Dato for udgivelse | 28 Aug 2014 12:53 |
SKM-nummer | SKM2014.594.SR |
Myndighed | Skatterådet |
Sagsnummer | 12-120629 |
Dokument type | Afgørelse |
Overordnede emner | Ejendomsvurdering |
Overemner-emner | Ejendomsvurdering |
Emneord | Ejendomsvurdering, grundværdi |
Resumé | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 med henblik på at få ændret grundværdien. |
Hjemmel | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 |
Reference(r) | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 og 3 Vurderingsloven § 6 Vurderingsloven § 13 |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3. |
Ejer har anmodet om at få genoptaget grundværdien ved vurderingen pr. 1. oktober 2007 (basisåret), idet vurderingen ikke er ansat på grundlag af de korrekte bebyggelsesregulerende bestemmelser, da der ikke ved vurderingen er taget hensyn til byplanvedtægt nr. 36, og den i § 1, litra A oplyste udnyttelsesgrad. Ved grundværdiberegningen har SKAT anvendt en bebyggelsesprocent på 255, som rettelig skal være 150.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 (basisår 2007):
Grundværdi: 2.742.300 kr. ændres til 1.613.100 kr.
Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 11. maj 2009 for beregningen af de kommunale ejendomsskatter.