Østre Landsrets dom af 9. december 2013, 7. afdeling, nr. S-3625-10

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Birger Hagstrøm, besk.)

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Tuk Bagger og Louise Saul med domsmænd 

.......................................................

Byrettens dom af 8. november 2010, nr. 2-548/2009 

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift, som er dateret 21. januar 2008, er modtaget 23. januar 2009.

Berigtiget anklageskrift, der er yderligere berigtiget under hovedforhandlingen, er modtaget den 23. juli 2010.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1 nr. 1 og § 57 stk. 1, nr. 1.

ved som direktør og ejer i H1 Service ApS, CVR-nr. ... , med forsæt til at unddrage statskassen afgift, i perioden fra 12. december 2003 til den 31. december 2004 at have drevet momsregistreringspligtig virksomhed uden at være registreret, samt at have udstedt fakturaer med deklareret moms, hvorved statskassen blev unddraget moms med kr. 838.104,

2.              

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1

ved som direktør og ejer i H1 Service ApS, CVR-nr. ... , med forsæt til skatteunddragelse i perioden fra den 1. december 2003 til 31. december 2004 at have undladt at lade selskabet registrere som indeholdelsespligtig af A-skat, samt at have udbetalt løn uden at indeholde A-skatter, hvorved statskassen blev unddraget A-skatter med kr. 1.210.301,

3.

overtrædelse af dagældende arbejdsmarkedsfondslov § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, nu arbejdsmarkedsbidragsloven [skattekontrolloven § 13.red.SKAT],

ved som direktør og ejer i H1 Service ApS, CVR-nr. ... , med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden 1. december 2003 til 31. december 2004 at have undladt at foretage indeholdelse af bidrag, hvorved staten blev unddraget bidrag for kr. 176.365.

Påstande 

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte idømt frihedsstraf samt en tillægsbøde på 2.140.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 1.194.020 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

unddraget moms	838.104 kr.
unddraget A-skat	1.210.301 kr.
unddraget arbejdsmarkedsbidrag	176.365 kr.
med fradrag af skønsmæssigt 10 % af den unddragne moms ca.	85.000 kr.
I alt	2.139.770 kr.
herfra skal trækkes dividende, udloddet i konkursboet efter H1 Service ApS, jf. bilag 19, oprundet	945.750 kr.
erstatningskrav	1.194.020 kr.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af tiltalte og - efter behørig formaning - af vidnerne V.1, SKAT, V.2, advokat V.3 og V.4. Forklaringerne gengives ikke i denne dom, jf. retsplejelovens § 712, stk. 1. Tiltalte og vidnerne blev, inden deres forklaring blev afgivet, gjort bekendt med, at forklaringen blev dikteret af retsformanden til optageapparat, jf. retsplejelovens § 36.

Rettens begrundelse og afgørelse

forhold 1

Efter den forklaring, som tiltalte har afgivet den 5. juli 2005 til Skifteretten, vedrørende konkursboet H1 Service ApS, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund for sagen, at tiltalte har været eneejer af anparterne i H1 Service ApS. Hans forklaring om, at han blot midlertidigt var direktør i selskabet, fordi V.2´s søster, der skulle stå for selskabet, midlertidigt var forhindret, kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund for sagen.

Endvidere lægger retten til grund for sagen, at selskabet ikke var momsregistreret, men at selskabet ikke desto mindre udstedte fakturaer med moms for i alt lidt over 3 mio. kr. incl. moms i tidsrummet fra 12. december 2003 til 30. januar 2005.

Tiltaltes forklaring om, at selskabet benyttede sig af "underentreprenører", hvis fakturaer tiltalte aldrig har set, fordi de skulle komme fra V.2, kan ej heller lægges til grund for sagen.

Retten finder det herefter ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen moms i et omfang som angivet i tiltalen.

Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

forhold 2 og 3

Af de grunde, som er omtalt under forhold 1, finder retten det endvidere bevist, at selskabet ikke benyttede sig af bistand fra "underentreprenører", men derimod af almindelig arbejdskraft til at udføre rengøringsopgaver.

Retten finder det herefter ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte har haft forsæt til at overtræde de nævnte bestemmelser i kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven, ved at undlade at lade selskabet registrere som indeholdelsespligtig af A-skat, og ved at have udbetalt løn til de ansatte uden at indeholde såvel A-skat som arbejdsmarkedsbidrag.

Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i et år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, nr. 1 og § 57, stk. 1, nr. 1, kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, samt dagældende arbejdsmarkedsfondslov § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, nu arbejdsmarkedsbidragsloven.

Retten finder ikke, hverken som følge af sagens alder, eller af andre grunde, anledning til at gøre straffen helt eller delvist betinget.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 850.000 kr., subsidiært fængsel i tre måneder.

