Parter

A
(Advokat Pia Egsgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer 

Mette Langborg

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører opkrævning af mineralvandsafgift, spiritusafgift samt øl- og vinafgift.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke skal betale afgift af mineralvand med 1.212 kr., af øl- og vin med 8.722 kr. og af spiritus med 10.083 kr. som bestemt i Landsskatterettens afgørelse af 18. april 2013.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parterne er enige om mængden af den øl, vin, spiritus og mineralvand, der er omfattet af sagen, samt enige om afgiftens beregning.

Landsskatteretten har den 18. april 2013 afsagt følgende kendelse i sagen:

"...

Sagen vedrører opkrævning af øl-, vin-, spiritus- og mineralvandsafgift, idet de indførte mængder ikke er anset at være til eget brug.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

SKAT har ved hjælp af politiet foretaget uanmeldt kontrol på klagerens bopæl. Der blev i den forbindelse konstateret afgiftspligtige varer købt i udlandet. Klageren har ikke været registreret i henhold til diverse afgiftslove, ligesom der ikke har været afregnet afgift af varerne. Klageren var til stede under kontrolbesøget.

I garagen/værkstedet stod der på højre side fra porten diverse øl og sodavandskasser, til venstre fra porten stod der en del kasser sodavand og en palle øl. Ved siden af stod en fryser, som indeholdt en del slik og chokolade. Ved siden af fryseren stod der på gulvet og på et bord en hel del spiritusflasker, samt 2 kister, som var fyldt med spiritusflasker. Over for kisterne stod et køleskab med øl, Mokai og sodavand. På køleskabet stod en del spiritus flasker. På en hylde i køleskabslågen lå der penge, i alt 121 kr. Ved siden af køleskabet stod der flere kasser Mokai og sodavand. I et lille værksted var der desuden på en hylde flere kasser med rød- og hvidvin. Bagerst i et andet lokale blev der fundet en palle med dåseøl. Ved døren blev der fundet nogle kasser med Nestea og Mønster energidrik. Drikkevarerne var uden pantmærker og banderole.

Der blev optalt 2.832 dåser á 0,33 cl blandede mineralvand, i alt 934,56 liter, 6.240 dåser á 0,33 cl. blandede øl, i alt 2.059,20 liter, blandede vin og frugtvin mv. i alt 202,28 liter, samt 173,85 liter blandede spiritus.

På forespørgsel om, hvor varerne var købt, oplyste klageren, at flere af klagerens venner havde deres øl og sodavand stående. Klageren kunne dog i første omgang ikke huske hvem. Senere oplyste klageren et navn, LJ, som politiet kontaktede. LJ viste sig at være bror til klageren. Broren oplyste i første omgang, at han havde været i Tyskland og købe øl og sodavand, som var placeret ved ham selv. Efter at politiet havde oplyst, at de var hos klageren, oplyste broren, at han formentlig havde 30 rammer øl stående hos klageren.

Klageren oplyste videre, at han jævnligt hentede varer i Tyskland, og at varerne var til eget brug i løbet af sommeren. Adspurgt til pengene i køleskabet oplyste klageren, at hans venner kunne købe øl til 5 kr. pr. stk.

Som følge af størrelsen af mængden af afgiftsbelagte øl og spiritus mv. blev disse varer beslaglagt, jf. toldlovens § 83. Slik og chokoladevarerne blev ikke beslaglagt eller optalt af politiet, hvorfor der ikke er opkrævet afgift af disse.

Klageren har underskrevet beslaglæggelsen på politiets opgørelse. Klageren har ikke været registeret for mineralvandsafgift, øl- og vinafgift, spiritusafgift.

Klageren har til SKAT i høringsvar oplyst, at han ofte har været i grænseområdet til Tyskland og har handlet i Tyskland og medbragt varer til Danmark. Klageren har oplyst, at han aldrig har medbragt mere end de vejledende mængder drikkevarer pr. gang. Klageren har videre oplyst, at ca. halvdelen af drikkevarerne tilhørte andre personer, jf. liste med 6 navne og telefonnr., samt en opgørelse af, hvor mange kasser personerne har haft stående på adressen.

