Dato for udgivelse
29 Sep 2014 10:49
SKM-nummer
SKM2014.670.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-0549011
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, grundværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 med henblik på at få rettet grundværdien.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3,
Vurderingsloven § 6 og
Vurderingsloven § 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit H.A.3.

Vurderingsmyndigheden er blevet gjort opmærksom på, at grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002 ikke er ansat på grundlag af de korrekte bebyggeregulerende bestemmelse, idet der ikke er taget hensyn til de tinglyste skødeservitutter på ejendommen.

Ejendommen, som har et matrikulært areal på 46.906 m², var jf. BBR i 2002 bebygget med 34.334 m² bolig og erhverv.

Ejendommen er omfattet af en tinglyst skødeservitut fra 1970, hvorefter den ikke uden kommunens tilladelse kan bebygges med mere end 30.646 etagemeter.

Da der i 2002 var opført 34.334 etagemeter svarende til en bebyggelsesprocent på 73, antages det, at den faktiske bebyggelse er sket efter tilladelse fra kommunen.

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002:

Grundværdi: 79.974.700 kr. ændres til 53.074.100 kr.

Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 14. december 2009 for beregningen af de kommunale ejendomsskatter.