Landsrettens dom af 21. november 2013, 7. afdeling nr. S-2970-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Peter Martin Blinkenberg)

T2
(advokat Troels Lind Pedersen)

T3
(advokat Ole Bjørn Christensen)

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, Olav D. Larsen og Marie L. Boel Ubbesen (kst.) med domsmænd

.......................................................

Byrettens dom af 27. november 2012, nr. 2-6176/2011

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

T2

T3

CW

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Tiltale

Anklageskrift er modtaget den 21. december 2011. Anklageskriftet er berigtiget under hovedforhandlingen.

Retten har under hovedforhandlingen udskilt sagen mod tiltalte JS, der var tiltalt i forhold 2a.

De tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

(H1 Trade)

T1

T2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter, fsva. T2 jf. straffelovens § 89,

ved i perioden fra 1. oktober 2006 til 22. august 2007 i selskabet H1 Trade, cvr-nr. xx, hvor de tiltalte havde en bestemmende indflydelse, idet de begge var reelle ledere af selskabet og T2 ligeledes var registreret som direktør, med forsæt til momsunddragelse og med det formål at formå SKAT til uberettiget at udbetale 6.442.519 kr. i returmoms til selskabet, svigagtigt at have indberettet fiktiv købsmoms til SKAT med følgende beløb:

1	Fjerde kvartal 2006:	988.652 kr.
2	Første måned 2007:	1.293.025 kr.
3	Anden måned 2007:	1.396.766 kr.
4	Tredje måned 2007:	1.709.052 kr.
5	Fjerde måned 2007:	1.727.952 kr.
6	Femte måned 2007:	1.528.699 kr.

alt hvorved de tiltalte bestemte SKAT til at udbetale i alt 3.833.593 kr. til selskabet, mens i alt 2.608.926 kr. ikke blev udbetalt, idet SKAT standsede momsrefusionerne på grund af selskabets manglende indsendelse af regnskab.

2.

(H2 Group)

T1

T2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter, fsva. T2 jf. straffelovens § 89,

ved i perioden fra 1. april 2006 til 22. august 2007 i forening med V.14 (hvis sag er afgjort) i selskabet H2 Group, cvr. nr. yy, hvor de tiltalte havde en bestemmende indflydelse, idet V.14 var registreret som direktør, mens T2 og T1 var reelle ledere af selskabet, med forsæt til momsunddragelse, og med det formål at formå SKAT til uberettiget at udbetale 11.004.120 kr. i returmoms til selskabet, svigagtigt at have indberettet fiktiv købsmoms til SKAT med følgende beløb:

1	Andet kvartal 2006:	789.430 kr.
2	Tredje kvartal 2006:	2.462.527 kr.
3	Fjerde kvartal 2006:	2.256.478 kr.
4	Første måned 2007:	1.193.436 kr.
5	Anden måned 2007:	1.430.918 kr.
6	Tredje måned 2007:	1.681.514 kr.
7	Fjerde måned 2007:	1.717.875 kr.
8	Femte måned 2007:	1.499.649 kr.

alt hvorved de tiltalte bestemte SKAT til at udbetale i alt 7.993.608 kr. til selskabet, mens i alt 3.003.554 kr. ikke blev udbetalt, idet SKAT standsede momsrefusionerne på grund af selskabets manglende indsendelse af regnskab.

2a.

Udskilt

3.

(H3 Produktion)

T2

T1

T3

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig, fsva. tiltalte T3 og straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter, fsva. de tiltalte T2 og T1 og fsva. T2 jf. straffelovens § 89,

ved i perioden 1. april 2006 til 22. august 2007 i selskabet H3 Production

ApS, cvr nr. zz hvor de tiltalte havde en bestemmende indflydelse, idet T3 var direktør og T2 og T1 var reelle ledere af selskabet, med forsæt til momsunddragelse, og med det formål at formå SKAT til uberettiget at udbetale 310.736 kr. i returmoms til selskabet, svigagtigt at have indberettet fiktiv købsmoms til SKAT med følgende beløb:

1

Andet kvartal 2007:

512.743 kr.

hvilket dog mislykkedes, idet SKAT standsede momsrefusionen på grund af selskabets manglende indsendelse af regnskab.

4.

