Vestre Landsrets dom af 26. maj 2014, 5. afdeling nr. S-0430-13

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Morten Wosylus)

T2
(advokat Jan Schneider)

T3
(advokat Troels Lind Pedersen)

T4
(advokat Lars Henriksen)

Afsagt af landsretsdommere

Chr. Bache, Michael Ellehauge og Tine Børsen Smedegaard (kst.) med domsmænd

............................................................

Byrettens dom af 14. februar 2013, nr. 9-5107/2012

Tiltalen og parternes påstande

Indledning

I denne sag er der rejst tiltale mod T2, T1, T3 og T4 for forsætlig momsunddragelse af særlig grov karakter i forbindelse med drift af et tysk selskab, der gennem nogle måneder i 2006 udlejede tyske håndværkere til danske firmaer uden at være momsregistreret. Størstedelen af de fakturaer, som selskabet udskrev, var med angivelse af moms og angivelse af et cvr-nummer, der ikke tilhørte selskabet. Der er endvidere rejst tiltale for skyldnersvig ved at have "tømt" selskabet, således at selskabet blev ude af stand til at betale sine kreditorer, herunder den momsgæld på ca. 3 millioner kr., som selskabet havde pådraget sig.

Sagen vedrører endvidere for så vidt angår T2 tiltale for i Danmark at benytte biler, indregistreret i Tyskland eller medvirken til, at andre benyttede sådanne biler, og for så vidt angår T3 nogle mindre forhold vedrørende overtrædelse af færdselsloven.

Anklageskriftet er modtaget den 16. maj 2012. Domsmænd har medvirket ved behandlingen af sagen. Hovedforhandlingen i sagen har strakt sig over I0 retsdage.

Tiltalen

således som denne er ændret under hovedforhandlingen:

T2

T3

T1

T4

tiltales til straf for overtrædelse

1.

T2

T3

T1

Principalt

momslovens § 47, stk. 1 og § 52, stk. 6, jf. § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. straffelovens § 289,

ved i forening som reelt ansvarlige i det tyske selskab H1x GmbH, beliggende ...1 og senere ...2 i Tyskland som pr. 11. juni 2006 blev navneændret til H1.1 GmbH, hvor T3 og T2 hver var ejer af 50 % af anparterne, hvor T3 var ansat som direktør, mens T2 var prokurist, og hvor T2 og T1 var de reelle ejere og ledere af selskabet med forsæt til momsunddragelse af særlig grov karakter i forbindelse med udleje af tyske bygningshåndværkere til danske håndværksmestre, at have drevet uregistreret virksomhed og

ved i perioden fra ca. 18. maj 2006 til den 4. juli 2006 gennem selskabet H1x GmbH og H1 GmbH at have udstedt fakturaer for i alt 2.624.134 kr. hvorpå der var anført, at fakturabeløbene indbefattede 25 % eller 16 % moms,

og i perioden fra 18. juni 2006 til 20. oktober 2006 gennem selskabet H1x GmbH, H1 GmbH, og det danske kontor H1 ApS, ...3 at have udstedt fakturaer for i alt 13.965.850,50 kr. hvorpå der var anført, at fakturabeløbene indbefattede 25 % moms,

selv om selskaberne ikke var momsregistreret i Danmark, hvorved statskassen blev unddraget ikke under 3.000.000 kr. i moms.

1 A.

T4

Principalt

momslovens § 47, stk.1 og § 52, stk. 6, jf. § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2. jf. straffelovens § 289, jf. § 23,

ved i perioden fra omkring den 12. juni 2006 at have medvirket til, at T3, T2 og T1, der var de reelt ansvarlige i det tyske selskab H1x GmbH, beliggende ...1 og senere ...2 i Tyskland, som pr. 11. juni 2006 blev navneændret til H1.1 GmbH, i forening foretog forsætlig momsunddragelse af særlig grov karakter i forbindelse med, at de drev uregistreret virksomhed med udleje af tyske bygningshåndværkere til danske håndværksmestre, idet tiltalte, der var direktør i G1 Holding ApS (adresse ...4), cvr-nummer ...52, og ansat som konsulent i H1x GmbH, H1 GmbH eller det danske kontor H1 ApS. med viden om, at T3, T2 og T1 gennem selskabet H1x GmbH og H1 GmbH og det danske kontor H1 ApS, udstedte fakturaer i Danmark, hvorpå der var anført, at fakturabeløbene indbefattede 25 % eller 16 % moms, den 12. juni 2006 gav tilladelse til, at T3, T2 og T1 benyttede G1 Holding ApS´s cvr-nummer ...52 og påførte tidligere og fremtidige fakturaer på i alt 8.846.100 kr. dette cvr-nummer, således at det fremstod som om, selskaberne var registreret i Danmark, selv om dette ikke var tilfældet, hvorved statskassen blev unddraget ikke under 1.769.220 kr. i moms,

1 og 1 A.

T2

T3

T1

T4

Subsidiært

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. jf. straffelovens § 289 jf. delvist § 21,

ved i forening som reelt ansvarlige i det tyske selskab, H1x GmbH, beliggende ...1 og senere ...2 i Tyskland som pr. 11. juni 2006 blev navneændret til H1.1 GmbH samt det danske kontor H1 ApS, ...3, hvor T3 og T2 hver var ejer af 50 % af anparterne, hvor T3 var ansat som direktør, mens T2 var prokurist, men hvor T2 og T1 var de reelle ejere og ledere, og hvor T4 var ansat som konsulent og i G1 Holding ApS (...4), cvr-nummer ...52, hvor T4 var direktør, at have foretaget forsætlig momsunddragelse af særlig grov karakter i forbindelse med udleje af tyske bygningshåndværkere til danske håndværksmestre, idet T4 den 12. juni 2006 gav T3, T2 og T1 tilladelse til at benyttede G1 Holding ApS´s cvr-nummer ...52, således at de tiltalte

i perioden fra den 18. maj 2006 til den 1. juli 2006 gennem selskabet H1x GmbH og H1 GmbH udstedte eller accepterede at der blev udstedt fakturaer for i alt 1.805.794 kr., hvorpå der var anført, at fakturabeløbene indbefattede 25 % eller 16 % moms og dansk cvr-nummer ...52, tilhørende firmaet G1 Holding

i perioden fra 1.juli 2006 til 20.oktober 2006 gennem selskabet H1 GmbH, H1x GmbH og det danske kontor H1 ApS, udstedte eller accepterede at der blev udstedt fakturaer for i alt 7.040.306 kr. hvorpå der var anført, at fakturabeløbene indbefattede 25 % moms, og dansk cvr-nummer ...52, tilhørende firmaet G1 Holding ApS,

selv om de tiltalte i forening den 3. september 2006 i G1 Holding ApS indsendte 0-angivelser og derved angav salgsmomsen for 1. halvår 2006 for lavt med 361.158 kr. hvorved statskassen blevet unddraget dette beløb i moms, og traf forberedelse til at angive momsen for 2. halvår for lavt med 1.408.061 kr. hvorved statskassen ville være blevet unddraget dette beløb i moms.

2.

T2

T3

T1

T4

straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2, skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed,

ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i forening som reelt ansvarlige i det tyske selskab H1x GmbH, beliggende ...1 og senere ...2 i Tyskland som pr. 11. juni 2006 blev navneændret til H1.1 GmbH, og det danske kontor H1 ApS, beliggende ...3, hvor T3 og T2 hver var ejer af 50 % af anparterne, hvor T3 var ansat som direktør, mens T2 var prokurist, men hvor T2 og T1 var de reelle ejere og ledere og hvor T4 var ansat som konsulent, og i G1 Holding ApS (...4), cvr-nummer ...52, hvor T4 var direktør og havde tilladt, at G1 Holding ApS, cvr-nummer ...52 blev brugt, når der blev udskrevet fakturaer med moms fra det tyske selskab til danske kunder,

(a) i perioden fra 14. august 2006 til 16. oktober 2006 at have udstedt proformafakturaer fra G2, cvr-nummer ...91 til H1.1 GmbH for et beløb på 8.251.945 kr., der ikke dækkede over reelt udført arbejde, og herunder ved

(b) den 3. oktober 2006 at have meddelt G3 Tømrer A/S, at selskabets gæld på 591.446,88 kr. til H1.1 GmbH var overdraget til G2, uden at havde modtaget betaling for fakturaens værdi eller havde gæld til G2,

(c) i perioden fra 25. september 2006 til den 16. oktober 2006 at have overført 1.800.000 kr. fra H1.1 GmbH´s  konto ...723 i F1-bank til G2 ApS´s  konto i F2-bank i Tyskland kontonr. ...581, uden at der var noget gældsforhold eller anden forretningsmæssig begrundelse herfor,

(d) den 18. oktober til 20. oktober 2006 at have overført 925.000 kr. fra H1.1 GmbH´s konto ...723 i F1-bank til V.3´s konto i F3-bank kontonr. ...930 uden at der var noget gældsforhold eller anden forretningsmæssig begrundelse herfor,

hvorved de ved forstikkelse, proformaretshandler eller på anden lignende måde unddrog eller forsøgte at unddrage selskabets ejendele fra at tjene fordringshaverne eller enkelte af disse til fyldestgørelse, idet der i selskabet blandt andet var skyldig dansk moms på ikke under 3.000.000 kr.,

3. (17.)    

T3

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289,

ved i perioden marts 2006 til den 12. september 2006 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have taget tysk indregistreret BMW 328i, reg.nr. ...a i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om han reelt havde fast bopæl i Danmark og køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 112.125 kr.,

4. (20.)

T3

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289,

ved i perioden fra august 2006 til den 24. oktober 2006 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have taget tysk indregistreret Mercedes Benz, reg.nr. ...b i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om han reelt havde fast bopæl i Danmark og køretøjet ikke var registeret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 389.325 kr.,

5. (24.)

T3

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289,

ved i perioden fra januar 2006 til august 2006 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have taget tysk indregistreret Audi A6 Quattro, reg.nr. ...c i brug på færdselslovens område i Danmark, selvom han reelt havde fast bopæl i Danmark og køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 263.265 kr.,

6. (5.)

T2

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1 og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289 jf. § 23,

ved i perioden fra ca. 1. januar 2005 til den 30. november 2006 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have medvirket til at V.9, der havde fast bopæl i Danmark, tog tysk indregistreret Fiat 220 reg.nr. ...d i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 63.525 kr., idet tiltalte hjalp V.9med at få tysk kørekort og proforma tysk folkeregisteradresse, ligesom han hjalp V.9 med at få bilen finansieret i F4-bank AG og få bilen registreret i V.9´s navn,

7. (6.)

T2

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1 og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289, jf. § 23,

ved i perioden fra ca. 1. juli 2005 til den 28. juli 2006, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have medvirket til at V.13, der havde fast bopæl i Danmark, tog tysk indregistreret BMW Cabriolet reg.nr. ...e i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 443.325 kr. idet tiltalte hjalp V.13 med få proforma tysk folkeregisteradresse, ligesom han hjalp V.13 med at få bilen finansieret i F5-finans, ligesom tiltalte tillod at bilen blev indregistreret i tiltaltes navn,

8. (7.)

T2

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1 og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289, jf. § 23,

ved i perioden fra medio august 2005 til den 24. oktober 2006 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have medvirket til at V.4 og LH, der havde fast bopæl i Danmark, tog tysk indregistreret Audi A6 Avant, reg.nr. ...f i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 124.725 kr., idet tiltalte hjalp V.4 og LH med at få indregistreret deres bil i det tyske firma G4 GmbH´s navn, ligesom tiltalte oprettede en proforma lejekontrakt på bilen mellem G4 GmbH og V.4 og LH, ligesom tiltalte, modtog ca. 20.000 kr. i betaling for proformaudlejningen,

9. (8.)

T2

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1 og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289, jf. § 23,

ved i perioden fra 1. maj 2005 til den 24. oktober 2006 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have medvirket til at V.6, der havde fast bopæl i Danmark tog tysk indregistreret BMW, reg.nr. ...g i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 31.125 kr.. idet tiltalte hjalp V.6 med at få proforma folkeregisteradresse i Tyskland, ligesom tiltalte lod bilen registreret i H1x GmbH´s og senere H1.1 GmbH´s navn, selv om det var V.6´s bil, idet han betalte udgifterne på bilen,

10. (12.)

T2

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3. jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289 og jf. § 23,

ved i perioden fra 7. april 2006 til den 5. januar 2007 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have medvirket til at V.7, der havde fast bopæl i Danmark, tog tysk indregistreret Harley Davidson, reg.nr. ...h i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 172.276 kr., idet tiltalte modtog 110.000 kr. fra V.7 for køb af motorcyklen, ligesom han lod den indregistrere i H1x GmbH´s navn og fik den forsikret,

11. (17.)

T2

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289, jf. § 23,

ved i perioden fra 1. maj 2005 til den 12. september 2006 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have medvirket til at T3, der havde fast bopæl i Danmark, tog tysk indregistreret BMW 328, reg.nr. ...i i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 112.125 kr., idet tiltalte hjalp T3 med at få tysk kørekort og proforma folkeregisteradresse i Tyskland, ligesom tiltalte lod bilen registreret i G4´s navn, selv om det var T3, der var ejer af bilen,

12. (20.)

T2

bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289 og jf. § 23,

ved i perioden fra 1. maj 2005 til den 24. oktober 2006 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have medvirket til at T3, der havde fast bopæl i Danmark, tog tysk indregistreret Mercedes Benz, reg.nr. ...j i brug på færdselslovens område i Danmark, selv om køretøjet ikke var registreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved staten blev påført et tab af registreringsafgift på 389.325 kr., idet tiltalte hjalp T3 med at få tysk kørekort og proforma folkeregisteradresse i Tyskland, ligesom tiltalte lod bilen registreret i sit navn, selv om det var T3, der var ejer af bilen og hæftede for betalingen,

13. (47.)

T3

spirituskørsel efter færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, ved den 16. juli 2010 kl. 01.18 at have ført personbil reg.nr. ...x ad ... mod vest i ..., efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille,

14. (52.)

T3

færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved den 1. juni 2011 kl. 09.24 at have ført stor personbil reg.nr. ...y ad ..., med mindst 77 km/t., selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed,

15. (53.)

T3

Ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, ved den 13. november 2011 ca. kl. 04.15 på ... at have undladt at efterkomme politiets anvisninger om at gå ind på fortovet, ligesom han optrådte truende overfor pa. JM, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden.

Andre påstande

Anklagemyndigheden har påstået forholdene 3 - 5 samlet henført under straffelovens § 289 og forholdene 6 - 12 samlet henført under straffelovens § 289, jf. § 23.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøder, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 926.270.84 kr., der henstår på konto ...209 med F3-bank, og 857.365 kr., der henstår på konto ...723 med F1-bank. Beløbene er beslaglagte og anklagemyndigheden har anmodet om, at der træffes afgørelse om fordelingen af beløbene, hvori der er foretaget udlæg af SKAT den 12. november 2007.

Ved tilkendegivelse af 6. december 2012 har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. punktum, jf. § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, indtil videre frakendes retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

Vedrørende forhold 13 har anklagemyndigheden påstået, at førerretten betinget frakendes T3, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 8.

T3 har erkendt sig skyldig i forhold 13 og 14, og har ikke haft bemærkninger til frakendelsespåstanden.

I øvrigt har de tiltalte nægtet sig skyldige og har påstået frifindelse for konfiskationspåstandene og påstanden om rettighedsfrakendelse.

Erstatning

SKAT har påstået, at de tiltalte i erstatning skal betale

T2           3.143.250 kr.

T3           3.113.125 kr.

T1           3.000.000 kr.

T4           1.758.940 kr.

Erstatningskravene gøres gældende solidarisk.

De tiltalte har påstået frifindelse for erstatningskravet.

Sagens oplysninger 

Personer og selskaber

T2 blev i 2002 tilmeldt Folkeregistret på adressen ...5. I perioden 15. august - 22. oktober 2006 er han anført med ukendt adresse. Den 22. oktober 2006 blev han tilmeldt adressen ...6. Han udrejste 29. juli 2007 til Polen og indrejste i Danmark på ny den 4. august 2008. Af sagen fremgår, at han over for tyske myndigheder har opgivet adresser i Tyskland, herunder (den 19. marts 2003) ...7, og (2. august 2005) ...1. T2 har været gift med JK, med hvem han har 4 børn.

T3 er søn af T2. Den 21. december 2004 blev han i Tyskland fra 1. december 2004 registreret med adressen ...8. Den 28. juli 2005 blev det oplyst, at T3, der ifølge en udskrift af CPR ikke ses på noget tidspunkt at være udrejst af Danmark, men ses tilmeldt på adressen ...5, var registreret med adressen ...1 i Tyskland. På samme adresse var endvidere registreret V.9 (forhold 6), V.13 (forhold 7) og V.6 (forhold 9).

Der foreligger i sagen en samarbejdsaftale, dateret 1. januar 2004 med G4, hvorefter T3 varetager udbringning og udlevering af "Tax Free Cars" biler i Danmark og modtagelse af biler i lufthavne samt klargøring til senere udlejning. Vederlaget herfor er aftalt til 135 euro "pr. gang". Det er oplyst, at han den 3. august 2005 indgik lærlingekontrakt med G5. Det er konstateret, at hans telefon ikke har været i udlandet i perioden 31. maj 2005 til 31. maj 2006. Han blev anholdt den 24. oktober 2006 på adressen ...9 i Danmark. Ved ransagningen af lejligheden fandtes han i besiddelse af tysk kørekort.

T1 har været beskæftiget i H1 på selskabets kontor i Tyskland. Han har ikke haft nogen formel status, men har forklaret, at han igennem arbejde for selskabet skulle erhverve en andel i selskabet. Han har haft konto i F6-bank, (...27?). På kontoen er der tilsyneladende indgået betalinger fra H1´s kunder. Der foreligger et kontoudtog for perioden 26. juli 2006 - 13. oktober 2006.

T4 driver revisionsvirksomhed fra en adresse i Danmark.

G6 ApS

Selskabet (CVR- nummer ...70) blev stiftet 31. marts 2004 med JK som administrerende direktør. Selskabets formål var at drive udlejning af campingudstyr og dermed beslægtet virksomhed. I begyndelsen af 2005 (?) annoncerede selskabet på internettet om udleje/leasing af afgiftsfrie biler til skatteplagede danskere, der skulle være muliggjort af en indstilling, afgivet af EU´s generaladvokat til EU-domstolen i en sag, anlagt mod den danske stat. Der blev dog taget forbehold for den endelige dom. Anmodning om opløsning af selskabet blev indgivet den 9. maj 2005.

G4

Selskabet blev stiftet 19. marts 2003 af T2, JK, BK og PH under navnet G4x GmbH med en anpartskapital på 27.000 euro, tegnet af JK, BK og PH hver med 1/3. Direktør (Geschäftsrführer) var T2. Selskabets formål var køb, salg og udlejning af autocampere og andre motorkøretøjer uden chauffør. Selskabet blev navneændret den 3. december 2003 til G4 GmbH. Den 24. november 2005 blev selskabet anmeldt flyttet fra ...7 i Tyskland, til ...8 i Tyskland, og den 11. august 2005 til ...1. Den 28. oktober 2005 blev selskabet afmeldt. På et ikke nærmere klarlagt tidspunkt anmeldte T2, at han pr. 13. januar 2006 havde overgivet posten som direktør for selskabet til nordmanden VS, og at han (T2) under selskabsnavnet H1x GmbH ville overtage udlejningsforretningen med tilbagevirkende kraft. I en erklæring af 9. februar 2006 gav V.8 som Geschäftsführer for selskabet fuldmagt til T2. Fuldmagten blev efter det oplyste fundet ved ransagningen den 24. oktober 2006.

H1x GmbH

Det fremgår af sagen, at T2 den 30. maj 2005 anmeldte, at han fra ...1 i Tyskland, drev virksomheden H1x - T2. Den 2. august 2005 stiftede T2 for notaren selskabet H1x GmbH med en selskabskapital på 25.000 euro. Selskabets formål var udlejning af motorkøretøjer af enhver art. Om tilvejebringelsen af anpartskapitalen henvises til T2´s og V.8´s forklaringer. Den 21. oktober 2005 blev det til notaren anmeldt, at T3 indtrådte i selskabet og tegnede halvparten af selskabskapitalen. Samtidig blev T3, der anføres med adressen ...1 i Tyskland, udpeget som direktør (Geschäftsführer), og T2 blev udpeget som prokurist.

Den 3. maj 2006 gav "H1x GmbH v/T3" fuldmagt til T2 til i forhold til F1-bank at disponere på selskabets vegne. Med brev af 8. juni 2006 fremsendte F1-bank en midlertidig pinkode til webbank for "T3 c/o H1x GmbH". Dokumentet blev tilvejebragt ved ransagningen den 24. oktober 2006.

Den 11. juni 2006 anmeldte T2 og T3 for en tysk notar, at selskabet skiftede navn til H1.1 med forretningssted ...2 i Tyskland. Selskabets formål blev ændret til opførelse af en- og flerfamiliehuse samt handel med byggematerialer. Der er ikke sket registreringer af formålsændringer i anledning af den virksomhed, der er genstand for denne sag.

Den 12. juni 2006 fik T1 fuldmagt "for enkelt konto/enkelte konti med F1-bank", men det fremgår ikke af det tilvejebragte dokument, hvilke(n) konto/konti, det drejer sig om. Den 17. august 2006 fik V.8 tilsvarende fuldmagt.

Omkring 1. maj 2006 havde selskabet påbegyndt en aktivitet med udlejning af tyske håndværkere til danske firmaer og selskaber. Selskabets aktiviteter blev pr. 1. august 2006 overdraget til G2 ApS. Der er usikkerhed omkring overdragelsestidspunktet og hvem, der har foretaget overdragelsen.

Selskabet har ikke været momsregistret i Danmark. Selskabet har i perioden 18. maj 2006 til 4. juli 2006 udstedt fakturaer med angivelse af moms med 25 % (i et enkelt tilfælde tysk moms med 16 %, en enkelt faktura af 2. august og en kreditnota af 13. juli 2006) og uden angivelse af cvr-nummer til et beløb på 2.624.134 kr. Fra 18. juni 2006 til 20. oktober 2006 har selskabet udstedt fakturaer til et beløb på i alt 13.965.850 kr. med angivelse af cvr-nummeret ...52, der tilhører G1 Holding ApS.

Selskabet har således i perioden udstedt fakturaer for i alt 16.589.984 kr., hvoraf momsen udgør 3.317.996 kr., der i tiltalen på grund af visse bogholderimæssige usikkerheder er nedrundet til 3.000.000 kr.

En opgørelse viser, at H1 fra og med 2. august 2006 til 20. oktober 2006 har faktureret kunder med i alt 10.209.692 kr.

SKAT har konstateret, at der på selskabets konto med F1-bank indtil 1. november 2006 er indgået indbetalinger fra kunder med i alt 11.987.483 kr., hvoraf momsen udgør 2397.536 kr. Forskellen mellem de fakturerede beløb og de indbetalte beløb indtil det nævnte tidspunkt udgør således 4.602.501 kr.

G1 Holding ApS

Selskabet blev stiftet den 22. januar 2004. Selskabets adresse er ...4 i Danmark. Selskabets formål er "at drive administration, erhvervsservice. markedsføring, handel, investering, import, eksport og enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Samt investere i beslægtede og tilknyttede virksomheder.  Selskabets direktør er T4. Selskabet er registreret med 4 binavne (G1x ApS, G1y ApS, G1z ApS og G1æ ApS). Selskabets cvr-nummer er ...52.

Selskabet er momsregistreret. Den 3. september 2006 indgav selskabet en såkaldt 0-angivelse for første halvår 2006. Den 7. februar 2007 blev der for perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 efterangivet salgsmoms med 5.575 kr. og købsmoms med 1.898 kr. For 2. halvår 2006 er der angivet salgsmoms med 2.250 kr. og købsmoms 4.430 kr.

G2 ApS

Selskabet blev stiftet 12. august 2004 med cvr-nummer ...91 af G7 Group ApS. Selskabet har haft forretningsadresse i ...10. Selskabet var registreret med 6 binavne. Selskabets direktør er V.3. Selskabet blev taget under konkursbehandling 10. maj 2007 (grunden ikke oplyst) med fristdag 11. april 2007. Der blev i konkursboet ingen aktiver registreret. Det er i kurators redegørelse anført, at V.3 udtrådte som direktør for selskabet den 30. juli 2006.

Af en "bindende købsaftale", dateret 30. juli 2006, fremgår, at V.3 solgte selskabet til T1 eller ordrer for 20.000 kr. Der foreligger en "general fuldmagt" fra V.3 til T1 af samme dato til at tegne og repræsentere selskabet på lige vilkår som en direktør.

Selskabet har siden 20. september 2006 haft konto hos F2-bank AG, Tyskland.

Den 3. oktober 2006 skrev H1 til G3 Tømrer A/S og meddelte, at selskabets skyldige beløb, 591.446,88 kr., var overdraget til G2 ApS. Overdragelsen var "foretaget af G2 ApS, der leverer tyske medarbejdere til H1, som led i afsikring af G2´s tilgodehavende mod H1".

Der er fremlagt fakturaer (nr. 300003, 30004, 30007, 30008, 300011 og 30012), hvor G2 ApS har faktureret H1 GmbH for i alt 8.251.947,20 kr. Fakturaerne er daterede fra 14. august 2006 til 16. oktober 2006 og dækker "a conto beregnet, jf. kontrakt af 01.08.2006. Håndværkersjak, tømrere, murere og malere". Momsen er anført med 0 kr. Det er endvidere anført, at "efterregulering af medarbejdere, timer og antal opgøres efter registrerede timesedler fra H1". Den kontrakt, der er henvist til, er ikke tilvejebragt.

Af et hjælpebilag fremgår, at der i perioden 21. september 2006 til 16. oktober 2006 på G2´s konto med F2-bank er fortaget 9 indbetalinger til et samlet beløb på 284.860,65 euro (svarende til ca. 2.136.454 kr.). I perioden 12. september til 13. oktober 2006 er der på H1´s konto i F1-bank ved 10 hævninger hævet 1.975.000 kr., med teksten "medarbejderløn" eller "bankoverførsel Betaling medarb." De 10 hævninger er sket med runde beløb (100.000 kr., 450.000 kr. og så videre). For så vidt angår de sidste 5 hævninger, foreligger der omvekslingsbilag fra kroner til euro. Af nogle yderligere bankbilag fremgår, at der fra F2-bank er sket lønudbetalinger, til dels som forskud (Anzahl).

Den 18. oktober og den 20. oktober 2006 er der fra kontoen i F1-bank bankoverført henholdsvis 450.000 kr. og 475.000 kr., der ses indsat på kontoen i F3-bank, der efter det der er oplyst, blev oprettet af V.3.

Den 30. oktober 2006 skrev G2 ApS således til H1´s kunder:

"...

Kundeinformation

Fra og med uge 42, har G2 ApS overtaget H1´s kunder, grundet store ubetalte fakturaer på mere end 4 mio. kr. til G2 ApS, hvorfor De fremover vil modtage fakturaer fra selskabet, der har haft de tyske medarbejdere ansat siden den 1. august 2006, G2s medarbejdere er tilmeldt dansk kommune og kan fremvise dansk sygesikring på forlangende og overholder også overenskomstmæssig løn, denne oplysning at hensyn til nutidens polemik om sorte håndværkere.

G2 ApS har haft udlejet kontorer til H1 i Tyskland, hvor en del af deres medarbejdere har siddet og forvaltet H1, disse medarbejdere har vi tilbudt arbejde hos G2, med fortsættelse i vores lokaler, ...2 i Tyskland.

Det store udestående med H1 ApS, har sat vor virksomhed under økonomisk hårdt pres, hvorfor vi indtrængende beder Dem om, de kommende måneder at honorere vore tilgodehavender hurtigst muligt og helst i går.

Til gengæld vil vi i fremtiden kunne levere god kvalificeret arbejdskraft til glæde for Deres virksomhed.

..."

Der foreligger fakturaer, udskrevet af G2 ApS (nr. 30023, 30030 og 30036), der dækker ugerne 42, 43 og 44, til G8 Tømrerfirma A/S.

H1 ApS (under stiftelse)

Selskabet er nævnt i anklageskriftet. Der er ingen dokumentation for selskabets stiftelse, og selskabet er ikke registreret noget steds.

Det fremgår af de aflyttede samtaler (samtale 26), at selskabet

(H1x) skal have et kontor på ...3 hos V.3 (12. juni 2006, T2/V.3). Af en samtale, ført samme dag mellem T2 og T1 (samtale 19), fremgår, at man skal have en dansk adresse hos V.3, fordi det er nødvendigt for at få et dansk cvr-nummer, så der kan ske momsregistrering af deres tyske selskab. Der tales om, hvorvidt man alternativt skal lave et nyt dansk selskab. I en samtale (nr. 57) af 7. juli 2006 med T1 fortæller T2, at der er oprettet en konto i H1´s navn, og at der er tale om et dansk selskab, "det vi ikke har endnu". T1 giver i samtalen udtryk for, at han ikke vil være med til at overføre penge (et beløb på 150.000 kr. til stiftelsen), før han har papirer på selskabet, hvortil T2 konstaterer, at "så kan vi ikke få vores anpartsselskab". I en samtale den 31. juli 2006 taler de to tiltalte igen om det nye selskab, men T1 afviser igen at sætte penge ind på kontoen, uden at papirerne foreligger.

Den 6. juli 2006 er der indgået en aftale om "indbetalingskort" mellem F7-bank A/S på den ene side og "H1 ApS under stiftelse" på den anden. En kopi af aftalen blev fundet ved ransagningerne. Det fremgår ikke af kopien, hvem der har underskrevet for selskabet. Der er også fundet et underskriftsblad, dateret 6. juli 2006, hvoraf fremgår, at der er oprettet en driftskonto med konto nummer ...626.

Faktura nr. 20017 af 9. juli 2006 indeholder oplysninger om "Danish office" på ...3. Fakturaen fremtræder som udstedt af H1x GmbH. I en anden udgave (?) af fakturaen er udstederen angivet som H1 ApS. De følgende fakturaer med numrene 20xxx til og med nr. 20126 fremtræder ligeledes som udstedt af H1 ApS. Fra og med faktura 20128 af 23. juli 2006 er der kun angivelse af H1 ApS og fortsat med angivelse af cvr-nummer ...52. Senere fakturaer er udfærdiget som faktura 20017.

Efterforskningen i sagen og sagens behandling i øvrigt

Den 25. juli 2005 indleverede DS en båd, Montery, der blev transporteret på en trailer, til reparation hos G9 Marine. Båden viste sig efterlyst som stjålet. Båden blev trukket af en tysk indregistreret BMW, Reg.nr....k. Bilen var den 12. maj 2005 registreret til T2. DS blev anholdt den 26. juli 2005 og forklarede, at han i maj måned havde lejet bilen af G6 ved T2. DS erkendte overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen ved at køre i den tysk registrerede bil. T2 protesterede imod, at bilen blev beslaglagt efter toldlovens § 83, stk. 1, da bilen tilhørte G4 GmbH. Den 28. juli 2005 var der blevet foretaget udlæg i bilen. Den 15. august 2005 blev bilen omregistreret til G4 GmbH. Ved Vestre Landsrets kendelse af 24. marts 2006 blev beslaglæggelsen af bilen opretholdt, da der var rimelig grund til mistanke om, at "ejeren", ved at stille bilen til rådighed for DS, havde unddraget det offentlige afgifter m.v. Det var konstateret, at T2 10. maj 2005 havde lånt penge til bilen i en tysk bank.

Den 10. februar 2006 indgav SKAT politianmeldelse mod T2 for at medvirke til, at andre personer systematisk unddrog sig betaling af registreringsafgift af biler.

Den 31. maj 2006 blev der afsagt kendelse om aflytning af telefoner tilhørende G6, T2 og T3. Fristen for indgrebets varighed blev senere forlænget, og der blev givet tilladelse til aflytning af yderligere telefoner, herunder ved kendelse af 13. juli 2006 af en telefon tilhørende V.2. Mistanken rettede sig også mod overtrædelse af moms- og kildeskatteloven i forbindelse med udlejning af arbejdskraft.

Den 26. juli 2006 blev der afsagt yderligere kendelse om aflytning af telefoner. Ved kendelse af 4. august 2006 blev tilladelsen til telefonaflytningerne forlænget.

Ved kendelse af 11. oktober 2006 blev der givet tilladelse til ransagninger

hos T2, T3, V.8, T4, V.3, V.2, V.1, V.4, V.6 med flere, og ransagningerne blev gennemført den 24. oktober 2006, hvor der skete anholdelser af de tiltalte og flere andre personer.

T2, T3 og V.8 blev fremstillet i grundlovsforhør den 25. oktober 2006, hvor alle 3 blev varetægtsfængslet.

T3 blev løsladt af politiet den 7. november 2006. T2 og V.8 blev løsladt den 20. november 2006.

T1 henvendte sig på eget initiativ til Politiet den 16. november 2006, hvor han blev afhørt. Han fik beskikket forsvarer den 28. december 2006. Han har forklaret, at han ikke hørte mere til sagen, før han blev gjort bekendt med anklageskriftet i juli eller august måned 2012.

T4 blev afhørt af politiet den 6. november 2006. Den 18. juni 2007 blev han telefonisk kontaktet af politiet og har forklaret, at han ikke hørte mere til sagen før ved modtagelsen af anklageskriftet i slutningen af maj 2012.

Om sagens behandling i øvrigt er det oplyst, at H1 GmbH blev afkrævet moms på 3 millioner kr. den 6. september 2007. Den 22. oktober 2007 forelagde SKAT T3 et forslag til betaling af registreringsafgift på 764.715 kr. vedrørende bilerne ...c, ...i og ...j, og den 28. november 2007 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse hermed.

Den 1. april 2008 blev advokat Schneider beskikket som ny forsvarer for T2, og den 16. april 2008 anmodede advokat Troels Lind Pedersen om at blive beskikket som ny forsvarer for T3. Den 24. juni 2008 forelå SKATs afgørelse vedrørende registreringsafgift. Sagen blev sendt til anklagemyndigheden den 16. december 2008. Der blev sat en anklager på sagen den 1. august 2009, og den 14. september 2009 blev der afholdt et møde med SKAT, der ikke havde udarbejdet tiltalebegæringer i sagen. Sagen afventede herefter endelige tiltalebegæringer og afklaring af de afgiftsmæssige problemer, der var i sagen. Disse overvejelser resulterede i, at en del af bilforholdene blev sluttet, da der var tale om medarbejderbiler eller leasingbiler. Der blev desuden udarbejdet flere opgørelser vedrørende faktureringerne og udarbejdet et notat vedrørende registreringsafgiftsproblemerne.

I januar 2012 forelå den endelige tiltalebegæring fra SKAT, og endeligt anklageskrift i sagen forelå 16. maj 2012. De tiltalte har således været sigtet i ca. 5½ år, inden der blev udarbejdet anklageskrift.

Faktureringerne

Der er fremlagt en række aftalekopier, indgået mellem H1x GmbH og danske firmaer.

I en udateret aftale med G10 Murerforretning ApS er timelønnen aftalt til 230 kr. Der er sket fakturering den 22. maj 2006 med 27.600 kr. + 25 % moms. F1-bank er anført som betalingssted. Fakturaen er udstedt af H1 GmbH, men der er ikke anført noget cvr-nummer.

I en aftale med NT er timeprisen aftalt til 250 kr. Det fremgår af aftalen, at der sker fakturering for indleje af personalet 1 gang ugentligt for faktisk forbrugte timer. Aftalen er underskrevet af T2. Der er sket fakturering den 31. maj 2006 med 12.000 kr. "+ 25 % moms".

En aftale med G8 Tømrerfirma A/S af 17. maj 2006 er underskrevet af V.2. Der er sket fakturering (nr. 1157) den 30. maj 2006 med 36.800 kr. + 25 % moms. Intet cvr-nummer er angivet. De anførte fakturaer er udfærdiget på dansk.

