Østre Landsrets dom af 5. december 2013, 3. afdeling nr. S-1818-13

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Jesper Køppen Mieritz, besk.)

og

T2
(advokat Jesper Køppen Mieritz, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Bitsch, Ejler Bruun og Karen Hald med domsmænd

....................................................

Byrettens dom af 23. maj 2013, nr. SS 1-3348/2013

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. januar 2013.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 2

ved i forening og efter forudgående aftale med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter, den 12. juni 2012 at have indført 4.888,21 gram guldsmykker til en toldværdi af 1.377.442 kr., idet tiltalte T2, som ansat af tiltalte T1, indrejste i Københavns Lufthavn fra Mellemøsten med de nævnte guldsmykker, uden at angive smykkerne for told og skatteforvaltingen, hvilke smykker var til brug for tiltalte T1 i dennes forretning G1 Jewels ApS, hvorved de unddrog statskassen 387.405 kr. i told og afgifter.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum betaler told og afgifter på 387.405 kr.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne V.1 og V.2.

Tiltalte T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte T2 forklarede, at det var hans bror, som ejede guldsmedeforretningen på .... Tiltalte arbejdede for sin bror. Blandt andet rejste han til Mellemøsten for ham for at hente guld, der skulle sælges i forretningen. Det var broderen, som bestilte og betalte for varerne. Broderen arrangerede også hans rejse og betalte for denne. Toldpapirerne blev lavet af sælgeren i Mellemøsten. Tiltalte sørgede selv for at deklarere over for tolden i lufthavnen. Tiltalte hentede guld, når der var brug for det. Det skete ca. en gang hver 1½ måned, og det havde han gjort i 1½ år. Varerne blev pakket ind af sælgeren, og tiltalte lagde så varerne i sin taske. Sælgeren sendte papirerne til ekspedition i Danmark hos speditøren. Tiltalte fik et referencenummer af speditøren. Tiltalte opgav dette nummer i tolden, hvor han også foreviste guldet, hvis han blev bedt herom.

Han landede i Kastrup den 12. juni 2012 og henvendte sig i toldslusen. Der kom en tolder, og tiltalte oplyste sit referencenummer. Tolderen bad om at se varerne. Tiltalte havde to æsker med guld i sin baggage, og han foreviste disse æsker. Der var i alt 7.250 gram guld, men det viste sig, at han på grund af en systemfejl hos sælgeren kun havde fået en kvittering på 2.750 gram. Han viste alle 7.250 gram frem med det samme. Han forklarede dog nu, at han troede, at det hele var i den ene kuffert, men fandt ud af, at han havde lagt det i både en taske og en kuffert. Han foreviste først det guld, der var i en taske.

Tolderens kollega kom til stede, og hun ville se, hvad der var i kufferten. Han sagde, at han også havde guldvarer her og åbnede kufferten, så hun kunne se. Han var fra start klar over, at det var en toldforretning, som var i gang. Han var ikke på dette tidspunkt klar over, at papirerne ikke stemte overens med mængden af guld. Han var ikke klar over, hvorledes mængden af guld var fordelt på tasken og kufferten. Det viste sig, at der på grund af en systemfejl hos sælger ikke var givet nogen kvittering på noget af guldet. Han havde været nødt til at rejse hurtigt hjem, fordi han var syg. Han forklarede nu, at han derfor ikke kunne vente på at få kvitteringen. Sælgeren skulle sende papirerne til speditøren, når systemet igen var oppe at køre. Da han kom ud af flyveren, ringede han til speditøren og fik referencenummeret. Han talte med V.1 hos speditøren.

..."

Tiltalte T1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte T1 forklarede, at han havde ejet forretningen i 5 år. Han købte varer i Mellemøsten. Broderen arbejdede for ham som forklaret. De brugte et speditørfirma i forbindelse med indførslen af guldvarerne. Han handlede med flere firmaer i Mellemøsten. Alle varer blev samlet hos G2 i Mellemøsten. Her blev guldet vejet op. Han kunne også købe guld direkte hos G2. G2 sørgede for, at papirerne kom videre til speditøren, som så sendte papirerne til Told og Skat og fik et referencenummer. Den 12. juni 2012 talte han med en hos G2. Han var klar over, at broderen var syg, og han ville sikre sig, at han var rejst og havde fået varerne med sig. Han fik at vide, at broderen var taget af sted med 2,7 kg guld. Han sagde straks, at dette var forkert, idet der skulle være mere guld. Han var bekymret for sin bror, der ikke tog sin telefon. Han frygtede, at broderen var blevet bestjålet. Han huskede ikke, hvornår han talte med speditøren den pågældende dag. Det var muligt, at det var broderen, som talte med speditøren. Han talte også med revisoren. Han forklarede, at broderen ikke havde fået papirerne med fra Mellemøsten, og at han troede, at der var en fejl i papirerne. Han var klar over, hvor meget guld broderen skulle have med sig. Han tænkte ikke på at ringe til Told og Skat. Han forklarede nu, at han ringede til speditøren, inden broderen landede i Kastrup. Han modtog en faktura på fax på 2.750 gram guld. Han huskede ikke, om det var den 12. juni 2012. Han reagerede straks herpå. Han fik så en faktura på 5.000 gram. Det var muligvis den 14. juni 2012. Den kunne ikke faxes straks, idet den skulle rundt om myndighederne i Mellemøsten, hvilket sædvanligvis tog omkring et døgn.