Under sagens behandling i Landsskatteretten er der sendt kvittering vedrørende klagerens køb af varer i Tyskland d. 14. marts 2012. Her fremgår bl.a. at der i alt er købt 665 liter blandede øl.

Videre er der vedlagt 5 bilag, hvor forskellige personer har skrevet under. Det fremgår ikke, hvad de har skrevet under på. Der ses at være tale om en utydelig kopi, hvor der en skygge hen over alle kopier.

SKATs afgørelse

Klagerens afgiftstilsvar er skønsmæssig forhøjet med 1.212,64 kr. i mineralvandsafgift, 8.722,69 kr. i øl- og vinafgift, samt 10.083,78 kr. i spiritusafgift.

Der er erhvervet afgiftspligtige varer, uden at der er betalt afgift. Da der ikke foreligger dokumentation for, at lageret er afgiftsberigtiget, ansættes mineralvandsafgiften skønsmæssigt på baggrund af den optalte lagerbeholdning. Varerne ses at være erhvervet med henblik på videresalg.

Videre er det anført, at det ikke er den mængde, der transporteres over grænsen pr. gang, men mængdens formål, der er afgørende for, om den er afgiftspligtig eller ej. Den samlede mængde, der blev opbevaret på adressen, var så stor, at det ikke kunne være til eget brug, og har medført, at der ses at være drevet handel med diverse drikkevarer. Blandt andet blev der på adressen på kontroltidspunktet fundet 6180 dåser øl, hvilket svarer til 2.059,21 liter øl. De vejledende mængder for øl til eget brug er 110 liter øl. Klageren har endvidere på kontroldagen til politiet oplyst, at klagerens venner kunne købe øl, ligesom der er fundet penge i et køleskab, hvor der blev opbevaret øl.

Det findes usandsynligt, at andre personer havde varer opbevaret på adressen, idet klageren til politiet ikke kunne give navne på, hvem varerne skulle tilhøre, eller hvilke mængder, der var tale om. Broren, som blev oplyst at have varer stående, oplyste i første omgang ikke at have varer stående, ligesom han på den nu indsendte liste ikke figurerer. Listen specificerer i øvrigt ikke, hvilke varer personerne har opbevaret. Det er eksempelvist nævnt, at en person havde 24 kasser blandet sodavand stående, uden at det er nævnt, hvilken type der var tale om. Varerne var sorteret i varianter, fx en stak med Coca Cola og en stak med Pepsi osv. Havde varerne været ejet af flere forskellige, ville disse sandsynligvis være sorteret på en anden måde, så der var overblik over, hvilke varer der tilhøre den enkelte. Derfor ses klagerens forklaring ikke at være sandsynlig.

Vin ses ikke at være til eget brug, selvom det er opbevaret i et særskilt rum ved garagen. Bl.a. er der også fundet en palle øl i et tredje rum.

SKAT har under sagens behandling i Landsskatteretten bl.a. oplyst, at kontoudtog fra en af de personer, der har oplyst at have varer stående ved klageren, viser at der er brugt 492,77 kr. ved G1. Men det fremgår ikke af udtoget, hvad det er, der er købt, og det ses ikke at være sandsynligt, at man ikke har for 493 kr. varer stående ved sig selv.

Sammen med klagen til Landsskatteretten har klageren indsendt en bon fra G1 fra den 14. marts 2012. Af den bon fremgår det, at der er købt i alt 84 rammer øl, hvilket overstiger de vejledende mængder, jf. EU-rådets direktiv 2008/118 EF af 16.12.2008 artikel 32, punkt 2, med ca. 75 rammer. Det er således modbevist, at klageren aldrig medbringer mere end de vejledende mængder.

