Vestre Landsret dom af 11. juni 2013, 15. afdeling nr. S-0033-13

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Kjeld Nørgaard)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Hans-Jørgen Nymark Beck og Tine Sommer (kst.) med domsmænd

.............................................................

Byrettens dom af 30. november 2011, nr. 22-1776/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 28. april 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

1a.

opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2 [§ 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1.red.SKAT],

ved som indehaver af virksomheden Entreprenør H1, cvr. nr. ... , i perioden marts til december 2006 med forsæt til at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have undladt at foretage angivelse af indeholdt A-skat på 170.286 og arbejdsmarkedsbidrag på 49.151 kr. - i alt 219.437 kr., som det offentlige blev unddraget

1b.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. jf. til dels straffelovens § 21,

ved som indehaver af virksomheden Entreprenør H1 for 2., 3. og 4. kvartal 2006 med forsæt til afgiftsunddragelse ikke rettidigt til told- og skatteforvaltningen at have angivet størrelsen af virksomhedens udgående og indgående moms, selv om han skulle have angivet en samlet moms på 198.066 kr., hvorefter momstilsvaret skønsmæssigt blev ansat til i alt 55.000 kr., hvilket var 143.066 kr. for lavt, hvorved det offentlige blev unddraget 143.066 og - forsøgt unddraget 55.000 kr.

2.

straffelovens § 279, bedrageri - subsidiært straffelovens § 282, åger,

ved i perioden 16. november 2004 - 11. maj 2005 svigagtigt at have udnyttet V.1´s manglende økonomiske indsigt og letsind til at låne tiltalte i alt 275.000 kr. uden sikkerhed og uden rente ved udstedelse af 3 checks den 16. november 2004, 21. januar 2005 og 11. maj 2005, selv om tiltalte ikke havde vilje eller evne til at tilbagebetale lånet, hvorved V.1 led et tilsvarende formuetab eller blev påført væsentlig risiko herfor

3.

straffelovens § 235, stk. 2,

ved den 3. september 2007 kl. 7.00 på sin computer på bopælen, ...1 at have været i besiddelse af mindst seks utugtige fotos af personer, der fremtræder som værende under 18 år

4.

straffelovens § 279, jf. § 21 - forsøg på bedrageri,

ved i perioden 4. oktober 2004 - 19. september 2005 over for benzinselskabet G1 - via konsulentvirksomheden " G2 A/S" - og efterfølgende over for forsikringsselskabet "G3 A/S" - at have krævet erstatning efter et falduheld i en vaskehal med skade på egen person til følge, og herunder ved fremsendelse af mails af 14. marts 2005 og 6. april 2005 til G2 A/S svigagtigt at have dokumenteret sit krav om tabt arbejdsfortjeneste med fremsendelse af følgende fiktive dokumenter:

a)	faktura af 1-7-04 fra H1 til H2 Byg ApS vedr. 14 dagsakkorder angående udført murerarbejde i juni på 84.000 kr.
b)	faktura af 1-8-04 fra H1 til H2 Byg ApS vedr. 12 dagsakkorder angående udført murerarbejde i juli på 72.000 kr.
c)	faktura af 1-9-04 fra H1 til H2 Byg ApS vedr. 16 dagsakkorder angående udført murerarbejde i august på 104.000 kr.
d)	faktura af 1-10-04 fra H1 til H2 Byg ApS vedr. 9 dagsakkorder angående udført murerarbejde i september på 54.000 kr.
e)	Entreprisekontrakt af 17-5-04 mellem H1 og H2 Byg ApS vedr. opmuring af facadesten ved forskellige byggerier fra 1-6-04.
f)	skrivelse fra H2 Byg ApS af 27-9-04 vedr. konstatering af fravær på grund af kvæstet hånd.

samtidig med, at han under henvisning til dokumenterne opgjorde sin tabte arbejdsfortjeneste til 239.888 kr. for oktober til december 2004, 137.092 kr. for januar til februar 2005 og 69.096 kr. for marts 2005, hvorved han forsøgte at få forsikringsselskabet til at udbetale 447.076 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvorved forsikringsselskabet ville være blevet påført et formuetab på op til 447.076 kr. eller væsentlig risiko herfor.