Tiltalte forklarede nu, at han fik en faktura pr. fax, hvoraf fremgik, at der var solgt 2.700 gram guldvarer, og det skete, inden broderen gik gennem tolden. Han talte med revisor om, at der skulle komme 7-8 kg guldvarer. Han ringede også til V.1 herom. V.1 havde sagt, at han skulle vente på, at sælgeren i Mellemøsten sendte en kvittering på de resterende 5.000 gram guldvarer. Han forklarede endvidere nu, at den ene faktura på de 2700 gram vedrørte guld købt direkte af G2, mens den anden faktura på 5.000 gram vedrørte guld købt af andre firmaer i Mellemøsten.

..."

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var speditør i G3 Transport A/S. Han havde også guldforretningen som kunde, hvilket han havde haft gennem to år i det nuværende firma og tidligere gennem et andet firma. Han tog sig af fortoldningen af guldvarerne. Han fik dokumenterne på fax fra leverandøren i Mellemøsten. Han tjekkede papirerne og lavede en toldangivelse. Han oplyste herefter et toldnummer til kunden. Det hele var så klar til ankomst. Kunden præsenterede toldnummeret for tolden i lufthavnen. Han var ofte i kontakt med de tiltalte, som ringede og sagde, at nu kom der de og de dokumenter, eller de spurgte ham, om han havde fået dokumenterne. Han talte med T1 den 11. juni 2012, idet vidnet havde fået noget ulæseligt fra Mellemøsten. Vidnet

bad tiltalte om at skaffe nogle nye dokumenter, der kunne læses, hvilket tiltalte lovede. De talte ikke om mængden af guldvarer. Om formiddagen den 12. juni 2012 var vidnet til begravelse. Det var en kollega, som modtog de nye dokumenter og lavede toldangivelsen ud fra disse. Han blev ringet op af en af de tiltalte, da T2 stod i lufthavnen. Han fik at vide, at der var problemer, idet der manglede dokumentation for nogle af guldvarerne. Det var med sikkerhed først på dette tidspunkt, at en af de tiltalte kontaktede ham om de 7-8 kg guld. Han kunne ikke gøre noget. Toldangivelsen var lavet ud fra de dokumenter, man havde modtaget fra sælgeren. De tiltalte ville så skaffe dokumenter på den manglende del, og disse kom den 14. juni 2012. Han fik at vide, at der nu kørte en toldsag, og at han ikke skulle lave nogen toldangivelse. Faxnummeret ... var ikke hans firmas nummer.

..."

Vidnet V.2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun var ansat som tolder i SKAT. Hun var på arbejde, da flyet fra Mellemøsten landede den 12. juni 2012. Den ene tiltalte kom gennem rød kanal. Det var vidnets kollega, der først var i kontakt med ham. Vidnet sad ude bagved. Hun fik oplyst referencenummeret og gik ind på systemet. Hun frigav varerne i systemet og gik ud til kollegaen og spurgte, om denne havde vejet pakken, der lå fremme på skranken. Det viste sig, at den vejede måske 3 kg og altså lidt mere end de 2.750 gram, som var angivet i papirerne. De besluttede at beholde pakken med guldvarer til nærmere kontrol. Denne pakke havde ligget i en mindre taske. Hun spurgte nu tiltalte, om han havde andet at fortolde. Tiltalte svarede nej. Han virkede dog nervøs og havde et flakkende blik. Han havde en papkasse på bagagevognen, og hun så på denne og spurgte ham på ny, om han havde andet at fortolde. Han svarede igen nej, men undvigende, og han så ud, som om han svedte. Hun bad om at se, hvad der var i papkassen, og tiltalte spurgte nu, hvorfor hun ville det. Nu var vidnets mistanke vakt. Tiltalte med taget med ind i udpakningsrummet.

Indholdet af papkassen blev scannet. Der lå tomme smykkeæsker, lommeregnere og noget værktøj. Tiltalte sagde, at det hele var indfortoldet. Hun bad om at se papirer på indholdet i papkassen, men det havde han ikke. Vidnet bad nu tiltalte om at åbne kufferten. Vidnet greb ned i den og fik straks fat i en brun pakke, som viste sig at være fyldt med guldsmykker. Disse blev vejet, og der var 4.894 gram. Hele toldforretningen tog vel 15-20 minutter. Tiltalte sagde nu, at der var tale om en fejl hos speditøren. Tiltalte svedte mere og mere. Hun fortalte ham, at der efter hendes opfattelse var tale om en overtrædelse af toldloven. Vidnet bekræftede, at hun ikke havde overhørt den allerførste samtale mellem tiltalte og hendes kollega.