Vedrørende vin og vinkælder fremgår det af billede, politiet har taget af det rum, hvor vinen var opbevaret, at der tillige er opbevaret snaps på hylderne med vin. Rummet er lige op til garagen, hvor størsteparten af de beslaglagte varer blev opbevaret. Det fremgår endvidere af billederne, at drikkevarerne var stablet rundt omkring på adressen, og alle drikkevarer ses som værende en del af et varelager, der er udbudt til salg.

Klagerens påstand og argumenter

Der er principalt nedlagt påstand om, at varerne ikke er erhvervet med henblik på videresalg, ligesom der ikke skal betales afgift af varerne. Der er subsidiært nedlagt påstand om, at der skal ske delvis nedsættelse af afgiften.

For så vidt angår øl og sodavand er disse varer opbevaret for andre, jf. liste over navne og underskrevne erklæringer, dels hentet ad flere gange til klageren selv, men på intet tidspunkt mere end det tilladte, Der vedlægges kopi af kvittering for køb vedrørende FK´s varer den 8. maj 2012.

Klageren har normalvis ikke gemt bonner, men der er vedlagt kopi af bon af 14. marts 2012 for indkøb. Klageren har aldrig indført mere end det tilladte fra Tyskland.

Det bemærkes, at vinen var opbevaret på særskilte hylder, jf. foto, og har alene været erhvervet med henblik på opbygning af vinkælder til klageren og dennes familie, og der skal således ikke betales afgift af vinen. Spiritussen er ligeledes indkøbt til klageren og families eget brug, og mængden af spiritussen kan ikke alene begrunde en afgørelse om, at denne skulle være erhvervet til videresalg. Spiritus har generelt flere års holdbarhed og kan derfor forventes anvendt af familien selv.

Såfremt Landsskatteretten ikke finder, at alle varerne kan anses for værende erhvervet til eget brug, skal der ske en delvis nedsættelse af afgiften, specielt med fradrag for varer opbevaret andet sted, samt vinen.

Til SKATs udtalelse er det anført, at uanset hvad der er blevet oplyst til politiet under beslaglæggelsen, har dette ingen retsvirkning i forhold til den efterfølgende sag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse 

I henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, skal der betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Tilsvarende i henhold til spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, for spiritus.

Afgiftspligtens indtræden følger af øl- og vinafgiftslovens § 4 og spiritusafgiftslovens § 2 a, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens § 5 og 6 og spiritusafgiftslovens § 7.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3 og spiritusafgiftslovens § 15, stk. 4, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til erhvervsmæssige formål, der for så vidt angår øl ikke må være mindre end 110 liter, for vin ikke mindre end 90 liter, og for spiritus ikke mindre end 10 liter, jf. artikel 32, 3. pkt.

Der skal ligeledes svares afgift af mineralvand, jf. mineralvandsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og afgiften skal svares i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. lovens § 10 a, stk. 1.

Det fremgår af SKATs punktafgiftsvejledning for den omhandlende periode, afsnit A.5.3.1 og A.5.3.2, bl.a. at:

"...

Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

at	den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen
at	varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller er beregnet til gaver.

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

-	den forretningsmæssige status hos den rejsende
-	årsagerne til købet af varerne
-	stedet, hvor varerne befinder sig
-	den anvendte transportform
-	ethvert dokument om varerne
-	varernes art
-	varernes mængde

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

...

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning.

...

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/1 18/EF (cirkulationsdirektivet). De vejledende mængder er for

Alkoholholdige drikkevarer

Øl	110 liter	dvs. 333 fl. á 33 cl
Bordvin	90 liter	dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60 liter mousserende vin, det vil sige 80 fl.)
Hedvin	20 liter	dvs. 28 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)
Spiritus	10 liter	dvs. 14 fl. á 70 cl

...

Endvidere kan transportformen evt. medføre, at indførslen ikke kan anses for "egen medbringelse", fx hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

...

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.

..."

Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at øl, mineralvand, og vin mv. er indkøbt i et andet EU-land, Tyskland, og herefter indført af klageren til Danmark. Bl.a. er der under sagens behandling i Landsskatteretten fremlagt kvittering, hvor det fremgår, at der er købt 665 liter øl i Tyskland.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede varer er afgiftspligtige efter øl-og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, og mineralvandsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 10 a, stk. 1, idet indførslen af de i sagen omhandlede varer ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3 mv.

Landsskatteretten har herved henset til, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at de omhandlede varer skulle anvendes til eget forbrug. Samtidig kan det opbevarede kvantum på 934,56 liter mineralvand, 2.059,20 liter øl, 202,28 liter vin og frugtvin, samt 173,85 liter spiritus ikke antages at være bestemt til privat brug, idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 liter mv. Dette gælder herefter for hele den indførte mængde varer.

Da den vejledende mængde er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at varerne er indført til eget brug. Det af repræsentanten anførte om, at varer er opbevaret for andre, og at vin og spiritus har været opbevaret særskilt og er til eget brug, findes ikke at give tilstrækkeligt grundlag for at ændre de af SKAT skønsmæssige opgjorte mængder til afgiftsberigtigelse. Klageren ses således ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om varer til eget brug. Herved er der bl.a. lagt vægt på, at en utydelig kopi som er underskrevet, ikke kan dokumentere, at andre ejer varerne. Der er herved henset til organiseringen på lageret, hvor varerne især var sorteret efter art. Endvidere dokumenterer opbevaring af varer i tilstødende rum ikke, at visse varer er til eget brug. Der er herved henset til at samtlige varer ses at været opbevaret blandt andre genstande som dæk, kasser, maskiner, værktøj etc., i samme lokaler, herunder tilstødende eller tilsvarende lokaler. Der ses herved ikke at være nogen egentlig adskillelse for nogen af varernes vedkommende.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Den 22. oktober 2013 har SKAT til sagsøgeren fremsendt et forslag til afgørelse i anledning af, at der under et nyt kontrolbesøg hos sagsøgeren blev fundet en større mængde mineralvand, øl, vin, spiritus samt kvitteringer for indkøb heraf. Afgørelsen angår afgift på i alt 49.306 kr. vedrørende drikkevarer.

Forklaringer

A har forklaret, at politiet kom hjem til ham den 23. maj 2012 for at tale med ham. Han var blevet anmeldt for at sælge hash, øl og vand. Politiet havde ikke en ransagningskendelse med, men efter lidt snak frem og tilbage, gav han samtykke til, at de måtte ransage. Nogle af betjentene var allerede gået ind i værkstedet, hvor drikkevarerne stod. Politiet ringede til SKAT, der efterfølgende også kom til stede. Den kvindelige betjent bad om at se hans telefon. Det fik hun lov til. Hun fandt på telefonen en sms fra hans bror, LJ. Hun spurgte, om LJ havde noget stående hos ham. Han svarede, at det vidste han ikke. Hun ringede derefter til hans bror. Hans bror har tit været med i Tyskland og købe ind.

De varer, han opbevarer, står stablet efter art. De, der opbevarer drikkevarer hos ham, holder selv styr på, hvad de har stående. Varerne var sorteret efter art, fordi det var nemmere at holde styr på. Han har nogle gange omsorteret varerne, når de kom hjem. Folk havde selv styr på, hvad de havde stående. Det blandede han sig ikke i.

Han husker ikke, om han havde nogen med til Tyskland den 14. marts 2012, men han har aldrig selv købt mere end de vejledende mængder. Kassebonen vedrører derfor noget, der er købt sammen med andre. Han har muligvis enkelte gange taget en kasse mere med hjem men ikke mere end det. Han har prøvet at blive stoppet i tolden, uden at det har givet anledning til problemer.

Han forklarede politiet, at de penge, der lå i køleskabet, kom mange forskellige steder fra. Han har muligvis sagt noget i retning af, at når han havde gjort nogen en vennetjeneste, skulle de give en øl som tak for hjælpen. Der kommer mange hos ham. Pengene kan også stamme fra betaling for nogle reservedele, der er blevet anvendt, når der er blevet lavet biler eller motorcykler i værkstedet.

