Dato for udgivelse
27 aug 2014 13:42
SKM-nummer
SKM2014.592.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-3972158
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsværdiskat
Emneord
Ejendomsværdi-ekstraordinær genoptagelse-dækningsafgiftspligtig forskelsværdi-tillæg for "værdi af byggearbejde"
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 med henblik på at slette tillægget for "Værdi af byggearbejde". Den nye bygning er værdiansat til vurderingen pr. 1.10.2008 og der er ikke grundlag for også at give et tillæg for "værdi af byggearbejde", da bygningen så tæller med to gange i vurderingen.

Hjemmel

Vurderingsloven

Reference(r)

Vurderingsloven § 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.8.4.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.8.4.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.2.2.2.

Ejer har anmodet om at få ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 for at få slettet tillæg for "værdi af byggearbejde" på 34.000.000 kr. Bygningen indgår to gange i vurderingen, da den både er værdiansat med en leje pr. m2 og som tillæg for "Værdi af byggearbejde".

Skatterådet genoptager ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 og ændrer vurderingen således:

Ejendomsvurdering 1. oktober 2008:

Tillæg "Værdi af byggearbejde" på 34.000.000 kr. slettes

Ejendomsværdi 135.000.000 kr. ændres til 101.000.000 kr.

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden at tillægget ikke er slettet, da bygningen er færdig i BBR og indgår selvstændigt i vurderingen.

Ændringen har skattemæssig virkning fra og med 1. januar 2010.