Fakturaer nr. 1163 A og 1168 til G11 Tagdækning A/S af 8. juni 2006 er udfærdiget på tysk med angivelse af "+ 16 % MWST". Betalingsstedet er anført som F1-bank. En kreditnota nr. 1169 er udstedt til samme firma, hvorved der er krediteret 26.880 kr. "+ 25 % moms".

En faktura af 22. juni 2006, nr. 1191, indeholder tilsvarende "+ 25 % moms", men indeholder følgende tekst (kun delvist taget med i kopieringen):

"...

Danish office

...11

cvr-nr. ...52

..."

Det angivne cvr-nummer tilhører G1 Holding ApS.

Der findes en række fakturaer, der er bygget op på samme måde. Om angivelse af "H1 ApS" henvises til det, der oven for er anført om dette selskab.

G1 Holding ApS indleverede den 3. september 2006 en såkaldt 0-angivelse. Angivelsen dækker perioden 1. januar - 30. juni 2006. For andet halvår 2006 er angivet salgsmoms med 2.250 kr. Det er under hovedforhandlingen, oplyst, at angivelsen først er foretaget i juni 2007.

Korrespondance

T4 skrev således i en e-mail af 9. juni 2006 til T2:

"...

Så har jeg undersøgt alt det her factoring.

Jeg kender jo ikke jeres virksomhed ret godt pt. Men for at vi kan lave en plan for finansiering, må vi først lave en plan for virksomheden. D.v.s. struktur, herunder selskaber og ejerkreds. Der skal laves budgetter, og hele det administrative setup skal på plads.

Skal man køre interfactoring kræver det et helt andet niveau end det du ellers har arbejdet med. Alm faktura factoring kræver også ret stram administrativt setup. Med de erfaringer jeg har med dig indtil nu, er min vurdering vi skal have gennemgået hvordan alt det foregår, samt lavet spilleregler for hvordan virksomheden fungerer.

Ligeledes vil man gå ind og vurdere de personer der står bag en sådan virksomhed - er der pletter i fortiden, vil det også have indflydelse på den pris man skal betale, afhængig af disse personers rolle. Man kan så lave et setup hvor disse personers rolle ikke er synlig, men alt det skal man have en snak om.

Jeg vil meget gerne deltage i projektet, men vil samtidig kræve jeg får lov til at sætte reglerne for bogholderi, samt får lov at lave et regelsæt for hvordan man afleverer bilag, og ikke mindst hvad man betaler for, og hvorfor/hvornår - så der er klarhed.

Min vurdering er at vi tager et møde, hvor de her ting smides på bordet, og er der personer, som vil miskreditere virksomheden grundet fortidens udskejelser, skal de frem, så kan vi lave et setup der kan "sælges" til de her factoring virksomheder - men det kræver folk er ærlige.

Så aftales en virksomheds struktur - forretningsplan ses igennem, og budgetter laves - det er som minimum det der skal til - og det tager tid, så hvis vi skal have noget igennem, skal vi til og i gang.

Det er samme rumle jeg har været igennem med mange af de iværksættere jeg har været sparringspartner for, så det er hurtigt klaret.

..."

I en e-mail af 12. juni 2006 skrev T4 til T2:

"...

Jeg kan ikke få lov at lave cvr-nr. nu & her men jeg har lavet papirerne, som din søn skal underskrive.

For at få alt på plads bør der også påføres bank informationer, så det virker mere troværdigt, ellers risikerer I at skulle stille garanti for moms m.m.

Men forskellen på et I/S og et selskab, som eks. Et ApS, er ret stor hvad angår risici. Ved I/S hænger personen 100 % på balladen, det er alt lige fra moms, skat, kreditor, you name it - jeg synes ikke det er tilrådeligt det I gør her - lav det ApS med det samme, det kræver 125.000,- om skal figurere på et bank kontoudtog i ca. 1 minut, så det kan blive udskrevet, og sendt til Told & Skat for stiftelse.

I/S eller personlig ejet, hvor andre reelt driver virksomhed, er en cocktail der  

meget ofte ender fuldstændig galt, så det skal der tages hånd om straks. Jeg synes vi skal få stukket hovederne sammen ASAP, og få den struktur på plads så den er forsvarlig, og holder hjem.

Hvis I skal have skrevet fakturaer hurtigt, kan jeg evt. reg. et binavn i et selskab, og sætte et program op så du kan lave fakturaer nu og her, så I kan få noget kapital ind, og straks det nye cvr-nr. er på plads, laver vi fakturaer til det midlertidige firma. Det skulle gerne give luft til at lave tingene korrekt.

..."

Det er oplyst, at T2 og T3 var på ferie i Thailand med udrejse den 6. oktober og hjemrejse den 19. oktober 2006. Ved ransagningen den 24. oktober 2006 fandt man et brev, som er skrevet i T3´s navn, men som efter forklaringerne er forfattet af T2. I brevet står:

"...

Vedr. H1x/H1

Da du ikke har reageret på mine telefon opkald, skriver jeg i stedet for og forventer respons.

I henhold til ovenstående firma, havde jeg som Geschäfts Führer forventet at blive kontaktet, vedr. div. Dokument underskrivelse m.v.

Jeg kan forstå at du ene og alene har disponeret over firmaet, bankkontoen m.v. uden en gang at kontakte undertegnede. I den anledning vil jeg bede dig om følgende.

1	kontoudtog 01.09.2005-01.03.2006 F8-bank.
2	Kontoballancer vedr driften
3	Kopi af hævninger underskrifter mv.
4	Gældsposter ikke betalte
5	Tilgodehavender
6	Oplysning om Suffor registrering.

Jeg må på det kraftigste henlede opmærksomheden på at jeg ikke en gang har givet tilladelse til at du skulle drive firmaet single, uden at rådføre dig med undertegnede eller mine rådgivere. Jeg er bekendt med at der er etableret kontor, indkøbt kontorfaciliteter, indkøbt div. Biler m.v.

Jeg vil for god ordens skyld gøre dig opmærksom på at jeg ønsker at få afklaret sagen i god ro og orden.

..."

Telefonaflytningerne

Der er under hovedforhandlingen afspillet en lang række aflyttede telefonsamtaler. De samtaler, som anklagemyndigheden og forsvarerne i særlig grad har påberåbt sig, gengives i det følgende i politiets/anklagemyndighedens kortfattede referat:

"...

Samtale 2, 6. juni 2006, T2/T1

T1: Jeg er blevet ekstrem skarp i al ting i øjeblikket. Der er så mange beslutninger. Jeg tror slet ikke du har nogen ide om, hvad det er for en virksomhed, vi er ved egentlig at få stablet på benene.

T2: Vi skal passe på vi ikke slagter os selv. Ved at vi lige pludselig ikke kan styre det.

T1: Prøv at hør her, jeg kan godt styre det.

...

T1 vil gerne have præciseret, at V.8 får sin løn og 10 % af overskuddet. Han skal ikke regne med 30 %.

Samtale 3, 7. juni 2006, T2/T1

T2: Nu har den lejlighed (...1) været der i næsten et år uden at den næsten er blevet brugt lige pludselig så (afbrydes)

T1: Så vælter det ind med mennesker. Vi flytter inden for de næste 14 dage.

Samtale 4, 6. juni 2006, T2/T1

T1 spørger om T3 ikke kan gøre noget for T1 synes aldrig, at han hører hans navn, når der skal køres.

Samtale 9, 7. juni 2006, T2/V.8

T2 oplyser, at G11 ville have et momsnummer, for han vil betale.

T2: vi har ikke noget endnu, han kan få tysk momsnummer og tysk moms.

Samtale 11, 7. juni 2006, T2/T1

T2: LK vil først betale når han får et SE-nr.

Samtale 12, 7. juni 2006, T2/RJ

T2: T1 sidder på administrationen. T2 er servicemand, som klarer det praktiske.

Samtale 12 (B), 17. juni 2006, T2/RG

T2: De biler vi skal have til jer skal stadig finansieres gennem dig (RG).

Lang snak om finansiering af biler.

RG vil have T2 til at finde kontor i Tyskland, da han har noget, han skal have gemt af vejen. T2: kan lejligheden hvor du har adresse ikke bruges?

Samtale 13, 7. juni 2006, T2/T1

T2: RK kan ikke forstå, at der ikke er SE-nr. Og de opkræver dansk moms.

T1: hvis vi har lavet ansøgning og SE-nr. er på vej, så skal vi opkræve dansk moms

Samtale 15 (B), 19. juni 2006, NJ/T2

NJ skal have adresse i Tyskland. Det koster 100 euro pr. måned. NJ skylder T2 6.000 kr., som skal betales.

Samtale 17, 11. juni 2006, T2/T3

H1x skal ændres til H1.1 GmbH, og T3 skal med T2 til Tyskland for at underskrive.

T2: Denne underskrift er så vigtig at du tror det er løgn. For 10.000 om måneden bliver vi nødt til at gøre noget en gang imellem.

Samtale 17 (B), 20. juni 2006, T2/V.7

V.7 spørger hvor motorcyklen er forsikret.

T2: I Allianze.

V.7: kører meget på den, næsten hver dag.

T2: har en regning for nummerplader og syn.

Samtale 19, 12. juni 2006, T2/T1

De får en dansk adresse oppe hos V.3 på ...3, fordi det er nødvendigt for at få et dansk cvr-nummer, så der kan ske momsregistrering af deres tyske selskab.

T2 og T1 er ikke helt enige om, hvorvidt det de skal lave nyt dansk selskab eller blot en registrering af det tyske. Men de ender med, at det de skal lave er en registrering af det tyske.

Samtale 20, 12. juni 2006, T1/T2

T2: kunde mangler SE-nr.

T1: De må tilbageholde momsen til de får SE-nr. Nu har de adresse i DK. Godt han havde talt med V.3 om det, for så kan de få cvr-nummer

Samtale 21, 12. juni 2006, T2/T4

T2: kan man ikke få SE-nr. fra dag til dag, da de skal bruge et dansk selskab til mellemfakturering.

Samtale 23, 12. juni 2006, T2/T4

T4 skal skaffe et se-nr. for T2/T1, fordi de laver regninger uden SE-nr.

T2: Ansvarlig skal være T3, navnet skal være H1 I/S. Vi har 75-80 mand i gang til 230 kr. i timen.

T3 er Geschäftsführer i firmaet og arbejder med dit og dat og vil gerne overtage firmaet.

Samtale 25, 12. juni 2006, T4/T2

T4 kan ikke lave skaffe se. nr. her og nu, men han har en løsning.

Jeg har et selskab, hvor man kan registrere et binavn i og så lige lave et I/S og så køre det over i jeres nye firma bagefter, når SE-nr. kommer, hvis der er noget der skal.

Herefter giver T4 cvr-nummer, som man så kan bruge i sin fakturering.

T4: Tør du?

De aftaler endvidere, ar der skal laves en bankkonto på 125.000 kr. til H1 ApS under stiftelse med henblik på at få oprette dette selskab.

T4: gider ikke se den faktura som T2 vil sende. Nej det er sgu lige meget for mig. Selskabet låner et dansk cvr-nummer af T4.

De aftaler endvidere, at der skal laves en bankkonto på 125.000 kr. til H1 ApS under stiftelse med henblik på at få oprette dette selskab.

Samtale 25 (B), 14. juli 2006, V.8/T2

V.8: kan du ikke få styr på LH´s Audi papirer væk og der er ikke betalt forsikring. Firmaet skal betale selv om det er T3´s bil. Ellers kan vi jo ikke have vores biler. T3 er Geschäftsführer. Firmaets ansigt udad til.

V.8 Det er løgn det vidste jeg ikke.

Samtale 26, 12. juni 2006, T2/LH

Får selskabet et kontor på ...3 hos V.3 og betaler leje på 2000 kr. om måneden.

Samtale 27 (B), 16. juli 2006, T2/T1

V.13´s M3 til salg. Diskuterer V.2´s aflønning han skal kun have provision af de penge de får i kassen.

T2: hvad med LH´s bil. T1 den skal sælges hurtigst muligt. Den er forsikret i T3´s navn.

T1 vil ikke have T4 med han skal blot stifte selskab for dem.

Samtale 31, 16. juni 2006, T2/V.6

T3 får 10.000 om måneden i det tyske selskab.

Samtale 32 (B), 19. juli 2006, LN/T2

LN: har snakket med LH og T1. T3 har kørt i bilen i 6 mdr. De har fået penge hele vinteren af T2 herfor.

LN: Vil have sin bil. T3 har puttet 25.000 i den ved syn.

Samtale 33, 19. juni 2006, T2/RJ

RJ: kunderne kan ikke forstå at cvr-nummer tilhører et firma på ...4.

T2: Hvis jeg skal skaffe dig litauere, så er det kæft trit og retning. Der er nogen der køber en vare og de skal ikke stille spørgsmål, om det nu er den adresse eller den adresse. Folk har handlet med et tysk selskab, men mellemfakturering er nødvendigt pga. de danske momsregler. Om firmaet ligger i Kenbuto eller Grønland er ligegyldigt.

Samtale 34, 19. juni 2006, T2/NT

NT: SE-nr der ikke har noget med det her at gøre.

T2: NT aftale med et tysk firma med tyske arbejdere, men så siger told og skat i bliver nødt til at have et dansk SE-nr. på grund af at I omsætter for meget. Så derfor fik vi et SE-nr. hos vores revisor T4.

Samtale 35, 19. juni 2006, T2/RJ

T2 på de nye fakturaer står der både dansk SE-nr. og et tysk SE-nr. og der er han blevet faktureret dansk moms, og man kan sige, at de nye fakturaer han har fået er en opsummering af de gamle og det vil sige, at der er både det gamle på og det nye på.

Samtale 40, 21. juni 2006, T2/T1

Der er faktureret over 1 million i dag.

Samtale 41 (B), 28. juni 2006, T2/T1

T1: Har du omregistreret en bil i H1s navn med reg. nr. ...g?

T2: Ja men V.6 betaler.

Samtale 42, 22. juni 2006, T1/T2

T1: Har du styr på det danske cvr-nummer. Folk er begyndt at slå det op på registeret, og det eneste, der kommer frem, er et revisorfirma. Det holder ikke. Der skal vores navn på hurtigst muligt.

T2: Du tager fejl, vores revisor har givet os det her SE nr. indtil vi kører og det kan godt være at vi skal overtage det, og det er der ikke noget forgjort i.

T1: Så får vi det overtaget heller i går end i morgen for det giver os problemer.

T1: Vil ringe og tale med T4.

Samtale 43 (B), 29. juli 2006, V.6/T3

V.6 har kørt i ...g og er blevet stoppet. V.6 siger, at det er hans bil.

Samtale 47, 24. juni 2006, T2/T1

De taler om V.2´s kontraktsvilkår og om aflønningen af ham. V.2 må ikke være den, der sætter prisen det er T1.

Samtale 49 (B), 14. august 2006, T3/SM

Har fået en ny Mercedes 500, Audien er solgt for 120. Siger at 328´eren er hans, som han skal give i bytte.

Samtale 51, 3. juli 2006, T3/SM

Jeg er direktør i det firma, jeg er den eneste, der kan skrive under, så jeg skal i banken og skrive under på papirer.

Samtale 53, 4. juli 2006, T2/T4

T4 rykker for 125.000 kr. T4 oplyser at han hvis han skal bruge en 2-3 dage vil det blive omkring 25. Uvist om det er per uge eller et engangsbeløb.

Samtale 57, 7. juli 2006, T1/T2

T2: vi har oprettet en konto i H1´s navn.

T1: I det tyske eller det danske?

T2: H1 i Danmark.

T1: Det er så i det danske selskab, det vi ikke har endnu.

T2: Ja men det har vi lige så snart der står 150.000 kr. så skal T4 bare have en kvittering og så kører det af sted, og så er firmaet der en time efter.

T1: vil ikke være med til at overføre penge før han har papir på, at det er deres selskab.

T2: Det står jo i vores navn, det er kun cvr-nummer, der er T4´s.

T1: Vil ikke være med til at overføre pengene før han har papirerne på selskabet.

T2: Ok, men så kan vi ikke få vores anpartsselskab.

 ...

T1: Mener, at de har et sted mellem 3 og 3,5 millioner på vej ind på kontoen.

Samtale 62, 12. juli 2006, T4/T2

T4 vil gerne i gang med at arbejde med at installere programmer.

Samtale 64 (B), 18. september 2006, T2/T3

T2: Det kan godt være vi ikke kan køre i tyske biler.

T3: Har du solgt dine anparter eller hvad!

T2: Det er fordi du ikke er aktiv. (T1 er ved at være helt vildt træt af alle T2´s biler)

T3: T1 prøver at sætte os ud på et sidespor. Du er for dum, det er det jeg har sagt hele tiden.

Hvorfor siger du at firmaet skal lukkes ned med alle de håndværkere?

T2: Det skal ikke lukkes.

T2: Jeg har en masse penge til gode dernede, men det tager lidt tid.

T3: Jeg har en masse penge til gode i det firma der.

T2: Ja det er derfor du skal ringe til ham for han hører mere på dig end på mig.

Samtale 64, 14. juli 2006, T2/V.8

T3 er ikke en hr. hvem som helst, en del af firmaet, har gjort en stor del for firmaet. Ansigtet ud ad til.

Samtale 66, 17. juli 2006, T2/V.8

T2: T3 og jeg havde et GmbH. Det brugte vi for at komme i gang, idet jeg havde indbetalt 25.000 euro, så alt var lovliggjort. Vi havde ikke tid til at vente på selv at skaffe 25.000 euro, så det brugte vi. Derfor skal vi nu lave et nyt GmbH eller lave en anden konstruktion.

GmbH er bare en nødløsning for at få det lovliggjort. En midlertidig foranstaltning. Vi skulle bare hurtigt i gang, for folk skulle have noget løn.

Samtale 69 (B), 24. september 2006, T2/V.1

T2: Der er jo mange der er interesseret i at få adresse hernede og de kunne lægge et år forud, og dem kunne vi sætte ind på en konto og så kunne vi betale vores husleje.

Det er jo måden at gøre det på. Sådan har jeg gjort i alle de andre år.

Samtale 72, 20. juli 2006, T2/LN

Taler om Audien.

LN: Han skal da ha´ den for at stå for det. (selskabet)

T2: Han får noget andet nu, jeg har lovet at skaffe ham en anden bil.

Samtale 74, 21. juli 2006, T2/V.2

T1 har 48 %, de 2 andre har resten.

Samtale 77, 23. juli 2006, T2/V.1

T1 har 48 %. T2 og V.8 har resten.

Samtale 79, 25. juli 2006, T2/T1

Laver beregning på V.2´s provision. pr. 24/7 indbetalt 2.077.354 + check, i

alt 2.362.000 inkl. moms. efter visse fradrag og moms er beløbet 1.535.000 kr. Heraf skal han have 5-10 %, så V.2 har 140.799 kr. til gode.

Samtale 81, 26. juli 2006, T3/T2

Taler om at T3 skal ud af geschäftführerrollen, hvis der bliver ballade.

Hvis T3 arbejder for T2, så betaler T2 huslejen.

T3: Der bliver ballade, hvis det der lort går i udu og jeg kommer til at hænge på hele pisset.

T3 har advaret T2 10 gange om, at T1 ikke skulle have fuldmagt til konti i H1. For du kan ikke stole på dem.

T3: Skal jeg ikke arbejde for dig alligevel?

Samtale 85, 31. juli 2006, T2/T1

T2: Vi skal snart have orden på vores ApS, vi ligger jo og kører rundt i hans cvr-nummer.

T1: Lige så snart vi har mulighed for at få 125.000 ud, så skal de ud.

T2: Vi har bankkonto og hele lortet, det hele ligger parat.

T1: jeg har stadig ikke fået papirerne. Vi skal have et selskab, som vi ejer og den tilhørende bankkonto er med i og før bliver der ikke sat penge ind på den konto!

Samtale 87, 6. august 2006, V.1/T2

T2: vi skal have betalt moms her til september, men en klog mand fra ... sagde at vi kunne slippe. Men så er der moms igen til januar. Har vi høvlet 10.000.000 genne systemet så er det mange penge i moms. De vil prøve at være kreative, men noget moms skal vi af med.

V.1 Den lyder svær. Hvis man har likviditetsproblemer, så skubber man momsen og så står momsen og siger Hallo det er nu, og så har du problemer, når der ikke bliver betalt.

Samtale 90, 7. august 2006, V.1/T2

V.1 vil ikke være Geschäftsführer. T2 vil have T3 ud, så han ikke kommer til at bøde.

Samtale 92, 9. august 2006, T2/T4

I løbet af ugen der får vi skiftet cvr-nummer så vi ikke bruger dit mere, og der

er også nogle telefoner, der skal flyttes.

Samtale 96, 14. august 2006, T2/T3

T2: Ned til advokaten og underskrive, så du ikke hæfter for det, er blevet skrevet under på.

T3 Jamen, jeg kan jo ikke hæfte for noget, jeg ikke har skrevet under på.

T3 Vi er nødt til at sætte os ned og finde ud af hvordan tingene hænger sammen.

T3 Det er bedst sådan som det er nu så det er dig der bestemmer i form af mig. Så længe jeg er Geschäftsführer, så er det dig der bestemmer.

Samtale 105, 28. august 2006, T2/T1

T1: Vi har 6 millioner til gode og skal bruge 2.

T1: Vi begynder at tage en anden tone på og ringe og siger at kommer forbi og henter en check i eftermiddag.

T2: Selvfølgelig kan jeg godt tage mig af det.

...

T1: Vi skal ud at hente penge hos vores kunder ellers har vi ikke noget firma. Vi har 6 millioner til gode og skal bruge 2. De skal ringe til kunderne og tage en anden tone på. De skal sige, vi kommer forbi og henter en check i eftermiddag. T2 skal tage sig af det.

T1: Vores folk og kunder har fået at vide, at T2 er en svindler og V.8 en rocker.

T1: Fogh Rasmussen han har ikke flere folk af vores.

G10 Murerforretning og G12 har ikke flere folk af vores og skylder penge. På den måde så når vi at få samlet sammen

Vi skal bruge pengene hernede til overførsel senest onsdag. For vi har også løn til den 1.

Samtale 107, 29. august 2006, T2/V.1

T2: Vi kører rundt i T4´s SE-nr. Jeg venter hver eneste dag på, at det springer i luften,

T2: Har vi haft penge nok til at overføre dem til banken og så føre dem tilbage igen samme dag.

Kommer der mange penge på kontoen så kan det godt være at vi gør det uden at spørge.

Har vi betalt moms?

V.1 det ved jeg ikke.

T2: Det har vi ikke, den næste moms er i februar og så er det jeg siger: Hvad er i grunden den skjulte dagsorden her. Min søn skal ikke i fængsel på grund af, at de laver nogen ting.

...

Vi har sku ikke betalt moms, og min søn skal sku ikke i fængsel på grund af at de laver nogen ting. For så bliver der krig.

For hvis de der unge folk i de der kliker, de pludselig fornemmer at T1 har taget røven på dem, så sker der ting og sager.

Samtale 109, 30. august 2006 T4/T2

T4: Men når jeg kommer i tanke om alle de ting, der kører i mit momsnummer, det er mange penge og de momspenge skulle egentligt stå på en konto og vente, og det gør de nok efter al sandsynlighed ikke,

T2: Nej det tror jeg ikke.

T4: Det er noget lort

T2: Vi må have ordning på det og det i F1-bank og ha´ alt det åbnet og lukket og jeg skal gi dig.

G: Så må vi bare lukke det og sige at der ikke er noget.

Samtale 111, 31. august 2006, V.1/T2

T2: De mangler at få lavet regnskab, revisor har ikke fået det gjort. T2 har fundet en anden. V.3 skal lave det. T1 ejer 42 %. Den eneste grund til at vi stadig bruger T4´s SE-nr. er, at jeg kender ham. T2 ved ikke hvornår det hele eksploderer.

T2: Så skubber vi momsen, men så får vi en måned til at få styr på faktureringssystemet. Ja for momsen har vi ikke betalt denne gang. Det var også noget T4 sagde til mig. Hvad med momsen?

V.1 Jeg ved ikke, hvor mange penge det er.

T2: Det er mange penge.

T2: det er dansk moms.

V.1 Derfor vil jeg ikke være Geschäftsführer.

T2: T3 har ikke skrevet under på andet end at være Geschäftsführer. På en skala fra 1 til 100 er T2 98 % nervøs.

Samtale 116, 5. september 2006, T2/ V.8

T2: Det der ApS, det bliver vi snart nødt til at få lavet. Det er mange penge, der ryger ind over T4´s firma lige pludseligt.

...

Vi var aldrig kommet i gang, hvis vi ikke havde det GMBH. T1 og jeg var nede i kulkælderen. Det var den eneste mulighed vi havde. T1 og jeg skulle til advokat for 3 uger siden for at få delt anparterne op.

Samtale 121, 20. september 2006, V.1/T2

V.1 Han har ikke styr på momsen.

T2: Det ridder også mig som et mareridt.

V.1 Vi kommer til at skylde en masse penge.

T2: Det gør vi allerede.

V.1 Vi har masser af indgående eller udgående moms men vi har ikke så meget indgående moms, og det giver en stor regning så det kan godt blive millioner.

T2: Og hvis vi ikke har de millioner, når de forfalder, så går de ind og drejer nøglen om. Men det påstår han jo, han har tjek på.

Aflytning 123, 23. september 2006, T2/T4

T2: H1 vil betale T2 1 million. Taler om vikarbureau i ..., der har snydt i moms samt sort arbejde.

T2: Det har H1 ikke noget af.

T4: Har H1 ikke kørt på Se-nr, de ikke har haft

T2: Altså ok, vi kan sagtens finde noget, men vi har ikke haft sort arbejde, og de prøver at gøre det så ordentligt som de overhoved kan.

Samtale 125, 26. september 2006, T2/T1

T1: Besøg af Finansamt. 32.000 euro. De har fået medarbejdernes lønninger. Du kan selv følge med på kontoen. De skal bruge 1 million hver anden uge til lønninger, men det er der problemer med at få ind. LN har betalt 150.000, men skylder fortsat 1,5 til 1,6 millioner. Jeg er bange for at de vælter os inden vi får pengene ind. Ud over told og skat så har vi sygeforsikring der ikke er betalt.

T1: Vi har ikke engang penge til at betale vore medarbejdere.

T1: Jeg kan betale, sådan som jeg gjorde i dag, sådan så vi ikke kan give medarbejderne løn. Hvis kunderne ikke betaler, så kan vi dreje nøglen for så har vi ikke nogen medarbejdere.

Man bliver nødt til at vurdere, skal vi have bøvl med medarbejdere og få ro

på de andre og det er den situation vi har været i de sidste halvandet til 2 måneder, hver evige eneste dag.

T2: Så længe vi er sammen.

...

T1: Vi har 14 dage inden det lukker, Krankenkassen har lukket vores konto.

I de 2 måneder hvor vi ikke har haft folk, kan der komme krav på 200.000 euro hvis de ikke bliver afmeldt.

...

Du stillede biler til rådighed, jeg stillede det andet til rådighed og V.8 lånte nogle penge ind. Sådan startede vi banalt set.

...

T1: Dengang vi startede var aftalen: Du stillede penge til rådighed, jeg stillede de andre ting til rådighed V.8 lånte nogen penge.

...

De vil sende en opgørelse til T4 over det der er kørt via ham.

...

Vi sender opgørelse til T4, og så laver vi modfakturaer så han går i 0.

...

TN har ikke afmeldt vores medarbejdere. Dvs. sygesikring skønner os for august og september.

T1: De skønner vi har folk ansat og hvis vi ikke kommer med pengene så sender de en konkursbegæring.

T2: Man kan vel dokumentere, at de ikke er ansat mere.

T2: Er De ikke blevet ansat i Danmark.

T1: Jo, men de skal afmeldes hernede af TN.

T2: T4 har krævet 8000 kr. for sit arbejde.

T1 er noget forundret.

T2: T4 har 19/9-06 sendt regning på konsulentbistand mv. for 8.707 kr.

..."

Bilerne

Registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, blev ændret ved lov nr. 154 af 12. marts 2003, hvor der blev indført (i § 3 a) nye bestemmelser for registreringsafgift af leasede køretøjer.

Registreringsafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 519 af 7. juni 2006, der trådte i kraft den 9. juni 2006. Efter lovforslagets bemærkninger havde lovændringen til formål

"...

at bringe registreringsafgiftslovens bestemmelser om udenlandske firmabiler i overensstemmelse med de EU-retlige principper, EF-Domstolen fastslog ved dommen af 15. september 2005, C-464/02 (firmabildommen). Den eksisterende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 3 a foreslås opdelt i to bestemmelser. Forslagets § 3 a omhandler de nye bestemmelser vedrørende udenlandske Firmabiler... . Forslagets § 3 c er derimod en videreførelse af den nuværende § 3 a, stk. 1, nr. 1, og vedrører udlændingebiler, dvs. indregistreringspligtige motorkøretøjer tilhørende en udlænding og af denne benyttes under et tidsbegrænset ophold her i landet.

..."

Ved lovændringen fik § 1, stk. 4 ff, følgende formulering:

"...

Stk. 4. Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændig erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges efter denne lov, medmindre motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark, eller faktisk anvendes på denne måde, jf. § 3 a, stk.

Stk. 5. Et motorkøretøj omfattet af stk. 4 anses for at skulle anvendes i det væsentlige varigt i Danmark eller faktisk er blevet anvendt på denne måde såfremt:

a) motorkøretøjet inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i Danmark, og

b) motorkøretøjet inden for en 12-måneders periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende i udlandet skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Stk. 6. Ved anvendelsen af stk. 5 omfatter kørsel i Danmark både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel i udlandet omfatter alene erhvervsmæssig kørsel. Udlandet omfatter både EU/EØS-lande samt tredjelande. Til erhvervsmæssig kørsel i udlandet henregnes også kørsel til og fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusiv den del af kørslen, der foregår i Danmark. Privat kørsel i udlandet medregnes ikke i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse i udlandet. Anvendes køretøjet samme dag privat både i Danmark og i udlandet, medregnes alene den private anvendelse i Danmark.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige tilfælde fravige fra kriterierne i stk. 5, således at et køretøj ikke bliver afgiftspligtigt.

..."

§ 3 a og § 3 c fik følgende ordlyd

"...

 § 3 a. Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj omfattet af § 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter denne lov, jf. § 1, stk. 5, eller om motorkøretøjet er undtaget fra afgiftspligten.

Stk. 2. Ved ansøgningen skal ansøger afgive en erklæring om, at motorkøretøjet er omfattet af § 1, stk. 4, samt hvor og i hvilket omfang køretøjet skal anvendes inden for en 12-måneders periode, jf. § 1, stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade, at afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der er afgiftspligtige, jf. § 1, stk. 5, kan betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 4. For betaling af afgift hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for den herboende arbejdstager. Hæftelsen for betaling af afgift vedrørende selvstændige erhvervsdrivende følger af § 19, stk. 2.

Stk. 5. Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told- og skatteforvaltningen depositummet samt for meget betalt afgift og tillæg. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositummet, når den samlede afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter stk. 6.

Stk. 6. Overgår et motorkøretøj, der hidtil har været afgiftsfrit, jf. § 1, stk.

4, til en person eller virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller anden overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-16.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for motorkøretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader.

Stk. 8. Efter ansøgning fritages for afgift motorkøretøjer, der er indregistreret som hyrevogne i udlandet, og som af en herboende her i landet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-8 nævnte afgifter og tillæg.

§ 3 c. Efter ansøgning kan told- og skatteforvaltningen meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i stk. 2, når motorkøretøjet tilhører en udlænding og af denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold.

Stk. 2 Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 3. Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten i Danmark ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler told- og skatteforvaltningen depositummet samt for meget betalt afgift og tillæg. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler endvidere depositummet, når den samlede afgift er betalt eller der sker afgiftsberigtigelse efter stk. 4.

Stk. 4. Overgår et motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-16.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-4 nævnte afgifter og tillæg.

..."

Seneste lovbekendtgørelse af registreringsafgiftsloven er nr. 615 af 7. juni 2012.

ad forhold 6

Det blev til politiet den 28. juli 2005 oplyst, at V.9 er tilmeldt adressen ...1 i Tyskland. V.9 er samtidig tilmeldt folkeregistret på adressen ...12 i Danmark. Han har været ansat hos G13 i 2005 og 2006. Den 14. januar 2005 fik han udstedt tysk kørekort. Den 9. maj 2005 lånte han 11.770 euro af F9-bank, og den 19. maj 2005 blev den købte bil, Fiat registret som ...d til ham. Bilen har været observeret af politiet/SKAT i perioden 29. april 2006 til 4. juni 2006. Bilen blev konstateret hensat på V.9´s bopæl den 30. november 2006 uden nummerplader. Inde i bilen blev der fundet et sæt nummerplader med ...d. Der er ved ransagningen fundet en opgørelse, der viser, at T2 har opgjort et tilgodehavende på 1.554 euro bl.a. for husleje, kørekort og adresse.

ad forhold 7

Det er oplyst, at V.13 er tiltalt i forholdet, men hans sag er ikke afsluttet. V.13 ses tilmeldt adressen ...1. Han købte bilen med indregistreringsnummeret ...e for 45.555 euro inkl. moms, men kontrakten er ikke dateret. Han lånte 1. juli 2005 37.167,36 euro til brug for købet. Samme dag blev bilen registreret til T2.

Bilen blev omregistreret til T2 den 1. juli 2005, muligt allerede den 12. juni 2100. Bilen, en Fiat, har været observeret i Danmark i perioden 9. juli til 27. juli 2006. V.13 blev sigtet 3. marts 2008 og afkrævet registreringsafgift med 443.325 kr.

ad forhold 8

V.4 er den 22. august 2005 af G4 blevet faktureret for leje af ...13 Landstrasse, svarende til 100 euro pr. måned.

T2 har 23. august 2005 underskrevet en lejekontrakt, hvorefter V.4 lejer bilen for 269 euro om måneden. Den 24. august 2005 blev bilen med ...f registreret til G4. Bilen har været observeret i perioden 25. juli 2006 til 12. oktober 2006. Ved en ransagning af bilen den 24. oktober 2006 fandt man et brev med firmadata i Tyskland og en faktura fra G4 for leje af bilen.

ad forhold 9

V.6 ses udrejst af Danmark den 1. maj 2005 og indrejst 26. oktober 2006. Politiet har konstateret at hans telefon ... i perioden 22. december 2005 til 27. august 2006 ikke har været aktiveret i udlandet. Han har i 2005 haft en skattepligtig indkomst på ca. 106.000 kr. Han har i perioden 14. oktober 2005 til 6. juli 2006 været ansat hos G14 A/S i Danmark. Han har i 2006 haft en lønindkomst på ca. 202.000 kr. Det er konstateret, at han pr. 1. juli 2005 har indgået en "samarbejdsaftale" med G4 med samme indhold, som den aftale der foreligger med T3. Den 18. november 2005 har han underskrevet en

"Anstellungsvertrag" med H1x, som T2 har underskrevet. Ansættelsen skulle begynde 1. januar 2006. Arbejdstiden var 40 timer ugentligt. Den månedlige løn var 2.300 euro. Han har været tilmeldt på adressen ...1 fra 7. juli 2007. Bilen ...g er registreret til H1x GmbH den 14. december 2005. V.6 har for sælger underskrevet en købsaftale, dateret 28. februar 2006, hvorved H1x har solgt bilen til V.9, ...1, for 30.000 kr.

I brev af 8. december 2005 til V.6 meddelte Rigspolitiet, at han kunne benytte udenlandsk registreret køretøj under midlertidige ophold i Danmark. Afgørelsen var truffet efter § 16 i bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark, og det blev lagt til grund, at han var dansk statsborger, at han var udrejst den 30. oktober 2003, at han boede på adressen ...1, hvortil brevet var stilet, at han arbejdede i Danmark og Tyskland, og at han ikke havde bopæl i Danmark. Han blev i brevet gjort opmærksom på de registreringspligtige konsekvenser af, at han opgav sin bopæl i udlandet og tager bopæl i Danmark, eller at han opholder sig i Danmark i mere end 365 dage inden for en periode på 24 måneder eller derunder, og at ophold i Danmark i mere end 1 år sidestilles med bopæl i Danmark.