Vinen og spiritussen er til eget brug. Det er købt ind over mange gange. De skulle have konfirmation 28. april 2013. Han købte varerne, når de var på tilbud. De var ca. 40-50 personer til konfirmationen. Den blev holdt på deres terrasse. Maden fik de hjælp til at nogle venner.

Han har flere gange forsøgt at få SKAT til at svar på, hvor meget man må have stående, hvis det er hentet lovligt. Men han har ikke fået svar.

Han var i Tyskland måske 3 gange om måneden. Andre gange har han været af sted 3 gange i løbet af en uge. Når de var på camping, kunne de godt køre over grænsen 2-3 gange i løbet af en weekend. Han har aldrig taget varer med til andre end sig selv. Hvis andre skulle have noget, har de selv været med.

De bor 5 mennesker på adresse, ham, hans kone, og deres 3 børn på henholdsvis 8, 15 og 18 år. Han arbejder som reparatør.

RS har forklaret, at han er nabo til A. Han har af og til været med A i Tyskland for at hente varer. Han har været med måske 5-10 gange om året. Når han har været med, har det kun været ham og A der var af sted. Der var ikke andre med. Det, han købte, opbevarede han hos A, fordi hans egen garage er for lille. Han drikker det typisk hos A. Han har typisk 20 kasser øl og 12-15 kasser sodavand med hjem. Den 23. maj 2012 havde han 20 kasser øl og 12 kasser pepsi stående hos A. Han holdt selv styr på, hvad han havde stående. Han skrev det ikke ned, men huskede blot på det. Øllene var sorte slots øl.

MP har forklaret, at han og A bor i samme by ca. 100 meter fra hinanden. Han har kendt A i 7 år. Han har været med i Tyskland 6-8 gange om året. De plejer at være tre af sted. Den tredje kunne være mange forskellige. Han har bl.a. været med, hvor RS også var med. Når de er af sted, køber de ind hver for sig og betalte hver for sig. Han har flere gange haft drikkevarer opbevaret hos A. Den 23. maj 2012 havde han 30 kasser øl og 20-25 kasser sodavand stående. Hans varer stod altid separat på samme sted i værkstedet. Han husker ikke længere hvor. Det var slots øl. Sodavandene var blandet. Han havde det stående hos A, fordi han arbejder på en boreplatform 14 dage af gangen. Han har børn i teenagealderen. Han ville derfor ikke have, at de skulle drikke varerne, når han var af sted på arbejde. Han hentede typisk det hele på en gang, når han skulle bruge noget. Hvis han ikke hentede det hele, huskede han på, hvor meget han havde tilbage.

FK har forklaret, at han kender A, fordi de engang har arbejdet sammen. De har kendt hinanden i ca. 20 år og bor ca. 15 km. fra hinanden. Han har været med i Tyskland og hente drikkevarer. Han er med ca. 10 gange på et år. Det var forskelligt hvor mange, de var af sted. Han købte selv det, han måtte have med hjem. Når de kom hjem, har han flere gange fået det opbevaret hos A, fordi han ikke har så meget plads. Omkring den 23. maj 2012 havde han mere stående hos A end sædvanligt, fordi han på grund af ombygning ikke havde plads. Det år havde han blandt andet købt ind til sin mors og sin svigermors runde fødselsdage. Den 23. maj 2012 havde han 25 kasser øl, 15 kasser Cola og 9 kasser af noget andet stående. Han har næsten altid haft noget til at stå. Når han havde noget stående, hentede han det gerne på en gang. Det stod ikke et specielt sted. Han vidste bare, hvor meget han havde stående. De andre gange har det måske været 5-10 kasser øl. Han kom meget hos A, hvor de lavede biler og motorcykler. Mange af øllene blev drukket hos A. Der er altid kommet mange mennesker hos A.

