Afsnittet indeholder:
Spiludbydere omfattet af hvidvaskloven skal undersøge baggrunden for og formålet med alle transaktioner, der
- er komplekse,
- involverer transaktionen flere parter eller flere jurisdiktioner eller
- giver transaktionen spilleren mulighed for at modtage betalinger fra en ukendt tredjemand.
- er usædvanlig store,
- ud fra kendskabet til den konkrete spiller og den pågældendes transaktionsmønstre og produktportefølje.
- foretages i et usædvanligt mønster eller
- ud fra spillerens eller spillertypens sædvanlige adfærdsmønstre.
- ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål
Hvis blot én af ovenstående betingelser er opfyldt, skal spiludbydere iværksætte en undersøgelse for at undersøge baggrunden for og formålet med transaktionen. Spiludbydere skal, hvor det er relevant, udvide overvågningen af kunden med det formål at afgøre, om transaktionerne eller aktiviteterne forekommer mistænkelige, jf. hvidvasklovens § 25, stk. 2.
Se også
Spiludbydere skal have forretningsgange, der gør det muligt at identificere de ovenstående transaktioner. I praksis betyder det også, at det er spiludbyderen, som skal definere, hvad der forstås ved alle komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål i deres kontekst. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at konstatere, at man undersøger usædvanlige transaktioner. Spiludbyderens viden om en spillers adfærd kan også være med til at styrke en mistanke, hvis der foregår nogle usædvanlige aktiviteter i relation til spillerens spilkonto. Det kan fx være, at en spiller går fra kun at spille på spilleautomater til lige pludselig at spille væddemål. Der er her tale om en ændring i spillerens adfærd, og det bør undersøges af spiludbyderen, hvad der har fremkaldt denne ændring. En usædvanlig aktivitet kan også forekomme, hvis spilleren ringer til spiludbyderens kundeservice og beder om, at gevinster fremover skal indsættes på en anden bankkonto end hidtil.
Hvis spiludbyderen alene på baggrund af spillerens adfærd ikke kan afkræfte en mistanke, kan der ske underretning uden, at spiludbyderen iværksætter en egentlig undersøgelse.
Se hvidvasklovens § 25, stk. 1 og 2.