Påstande  

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og bøde.

Tiltalte har i forhold 1a og 1b erkendt sig skyldig i de faktiske forhold, men nægtet at det var med forsæt. Han har nægtet sig skyldig i forhold 2, 3 og 4.

Sagens oplysninger  

Tiltalte har om forhold 1a forklaret, at han fra 2004 drev personlig byggevirksomhed.

Han havde ansatte, og han trak A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af deres løn. Han har sandsynligvis ikke meddelt SKAT dette. Han har ikke betalt den tilbageholdte skat. Han stod selv for regnskab og bogføring. Han betalte ikke den tilbageholdte skat, fordi der ikke var penge til det. Han håbede hele tiden på, at indtjeningen ville vende, og han ville derfor vente med at give oplysning til SKAT. Han ved ikke, om han på det tidspunkt var registreret som dårlig betaler, men det har han tidligere været. Det ville have kostet ham mere tid, hvis han havde givet besked til SKAT, men ikke betalt.

Han havde nogle gode entrepriser, som han håbede kunne tjene pengene ind. I foråret 2004 fik han en entreprise med skalmuring af tre boligblokke i ...2 af firmaet G5. De var ved at refinansiere en gård i ...3, som var ejet at H2. Dette skulle give ham 150.000 kr. i kontanter.

Det var H2, som havde nogle af kontrakterne med G5, og han var på det tidspunkt ejer af H2. Han har været i fogedretten vedrørende denne sag, og det fremgår af retsbogen herfra, at der var et forventet provenu på 150.000 kr. Han og hans kone var privat blevet tilbudt pantebrevet, som skulle sælges til G5 for 350.000 kr., hvorved der ville fremkomme et provenu til ham på 150.000 kr. G5 sprang imidlertid fra aftalen.

De gav ham 5 dage til at skaffe 250.000 kr., men det kunne han ikke, og derefter forlangte G5 350.000 kr. En nytårsaften for 2 år siden, gik en raket gennem taget på hans hus, som brændte ned til grunden. Eventuelle bilag, som lå på hans kontor, eksisterer derfor ikke længere.

Foreholdt afhøringsrapport af 3. september 2007, ringbind 3, faneblad F, bilag F-2, side 2, 3. afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet som oplæst. Han har bekræftet, at det er hans underskrift på rapporten. Han forklarede ikke politiet nærmere om H2, fordi han ikke blev spurgt om det.

Hans kone har særeje, men de midler, de forventede at kunne trække ud, var til fælles brug. Foruden entreprisen i ...2, havde han også fået en entreprise på  badeværelser i ...4. Han var også bestilt til at lave nogle fundamenter, men det viste sig at være et svindlerfirma fra ... , der stod bag dette. Der foreligger fakturaer på alt det arbejde, hans firma har udført. Han fakturerede ikke de sidste fakturaer, fordi han ikke forventede at få pengene ind. Han ville i så fald få en øget momsgæld. Han mener, SKAT har lavet rod i det. De afregistrerede ham for nogle år siden, men efter han havde klaget, blev han registreret igen. Der er derfor lavet lønsedler i begge cvr numre.

Tiltalte har om forhold 1b forklaret, at han angav moms med "0", fordi der var balance mellem ind- og udgående moms i 1. kvartal. Han indsendte ikke momsangivelser for 2., 3. og 4. kvartal, fordi firmaet ikke havde penge til at betale. Han havde ikke overblik over tallene. Han ville ikke "sjusse sig frem", fordi det efter hans mening ville være fusk. Han kontaktede ikke SKAT, fordi han hellere ville bruge sin tid på at få hentet entrepriser hjem i håb om at øge indtjeningen.