Ved udmålingen af tillægsbøden har retten henset til, at der i det oprindelige anklageskrift, modtaget i retten den 23. januar 2009, alene var påstand om en tillægsbøde på 850.000 kr., som følge af den dagældende retspraksis omkring udmåling af tillægsbøder. Anklageskriftet var udarbejdet på grundlag af en tiltalebegæring fra SKAT, som var dateret 25. november 2005. Denne praksis blev efter det oplyste ændret som følge af en senere landsretsdom, hvilket gav SKAT anledning til i nærværende sag at anmode anklagemyndigheden om ændring af tiltalen, og dermed tillægsbødens størrelse, ved brev af 14. april 2010.

Retten finder ikke, at dette forløb skal komme tiltalte til skade.

Den nedlagte erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt, idet der tillægges procesrente af beløbet fra 23. august 2009, som er 30 dage efter, at SKAT har modtaget dividenden fra konkursboet efter H1 Service ApS.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i et år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 850.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i tre måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til SKAT betale 1.194.020 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. august 2009 til betaling sker.

........................................................

Østre Landsrets dom af 9. december 2013, 7. afdeling, nr. S-3625-10

Byrettens dom af 8. november 2010 (2-548/2009) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse for så vidt angår frihedsstraffen og skærpelse for så vidt angår bødens størrelse, således at bøden fastsættes til 2.139.770 kr.

Supplerende sagsfremstilling

SKAT har i februar og marts 2005 afgivet agterskrivelser i sagen. Den 25. november 2005 anmodede SKAT anklagemyndigheden om at rejse tiltale i sagen. Selskabet H1 Service ApS blev erklæret konkurs i foråret 2005. Den 22. marts 2006 udrejste T fra Danmark til Storbritannien. Det fremgår af sagen, at T i en periode fra den 29. maj til den 30. november 2006 var eftersøgt. T blev efterfølgende på ny eftersøgt. Han rettede i marts 2008 henvendelse til politiet med henblik på afhøring. T blev da sigtet, men han ønskede ikke at afgive forklaring.

T har i forbindelse med konkursboets behandling i 2005 afgivet forklaring i Skifteretten. Konkursboet blev sluttet i juli 2009.

Som anført i byrettens dom blev der indleveret anklageskrift den 23. januar 2009. Berigtiget anklageskrift blev indleveret den 23. juli 2010. Sagen blev berammet til hovedforhandling i byretten den 30. oktober 2009, men udsat efter to omberammelser til 1. november 2010, da det ikke havde været muligt at forkynde for T.

Byretten afsagde dom i sagen den 8. november 2010, og ankesagen er modtaget i landsretten den 29. november 2010. Sagen har været berammet til hovedforhandling i landsretten den 7. april 2011, men blev omberammet til den 6. juni 2011, da der ikke var forkyndt for vidnet V.2. Hovedforhandling den 6. juni 2011 blev omberammet til den 11. september 2011 på grund af vidnet V.2´s sygdom, og igen omberammet, da vidnet fortsat var sygemeldt. Sagen blev herefter berammet til hovedforhandling den 7. marts 2012, 7. august 2012, 14. november 2012 og 1. maj 2013. De berammede hovedforhandlinger blev ikke gennemført, da indkaldelse af vidnet V.2 ikke var forkyndt.

Der er for landsretten fremlagt erklæring dateret 21. august 2010 og underskrevet af V.2.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af T og vidnerne V.1 og V.3, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

De i byretten af vidnerne V.2 og V.4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