..."

Vidnet V.3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var revisor for guldsmedeforretningen. Han havde været revisor og rådgiver for de tiltalte gennem ca. 10 år. De ringede til ham for at høre, om det var i orden, at de nu importerede en given mængde guld, og om det var fornuftigt sammenholdt med, hvad de havde solgt, og hvad der var på lageret. De importerede løbende 3-6 kg, og et par gange årligt 6-8 kg, når kollektionerne skulle udskiftes. Importen den 12. juni 2012 var en af de større. Han havde ikke fundet fejl i forbindelse med kontrol af fakturaer og toldberigtigelse. Han blev den 12. juni 2012 ringet op af tiltalte, der var i Mellemøsten. Tiltalte forklarede, at han var syg, og at han skulle have en vis nærmere mængde guld med hjem. Han ville nu tage det med sig, han kunne få. Dagen efter blev vidnet på ny kontaktet. Han fik at vide, at papirerne ikke var i orden, og at tiltalte var blevet standset i tolden. Det skulle være G2, som ikke havde lavet de rigtige papirer. Vidnet sagde til tiltalte, at man skulle få G2 til at bekræfte, at der var begået en fejl. Vidnet bekræftede, at han alene kunne revidere regnskab ud fra de papirer, han modtog. Han var med til at lave lageroptælling to gange årligt. Han kunne ikke udelukke, at de tiltalte kunne have guld liggende på andre lagre. Virksomheden havde i 2011 et nettooverskud på 6-700.000 kr. Han huskede ikke tallene i tidligere regnskaber.

..."

Personlige oplysninger

De tiltalte er ikke straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved den af vidnet V.2 afgivne forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte T2 indførte guld med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter som anført i tiltalen.

Der er flere uoverensstemmelser mellem tiltalte T1´s forklaring og vidnet V.1´s forklaring, herunder om tidspunktet for deres samtale den 12. juni 2012. T1 har endvidere forklaret, at han ikke tænkte på at ringe til toldvæsnet, selv om han var bekendt med, at der alene var papirer på 2.750 gram guld. Han er ejer af guldsmedeforretningen, hvortil smykkerne blev købt, og arbejdsgiver for tiltalte T2.

Under disse omstændigheder er det bevist, at de tiltalte handlede i forening, og de er således skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes for begge de tiltalte til fængsel i 3 måneder, jf. toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 2.

Påstanden om betaling af told og afgifter tages i medfør af toldlovens § 73, stk. 4, til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 3 måneder.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 3 måneder.

Tiltalte T1 skal betale 5.000 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Jesper Køppen Mieritz.

Tiltalte T2 skal betale 5.000 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Jesper Køppen Mieritz.

De tiltalte skal endvidere in solidum inden 14 dage til SKAT betale 387.405 kr. i told og afgifter.

................................................

Østre Landsrets dom af 5. december 2013, 3. afdeling nr. S-1818-13

Byrettens dom af 23. maj 2013 (SS 1-3348/2013) er anket af de tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og vidnerne V.1 og V.2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Den i byretten af vidnet V.3 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

T2 har forklaret, at sælgeren var firmaet G2. Han fik guldvarerne den 11. juni 2012 om aftenen. Han talte dansk med de to toldere. Han var syg og ked af det, og derfor kunne han ikke rigtig udtrykke sig. Det kan godt passe, at han svarede nej til at have andet at fortolde. Han havde jo ikke andet end guld at fortolde. Han var klar over, at han medbragte over 7 kg. guld, men fastholder, at han ikke var klar over, at papirerne ikke stemte overens med mængden af guld.

T1 har forklaret, at han allerede, da T2 landede, var klar over, at der var en fejl ved papirerne. Han kunne ikke få fat i T2. Han ringede til speditøren, men det var først efter, at T2 var landet. Han har ikke aftalt med T2, at T2 kun skulle fremvise en del af guldet.

V.1 har forklaret, at fortoldning sker via mail eller telefax til toldvæsenet. Det er hans kollega TJ, der den 12. juni 2012 lavede toldangivelsen vedrørende 2,7 kg. guld.

V.2 har forklaret, at T2 sagde, at der var tale om en speditørfejl, da hun fandt den ekstra pakke med guld i kufferten. Hun kan ikke vide, hvad T2 sagde til hendes kollega, men til hende sagde T2 to gange, at han ikke havde andet at fortolde end pakken med guld fra tasken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes de tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldige efter anklageskriftet.

Straffene findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, herunder det dem vedrørende salær til forsvareren.