Han indleverede oplysningerne til SKAT i 2008. De tog imod dem, men sagde, at de ikke ville ændre noget.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at V.1 er en bekendt af tiltaltes bekendt NL. Han har ikke lånt penge af V.1 som angivet. Det var i 2002 meningen, at NL og V.1 skulle flytte ind på gården i ...3. Inden de flyttede ind, kørte V.1 galt. Umiddelbart før den 16. november 2004 ringede NL til ham og spurgte, om de kunne være med til at investere i gården, så den kunne beholdes. Gården var ejet af H2, som ejes af hans hustru. Han fik en check på 50.000 kr., som han tog til ... og betalte en advokat som afdrag på pantebrevet. Det var NL, der ringede til ham, men det var V.1, der gav ham checken. Der blev ikke udfærdiget et lånedokument, det var alene et håndslag. De havde ikke aftalt, hvad V.1 skulle have i rente. Det var ikke et lån, men en investering i gården. V.1 fik ikke noget på skrift om, at han havde et aktiv. Tiltalte vil i dag vurdere, at V.1 ejede 1/20 af ejendommen. Han var ikke klar over, at V.1 var hjerneskadet, da han i 2004 og 2005 virkede "rimelig kvik". Der var ikke sikkerhed for investeringen, idet det byggede på almindelig tillid. Ejendommen blev almindelig vedligeholdt. Den næste check på 75.000 kr. var også en investering i ejendommen. Pengene blev anvendt til løbende vedligehold og afdrag på pantebrevet. Afdrag på pantebrevet var på 10.000 kr. hvert kvartal. De 150.000 kr. var en investering, som ligeledes blev brugt til vedligehold af ejendommen og afdrag på pantebrevet. Beløbene er ikke blevet registreret som andet end en investering. Når det hele var kommet op at stå, skulle V.1 have ejerandel i ejendommen. Der er ikke lavet noget skriftligt omkring dette.

NL og V.1 havde kendt hinanden i mange år, og tiltalte har kendt NL i mange år. Der var tale om gensidig tillid. Der er heller ikke på nuværende tidspunkt lavet en slutseddel eller i øvrigt lavet noget skriftligt, "nok fordi han hele tiden laver moms". Han har ikke tilbagebetalt pengene.

Gården bestod af 190 m² beboelse og 2.000 m² udhuse. Det var meningen, at NL og V.1 skulle flytte derop.

Foreholdt bilag D-7, side 3, har tiltalte forklaret, at en socialpædagog i 2005 lokkede V.1 til at flytte til ...5 i stedet. Han besøgte V.1 næsten hver uge og havde penge med til tilbagebetaling. Han betalte 1.000-2.000 kr. hver uge. Det startede i december 2006. V.1 havde ingen penge, fordi han var blevet snydt af sin tidligere kone. Han følte sig moralsk forpligtet til at betale V.1 nogle penge tilbage efter den tillid, han havde vist tiltalte. I marts 2007 hjalp han V.1 med at flytte til ...4. I hele 2008 betalte han V.1 afdrag på en bil, han havde købt af ham. Han betalte i alt 85.000 kr. Derudover har han betalt 50.000-60.000 kr. Efter købet af bilen, har han betalt V.1 500 kr. om måneden som supplement til hans pension. Han var ikke bekendt med, at V.1 havde en diagnose.

I perioden, mens V.1 boede på ...5, var han drikfældig. Han betalte ham derfor kun penge i mindre portioner. Han støtter fortsat V.1 økonomisk, fordi han føler sig moralsk forpligtet til at tilbagebetale noget.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. oktober 2007, bilag F-2, side 2, (ringbind 3, faneblad F) har tiltalte forklaret, at han godt kan have forklaret politiet noget i den stil. V.1 var ikke skadet i en grad, så det kunne ses på ham. Han er bekendt med, at V.1´s kone og børn udnyttede ham groft.

Foreholdt fotos af den omhandlede ejendom fra april/maj 2008, bilag D-36 (ringbind 2), har tiltalte forklaret, at midlerne er anvendt til reparation af taget. I 2004-2006 blev der løbende repareret på tagene. Billederne er taget lige efter en storm, som havde revet noget at taget af. Indtil 2004 var ejendommen beboet af en familie med 6 børn.

Tiltalte har om forhold 3 forklaret, at han ikke ved, om det er ham, der har downloaded de anførte billeder. Der er ikke andre, der har haft adgang til hans computer. Det fremgår af politiets materiale, at filerne, med undtagelse af én, ikke har været åbnet. Billederne har sandsynligvis været på en diskette/kassette, som han har indlæst og overført til en mappe. Han

udvekslede dengang disketter i en spilleklub, han kom i. Disketterne kunne indeholde både meddelelser og spil. Han var ikke klar over, at de også kunne indeholde pornografisk materiale. Han har ikke bevidst lagt billederne ind på sin computer. Han har aldrig kigget på billederne. Han blev selv overrasket over, at billederne blev fundet på hans computer. Han har selv fundet billeder af kønne, påklædte damer på internettet. Da disketterne skulle til at udgå, tog han alle dem, han havde liggende, og indlæste på sin computer.