(H4)

T1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter,

ved i perioden 1. april 2006 til 22. august 2007 i selskabet H4 ApS, CVR ææ, hvor tiltalte havde en bestemmende indflydelse, idet tiltalte var reel leder af selskabet, med forsæt til momsunddragelse, og med det formål at formå SKAT til uberettiget at udbetale 913.723 kr. i returmoms til selskabet, svigagtigt at have indberettet fiktiv købsmoms til SKAT med følgende beløb:

1	Første kvartal 2007:	570.189 kr.
2	Andet kvartal 2007:	2.080.658 kr.

alt hvorved tiltalte bestemte SKAT til at udbetale i alt 249.406 kr. til selskabet, mens i alt 664.317 kr. ikke blev udbetalt, idet SKAT standsede momsrefusionerne på grund af selskabets manglende indsendelse af regnskab.

5.

(H5 Renovering)

T1

CW

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter,

ved i perioden 1. oktober 2006 til 22. august 2007 i selskabet H5 Renovering ApS, cvr øø, hvor de tiltalte havde en bestemmende indflydelse, idet CW fra den 4. december 2006 var direktør og T1 var reel leder af selskabet, med forsæt til momsunddragelse, og med det formål at formå SKAT til uberettiget at udbetale 1.405.879 kr. i returmoms til selskabet, svigagtigt at have indberettet fiktiv købsmoms til SKAT med følgende beløb:

1	Fjerde kvartal 2006:	226.025 kr.
2	Første kvartal 2007:	833.225 kr.
3	Andet kvartal 2007:	915.929 kr.

alt hvorved de tiltalte bestemte SKAT til at udbetale i alt 906.200 kr. til selskabet, mens i alt 499.679 kr. ikke blev udbetalt, idet SKAT standsede momsrefusionerne på grund af selskabets manglende indsendelse af regnskab.

6.

T2

straffelovens § 266, jf. straffelovens § 89,

ved den 10. september 2007 i brev afsendt fra arresten til V.8 at have truet V.8 med blandt andet ordene

"hvis du ikke får betalt hvad du skal, så er du selv uden om det",

"du kan være hel sikker på, at du aldrig kommer til at lave penge igen, du dør ikke, men penge kommer du aldrig til at kunne lave",

samt i brev afsendt på samme tid fra arresten til V.7 at have truet V.8 med ordene" send en sms til V.8 og forklar ham, at han får besøg af den russiske incasso, når jeg kommer her fra arresten", alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for V.8´s liv, helbred eller velfærd.

Påstande 

Anklagemyndigheden har påstået

tiltalte T1 straffet med fængsel i 3 år,

tiltalte T2 straffet med en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 6 måneder til 2 år,

tiltalte T3 straffet med fængsel 40 dage betinget og

tiltalte CW straffet med fængsel i 6 måneder.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået de tiltalte idømt tillægsbøder jf. straffelovens § 50, stk. 2, med følgende beløb:

T1:	20.075.000 kr.
T2:	17.750.000 kr.
T3:	300.000 kr.
CW:	1.400.000 kr.

Anklagemyndigheden har påstået de tiltalte T1 og T2 frakendt retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Tiltalte T1 har subsidiært påstået straffen fastsat til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på halvdelen af bøden efter anklagemyndighedens påstand. Han har påstået tillægsbøden og rettighedsfrakendelse gjort betingede.

Tiltalte T2 har subsidiært påstået straffen fastsat til en fællesstraf på fængsel i 1 år, hvoraf 6 måneder bør gøres betinget og resten er udstået med varetægtsfængslingen. Han har tilsluttet sig tiltalte T1´s påstand om en reduceret bøde og har påstået sig frifundet for rettighedsfrakendelse.

Tiltalte T3 har subsidiært påstået straffen fastsat til fængsel i 20 til 30 dage betinget og har tilsluttet sig tiltalte T1´s påstand om en reduceret bøde. Han har endvidere påstået sagsomkostningerne fordelt, således at han kun skal betale en mindre andel heraf.

Tiltalte CW har subsidiært påstået straffen fastsat til fængsel i ikke over 3 måneder, betinget. Han har påstået tillægsbøden fastsat til ikke over 300.000 kr. Han har endvidere påstået sagsomkostningerne fordelt, således at han kun skal betale en mindre andel heraf.