T har supplerende forklaret blandt andet, at tilbagebetalingen fra hans selskaber af de beløb, han lånte fra H1 Service ApS´s konto, skete ved check i forhold til det gældsbrev, der var lavet. V.2 kom en gang om måneden og fortalte, at han skulle have en faktura til G1 A/S på x antal timer. Når G1 A/S havde betalt, gik T i banken og hævede kontantbeløbene, som han udbetalte til V.2. Han fik ingen kvittering af V.2. Efter nogle gange bad han V.2 om bilag vedrørende disse kontantbetalinger til brug for regnskabet. V.2 sagde, at når søsteren kom ind i selskabet, skulle de nok sørge for, at bilagene kom. T tænkte, at det i virkeligheden var V.2´s selskab, og gjorde ikke mere ved det. Når han sagde ja til at fungere som direktør i en periode, var det, fordi han havde tillid til advokat V.3, som var den, der kendte V.2, og som bragte emnet op. V.2 havde brug for, at checks´ene kunne udbetales hurtigere, end det kunne ske i banken. V.2 gik derfor til advokat V.3, der fik lavet aftalen med YB om, at checks´ene skulle ind over hans konto. T vidste ikke noget om denne aftale. Han har ikke ejet anparterne i selskabet. V.2 betalte i forbindelse med stiftelsen af selskabet. Han ved ikke, om betalingen kom fra V.2 eller fra H1 Service ApS. Der er på H1 Service ApS´s konto indgået beløb vedrørende arbejde udført før hans tiltræden som direktør. Han har talt med V.2 efter byrettens dom. V.2 var meget overrasket over dommen og ked af det på hans vegne. V.2 sagde, at han ville forklare i landsretten, hvordan hændelsesforløbet havde været. Han ønskede at sikre sig V.2´s ændrede forklaring, da han er meget syg, og derfor skrev de sammen erklæringen af 21. august 2010. Det var en aftale mellem ham og V.2, at momsbeløbet skulle blive stående på kontoen. Der kom ingen opkrævninger på moms, og han var ikke opmærksom på, at de skulle komme hver 3. måned. Fakturaerne til G1 A/S er skrevet af T´s far, der havde den største kontakt til V.2. Det kan godt være, at han selv har skrevet måske en enkelt af fakturaerne. Han kan ikke sige, hvorfor han i byretten forklarede anderledes om, hvem der udstedte fakturaerne.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at forskellen på SKATs "Opgørelse af anvendte timer ? Nettoomsætning", der er beregnet til 3.400.932 kr., og lønudgiften, der er skønnet til 2.223.446 kr., er H1 Service ApS´s fortjeneste, nemlig forskellen på indtægten fra G1 A/S og den udbetalte løn. Momsforpligtelsen er uafhængig af skatteforpligtelsen. Han kan ikke forklare, hvorfor NP ikke har trukket de 10 % eller 85.000 kr. fra i sine beregninger. Det må nok være en beregningsfejl.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at han har deponeret sin bestalling. Han kan ikke huske, om han momsregistrerede H1 Service ApS. Han hentede selskabet hos advokat NF, og han mener, at T var med. Han kan godt have haft en aftale med T om at sørge for momsregistrering af selskabet, men han kan ikke udtale sig om det. Der er ikke nogen, der har sagt, at selskabet ikke skulle momsregistreres. Han mødtes med V.2 på værtshuset i en helt anden anledning. Han husker ikke, om T også var til stede på værtshuset.

V.2 kom samme dag eller dagen efter med en check til betaling for selskabet. Checken lød på cirka 211.000 kr. og kan kun hidrøre fra G1 A/S. Han overførte betalingen og havde ikke mere med selskabet at gøre. Realiteten var, at V.2 skulle udføre arbejde for H1 Service ApS i forhold til G1 A/S, og at det var ham, der skulle have pengene herfor. Søsteren skulle kun være direktør af navn. Han spurgte OA, om han kunne skaffe en direktør, der kunne lægge navn til. OA kunne ikke selv være direktør, idet han var frataget retten til at være direktør ved dom.

Personlige forhold  

T er tidligere straffet ved bødevedtagelse af 8. maj 2008 med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

T har i skifteretten forklaret, at det konkursramte selskab H1 Service ApS ejedes af ham som eneejer. T har efterfølgende afgivet afvigende og tildels skiftende forklaringer. Han var registreret som direktør i selskabet, og han havde enerådighed over firmaets konti. Landsretten tiltræder derfor, at han kan anses for at være eneejer af anparterne i H1 Service ApS.

Det kan lægges til grund, at selskabet, der ikke var momsregistreret, udstedte fakturaer med moms for i alt mere end 3 mio. kr. incl. moms i det i tiltalen anførte tidsrum, og at momsbeløbene ikke blev afregnet til SKAT. På denne baggrund tiltræder landsretten også efter bevisførelsen for landsretten, at T er skyldig efter anklageskriftet i forhold 1.

Landsretten må endvidere lægge til grund, at de personer, der udførte arbejdet i G1 A/S for H1 Service ApS reelt var ansat i anpartsselskabet, jf. herved bevægelserne på selskabets konto og T´s forklaring i skifteretten om konstruktionen. Det kan som ubestridt lægges til grund, at der ikke er afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten tiltræder derfor tillige, at T er skyldig efter anklageskriftet i forhold 2-3.

T er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 57, stk. 1, 1. pkt., kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, samt dagældende arbejdsmarkedsfondslov § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, nu arbejdsmarkedsbidragsloven.

Bødepåstanden i det oprindelige anklageskrift må betragtes som en bindende påtalebegrænsning.

Straffen, der fastsættes som en tillægsstraf til bødevedtagelsen af 8. maj 2008, jf. straffelovens § 89, findes herefter passende, dog med den ændring at forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.

T skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal statskassen endeligt betale 26.100 kr. + moms af salæret til forsvareren.