Tiltalte har om forhold 4 forklaret, at han den 19. september 2004 faldt og slog sig i en vaskehal på G1.

Tiltalte har bekræftet, at de anførte fakturaer ikke dækker over faktisk arbejde.

Tiltalte har forklaret, at han handlede i selvforsvar. Han ved, at han faldt i vaskehallen, og at han kom til skade i en grad, så han stadig har mén af det.

Han følte sig tvunget til at fremføre noget, som "kunne være sandhed", for at opnå sin retmæssige erstatning.

I 2003 havde han haft en dårlig indtjening, og på baggrund heraf skulle han nok kun have haft minimumssatsen i erstatning. Han havde aldrig været i en lignende situation og vidste derfor ikke, hvordan han skulle forholde sig.

V.1 har som vidne forklaret, at han i 2002 var involveret i en trafikulykke, hvor han bl.a. fik smadret underlivet. Han fik også en hjerneskade. Han var indlagt på hospitalet i et halvt år. Han fik ca. 500.000 kr. i erstatning efter ulykken.

Foreholdt at han til politiet tidligere har oplyst, at han fik 1.500.000 kr. i erstatning, forklarede vidnet, at det også godt kan være. Han brugte nogle af pengene til at købe et hus. Han gav også nogle penge til tiltalte. Han ved ikke, hvad tiltalte skulle bruge pengene til. Han fik bare sin bank til at udskrive en check, når tiltalte bad om et beløb. Han gav tiltalte penge for at være en god kammerat. De aftalte, at tiltalte hver måned skulle betale nogle af pengene tilbage, og den aftale har tiltalte overholdt. Tiltalte besøger ham en gang om måneden. Han har ikke købt biler til tiltalte. Han købte selv nogle biler, da han fik erstatningen, men dem har han efterfølgende solgt igen. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt solgte en Mercedes til tiltalte. Han fik ikke bilen vurderet inden salget. Han ved ikke, hvor mange penge han i alt har givet tiltalte. De aftalte ikke noget om, at tiltalte skulle investere pengene for ham. Tiltalte afdrager de penge, han har lånt af ham, og dermed er det ude af verden. Når tiltalte kom og spurgte efter penge, kørte han vidnet til banken, så han kunne få dem til at skrive en check. Der er ikke lavet nogle papirer på lånene. Tiltalte lever sit liv, og han lever sit. Det var en mundtlig aftale. Han er pensionist og bor i en pensionistbolig i ...4. Han har bostøtter, der hjælper ham med at få betalt regninger osv. Han tror, at han har haft bostøtte i ca. 1½ år. De kommer hver 2.-3. dag, og ellers kan han ringe efter dem, hvis han har behov for hjælp. Han har i dag ingen penge i banken, der står måske 27-28 kr. på hans konto. Pengene fra erstatningen slap hurtigt op. Huset, han købte, lå på ...5. Han husker ikke, om han tjente noget på det, da han solgte huset igen. Han tror, at han tjente lidt, og at pengene blev sat i banken. Udover tiltalte har han også hjulpet sin ekskæreste økonomisk.

Han betragter de penge, han har givet tiltalte, som en hjælp til tiltalte. Han har snart fået alle pengene tilbage igen. Han er tilfreds med den ordning de har, hvor tiltalte kommer og besøger ham og samtidig afdrager nogle af pengene.

Han har ikke ført regnskab over beløbene. Han købte biler, fordi han selv ville køre i dem. Da han senere solgte dem, var det fordi, han ikke længere havde noget at bruge dem til.