TL har forklaret, at hendes barnebarn er kammerat med sagsøgerens søn. De har kendt hinanden ca. 5 år. Hun og hendes mand har begge været med sagsøgeren i Tyskland for at hente varer. Der var kun en af dem med af gangen. Hun har været med 2-3 gange. Hun købte selv det, hun skulle have med. Den 23. maj 2012 havde hun ca. 19 kasser tuborg og 7 kasse appelsinvand stående hos A. Det stod hos A, fordi han har mere plads og der er mere køligt. Hun bor 4-5 km. fra A. Hun er ikke gift med KD og de har hver deres. Drikkevarerne stod stablet efter art og ikke efter, hvis det var. De vidste blot hver især, hvor meget de havde. Når hun skulle bruge noget, kørte hun over og hentede. Hun har også drukket øl på værkstedet. Det gjorde de engang imellem. Hun hentede ikke det hele på en gang. Hun skrev ikke ned, hvad hun hentede eller drak på stedet. De var måske ikke altid helt skarpe på, hvis øl de drak.

KD har forklaret, at han og A har været kammerater i en del år måske 20-25 år. De bor ca. 3 km. fra hinanden. Den 23. maj 2012 havde han 20 kasser Thor stående. Han havde været med A i Tyskland og hente det. Han kunne som regel komme med, når han manglede noget. Det var så kun ham og A, der var af sted. Drikkevarerne stod stakket efter, hvem de tilhørte, men var samtidig stablet efter art. Det var delt op, så man kunne se, hvis der var hvis. De stod på gulvet. Hvis de kom til at låne af hinanden, gav de det tilbage senere. De tog det ikke så højtideligt. De drak sammen både til fester og hvis de lige mødtes, bl.a. når de lavede motorcykler og biler. Drikkevarerne stod hos A, fordi han ikke selv havde plads. A havde derimod meget plads. Når han skulle bruge noget, kørte han over og hentede nogle kasser.

Parternes synspunkter 

Sagsøgeren har gjort gældende, at de på ejendommen opbevarede varer alle er erhvervet med henblik på eget brug, og dermed afgiftsfritaget. Købskvitteringen, der viser køb af bl.a. 665 liter øl, angår et køb, der er foretaget af flere personer i forening, og der er derfor heller ikke ved denne handel indført større mængder end de vejledende.

Den ransagning, der førte til fundet af varerne, var ulovlig, og varerne må i den forbindelse anses for tilfældighedsfund. De politirapporter, der i den forbindelse er udarbejdet, kan derfor ikke tillægges betydning i denne sag. Tilsvarende kan oplysningerne om det nye fund, ikke tillægges betydning i denne sag, allerede fordi den sag ikke er en del af nærværende sag.

Det er ikke er reguleret, hvor store mængder, det er tilladt at opbevare. Det må efter forklaringerne, og de fremlagte erklæringer lægges til grund, at en del af varerne er opbevaret hos sagsøgeren af andre personer, der selv har indført de pågældende varer, til eget brug.