Erstatningskrav

SKAT har påstået de tiltalte dømt til at betale følgende beløb i erstatning:

Forhold 1	3.833.593 kr.	solidarisk mellem T1 og T2
Forhold 2	7.993.608 kr.	solidarisk mellem T1 og T2 og med V.14 for så vidt angår 2.186.332 kr.
Forhold 4	249.406 kr.	for så vidt angår T1
Forhold 5	906.202 kr.	solidarisk mellem T1 og CW

De tiltalte har påstået frifindelse overfor erstatningskravene.

Sagens oplysninger 

Det er oplyst, at tiltalte T2 tidligere hed ..., og at tiltalte T3 tidligere hed ....

Det er endvidere oplyst, at Politiet den 22. og 23. august 2007 foretog ransagning hos de af efterforskningen omfattede selskaber og personer på 28 forskellige adresser og foretog anholdelse af 10 personer.

Om forhold 1

Selskabet H1 Trade ApS, er ifølge udskrift af 12. oktober 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiftet den 15. august 2006 af tiltalte T2, der også var direktør. Af et referat af en ekstraordinær generalforsamling den 27. februar 2007 med tiltalte T1 som dirigent fremgår, at vidnet NM blev valgt som ny direktør. Ifølge udskriften fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen udtrådte T2 af direktionen den 27. maj 2008. V.19 er ikke registreret som indtrådt som direktør. Den 20. oktober 2009 indgav Erhvervs-og Selskabsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning, og konkursdekret blev afsagt den 16. februar 2010.

Af selskabets momsangivelser til SKAT fremgår beløb for købsmoms som anført i tiltalen, i alt 8.644.164 kr. Selskabet har endvidere på momsangivelserne indberettet at have eksporteret til lande uden for EU for i alt 28.449.872 kr. i gerningsperioden fra 4. kvartal 2006 til maj 2007. I samme periode er der imidlertid ifølge selskabets udførselsangivelser kun eksporteret for i alt 4.049.238 kr. Af udførselsangivelserne fremgår, at selskabet har eksporteret 9 containere til Thailand.

Der er forevist retten fotos af en række af containerne og containernes indhold af brugte møbler.

SKAT har i en e-mail af 6. juni 2007 bedt selskabet om at indsende dokumentation til brug for SKATs behandling af selskabets momsangivelse. Det er oplyst, at selskabet ikke har indsendt dokumentation.

Selskabet har ikke aflagt årsregnskab. Der er ikke fremlagt købsfakturaer eller dokumentation for betalinger til leverandører svarende til købsmomsen på momsangivelserne. På selskabets bankkonto er der ikke indbetalinger fra købere i Thailand svarende til den angivne eksport. Politiet har ikke under ransagninger fundet bogføring eller kasseregnskab og har ikke fundet et forretningssted med varelager. Der har ikke været registreret ansatte i selskabet.

Om forhold 2

Selskabet H2 Group ApS blev ifølge udskrift af 12. oktober 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiftet den 16. marts 2004 af BM. Den 19. november 2004 indtrådte vidnet V.1 som direktør. Den 30. april 2006 indtrådte vidnet V.14 som direktør. Den 11. januar 2008 indgav Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning, og der blev den 26. maj 2008 afsagt konkursdekret.

Af selskabets momsangivelser til SKAT fremgår beløb for købsmoms som anført i tiltalen, i alt 13.036.827 kr. Selskabet har endvidere på momsangivelserne indberettet at have eksporteret til lande uden for EU for i alt 48.600.114 kr. i gerningsperioden fra 2. kvartal 2006 til maj 2007. I samme periode er der imidlertid ifølge selskabets udførselsangivelser kun eksporteret for i alt 3.382.548 kr. Af udførselsangivelserne fremgår, at selskabet har eksporteret 5 containere til Thailand.

Der er forevist retten fotos af en række af containerne og containernes indhold af brugte møbler og andet indbo.

SKAT bad i et brev af 6. juni 2007 selskabet om at indsende dokumentation til brug for SKATs behandling af selskabets momsangivelse. Det er oplyst, at selskabet ikke har indsendt dokumentation.