V.2 har som vidne forklaret, at hun er socialpædagog og har været ansat som hjemmevejleder i ...5 kommune. Hun var i 2007 støttepædagog for V.1. Han havde været ude for en ulykke, og det var svært for ham at strukturere sin hverdag. Allerede første gang hun var på besøg hos ham, fortalte han, at tiltalte styrede hans økonomi. Når han havde brug for penge, fik han lidt af tiltalte. Han havde mange ubetalte regninger, hvilket hun som det første hjalp ham med at få styr på. Banken fortalte hende også, at det var tiltalte, der styrede V.1´s økonomi. Hun talte i telefon med tiltalte for at finde ud af, hvad der foregik. Tiltalte fortalte, at han havde lånt 325.000 kr. af V.1, samt at han skulle købe en bil af ham for 80.000 kr. V.1 optrådte ikke som én, der havde styr på sine pengesager.

Hun har fundet sine gamle papirer for at genopfriske sagen inden retsmødet i dag. Foreholdt afhøringsrapport, bilag E-7, forklarede vidnet, at hun i dag ikke kan huske, om hun formulerede det sådan, da hun blev afhørt af politiet. Hun kan henholde sig til sit eget notat, som hun skrev umiddelbart efter samtalen med tiltalte. Heri står, at tiltalte oplyste, at han havde lånt pengene af V.1. Hun bruger normalt ikke ordet "overdrage". Hun var støtte for V.1 fra januar til april 2007, hvorefter han flyttede til ...4. Hun har aldrig mødt tiltalte personligt.

Personlige forhold 

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er i gang med at bygge sit eget hus færdigt. Forud for sagen var han plejefar for en dreng på 13 år. Dette ophørte dog, da han i forbindelse med denne sag i 2007 blev tiltalt over overtrædelse af straffelovens § 235. Han har kæmpet for at få denne del af sagen afsluttet, så drengen kunne komme tilbage og bo hos dem. Han er ikke længere entreprenør. Han har forsøgt sig i restaurationsbranchen, men på grund af skaderne i hans ryg, kunne han ikke klare dette. Han regner med, at han, når han er færdig med at bygge sit eget hus, kan søge førtidspension.

Han startede med at bygge deres hus færdigt den 8. august 2011. Han har en kontrakt med forsikringsselskabet, som betaler færdiggørelsen. Huset brændte nytårsaften 2010. I 2010 var han ansat i en irsk pub. Han tjente omkring 275.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1a og 1b

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at tiltalte, som ikke var registreret som arbejdsgiver, i perioden marts til december 2006 indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de ansattes løn for de i anklageskriftet anførte beløb, samt at tiltalte hverken meddelte det til SKAT eller indbetalte de indeholdte beløb. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte ikke angav moms for 2., 3. og 4. kvartal 2006, og at han i denne periode havde arbejder, således at han skulle have angivet et samlet momsbeløb på 198.066 kr., samt at momstilsvaret på grund af hans manglende angivelse blev ansat skønsmæssigt til 55.000 kr. Retten finder det helt ubetænkeligt at anse det godtgjort, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage det offentlige skat, arbejdsmarkedsbidrag samt moms med de i anklageskriftet anførte beløb. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1a og 1b.

Forhold 2

Efter bevisførelsen. herunder især de afgivne vidneforklaringer, lægger retten til grund, at V.1 efter et tidligere færdselsuheld i perioden november 2004 til maj 2005 fuldstændig manglede økonomisk indsigt og ikke var klar over sine økonomiske forhold. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte i den periode fik udstedt tre checks på et samlet beløb på 275.000 kr. uden, at der blev stillet sikkerhed for tilbagebetaling, idet tiltalte til V.1 oplyste, at beløbene skulle investeres i en ejendom nord for ...3, som tiltalte ikke ejede, og som ifølge de foreliggende oplysninger var i en meget dårlig stand og uegnet til bolig. Retten finder det efter bevisførelsen bevist, at V.1 har lånt tiltalte det nævnte beløb, samt at tiltalte ikke har haft hverken vilje eller evne til at tilbagebetale lånet, hvorfor V.1 led et tilsvarende formuetab eller blev påført risiko herfor.

Retten finder, at tiltalte herved har udnyttet V.1´s manglende indsigt, og tiltalte findes derfor skyldig i åger efter straffelovens § 282.

Forhold 3

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at tiltalte har downloaded de i anklageskriftet omtalte fotos på sin pc på bopælen ...1. Det lægges yderligere til grund, at billederne ikke lå som "midlertidige internetfiler", men efter at være downloaded var anbragt i en mappe.

