2000. Afgørelsen vedrører som nævnt alene indkomståret 2000, dvs. perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2000. Nærværende sag omhandler perioden fra den 31. december 2000 til den 1. juli 2004. Allerede af denne grund er Skatteankenævnets afgørelse af 1. marts 2005 er denne sag uvedkommende. Dertil kommer, at afgørelsen ikke har påvirket A til at foretage dispositioner, der senere har påført ham et retstab, og at Skatteankenævnets afgørelse er særligt begrundet og ikke vedrører denne sags faktiske forhold.

Det gøres derudover gældende, at H1 på ny blev erhvervsdrivende og arbejdsgiver den 1. juli 2004, hvor virksomheden overtog driften og de ansatte i H2 ApS. Virksomheden skulle derfor tildeles et CVR-nummer den 1. juli 2004, jf. CVR-lovens § 5, stk. 2, og stk. 4, der i praksis skete ved, at det gamle CVR-nummer blev genoptaget.

Det gøres endelig gældende, at starttidspunktet i CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 5, udgør det tidspunkt, hvor den juridiske enhed fik tildelt et CVR nummer, og når virksomheden har været registreret som ophørt, det tidspunkt, hvor virksomheden senest fik tildelt et CVR. I forhold til enkeltmandsvirksomheder er starttidspunktet således det tidspunkt, hvor virksomheden senest påbegyndte den erhvervsdrivende aktivitet eller blev arbejdsgiver. Starttidspunktet for H1 i medfør af CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 5, er derfor den 1. juli 2004. Det er i den forbindelse uden betydning, at virksomhedens CVR-nummer af praktiske årsager blev genoptaget den 1. juli 2004, og at virksomheden dermed - efter eget ønske -ikke fik tildelt et helt nyt CVR-nummer.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister har registeret til formål at indeholde grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder. Af lovens § 3, stk. 1, nr. 1, fremgår, at der i loven ved juridisk enhed forstås en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende.

Af bemærkningerne til lovens § 2, stk. 1, fremgår det nærmere om forståelsen af begrebet erhvervsdrivende, at begrebet skal forstås meget bredt og således vil omfatte såvel virksomheder, der tilsigter at indvinde økonomisk udbytte, som virksomheder, der - uden at tilsigte økonomisk udbytte - dog leverer ydelser mod betaling og i hvert fald delvist drives efter forretningsmæssige principper. Det fremgår videre af bemærkningerne til lovens § 3, stk. 1, at juridiske enheder i registeret vil omfatte fysiske personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og at selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Det er SKAT, der efter lovens § 5, tildeler et CVR-nummer til fysiske personer, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og som anmeldes til registrering i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, og det er under sagen af Skatteministeriet oplyst, at juridiske enheder, der er momsregistrerede eller indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, automatisk vil blive registreret i CVR-registeret.

Der er under sagen mellem parterne enighed om, at det for registreringen i CVR-registeret ikke er afgørende, at den fysiske enhed er momsregistreret, idet også enheder, der ikke er momsregistrerede, kan drive virksomhed i lovens forstand, men det er under sagen oplyst, at et CVR-nummer efter SKATs praksis automatisk lukkes ned, når en juridisk enhed afmelder sig alle pligter i henhold til skatte- og afgiftslovene.

Det er ubestridt, at As enkeltmandsvirksomhed - bortset fra den 1. oktober 2002 - i perioden fra den 31. december 2000 til den 1. juli 2004 ikke var registreret for moms, og at virksomheden i perioden fra den 8. august 1998 til den 1. juli 2004 ikke var registreret som arbejdsgiver med pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

As enkeltmandsvirksomhed beskæftigede sig frem til den 1. juli 1999, hvor virksomhedens aktiviteter blev overdraget til H2 ApS, med import af og salg og udlejning af ..., og det lægges efter As forklaring til grund, at enkeltmandsvirksomhedens aktiviteter herefter frem til den 1. juli 2004 alene bestod i at føre to retssager, som virksomheden var involveret i vedrørende udlejning og salg af ..., og hvoraf den ene af sagerne efter As forklaring blev afsluttet inden den 31. december 2000, mens den anden retssag blev afsluttet i 2003. I perioden fra den 31. december 2000 og frem til den 1. juli 2004 bestod virksomhedens indtægter alene af renteindtægter. Ved brevet af 8. oktober 2002 til Told & Skat anmodede A endvidere om, at alle registreringer og bevillinger skulle tilbageføres hans personligt drevne virksomhed, og at virksomhedens gamle CVR-nummer blev genoplivet, og A må således antages selv at have forudsat, at registreringen var ophørt. A tilbagekaldte senere sin anmodning.

Under disse omstændigheder findes der ikke grundlag for at fastslå, at A uden ophør siden den 27. juni 1984 har drevet erhvervsmæssig virksomhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregisters forstand. Det forhold, at A også i årene 2001 til 2003 har gjort brug af virksomhedsskatteordningen, og at der i januar 2003 af ToldSkat blev udstedt et registreringsbevis med angivelse af virksomhedens startdato som den 27. juni 1984, kan ikke føre til et andet resultat.

Starttidspunktet efter § 11, stk. 1, nr. 3, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister findes endvidere i en situation som den foreliggende, hvor et CVR-nr. er genoptaget, at måtte udgøre det seneste tidspunkt, hvor enheden påbegyndte selvstændig erhvervsvirksomhed eller blev arbejdsgiver. Starttidspunket for H1 er herefter den 1. juli 2004, hvor aktiviteten i H2 ApS igen blev overtaget af A. Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge som bestemt nedenfor.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 12.500 kr. Beløbet, der er inkl. moms, dækker Skatteministeriets udgift til advokatbistand. Retten har ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 12.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.