Af en telefonsamtale af 28. juli 2006 mellem T2 og T1 fremgår, at T2 bekræfter, at han har omregistreret en bil i H1s navn med registreringsnummeret ...g, og at V.6 betaler. I en telefonsamtale den 29. juli 2006 mellem V.6 og T3 oplyser V.6, at det er hans bil.

ad forhold 10

Det er oplyst, at motorcyklen, ...h, den 13. april 2006 blev registreret til H1x GmbH. Det blev den 5. januar 2007 konstateret, at motorcyklen stod i en garage, tilhørende V.7. Der foreligger kopi af bankcheck på 110.000 kr., udstedt til og endosseret af T2.

I en aflyttet samtale den 20. juni 2006 mellem T2 og V.7 spørger sidstnævnte, hvor motorcyklen er forsikret. Han oplyser, at han næsten dagligt kører på den. T2 fortæller, at han har en regning for nummerplader og syn.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaringer af de tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, chefkonsulent hos SKAT V.5, V.6, V.7 og V.8.

Først gengives forklaringerne vedrørende forhold 1, 1 A og 2, dernæst de øvrige forklaringer.

T3 har bl.a. forklaret, at han har en almindelig 10. klasses eksamen og har gået 2 år på handelsskole. Han kom i lære hos G15 Auto. Om H1x har han forklaret, at han nok var bekendt med, at han skulle være direktør for selskabet. Selv havde han tidligere for G4 arbejdet med klargøring af nogle biler. Det blev dog ikke til noget, da han fik sin læreplads. Det er rigtigt, at han overtog halvparten af anparterne i H1x. Han skulle blot have firmaet sammen med sin far. Han betalte ikke noget for anparterne og kendte intet til de nærmere enkeltheder. Han kender intet til finansieringen af de biler, som han efter klargøring har afleveret til nogle kunder. Det var tanken, at han skulle flytte til Tyskland, men han havde stadig sin adresse i Danmark, hvor han også fik sin læreplads. Han har ikke haft noget med driften af selskabet at gøre og har intet haft at gøre med udlejningen af tysk arbejdskraft. Han har mødt T1 en gang hos sin far. Han kender ikke V.2, men ved, hvem han er. Han var ikke bekendt med, hvordan driften i selskabet skulle organiseres. Han har været på adressen i ...1, men ikke de andre adresser, som selskabet har haft tilknytning til. Han boede i ...14 og har intet haft med firmaets drift at gøre. Han har heller ikke været beskæftiget med at køre ud med lønsedler.

Foreholdt samtale nr. 17 af 11. juni 2006 har tiltalte forklaret, at han skulle til Tyskland for at underskrive nogle papirer. Han kan ikke huske, hvad underskriften skulle bruges til. Han har aldrig fået penge fra selskabet heller ikke i kontanter.

Han fastholder, at han ikke har fået penge af selskabet, foreholdt samtale nr. 31. Han kan ikke huske, om han har fået at vide, at H1x skiftede navn til H1 og fik anden adresse. Han har ingen forestilling haft om, hvor mange ansatte der var i selskabet og heller ikke, hvorfor adressen skulle ændres. Han forestillede sig, at der måtte være behov for større lokaler. Han kender ikke V.1 og har aldrig været sammen med ham og ved ikke, hvad han laver.

Det er rigtigt, at han har skrevet noget under i en bank, jf. samtale nr. 51, herunder vedrørende en konto til ham selv. Han kan ikke huske de nærmere detaljer. Han havde ikke noget problem med, at hans far og T1 havde fuldmagter til kontiene i banken.

Han skulle ud af rollen som geschäftsführer og kunne ikke se, hvad gavn nogen havde af, at han stod som sådan, når han ikke lavede noget for selskabet. Han synes, det var dumt af faren, at T1 havde fået fuldmagt, men kan ikke uddybe det nærmere.

De penge, som han har talt om at have til gode, hidrører fra køb af en BMW. Han lånte penge til købet i banken. Bilen havnede i selskabet i stedet for. Han mener derfor, at han skal have sine penge for bilen.

Tiltalte vidste, at han havde et ansvar som geschäftsführer, men fastholder, at han ikke havde noget med selskabets drift at gøre.

Foreholdt samtale nr. 96 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad han har skrevet under på. Han er godt klar over, at der kan have været et ansvar, selv om han ikke har skrevet under på noget. Han var ikke klar over, hvad der skete i selskabet før efter anholdelsen, og han har ikke selv sat sig for at finde ud af, hvordan tingene hang sammen. Han har dog nok tænkt, at der foregik et eller andet fordækt. Han har tænkt over, om han kunne komme til at hæfte for en bankkonto, selv om T1 havde fuldmagt. Han mente dog, at det var bedst, at faren selv havde styr på tingene.

Foreholdt samtale nr. 64 af 18. september 2006 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad der menes med at blive sat på et sidespor i den angivne sammenhæng. Når han blev anmodet om at ringe, kunne det hænge sammen med, at han var en stor mand og arbejdede som dørmand. Tiltalte har ikke opgjort noget krav mod selskabet. Han har ikke ringet til T1.

Tiltalte var på ferie i Thailand indtil 2 - 3 dage før sin anholdelse. Tiltalte havde opholdt sig i Thailand i 16 - 17 dage. Det var en familietur, hvor tiltaltes far og tiltaltes bror deltog. Også hans arbejdsgiver, G15 var med. Tiltalte har betalt sine egne rejseomkostninger, nok omkring 10. - 15.000 kr. Han tror ikke, at han har fået penge af sin far. Tiltalte har først hørt om stiftelsen af G2 efter at være kommet i retten.

Tiltalte er blevet foreholdt brevet, ekstraktens side 437, og har forklaret, at han intet kender til dette brev. Han ved ikke, hvem der har skrevet brevet, men kan se, at det er skrevet på T2´s computer. Han var ikke klar over, at der var overført aktiver til G2. Tiltalte har ikke overvejet at tilbagekalde fuldmagten til T1, fordi han reelt intet havde at gøre i selskabet. Tiltalte er heller ikke klar over, hvorfor T1 reelt bestemte i selskabet. Tiltalte har mødt V.8 en enkelt gang. Det har nok været planlagt, at V.8 skulle med i selskabet.

Tiltaltes far har ikke talt om sine bekymringer omkring tiltalte. Faren har heller ikke sagt, at der var problemer med betaling af moms, som tiltalte, kunne komme op at hænge på.

Det kan være rigtig nok, at den bil tiltalte selv havde købt, BMW var indregistreret ...i. Det er rigtigt, at bilen blev byttet med en Mercedes, men denne bil tilhørte ikke tiltalte.

T2 har bl.a. forklaret. at han er uddannet chauffør og i 14 år har arbejdet som pædagog i Tyskland. Tiltalte startede med G4, som drev udlejningsvirksomhed med autocampere og personbiler. Tiltalte blev truet i 2003 og fik et sammenbrud og derefter en mild depression. Tiltalte opgav at videreføre G4. H1x blev stiftet i maj 2005. Det var ikke meningen, at det nystiftede selskab skulle overtage aktiviteter fra G4. Det var muligt, at V.8 på et tidspunkt skulle overtage selskabet som geschäftsführer. De dokumenter, der findes i ekstrakten vedrørende et besøg hos en tysk notar, siger ikke tiltalte noget. Tiltalte forestillede sig, at T3 skulle flytte til Tyskland og være beskæftiget med selskabet. Anpartskapitalen til selskabet blev lånt af et selskab i Danmark. Den notar, der medvirkede ved stiftelsen, begik en fejl, ved at T3 ikke blev sat ind i ledelsen. Det blev senere rettet, således at T3 blev direktør (geschäftsführer) og tiltalte selv prokurist. l 2005 var tiltalte med mellemrum syg. Det første projekt, tiltalte havde i Tyskland, gik ud på salg af byggematerialer, men det projekt måtte opgives. Det var tiltalte, der fik ideen til udlejning af udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Der skulle bruges et GmbH. Tiltalte boede på det tidspunkt i Tyskland. I forbindelse med det nye projekt måtte tiltaltes lejlighed i ...1 indrettes til kontor. V.2 kom til senere.

Der blev udskrevet kontrakter med dansk moms. Tiltalte ved ikke, hvorfor det netop var dansk moms. Tiltalte tænkte over, at selskabet skulle være momsregistreret. Tiltalte regnede med, at det var en fordel at være ansat i et dansk firma, hvor der ikke var samme udgifter til sygeforsikring som i Tyskland.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 13 og 11 og har forklaret, at han ikke vidste, om den anførte LK ville lave ballade. Tiltalte er enig i, at T1 i samtale nr. 13 gav udtryk for, at V.3 ville "fikse" det manglende SE-nr. for "mig". Det er rigtigt, at tiltalte kontaktede T4 for at få et dansk SE-nr. Det var T1, der stod for bogføringen. Tiltalte vidste ikke, hvad der skete med den moms, der blev opkrævet. Tiltalte spurgte T4, om det kunne lade sig gøre at få et dansk selskab. Tiltalte ved ikke, om det var en dansk filial af et udenlandsk selskab, der var i tankerne. Tiltalte spekulerede ikke på momsen, men tiltalte, ville blot have et firma, der kørte efter bogen. T4 foreslog, at de kunne benytte hans momsnummer. Hvordan det skulle hænge sammen, måtte T4 selv finde ud af. Det var T1. der vidste, hvilket selskab der udstedte fakturaerne. Det er rigtigt, at der i den aflyttede samtale nr. 33 af 19. juni 2006, hvor tiltalte taler med "RJ", blev talt om en mellem fakturering, som var nødvendig på grund af danske momsregler. Tiltalte mente, at det var nødvendigt at foretage en sådan mellemfakturering. Tiltalte fik det også dårligt med faktureringerne, fordi der var rod i tingene. Forholdet mellem tiltalte og T1 blev dårligere. T1 indbetalte ikke den anpartskapital, han skulle. Der har været penge nok til at betale. Tiltalte ved ikke, hvordan man opretter en filial af et tysk selskab. Tiltalte mener, at V.3 havde en skjult dagsorden om, at tiltalte skulle ud af selskabet. Tiltalte mente, at de nok skulle klare alle vanskelighederne, og at han kunne få orden på tingene. Tiltalte havde ingen viden om, at der ikke kom orden på tingene. Tiltalte har haft møder med T4 flere gange. Tiltaltes verden begyndte at rable, og tiltalte følte sig snydt og bedraget.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 107 af 29. august 2006, hvor tiltalte taler med V.1. Tiltalte har forklaret, at V.1 skulle være sælger, men at tiltalte gerne ville have ham som geschäftsführer, idet T3 ikke længere havde tid hertil, fordi han lavede noget andet. Tiltalte var gået til T4 for at få tingene bragt i orden. Tiltalte magtede ikke at få T1 smidt ud og få styr på tingene. Tiltalte troede ikke, at man opkrævede moms fra et tysk selskab. Der var ingen, der sagde, at de blot skulle beholde den danske moms. Tiltalte fandt ikke, at han kunne styre T1.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 109 af 30. august 2006, hvor han har ringet T4 op. Tiltalte mener, at han i samtalen med T4 har givet udtryk for formodninger og gisninger. Tiltalte blev dog nervøs, da tingene ikke skete, som de skulle.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 111 af 31. august 2006, hvor han taler med V.1. Tiltalte gav i samtalen udtryk for, at han var nervøs ved, at T1 ikke fik gjort det, der var aftalt. Der måtte være en skjult dagsorden. Tiltalte har ikke snakket om, at T4 skulle indberette momsen. Der var ingen, der valgte ikke at foretage indberetninger. Tiltalte blev syg og ville gerne ud af det. Han følte, at han mistede overblikket. V.8 tilbød ham 1.000.000 kr. + betaling af husleje. Tiltalte ved ikke, hvordan det skulle foregå. T1 ejede ikke noget af selskabskapitalen, som tilhørte tiltalte og T3. Det havde været meningen, at T1 skulle have 48 %, men det hele var under etablering og var ikke blevet færdiggjort.

Tiltalte kendte ikke noget til, at der blev udfaktureret med dansk moms, og at man blev ved med det.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 79 af 25. juli 2006, hvor han taler med T1. Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at der blev talt om dansk moms. Tiltalte er på den baggrund enig i at han var bekendt med, at der blev udfaktureret med dansk moms.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han gik til notar for at få ændret ejerforholdene i selskabet.

På et spørgsmål om, hvorfor tiltalte ikke blot satte T1 på porten, har tiltalte svaret, at han i så fald ville blive indhentet af rockere. Tiltalte følte, at magten over selskabet blev taget fra ham. Tiltalte fik 4 blodpropper.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 125 af 26. september 2006, hvor T1 havde ringet ham op. Det er rigtigt, at der i samtalen blev talt om, at de skyldte Told- og Skat penge. Det var tiltaltes opfattelse, at den manglende moms skulle afregnes, og at afregningen skulle ske via T4. Det er også rigtigt, at de var enige om, at så længe de var sammen, måtte de finde ud af det.

På et spørgsmål om T3´s rolle, har tiltalte forklaret, at han ingen havde. T3 fik ingen penge. Han har ikke fået 10.000 kr. om måneden, men det kunne blive aktuelt på et senere tidspunkt. Tiltalte har ikke selv trukket penge ud af selskabet. Tiltalte har således ikke trukket 500.000 kr. ud af selskabet. Det er imidlertid rigtigt, at T1 har betalt en regning for tiltalte.

Det var tiltaltes ønske, at T3 skulle ud af selskabet. Der skulle laves et nyt selskab. Tiltalte kendte intet til overførsel af udestående fordringer til G2, og tiltalte, havde ikke adgang til bankkontiene.

Tiltalte er blevet foreholdt brevet af 23. oktober 2006, ekstraktens side 437. Tiltalte har forklaret, at han har skrevet brevet. Tiltalte havde været på ferie i Thailand. Da han kom hjem, fortalte V.8 om G2. Der skulle derfor udformes et brev til T1 for at få en afklaring. Tiltalte fastholder, at der ikke har været en aftale om, at han skulle have 500.000 kr. for at blive købt ud. Det var tiltalte, der havde insisteret på, at T1 skulle have fuldmagter, men det var T3 ikke enig i.

Det er ren pral, når tiltalte i samtale nr. 64 af 14. juli 2006 har omtalt T3 som firmaets ansigt udadtil. T3 har heller ikke skrevet under på noget vedrørende bilerne. T3 havde et tilgodehavende i anledning af en bil.

Tiltalte har fastholdt, at han intet kendskab har haft til de overførsler, der er sket til G2. Tiltalte kender således intet til de overførsler, som fremgår af bilag F-59-20-4, ekstraktens side 407. Det samme gælder overførslerne, der er nævnt i bilagene, ekstraktens side 432 og 433.

På spørgsmål om, hvorfor man ikke brugte de penge, der stod på kontoen til afregning af momsen, har tiltalte forklaret, at det ved han ikke. Tiltaltes opfattelse var, at han og T3 skulle køres ud på et sidespor. De skulle efterlades med alle problemerne. T1 sad på kontoret og skulle sørge for afregning af momsen. Hvorfor momsen så ikke blev afregnet, ved han ikke.

På spørgsmål fra advokat SR har tiltalte forklaret, at han havde kendt T4 i nogle år, inden han kontaktede ham omkring SE-nr. Der var ikke planlagt et dansk anpartsselskab.

Tiltalte er blevet foreholdt e-mailen af 9. juni 2006 fra T4, og har forklaret, at det er rigtigt, at der var sådanne overvejelser, som mailen giver udtryk for. Anledningen til disse overvejelser var, at T1 havde ringet til tiltalte og fortalt, at de skulle have et dansk anpartsselskab. Tiltalte kontaktede derfor T4. Tiltalte sendte mail videre til T1, som brokkede sig. Det var ikke hans ide, at T4 skulle blande sig.

T4, T1 og tiltalte, havde et møde i Tyskland, hvor det blev aftalt, at T4 skulle foretage de forberedende øvelser. Formålet hermed var, at der skulle bringes orden på tingene. T4´s SE-nr. skulle bruges fra begyndelsen og indtil et dansk selskab var blevet oprettet. Tiltalte vedgår, at han har forklaret til politiet, som anført i rapporten, bilag C-1-20-1. Det var T1, der var årsagen til, at planerne ikke blev ført ud i livet. Tiltalte mener, at T4 på et tidspunkt sagde, at nu skulle tiltalte stoppe.

Tiltalte er på ny blevet foreholdt samtale nr. 109 af 30. august 2006, og har forklaret, at han var dybt rystet på det pågældende tidspunkt.

T1 har bl.a. forklaret, at han tidligere har haft et køkkenfirma, som gik ned. Indtil 2005 var hans økonomi derfor temmelig stram. Han lærte T2 at kende i sommeren 2005, hvor de lejede en bil sammen. Tiltalte deltog i en samtale om et projekt, som imidlertid ikke blev til noget. I 2006 spurgte T2, om det ikke kunne være en god ide at leje håndværkere ud, og om tiltalte, ville være med til at etablere en virksomhed med henblik herpå. Det skulle være tyske håndværkere, der skulle lejes ud. Der skulle etableres et selskab i Tyskland, hvor tiltalte har boet i 15 år og havde ret mange kontakter. Fordelen ved et tysk selskab var blandt andet, at tyske håndværkere følte sig mere trygge ved at have tilknytning til et tysk selskab. Tiltalte har ikke forsøgt at rejse nogen del af anpartskapitalen. Det var en naturlig del af tiltaltes virksomhed at ansætte medarbejdere i Tyskland. V.2 kom til på et senere tidspunkt. RJ, hvis efternavn tiltalte ikke kan huske, blev sat til at skaffe de første kontakter. I marts 2006 blev lejligheden i ...1 indrettet til kontor. Lejligheden havde stået tom i længere tid. Selskabet H1x blev brugt. Tiltalte vidste godt, at anpartskapitalen var delt mellem T2 og T3.

Tiltalte blev lovet en udefineret andel af selskabet (H1x), hvis han var med til at bygge selskabet op. Tiltaltes forventning var en andel på 20 %. På et tidspunkt blev selskabets værdier gjort op, og tiltalte kom frem til en værdi på ca. 80 millioner, beregnet som et overskud gange 10. Der blev ikke indgået skriftlige aftaler.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 2 af 6. juni 2006, hvor han taler med T2. Tiltalte har forklaret, at det ikke var meningen, at de skulle til advokat for at dele anparterne op. Tiltalte bestrider, at han på noget tidspunkt har været bekendt med, at han skulle rette henvendelse til en advokat, jf. samtale 116, side 2.

Der opstod det problem, at kunderne ikke ville betale. Det var derfor nødvendigt at få et dansk selskab etableret. Tiltalte foreslog, at der blev etableret en filial af det tyske selskab eller et dansk selskab. Tiltalte var indifferent overfor, hvilken løsning der blev valgt. Tiltaltes fokus var hensynet til medarbejderne. Momsproblemet blev løst ved den aftale, T2 indgik med T4. Tiltalte har talt med V.3, der havde et revisionsfirma på en adresse på ...3. Tiltalte foreslog et binavn til T4´s selskab. Tiltalte havde ingen holdning til, hvad der videre skulle ske, men det var vigtigt for tiltalte, at de havde et dansk SE-nr. Det var ikke tiltaltes ansvar at angive den moms, der skulle betales. Det var kun T2 og T4, der havde det problem. Der var 8-9 medarbejdere på det tyske kontor, og alle havde indsigt i faktureringerne. Tiltalte har hørt tale om en afdragsordning vedrørende momsen, da likviditeten var stram. Efter tiltaltes opfattelse har kunderne handlet med dansk selskab. T4´s selskab var et gennemfaktureringsselskab. Tiltalte havde den opfattelse, at pengene gik til T4.

Foreholdt fakturaerne fra G2 til H1, har tiltalte forklaret, at G2 fakturerede til H1 GmbH. Tiltalte har ikke lavet en konto til momsen. Tiltaltes arbejdsopgaver var at være den praktiske gris. Han fungerede som tolk og oversætter og holdt gang i den fysiske virksomhed. Tiltalte var meget fokuseret på, at der var penge til betaling af medarbejderne. Tiltalte har aldrig godkendt nogen kontrakter (samtale 47). Tiltalte har i juni og juli fået udbetalt hver gang 25.000 kr. Det er rigtigt, som det fremgår af kontoudtoget vedrørende hans konto i F6-bank, at der på tiltaltes konto er indsat henholdsvis 100.000 kr., 60.000 kr., 75.000 kr. og 25.000 kr., men det er ikke penge tiltalte har fået, men beløbene har blot passeret tiltaltes konto. Anledningen hertil var, at der var en kunde, som skyldte et beløb, og den eneste måde, man kunne opnå betaling på, var ved at lade beløbet passerede tiltaltes konto. Grunden hertil var, at tiltalte havde konto i F6-bank, og det var kun F6-bank, der kunne skaffe så store eurobeløb. Der var mange medarbejdere, der fik udbetalt kontante lønforskud, da de ingen penge havde fået. V.3 var overvejende tiltaltes kontaktperson. V.3 havde relevante computerprogrammer. Det var også V.3, der stod for faktureringerne. Andre medarbejdere havde kontrol med timesedlerne. Tiltalte var meget interesseret i de udestående fordringer og kendte godt til problemerne omkring momsgælden, men det var ikke tiltaltes bord. Tiltalte havde en samtale i slutningen af juli måned med T2, som gav udtryk for, at han var ved at sælge virksomheden. Det var ikke tiltalte, der kom med et tilbud til T2 på 1.000.000 kr. Så vidt tiltalte ved, var det V.8. Tiltalte anså V.8 som T2´s betroede medarbejder. Det var kun de gamle kontrakter, der skulle gøres færdige i H1. De nye kontrakter skulle indgås med G2. T2 var klar over, at G2 ikke skulle overtage aktiviteter fra H1. Brevet af 3. oktober 2006 til G3 Tømrer A/S er et eksempel på en denuntiation vedrørende overdragelsen af en udestående fordring til G2. Der er blevet udarbejdet en debitorliste med forfaldstidspunkter, ekstraktens side 330. G2 har haft medarbejdere siden 1. august, som det fremgår af ekstraktens side 403.

T1 har videre forklaret bl.a., at H1 indgik aftaler med danske kunder, mens det var tyske medarbejdere, der udførte arbejdet. Det kan godt være rigtigt, at de tyske medarbejdere blev afregnet med 163 kr. i timen, men ikke alle medarbejdere fik det samme. Oveni de 163 kr. kom sociale ydelser således, at sluttallet blev omkring 180 kr. Efter 1. august 2006 viderefakturerede G2 til H1 med ca. 230 - 240 kr. i timen. H1 fakturerede T4´s selskab således, at mellemfaktureringen gik i 0. Tiltalte er således enig i, at momsbeløbet ender i H1. T2 skulle etablere det selskab, der skulle bruges til mellemfaktureringen, og T4 kunne for så vidt lige så godt have solgt sit selskab til T2. Tiltalte købte selskabet G2 31. juli for 20.000 kr. Formålet var at ansætte håndværkere. Det var meningen, at håndværkerne i de allerede indgåede kontrakter skulle arbejde for H1, men senere for G2. G2´s medarbejdere blev ansat i Danmark, mens medarbejderne tidligere havde været ansat i H1. De igangværende arbejder blev videreført. G2´s medarbejdere fik tarifmæssig løn, men fik mere i løn i kraft af ansættelse i dansk selskab efter de gældende grænsegængerregler. Ved en sådan ansættelse får tyske håndværkere dansk CPR-nr. og sygesikring. Ved at være ansat i dansk selskab sparede man de sociale ydelser, der i Tyskland skal betales oveni lønnen. Efter 1. august fakturerede G2 håndværkerne med 199 kr. i timen. Beløbet er eksklusiv moms. H1 fakturerede kunderne en timepris på 230 kr., idet man regnede med et dækningsbidrag på 16 - 17 %. Det var tiltaltes indtryk, at T2 følte sig stadig mindre godt tilpas. Tiltalte havde indtryk af, at T2 ville sælge selskabet. Det skabte usikkerhed. G2 kom med efter aftale med T2. Det var meningen, at G2 skulle være i stand til at indgå egne kontrakter.

Tiltalte betegner fakturaerne fra G2 til H1 som proformafakturaer. Der blev ikke beregnet moms, da det var et tysk selskab, der fakturerede til et andet tysk selskab. Momsen havnede i sidste ende i T4´s selskab, idet kunderne blev faktureret med moms.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 125 og har forklaret, at der skulle bruges 1,5 millioner kr. til lønninger. De medarbejdere, der var opsagte og de medarbejdere, der var overtaget af G2, skulle afmeldes i det tyske system, så der ikke længere blev betalt sygeforsikringsydelser. H1 kom på grund af for sen afmelding til at betale et alt for stort beløb. H1´s eneste kreditorer var SKAT og sygesikringen, og tiltalte var godt klar over, at SKAT havde et krav. Der havde oprindeligt været 140 medarbejdere i H1, hvoraf 75 - 80 var blevet overtaget af G2. Resten var blevet afskediget uden at være blevet afmeldt. Tiltalte ved ikke hvilken bank, G2 benyttede i perioden 1. august - 20. september. Tiltalte vil ikke afvise, at han har forklaret som angivet i politirapporten, bilag C5-20-1, side 8. Efter den 20. september fik G2 en konto i et tysk pengeinstitut, der havde F10-bank som korrespondentbank.

Transporterne til G2 havde baggrund i, at mange medarbejdere ikke havde fået betaling. Tiltalte er ikke klar over, om der foreligger flere transporter, og om der er sket betaling. De to overførsler på henholdsvis 475.000 og 450.000 kr., der fremgår af ekstrakten side 432, havde som baggrund behovet for at kunne foretage betalinger til G2s medarbejdere.

Tiltalte er enig i, at der blev faktureret uden moms i forbindelse med faktureringer fra H1 til T4´s selskab.

Om T3´s rolle har tiltalte forklaret bl.a., at T3 var direktør for H1 og efter tysk lovgivning havde veldefinerede pligter. Han havde således pligt til at holde sig orienteret om, hvorledes selskabet blev drevet, men tiltalte har kun set ham to gange. T3 har næppe sat sig ind i noget og har ikke lagt noget af sin arbejdskraft i selskabet. Tiltalte er ikke klar over, hvad T3 har skrevet under på i banken. Tiltalte havde heller ikke indtryk af, at T3 fulgte med i udviklingen på bankkontoen. Tiltalte blev på et tidspunkt bedt om at booke et møde hos en advokat, men var ikke selv med til mødet eller til det efterfølgende møde hos notaren. Tiltalte har aldrig set, at T3 tik 10.000 kr. om måneden, men det var tiltaltes indtryk, at T3 fik dette beløb.

På spørgsmål fra forsvarerne har tiltalte forklaret, at han tror, at baggrunden for at T2 henvendte sig til ham var, at han i en længere årrække havde været ansat i Tyskland og havde mange gode kontakter der. Det lå i luften, at når tiltalte havde udført arbejde, skulle han blive en del af selskabet. Tiltalte har i de måneder, han har udført arbejde for selskabet, hævet 25.000 kr. om måneden. Det var hans primære opgave at få fat i medarbejdere. Han skulle således have kontakten med håndværkerne. På kontoret i Tyskland var der 7 - 8 ansatte. Der var en kontorleder, der havde den daglige ledelse. Der var en kontormedarbejder, der havde den daglige kontakt med håndværkerne og en, der registrerede håndværkernes timesedler. Selve faktureringen blev foretaget af V.3. På alle fakturaer er anført to numre, det ene identificerer den pågældende medarbejder og den anden byggepladsen. Omkring halvdelen af håndværkerne fik kontante beløb udbetalt som forskud. Det gik rigtig godt i selskabet, som havde mange udeståender, men også fik alvorlige likviditetsproblemer. Mange kunder havde sikkert kalkuleret med først at betale, når man havde lyst.

Tiltalte vidste, at der var et problem omkring momsen. Tiltalte mente dog ikke, at det var ham, der var ansvarlig for indberetning og betaling m.v. Tiltalte kunne konstatere, at der blev faktureret gennem T4´s selskab. Det var først senere, at han blev bekendt med, at der var indgivet 0 angivelser. Tiltalte kunne ikke gøre noget ved det. Det var andre, der havde ansvaret for angivelserne eller den manglende betaling. Tiltalte er ikke bekendt med, om der er indgået aftaler om hvem, der havde ansvaret. Det kunne dog kun være T2 eller T4. Tiltalte mener, at det var SKAT, der ødelagde G2. Hvis SKAT ikke ved sin ransagning i oktober havde lagt beslag på det hele, havde selskabet været i stand til at betale momsen i november. SKAT var udmærket klar over, at selskabet havde store udestående. Tiltalte var bekendt med, at et andet dansk selskab havde fået momsen tilbage. Det havde f.eks. ikke været noget problem, hvis de betydelige udeståender, 6 eller eventuelt 4 mio. kr., var blevet omsat til fakturering. Det var V.3, der stod for faktureringen på grundlag af timesedlerne. Han har fået de relevante oplysninger. Tiltalte er ikke enig i, at de fakturaer, som G2 har udstedt på ca. 8 mio. kr., ikke dækker over noget. G2 havde haft 80 mennesker i arbejde i tre måneder.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 bl.a. forklaret, at G2 har overtaget en faktura på 591.440 kr. Fakturaen er ikke betalt. H1 havde kun to kreditorer, G2 og SKAT. De transporter på H1´s tilgodehavender, der er foretaget, skulle afdække G2´s risiko. Det var G2´s medarbejdere, der havde udført arbejdet. Overførslen på 1,8 millioner kr. skulle dække løn til medarbejderne. Tiltalte var på ferie den 26. oktober, hvor ransagningen blev foretaget. G2´s lokale blev herunder også ransaget, og alt blev fjernet. Det tyske skattevæsen beslaglagde det hele.

Tiltalte er blevet foreholdt fakturaen af 14. august 2006 fra G2 til H1, og har forklaret, at der ingen forretningsmæssig fornuft var i at sætte G2 ind. Beløbet skal ses i sammenhæng med, at H1 fakturerede for ca. 10 mio. kr. Tiltalte havde overblikket over økonomien og ville drive virksomheden selv. Kontrakterne med H1 skulle dog gøres færdige. H1 var i stand til at betale den moms, der skulle betales. Tiltalte ved ikke, om H1 skulle registreres.

På spørgsmål fra advokat Schneider har tiltalte forklaret, at det var V.2, der udarbejdede kontrakterne i Danmark. Når kontrakterne var i hus, blev de sendt til kontoret i Tyskland, hvor først en medarbejder, V.1 og derefter en disponent behandlede kontrakten bl.a. med overvejelse om, hvorledes de håndværkere, der skulle benyttes, kunne findes. I begyndelsen deltog tiltalte selv i medarbejdersamtalerne. Under byggeriet havde kunden en hotline til disponenten om opståede problemer. Selv har tiltalte kun lejlighedsvis været involveret. Det var disponenten, der optalte timesedlerne, der derefter blev sendt til revisor V.3, der forestod faktureringen. De første fakturaer blev dog skrevet i Tyskland. Tiltalte kan ikke huske, hvem der skrev fakturaerne. Tiltalte er ikke bekendt med, hvem der besluttede, om fakturaerne skulle være med tysk eller dansk moms. Han kan heller ikke huske, hvornår V.3 begyndte at udskrive fakturaer. Det var V.3, der ejede selskabet G2. Tiltalte havde fået en købsret til selskabet for 20.000 kr., så han på et tidspunkt kunne overtage selskabet. Aftalerne herom blev udarbejdet meget hurtigt. T2 havde intet ejerskab til selskabet. Det var V.3, der sad i selskabets direktion, men V.3´s interesse i selskabet har ikke været stor. Han ville nok sige, at det var tiltalte, der var selskabets direktør. Tanken var, at fortjenesten på kontrakterne skulle ende i G2. Det er T2, tiltalte og 1 - 2 medarbejdere i H1, der forestod overførslerne mellem G2 og H1. Tiltalte havde en fuldmagt til H1´s konto. Han kan ikke huske hvilke overførsler, han konkret har medvirket til. T2 var i Thailand op til ransagningen i oktober 2006. Der kan godt i den periode have været lavet overførsler fra H1 og udstedt fakturaer fra G2 til H1 efter tiltaltes beslutning. Tiltalte har således overført penge fra H1, og tiltalte kan ikke afvise, at det godt kan have været ham, der både har udstedt fakturaer på vegne H1 og sørget for overførslen til G2. Han ved ikke, om det er sket, mens T2 var i Thailand.

Tiltalte har videre forklaret, at han først har set T4 i retten. Måske har han dog mødt ham en gang tidligere. Han kan ikke huske, at han har talt i telefon med ham. T4 var en af T2´s gode venner. T2 og tiltalte, har talt om, at der skulle etableres et selskab til at fakturere de udførte arbejder. Tiltalte ved ikke, hvorfor det ikke blev til noget.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 29 og har forklaret, at han ikke kan huske hvilket selskab, der skulle være gang i.

Tiltaltes fuldmagt til H1´s bankkonto blev ikke tilbagekaldt.

T4 har bl.a. forklaret, at han er uddannet revisor og har fungeret som sådan, men hverken som registreret eller statsautoriseret. Han har været selvstændig indtil for to år siden. Han har drevet sin virksomhed i selskabsform. Han har kendt T2 1 - 2 år før, han blev kontaktet i sagen. Tidligere havde han forsøgt at hjælpe JK med regnskaber. Han har også foretaget enkelte bogholderidispositioner for G4. Han ved ikke, hvornår han første gang hørte om T2´s aktiviteter.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 23 og forklarede, at han gav udtryk for, at det ikke gik at skrive regning uden SE nr. Det var på tale, at tiltalte skulle hjælpe T2 med at få sat en struktur på forholdet. Tiltalte har tidligere tabt penge på T2.

Foreholdt samtale 25 har tiltalte forklaret, at det flere gange er sket, at en kunde har faktureret gennem tiltaltes selskab med angivelse af et binavn. I forhold til T2 kom det på tale at foretage en enkelt fakturering til en enkelt kunde via tiltaltes selskab. Tiltalte lavede oplæg til selskabsdannelsen. Der skulle stiftes et nyt selskab. Senere blev tiltalte klar over, at der var tale om flere fakturaer fra T2´s selskab. Baggrunden for, at tiltalte indvilgede i at bistå med en enkelt faktura var, at den pågældende danske kunde insisterede på at få en dansk faktura. Han gik ud fra, at det tyske selskab sendte en faktura uden dansk moms. Der kom aldrig penge til oprettelse af et selskab, så der blev heller ikke stiftet noget. Tiltalte har været med til et møde med T1 og T2. Tiltalte fastholder, at han ikke var klar over, at hans cvr-nummer var blevet benyttet i videre omfang end aftalt. Han fandt ud af det på et tidspunkt og blev meget gal.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 109 og har forklaret, at han på det tidspunkt var blevet klar over, at der var udskrevet regninger med tiltaltes selskabs momsnummer, men tiltalte kan fortsat ikke huske, hvornår han blev gjort bekendt med det. Han var bekendt med det, da han havde samtale nr. 92. Tiltalte har mange gange forsøgt at få fat i oversigter og regnskaber for at få det nødvendige overblik. Tiltalte besluttede sig for en 0 angivelse i det 1. kvartal af det første halve år for at få tid til nærmere at undersøge forholdet og foretage den nødvendige rettelse ved angivelsen for 2. kvartal. Han har snakket med T2 mange gange om problemet, men T2 er gledet af på problemstillingen. Tiltalte har aldrig fået besked om, for hvem det nye selskab skulle oprettes. Det har ikke været en del af tiltaltes kompetence at diskutere, om der i givet fald skulle oprettes en filial. Tiltalte mener, at det var et anpartsselskab, der skulle oprettes, men tiltalte modtog aldrig de nødvendige midler hertil. Det har været på tale, at tiltalte skulle oprette et regnskabssystem, men tiltalte har ikke været i ... med henblik herpå. Tiltalte har aldrig set de udskrevne fakturaer med brug af tiltaltes selskabs momsnummer. Det har muligvis været på tale, at der skulle etableres et økonomisystem. Tiltalte husker ikke, at han på noget tidspunkt har haft noget at gøre med CBB telefoner.