Anklagemyndigheden har anført, at 6 nærmere anførte billeder vedrører utugtige fotos af personer, som fremtræder under 18 år.

Efter billedernes fremtræden finder retten det ikke bevist med den fornødne sikkerhed, at pigerne på billederne er under 18 år. Tiltalte frifindes derfor for forhold 3.

Forhold 4

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at de i anklageskriftet nævnte fakturaer nummereret a-f er fiktive fakturaer, der ikke dækker over reelle tilgodehavender. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte har anvendt disse fakturaer i forsøg på at få forsikringsselskabet til at udbetale erstatning som følge af et falduheld i en vaskehal på G1-stationen.

Retten finder under disse omstændigheder, at tiltalte på svigagtigt måde har forsøgt at dokumentere sit påståede krav på tabt arbejdsfortjeneste for det i anklageskriftet anførte beløb. Idet der ikke er blevet udbetalt noget beløb, findes tiltalte herefter skyldig i forsøg på bedrageri efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og en bøde på 362.000 kr., jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 282 og § 279, jf. § 21.

Ved fastsættelsen af straffen har retten i forhold 1a og 1b især lagt vægt på  det unddragne beløbs størrelse. Retten har endvidere lagt vægt på, at der i forhold 2 også er tale om et væsentligt beløb, men på den anden side på at tiltalte ikke har været ansat af V.1. Retten har desuden lagt vægt på, at tiltalte er ustraffet, samt især på sagens alder. Som følge heraf finder retten, at straffen kan gøres delvis betinget, som nedenfor anført.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.

Forvandlingsstraffen for bøden er fastsat nedenfor.

Efter retsformandens bestemmelse henvises erstatningskravet til civil søgsmål, idet der er tvist om størrelsen af det skyldige beløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år og en bøde på 362.000 kr.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..............................................................

Vestre Landsret dom af 11. juni 2013, 15. afdeling nr. S-0033-13

Byretten har den 30. november 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 22-1776/2010).

Påstande 

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i forhold 3 og skærpelse af frihedsstraffen, men således at bøden nedsættes til 275.000 kr. Anklagemyndigheden har tilkendegivet, at man ikke vil modsætte sig, at frihedsstraffen i det hele gøres betinget.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen

I forhold 1a	således, at "stk. 1, nr. 2" ændres til "stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1", og at "A-skat på 170.286 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 49.151 kr. - i alt 219.437 kr." ændres til "A-skat på 131.040 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 39.152 kr. - i alt 170.192 kr.",
I forhold 1b	således, at "198.066 kr." ændres til "172.225 kr." og "143.066 kr." to steder ændres til "117.225 kr.", og
I forhold 4	således, at "447.076 kr." to steder ændres til "446.076 kr.".

Forsvareren havde ikke bemærkninger til berigtigelserne.

Anklagemyndigheden har på vegne af V.1 gentaget erstatningskravet for byretten.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravet størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Hovedforhandlingen i byretten var oprindeligt berammet den 28. oktober 2010, men blev omberammet på grund af, at tiltalte var syg, mens den berammede hovedforhandling den 24. og 31. marts 2011 blev aflyst af byretten. I landsretten har de oprindeligt berammede hovedforhandlinger henholdsvis den 18. juni 2012 og 7. januar 2013 ikke kunnet gennemføres på grund af tiltaltes sygdom.

Kriminalforsorgen, har i forbindelse med anken foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold.