Selskabet har senest aflagt årsregnskab regnskab for perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006. Der er ikke fremlagt købsfakturaer eller dokumentation for betalinger til leverandører svarende til købsmomsen på momsangivelserne. På selskabets bankkonto er der ikke indbetalinger fra købere i Thailand svarende til de angivne eksporttal. Politiet har ikke under ransagningerne fundet bogføring eller kasseregnskab, og har ikke fundet et forretningssted med varelager. Der har ikke været registreret ansatte i selskabet.

Under ransagning hos T1 blev fundet kopier af momsangivelser vedrørende selskabet. Der blev også fundet andre dokumenter herunder en fuldmagt, hvorved selskabets direktør, vidnet V.14, gav fuldmagt til en advokat til at varetage selskabets interesser og få udbetalt momstilsvar.

Ved ransagning af en mobiltelefon sikret hos tiltalte T2 blev fundet et foto af en check fra SKAT dateret 7. marts 2007 lydende på 1.017.826 kr.

Ved rettens dom af 11. april 2008 blev vidnet V.14 straffet for forhold 2 med fængsel i 6 måneder, hvoraf 3 måneder blev gjort betinget. Der blev foretaget konfiskation hos tiltalte af 500.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1, og vidnet blev dømt til at betale 2.186.332 kr. i erstatning til SKAT solidarisk med eventuelle andre dømte i sagen.

Om forhold 3

Selskabet H3 Production ApS blev ifølge udskrift af 12. oktober 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiftet den 29. marts 2007 af tiltalte T3, som også var direktør. Den 5. februar 2009 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgivet anmodning om tvangsopløsning, og konkursdekret er afsat den 17. september 2009.

Af selskabets momsangivelse til SKAT for 2. kvartal 2007 fremgår det beløb for købsmoms, som er anført i tiltalen, 512.743 kr. Ifølge momsindberetningen var der salgsmoms på 202.007 kr., og selskabet skulle have udbetalt 310.736 kr. i negativt momstilsvar. Selskabet har endvidere på momsangivelserne indberettet at have eksporteret til lande uden for EU for 1.510.300. Der er ikke indgivet udførselsangivelser til SKAT.

SKAT bad i et brev af 12. juli 2007 selskabet om at indsende dokumentation til brug for SKATs behandling af selskabets momsangivelse. Det er oplyst, at selskabet ikke har indsendt dokumentation.

Selskabet har ikke aflagt regnskab. Der er fremlagt en række fakturaer udstedt af selskabet i perioden 5. april 2007 til 20. maj 2007 til G1 Distribution ApS for salg af legetøj, rengøringsprodukter og batterier. Der er ikke sket indbetalinger på selskabets bankkonto svarende til fakturaerne. Politiet har ikke under ransagningerne fundet bogføring eller kasseregnskab, og har ikke fundet regnskabsmateriale svarende til de indberettede momsbeløb, der er ikke fundet et forretningssted med varelager, og der har ikke været registreret ansatte i selskabet.

Ved ransagning hos tiltalte T1 blev fundet et brev af 8. juni 2007 til selskabet fra SKAT med overskriften "Du er blevet tilmeldt momsindberetning via TastSelv Erhverv" indeholdende adgangskode til TastSelv Erhverv.

Om forhold 4

Selskabet H4 ApS blev ifølge en udskrift af 12. oktober 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiftet den 23. januar 2007 af tiltalte T1´s ægtefælle, BA, som også var direktør. Den 21. november 2007 indtrådte tiltalte T1 som direktør. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgav den 2. marts 2009 anmodning om tvangsopløsning, og den 9. september 2009 blev der afsagt konkursdekret.

Af selskabets momsangivelser til SKAT fremgår beløb for købsmoms som anført i tiltalen, i alt 2.650.847 kr. Selskabet har endvidere på momsangivelserne indberettet at have eksporteret til lande uden for EU for i alt 5.451.275 kr. i gerningsperioden fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2007. I samme periode er der imidlertid ifølge selskabets udførselsangivelser kun eksporteret for i alt 3.318.809 kr. Af udførselsangivelserne fremgår, at selskabet har eksporteret 5 containere til Brasilien indeholdende legetøj og tøj.

SKAT bad i et brev af 13. juli 2007 selskabet om at indsende dokumentation til brug for SKATs behandling af selskabets momsangivelse. Det er oplyst, at selskabet ikke har indsendt dokumentation.