Tiltalte er blevet foreholdt samtalen nr. 87 og har forklaret, at han ikke ved, om der med udtrykket "den kloge mand ..." tænkes på ham. Han mindes ikke at have talt med nogen om at skubbe momsen. Han har aldrig modtaget en opgørelse over, hvad der var faktureret i hans selskab. Tiltalte har aldrig haft noget at gøre med den daglige drift af T2´s selskab. Tiltalte kan ikke huske, hvad han satte gang i, da han blev klar over, at hans selskab var blevet brugt i forbindelse med flere faktureringer. Tiltalte har ikke fået henvendelser fra danske kunder.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 123 og har forklaret, at det hele tiden havde været meningen, at der skulle ske en fakturering gennem tiltaltes selskab således, at der efter oprettelsen af det nye selskab kunne foretages en ny fakturering, hvorved momstilsvaret ville gå i 0. Tiltalte har aldrig overvejet at kontakte SKAT i anledning af det passerede. Tiltalte har så vel mundtligt som pr. mails lagt stort pres på for at få datagrundlaget til momsangivelserne. Tiltalte kender ikke V.3 eller V.8.

Foreholdt mail af 12. juni 2006, bilag C-32-20-1-1, side 3, har tiltalte forklaret, at han ikke kunne drømme om at lade andre fakturere igennem hans selskab uden, at han havde nøje indseende med det. Tiltalte kan ikke huske, at T2 på noget tidspunkt skulle have nævnt, at han for 1. million kr. kunne blive købt ud af firmaet. Det interesserede heller ikke tiltalte. Det var dog en dårlig situation, at T2 var på vej ud. Tiltalte har ikke selv set en eneste timeseddel.

Det var først i foråret 2012, at tiltalte hørte om G2. Han husker ikke, at T2 på noget tidspunkt skulle have omtalt dette selskab.

Foreholdt samtale 109, hvor tiltalte er citeret for at sige "så må vi bare lukke det", har tiltalte ikke kunnet forklare, hvad der skulle lukkes.

T2 har yderligere forklaret, at det ikke er ham, der er manden bag G2. Han blev foreholdt samtale 125 og forklarede, at han ikke ved, hvad der bliver talt om, når der bliver talt om medarbejdere, der ikke længere er ansat. Tiltalte havde på det tidspunkt ingen føling med selskabet og var syg. Tiltalte regnede med, at der var medarbejdere i øvrigt H1. Tiltalte fastholdt, at han intet kender til G2.

V.1 har bl.a. forklaret, at han blev ansat i H1 i august 2006. Ansættelsen skete af T2 og T1. Han havde kendt de to i et lille års tid. Ansættelsen skete med henblik på at sælge vikarer til byggepladser. Han skulle primært undersøge hvor, der var et marked herfor. Kontrakterne skulle indgås med en pris, men vidnet kan ikke huske hvilken, det skulle dog være til tariffen. Han talte med T1 og T2 om kontrakterne. Han opfattede både T1 og T2 som ejere af selskabet, og de hver havde lige store ejerandele. Han opfattede ikke V.8 som ejer. Han opfattede det sådan, at der kunne være mulighed for en ejerandel, hvis man løftede salget væsentligt. Det var T1, der var den øverste med hensyn til den daglige drift. Der skulle naturligvis lægges moms til denne timeløn, som kontrakterne angik. Momssatsen var ikke specificeret, men vidnet gik ud fra, at det var dansk moms på 25 %. Det var kontoret, der forestod det praktiske arbejde med administrationen af håndværkerne. Vidnet ønskede at opbygge et marked ved henvendelser til større entreprenørfirmaer f.eks. G16 Entreprenør frem for mindre og flere entreprenører. Vidnet kan ikke huske, om T2 på noget tidspunkt har tilbudt ham en stilling som geschäftsführer.

Vidnet er blevet foreholdt samtale 88 og har forklaret, at han forholdt sig afventende, hvilket også hang sammen med, at han var i færd med at afvikle  

egen forretning. Vidnet ville overveje, hvad hans fremtid skulle bruges til. Det virkede forvirrende på vidnet, at man skulle bruge en andens SE nummer. Vidnet syntes, at tingene gik for hurtigt. Vidnet kan ikke huske, om han har talt med T2 om momsproblemer.

Vidnet er blevet foreholdt samtale 87 og har forklaret, at han ikke på det tidspunkt havde planer om at blive geschäftsführer for det tyske selskab. Vidnet havde hørt om overvejelser omkring stiftelse af et nyt dansk selskab med henblik på en mellemfakturering. Vidnet kan ikke huske at have hørt noget om G2.

Vidnet er blevet foreholdt samtale 130 men har fastholdt, at han ikke kan huske noget om G2, der blev dog talt om mange forskellige konstellationer, og det er muligt, at G2 var en af dem. Der kom dog ikke noget konkret ud af det. Det er rigtigt, at T2 var bekymret over, om der var penge til betaling af momsen. T2 inviterede vidnet med til et møde med revisor T4, men mødet blev ikke til noget.

Vidnet er blevet foreholdt samtale 107 og har forklaret, at med udtrykket "jonglere rundt" tænkte vidnet på omflytning af medarbejdere fra en kunde til en anden. Vidnet har ikke følt, at han var ansvarlig for omstændighederne omkring momsen, men er gået ud fra, at kontoret, det vil sige T1, havde ansvaret for det. Vidnet gik ud fra, at faktureringen skete på kontoret og var ikke bekendt med, at faktureringen faktisk skete et andet sted.

Efter vidnets opfattelse havde T3 stort set intet med firmaet at gøre. Det kan godt være, at han har ejet en lille andel. Han har ikke opfattet T3 som geschäftsführer. T3 har aldrig hjulpet vidnet med noget. Vidnet har hørt, at T2 var frustreret over, at der var nogen, der havde hævet penge i selskabet. T2 tænkte givet vis på T1. Vidnet har kun hørt, at T2 har modtaget småpenge. På et tidspunkt blev der talt om, at T2 skulle ud af selskabet. T2 var træt af det hele. Spørgsmålet var, om han skulle købes ud. Vidnet foreslog T2, at de besøgte V.8. Vidnet kan ikke huske, om der blev nævnt noget beløb til T2. Vidnet arbejdede på, om han kunne opnå en ejerdel. Vidnet kan ikke huske, om det på noget tidspunkt har været meningen, at vidnet skulle blive en del af G2.

Vidnet er blevet foreholdt samtale 121 med T1 og har forklaret, at der ikke havde været folk til at opfylde en ordre. Vidnet har erkendt, at der bliver talt om momsen i samtalen, men vidnet er ikke klar over, om momsen blev betalt. Det var T1´s bord. Vidnet har ingen indsigt haft i regnskaberne. Vidnet har således heller ingen indtryk af hvor meget, der blev omsat for. Vidnet har ikke haft indtryk af, at der har foreligget "fupfakturaer". Der har været tale om, at vidnet skulle stå for en dansk afdeling.

Vidnet er blevet foreholdt samtale 125 og har forklaret, at T2 giver udtryk for, at han gerne vil ud af foretagendet. Vidnet er ikke klar over, om det lykkedes.

Vidnet har yderligere forklaret, at han ikke husker, hvornår han første gang hørte om G2. Vidnets hovedopgave var at sælge ved at køre rundt og aflægge besøg og efter telefonbog. Vidnet har også holdt møde med 3F. Vidnet har kun solgt en enkelt kontrakt. Vidnet var utilfreds med T1, der ikke skaffede folkene til opfyldelsen af kontrakten, der blev annulleret. Det var ikke vidnet, der lavede kontrakten. Den blev udarbejdet på kontoret. Vidnet gav kun besked om hvor mange medarbejdere og hvor mange timer, der var indgået aftale om. Vidnet opererede fra Danmark, og der kunne godt gå 14 dage imellem, at han var på kontoret i Tyskland. Når han var der, blev der talt om selskabets strategi. I det daglige virkede det som om, at der var få ejere af selskabet, men vidnet har aldrig set nogen dokumentation for ejerskabet. Det virkede som om, det var T1, der styrede kontoret. Vidnet ved ikke hvem, der fastsatte lønnen til håndværkerne. Vidnet har kun besøgt danske kunder eller potentielle kunder. Når momsspørgsmålet har været fremdraget, har vidnet kun tænkt på dansk moms.

V.2 har bl.a. forklaret, at han på et tidspunkt blev kontaktet af T2. Han kendte ham fra tidligere, hvor han havde solgt en bil til T2. Vidnet spiste frokost med T1 og T2. Vidnet havde indtrykket af, at H1 ejedes af de to. Vidnet fik en aftale med selskabet, der gik ud på, at han blev provisionslønnet og selv skulle afholde alle sine omkostninger. Provisionen var 25 kr. pr. solgt time. En time kostede 235 kr. De 235 kr. var den pris, de gik ud med. Prisen var fastsat af T1 og T2. Det var et nyt arbejde for vidnet, og det gik vældig godt. Vidnet har ikke forestillet sig, at der skulle indgås kontrakter uden moms således, og vidnet har altid solgt til 235 kr. "+ moms". Vidnet har ikke spekuleret over, om det var dansk eller tysk moms. Vidnet har ikke hørt om problemer med fakturaerne. Vidnet har kun hørt, at medarbejderne ikke fik deres løn. Det var T1, der ansatte og udsendte håndværkerne. Det var vel også meningen, at T2 skulle sælge, men han var ikke så god til det. Håndværkerne skulle skrive timesedler, der skulle underskrives af kunden. Vidnet fik de underskrevne timesedler og sendte dem til kontoret.

Vidnet kender intet til et kontor i ...15 (Danmark). Vidnet har ikke fået sin provision og mener at have et krav på 2,5 mio. kr. i den anledning. Kun ganske få kunder betalte ikke. Vidnet kan ikke forstå, at selskabet havde likviditetsproblemer. Vidnet ved ikke, hvor pengene er blevet af. Vidnet omsatte i den periode, hvor han solgte kontrakter, for 5 mio. kr. om måneden. Vidnets tilgodehavende er 2,5 millioner kr. Vidnet har forståelse for, at han ikke skal have provision af kontrakter, som ikke blev betalt. Vidnet har aldrig hørt om T4 eller T3. Vidnet har intet haft med medarbejderne i Tyskland at gøre. Vidnet har ikke på noget tidspunkt spekuleret over den konstruktion, der var blevet valgt med et tysk firma, for vidnet var det ikke noget usædvanligt. Vidnet har fået to checks, som er kontobetalinger. Vidnet var sammen med T2 ude at hente en check hos en kunde, og T2 indsatte checken på selskabets konto i en by på vej hjem. Vidnet fik to checks og besked på, at den ene check først måtte hæves efter tre uger.

V.9 har bl.a. forklaret ad forhold 6, at han i 2006 havde kendt T2 i nogle år. Han talte med T2 om mulighederne for at køre i en tysk registreret bil. Han købte en bil, men kan ikke huske, om T2 var med til købet. Han har underskrevet lånedokumentet, ekstraktens s. 572. Han fik stillet ...1 til rådighed til weekendophold. Han skulle ikke betale noget for det. Han fik tysk kørekort. T2 fortalte, hvordan det skulle gøres. Konceptet var, at med en tysk adresse og tysk kørekort kunne man låne og køre i en tysk registreret bil. Vidnet afmeldte sig folkeregistret. Det var en del af konceptet. Noget af tiden opholdt han sig hos sin kæreste i Danmark, men opholdt sig ikke tilstrækkeligt længe i Tyskland. Han havde fuldtidsbeskæftigelse hos G13. Han havde intet job i Tyskland. Han har ikke betalt for "kørekort og adresse" jf ekstraktens s. 570. T2 lagde pengene ud, og han har tilbagebetalt ved at klargøre autocampere til brug for udlejning. Klargøringen foregik i Tyskland eller på en adresse i Danmark. Der var tale om vennetjenester.

Han kan godt huske, at T2 havde adresse andre steder end ...1, men han kan ikke huske, at han selv skulle have haft andre adresser i Tyskland. Han har nok forklaret som angivet i rapporten, C-11-7-1, der blev foreholdt. Han havde haft planer om at flytte til Tyskland for at arbejde for et racerteam, men det blev ikke til noget. Han har accepteret en bøde på 30.000 kr. og betaling af afgifter med 63.000 kr.

V.3 har bl.a. forklaret, at det er rigtigt, at han har foretaget kundefaktureringer. Han arbejder som revisor. Han har haft T2 som kunde på revisorkontoret i 4 - 5 år og har udarbejdet årsregnskaber og selvangivelser. I 2006 havde han kendt T1 i et par år, idet han havde udført revisionsarbejde for et selskab, som han var med i. T1 spurgte, om han kunne være behjælpelig med faktureringer. Vidnet skulle stå for debitorfaktureringer. Han fik at vide, at der var tale om et dansk anpartsselskab. Han fik af T1 et cvr-nummer, som han ikke tjekkede. Han har efterfølgende fundet ud af, at nummeret tilhørte T4´s selskab. Vidnet kendte ikke T4. Vidnet modtog faktureringsgrundlaget fra Tyskland på mail på et excel regneark. Timesedlerne blev samlet i Tyskland. Fakturaerne blev udsendt fra vidnets adresse. Reklamationer blev henvist til Tyskland. Vidnet havde intet med momsen at gøre. Fakturaerne blev sendt til Tyskland på mail. Bogføringen skulle H1 selv sørge for, men kort før ransagningen fik vidnet bogføringsmateriale for at få styr på bogføringen. Han havde hentet materialet 2 - 3 uger før ransagningen bl.a. for at få styr på momsen, men nåede ikke at bearbejde materialet. Det virkede umiddelbart logisk for vidnet, at der skulle faktureres med dansk moms, da der var tale om et dansk selskab. Han fik de nødvendige oplysninger fra T1 og stolede på dem. Han har ikke haft indtryk af, at der skulle være tale om fupfakturaer. Vidnet havde den opfattelse, at det var T2 og T1, der ejede H1, men vidnet har kun talt med T1. V.8 har været forbi, men har ingen fast plads haft hos vidnet. V.8´s arbejde var at inddrive tilgodehavender. T1 købte selskabet G2 af vidnet for 20.000 kr. Det var meningen, at selskabet skulle overtage aktiviteterne i H1. Selskabet skulle udleje tyske håndværkere, både folk, der havde været ansat i H1 og nye folk. Vidnet er ikke bekendt med aftaler, der måtte være indgået mellem H1 og G2. Vidnet har aldrig set fakturaerne, ekstraktens side 397 ff. Kontoen i F2-bank blev oprettet for at kunne betale de tyske håndværkere, jf. ekstraktens side 407. Pengene skulle komme fra de danske håndværksmestre. Vidnet har ikke overført penge til G2 og har intet haft med de overførelser, der har fundet sted fra H1 til G2, jf. ekstraktens side 407. Vidnet har ikke haft til opgave at angive momsen.

Vidnet er blevet foreholdt rapporten, C-20-20-1, s. 5, og har vedstået, at han har forklaret således. Han fik dog ikke kontonummeret. Han mindes ikke at havde haft adgang til kontoen, men kan huske, at han har hørt om overførslerne for at sikre G2´s tilgodehavender. Vidnet havde indtryk af, at der var uoverensstemmelser mellem T2 og T1. Vidnet har ikke haft noget at gøre med T2, men T2 har vistnok deltaget i et møde sammen med T1, som vidnet opfattede som den faktiske leder. Vidnet har hørt om T3 som T2´s søn, men havde ikke noget indtryk af hans rolle. Vidnet har ikke hørt om V.1.

Det var vidnet, der udførte faktureringsarbejdet, men det skete i regi af et selskab, der tilhører hans far. Vidnet har ikke opnået nogen betaling for det udførte arbejde.

Vidnet har videre forklaret, at bilaget, ekstraktens side 325, er en finanskladde, udskrevet 9. oktober 2006. Vidnet har nok modtaget bilagene umiddelbart forinden. Regnearket blev mailet af en kontormedarbejder. Vidnet har modtaget timesedler på mail eller fax. Vidnet kan ikke huske, at han skulle have haft noget at gøre med kontoen i banken. Vidnet skulle overføre beløb til T1, men kendte ikke hans kontonummer og vidnet satte derfor beløbet ind på en konto, tilhørende G17, som var vidnets selskab. Det var T1, der bad vidnet om at ordne bogføringen i H1, som vidnet opfattede som et dansk selskab. Vidnet ville ikke være i stand til at udføre bogføring i et tysk selskab. Der er ingen, der har fortalt vidnet, at der ikke skulle være styr på tingene.

Vidnet er blevet foreholdt, at brevet, ekstraktens side 182, om en pinkode, er blevet fundet hos vidnet. Brevet siger ikke vidnet noget. Debitoroversigten, ekstraktens side 324, er udarbejdet ved hjælp af vidnets regnskabsprogram. Vidnet har ikke haft nogen viden om transporten på beløbet 691.446 kr., jf. ekstraktens side 330 og 396.

V.5 har bl.a. forklaret, at hun er i ansat i SKAT. Et tysk selskab, der sælger tjenesteydelser i Danmark skal lade sig momsregistrere i Danmark, når arbejdet udføres i Danmark. Det er Erhvervsstyrelsen, der står for momsregistreringen. Det er en konkret afgørelse, om der i forbindelse med registreringen skal stilles sikkerhed. T4´s selskab blev momsregistreret vist nok i 2002. Selskabet skulle momsangive hvert halve år - 3. september 2006 for det første halvår. For det andet halvår, skulle angivelsen være sket i marts 2007. Det er omsætningens størrelse, der er afgørende for, at der skal ske månedlige, kvartalsvise eller halvårsvise angivelser. Hvis omsætningstallene ikke holder, sker der ændringer i angivelsesperioderne i forbindelse med angivelser.

Vidnet har været beskæftiget med ansvarssagen. Vidnet er derfor kommet sent ind i sagen. Vidnet har ikke givet instrukser til personale i SKAT eller til politiet om yderligere undersøgelser. Det er politiets oplysninger, der ligger til grund for momsopgørelserne. Der sker tilbageførsel af moms ved udstedelse af kreditnotater. Der kan opnås fradragsret for moms faktureret kunder, der går konkurs. Det er kun den betalende parts konkurs, der har betydning. SKAT har ikke undersøgt, at der er sket betaling af de udstedte fakturaer i sagen.

V.8 har bl.a. forklaret, at han har lavet ret meget i og for H1. T2 og T1 bad ham finde 75.000 kr. til at starte et selskab op. Vidnet skulle have 1/3 af selskabet, når det var kommet godt i gang og sine penge igen. Han ved ikke, hvem der ejede selskabet, men gik ud fra, at det var T2 og T1. Han havde intet indtryk af den indbyrdes fordeling. Selskabet skulle leje håndværkere ud. Det skulle være et tysk selskab. Han ved ikke hvorfor, men T2 havde nogle selskaber med håndværkere i. Han har ikke været Geschäftsführer for bilselskabet. Det var meningen, at T2 skulle finde kunderne. V.2 var sælger og ansat som sådan. Han har ikke været inddraget i momsproblemerne. Han blev dog bekendt med, at kunderne syntes det var besværligt med et tysk selskab, idet kunderne selv skulle tilbageholde momsen og indbetale den til SKAT. Det var baggrunden for at flytte til Danmark.

Han kan ikke huske, hvad han tænkte, da G11 ville have et momsnummer (jf. samtale 9). Der blev købt et selskab for at få et momsnummer, men vidnet er ikke sikker. Vidnet har aldrig set T4. Det var T2, der kendte T4, som havde mange selskaber. Der er nok købt et selskab af ham. Vidnet hjalp med at flytte rundt med håndværkerne og inddrive tilgodehavender. Det lykkedes altid at få pengene hjem. Han gjorde sig ingen tanker om momsen.

Vidnet er blevet forholdt samtalen nr. 115, men han kan ikke huske samtalen. Vidnet har ikke haft en revisor for at gennemgå selskabet, men har nok sagt det for at få en hurtigere reaktion.

Vidnet er blevet foreholdt samtale nr. 128 og har forklaret, at han havde fundet ud af, hvem T2, T1 og T4 var. De har siddet i nogle store sager. Det var det, vidnet mente med udtrykket lig i lasten.

T2 fik det dårligt og ville forlade det hele. Vidnet var med til et møde med T2 og T1. Der blev lavet en aftale, men indholdet husker han ikke. Der blev ikke lovet T2 en million.

G2 var et selskab, som T2, T1 eller T4 havde. Vidnet ved ikke, hvad selskabet skulle bruges til. De tyske håndværkere skulle have CPR-nr., sygesikring og konto i Danmark for at kunne arbejde i Danmark. Indtil det gik i orden, havde T1 foretaget acontoudbetalinger i Tyskland. H1 havde konto i F1-bank. De tyske håndværkere blev afmeldt det tyske system og tilmeldt i ...15. V.3´s selskab hørte til i ...15 Kommune. Det var de store danske kunder, der forlangte et dansk selskab. Vidnet har påpeget mange gange, at der ikke  

skulle være noget fusk. Vidnet har stolet på folk, og gik ud fra, at alt gik efter bogen. Vidnet har ingen forklaring på overførslerne fra H1 til G2. Det var meningen, at det hele skulle flyttes til Danmark, også allerede indgåede kontrakter. Vidnet har ingen viden om overførslen på 925.000 kr. til G2.

Vidnet har mødt T3 hos T2. T3 har intet lavet for H1 bortset fra at køre rundt med folk. Vidnet vidste, at T3 var Geschäftsführer, men synes det var mærkeligt. Vidnet synes det var tosset, at sætte sine børn ind i selskabet.

Vidnet kan ikke huske, hvilket selskab, der tales om i samtale 116, men det er nu nok G2. Vidnet har ikke siddet hos V.3, men har været med i et firma med V.3 på et senere tidspunkt. Hvis politi og anklagemyndighed havde holdt sig væk, kunne H1s tilgodehavender være blevet drevet ind og der havde været penge til momsen. T2 magtede det ikke længere. Han havde det psykisk dårligt. Han (T2) har mange gange sagt, at han havde mistet tilliden til T1. Det viste sig, at kontrakterne ikke var skruet ordentligt sammen. V.3 blev sat til at styre faktureringerne, fordi T1 ikke havde styr på det. Hvis V.3 har lavet noget, blev det lavet for sent.

Vidnet har aldrig hørt, at momsen ikke skulle betales.

Forklaringer vedrørende bilerne

T3 har yderligere forklaret, vedrørende forhold 3, at bilen, reg.nr. ...a, var en bil, som han havde købt selv. Han troede, man kunne køre rundt i en tysk indregistreret bil, hvis man havde bopæl i Tyskland og var ansat i et tysk firma. Tiltalte erkender, at han ikke har boet på de tyske adresser, der fremgår af sagen, men tanken var, at han skulle flytte til Tyskland. Det blev dog opgivet. Tiltalte har ikke været ansat i G4 og har ikke selv foretaget indregistrering af bilen. Han mente, at man godt kunne køre rundt i tysk registrerede biler, hvis man havde en adresse i Tyskland og var ansat i et tysk firma. Bilen behøvede ikke at have nogen tilknytning til ansættelsen i Tyskland. Tiltalte er blevet stoppet mange gange af politiet under kørsel i Danmark og har forevist sit tyske kørekort. Han har alle gange fået lov til at køre videre. Det er først på et senere tidspunkt, at han har fundet ud af, at man skal være mindst 180 dage i Tyskland. Han har ikke været bekendt med, at reglerne var blevet lavet om. Fordelen ved at have et tysk kørekort er, at man ikke kan blive frakendt kørekortet i Danmark. Man skal have et tysk kørekort, når man kører rundt i tysk indregistrerede biler.

Om bilen ...j har tiltalte forklaret, at det ikke var hans bil, men han erkender, at han har kørt i bilen. Det er ikke ham, der har skrevet under på dokumentet (ekstrakten side 520) og tiltalte har heller ikke efter registreringen afhentet bilen. Tiltalte har aldrig betalt afdrag på bilen. Tiltalte mener, at det var H1x, der ejede bilen. Tiltalte kender intet til, at bilen var registreret til T2. Han mener, at bilen var stillet til hans rådighed af firmaet, H1, hvor han var ansat som direktør.

Om bilen ...c jf. forhold 5 har tiltalte forklaret, at han har kørt i den nogle gange. Han tror, at han bare har lånt den. Den stod på et tidspunkt hjemme. Tiltalte har aldrig overvejet, om det havde nogen betydning, om bilen var en firmabil, der var stillet til rådighed for firmaets ansatte. Tiltalte har ikke spurgt nogen til råds omkring registreringsforholdene.

T2 har bl.a. vedrørende forhold 6 forklaret, at selskabet G6 blev etableret i 2003. Man skal have tysk kørekort og tysk adresse, når man arbejder i Tyskland, hvis man skal kunne køre rundt i Danmark i tysk registrerede biler. Lejligheden i ...1 på 1½ værelse. Den blev benyttet, når man var i Tyskland. V.9, som er mekaniker, var blevet ansat med henblik på klargøring og udlevering af autocampere. Tiltalte har ikke hjulpet V.9 med forholdet. De delte huslejen for lejligheden i ...1. Tiltalte eller G4 har sikkert forsikring for bilen.

Foreholdt dokumentet (ekstrakten side 570) har tiltalte forklaret, at han ikke har lagt penge ud til noget kørekort, men det er ham, der har lavet regnskabet.

Om bilen ...e, forhold 7, har tiltalte bl.a. forklaret, at han kender den pågældende V.13. som var kammerat med T3. Tiltalte ville gerne gøre noget godt for ham. V.13 blev tilmeldt på adressen ...1 . Han manglede arbejde. Tiltalte tilbød ham arbejde i forbindelse med klargøring og udlevering af lejede biler. Det gik imidlertid ret skidt. Tiltalte havde ingen viden om, at V.13 købte en bil og havde ingen viden om, at bilen blev registreret i hans navn. Det må være noget, han har gjort på egen hånd. Han ved heller ikke, at bilen er blevet solgt.

T2 har vedrørende forhold 8 bl.a. forklaret, at han ikke kender V.4, men svagt husker ham. Han ved ikke, hvornår den første kontakt opstod mellem dem.

Anledningen til at tiltalte blev kontaktet af V.4 var, at V.4 havde købt en bil. Han skulle skynde sig på ferie og spurgte, om tiltaltes firma kunne hjælpe med at få bilen registreret. Tiltalte kan ikke huske i hvilket navn, bilen blev registreret.

Tiltalte er blevet foreholdt, at det af det registreringsattesten (ekstrakten side 670) fremgår, at bilen blev registreret i G4´s navn. Tiltalte ved ikke hvorfor. Tiltalte kan ikke huske, om der blev indgået en lejeaftale. Tiltalte understreger, at G4 ikke var hans firma. Han har kun været ansat i selskabet. Tiltalte kan ikke huske detaljerne i arrangementet og kan heller ikke se, at der er noget forkert ved det. Hvis der er indgået en lejekontrakt, var det nok for at have et dokument til forevisning. Tiltalte vedgår lejekontrakten (ekstrakten side 668). Tiltalte tilføjede, at V.4 vist ville oprette et firma i Tyskland. Tiltalte kan ikke huske, at arrangementet skulle have givet anledning til vanskeligheder.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 19 og har forklaret, at han ikke ved, hvorfor bilen skulle omregistreres. Årsagen kunne være, at han var trådt ud af G4. Tiltalte mener, at V.4 lovligt kunne køre i bilen i Tyskland, men ikke i Danmark. Han kunne dog muligvis få en tilladelse til ekstraordinært at køre ind i Danmark. Det er ikke tiltaltes problem, hvis V.4 ikke har overholdt de gældende regler.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 19 og forklaret, at han ikke husker, om der blev indgået nogen ny aftale.

Om forhold 9 har tiltalte forklaret, at han kender V.6. V.6 har boet på en institution, hvor tiltalte har arbejdet. Tiltalte har også haft V.6 som plejesøn. Tiltalte ved ikke hvem, der ejer bilen ...g. Tiltalte blev foreholdt, at bilen er indregistreret til H1x, hvorfor det må være selskabet, der ejer bilen.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han kom til Tyskland i 2003 sammen med bl.a. V.6, som skulle være hans højre hånd. Formålet var at etablere virksomhed i Tyskland. V.6 skulle være den praktiske gris. V.6 har damp og er ordblind. V.6 fik stillet en bil til rådighed, så han kunne leje den ud og på den måde tjene lidt. Det er rigtigt, at V.6 har været tilmeldt på de samme adresser som tiltalte. V.6 købte vist nok en anden bil, som ikke kunne registreres til G4. V.6 var med lige fra starten, men fik arbejde i Danmark. Tiltalte har gjort ham opmærksom på, at han ikke længere i Danmark kan køre i biler med tyske nummerplade.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 41 og har forklaret, at han tror, at bilen var udlejet og derfor skulle omregistreres.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale nr. 43 og har forklaret, at han ikke kan huske, hvad der skete på det tidspunkt.

Om forhold 10 har tiltalte bl.a. forklaret, at han kender V.7 lidt. Tiltalte har solgt en motorcykel til ham, som tiltalte eller hans firma ejede. Motorcyklen var indregistreret i H1´s navn. Tiltalte gik ud fra, at H1 stod for forsikringen. V.7 ville ikke køre på motorcyklen i Danmark. Tiltalte ved ikke, hvorfor motorcyklen ikke blev omregistreret.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 17, hvor han fortæller, at han har en regning for syn af motorcyklen og for nummerplader.

Tiltalte har forklaret, at V.7 købte motorcyklen af H1x. De havde aftalt, at V.7 skulle betale for synet af motorcyklen og for nummerplader. Det var de nummerplader, der allerede sad på motorcyklen. Tiltalte skulle ikke have noget at gøre med omregistreringen af motorcyklen.

Tiltalte har ad forhold 12 (Bilen, ...j) bl.a. forklaret, at bilen var eller blev registreret til H1x. Tiltalte har gjort T3 bekendt med, at han ikke kunne køre i tysk registrerede biler i Danmark, hvis han ikke var beskæftiget i Tyskland. T3 havde ikke en proformaadresse i Tyskland, men nåede blot ikke at foretage en fysisk flytning, inden politiet stoppede firmaet. G4 er ikke afmeldt så vidt tiltalte bekendt. Det var tiltalte, der købte bilen. Tiltalte ved ikke, hvorfor T3 står som låntager jf. ekstrakten siden 520. Bilen havde været lejet ud og kørt rundt i Polen et års tid.

Foreholdt samtale 23 har tiltalte fastholdt, at bilen tilhører H1. Foreholdt at bilen er registreret til tiltalte (ekstrakten side 526), forklarede tiltalte, så må det være tiltaltes bil. Forholdet har nok været det, at bilen er kommet hjem efter udlejning, og at T3 blot har taget den.

Tiltalte er blevet foreholdt samtale 81 og har forklaret, at det netop fremgår af samtalen, at han havde sagt til T3, at det skulle han ikke gøre. Tiltalte gjorde ikke mere ved forholdet.

Tiltalte har forklaret yderligere, at han i forbindelse med indrejsen i Tyskland i 2003 fik tysk kørekort. Det samme gjaldt alle de andre, der rejste sammen med tiltalte. Da det var meningen, at T3 skulle bo og arbejde i Tyskland, fik han også et nyt kørekort, men det gik anderledes.

T3 har om forhold 13 bl.a. forklaret, at kørslen havde fundet sted i en Fiat Punto. Tiltalte erkender størrelsen af den målte promille (0,82 o/oo). Dette er rigtigt, at han har været ude at køre som anført i forhold 14, og at han kørte for stærkt.

Om forhold 15 har tiltalte bl.a. forklaret, at han havde været i byen sammen med nogle kollegaer. Han skulle hjem. Han gik derfor over vejen i en fodgængerovergang. Tiltalte blev af et par betjente bebrejdet, at han var gået over for rødt lys. Det kan godt være, at han var blevet noget irriteret på de to politifolk. Det er ikke rigtigt, at han blev kontaktet af de to politifolk midt på vejen.

V.7 har bl.a. forklaret, at det er rigtigt, at han har købt en motorcykel af T2. Der var tale om Harley Davidson. Han kan ikke huske, hvordan og hvornår han lærte T2 at kende. Han kender CJ, der driver forretning i ...16 (Danmark), er en bror til V.1. Det har ikke været på tale, at han skulle være sælger for T2 eller et af hans selskaber. Han kan ikke huske, at han skulle have forklaret som anført i politirapporten, C 49 206 1, men måske har han været med til nogle møder. Han var f.s.v. ikke på udkig efter en motorcykel. Han fik nogle mails med billeder fra T2 og blev interesseret. Han havde lige fået en erstatning. Han betalte 110.000 kr. på en check. Motorcyklen var på tyske plader, da den blev leveret i ...16. Han forhørte sig lidt omkring om reglerne. Der var nogen, der fortalte ham, at han lovligt kunne køre i Danmark med tyske plader. Han husker ikke, at T2 skulle have givet udtryk for noget i den anledning. T2 skulle stå for administrationen af motorcyklen indtil han fik afklaret, om den kunne komme på danske plader. Han er i tvivl om, hvorvidt nummerpladerne faktisk var på ved leveringen. Han kan ikke huske, at han til politiet skulle have forklaret, at han hentede nummerpladerne på en tankstation og selv monterede dem på cyklen. Han har betalt registreringsafgiften og har motorcyklen endnu. Han gjorde sig ingen tanker om, at motorcyklen var registreret til H1x. Han synes at prisen, med dansk afgift, var i orden. Han har stadig motorcyklen.

V.4 har forklaret ad forhold 8, at han driver en grossistvirksomhed i ...17 (Danmark). Han overvejede at åbne en butik i Tyskland. Han undersøgte på nettet mulighederne for at købe en bil i Tyskland. Han kom i den forbindelse i forbindelse med T2, som dog ikke havde en bil, der opfyldte hans behov. T2 foreslog, at vidnet selv købte en bil. Så ville han være behjælpelig med papirerne. T2 havde også en lejlighed, der kunne benyttes til lejlighedsvis overnatning. T2 skulle have et samlet beløb, hvis størrelse han ikke husker. Han købte en bil i Danmark, fik den monteret med grænsenummerplader og kontaktede T2. Han fik tyske nummerplader på i Tyskland. Der oprettede de en kontrakt (ekstrakten s. 668 og 669). Det var en lejekontrakt. Lejen svarede til omkostningerne til forsikring. Han kan ikke huske. hvad han skulle betale, men en pris på 20.000 kr. kan godt passe. Vidnet fik en løsning på sit probleV.1 at have en bil i Tyskland. Han var klar over, at arrangementet forudsatte, at han opholdt sig mere i Tyskland end i Danmark. Han havde hus i ...17, hvor han også havde sin virksomhed. Det var for bilens skyld, at han havde en adresse i Tyskland. Hans opfattelse var dengang, at hvis hovedvægten af kørslen med bilen fandt sted i Tyskland, var der intet problem. Han kørte imidlertid ikke mere med bilen i Tyskland end i Danmark. Han kontaktede T2 for at høre nærmere om grænsenummerplader, men der kom ikke noget ud af det. Vidnet opgav at etablere firma i Tyskland efter 1½ års tid.

V.6 har ad forhold 9 forklaret, at det er rigtigt, at han er kørt rundt i Danmark i en bil med de tyske nummerplader: ...g. Han ved ikke, hvem bilen er registreret til. Bilen skulle flyttes frem og tilbage, eks. til lufthavne. Det er rigtigt, at bilen ved ransagningen i oktober 2006 stod hos hans mor, som han besøgte. Han boede på det tidspunkt i Tyskland, men kan ikke huske adressen. Han var ansat i et tysk firma. Det var enten H1 eller G2, men han ved ikke hvilket, men mest sandsynligt H1. Det var T2, der var chefen. Når man bor i Tyskland må man godt have en tysk bil. Han havde heltidsbeskæftigelse på det pågældende tidspunkt i Danmark. Han boede hos sin mor, når han var i Danmark. Det var på tale, at han skulle købe bilen og få den registreret i Danmark. Han husker ikke noget til en samarbejdsaftale, som blev fundet hos ham. Han kender ikke V.9, og har ikke solgt bilen til ham. Dokumentet, ekstrakten s. 704, siger ham intet. Han har selv været sigtet, men sagen er sluttet, vist nok på grund af forældelse.