Forklaringer 

Tiltalte har vedrørende forhold 1a supplerende forklaret, at han siden, han var 20 år, har arbejdet som entreprenør. Han har haft en del ansatte. I 2006 indeholdt han A-skat af de ansattes løn. Han stod selv for bogføringen. Han afventede hele tiden, at der kom penge ind fra virksomhedens store tilgodehavender. Han har ikke haft til hensigt at snyde SKAT for den tilbageholdte A-skat. Han havde ingen indtægt i denne periode, så de levede af hans hustrus indtægt. Han havde ikke foretaget sig noget for at angive den indeholdte A-skat, inden politiets ransagning. Hans hustru var ejer af H2 Byg, men det er ham, der reelt styrede virksomheden. Det samme gælder H3 Byggevarer. Virksomhederne blev brugt til de fiktive fakturaer, som han udarbejdede i sagens forhold 4. Han har tidligere været bagud med indberetninger, men har i sådanne tilfælde efterfølgende indberettet, nogle gange efter pres fra pantefogeden.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 b supplerende forklaret, at han var klar over, at han havde pligt til at angive momsen. Han havde i 2006 ikke overblik over, om han havde moms til gode eller skyldte moms. Han skrev ikke alle fakturaer ud, da han for nogle ville afvente for at se, om han ville få betaling for arbejdet. Han var hele tiden sikker på, at han ville få sine penge, og at han derfor ville blive i stand til at betale skyldig moms. Han ville vente med at korrigere SKATs skønsmæssige ansættelse, til han havde penge i kassen til at betale SKAT. De firmaer, han byggede for, enten lukkede eller undlod at betale.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret, at man ikke kan sige, at han og V.1 var venner. Han havde mødt V.1 en enkelt gang inden færdselsulykken. V.1 virkede ikke påfaldende efter ulykken. Han vidste ikke dengang, om V.1 modtog støtte på grund af en hjerneskade, eller om der var nogen, som udnyttede V.1, men det er han blevet bekendt med efterfølgende. Han var bekendt med, at V.1 havde fået udbetalt en erstatning. Han hjalp ikke V.1 med pengesager på det tidspunkt, hvor han modtog de tre checks, som forholdet angår. H2 Byg ApS var ejer af ejendommen i ...3. Det var NL, der ønskede at investere i ejendommen, men da NL ikke havde penge, foretog V.1 indskuddene på vegne af NL. De ville senere finde ud af, om NL og V.1 skulle have en ejerandel i huset eller i H2 Byg ApS. Det var hensigten, at NL og V.1 skulle bo i huset. De to første checks modtog tiltalte, mens V.1 boede i ...4, og den sidste check modtog han, efter at V.1 var blevet overtalt af andre til i stedet at købe et hus på ...5. Det er korrekt, at der ikke blev oprettet papirer i forbindelse med de tre udbetalinger. Han havde meget lidt kendskab til V.1´s økonomi.

Foreholdt rapport fra afhøring den 3. oktober 2007, side 2, næstsidste afsnit, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han kunne efterhånden se, at V.1 havde visse vanskeligheder med at styre sin økonomi. En af betalingerne fra V.1 blev anvendt til indfrielse af terminsrestancer på vist nok 50.000 kr. Den næste check blev også anvendt til betaling af terminer. Det kan godt passe, at 70.000 kr. af checken lydende på 75.000 kr. blev indsat på hans og hustruens fælleskonto.

Foreholdt kontoudskrifter fra sidstnævnte konto og fra konto tilhørende H3 Byggevare fra maj 2005 har tiltalte forklaret, at det er muligt, at checken på de 125.000 kr. blev indsat på disse konti, men han husker det ikke. I 2005 var taget og vinduerne på ejendommen intakt. Ejendommen har i mellemtiden været udsat for hærværk. Han har ikke "som sådan" tilbagebetalt de udbetalte beløb til V.1. Han har løbende betalt penge til V.1, men oftest kun med mindre beløb, da V.1 ikke kunne administrere større beløb. Han har sidst besøgt V.1 i fredags, hvor han betalte ham 200 kr.

Han betaler penge til V.1 for at være god mod ham, da V.1 også har været god mod tiltalte ved at investere i ejendommen. Det har aldrig været aftalt, at han skulle afdrage til V.1. Ejendommen er solgt på tvangsauktion i 2009, og H2 Byg ApS er gået konkurs. V.1´s investering er derfor tabt.

Tiltalte har supplerende vedrørende forhold 3 forklaret, at han ikke har kigget på de billeder, som forholdet angår. Han vidste ikke, han havde billederne.

Tiltalte har vedrørende forhold 4 supplerende forklaret, at de fiktive fakturaer viste, hvad han faktisk kunne have tjent. Han vil kalde dem for "pro forma". Grunden til, at han udarbejdede de fiktive fakturaer, var, at det ikke var rimeligt, at han ikke kunne få erstattet tabt arbejdsfortjeneste, blot fordi han ikke havde haft en indtægt; han var jo kommet lige meget til skade, hvad enten han havde haft en indtægt eller ej.