Det må efter sagsøgerens forklaring videre lægges til grund, at en del af varerne skulle anvendes til en forestående konfirmation og andre til etablering af en vinkælder. Dette støttes bl.a. af, at vinen blev opbevaret i et særskilt rum.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har påvist, at han har indført de punktafgiftspligtige varer til eget brug. SKAT har derfor med rette opkrævet punktafgifter. Sagsøgeren havde ved indførslen af varerne ikke tilladelse til at indføre varer fra Tyskland i Danmark uden at svare afgift. Indførelsen er derfor ikke omfattet af afgiftsfritagelsesreglen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2 og spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 1 og toldlovens § 11, stk. 1. De indførte mængder er usædvanlig store, og ligger langt over de vejledende mængder for bedømmelsen af, hvorvidt indførsel af øl sker til erhvervsmæssig brug. Alene mængderne giver en formodning imod, at varerne er købt til privat brug. Det er derfor sagsøgeren, der må løfte bevisbyrden for, at indførslen er sket til privat brug, jf. SKM2013.52.VLR. Henset til den indførte mængde må sagsøgerens bevisbyrde anses for skærpet. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Til yderligere støtte for, at indførslen af de punktafgiftspligtige varer ikke er sket til privat brug, har sagsøgte gjort gældende, at varerne efter deres art er letomsættelige, at der er et potentielt marked for videresalg, at der er fundet penge i det køleskab, hvor der blev opbevaret øl, at varerne var sorteret efter type, at sagsøgeren selv i forbindelse med afhøring af politiet har erkendt, at han videresælger varerne, at sagsøgeren selv har anført, at han var i Tyskland 2-3 gange om måneden, og nogle gange oftere, hvor han handlede varer, som han medbragte til Danmark, at SKAT ved et efterfølgende kontrolbesøg den 13. juni 2013 - dvs. ca. et år efter den i nærværende sag omhandlede beslaglæggelse - endnu en gang har konstateret, at der i garagen på sagsøgerens bopæl var en stor mængde øl, vin, spiritus og sodavand og at sagsøgerens hustru, ved den seneste kontrol bekræftede, at der sker salg af varerne fra sagsøgerens bopæl.

Det afgørende i relation til vurderingen af, hvorvidt der skal betales afgift af varerne, er formålet med indførslen. Sagsøgerens forklaring om, at en del af varerne skulle anvendes ved en konfirmation i foråret 2013, er ikke understøttet af objektive oplysninger. Forklaringen fremstår endvidere ikke sandsynlig henset til, at de varer, som ifølge sagsøgeren angiveligt skulle anvendes til en konfirmation, er købt over et år før konfirmationens afholdelse, uanset sagsøgerens forklaring om, hvor ofte han var i Tyskland og handle varer, som han medbragte til Danmark. Heller ikke sagsøgerens forklaring om, at vinen var til brug for en vinkælder, er understøttet af objektive oplysninger.

Endelig er der ikke ført bevis for, at en del af de i sagen omhandlede varer ikke tilhørte sagsøgeren.

Sagsøgerens anbringende om, at han aldrig har indført mere end de vejledende mængder er uden betydning for sagen, idet man ikke dagligt afgiftsfrit kan indføre de vejledende mængder til eget brug. Det fremgår desuden, af den af sagsøgeren fremlagte købskvittering, at han rent faktisk har indført mængder der overstiger de vejledende mængder.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter vidneforklaringerne må det lægges til grund, at i det omfang, sagsøgeren har haft andre med i Tyskland for at handle, har de hver især købt og betalt for egne varer. Det kan derfor på grundlag af kassebonen af 14. marts 2012 lægges til grund, at sagsøgeren i hvert fald en gang har indført en væsentlig større mængde end den vejledende.

Vidneforklaringerne, om hvem der var med i Tyskland og hvordan varerne stod opmagasineret hos sagsøgeren, er uoverensstemmende. Sagsøgerne har desuden afgivet vekslende forklaringer om, hvem der havde varer opmagasineret hos ham. Herefter og henset til at forklaringerne ikke er understøttet af andre oplysninger, har sagsøgeren ikke ført bevis for, at en del af de varer, der blev fundet i forbindelse med kontrolbesøget den 23. maj 2012, tilhørte andre end sagsøgeren.

Betingelsen for, at de pågældende varer er afgiftsfritaget, er, at de er indført til eget brug. Ved vurderingen heraf må der lægges vægt på ikke blot, hvor meget der indføres hver gang, men også på bl.a. hvor ofte, der indføres varer af den pågældende art, hvor meget den pågældende i forvejen har opbevaret og om der på et givet tidspunkt er en særlig begrundelse for, at der opbevares store mængder.

Herefter og i øvrigt af de grunde, Landsskatteretten har anført, finder retten også efter bevisførelsen i byretten, at det var berettiget, at SKAT fastsatte afgiften skønsmæssigt, og at afgiften er fastsat korrekt.

Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand, og er fastsat under hensyn til sagens værdi, omfang og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 10.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.