Personlige oplysninger 

Kriminalforsorgen har den 6. december 2012 i en undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende T2 udtalt:

"...

Den 59-årige T2 findes egnet til at modtage en betinget dom.

På baggrund af de foreliggende oplysninger om T2´s fysiske og psykiske helbredsforhold, herunder at han vurderer, at han ikke vil kunne udføre samfundstjeneste, selv ved særlige skånehensyn, anser Kriminalforsorgen ham ikke egnet til en sådan sanktion.

T2 er godkendt til fleksjob, men for tiden sygemeldt. Han har ingen misbrugsproblemer og hans personlige forhold synes rimeligt afklarede. Kriminalforsorgen tinder ikke behov for tilsyn ved en betinget dom.

..."

Kriminalforsorgen har den 11. januar 2013 udarbejdet en tilsvarende undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende T3.

Det fremgår heraf, at:

"...

T3 findes egnet til at modtage en betinget dom samt egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det indstilles, at der fastsættes en længstetid for samfundstjenestens afvikling svarende til udmålingen af samfundstjenestetimer.

Endvidere indstilles der til at der alene fastsættes vilkår om tilsyn at Kriminalforsorgen i forbindelse med samfundstjeneste, og at tilsynet ophører når samfundstjenesten er afviklet.

..."

Frihedsberøvelser under sagen

T2 og T3 har været frihedsberøvet fra den 24. oktober 2006 til henholdsvis 20. november og 7. november 2006.

Parternes procedure

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse i forhold 2 for så vidt angår T3 og T4 og i forhold 15.

Ad forhold 1

Anklagemyndigheden har navnlig gjort gældende, at det tyske selskab, der solgte ydelser til danske håndværksmestre m.v. i Danmark, har haft pligt til at lade sig momsregistrere. Det er ikke sket, men desuagtet har selskabet opkrævet moms. Det er uklart, hvorfor T2s tyske selskab blev anvendt til formålet, men det er mest nærliggende at antage, at det var den eneste reelle mulighed, de tiltalte havde for at påbegynde virksomheden med udleje af tyske håndværkere. Selskabet har udskrevet fakturaer for det i tiltalen anførte beløb. Det er uden betydning, at en del heraf ikke er betalt, nemlig fakturaer

til et beløb på 4.602.501 kr., da uerholdelighed ikke er konstateret ved forgæves indenretlige skridt. V.8 har bl.a. forklaret, at selskabets udestående var gode nok. Dispositionerne til fordel for G2 ApS viser, at de tiltalte ikke havde til hensigt at lade penge blive tilbage i H1 til betaling af momsen, som er blevet "parkeret" i dette selskab, som i øvrigt tømmes for midler. I H1 er der efter 1. august 2006 faktureret tor 10.209.692 kr. inkl. moms, og tømningen er sket ved, at G2 ApS har faktureret H1 for i alt 8.251.947 kr. uden moms (svarende til 10.881.809 kr. inkl. moms). Hertil kommer fordringen på G3 Tømrer A/S på 591.446 kr., som blev transporteret til G2 ApS den 3. oktober 2006. Samtale 125 viser, at T1, og dermed også T2. forudså en lukning af selskabet af de tyske inddrivelsesmyndigheder som en nærliggende risiko.

Ved opgørelsen af den unddragne moms er der foretaget et skønsmæssigt fradrag for (dansk) købsmoms, således at unddragelsen er ikke under 3.000.000 kr.

T1´s forklaring om at han intet havde med momsen at gøre må klart tilsidesættes. Han har været den reelle leder af kontoret i Tyskland, og det fremgår af samtale 125, at han vil sende de fakturaer, som er udstedt

med anvendelsen af T4´s cvr-nummer til T4 og samtidig vedlægge "modfakturaer".

T1 og V.3 har været helt på det rene med, at der har været kunder, der har gjort indsigelser imod at have modtaget fakturaer uden angivelse af cvr-nummer. De har løst problemet ved at sende nye fakturaer med angivelse af T4´s cvr-nummer. Samtale nr. 19 viser, at de 2 tiltalte har overvejet mulighederne og valgt en registrering af det tyske selskab. At T2 tilsyneladende aftaler noget andet med T4, jf. samtale 23, har ingen betydning for bedømmelsen af sagen. Samtale 25 viser den konstruktion, som T4 foreslog (binavn til G1 Holding ApS, etablering af et I/S og stiftelse af nyt selskab). Forslaget blev ikke gennemført, og man fortsatte med at fakturere som hidtil, blot med angivelse af cvr-nummeret på T4´s selskab. Der er på denne måde faktureret for 8.846.100 kr., hvoraf momsen udgør 1.769.220 kr. At man har anført cvr-nummeret på et andet selskab, indebærer ikke, at H1 GmbH kan anses for registreret i Danmark, og selskabet må fortsat betragtes som drivende uregistreret virksomhed. Det er korrekt, når T2 i samtale 33 giver udtryk for, at kunderne har handlet med et tysk selskab, men det er ikke

korrekt, at en mellemfakturering er nødvendig af hensyn til de danske momsregler. Samtale 42 viser, at T1 ikke tror på konstruktionens holdbarhed, selv om T2 henviser til, at det er "vores revisor", der har givet dem cvr-nummeret, "indtil vi kører".

De tiltalte kunne meget enkelt have ladet en filial af det tyske selskab momsregistrere eller have oprettet et datterselskab. Kun i sidste tilfælde er der krav til selskabskapitalen.

Samtalerne 57 og 85 mellem T2 og T1 viser, at de tiltalte er klar over det uholdbare i, at T4´s cvr-nummer benyttes, og at det udelukkende er likviditetsmæssige vanskeligheder, der forhindrer etablering af den fornødne selskabskapital til ny selskabsdannelse. De følgende samtaler (107 og 109) viser, at T2 er udmærket klar over, at der ikke er opsamlet midler til betaling af moms, og den opgørelse til T4, der tales om i samtale 116 og 125, viser, at tanken om at etablere et nyt anpartsselskab er opgivet. Ikke desto mindre fortsætter man med at udstede fakturaer som hidtil.

Hvis det måtte blive lagt til grund, at der er udøvet registreringspligtig virksomhed alene i kraft af angivelsen af det lånte cvr-nummer, skal der fortsat dømmes for den del af de udstedte fakturaer, hvor der ikke er påført cvr-nummer. For den øvrige del der er opgjort til 8.846.100 kr., hvoraf momsen udgør 1.769.220 kr., er der dels afgivet urigtig momsangivelse for 1. halvår 2006, dels kan der straffes for forsøg for så vidt angår 2. halvår, idet der ingen planer har været for at opgive momsen korrekt, men tværtimod nulstille den ved udstedelse af fiktive modfakturaer.

De reelle ejere af H1 GmbH har været T2 og T1, selv om T1´s ejerskab ikke har givet sig formelt udtryk. De aflyttede samtaler peger entydigt i den retning. Det har ingen betydning, at T2 har givet udtryk for, at han ønsker at udtræde af selskabet. Det har ingen betydning for sagens afgørelse at fastlægge, om V.8 har hørt til ejerkredsen. De aflyttede telefonsamtaler dokumenterer, at både T1 og T2 er klar over, at der opkræves dansk moms, og de er begge klar over, at det er et reelt problem. T2 giver i samtale 87 udtryk for, at man må prøve at være kreativ, men at noget moms skal man af med. T2 venter kun på, at "det springer i luften", og T4 giver udtryk for, at det er "noget lort", at momspengene ikke bare står på en konto og venter. T2 er udmærket klar over, at momsen, som er "mange penge", ikke er betalt, og at man bare har skubbet momsen, jf. samtale 111.

Telefonsamtalerne viser tydeligt, at T1 har stået for kontorarbejdet og har haft indsigt i alle dele af virksomhedens drift, herunder momsproblematikken.

T4 har givet tilladelse til at anvende hans selskabs cvr-nummer. Baggrunden herfor er ikke endeligt klarlagt, men en rimelig forklaring er, at han har ønsket at beholde T2 som kunde og har set en chance for at komme "med på vognen". T4´s forklaring er ikke overbevisende og stemmer ikke med, at han intet har foretaget sig, da han blev klar over, at hans cvr-nummer var blevet brugt i videre omfang end han - ifølge sin forklaring - havde tilladt og forestillet sig. I samtale 23 bliver han gjort bekendt med, at der er tale om en flerhed af regninger uden SE-nr., som der skal være en ordning på. I samtale 92 bliver T4 bekendt med, at nummeret har været brugt (jævnligt), og i samtale 109 omtales "alle de ting, der kører i mit momsnummer", og i samtale 123 omtaler T4 et vikarfirma, som "ikke er kørt i et SE-nr., de ikke har haft".

T3 har formelt været medejer af og direktør for H1. Han har for notar og i banken underskrevet dokumenter vedrørende selskabet, kørt i selskabets biler og muligvis modtaget løn, for hvilken han skulle lave noget. Navnlig efter V.8´s forklaring har han spillet en større rolle end forklaret af T2. Af de aflyttede samtaler, navnlig samtale 81, fremgår, at han har været informeret om, hvad der foregik, uden at han har taget skridt til at forlade selskabet. T2 har i flere samtaler, navnlig 111, givet udtryk for sine bekymringer, og han har givetvis delt disse bekymringer med sin søn. I samtale 64 (bilerne) opfordrede T2 T3 til at ringe til T1, som efter T2´s opfattelse hørte mere på T3 end ham. T3 har haft et uklart økonomisk mellemværende med H1 i kraft af de biler, han har benyttet, hvor han har forklaret, at han har lånt penge til en, som senere er blevet ombyttet med en anden. Han har ønsket at bevare kontrollen over selskabet sammen med sin far. Hans stilling er gået langt videre end en stråmands. Han har ikke blot handlet groft uagtsomt.

ad forhold 2

De fakturaer, der med henvisning til en aftale af 1. august 2006, er udstedt til H1 af G2 ApS, som T1 erhvervede den 30. juli 2006, for 8.251.947 kr. uden moms, må anses for fiktive. Der er i de oplysninger, der er tilvejebragt, ingen forretningsmæssig baggrund for denne fakturering. Den aftale, der henvises til, er ikke fundet ved ransagningerne, og er ikke blevet fremlagt af tiltalte. Faktureringerne vedrører en periode fra 14. august til 16. oktober 2006, men først den 20. september 2006 blev der oprettet en bankkonto, hvortil pengene kunne overføres. Der er intet, der tyder på, at der har været ansatte i G2 ApS, og der er ingen begrundelse for, hvorfor H1 skulle dele sin fortjeneste med dette selskab. Det er en manøvre, der alene har haft til formål at efterlade momsen og de betydelige krav fra Krankenkassen i H1. Samtale 125 mellem T2 og T1 (26. september 2006) viser tydeligt, at T2 er klar over, at medarbejderne i H1 skulle afmeldes og skulle være blevet ansat i Danmark. Af samtalen fremgår dog også, at der fortsat er ansat et betydeligt antal medarbejdere, som koster 1 million kr. hver anden uge - og som der ikke er penge til.

Ved overdragelsen af fordringen på G3 Tømrer er denne fordring bragt i ly for SKAT og den tyske Krankenkasse, men der er intet ydet til gengæld. Overførelsen til G2´s bankkonto i F2-bank sker for at foretage betalinger af medarbejderne, men de andre kreditorer unddrages mulighed for at retsforfølge imod H1s bankindeståender. Overførelsen af de 2 beløb, 450.000 kr. og 475.000 kr., er sket til G17 ApS, et selskab som ellers intet har med H1 at gøre. De samlede overførsler udgør således 3.3126.446 kr., således at skyldnersviget kan opgøres til nogenlunde det samme beløb som den unddragne moms.

Bilerne

Ved et udenlandsk køretøj forstås et køretøj, hvis ejer eller bruger har bopæl i udlandet, og som ikke er registreret i Danmark. Et udenlandsk køretøj skal registreres i Danmark, såfremt det indføres af en person, der tager bopæl i Danmark. En bil, der for en periode er leaset af et selskab i udlandet, skal ligeledes registreres i Danmark, hvis en person med bopæl i Danmark ønsker at benytte køretøjet. Der kan meddeles tilladelse til, at der betales afgift efter særlige regler. Personer, der har bopæl her i landet, må ikke benytte et udenlandsk registreret motorkøretøj her i landet. Herboende arbejdstagere, der får stillet et motorkøretøj til rådighed af en virksomhed i et andet EU-land m.v., kan efter ansøgning få tilladelse til at benytte motorkøretøjet i Danmark, jf. § 17, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004. En særlig regel gælder også personer med bopæl her i landet, som er beskæftiget i bl.a. automobiludlejningsfirmaer, hvis kørslen i den udenlandske registrerede bil alene finder sted i forbindelse med køretøjets afhentning, hjemtransport m.v.

T3 har fremlagt en tilladelse til ham efter bekendtgørelsens § 17, stk. 4.

Indtil 9. juni 2006 kunne man benytte en tysk indregistreret bil til kørsel i Danmark, hvis man var ansat i et tysk firma og havde fået stillet bilen til rådighed, hvis beskæftigelsen udgjorde den pågældendes hovederhverv. I så tilfælde kunne man efter ansøgning få kvartalsvis betaling af afgiften med 3 %. Efter det pågældende tidspunkt, hvor lov nr. 519 af 7. juni 2006 trådte i kraft, skal Told- og Skatteforvaltningen afgøre efter ansøgning, om et motorkøretøj, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, skal afgiftsberigtiges eller er undtaget fra afgiftspligten. Hovedreglen er, at firmabiler ikke skal afgiftsberigtiges, medmindre køretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde. Leasingbiler kan afgiftsberigtiges med 1 % af afgiften pr. påbegyndt måned.

T3 har haft registreret bopæl i Tyskland siden 5. december 2003, i den periode, tiltalen omhandler, på adressen ...1. På denne adresse var en del andre personer med tilknytning til sagen også registreret, og adressen var forretningsadressen for H1. T3 har erkendt, at han aldrig har haft bopæl på denne adresse, som derfor er en proformaadresse. Han har på denne måde og ved erhvervelse af tysk kørekort forsøgt at sløre, at han havde bopæl i Danmark. Han har kun afgiftsfrit kunne køre i tysk registrerede biler, hvis bilen var stillet til rådighed af den virksomhed, som ejede bilen, og hvori han skal være ansat, og bilen skulle benyttes i forbindelse med den pågældende virksomhed. Endelig måtte bilen ikke i det væsentligste blive anvendt varigt i Danmark. Ingen af disse betingelser har været opfyldt. Der kan ingen vægt lægges på samarbejdsaftalen af 1. januar 2004 med G4. Det er ikke oplyst, at han har fået løn fra firmaet, at han overhovedet har lavet noget for firmaet sammenholdt med, at han har haft fuldtidsbeskæftigelse Danmark.

Det kan lægges til grund, at T3 har været ansat i H1x, og det bestrides ikke, at han i et vist omfang også har udført arbejde for virksomheden. Bilerne er imidlertid i det væsentligste benyttet i Danmark. Bilerne har heller ikke været stillet til rådighed af hverken G4 GmbH eller H1 GmbH. T3 har således hævdet, at bilen, ...a var erhvervet af ham. T3 har lånt penge til finansiering af bilen ...j, som var parkeret på hans bopæl ved ransagningen. Denne bil er registreret til T2, og kan derfor ikke anses for en "firmabil".

Bilen ...c, der er forsikret i T3´s navn, er registret til JH, men købt af LN. Af samtale 32, 19. juli 2006, fremgår, at T3 har kørt i bilen i 6 måneder og ofret 25.000 kr. til et syn af den. Uanset om bilen tilhører T3 eller JH har den intet med H1 at gøre.

T3 har udmærket vidst, at man ikke, når man bor i Danmark, kan køre i tysk indregistrerede biler. Han har vidst, at hans adresse i Tyskland var proforma, og at det tyske kørekort skulle tilsløre de reelle forhold. Lovreglerne er nok indviklede, men ikke på de centrale punkter. Han har tilsyneladende heller intet gjort for at sikre sig, at arrangementerne var lovlige. Han har derfor handlet forsætligt.

T2 har været idemanden bag kørslen med tysk registrerede biler. Han har medvirket til, at andre har forsøgt at omgå reglerne. Hans medvirken kan straffes i Danmark, jf. straffelovens § 9, stk. 2. Personer med bopæl i Tyskland kan under besøg køre med tyskregistrerede biler i Danmark. T2 har selv været tilmeldt adressen ...1, hvor også T3, V.9 og V.6 har været tilmeldt. Der har været tale om proformaadresser. Ingen af de pågældende har faktisk boet på adressen.

ad forhold 6

V.9 har erkendt, at adressen i ...1 var proforma, og at købet og registreringen af bilen var i strid med reglerne. Det er bevist, at T2 har medvirket.

ad forhold 7

V.13 blev konstateret tilmeldt adressen ...1 den 27. juli 2005. V.13´s forklaring kendes ikke, men på samme måde med de andre biler, må adressen ...1 anses som proforma. Bilen er registreret til T2, men V.13 har selv lånt penge til brug for anskaffelsen. Der er derfor i forholdet tilstrækkelige oplysninger til en domfældelse.

ad forhold 8

Der er ikke tale om en leaset bil eller en firmabil, da V.2 selv har købt den. Det er proforma, når T2 har udlejet bilen til V.4.

ad forhold 9

Det må efter telefonaflytningen lægges til grund, at bilen tilhører V.6.

V.6´s adresse på ...1 må anses for proforma. Der kan ikke tillægges ansættelseskontrakten med H1x nogen betydning, da han samtidig arbejder fuldtids i Danmark. Den tilladelse, som V.6 har fået, er bortfaldet, da betingelserne klart ikke er opfyldt. Der kan ikke være tvivl om, at hele arrangementet kan tilskrives T2.

ad forhold 10

Det må lægges til grund, at V.7 ikke på noget tidspunkt har haft bopæl i Tyskland. Han har heller ikke haft ansættelse i Tyskland eller indgået en lejeaftale om motorcyklen, som han selv har erhvervet. Det er klart T2, der har bistået med arrangementets gennemførelse.

ad forhold 11 og 12

Anklageren har henvist til det, der er anført ad forhold 3 og 4.

T2´s forsvarer har navnlig gjort gældende, at rollerne mellem T2 og T1 har været fordelt således, at T1 var ansvarlig for bogholderiet, timesedlerne, udstedelsen af fakturaerne m.v. T2 havde ikke den viden eller indsigt i virksomheden, som var nødvendig for at kunne opgøre og indberette momsen. For så vidt angår den del af tiltalen, der vedrører udstedelse af fakturaer uden cvr-nummer, blev der udstedt nye fakturaer til de kunder, der gjorde indsigelse. Der er ikke ført noget bevis for, at der er kunder, der har betalt fakturaer uden cvr-nummer. Den manglende angivelse af cvr-nummer har ikke været udtryk for et forsæt til at drive uregistreret virksomhed, men kun udtryk for, at omsætningen nærmest eksploderede, inden man havde det nødvendige administrative apparat til rådighed. T2 indså problemet, mens T1 mente, at han kunne styre det.

Efter at de udskrevne fakturaer blev forsynet med cvr-nummer - langt hovedparten - har der ikke været forsæt til at drive uregistreret virksomhed. En korrekt angivelse i det benyttede cvr-nummer ville have medført, at SKAT ikke ville have lidt noget tab, og G1 Holding ApS havde været forpligtet til at angive momsen.

T2 var nok bekendt med, at der ikke var angivet moms for 1. halvår i G1 Holding ApS, men han var ikke i stand til selv at foretage angivelsen, da han ikke havde de nødvendige oplysninger, og heller ikke formelt kunne foretage angivelsen. Alene T4 kunne have foretaget indberetning efter oplysninger fra T1. Momsen for 2. halvår skulle først angives i 2007, og på det tidspunkt, havde SKAT for længst lukket virksomheden. Der er ikke bevis for, at T2 har foretaget forsøgshandlinger med henblik på unddragelse af momsbetalingen, og der foreligger derfor ikke forsæt til momssvig. Tværtimod viser telefonaflytningerne, at T2 har været meget opmærksom på den ikke betalte moms, og meget bekymret i den anledning, og meget opsat på at finde en løsning, der sikrede, at momsen blev betalt i hvert fald til januar 2007. Han har taget skridt til etablering af et dansk anpartsselskab. Han har imidlertid været i tvivl om, hvorvidt T1 har haft samme opfattelse. Brevet af 23. oktober 2006 viser, at T2 har haft en klar opfattelse af, at T1 har overtaget den faktiske ledelse af selskabet. Dokumenterne i sagen viser også, at T1 i praksis havde overtaget ledelsen og kontaktet V.3 og overtaget G2 ApS. Efter afrejsen tit Thailand har T2 i praksis ikke haft mere med selskabet at gøre - og T1 havde overført alle aktiviteter til G2 ApS.

Der er usikkerhed om de talmæssige opgørelser. Det er uklart, i hvilket omfang kunderne har haft indsigelser og hvor mange fakturaer, der er betalt. Der er ingen garanti for, at T1 ikke har udskrevet fiktive fakturaer for at have tilstrækkelig store udfaktureringer for at tømme H1 GmbH.

T2 har ikke fået en chance for at rette op på tingene. I stedet lukkede SKAT virksomheden.

T2 har intet haft at gøre med de proformafakturaer, som T1 har udskrevet til H1 i september/oktober, og der er ingen beviser for, at G2 ApS har leveret ydelser til H1. Der er ikke fremkommet nogen pålidelig forklaring om G2 som mellemfaktureringsstation. Den mest nærliggende er, at G2 skulle overtage alle aktiver og aktiviteter i samarbejde med V.3, som har overført 900.000 kr. til sin egen konto. T2 har intet kendskab haft til disse dispositioner. Foreligger der skyldnersvig, er T2 også forurettet.

T2 har ikke foretaget sig noget strafbart i forhold til V.9, men blot hjulpet en mand, der aktuelt skal arbejde i Tyskland med at klargøre autocampere og derudover påtænker at arbejde for et racerteam. V.13 er ikke ført som vidne, og der er i dette forhold ingen beviser for, at T2 har medvirket til noget ulovligt. V.4 henvendte sig selv til T2 i anledning af, at han påtænkte at etablere virksomhed i Tyskland. At hans forudsætninger senere ændrede sig, kan ikke lastes T2. V.6 havde et ansættelsesforhold i Tyskland og en tilladelse fra Rigspolitiet, og T2 har handlet under disse forudsætninger. V.7 er ikke blevet lovet, at han kunne køre lovligt på motorcyklen i Danmark. T3 har ingen reel rolle haft i H1, men var formelt medejer og geschäftsführer. De danske registreringsregler er så uklare, at T2 kan have haft en berettiget forventning om, at hans søn kunne køre lovligt i Danmark i tyske biler. Der er derfor ikke forsæt til afgiftssvig, selv om T2 måtte have misforstået reglerne.

T1´s forsvarer har bl.a. anført, at T1, der nok har haft en vis ledende stilling i selskabet, ikke har været ansvarlig, for betalingen af H1´s momsforpligtelser. Han har ikke været ejer eller medejer af selskabet, men er kun blevet lovet en ejerandel. Der har heller ikke været en intern instruks om, at han skulle bære ansvaret for momsforpligtelserne. Der foreligger ikke ved den korte overskridelse af fristen for momsangivelse forsæt til momsunddragelse, heller ikke for 2. halvår, hvor momsen ikke skulle have været angivet på tidspunktet for ransagningen. Han har haft ønske om, at bogholderiet blev bragt i orden og har anmodet V.3 om at sørge for det. Selskabet havde tilstrækkelige indeståender og udestående fordringer til betaling af momsen. De overførsler, der blev foretaget, gik alene til lønudbetalinger til medarbejdere, som var overtaget af G2, og som havde udført arbejde for G2. Såfremt det antages, at arbejdet er udført af eller for H1, er der alligevel blot tale om, at G2 har betalt H1´s allerede forfaldne medarbejderlønninger. Disse betalinger kan ikke anses for at være strafbare. Hertil kommer, at H1 ikke var konkurstruet eller i øvrigt befandt sig i en situation, som beskrevet i straffeloven. Hertil kommer, at H1 ikke blev drænet for midler, men fortsat havde midler nok til betaling af yderligere momskrav. De udskrevne fakturaer fra G2 til H1 har ikke dækket over reelt udført arbejde, men er hverken bogført eller betalt. Heller ikke fakturaen til G3 Tømrer er betalt. Der foreligger allerede af den grund ikke skyldnersvig eller forsøg herpå. I perioden 25. september 2006 til 16. oktober 2006 er der overført 1,8 millioner kr. fra H1 til G2, men pengene er udelukkende anvendt til betaling af medarbejderløn. Det samme gælder overførslerne på 925.000 kr. til V.3. Beløbet er overført til G2 og anvendt til betaling af medarbejderløn.

T3´s forsvarer har navnlig gjort gældende vedrørende forhold 1, at han ikke har været involveret i driften af H1 i en sådan grad, at han kan gøres strafferetligt ansvarlig for de dispositioner, der er foretaget i selskabet. Han har således ikke objektivt overtrådt momsloven, har ikke medvirket til andres overtrædelser og har ikke haft forsæt til momssvig. Han var således alene stråmand. Han har alene underskrevet nogle papirer og har intet fået for det. Der er således intet, der tyder på, at han skulle have fået 10.000 kr. om måneden. Der foreligger ingen bogføringsbilag eller kontoudtog, der kunne bekræfte sådanne udbetalinger, og der er heller ikke taget hensyn til beløbet i budgettet for H1. Der er heller ingen forklaringer, der støtter en sådan antagelse. T3 har intet haft med fakturaudstedelserne eller momsangivelsen at gøre. T3 har heller ikke haft forsæt til unddragelse af registreringsafgift. Der er opgivet tiltale mod T3 vedrørende en 4. bil, som han har benyttet. T3 har indtaget en meget beskeden rolle. Såfremt han alligevel dømmes, bør der ikke fastsættes en tillægsbøde, da T3 ikke selv har fået noget ud af overtrædelserne. Der bør heller ikke ske rettighedsfrakendelse.

T4´s forsvarer har navnlig anført, at T4 ikke har været deltager i H1, hverken som ejer eller medejer, som leder eller medlem af ledelsen eller ansat. Det er T2, der retter henvendelse til T4, som tidligere ikke har haft de bedste erfaringer med T2. T4 vil kun være med, hvis der var styr på tingene, og derfor udarbejdede han et oplæg til en forretningsplan. Det var en enkelt, helt konkret faktura, T4 gav sin tilladelse til kunne forsynes med hans cvr-nummer. T4 kunne ikke indse, at cvr-nummeret ville blive misbrugt. T4 reagerede med vrede, da det gik op for ham. Det fremgår ikke af telefonsamtalerne, men af forklaringerne. Han modtog ikke den opgørelse, som han bad om, men der blev iværksat arbejde for at få en opgørelse udarbejdet. De nødvendige bilag blev hentet i Tyskland af V.3 få uger før, SKAT og politi lukkede selskabet. Der blev foretaget arbejder på grundlag af bogholderiet. Der er intet, der støtter T1´s forklaring om, at det var T2 og T4, der skulle udarbejde momsredegørelserne m.v. al den stund, at alle bilagene lå hos T1. T4 kunne ikke gøre andet i begyndelsen af september end at indsende en 0-angivelse. Han har ikke haft nogen anledning til at tro, at der ville være problemer med betalingen af momsen. T4 har ikke haft anledning til at tro andet, end at der ville blive udarbejdet et momsregnskab med henblik på en efterangivelse, og at momsen derefter ville være blevet betalt. Der er ikke ført bevis for, at andre har handlet med forsæt til momsunddragelse, og T4 kan allerede af den grund ikke anses for skyldig i medvirken til momsunddragelse. Selv om det måtte blive lagt til grund, at T4 skulle have indset muligheden for, at hans cvr-nummer ville blive brugt i videre omfang end til en enkelt faktura, er det ikke bevist, at T4 ville have handlet som sket. Der foreligger derfor ikke forsæt, heller ikke i form af dolus eventualis. Et eventuelt ansvar kan i al fald ikke gå videre end for den første momsperiode frem til 1. juli, og et eventuelt ansvar efter straffelovens § 289 vil være forældet på grund af beløbets størrelse. Sagens forfølgning i forhold til ham har været standset på ubestemt tid. At efterforskningen af den såkaldte bildel har taget tid, kan ikke gå ud over T4. Selv om der måtte ske domfældelse, er der ikke grundlag for nogen tillægsbøde, da T4 ikke har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk vinding for sig selv eller andre. Betingelserne for rettighedsfrakendelse er heller ikke til stede. Der er heller ikke noget grundlag for det rejste erstatningskrav.

Rettens begrundelse og afgørelse

Dispositionerne vedrørende H1 GmbH

Forhold 1 og 1 A

Foreløbigt bemærkes, at det ikke er bevist, at T4 har været ansat som konsulent i H1, og at der ikke findes et kontor eller selskab med navnet H1 ApS, jf. foran.

T2 og T1

De aflyttede telefonsamtaler gengiver entydigt, hvad der er blevet talt om. De forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen af de tiltalte, giver derimod ikke noget klart billede af baggrunden for at sætte driften i gang og hvilke roller, der var tiltænkt den enkelte. Det ligger imidlertid fast, at T2 - der som direktør havde drevet selskabet G4 GmbH uden selv at have nogen direkte ejerinteresser i selskabet - havde stiftet et tysk selskab med henblik på udlejning af motorkøretøjer. Denne virksomhed bestod nærmere i udlejning af tyskindregistrerede biler til "skatteplagede danskere". Dette selskab blev anvendt til driften af den nye virksomhed med udlejning af tyske håndværkere til danske firmaer. Selskabets navn og formål blev ændret ved anmeldelse til en tysk notar den 11. juni 2006, men i al fald formålsændringen havde intet at gøre med den virksomhed med udlejning af tysk arbejdskraft, som allerede var påbegyndt i maj måned 2006.

Det forekommer noget uklart, hvorfor T2´s selskab, om hvis økonomiske situation der ikke foreligger oplysninger, skulle anvendes til den nye virksomhed. Der foreligger ingen oplysninger om selskabets økonomiske situation. Det er også uklart, hvorfor selskabets formålsbestemmelse ikke blev ændret og bragt i overensstemmelse med den nye virksomhed, der på det tidspunkt allerede var etableret. Det er mest nærliggende at antage, selskabet blev valgt, fordi T2 og T1 ikke havde andre muligheder og ikke kunne afvente stiftelsen af et nyt selskab, jf. telefonsamtalen den 17. juli 2006 med V.8 (samtale 66), hvor T2 karakteriserer løsningen som en nødløsning, fordi "vi ikke havde tid til at vente på selv at skaffe 25.000 euro".

Det må lægges til grund, at både T2 og T1 har været bekendt med, at den virksomhed, som H1x GmbH (senere H1 GmbH) udøvede ved udleje af håndværkere til danske firmaer og selskaber med henblik på udførelse af arbejde i Danmark, var momsregistreringspligtig, således at fakturaer skulle angives med moms. De første fakturaer blev udstedt med angivelse af dansk moms. En enkelt faktura er anført med tysk moms. Uanset hvem der måtte have truffet beslutning om fakturaudstedelsen, er det utænkeligt, at T2 og T1 ikke har været vidende om den, og det må have været klart for T2 og T1, der begge tidligere havde drevet virksomhed at selskabet uden momsregistrering derved overtrådte de danske momsregler.

Det må endvidere lægges til grund, at det var indsigelser fra de danske kunder, der foranledigede, at T2 rettede henvendelse til T4, der i samtalen den 12. juni 2006 (samtale 25) tilbød, at hans cvr-nummer kunne anvendes. Det fremgår af samtalen, at T4 ikke betingede sig, at nummeret kun skulle anvendes en enkelt gang, men tværtimod i samtalen forudsatte, at det kunne anvendes indtil videre. Fra den 18. juni 2006 blev der udstedt fakturaer med angivelse af T4´s cvr-nummer.

H1 GmbH har ikke anmeldt sin virksomhed til registrering, jf. momslovens § 47. Denne pligt kan ikke anses opfyldt ved angivelse af et cvr-nummer, der tilhører en anden, der er momsregistreret, heller ikke selv om denne anden har givet sin tilladelse hertil. G1 Holding ApS kunne have opfyldt faktureringspligten efter momslovens § 52 ved i H1 GmbH´s navn og for dennes regning at udstede fakturaer, jf. momslovens § 52, stk. 4, men et sådant arrangement havde ikke fritaget H1 fra at lade sig momsregistrere.

H1 GmbH har derfor drevet virksomhed uden momsregistrering, og har dermed overtrådt momslovens § 47, stk. 1, og ved angivelse af moms også § 52, stk. 6, jf. nu § 52 b, stk. 6. Der vil derfor ikke blive taget stilling til den subsidiære tiltale i forhold 1 og 1 A.

Om overtrædelserne er sket med forsæt til at unddrage statskassen afgift, jf. momslovens § 81, stk. 3, bemærkes:

Der er ikke holdepunkter for at antage, at de tiltalte, eller nogen af dem, fra igangsætningen af driften med udlejning af tyske håndværkere, har ønsket at tilrettelægge driften på en sådan måde, at det offentlige skulle unddrages moms. Der foreligger imidlertid ingen oplysninger om, at der var truffet foranstaltninger til at sikre tilstedeværelsen af den opkrævede moms, når den blev betalt, jf. herved momslovens § 52, stk. 7 (nu § 52 a, stk. 7). Det kan lægges til grund, at de tiltalte under de foreliggende omstændigheder har indset muligheden for, at momsen ikke ville blive afregnet, men alligevel har foretaget faktureringerne. De tiltalte findes derfor, ved at foretage disse faktureringer, at have handlet med forsæt til at unddrage statskassen afgift, jf. momslovens § 81, stk. 3.

Der er ikke holdepunkter for at antage, at T2 og T1 ved angivelsen af T4´s cvr-nummer har haft til hensigt at drive momsregistreringspligtig virksomhed uden registrering for at unddrage statskassen de momsbeløb, der forventedes at indgå sammen med fakturabeløbet i øvrigt. Denne antagelse støttes på de aflyttede samtaler, der bærer præg af en stedse voksende bekymring for, om H1 vil være i stand til at betale de indgåede momsbeløb. Under hensyn til de betydelige likviditetsmæssige vanskeligheder, som H1 tilsyneladende hurtigt fik og den - lemfældige - måde virksomhedens drift og bogføring blev tilrettelagt på, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 og T1 har indset, at selskabet med en høj grad af sandsynlighed ville være ude af stand til at afregne de indgåede momsbeløb. I denne bedømmelse indgår det også, at en momsregistrering af H1 GmbH (eller en filial af selskabet), som T2 og T1 blev enige om i telefonsamtalen den 12. juni 2006 (samtale nr. 19), må antages at have været ukompliceret og omkostningslet, af ikke klarlagte årsager blev opgivet, og at en momsregistrering ville have medført månedsvise angivelser og afregninger. Ved anvendelsen af T4´s cvr-nummer har man udnyttet den fordel, der for H1 bestod i, at G1 Holding ApS alene skulle afregne moms halvårligt. Hertil kommer, at der heller ikke i tide blev taget tilstrækkelig skridt til at foretage den angivelse, som G1 Holding ApS skulle foretage i begyndelsen af september måned, og at årsagen hertil mest nærliggende ikke har været, at man ikke kunne gøre momsforpligtelsen op, men at man ikke havde likviditet til betaling af momsen. Ved dette arrangement har H1 bevidst skubbet momsbetalingen foran sig og dermed betragteligt forøget sandsynligheden for, at H1 ikke ville være i stand til at betale.

Endelig er der også taget hensyn til, at T1 i samtalen den 26. september 2006 med T2 (samtale 125) fortæller, at der sammen med (kopier af) de udskrevne fakturaer til T4 vil blive sendt modsvarende fakturaer, således at G1 Holding ApS´s momstilsvar "går i nul".