Personlige forhold 

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han nu sover med kompressor, hvilket har hjulpet meget på hans vejrtrækningsbesvær. Han har også fulgt lægernes råd med hensyn til at tabe sig. Han er indstillet til førtidspension.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1a og 1b

Det er ubestridt, at tiltalte har foretaget lønudbetalinger til ansatte i den periode, som er angivet i tiltalen, at tiltalte som følge af lønudbetalingerne var forpligtet til at foretage angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som opgjort i tiltalen, således som denne er berigtiget for landsretten, og at tiltalte har undladt angivelse heraf.

Det er ligeledes ubestridt, at tiltalte ikke rettidigt har angivet størrelsen af virksomhedens udgående og indgående moms for 2.-4. kvartal 2006, og at momstilsvaret - således som dette er berigtiget for landsretten - for denne periode udgjorde 172.225 kr.

Landsretten tiltræder, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte herved har haft til hensigt at unddrage det offentlige skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms som opgjort i den berigtigede tiltale. Landsretten tilsidesætter således tiltaltes forklaring om, at han havde en forventning og intention om senere at betale de skyldige beløb.

Tiltalte har forklaret, at han i 2006 ikke havde overblik over, hvorvidt han havde penge til gode eller skyldte penge i moms. Den omstændighed, at en efterfølgende opgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar har vist, at tiltalte i 1. kvartal 2006 faktisk havde et momstilgodehavende på 12.732 kr., kan blandt andet på denne baggrund ikke begrunde, at tiltalte ikke kan anses for at have haft forsæt til unddragelse af hele det opgjorte momsbeløb vedrørende 2.-4. kvartal 2006.

Det tiltrædes derfor, at tiltalte - med de ændringer, der følger af tiltalens berigtigelse - er fundet skyldig i forhold 1a og 1b som sket.

Forhold 2

Landsretten tiltræder, at de tre udbetalinger på i alt 275.000 kr. også efter bevisførelsen for landsretten må anses som lån ydet tiltalte af V.1. Det lægges efter oplysningerne i sagen til grund, at V.1 på tidspunktet, hvor udbetalingerne fandt sted, fuldstændig manglede økonomisk indsigt og ikke havde klarhed over sine økonomiske forhold, og at tiltalte var bekendt hermed - uanset at tiltalte for landsretten har benægtet dette.

Lånene er ydet til tiltalte på et tidspunkt, hvor han var økonomisk trængt, og uden at der har været oprettet dokumenter, stillet sikkerhed eller fastlagt vilkår for lånenes forrentning eller afvikling. Tiltalte findes herved at have udnyttet V.1´s manglende indsigt til at opnå lånene på vilkår, som har stået i væsentlig misforhold til modydelsen. Det tiltrædes derfor, at tiltalte i forhold 2 er fundet skyldig som sket.

Forhold 3

Efter oplysningerne om mængden af billeder med pornografisk indhold, som blev fundet på tiltaltes computer, og hvoraf kun seks billeder af anklagemyndigheden er vurderet omfattet af straffelovens § 235, og efter tiltaltes forklaring om sin håndtering af filerne på computeren, findes det betænkeligt at tilsidesætte forklaringen om, at han ikke har været bekendt med de seks billeder, som tiltalen angår. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at tiltalte er frifundet i dette forhold.

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte i forhold 4 er fundet skyldig som sket.

Sanktion

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at fængselsstraffen er fastsat som sket. Tillægsbøden nedsættes som konsekvens af berigtigelsen af tiltalen i forhold 1a og 1b til 275.000 kr. med forvandlingsstraf som fastsat af byretten.

Navnlig henset til den tid, der er gået, siden forholdene er begået, finder landsretten det undtagelsesvis forsvarligt, at fængselsstraffen i det hele gøres betinget på vilkår som fastsat af byretten.

De juridiske dommere tiltræder, at kravet om erstatning ikke er taget under påkendelse. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom ændres, således at fængselsstraffen i det hele gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Bøden nedsættes til 275.000 kr.

Byrettens afgørelse om forvandlingsstraf og sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.