De tiltalte har ikke afgivet forklaring om, hvorledes denne konstruktion nærmere skulle indrettes og hvilken indflydelse, en sådan ordning skulle have på H1´s forpligtelser til at afregne momsen.

T1 og T2 har således under de beskrevne omstændigheder handlet med forsæt til at unddrage statskassen den opkrævede moms og er derfor skyldige i forhold 1

T4

T4 drev revisions- og rådgivningsvirksomhed, og det må lægges til grund, at det er i denne egenskab, at T2 har kontaktet ham. T4 har stillet cvr-nummeret, tilhørende G1 Holding ApS, til rådighed for H1. Formålet med arrangementet har været at skjule for H1services kunder, at H1 ikke var momsregistreret, men desuagtet udstedte fakturaer med angivelse af moms. Der blev ikke taget skridt til at forkorte angivelsesperioden, og T4 har intet gjort for at sikre sig, at H1 var i stand til at betale den udfakturerede moms, som holdingselskabet i princippet kom til at hænge på. Det er foran antaget, at tilladelsen til at benytte cvr-nummeret ikke var knyttet til en forudsætning om, at det kun skulle anvendes i forbindelse med en enkelt faktura, og telefonaflytningerne viser, at T4 udmærket var klar over, at cvr-nummeret blev anvendt i vidt omfang og vel også ved samtlige udfaktureringer. Det er på den baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at T4 i al fald på et tidligt tidspunkt indså, at der var en overvejende sandsynlighed for, at den indbetalte moms ikke ville blive afregnet. Også T4 har derfor med forsæt til momsunddragelse medvirket til, at H1 GmbH drev uregistreret virksomhed.

Denne tiltalte er derfor skyldig i forhold 1 A.

Det er ikke godtgjort, at T4 har modtaget noget vederlag for at stille cvr-nummeret til rådighed. Vederlaget (motivet) kunne være udsigten til at arbejde som konsulent/rådgiver/revisor for H1 i overensstemmelse med de organisationstanker, han i e-mailene af 9. og 12. juni 2006 havde givet udtryk for.

T3

T3 har i den periode, hvor momsovertrædelserne har fundet sted, ejet halvdelen af selskabskapitalen i H1 og været ansat som direktør (Geschäftsführer) i selskabet. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at han ikke har deltaget i den daglige drift af selskabet, og at han enten ikke har modtaget det vederlagt på 10.000 kr., som der formelt var indgået aftale om, eller har modtaget det uden reel modydelse. Det er heller ikke bevist, at han har deltaget i de overvejelser, der har været om den manglende momsregistrering eller i de beslutninger, der blev truffet i den anledning. De samtaler, der har været aflyttet mellem ham og hans far, må antages kun at være en lille del af den kommunikation, der har været imellem dem, der reelt boede på samme adresse. Samtalerne viser imidlertid, at T3 i al fald i hovedtræk har været bekendt med H1´s problemer, og T3 findes derfor at have medvirket til de foretagne overtrædelser af momslovgivningen. Det kan imidlertid ikke fastslås, at T3 har handlet forsætligt, men hans medvirken må anses for groft uagtsom. Overtrædelsen kan uanset grovheden ikke henføres til straffelovens § 289, og strafansvaret må derfor anses for forældet, jf. straffelovens § 93, nr. 1.

Forhold 2

Der henvises til indledningsbemærkningerne til forhold 1 og 1 A.

Det er godtgjort, at de dispositioner, der er nævnt under (b), (c) og (d), er foretaget, og det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at dispositionerne er foretaget af T1.

Der er intet i det omfattende materiale, der er tilvejebragt, der belyser den forretningsmæssige baggrund for de under (a) anførte fakturaer. Det må lægges til grund, at fakturaerne er udstedt af T1, som har afgivet en meget usikker og selvmodsigende forklaring om dispositionen. Det er helt ubetænkeligt at lægge til grund, at fakturaerne er udstedt uden nogen forretningsmæssig baggrund, og at fakturaerne uanset dateringerne er udstedt på et tidspunkt efter den 20. september 2006, hvor G2 åbnede en konto i F2-bank, og at meningen har været at skabe den formelle baggrund for de dispositioner, der er nævnt under (b), (c) og (d). Det er således bevist, at formålet med udstedelsen af fakturaerne alene har været at give en formel begrundelse for at overføre de likvide midler, der fandtes i H1 til G2 og dermed at bringe midlerne i sikkerhed for H1s kreditorer, herunder den tyske Krankenkasse og dermed også de danske myndigheder med henblik på at sikre en videreførelse af H1´s virksomhed.

Det tilføjes, at der heller ikke i sagens oplysninger er nogen støtte for den antagelse, at G2 i oktober måned skulle have et tilgodehavende i henhold til "ubetalte fakturaer på mere end 4 mio. kr." på H1, således som det er anført i "kundeinformationen" af 30. oktober 2006.

Det kan således også lægges til grund, at overdragelsen af H1s tilgodehavende hos G3 Tømrer A/S på 591.446,88 kr. til G2 er sket, uden at der er ydet H1s nogen modydelse eller med henblik på nedskrivning af gæld til G2, og at de under (c) og (d) nævnte overførsler fra H1 er sket uden modydelse eller anden forretningsmæssig baggrund.

Det er derfor bevist, at dispositionerne er foretaget for at unddrage H1s ejendele eller enkelte af disse fra at tjene i al fald SKAT, der ved udgangen af perioden havde et momstilgodehavende på ca. 3 millioner kr. til fyldestgørelse.

Da det er bevist, at dispositionerne direkte er foretaget af T1, er denne derfor skyldig i skyldnersvig.

Dispositionerne har i al fald delvist et tidsmæssig sammenfald med T2´s ferie i Thailand i perioden 6. til 19. oktober 2006, og der er ikke i telefonaflytningerne støttepunkter for at antage, at T2 har været bekendt med disse dispositioner, endsige været enige i dem. Telefonaflytningerne giver tværtimod indtryk af, at T2 i slutningen af perioden er ved at give op, og at han i hvert fald på et tidspunkt havde planer om at påbegynde egen virksomhed og havde taget skridt til etablering af et selskab til dette formål, uden at T1 har været bekendt hermed. Det er derfor ikke bevist, at T2 er skyldig i forhold 2.

Bilerne

T2 drev under selskabsnavnet H1x GmbH en udlejningsvirksomhed vedrørende biler. Det er et gennemgående træk i de forhold, for hvilket der er rejst tiltale mod T2 (forhold 6 - 12), at han har været behjælpelig med at skaffe T3, V.6 og de øvrige "kunder" en adresse i Tyskland, som har været uden realitet, og at han i øvrigt har været behjælpelig med at skaffe tyske kørekort, registrering af bilerne, som ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold, og i et vist omfang også med finansiering af bilerne. Det kan også lægges til grund, at de ansættelsesaftaler, som er indgået med T3 og V.6, har været uden reelt indhold, idet de begge har haft fuldtidsbeskæftigelse i Danmark. Det kan videre lægges til grund, at T2 har været klar over, at der ikke på denne måde kunne etableres en ordning, hvorefter T3, V.6 og de øvrige "kunder" lovligt kunne benytte bilerne i Danmark uden betaling af registreringsafgift. Tiltalte findes under disse omstændigheder at have haft forsæt til ved den tilsigtede afgiftsunddragelse at skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Efter en samlet bedømmelse af disse forhold, hvor der er tilsigtet en samlet afgiftsunddragelse på 1.336.426 kr., findes tiltalte at have gjort sig skyldig i afgiftsunddragelse af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289.

Det findes ligeledes godtgjort, at T3 har indset, at han, der ikke på noget tidspunkt har haft reel bopæl i Tyskland, og som heller ikke reelt har udført arbejde for H1, ikke har været berettiget til at tage de i forhold 3, 4 og 5 nævnte køretøjer i brug i Danmark. Denne tiltalte har under disse omstændigheder i disse forhold handlet med forsæt til at skaffe sig en uberettiget vinding på i alt 764.715 kr., og forholdene må samlet set anses for at være af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289.

T3´s erkendelse i forhold 13 og 14 lægges til grund.

Straffenes fastsættelse

T2

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. momsloven, lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011 (jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1416 af 21. december 2005, lov nr. 408 af 8. maj 2006, lov nr. 515 af 7. juni 2006, lov nr. 517 og lov nr. 518 af 7. juni 2006), § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. straffelovens § 289, og bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark, § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1567 af 20. december 2007 og bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer m.v., samt registreringsafgiftsloven, lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012, jf. tidligere lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret senest ved lov nr. 519 af 7. juni 2006, § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289.

Der er ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på grovheden af forhold 1, herunder størrelsen af det unddragne beløb, og på, at unddragelsen er sket over en periode, hvor tiltalte (og T1) systematisk har tilrettelagt driften af H1 på en sådan måde, at man samtidig med opkrævningen af moms i forbindelse med fakturaudskrivning har skubbet momsindbetalingen foran sig. Med hensyn til overtrædelserne af registreringsafgiftsloven m.v. er der taget hensyn til overtrædelsernes systematiske karakter.

Der er - i modsat retning - også taget hensyn til den lange tid, der er gået, siden forholdene blev begået. Denne tid må navnlig tilskrives den omfattende efterforskning, der er pågået omkring bilerne.

Den lange tid, der er gået siden forholdene blev begået, og oplysningerne om tiltaltes alder og helbredsmæssige forhold, taler for en betinget afgørelse.

Efter forholdenes grovhed kan en ren betinget afgørelse ikke komme på tale, men 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens resten gøres betinget med vilkår som anført nedenfor.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på [3.600.000 kr.red.SKAT], jf. straffelovens § 50, stk. 2.

T3 

Straffen vedrørende forhold 3, 4 og 5 fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark, § 35, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1567 af 20. december 2007 og bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer m.v., samt registreringsafgiftsloven, lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012, jf. tidligere lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret senest ved lov nr. 519 af 7. juni 2006, § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289.

Ved straffens fastsættelse er der for denne tiltaltes vedkommende navnlig taget hensyn til det afhængighedsforhold, der må antages at have bestået mellem ham og hans far, T2. Der er endvidere taget hensyn til den lange tid, der er gået, siden de strafbare forhold blev begået.

Disse grunde og tiltaltes unge alder, da forholdene blev begået, begrunder, at det er ufornødent, at straffen fuldbyrdes. Straffen gøres derfor betinget som anført nedenfor.

Straffen vedrørende forhold 13 og 14 fastsættes til bøde, stor 4.500 kr., jf. færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, og § 118, stk. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Påstanden om betinget frakendelse af førerretten tages til følge, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 8.

Denne tiltalte skal betale en tillægsbøde på [300.000 kr.red.SKAT], jf. straffelovens 50, stk. 2.

Der er for denne tiltaltes vedkommende truffet særlig omkostningsbestemmelse, jf. nedenfor.

T1 

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. momsloven, lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011 (jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1416 af 21. december 2005, lov nr. 408 af 8. maj 2006, lov nr. 515 af 7. juni 2006, lov nr. 517 og lov nr. 518 af 7. juni 2006), 181, stk.1, jf. stk. 1, nr. 2, jf. straffelovens § 289, og straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283.

Der er ved straffens fastsættelse taget hensyn til den ledende rolle, som T1 har spillet. Selv om det ikke har været hans ide, at man skulle låne T4´s cvr-nummer, er fakturaudstedelsen sket af ham eller gennem ham, og han må antages at have haft overblikket over selskabets forpligtelser. Han har - som T2 - flere gange i de aflyttede samtaler givet udtryk for bekymring ved den udvikling, selskabsdriften var inde i, men har på intet tidspunkt taget skridt til at stoppe den ulovlige fakturering eller sikre sig, at der var likviditet til at afregne den opkrævede moms. Hertil kommer, at det er denne tiltalte, der ved sine dispositioner har "tømt" H1 for likvider og udeståender.

Endelig er der også for denne tiltaltes vedkommende taget hensyn til den lange sagsbehandlingstid. Denne omstændighed begrunder også, at en væsentlig del af straffen kan gøres betinget som anført nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2, således at kun 6 måneder skal fuldbyrdes. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger om denne tiltaltes personlige forhold.

Denne tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.000.000 kr.

T4 

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. momsloven, lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011 (jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1416 af 21. december 2005, lov nr. 408 af 8. maj 2006, lov nr. 515 af 7. juni 2006, lov nr. 517 og lov nr. 518 af 7. juni 2006), § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. straffelovens § 289.

Der er ved straffens fastsættelse taget hensyn til, at det var denne tiltaltes udlån af holdingselskabets cvr-nummer, der muliggjorde den fortsatte momssvindel, og at tiltalte, der efter telefonaflytningerne har haft mere eller mindre præcise oplysninger om omfanget af H1´s fakturering med angivelse af dette cvr-nummer uden at tiltalte greb ind. Det er også en skærpende omstændighed, at tiltalte ikke sikrede sig, at der skete ændring i angivelses- og afregningsperioderne og ved den første momsangivelse i september 2006 blot indgav en 0-angivelse.

Endelig er der også for denne tiltaltes vedkommende taget hensyn til den lange sagsbehandlingstid, og som for de øvrige tiltalte kan denne omstændighed begrunde, at alene 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens resten gøres betinget som anført nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Da denne tiltalte ikke har tilsigtet at opnå en økonomisk vinding for sig selv, fastsættes ingen tillægsbøde.

Rettighedsfrakendelse

Vedrørende påstanden om rettighedsfrakendelse bemærkes:

T4 har ikke været stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen for H1, og det forhold, han er dømt for, giver ikke i sig selv anledning til at frygte et sådant misbrug, som en rettighedsfrakendelse forudsætter, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. punkt, jf. stk. 1. T3 har haft en formel stilling i H1, men ingen reel indflydelse på driften, og har efter det foreliggende ikke deltaget i de centrale beslutninger om fakturaudskrivninger. Disse tiltalte fritindes derfor fra rettighedsfrakendelsespåstanden.

T1 har ikke formelt været stifter, direktør eller medlem af bestyrelsen for H1, men har medvirket ved driften af selskabet på en sådan måde, at der kan være grund til at frygte et sådant misbrug, som den påståede rettighedsfrakendelse forudsætter. Det samme gælder T2, der formelt var stifter af selskabet og reelt indehaver af selskabskapitalen. Imidlertid medfører den lange tid, der er medgået med sagens behandling, at en rettighedsfrakendelse ikke bør komme i betragtning. Også disse tiltalte frifindes derfor for denne påstand.

Konfiskationspåstand

Konfiskationspåstanden, som de tiltalte ikke har haft bemærkninger til, tages til følge, jf. straffelovens § 75. Om anvendelsen af de konfiskerede beløb henvises til retsbogen.

Erstatningspåstand 

Den juridiske dommer bemærker om erstatningspåstanden:

Der er i SKATs tiltalebegæring af 12. marts 2012 nærmere redegjort for opgørelsen af erstatningspåstandene.

T2
Erstatningspåstanden er	3.143.250 kr.
der fremkommer således:
Momsunddragelsen	3.000.000 kr.
Unddraget registreringsafgift
solidarisk med T3	112.125 kr.
solidarisk med V.6	31.125 kr.
Erstatningskravet vedrørende den unddragne moms gøres solidarisk gældende med T3 og T1 og for så vidt angår T4 med 1.758.940 kr.
Erstatningskravet vedrørende registreringsafgiften vedrører bilerne ...i og ...g. Det er oplyst, at registreringsafgiften vedrørende bilerne ...d, ...e og ...j allerede er opkrævet hos T2.
T3
Erstatningspåstanden er	3.112.125 kr.
der fremkommer således:
Udeholdt moms	3.000.000 kr.
der gøres solidarisk gældende med T2 og T1 og for så vidt angår T4 med 1.758.940 kr.
Tab af registreringsafgift vedrørende ...i	112.125 kr.
der gøres solidarisk gældende med T2
T1
Udeholdt moms	3.000.000 kr.
der gøres solidarisk gældende med T2 og T3 og f.s.v. ang. T4 med 1.758.940 kr.
T4
Udeholdt moms	1.758.000 kr.
der gøres solidarisk gældende med T2, T3 og T1

De talmæssige opgørelser er ikke bestridt.

Der er ikke under sagen ofret erstatningskravene særlig opmærksomhed. Erstatningskravet mod T4 svarer til momsen af de fakturaer, der er udskrevet i perioden 12. juni til 20. oktober 2006.

Da T3 er frifundet i forhold 1, bortfaldet erstatningsansvaret for hans vedkommende for den moms, der vedrører denne periode. Da det skyldes de tiltaltes handlemåde, at statskassen har lidt tab af moms og registreringsafgift, og da denne handlemåde har pådraget de tiltalte strafansvar, må det, uanset om de tiltalte umiddelbart måtte hæfte for den unddragne moms og registreringsafgift, længes til grund, at de tiltalte er ansvarlige for de unddragne moms- og afgiftsbeløb.

Det nedlagte erstatningskrav tages derfor til følge, for så vidt angår T3, dog kun for et beløb af 112.125 kr.

Erstatningsbeløbene forrentes fra kravenes fremsættelse i retten den 7. december 2012.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T2 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

4 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens fuldbyrdelsen af resten af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.600.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger.

T1 straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

6 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens fuldbyrdelsen af resten af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.000.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger.

T3 straffes med fængsel i 4 måneder og en bøde på 4.500 kr.

Fuldbyrdelsen af frihedsstraffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 300.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden på 4.500 kr. er fængsel i 8 dage, og for tillægsbøden fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, der kræver kørekort.

Frakendelsen sker betinget på vilkår, at tiltalte ikke i en prøvetid på 1 år fører motordrevet køretøj, hvortil kræves kørekort under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes ham.

Tiltalte skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger, for så vidt angår forsvarersalæret dog kun halvdelen.

T4 straffes med fængsel i 1 år.

3 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens fuldbyrdelsen af resten af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger.

Hos de tiltalte konfiskeres 926.270,84 kr.. der henstår på konto ...209 med F3-bank, og 857.365 kr., der henstår på konto ...723 med F1-bank.

De tiltalte skal inden 14 dage til statskassen i erstatning betale

T3 solidarisk med T2	112.125 kr.
T2 solidarisk med T3	112.125 kr.
Solidarisk med T1 og T4	1.758.000 kr.
Solidarisk med T1 yderligere	1.242.000 kr.
og yderligere	31.126 kr.
	3.143.251 kr.
T1 solidarisk med T4 og T2	1.758.000 kr.
og solidarisk med T2 yderligere	1.242.000 kr.
	3.000.000 kr.
T4 solidarisk med T2 og T1	1.758.000 kr.

Erstatningsbeløbene forrentes fra 7. december 2012.

......................................................

Vestre Landsrets dom af 26. maj 2014, 5. afdeling nr. S-0430-13

Byretten har den 14. februar 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-5107/2012).

Påstande

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således at en frihedsstraf i det hele gøres betinget, og at en tillægsbøde nedsættes.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således at en frihedsstraf i det hele gøres betinget, og at en tillægsbøde nedsættes. T2 har endvidere nedlagt påstand om, at statskassen skal betale alle eller en del af de sagsomkostninger, der vedrører ham.

Tiltalte T3 har påstået frifindelse i forhold 3-5 og i øvrigt stadfæstelse af byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet samt formildelse, således at en frihedsstraf i det hele gøres betinget, og at en tillægsbøde vedrørende forhold 3-5 nedsættes.

Tiltalte T4 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, således at en frihedsstraf i det hele gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans med den begrænsning, at frifindelsespåstanden i forhold 2 vedrørende de tiltalte T3 og T4 og frifindelsespåstanden i forhold 15 vedrørende tiltalte T3 er gentaget.

Anklagemyndigheden har i forholdene vedrørende momsloven og registreringsafgiftsloven subsidiært påstået de tiltalte dømt for grov uagtsomhed.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået skærpelse af de idømte frihedsstraffe.

Anklagemyndigheden har gentaget påstanden for byretten om konfiskation, således at beløbene på 926.270,84 kr. og 857.365 kr. påstås konfiskeret med påløbne renter. Beløbet på 926.270,84 kr. påstås konfiskeret i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, som udbytte i forbindelse med forhold 2. Beløbet på 857.365 kr. påstås principalt konfiskeret efter samme bestemmelse som udbytte i forbindelse med forhold 1 og 1A, subsidiært efter straffelovens § 76 a, stk. 1, og § 77 a. Anklagemyndigheden herved anført, at beløbet på 926.270,84 kr. tilhører de tiltalte T2 og T1, og at beløbet på 857.365 kr. tilhører alle de tiltalte. Påstanden om, at der træffes afgørelse om fordeling af beløbene, hvilket byretten den 14. februar 2013 har afsagt kendelse om, er ikke gentaget.

De tiltalte T2, T3 og T4 har nedlagt påstand om, at konfiskationspåstanden ikke tages til følge. De tiltalte har herved anført, at begge beløb tilhører H1.1 GmbH, men at det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at tage stilling til konfiskationspåstanden, da det ikke vides, om selskabet er ophørt, herunder om selskabet er taget under konkursbehandling. Tiltalte T1 har tilsluttet sig de øvrige tiltaltes påstand vedrørende konfiskation med den modifikation, at denne tiltalte har anført, at beløbet på 926.270,84 kr. tilhører G2 ApS.

Anklagemyndigheden har gentaget påstanden om rettighedsfrakendelse med den ændring, at "at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond" udgår og erstattes af formuleringen "at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser".

De tiltalte har påstået stadfæstelse med hensyn til denne påstand.

Anklagemyndigheden har på vegne af SKAT gentaget påstandene for byretten om erstatning.

Tiltalte T4 har nedlagt påstand om, at erstatningspåstanden mod ham ikke tages under påkendelse. De øvrige tiltalte har hver især påstået frifindelse over for de erstatningspåstande, der er nedlagt over for dem, og har bestridt kravene størrelsesmæssigt.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget den principale tiltale i forhold 1A vedrørende T4, således at 8.846.100 kr. ændres til 8.794.700 kr., og at 1.769.220 kr. ændres til 1.758.940 kr.

Supplerende oplysninger 

Byretten har den 28. maj 2013 berigtiget den indankede doms konklusion vedrørende tiltalte T2, således at "4 måneder" ændres til "3 måneder", og vedrørende tiltalte T3, således at "prøvetid 1 år" vedrørende den betingede frakendelse ændres til "prøvetid 3 år".

Ved EBG forstås i det følgende den virksomhed, som blev drevet af H1x GmbH, der efter den 11. juni 2006 havde navnet H1.1 GmbH, og som i Danmark bl.a. blev drevet under navnet H1 ApS.

Der har også for landsretten været afspillet en række telefonaflytninger.

Der er endvidere fremlagt bl.a. en række politirapporter vedrørende afhøringer, som politiet har foretaget af EBG´s kunder om fakturaer, som EBG har udstedt til disse.

Der er herudover fremlagt materiale vedrørende det tyske politis ransagning den 24. oktober 2006 på adressen ...2, herunder en retsanmodning til det tyske politi af 3. oktober 2006 vedrørende bl.a. ransagning og en kendelse afsagt af Byretten (i Tyskland) den 29. januar 2007. Ved denne kendelse tillod retten beslaglæggelse af visse nærmere opregnede dokumenter, som ifølge kendelsen kunne "være af betydning som beviser til brug for den danske efterforskning". De dokumenter, der efter ransagningen blev udleveret til det danske politi, hidrører imidlertid efter det oplyste ikke fra ransagningen af lokalerne på adressen ...2, og dokumenter fra ransagningen på denne adresse, herunder dokumenter vedrørende G2 ApS og ansatte i dette selskab, er heller ikke efterfølgende blevet udleveret til det danske politi.

Personlige forhold 

Tiltalte T2 er tidligere straffet ved dom afsagt den 15. februar 2012 af Byretten med bøde for overtrædelse af færdselsloven.

Forklaringer 

De tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.9, V.6 og V.7 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af V.10, V.11, V.12 og V.13.

T2 har supplerende forklaret, at han sagde op som Geschäftsführer hos G4 GmbH, fordi han var syg. H1x GmbH blev stiftet den 2. august 2005 med henblik på, at han sammen med T3 kunne udleje autocampere mv. Tiltalte var oprindelig eneanpartshaver, men senere fik T3 også anparter i selskabet. Han lærte tiltalte T1 at kende i forbindelse med udlejning af 2 biler. H1x GmbH skiftede den 11. juni 2006 navn til H1.1 GmbH. Selskabets registrerede formål indeholdt intet om udlejning af arbejdskraft, men formålet var lovligt og registreret hos notaren. T3 var fortsat Geschäftsführer, men de regnede med, at selskabet senere skulle sælges, således at T3 på det tidspunkt skulle udtræde. T3 arbejdede på fuld tid på sin læreplads som autolakerer. Der var travlt i det tyske selskab, og tiltalte tænkte desuden, at det nævnte salg af selskabet kunne gennemføres i løbet af kort tid. Der var tale om, at han og T3 lånte et selskab ud, og at man "hang i bremsen" med hensyn til at få T3 ud. Som tiden gik, blev han meget nervøs for T3. Tiltalte var konfliktsky på grund af sin sygdom, og det var det, der var hans problem. I de måneder, hvor der blev udlejet arbejdskraft, lavede T3 yderst lidt for det tyske selskab. T3 arbejdede ikke som Geschäftsführer. T3 flyttede ikke til Tyskland, sådan som de havde regnet med.

Foreholdt referat af samtale 64 fra den 14. juli 2006 mellem tiltalte og V.8, ekstrakten side 1663, har han forklaret, at han var klar over, at T3 i Tyskland formelt var Geschäftsführer og dermed firmaets ansigt udadtil. T1 kunne ikke være Geschäftsführer, og tiltalte var selv prokurist. Der var de første par måneder ikke penge til at få registreringen af T3 som Geschäftsführer ændret. Tiltalte og T1 havde ikke råd til at starte et nyt selskab, og det var derfor, at tiltaltes og T3´s selskab blev udlånt. Tiltaltes opgave - ud over udlån af selskabet - var bl.a. at hente arbejdere i forbindelse med udlejningen af arbejdskraft. Han skulle også køre rundt på arbejdspladser for at udlevere timesedler og a-contobeløb mv. Det var T1, der gav ham besked herom. Det var T1, der styrede kontoret, hvor der var ansatte, ligesom det var T1, der fakturerede fra Tyskland. Der var ansat en medarbejder på kontoret, som skulle betale regninger i firmaet. Han og T1 drøftede, om der var tale om dansk eller tysk moms. Der var tvivl bl.a. i forbindelse med nogle af de første faktureringer. Virksomheden startede op omkring den 1. maj 2006. V.3 var T1s kontakt, og tiltalte har mødt ham på kontoret i ...1. Han følte, at han blev kørt ud på et sidespor i juni/juli 2006. Alle vidste, at der skulle betales moms, og det vidste tiltalte også alt om. Han var også opmærksom på, at det var en fordel, at medarbejderne på grund af udgifter til sygeforsikring i Tyskland blev ansat i et dansk selskab, som skulle oprettes. Han drøftede med T1, at momsen skulle betales, og det var i den forbindelse, at de drøftede oprettelse af et dansk selskab. Han har set flere kontoudtog, hvoraf fremgik, hvad der skyldtes i moms. Disse var blevet udarbejdet i Tyskland, hvor der således blev udarbejdet et fuldstændigt regnskabsmateriale, hvori de skyldige momsbeløb indgik. Han så også sådanne opgørelser fra den tid, hvor der var stor aktivitet i selskabet. Så vidt han ved, ligger alt dette materiale i Tyskland. Han har ikke noget kendskab til, om der blev sat penge af til moms. Der var ekspeditionstid på at få et CVR-nummer, og det var derfor, at T4 tilbød at udlåne sit CVR-nummer. Ekspeditionstiden kunne være få timer, kan han forstå, eller nogle dage. Han kan ikke sige, hvorfor der ikke blev oprettet et nyt selskab og dermed et nyt CVR-nummer til virksomheden, men T1 og V.8 havde en anden dagsorden, end tiltalte havde. Han var bange for V.8 og for T1 og turde derfor ikke hæve 125.000 kr. til oprettelsen af et selskab. V.8 og T1 ville ikke samarbejde med T4. I juli 2006 bad han som nævnt om at komme ud af det. Han havde troet, at det med CVR-nummeret ville blive ordnet i løbet af ganske kort tid. Han ville ikke have brugt T4´s CVR-nummer, hvis T4 ikke havde tilbudt det. Det var ikke intentionen at snyde nogen.

Foreholdt referat af samtale 25 af 12. juni 2006 fra kl. 14.28 mellem tiltalte og T4, ekstrakten side 1616, ifølge hvilken T4 sagde, at det ikke var sikkert, at det skete noget, har tiltalte forklaret, at T4 stolede på, at der var orden i virksomheden. Det var hans opfattelse, at det, som T4 foreslog, var lovligt.

Foreholdt referat af samtale 23 af 12. juni 2006 fra kl. 11.03, ekstrakten side 1614, mellem tiltalte og T4, har tiltalte forklaret, at der også under denne samtale var tale om at oprette et dansk selskab, hvor T3 skulle være ansvarlig, men han ved ikke, hvorfor han sagde det. Meningen var, at det tyske selskab skulle have et selskab i Danmark. Det kan godt være, at T3 ville være interesseret i at gå ind i sådan et selskab på et tidspunkt.

Foreholdt referat af samtale 85 af 31. juli 2006 fra kl. 22.58, ekstrakten side 1680, mellem tiltalte og T1 har tiltalte forklaret, at det måske ikke var et problem som sådan, at de brugte en anden virksomheds CVR-nummer, men hans hensigt var, at der skulle oprettes et dansk selskab. Dertil kom, at han på det pågældende tidspunkt var ude af det.

Han var fra maj 2006 klar over, at der skulle indberettes moms hvert halve år, da der skulle indberettes således i forbindelse med det CVR-nummer, som T4 udlånte. T4 var tiltænkt rollen som den, der skulle være ansvarlig i Danmark for regnskabet.

Foreholdt referat af samtale 87 af 6. august 2006 fra kl. 21.01, ekstrakten side 1682, mellem tiltalte og V.1, har han forklaret, at han havde fået at vide af T4, at der skulle afregnes moms til september og igen til februar. Den kloge mand fra ... var T4.

Foreholdt referat af samtale 107 af 29. august 2006 fra kl. 08.31, ekstrakten side 1693 f., mellem tiltalte og V.1, har han forklaret, at han gisnede, at der ikke var betalt moms, ligesom han vidste, at der blev brugt et lånt CVR-nummer, og at der ikke var blevet oprettet et dansk selskab. Der var således ikke noget grundlag for at lave en momsindberetning i Danmark.

Foreholdt referat af samtale 111 af 31. august 2006 fra kl. 08.04, ekstrakten side 1698, mellem tiltalte og V.1, han har forklaret, at V.1 også godt vidste, at anpartsselskabet ikke var blevet oprettet. Tiltalte havde som følge af, at selskabet ikke var oprettet, en idé om, at momsen kunne skubbes til næste afregning. Først efter politiets ransagning hørte han, at T4 havde foretaget en "nul-afregning". Da han var på vej ud af selskabet, regnede han med, at nogen ville tage sig af momsen. Da han i oktober 2006 kom hjem fra ferie, tænkte han, at han skulle ud af det, og at det tyske selskabs problemer skulle løses. På det tidspunkt havde han endnu ikke hørt om G2, bortset fra at T1 måske havde nævnt noget om det, før han tog af sted. Han var heller ikke klar over, at der var overført mange penge fra EBG til G2. Da der ikke var taget hånd om problemerne i EBG, var han nødt selv at gøre noget, og det var derfor, han skrev brevet af 23. oktober 2006. Pr. 1. september 2006 var momstilsvaret kun ca. 300.000 kr. Han mener, at der er færdiggjort regnskaber i Tyskland, som ikke er kommet frem. Han tror ikke, at man kan udlede af det materiale, der er fundet hos V.3, hvilke fakturaer der var udstedt, og der er således generelt fejl i dette materiale. Han er ikke stødt på fiktive fakturaer.

Foreholdt referat af samtale 125 af 26. september 2006, jf. rapport af 22. april 2014, side 4, mellem tiltalte og T1, han har forklaret, at han på dette tidspunkt ikke vidste noget om G2. Han havde måske hørt om navnet. Som nævnt var han tidligere "kørt ud på et spor". Han, T1 og V.8 talte om, at han skulle købes ud.

Foreholdt referat af samtale 123 af 23. september 2006 fra kl. 15.49, ekstrakten side 1706, mellem tiltalte og T4 har han forklaret, at det var på dette tidspunkt, at det blev drøftet, at han skulle købes ud for 1 mio. kr.

T1 kendte tiltaltes problemer med trusler. Han lærte V.8 at kende i forbindelse med noget byggeri i Tyrkiet, som han var interesseret i. I 2006 havde V.8 fået barn med sin kone, og han ville ud af "miljøet". I juni-juli måned ændrede hans forhold til V.8 sig, og det var hans fornemmelse, at V.8 ville have ham ud. V.3 var T1´s mand, og T4 var tiltaltes mand. Tiltalte havde ikke tillid til V.3, som skulle være "i lommen på T1". I august-september 2006 havde han det dårligt, og han fik en slags "lykkepiller". Han tog på ferie i oktober 2006, fordi han havde behov for at komme væk. Den første dag, han var hjemme, talte han med V.8. Samme dag skrev han brevet af 23. oktober 2006 til T1. Han talte ikke med T1. Dagen efter kom politiet. Når der var oprettet en kontrakt, blev denne sendt til kontoret i Tyskland. Herefter fandt T1 nogle folk i Tyskland. Arbejderne skulle alle udfylde ugesedler. Disse blev sendt til kontoret i Tyskland, der herefter beregnede lønnen. Han var ikke involveret i dette. Han ved ikke, hvem der opgjorde, hvad der skulle betales, eller hvorfra fakturaerne faktisk blev afsendt. Han så ikke fakturaerne, der blev sendt, heller ikke efterfølgende.

Han havde stor respekt for T4, som havde orden i tingene.

Foreholdt referat af samtale 2 af 6. juni 2006 fra kl. 23.32, ekstrakten side 1581-1582, mellem tiltalte og T1, har han forklaret, at det vist på dette tidspunkt var på tale, at T4 skulle lave bogholderi/fakturering. Efter at have hørt en del af optagelsen af den aflyttede samtale har han forklaret, at T4 nok skulle være med i Danmark.

Foreholdt referat af samtale 19 af 12. juni 2006 fra kl. 08.35, ekstrakten side 1607, mellem tiltalte og T1, har han forklaret, at det ser ud til, at det på det tidspunkt var aftalt med V.3, at han skulle stå for faktureringen. V.3 er vist revisor. Han var bekendt med reklamationer over de første fakturaer, ikke flere.

Foreholdt mail af 9. juni 2006, ekstrakten side 344, fra T4 til G6, har han forklaret, at han kan se, at T1 ikke var enig i det, der står i mailen om den rolle, som T4 var tiltænkt. Den 12. juni havde tiltalte og T1 talt om at oprette et dansk selskab.

Foreholdt referat af samtale 23 af 12. juni 2006 fra kl. 11.03, ekstrakten side 1614, mellem tiltalte og T4 har han forklaret, at han nok tænkte, at V.3 kun skulle hjælpe midlertidigt med bogføring mv.

Foreholdt mail af samme dato kl. 12.39 fra T4 til G6, ekstrakten side 346 og dommen side 21, har han forklaret, at han havde drøftet konstruktionen med et binavn med T4.

Foreholdt referat af samtale 25 af 12. juni 2006 fra kl. 14.28, ekstrakten side 1616-1617, mellem tiltalte og T4 har han forklaret, at det var NT eller G11, der tales om nederst side 1616. Den videre samtale, refereret ekstrakten side 1617, vedrører den samme kunde; dette hænger ikke sammen med en bemyndigelse til at fakturere i august/september måned med T4´s CVR-nummer.

Foreholdt referat af samtale 33 af 19. juni 2006 fra kl. 12.23, ekstrakten side 1635, mellem tiltalte og RJ har han har forklaret, at han på det tidspunkt var overbevist om, at T4 ville få opgaven som "regningsskriver". Det samme gælder hans udtalelse under samtale 34 samme dag fra kl. 12.32 med NT, ekstrakten side 1637, om, at T4 skulle "lave deres fakturaer".

Foreholdt samtale 125, jf. rapport af 22. april 2014, vedrørende samtale den 26. september 2006 mellem tiltalte og T1, side 13, har han forklaret, at V.11 var en medarbejder hos i T4´s firma. Han husker ikke den episode, der omtales således, at "De var jo helt oppe at køre en dag".

Foreholdt referat af samtale 109 af 30. august 2006 fra kl. 18.23, ekstrakten side 1695, mellem tiltalte og T4 har han forklaret, at man skulle stoppe med at bruge T4´s momsnummer. T1 ringede vist ikke til T4.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det ikke er gået godt for ham siden 2006. Han har ikke kunnet komme videre med sit liv og er blevet syg på grund af sagen. Han har også efter 2006 haft op- og nedture, som han får piller imod. I 2008 fik han 2 blodpropper. I 2012 fik han konstateret endnu en blodprop i hjertet og har fortsat mange helbredsmæssige gener på grund af dette. Han har en lejlighed, hvor han dog ikke bor for tiden. Det går ikke godt med hans datter på 15 år, som har haft et stofmisbrug. Han har gjort alt, hvad han kunne for sin datter. Han har nu et flexjob, som han godt kan passe.

T1 har supplerende forklaret præciserende med hensyn til bemærkningen om en momskonto, ekstrakten side 42, at han ikke i G2 havde oprettet en konto til moms, fordi selskabet ikke var momsregistreret, og at denne del af hans forklaring således ikke angår EBG. Han har videre forklaret, at timeprisen, som der blev afregnet til mellem G2 og EBG, var 199 kr. og ikke 230-240 kr., sådan som det fremgår af gengivelsen af hans forklaring, ekstrakten side 43. Endvidere har han om medarbejderne, dvs. de tyske håndværkere i G2, præciserende forklaret, at disse blev ansat i dette selskab fra den 1. august 2006, og at de blev udlejet til EBG, jf. gengivelsen af hans forklaring samme sted, linje 5-7 fra neden. Han har endelig korrigeret gengivelsen af sin forklaring i byrettens dom, ekstrakten side 44, linje 5, således at EBG´s timepris var 230-280 kr. Efter kort tid blev der ansat to medarbejdere, der arbejdede på kontoret i ...1, hvor tiltalte også arbejdede. Kontrakterne blev lavet af V.2. Selve faktureringen stod tiltalte i begyndelsen for. Senere blev faktureringen foretaget af nogle disponenter og senere igen af V.3. Faktureringen skete på grundlag af den aftalte timepris og timetallet i de timesedler, der var godkendt af byggelederen på den pågældende arbejdsplads. V.3 modtog fra kontoret lister, hvoraf oplysningerne fremgik. V.3 havde et edb-system, der kunne håndtere de mange oplysninger. Han ønskede, at der kom styr på momsen. Virksomhedens momstilsvar fremgår af de lister, der er printet ud fra V.3´s materiale. Bilagene fra medarbejderne lå i Tyskland i lang tid. Tiltalte sørgede for, at V.3 gik i gang med at bogføre de yderligere bilag. Der var en hel del udeståender, der skulle ind, således at der kom penge i kassen, også til moms. T4 kom ind, da der var problemer med momsen. Der blev udstedt kreditnotater i forbindelse med, at man begyndte at fakturere med T4´s CVR-nummer. Der skulle have været registreret et nyt selskab, som skulle have udstedt en udligningsfaktura til T4´s selskab. Han ved ikke, hvorfor et sådant selskab ikke blev oprettet. Han mener, at det er normalt, at der udstedes en faktura ved køb af et selskab, og så har man det nye CVR-nummer med det samme. Han mener, at det tager noget længere tid at stifte et selskab end at købe et. Han - og vist nok alle andre - var interesseret i at købe et selskab. Han kunne ikke selv købe et selskab. Det var ikke nødvendigvis T2 og T3, der skulle eje det nye selskab; V.8 og RJ og nok også nogle andre var blevet lovet andele i et selskab. Han var fuldstændig bevidst om, at T4´s CVR-nummer blev brugt. Det skulle have været kortvarigt, måske en måned. Det kunne måske også køre 2 måneder eller til året efter. Aftalen var, at der skulle have været registreret et binavn til T4´s selskab. Han troede, at dette var sket. Kun 1, 2 eller 3 kunder spurgte ind til CVR-nummeret. Han var overbevist om, at problemet med momsen var løst ved den aftale, som T2 indgik med T4. Det var kun T4, der kunne indgive en momsangivelse, da det var hans CVR-nummer, der var blevet brugt. Han ved ikke, hvilke tal T4 havde til brug for en momsangivelse, men han må være gået ud fra, at T4 havde de oplysninger, han skulle bruge.

Foreholdt referat af samtale 109 af 30. august 2006 fra kl. 18.23, ekstrakten side 1695, mellem T2 og T4 har han forklaret, at der ikke var en særskilt momskonto i EBG; al likviditet i selskabet blev brugt som "løbende likviditet". Det var hans opfattelse, at der var penge i selskabet til at betale moms med pr. 1. september 2006. Hvis der er indgået aftale om, at man kan låne en andens virksomheds CVR-nummer og køre i det, kan man gøre sådan. Det er hans opfattelse, at der i det hele taget var penge i virksomheden til at betale skyldig moms. Ellers ville det ikke have givet mening at drive virksomheden. Det var ikke hans mening at skubbe T2 ud af virksomheden, og det havde han heller ikke mulighed for. Medarbejderne i G2 blev ansat i dette selskab pr. 1. august 2006. G2 kom ind i billedet, fordi flere var utilfredse med T2. De ansatte i G2 kunne kun betales på grundlag af det arbejde, der blev udført af EBG. Der var penge i G2 til at betale de ansatte medarbejdere. De eksisterende kontrakter blev hos EBG. Fra den 1. august 2006 udførte EBG kun arbejde med arbejdere, der var lejet for 199 kr. i timen hos G2, hvilket EBG skulle betale for løbende. G2 havde en konto i F3-bank. Den 20. september 2006 fik G2 en konto hos F2-bank i Tyskland. Man bør hos V.3 have fundet alle timesedlerne fra medarbejderne i G2. Fakturaerne fra G2 til EBG vedrører arbejde udført af G2´s arbejdere for EBG.

Foreholdt G2´s faktura nr. 30003 af 14. august 2006, ekstrakten side 511, har han forklaret, at kontrakten af 1. august 2006, der er nævnt i fakturaen, gerne skulle ligge i Tyskland. Kontrakten kan ikke ligge i ...10 (Danmark), hvor selskabet ifølge fakturaen har adresse, idet han som ejer af selskabet har haft kontrakterne hos sig i Tyskland. Fakturaerne fra G2 til EBG var ikke proformafakturaer, men a-contofakturaer som vedrørte arbejde, som man forventede blev udført. Dette fremgår også af fakturaen. Han har således heller ikke i byretten forklaret, at det var proformafakturaer, sådan som det fremgår af referatet i byrettens dom side 44, 2. afsnit. Han har heller ikke sagt, at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for at sætte G2 ind, sådan som det fremgår af referatet af hans forklaring i byrettens dom, ekstrakten side 46, 2. afsnit. Der var en forretningsmæssig begrundelse for, at medarbejderne skulle være i G2. Han vidste også godt, at EBG skulle registreres. Han talte ikke i august med T2 om, at G2 kom ind. Det var tiltalte, der havde medarbejderne - efter den 1. august 2006 i G2 - men det påvirkede ikke EBG negativt. Der har ikke været fremstillet fiktive fakturaer. Aftalen om udleje af medarbejdere fra G2 til EBG fra den 1. august 2006 er underskrevet af T2. Han ved ikke, hvordan aftalen er kommet i stand, eller hvor den er underskrevet.

I marts-april 2006 mødtes han med T2 og V.2, hvor de drøftede idéerne med at udleje arbejdskraft samt rollefordelingen. Det var T2, der stod for valget af selskab.

Foreholdt rapport af 16. november 2006, ekstrakten side 718, har han forklaret, at det godt kan passe, at T4´s navn var fremme på det tidspunkt. Tiltalte havde ikke kontakten til T3. V.1 var en, som T2 kendte, og han skulle være sælger. I juli løb der rygter om, at T2 var ved at sælge EBG til anden side. Tiltalte var stillet en overskudsandel på 20 % eller mere i udsigt. Han stillede - vist nok i juli 2006 og bl.a. som følge af, at T2 som nævnt havde betalt V.2 for mange penge - det ultimatum over for T2, at tiltalte skulle overtage medarbejderne og stille dem til rådighed for EBG. Dette var baggrunden for, at G2 kom ind i billedet. For det tilfælde, at T2 kunne finde på at smide tiltalte ud, ville tiltalte dermed kontrollere medarbejderne, dvs. 80-90 håndværkere og nogle af kontorfolkene. G2 overtog lokalerne i Tyskland og havde aktiviteter dér. G2 havde også en adresse i ...10. Medarbejderne blev anmeldt til SKAT, og de fik skattekort. V.10 fulgte ikke med over i G2. Tiltalte, V.8 og T2 havde fuldmagt til EBG´s bankkonto. De andre kunne have betalt for et dansk selskab, selvom tiltalte ikke var enig heri, fordi han ikke syntes, at papirerne var i orden. Det, der fyldte i hans hverdag, var at få forretningen til at køre, herunder at tage sig af likviditeten, og han tænkte ikke så meget over problemstillingen med CVR-nummeret. Der var bl.a. problemer med at fakturere, og løsningen blev, at V.3 hjalp med dette, således at der kunne faktureres hurtigt. V.3 havde ikke noget at gøre med oprettelse af et dansk selskab. Han havde kendt V.3 i nogle år, men T2 havde også kendt ham længe. Da regnskabsmaterialet blev lagt op til V.3, fulgte alle fakturaerne med, også fakturaerne uden CVR-nummer. Det var let tilgængeligt, hvad der var omsat for. Oplysningerne blev hos V.3 tastet ind i et økonomisystem. Først efter nul-momsangivelsen fik han at vide, at der ikke var betalt moms. Han tilkendegav, at der selvfølgelig skulle betales moms, og at momsen for den første periode skulle efterangives. Hvis alle EBG´s fordringer var kommet ind, kunne momsen sagtens have været betalt. Der kom penge ind på kontoen, men det gik ikke så stærkt, som han gerne ville have. Momsen i det selskab, hvis CVR-nummer blev benyttet af EBG, skulle afregnes halvårligt. Dette betød, at der var mulighed for at få factoring op at køre samt mulighed for at få forretningen til at køre. T2 var også inde over, da G2 blev oprettet. Han og T2 havde nogle diskussioner. Også efter at G2 var kommet ind i billedet, arbejdede han for, at EBG fik de penge, som EBG havde til gode, da det var vigtigt, at EBG kunne betale G2, som herefter kunne betale sine medarbejdere. Som tidligere nævnt er der dokumentation for, at medarbejderne var ansat i G2. SKAT nåede ikke at oprette medarbejderne fuldt ud i SKATs system. Medarbejderne var dog blevet oprettet med cpr-numre hos SKAT. G2 udbetalte løn til håndværkerne, og de penge, som blev modtaget fra EBG, blev brugt til dette. De 925.000 kr., som blev beslaglagt, skulle have været brugt til løn. Hertil kom, at kunderne herefter af politiet fik at vide, at de ikke skulle have noget at gøre med EBG og G2, og at de ikke skulle betale. Han havde givet besked om, at de 925.000 kr. skulle flyttes med henblik på, at de blev brugt til løn i G2. G2´s fremtid var usikker, da EBG havde problemer med at få sine penge hos debitorerne og også skyldte penge til SKAT og G2. G2 havde samlet set penge til gode hos de tyske krankenkasser på dette tidspunkt. Hvis ikke SKAT havde grebet ind, ville de have fortsat med selskaberne, og der ville have været overskud. T4´s momstilsvar kunne køres i nul ved, at et dansk selskab købte fordringerne fra T4´s selskab tilbage, hvorved T4´s momstilsvar kunne gå i 0.

Tiltalte har endvidere forklaret, at ansættelseskontrakterne og timesedlerne befandt sig på det tyske kontor, da det tyske politi foretog ransagning i oktober 2006. Kontrakten med T2 og EBG skulle også gerne være i materialet fra ransagningen. Medarbejdernes navne og cpr-numre står anført både på timesedlerne og på ansættelseskontrakterne. G2s timepris til EBG var 110 kr., selvom G2 skulle betale en del mere for medarbejderne. Alle de penge, som G2 modtog fra EBG, blev anvendt til udbetaling af løn.

Tiltalte har vedrørende oplysningerne, der er afgivet af PJ fra SKAT og gengivet i afhøringsrapport af 7. maj 2014, tillægsekstrakten 2 side 36, forklaret, at G2 midt i oktober modtog et stort antal skattekort, sygesikringskort og cpr-numre, og virksomheden nåede ikke at indberette løn til SKAT, før ransagningen fandt sted.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han bor i Tyskland sammen med sin samlever. De er 4 i familien. Han har siden 2008 arbejdet som indkøber i sin kones virksomhed, som har med køkkenudstyr at gøre. G2 blev erklæret konkurs efter anmodning fra en fagforening for nogle medarbejdere, som havde løn til gode. Efter 2006 hørte han først fra politiet igen i 2012, hvor han modtog en stævning fra politiet.

Bortset fra denne sag har han ikke haft konflikter med politiet.

T3 har supplerende forklaret, at han aldrig kom i gang med at arbejde i EBG. Baggrunden for, at han kom ind i EBG, var, at han kunne køre i tyske biler, hvis han arbejdede i et tysk selskab. Han kom ikke i gang med arbejde i EBG, men blev ved at være Geschäftsführer. Han fastholder også nu, at han aldrig har fået penge fra EBG. Han har måske klargjort en bil for EBG, men har ikke deltaget i udlejning af håndværkere eller inkassering af penge.

Foreholdt referat af samtale 96 af 14. august 2006 fra kl. 18.52, ekstrakten side 1690 f., mellem tiltalte og T2 har han forklaret, at han måske kunne være bekymret for, hvordan det gik med EBG, idet hans far var i selskabet. Han var ikke nervøs for, at han hæftede for noget i EBG. Han har 1 gang været til notar i Tyskland. Han havde fuldtidsarbejde i Danmark, og det passede ham dårligt at skulle til Tyskland for at skrive under på papirer den 11. juni 2006.

Vedrørende forhold 3-5 erkender han, at han havde bopæl i Danmark i den pågældende periode, og at han brugte bilerne. Han og T2 boede ikke på samme adresse i 2006. Han flyttede hjemmefra i 2004, først til ... og senere til ...14, hvor han boede 3 steder. Han har ikke boet hos sine forældre, efter at han flyttede hjemmefra.

Foreholdt observationer, ekstrakten side 1019, vedrørende en Mercedes med nummerplade ...j har han forklaret, at han boede oven på G18 Pizza.

Foreholdt referat af samtale 81 af 26. juli 2006 fra kl. 12.25, ekstrakten side 1677, mellem tiltalte og T2 har han forklaret, at lejligheden lå i .... Han havde tidligere boet i ... i ...14. Han har ikke talt meget med T2 om EBG. De taler meget sammen, og de taler om alt, men han fik kun at vide, at T2 var bekymret med hensyn til T1, idet T2 følte, at han blev "sat af" og ikke havde nogen indflydelse på de beslutninger, der blev truffet. Han har ikke talt med T2 om moms eller om, at T4´s CVR-nummer blev brugt, og han vidste det ikke.

Foreholdt referat af samtale 96 af 14. august 2006 fra kl. 18.52, ekstrakten side 1690, mellem tiltalte og T2, har han forklaret, at han ikke forinden havde talt med T2 om, at vidnet skulle skrive papirer under.

Foreholdt referat af samtale 17 af 11. juni 2006 fra kl. 14.04 og fra kl. 14.10, ekstrakten side 1599, mellem tiltalte og T2, har han forklaret, at de ikke forinden havde talt sammen om at underskrive papirer. Han var overbevist om, at han lovligt kunne køre i tyske biler.

Foreholdt referat af samtale 81 af 26. juli 2006 fra kl. 12.25, ekstrakten side 1677, mellem tiltalte og T2, har han forklaret, at han var uforstående overfor, at det ikke skulle være lovligt, at han kørte i tyske biler. Han havde talt med sin far om, at det var lovligt. Den ene gang, han skulle skrive dokumenter under vedrørende EBG, havde han kun kontakt med sin far, ikke med T1.

Foreholdt afhøringsrapport af 24. oktober 2006, ekstrakten side 695, har han forklaret, at han ikke har skrevet under 10 gange for EBG, sådan som det fremgår, men kun 1 eller 2 gange.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat arbejder hos G13, hvor han startede med telemarketing og er nu supervisor. Han bor fortsat sammen med en kammerat, der også er hans chef.

T4 har supplerende forklaret, at han ikke arbejdede som revisor, idet han alene har været elev i et revisionsfirma. Han har ikke sagt, at han gik ud fra, at det tyske selskab sendte en faktura uden dansk moms, sådan som det fremgår af referatet af hans forklaring for byretten, ekstrakten side 47 nederst og 48 øverst. Han har heller ikke forklaret, at det var meningen, at der skulle foretages en ny fakturering, sådan som det fremgår af referatet af hans forklaring, ekstrakten side 48, sidste afsnit. Derimod var der tale om, at faktureringen skulle ske i et nyt selskab. Han har endvidere vedrørende gengivelsen af sin forklaring i byrettens dom, ekstrakten side 49, første afsnit, bemærket, at han ikke fandt det relevant, at T2 måtte have fået et tilbud om at blive købt ud for 1 mio. kr. Han har endvidere forklaret, at hans første kontakt var med T2. Nogle af hans første opgaver vedrørte factoring og et administrativt set-up vedrørende bilag, fakturering og finanskontrol. Det blev aldrig så konkret, at han leverede nogen systemer, hverken til EBG eller G2. Der blev udarbejdet vedtægter og stiftelsesdokumenter til et nyt selskab og oprettet en bankkonto. Han sendte en faktura for arbejdet, som imidlertid ikke blev betalt, og derfor blev fakturaen krediteret, således at tiltaltes firma ikke skulle betale moms vedrørende fakturaen.

Foreholdt referat af samtale 23 af 12. juni 2006 fra kl. 11.03, ekstrakten side 1614, mellem vidnet og T2 har han forklaret, at det var på det tidspunkt, han kom ind i billedet. T2 kom til ham, fordi han skulle have oprettet et dansk selskab.

Foreholdt referat af samtale 25 af samme dato fra kl. 14.28, ekstrakten side 1616, mellem vidnet og T2 har han forklaret, at det bl.a. var en forudsætning, at det var vidnet [tiltalte T4.red.SKAT], der skulle fakturere, sådan som det også var beskrevet i en tidligere mail. Der var, som han har forklaret i byretten, alene tale om en enkelt faktura. Der kunne registreres et binavn med det samme. Det ville dog tage 3-4 uger, før binavnet kunne ses i SKATs register. I løbet af den tid kunne der stiftes et nyt selskab.

Foreholdt samme referat, ekstrakten side 1617 f., har han forklaret, at han skulle have fakturaerne i sit program, så der var styr på, hvad der foregik, og det var således meningen, at det var vidnet, der skulle stå for faktureringen, sådan som han gjorde for andre kunder. Han ved ikke, hvad han mente, da han under samtalen sagde "tør du".

Foreholdt referat af samtale 109 af 30. august 2006 fra kl. 18.23, ekstrakten side 1695, mellem vidnet og T2, har han supplerende forklaret, at han ikke nu kan sige noget nærmere om, hvad han var blevet bekendt med på dette tidspunkt vedrørende brugen af hans momsnummer. Sådan som han har forklaret om for byretten, ekstrakten side 48 nederst, lagde han pres på for at få datagrundlaget udleveret, sådan at problemet kunne løses. Dette må også fremgå af de oplysninger, som politiet har. Der var god tid til at løse problemet og indgive en momsangivelse. Han var nervøs, fordi hans momsnummer var blevet brugt til nogle fakturaer, han ikke kendte, men han forestillede sig ikke, at man kunne finde på at gøre noget ulovligt. Han blev rasende og mener også, at hans samtaler med T2 viser dette. Der skulle ske det, at det nye selskab skulle udstede en faktura til vidnets selskab med det samlede fakturabeløb inklusive moms, som fremgik af de fakturaer, der var udstedt med vidnets CVR-nummer.

Virksomheden, som han var en del af i 2006, solgte it-systemer og hardware. Han solgte software i form af regnskabsprogrammer, ligesom han udførte bogholderifunktioner."..." gik ud på at sælge stabsfunktioner, men den del af virksomheden ophørte før 2006. I 2006 udførte han bogholderi for 5-6 virksomheder. Virksomheden hed H5 ApS. Han var erhvervssparringspartner for G19 og havde med iværksættere at gøre. G1 Holding ApS ejede nogle af anparterne i H5 ApS. Som det fremgår af dommen, ekstrakten side 15, havde G1 Holding 4 binavne. Han havde en bekendt, der drev G1æ ApS - der også stod for de øvrige binavne - og som gerne ville have, at tiltalte administrerede hans virksomhed. Han afregnede skat og moms vedrørende den virksomhed, da det var hans selskab, som virksomheden kørte i, og det gav ikke anledning til problemer. Det var dette koncept, han foreslog at bruge i forhold til T2. I 2005 udførte han bogholderi for T2, bl.a. med hensyn til en bed and breakfast virksomhed, som T2 drev.

Foreholdt brev af 4. oktober 2005 fra tiltalte til G20 Advokatfirma, ekstrakten side 402, han har forklaret, at han bekræftede, at den pågældende bil var opført i G4 GmbH´s regnskab. Om hans mail af 9. juni 2006, ekstrakten side 20 og 344, har han forklaret, at han gerne ville hjælpe T2 med noget administration, hvis der blev betalt for arbejdet. Han ville gerne undgå at få en "stor rodebunke" med oplysninger fra T2, da det så ville blive for dyrt at udføre arbejdet, og kvaliteten af arbejdet ville blive bedre. Han husker ikke, om T2 bekræftede mailens indhold. T2 præsenterede sig som direktør i virksomheden. Om hans mail af 12. juni 2006, ekstrakten side 21 og 346, har han forklaret, at det var stiftelsesdokumenterne til det nye selskab, der var klar. Løsningen, der omtales, vedrørte modellen med registrering af binavn. Forudsætningen i mailen var, at der skulle faktureres i vidnets system.

Foreholdt samtale 25 af samme dato fra kl. 14.28, ekstrakten side 1616 ff., mellem vidnet og T2 har han forklaret, at det igen var løsningen med oprettelse af et binavn, der omtales. Når han gav T2 CVR-nummeret, forudsatte han, at T2 ikke brugte dette på en måde, som tiltalte ikke kunne styre, og at der blev oprettet et nyt selskab. For at stifte et selskab, skulle selskabets egenkapital kunne dokumenteres, hvilket kunne ske ved at sætte 125.000 kr. ind på en konto til stiftelse af selskabet. Det var hans fornemmelse, at pengene til stiftelsen ville blive indsat i løbet af 1 uge.

Foreholdt udskrift fra F7-bank vedrørende "H1 APS u/stift" om "Online aftale" dateret 6. juli 2006, ekstrakten side 462 f., har han forklaret, at han fik dokumentet oprettet for at gøre det lettere at få selskabet oprettet. Der skete fortsat ikke noget, selvom han pressede på. Han kunne ikke gøre mere. Han havde ikke på dette tidspunkt kendskab til V.3. Han vidste kun, at faktureringen m.v. blev udført i Tyskland.

Foreholdt sin mail af 20. juni 2006 til T2, ekstrakten side 345, har han forklaret, at han havde talt med sine kolleger om, hvorvidt virksomheden kunne tage opgaven, der havde en vis størrelse, således at hans kolleger også skulle udføre nogle af opgaverne. Kort tid efter var han til møde i Tyskland.

Foreholdt faktura af 19. september 2006 fra H5 ApS til EBG, ekstrakten side 407, har han forklaret, at han var til møde i Tyskland med T2 og T1, hvor de talte om det set-up, han havde lagt op til. Moms skulle selvfølgelig afregnes, og det var ikke et emne. Det var hans kolleger, der skulle lave ip-telefoni. Kreditnotaen blev udsendt senere. Efter mødet i Tyskland ville T2 fortsat gerne have ham med, men det eneste konkrete, der kom ud af det, var, at der skulle oprettes et ApS.

Foreholdt samtale 62 af 12. juli 2006 fra kl. 10.09, ekstrakten side 1657, mellem vidnet og T2 har han forklaret, at han ikke kørte til ...15 for at installere en server, da der ikke kom nogen data, som skulle lægges ind på serveren; han fik således ikke nogen tilbagemelding. Han har kun talt med T1 1 gang, nemlig under mødet i Tyskland.

Foreholdt rapport af 22. april 2014 vedrørende samtale 125 den 26. september 2006 mellem T2 og T1 har han forklaret, at han havde udbredt sin frustration over for sine kolleger. Der var på det tidspunkt ikke blevet betalt for det udførte arbejde. Vidnets kollega V.11 havde forsøgt at tale med T2 for at løse problemet med CVR-nummeret, men det hjalp ikke. Da han oplyste sit CVR-nummer til T2, havde han ingen tanker om, at der ikke skulle indberettes moms. Der var værdier i holdingselskabet, og han tænkte, at der ikke var noget odiøst i at registrere et binavn.

Tiltalte udskrev i G1 Holding fakturaer vedrørende G1æ. Fakturaerne blev udskrevet fra tiltaltes system til kunden. Af fakturaen fremgik G1æ navnet, mens CVR-nummeret tilhørte holdingselskabet. Kundernes betalinger blev udbetalt til V.12 som løn. Tiltalte blev afhørt første gang i 2006 og hørte herefter først om sagen igen, da han i 2012 modtog en stævning. Han er ikke længere en del af H5, men er nu ansat som salgsansvarlig inden for software. G1 Holding ApS er nu tvangsopløst, hvilket har med denne sag at gøre.

V.1 har supplerende forklaret, at han fik en ansættelseskontrakt, og han mener, at han skulle have fast løn. Han husker ikke nærmere, hvilket selskab han blev ansat i. Han gik i gang fra slutningen af august. Det var hans opfattelse, at EBG ikke havde et kontor i Danmark. T2 forsøgte at få en forretning til at køre, herunder at skaffe kunder. Han tror også, at T2 en gang imellem kørte arbejdere til en arbejdsplads. Det er hans opfattelse, at alt, der havde med regnskab og fakturaer at gøre, blev foretaget på kontoret i Tyskland. T2´s bekymring vedrørende momsen gik vel på, om der var penge til at betale denne. Han drøftede kun momsproblemerne, når dette blev nævnt under samtaler med T2.

Foreholdt referat af samtale 87 af 6. august 2006 fra kl. 21.01, ekstrakten side 1682, mellem vidnet og T2, har han forklaret, at han ikke forbandt spørgsmålet om moms med oprettelse af et dansk selskab.

Foreholdt referat samtale 121 af 20. september 2006 fra kl. 9.46, ekstrakten side 1704, mellem vidnet og T2, har han forklaret, at han ikke husker, at han skulle have banket i bordet over for T1, sådan som det fremgår af referatet, eller hvad uoverensstemmelsen gik ud på.

Foreholdt referat af samtale 130 af 13. oktober 2006 fra kl. 11.47, ekstrakten side 1712, mellem vidnet og T1, har vidnet forklaret, at han først senere i forløbet hørte om G2, men han husker ikke nærmere hvornår. Han husker ikke mere om G2, men han kan læse af referatet, at det drejede sig om at få aktiviteterne splittet. Som han husker det, var det T1, der var mest aktiv i "konstellationerne". Han husker, at T2 på et tidspunkt var i Thailand. Tanken var, at vidnet skulle være ledende i en del af det, men han husker ikke, hvem han drøftede det med. Det var T1, der bad ham om at få oprettet nogle telefonnumre til G2.

Foreholdt referat af samtale 88 af 6. august 2006 fra kl. 11.14, ekstrakten side 1684, mellem vidnet og T2, har han forklaret, at det er hans fornemmelse, at det var T1, der stod for kontoret i Tyskland. Vidnet talte mest med T2, men havde også kontakt med T1.

V.2 har supplerende forklaret, at han i flere år havde kendt T2, som han havde tillid til. T2 fungerede ikke som sælger. Han fik at vide, at der ingen kontrakter var, før vidnet kom til. Fremgangsmåden var, at han indgik en skriftlig kontrakt med kunden som f.eks. aftalen, der ses ekstrakten side 299. Vidnet sendte aftalerne til T1, som herefter skulle finde håndværkerne. Han havde kontakt med T2, men han havde på fornemmelsen, at det var T1, der sørgede for det hele, da det var T1, der bestemte, hvem der skulle have penge. Når medarbejderne ikke havde fået løn, fik de noget a-contoløn. Det var kun få kunder, der ikke betalte, og der var mulighed for at trække arbejderne tilbage, hvis der ikke blev betalt. Han kan derfor ikke se, at der ikke var mulighed for at få pengene hjem. Han har ikke hørt om V.3. Han arbejdede 3-4 måneder fra maj 2006 og trak sig vel ud af det i august 2006, idet han ikke fik sine penge. Det var vigtigt, at arbejderne fik underskrevet timesedlerne, da de ellers ikke fik deres løn. Han har ikke hørt noget om G2. Der var flere medarbejdere på kontoret i Tyskland, og nogle af dem talte han med, når han ringede derned, idet T1 var næsten umulig at få kontakt med. Han talte mest med T2, som lyttede til ham, hvilket T1 ikke gjorde.

V.3 har supplerende forklaret, at T1 bad ham om at hjælpe med faktureringen, idet han havde et regnskabskontor. Han kendte T1 fra samarbejdet med G21. Han havde ikke haft kontakt til T2.

Foreholdt bilaget Finanskladde - kontrol, ekstrakten side 488-492, har han forklaret, at der ses en række købsfakturaer, som er bogført. Ca. 3 uger før ransagningen hentede han noget materiale, der skulle bogføres, i 2-3 poser. På dette tidspunkt var der alene salgsfakturaer i vidnets bogholderi. Som han husker det, kom han ind billedet kort tid efter, at virksomheden var kommet i gang. Faktura nr. 20000 af 9. juli 2006, ekstrakten side 1741, ligner en faktura, der er udskrevet fra vidnets system. Om den nævnte finanskladde har han forklaret, at det ikke er ham, der har skrevet på dokumentet med håndskrift. Det fremgår bl.a. under overskriften "Modkonto", om der er momsberegning på fakturaen. I så fald er momsbeløbet noteret på en anden konto i systemet.

Foreholdt posteringsoversigt af 24. oktober 2006 fra F3-bank, ekstrakten side 555, har han forklaret, at G17 ApS var hans selskab. Han husker ikke, hvorfor beløbene på 450.000 kr. og 475.000 kr. skulle sættes ind på selskabets konto. Formålet var at sikre pengene, der kom fra EBG, fra T2, i henhold til T1´s udsagn.

Foreholdt rapport af 24. oktober 2006, ekstrakten side 819, afsnit 5, har han forklaret sådan til politiet. De godt 900.000 kr. skulle overføres til F2-bank, sådan som det fremgår af hans forklaring til rapporten. G2 blev overdraget til T1 den 30. juli 2006. Han har underskrevet købsaftalen af samme dato, ekstrakten side 505.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 818, afsnit 7, har han bemærket, at han ikke husker at have forklaret, at overdragelsen i stedet skete en måneds tid før oktober 2006. Der kan være godt være sket en tilbagedatering af købsaftalen. Da han overdrog G2, var der et uudnyttet skattemæssigt underskud i G2, og egenkapitalen var formentlig negativ. Han overførte pengene fra EBG´s konto, efterhånden som der kom penge på kontoen. Han brugte i første omgang sin egen konto, fordi han ikke havde fået et kontonummer af T1. Han havde ikke spurgt T2, om han var enig i overførslerne. Han gjorde ikke noget for at sikre, at det var lovligt at foretage overførslerne. Han havde ikke kendskab til en plan om, at T1 ville tømme EBG for penge. I forbindelse med faktureringen drøftede han ikke momsspørgsmål med T1, da der var tale om et dansk selskab, og da han lagde moms på fakturaerne.

Foreholdt samtale 13 af 7. juni 2006 fra kl. 08.50, ekstrakten side 1595 f., mellem T2 og T1, har han forklaret, at han ikke husker noget om et momsproblem, som vidnet skulle løse.

Foreholdt samtale 29 af 15. juni 2006 fra kl. 11.26, ekstrakten side 1632, mellem T2 og T1, har han forklaret, at der kan have været talt om G2, men han har intet kendskab til omtalen af et mellemfaktureringsselskab. G2 var et "hvilende selskab". Selskabet havde et SE-nummer og var momsregistreret. Selskabet kunne nok godt have været erhvervet på dette tidspunkt. Det var hans indtryk, at T1 og T2 var fælles om EBG, idet T1 havde nævnt det for ham. Det var hans fornemmelse, at pengene, som han overførte, skulle gå til den fremtidige drift i G2. Der blev sendt forholdsvis mange meddelelser ind til SKAT vedrørende tyske medarbejdere, der skulle arbejde for G2. Han husker ikke at have haft adgang til EBG´s netbank konto og husker ikke, hvordan han fik råderet over kontoen.

Foreholdt brev af 8. juni 2006 fra F1-bank om pinkode for T3, ekstrakten side 298, har han forklaret, at han ikke husker brevet. Han havde ikke mange samtaler med SKAT vedrørende G2, men der var problemstillinger om, at G2 var registreret i ...10, medens henvendelserne til SKAT var blevet sendt til SKATs afdeling i ...15. Han var med til at oprette kontoen i F2-bank, der tilhørte G2. Lønsedlerne til G2´s medarbejdere blev udarbejdet hos vidnet og udsendt til medarbejderne. Danløn udbetalte løn til medarbejderne. Det må kunne ses af kontoudtog. Da han fik materialet fra G2, blev det hans opgave at angive moms. På tidspunktet for ransagningen havde han påbegyndt arbejdet, herunder med finanskladden. Det var T1, der gav ham opgaven vedrørende angivelse af moms.

V.10 har forklaret, at han har arbejdet sammen med T1 i Tyskland. Han var ansat af T1 hos EBG. Det var planen, at han skulle lede kontoret, men det kom han ikke til det. I stedet stod han for personaleforvaltningen vedrørende eksterne medarbejdere, herunder lønafregning og ansættelser. Han forberedte de oplysninger, som skattekontoret skulle have i forbindelse med lønnen. Der var 8 på kontoret, som mødte dagligt. Han har set T2 3-4 gange. Han ved ikke, hvem der ejede EBG. Alle på kontoret havde med ansættelse af håndværkere at gøre. Han ved ikke, hvem der tog sig af at underskrive dokumenter til offentlige myndigheder. Han havde intet kendskab til virksomhedens indtægter, kun til udgifterne. Han kan forestille sig, at ikke alt var betalt til krankenkasserne i oktober 2006. Han ved ikke, om der var problemer med betaling af moms til de danske myndigheder. T1 var chef på kontoret. Han ved ikke, hvem der var T1´s chef. Fra den 1. august 2006 skulle alle medarbejdere fra EBG ansættes hos G2 i stedet for. Det fik han nok at vide i slutningen af juli. På kontoret foregik det herefter næsten som tidligere, idet EBG skulle udføre administration for G2; det var kun byggemedarbejderne, der blev ansat hos G2. Arbejdet med lønafregninger blev fortsat foretaget på kontoret, men for G2. Dagen efter at han var blevet indkaldt som vidne, talte han med T1 og sagde, at han var indkaldt som vidne. De talte ellers ikke om sagen.

V.9 har supplerende forklaret om forhold 6, at han kendte T2 fra tidligere. Det såkaldte "koncept" var, at man kunne køre i en bil på tyske plader, hvis man havde adresse i Tyskland og opholdt sig der. Han fik tysk kørekort, idet han henvendte personligt på kontorer i Tyskland. T2 skulle ikke have noget for at hjælpe ham. T2 havde nok lagt penge ud for ham, som han betalte tilbage. I begyndelsen var meningen, at han skulle være meget i Tyskland og arbejde der for et tysk racerteam, og i den forbindelse skulle han have et tysk kørekort. Det var en fordel, at han havde en adresse i Tyskland, således at han kunne løn på en tysk konto. Det talte han om T2 om. Da planen med racerteamet faldt i vasken, opholdt han sig ikke nok i Tyskland, og det var så "ikke i orden", at han kørte i den tyske bil. Han fik en bil, som blev lejet ud, da han på et tidspunkt ikke havde brug for den. Han flyttede faktisk til Tyskland, men havde kun en taske med, da arbejdet hos et racerteam er et "rakkerliv".

Foreholdt rapport af 30. november 2006, ekstrakten side 1129, afsnit 2, har han forklaret, at planerne med racerteamet foregik sideløbende med, at han gerne ville have en tysk bil.

Foreholdt rapporten, ekstrakten side 1129, afsnit 4, har han forklaret, at han gav noget for at have en adresse i Tyskland.

Foreholdt rapporten, ekstrakten side 1129, næstsidste afsnit, må han have forklaret, at han aldrig havde boet i Tyskland, ligesom han forklarede, at hans adresser i Tyskland var dækadresser, sådan som det fremgår af rapporten, ekstrakten side 1130, midt på siden.

V.11 har forklaret, at han har været med i computervirksomheden H5 sammen med tiltalte T4. Han var i virksomheden i hele den periode, hvor T4 også var i virksomheden. Han var ligesom T4 medejer af virksomheden. Vidnet var teknisk ansvarlig. T4 arbejdede i virksomheden med at implementere nye administrative systemer/software. Han vidste godt, at T4 også beskæftigede sig med bogholderi. Han blev bekendt med, at G1 Holdings CVR-nummer blev brugt af en anden virksomhed. T4 bad vidnet tale med tiltalte T2 om det. T4 virkede frustreret. Det var i 2006 og ikke om vinteren, men nærmere kan han ikke komme det tidsmæssigt. Han er god til at forhandle og blev derfor bedt om at tale med T2 om, at han ikke skulle bruge G1 Holdings CVR-nummer. Han holdt mødet alene med T2. I den situation, hvor det absolut ikke var lovligt, var han nok mere bestemt, end han normalt var. Han blev ikke vred, det bliver han aldrig. Under samtalen med T2 sagde T2, at det nok skulle stoppe. Han fik ikke mere at vide og gik ud fra, at det stoppede, hvad det åbenbart ikke gjorde. Han havde mødt T2 før mødet, men kendte ham ikke. Da han talte med T4, var der ikke tale om at inddrage SKAT; så kunne der opstå store problemer.

V.6 har supplerende forklaret, at han har hukommelsestab på grund af en trafikulykke i maj 2013. Han har billeder af den pågældende BMW på sin computer derhjemme. Han har boet hos T2´s familie, som har været hans plejefamilie. Han husker ikke noget om, at bilen blev indregistreret til EBG, jf. ekstrakten side 1414, eller hvorvidt han har kørt i bilen, jf. ekstrakten side 1416. Han husker, at han var registreret udrejst til Tyskland. Der står i papirerne, som han har derhjemme, at han skulle arbejde i Tyskland med at flytte biler. Han flyttede biler, og det gjaldt vel også BMW´en.

Vidnet blev foreholdt samarbejdsaftale af 1. juli 2005 mellem vidnet og "G4 GmbH", ekstrakten side 1445, og en ansættelseskontrakt af 18. november 2005, ekstrakten side 1446, mellem vidnet og "H1x GmbH", hvoraf bl.a. fremgår, at ansættelsesforholdet skulle begynde den 1. januar 2006, og at den ugentlige arbejdstid var aftalt til 40 timer. Vidnet forklarede, at han ikke husker at have indgået sådanne ansættelseskontrakter. Han var ansat hos G22 fra den 30. august til den 12. oktober 2005, hos G14 A/S fra den 14. oktober 2005 til den 6. juli 2006 og hos G23 fra den 8. august til den 31. december 2006. Han husker ikke en telefon med nummeret ... .

V.7 har supplerende forklaret, at han via CJ og V.1 kom i kontakt med T2. Han fik pr. mail tilsendt billeder af en motorcykel, som T2 ville sælge.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. januar 2007, ekstrakten side 1570, ifølge hvilken vidnet skulle have forklaret, at han holdt 4-5 møder med T2, fordi det var meningen, at vidnet skulle med i EBG, har vidnet forklaret, at det ikke havde noget med motorcyklen at gøre. Det kan godt være, at de under møderne har talt om motorcyklen, men den havde som nævnt ikke noget med en ansættelse af gøre. Han havde hørt, at man kunne få lov at køre måske 3 måneder på tyske nummerplader. Han tog selv chancen. Han husker ikke at have forklaret, at T2 manglede likvider i april 2006, sådan som han ifølge rapporten skulle have forklaret til politiet. T2 sørgede for, at motorcyklen blev leveret med lastbil til vidnet. T2 var med ved leveringen og fik betalingen i form af en check udstedt af vidnets bank. Det kan godt passe, at vidnet fik udleveret en tysk registreringsattest, sådan som det fremgår af gengivelsen af hans forklaring i politirapporten, ekstrakten side 1573. Det kan godt være, at motorcyklen var indregistreret til "G4 GmbH", sådan som det fremgår af en udskrift, ekstrakten side 1542. Det var meningen, at motorcyklen skulle indregistreres i vidnet navn.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 1573, har han forklaret, at han ikke husker, om han afhentede nummerpladerne på en tankstation beliggende syd for ...16, sådan som han ifølge rapporten skulle have forklaret. Han arbejdede dengang ikke i Tyskland, ligesom han ikke havde adresse i Tyskland. Han sagde til T2, at det med nummerpladerne skulle være på plads. Politiet tog motorcyklen, og han fik den ikke tilbage, før han havde betalt registreringsafgiften. Det er nok rigtigt, at han fik leveret motorcyklen den 7. april 2006. Han kørte på motorcyklen bl.a. til arbejde. Han husker ikke, om T2 flere gange oplyste vidnet om, at han lovligt kunne køre på motorcyklen med tyske nummerplader, sådan som han ifølge rapporten, ekstrakten side 1573, skulle have forklaret til politiet. Han fik fra flere forskellige at vide, at der var nogle muligheder for at køre på motorcyklen på danske nummerplader. Han skulle have indregistreret motorcyklen i Danmark, men manglede i starten penge til det.

V.12 har forklaret, at han kender de navne, der er nævnt i byrettens dom side 15 øverst. Der er tale om navne på projekter, som han havde med at gøre før 2005. Navnene blev registreret som binavne til T4´s selskab, efter at han som følge af nogle problemer med kunder søgte og fik job i Holland. Han havde derfor behov for at sikre, at hans virksomheds projekter senere kunne fortsætte. Han kender T4, idet de begge har dyrket surfing. T4 har på den anførte måde hjulpet vidnet med at skabe en ramme for vidnets forretningsprojekter. T4 hjalp også med bogholderi og med nogle computerprogrammer. Hvis et af de projekter, som via et binavn lå i T4´s holdingselskab, var blevet til noget, ville der have været mulighed for at realisere projektet ved at bruge holdingselskabet. Der blev vist ikke udstedt fakturaer på nogen af projekterne. Han husker det ikke.

V.13 har forklaret, at han husker BMW´en i forhold 7. Han købte bilen sammen med EBG. Han hjalp til i firmaet, idet han kendte T3. Han var ikke ansat i firmaet.

Vidnet blev foreholdt en kontrakt af 1. juli 2005, ekstrakten side 1177, mellem F5-finans og vidnet. Vidnet forklarede, at han godt kan have lånt penge til køb af bilen, og at det ligner hans underskrift, men han husker ikke kontrakten. Han har købt flere biler i Tyskland.

Vidnet blev foreholdt "Verbindliche Bestellung", ekstrakten side 1181, hvoraf vidnets navn fremgår, og som angår bestilling af den pågældende BMW. Vidnet forklarede, at han ikke husker bestillingen.

Foreholdt udskrift vedrørende indregistrering af bilen, ekstrakten side 1186, hvoraf fremgår, at bilen blev indregistreret i tiltalte T2´s navn, forklarede vidnet, at han ikke husker noget nærmere herom.

Foreholdt udskrift fra Det Centrale Person Register, ekstrakten side 1135, har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvordan han blev registreret med adressen ...1.

Foreholdt observationsrapport vedrørende bl.a. den pågældende BMW, ekstrakten side 1235, har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han boede i Tyskland i 2005 og 2006, men hvis det er registreret, at han boede der, må det passe. Han har ikke kun kørt i BMW´en, idet han har kørt i mange biler og har stået som den, der finansierede flere biler. Det kan godt være, at han har finansieret BMW´en, fordi EBG ikke kunne.

Foreholdt anholdelsesrapport af 24. oktober 2006, ekstrakten side 1239, hvoraf fremgår, at vidnet var i besiddelse af en mobiltelefon med telefonnummer ..., har vidnet forklaret, at han dengang havde 3 telefoner. Han havde mange jobs og arbejdede således i 2005 hos ... og ..., sådan som det fremgår af skattemappen, ekstrakten side 1142, og i 2006 hos ... og ..., sådan som det fremgår af skattemappen for 2006, ekstrakten side 1150. Han husker ikke, om han i august 2006 boede på ... i ...14. Han husker heller ikke at have henvendt sig på motorkontoret for at få indregistreret en Volvo i NH´s navn, sådan som det fremgår af en notits af 21. august 2006 fra politimesteren i ...14, ekstrakten side 1174. Han betalte registreringsafgiften på BMW´en, fordi politiet havde sigtet ham. Han var den, der havde mest rådighed over BMW´en, men det var meningen, at bilen skulle lejes ud som luksusbil. Han husker ikke, hvordan det kom på tale, at han skulle finansiere BMW´en; det kan godt have været hans egen idé.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten er det bevist, at EBG drev afgiftspligtig virksomhed og opkrævede moms og derfor skulle have været registreret hos SKAT som momsregistreret virksomhed. Virksomheden blev imidlertid ikke anmeldt til SKAT og blev dermed ikke momsregistreret. Det forhold, at EBG benyttede en anden virksomheds CVR-nummer ved sin udstedelse af fakturaer, hvorpå der blev opkrævet moms, kan ikke sidestilles med anmeldelse til SKAT og momsregistrering af virksomheden.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder telefonaflytningerne, til grund, at EBG i den væsentligste del af den periode, som forholdet vedrører, havde økonomiske vanskeligheder og manglede likviditet. Det lægges herunder til grund, at de momsbeløb, som virksomheden modtog fra sine kunder, ikke løbende blev hensat med henblik på betaling af den skyldige moms. Virksomheden kunne således ikke opfylde sine forpligtelser til at betale moms, efterhånden som disse opstod, hvilket medførte, at statskassen blev unddraget moms.

For så vidt angår tabets størrelse bemærkes, at anklagemyndigheden kun i begrænset omfang har tilvejebragt oplysninger, der kan belyse EBG´s stilling på tidspunktet for ransagningen og størrelsen af et udækket momskrav. Der er herunder ikke oplysninger om selskabets nuværende status. Tabet må derfor fastlægges efter en til dels skønsmæssig vurdering af de foreliggende oplysninger. Det lægges til grund, at halvdelen af EBG´s fordringer mod kunder er uerholdelige, bl.a. fordi mange kunder er blevet erklæret konkurs. På denne baggrund må det tab, der er opgjort i tiltalen, til brug for denne straffesag nedsættes med skønsmæssigt 500.000 kr. Endvidere må det lægges til grund, at SKAT har sikret sig fyldestgørelse i de indestående beløb i F1-bank og F3-bank med i alt ca. 1,8 mio. kr.

Tabet for statskassen må på denne baggrund efter en samlet vurdering fastsættes til 700.000 kr. Der er ikke grundlag for at antage, at tabet kunne have været undgået, hvis SKAT ikke havde grebet ind. Det forhold, at EBG havde udestående fordringer, som ikke kunne anses for uerholdelige, kan ikke føre til et andet resultat, da det efter det oplyste må lægges til grund, at virksomheden nu efter 8 år stadig ikke har indbetalt moms.

Også efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at T2 og T1 udgjorde selskabets reelle ledelse og var selskabets reelle ejere.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder telefonaflytningerne, til grund, at såvel tiltalte T2 som tiltalte T1, der begge tidligere havde drevet virksomhed, var fuldt ud bekendte med, at virksomheden skulle momsregistreres, men ikke blev det. Disse tiltalte havde endvidere indseende med virksomhedens økonomiske forhold og var klar over, at der ikke blev afregnet moms for virksomheden efter reglerne herom, ligesom de begge uanset dette var aktive i virksomhedens drift og ledede denne.

Landsretten finder det på denne baggrund bevist, at begge disse tiltalte må have anset det for overvejende sandsynligt, at virksomheden ikke kunne opfylde sine forpligtelser til at betale moms, og at statskassen dermed ville blive unddraget moms i mindst det ovenfor anførte omfang. Landsretten har herved også lagt vægt på de drøftelser, som T2 med T1´s viden havde med tiltalte T4 om stiftelse og momsregistrering af et nyt dansk selskab, der kunne videreføre EBG´s virksomhed, og på, at et sådant selskab ikke blev oprettet. Ingen af dem tog således afgørende skridt med henblik på oprettelsen, ligesom de heller ikke på anden måde søgte at bringe virksomhedens momsforhold i orden. De tiltalte har herefter haft forsæt til at unddrage statskassen moms.

Det forhold, at T2 i den sidste del af perioden indtil den 24. oktober 2006 tog mindre del i virksomheden bl.a. i håb om at modtage en betydelig udtrædelsessum, kan ikke føre til et andet resultat.

Det tiltrædes efter størrelsen af det unddragne beløb, at forholdet er henført under straffelovens § 289.

Landsretten finder derfor i det anførte omfang T2 og T1 skyldige i dette forhold.

Tiltalte T3 deltog - uanset at han formelt var Geschäftsführer i EBG - reelt ikke i driften af virksomheden. Landsretten finder ikke grundlag for at antage, at han fra samtaler med T2 eller på anden måde havde en sådan viden om virksomhedens økonomiske forhold, at det kan lægges til grund, at han havde forsæt til momsunddragelse. Landsretten tiltræder herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, at det alene er bevist, T3 har handlet groft uagtsomt.

T3´s overtrædelse af momslovgivningen er herefter som anført af byretten undergivet 5-årig forældelse, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om sagsbehandlingen, som politiet har foretaget, finder landsretten imidlertid, at forfølgningen må anses for at have været standset på ubestemt tid, således at forældelsesfristen er løbet videre, og at forholdet derfor nu er forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte T3 er frifundet i dette forhold.

Forhold 1A

Tiltalte T4 har efter bevisførelsen medvirket til overtrædelse af momslovens § 47 og § 52 i forhold 1. Hans medvirken må anses for at have bestået ikke blot i at acceptere, at CVR-nummeret blev påført EBG´s fakturaer uden nogen form for kontrol, men også i at han stillede sig til rådighed med henblik på beroligende besvarelse af forespørgsler fra EBG´s kunder.

Efter de foreliggende oplysninger er der imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at tiltalte T4 havde et sådant kendskab til virksomhedens forhold, at han måtte anse det for overvejende sandsynligt, at statskassen ville lide tab som følge af konstruktionen, hvorved EBG udstedte fakturaer med holdingselskabets CVR-nummer.

Der er herefter ikke grundlag for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af momslovens 81, stk. 3, og dermed straffelovens § 289.

Tiltaltes overtrædelse af bestemmelserne i momsloven er undergivet 5-årig forældelse, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Med samme begrundelse, som er anført ovenfor ad forhold 1 vedrørende tiltalte T3, finder landsretten, at forfølgningen også over for T4 må anses for at have været standset på ubestemt tid, således at forældelsesfristen er løbet videre, og at forholdet derfor nu er forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt.

Landsretten frifinder derfor T4.

Forhold 2

Tiltalte T1 har forklaret, at alle de midler, som EBG overførte til G2 ved hans foranstaltning, blev anvendt til betaling af medarbejdere, som var ansat i G2, og at bl.a. timesedler og ansættelseskontrakter, hvoraf oplysninger om medarbejderne fremgår, blev opbevaret på kontoret i ...2, som det tyske politi foretog ransagning af den 24. oktober 2006. Han har endvidere forklaret, at G2 midt i oktober 2006 modtog et stort antal skattekort, sygesikringskort og cpr-numre fra SKAT, men at virksomheden ikke nåede at indberette løn til SKAT, før ransagningen fandt sted.

Der er ikke fremlagt materiale fra det tyske politis ransagning af kontoret i ...2. Navnlig under hensyn hertil finder landsretten, at det ikke kan afvises, at de midler, der blev overført fra EBG til G2, blev anvendt til betaling af medarbejdere, hvis arbejde var nødvendigt for, at EBG kunne kræve betaling af sine kunder, og som EBG således selv skulle have betalt, hvis ikke G2 var blevet sat ind som mellemled.

Det er herefter ikke bevist, at der foreligger skyldnersvig i forhold 2. Tiltalte T1 frifindes derfor, ligesom tiltalte T2, der efter bevisførelsen ikke kan antages at have deltaget i G2´s dispositioner, allerede af den anførte grund frifindes.

Bilforholdene

Tiltalen angår overtrædelse af § 1, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, hvorefter der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og overtrædelse af § 17, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark, samt medvirken hertil.

Forholdene angår nærmere de særlige regler i den dagældende registreringsafgiftslovs § 3 a, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelse kunne der efter ansøgning meddeles tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der blev registreret med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kunne betales efter reglerne i § 3 a, stk. 2, om kvartalsvis afregning. Det var efter bestemmelsen i § 3 a, stk. 1, nr. 2, en betingelse, at motorkøretøjet blev stillet til rådighed af en virksomhed eller et fast driftssted beliggende i udlandet for en herboende med henblik på erhvervsmæssig og privat anvendelse i det pågældende udland og her i landet, når beskæftigelsen ved virksomheden eller det faste driftssted udgjorde den pågældendes hovederhverv.

Efter ændringen af registreringsafgiftslovens regler med virkning fra den 9. juni 2006 kan en sådan tilladelse fortsat meddeles, men betingelserne herfor findes nu i lovens § 1, stk. 4 og 5. Der skal herefter ikke betales registreringsafgift efter de almindelige regler, hvis motorkøretøjet stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, medmindre køretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde. Der er tale om varig anvendelse i Danmark, hvis motorkøretøjet inden for en 12-måneders periode anvendes mindst 183 dage i Danmark og inden for en 12-måneders periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende anvendes mindre i udlandet end den samlede kørsel i Danmark.

Forhold 3-5

Tiltalte T3 har været tilmeldt flere adresser i Tyskland, herunder fra den 24. april 2005 på adressen ...1. Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne om det store antal personer, der i 2005 og 2006 havde adresse på ...1, lægges det til grund, at der var tale om en proforma adresse, og at tiltalte i 2006 faktisk boede i Danmark, hvor han også havde fuldtidsarbejde, jf. også oplysningerne om brug af hans telefon. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at samarbejdsaftalen mellem tiltalte og "G4 GmbH" eller hans tilknytning til EBG, herunder som Geschäftsführer, havde et indhold, der kunne begrunde, at virksomhederne stillede en bil til rådighed for tiltalte, idet bemærkes, at bilerne var indregistreret i henholdsvis G4 GbmH´s navn (...i) og i T2´s navn (...j), mens den tredje bil fra den 2. juni 2006 var indregistreret i EBG´s navn (...c).

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring og indholdet af telefonaflytningerne, lægges det endvidere til grund, at tiltalte i de anførte perioder i det væsentlige brugte bilerne til kørsel i Danmark.

Under de anførte omstændigheder kan hverken betingelserne i den dagældende registreringsafgiftslovs § 3 a, stk. 1, nr. 2, eller den gældende registreringsafgiftslovs § 1, stk. 4 og 5, for at opnå fritagelse for betaling af registreringsafgift anses for opfyldt.

Det tiltrædes med denne begrundelse, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold, herunder at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen den omhandlede afgift. Under hensyn til den indbyrdes sammenhæng i disse forhold og størrelsen af de unddragne afgifter tiltrædes det endvidere, at forholdene samlet er henført under straffelovens § 289. Det, som tiltalte har anført om, at reglerne var komplekse, og at der var usikkerhed om reglernes nærmere indhold, kan efter det foreliggende ikke føre til et andet resultat, hvorved bemærkes, at tiltalte ikke ansøgte om tilladelse til at benytte de udenlandske biler i Danmark, og at tiltaltes tilknytning til Tyskland havde karakter af proforma aftaler.

Forhold 6

Det lægges til grund, at V.9 er straffet med bøde for at have taget den tysk indregistrerede Fiat 220 i brug i Danmark.

V.9 var fra august 2005 til maj 2006 registreret med adresse i Tyskland på ...1. Det må imidlertid under hensyn til det store antal personer, der var tilmeldt på denne adresse, sammenholdt med V.9´s forklaring om, at han kun i begrænset omfang opholdt sig i Tyskland, lægges til grund, at der var tale om en proforma adresse, og at han således i 2005 og 2006 reelt boede i Danmark.

Efter de fremlagte skatteoplysninger og V.9´s forklaring lægges det endvidere til grund, at han i det meste af 2005 og i hele 2006 havde fuldtidsarbejde hos G13 i Danmark, og at han således ikke kom til at arbejde i Tyskland.

Endelig lægges det efter det foreliggende til grund, at V.9 var ejer af bilen, der efter bevisførelsen, herunder indholdet af observationsrapporterne, blev benyttet i Danmark.

Under de anførte omstændigheder kan hverken betingelserne i den dagældende registreringsafgiftslovs § 3 a, stk. 1, nr. 2, eller i den gældende registreringsafgiftslovs § 1, stk. 4 og 5, for at opnå fritagelse for betaling af registreringsafgift anses for opfyldt. Det lægges derfor til grund, at V.9 ved at bruge den tysk indregistrerede bil i Danmark overtrådte lovgivningen om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark.

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte T2 gjorde V.9 bekendt med det såkaldte "koncept", hvorved man angiveligt kunne køre i en tysk indregistreret bil, hvis man havde adresse i Tyskland og opholdt sig der. Det lægges endvidere til grund, at T2 medvirkede til V.9´s overtrædelse ved at tillade, at han fik proforma adresse på ...1 i Tyskland, at han hjalp V.9 med at få tysk kørekort, og at han krævede betaling hos ham både for proforma adressen og i forbindelse med det tyske kørekort. Det er derimod ikke bevist, at T2 medvirkede ved at hjælpe med at få bilen finansieret og indregistreret i V.9´s navn.

Landsretten tiltræder på denne baggrund og i det anførte omfang, at tiltalte T2 er fundet skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftsloven i dette forhold.

Forhold 7

Det lægges til grund, at V.13 er straffet med fængsel i 4 måneder og en tillægsbøde bl.a. for at have taget den tysk indregistrerede BMW Cabriolet i brug i Danmark.

V.13 var i Det Centrale Personregister registret som udrejst til Tyskland i en periode fra juli til august 2005, i en periode fra december 2005 til januar 2006 og igen fra den 23. februar til den 16. august 2006. Han var den 27. juli 2005 tilmeldt adressen ...1 i Tyskland. Det må imidlertid efter det ovenfor anførte om denne adresse sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt, herunder oplysningerne om brug af en telefon, lægges til grund, at der også for V.13´s vedkommende var tale om en proforma adresse.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at V.13 i den periode, som forholdet vedrører, var ansat i en tysk virksomhed, herunder heller ikke i EBG.

Endelig lægges det efter det foreliggende til grund, at V.13 var ejer af bilen, selvom denne blev indregistreret i tiltalte T2´s navn, ligesom det også efter den nævnte straffedom og indholdet af observationsrapporterne er bevist, at V.13 benyttede bilen i Danmark.

Under de anførte omstændigheder kan hverken betingelserne i den dagældende registreringsafgiftslov eller i den gældende registreringsafgiftslov for at opnå fritagelse for at betale registreringsafgift anses for opfyldt. Det lægges derfor til grund, at V.13 ved at bruge den tysk indregistrerede bil i Danmark overtrådte lovgivningen om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark.

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte T2 medvirkede til overtrædelsen ved at tillade, at V.13 fik proforma adresse på ...1 og ved at lade bilen indregistrere i sit navn. Derimod er det ikke bevist, at T2 hjalp V.13 med at få bilen finansieret.

Landsretten tiltræder herefter med den anførte begrænsning, at tiltalte T2 er fundet skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftsloven i dette forhold.

Forhold 8

V.4, der drev virksomhed i Danmark, har ifølge Det Centrale Personregister ikke på noget tidspunkt været registreret med en adresse uden for Danmark. Oplysningerne om hans adresse i Tyskland må anses for at være udtryk for proforma, ligesom hans hovedbeskæftigelse var i Danmark. Han har forklaret, at han med hjælp fra T2 selv købte en bil i Tyskland og fik den indregistreret i G4 GmbH´s navn, og at der i den forbindelse blev oprettet en lejekontrakt, der svarede til omkostningerne til forsikring på ca. 20.000 kr. Han har endvidere forklaret, at han ikke kørte mere i bilen i Tyskland end i Danmark.

Under de anførte omstændigheder kan hverken betingelserne i den dagældende registreringsafgiftslov eller i den gældende registreringsafgiftslov for at opnå fritagelse for at betale registreringsafgift anses for opfyldt. Det lægges herefter og efter observationsrapporterne til grund, at V.4 og LH ved at bruge den tysk indregistrerede bil i Danmark overtrådte lovgivningen om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark.

På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af bevisførelsen tiltrædes det herefter, at tiltalte T2er fundet skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftsloven, idet V.4´s forklaring om, at han overvejede at åbne en butik i Tyskland, ikke kan føre til et andet resultat.

T2 har haft forsæt til, at bilen skulle bruges til kørsel i Danmark i strid med reglerne, således som det også skete. Det kan herefter heller ikke føre til et andet resultat, at der sket påtaleopgivelse i forhold til V.4, og at straffelovens § 23 er anført i tiltalen mod T2.

Forhold 9

V.6 var i Det Centrale Personregister registret som udrejst til Tyskland fra den 1. maj 2005 til den 26. oktober 2006. Han var den 27. juli 2005 tilmeldt adressen ...1 i Tyskland. Under hensyn til, at V.6´s telefon fra den 22. december 2005 til den 27. august 2006 efter det oplyste ikke var uden for Danmark, og efter det nedenfor anførte om omfanget af hans beskæftigelse i Danmark må den tyske adresse imidlertid også for hans vedkommende anses for en proforma adresse.

Det lægges efter de fremlagte skatteoplysninger til grund, at V.6 i 2005 modtog SU stipendium i Danmark, at han herudover i marts-april 2005, i august-december 2005 og i det meste af 2006 var ansat hos virksomheder i Danmark og modtog løn svarende til ansættelse på fuld tid. På denne baggrund kan det ikke lægges til grund, at den fremlagte samarbejdsaftale mellem V.6 og "G4 GmbH" af 1. juli 2005 og "Anstellungvertrag" af 18. november 2005, hvorefter han skulle arbejde 40 timer om ugen i denne virksomhed, havde realitet.

Efter indholdet af telefonaflytningerne lægges det til grund, at den pågældende bil tilhørte V.6, ligesom det efter hans forklaring og indholdet af observationsrapporterne er bevist, at han benyttede bilen til kørsel i Danmark.

I overensstemmelse hermed lægges det endvidere til grund, at forudsætningerne for Rigspolitiets tilladelse af 8. december 2005 til, at V.6 midlertidigt kunne benytte et udenlandsk registreret køretøj i Danmark, var urigtige, idet han reelt havde bopæl i Danmark.

Under de anførte omstændigheder kan hverken betingelserne i den dagældende registreringsafgiftslovs § 3 a, stk. 1, nr. 2, eller i den gældende registreringsafgiftslovs § 1, stk. 4 og 5, for at opnå fritagelse for at betale registreringsafgift anses for opfyldt for V.6´s vedkommende. Det lægges derfor til grund, at han ved at bruge den tysk indregistrerede bil i Danmark overtrådte lovgivningen om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte T2 medvirkede til overtrædelsen ved at tillade, at V.6 fik proforma adresse på ...1 i Tyskland og ved at lade bilen indregistrere i H1x GmbH´s navn.

Landsretten tiltræder på denne baggrund også, at tiltalte T2 er fundet skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftsloven i dette forhold.

T2 har haft forsæt til, at bilen skulle bruges til kørsel i Danmark i strid med reglerne, således som det også skete. Det kan herefter heller ikke føre til et andet resultat, at der sket påtaleopgivelse i forhold til V.6, og at straffelovens § 23 er anført i tiltalen mod T2.

Forhold 10

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at V.7 ikke boede eller arbejdede i Tyskland på det pågældende tidspunkt. Han har forklaret, at han købte motorcyklen af T2, som også leverede den til ham i Danmark. Han har videre forklaret, at T2 skulle stå for "administrationen" af motorcyklen, hvilket efter bevisførelsen, herunder indholdet af telefonaflytningerne, indebar, motorcyklen blev indregistreret i Tyskland i G4 GmbH´s navn, og at T2 betalte for bl.a. forsikringen og fik disse udgifter refunderet af V.7.

Under de anførte omstændigheder kan hverken betingelserne i den dagældende registreringsafgiftslov eller i den gældende registreringsafgiftslov for at opnå fritagelse for betaling af registreringsafgift anses for opfyldt. Det lægges herefter til grund, at V.7 ved at bruge den tysk indregistrerede motorcykel i Danmark overtrådte lovgivningen om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark.

På den anførte baggrund tiltrædes det, at det er bevist, at tiltalte T2 er skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftsloven i dette forhold.

T2 har haft forsæt til, at motorcyklen skulle bruges til kørsel i Danmark i strid med reglerne, således som det også skete. Det kan herefter heller ikke føre til et andet resultat, at der sket påtaleopgivelse i forhold til V.7, og at straffelovens § 23 er anført i tiltalen mod T2.

Forhold 11-12

Efter det, der er anført ovenfor vedrørende forhold 3 og 4, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at tiltalte T2 har tilvejebragt grundlaget for T3´s kørsel i biler, og at han derfor er skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftsloven i forhold 11 og 12, dog således at han i forhold 12 er skyldig i gerningsperioden som anført i forhold 4.

Forhold 6-12

Det er i de bilforhold, der vedrører tiltalte T2, bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen de omhandlede afgifter på i alt ca. 1,3 mio. kr., jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3. Under hensyn til størrelsen af de afgifter, der er unddraget i disse forhold, der efter karakteren og den fulgte fremgangsmåde må vurderes samlet, tiltrædes det, at forholdene samlet er henført under straffelovens § 289.

Sanktionsspørgsmålet m.v.

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 350.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt, jf. momslovens § 47, stk. 1, og § 52 a, stk. 6, jf. § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. straffelovens § 289.

Landsretten har herved på den ene side lagt vægt på kriminalitetens karakter og omfang. På den anden side har landsretten lagt vægt på forholdets alder, således at der er udmålt en kortere frihedsstraf, end der ellers ville være blevet udmålt for et tilsvarende forhold, og at tillægsbøden er nedsat til halvdelen af den normale bøde.

Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og navnlig forholdets alder er det forsvarligt undtagelsesvis at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor.

Straffen for tiltalte T2 skal fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 89 til dommen af 15. februar 2012 fra Byretten, hvorved tiltalte blev straffet med bøde for overtrædelse af færdselsloven. Tillægsstraffen fastsættes til fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 675.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt, jf. momslovens § 47, stk. 1, og § 52 a, stk. 6, jf. § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv. § 117, stk. 3, jf. § 17, stk. 1, og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289, jf. til dels § 23, jf. straffelovens § 89.

Landsretten har herved på den ene side lagt vægt på kriminalitetens karakter og omfang. På den anden side har landsretten lagt vægt på forholdenes alder, således at der er udmålt en kortere frihedsstraf, end der ellers ville være blevet udmålt for tilsvarende forhold, og at tillægsbøden er nedsat til halvdelen af den normale bøde.

Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og navnlig forholdenes alder er det forsvarligt undtagelsesvis at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 3 måneder og en samlet bøde på 179.500 kr., hvori indgår en tillægsbøde på 175.000 kr. og en bøde vedrørende overtrædelse af færdselsloven på 4.500 kr., med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt, jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv. § 117, stk. 3, jf. § 17, stk. 1, lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk. 1, jf. straffelovens § 289, og færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, og § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Landsretten har lagt vægt på kriminalitetens karakter og omfang samt på forholdenes alder, således at der er udmålt en kortere frihedsstraf, end der ellers ville være blevet udmålt for tilsvarende forhold, og at tillægsbøden vedrørende registreringsafgiftsloven er nedsat til halvdelen af den normale bøde.

Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og forholdenes alder er det forsvarligt undtagelsesvis at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor.

Da tiltalte T3 alene er fundet skyldig i bilforholdene, frifindes han for påstanden om rettighedsfrakendelse. Henset til det omfang, hvori de tiltalte T1 og T2 er fundet skyldige, og navnlig til den tid, der er gået, siden forhold 1 blev begået, er der ikke grundlag for at tage påstanden om rettighedsfrakendelse til følge, hvorfor T1 og T2 frifindes for denne påstand.

Konfiskationspåstanden er alene relevant i forhold til de tiltalte T1 og T2, idet T3 og T4 er frifundet i henholdsvis forhold 1 og forhold 1A. Det må lægges til grund, at de beløb, der påstås konfiskeret, tilhører H1.1 GmbH, idet T1´s ensidigt foretagne dispositioner i forbindelse med G2 savner grundlag og derfor ikke kan tillægges betydning. Statskassens krav er i øvrigt efter det oplyste sikret ved udlæg i beløbene, således at statskassen umiddelbart kan søge sig fyldestgjort i disse. Tiltalte T1 og tiltalte T2 frifindes herefter for konfiskationspåstanden.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages erstatningspåstandene til følge, således at de tiltalte T2 og T1 under hensyn til statskassens tab i forhold 1 pålægges at betale 700.000 kr. solidarisk til statskassen. De tiltalte T2 og T3 pålægges under hensyn til statskassens tab i forhold 3 at betale 112.125 kr. solidarisk til statskassen. Endelig pålægges tiltalte T2 at betale 31.125 kr. til statskassen vedrørende statskassens tab i forhold 9.

Efter sagens udfald skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten. Efter sagens udfald og under hensyn til den tid, der er gået, siden forholdene blev begået, nedsættes det beløb, som de tiltalte hver skal betale i sagsomkostninger for byretten, som nedenfor bestemt.

I det anførte omfang og med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 6 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne landsretsdom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte T1 straffes med en tillægsbøde på 350.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 1 år, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne landsretsdom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte T2 straffes med en tillægsbøde på 675.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 3 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne landsretsdom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte T3 straffes med en samlet bøde på 179.500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Frakendelsen sker betinget på vilkår, at tiltalte ikke i en prøvetid på 3 år fra denne landsretsdom fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes ham.

Tiltalte T4 frifindes.

De tiltalte T1, T2 og T3 frifindes for påstandene om rettighedsfrakendelse og konfiskation.

De tiltalte T2 og T1 skal solidarisk betale 700.000 kr. til statskassen (forhold 1).

De tiltalte T2 og T3 skal solidarisk betale 112.125 kr. til statskassen (forhold 3).

Tiltalte T2 skal herudover betale 31.125 kr. til statskassen (forhold 9).

Erstatningsbeløbene forrentes fra den 7. december 2012.

Tiltalte T2 skal betale halvdelen af de sagsomkostninger for byretten, der vedrører ham. De tiltalte T1 og T3 skal hver betale en fjerdedel af de omkostninger for byretten, der vedrører dem. Statskassen skal betale sagens øvrige omkostninger for begge retter for alle de tiltalte.