Der er fremlagt en række fakturaer dateret i perioden 7. februar 2007 til 20. marts 2007 fra G1 Distribution ApS til selskabet vedrørende køb af legetøj. Der er ikke foretaget udbetalinger fra selskabets bankkonto svarende til de fakturerede beløb. Der er ikke sket indbetalinger på selskabets bankkonto fra kunder i Brasilien. Politiet har ikke under ransagningerne fundet bogføring eller kasseregnskab, og har ikke fundet regnskabsmateriale svarende til de indberettede momsbeløb, der er ikke fundet et forretningssted med varelager, og der har ikke været registreret ansatte i selskabet.

Om forhold 5

Af udskrift af 12. oktober 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at selskabet H5 Renovering ApS blev stiftet den 8. februar 2005 af NL. Den 4. december 2006 indtrådte tiltalte CW som direktør. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgav den 20. august 2007 anmodning om tvangsopløsning, og selskabet blev opløst den 20. december 2007.

Af selskabets momsangivelser til SKAT fremgår beløb for købsmoms som anført i tiltalen, i alt 1.975.179 kr. Selskabet har endvidere på momsangivelserne indberettet at have eksporteret til lande uden for EU for i alt 6.989.396 kr. i gerningsperioden fra 4. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007. I samme periode er der imidlertid ifølge selskabets udførselsangivelser kun eksporteret for i alt 1.838.850 kr. Af udførselsangivelserne fremgår, at selskabet har eksporteret 3 containere til Brasilien indeholdende plastiktanke og møbler.

Det er oplyst, at der ikke er sket udbetaling af negativt momstilsvar for 2. kvartal 2007, fordi SKAT bad om at få indsendt dokumentation. Det er endvidere oplyst, at selskabet ikke reagerede herpå.

Ved ransagning af tiltalte T1´s private bopæl ...1 og hans forretningsadresse ...2 er fundet blandt andet en overdragelseserklæring vedrørende tiltalte CW´s køb af selskabet, et brev af 23. februar 2007 fra F1-bank om fuldmagt til oprettelse af Nemkonto, et brev af 13. februar 2007 fra SKAT til selskabet om udbetaling af negativt momstilsvar, kopi af momsangivelser, og enkeltstående købs- og salgsbilag. Politiet har imidlertid ikke fundet bogføring eller kasseregnskab, og har ikke fundet regnskabsmateriale svarende til de indberettede momsbeløb eller den angivne eksport. Der er ikke fundet et forretningssted med varelager, og der har ikke været registreret ansatte i selskabet.

Om forhold 6

I et brev af 10. september 2007 fra tiltalte T2 til vidnet V.8 hedder det:

"...

V.8. Hvorfor har du ikke overholdt vores aftale? Det fatter jeg ikke at du tør at fucke med V.8 hvis du ikke får indbetalt de 3,5 mill så jeg kan få betalt hvad jeg skal, ja så er du selv uden om det. Får jeg ikke mine penge, ja så kan du være 1000 % sikker på at du aldrig kommer til at lave penge mere, det er hel sikker, du dør ikke, men penge kommer du aldrig til at kunne lave, og det kan du stole på,

Nu har du holdt mig til grin i næsten et år, men stol på mig, det stopper nu.

Du går hel fejl af mig V.8..

Jeg har kontaktet mit inkassofirma og venter kun på svar, når jeg får svar er gælden overdraget til dem ...

Og vi er færdige med hinanden.

Jeg troede ikke du var så dum, men ok det er jo din måde at fucke folk på, men her går den ikke mere V.8

..."

I et udateret brev fra tiltalte T2 til V.7 hedder det blandt andet:

"...

Min advokat har V.8´s mobil nummer,

Ring eller send en sms til V.8 og forklar ham at han får besøg af den russiske inkasso når jeg kommer her fra arresten

..."

Telefonaflytninger 

Politiet har foretaget telefonaflytninger under efterforskningen, og der er under hovedforhandlingen afspillet en række telefonsamtaler, herunder nedennævnte, der gengives som samtalerne er refereret af politiet:

Samtale den 4. juni 2007 kl. 12.11 mellem tiltalte T2 og tiltalte T3:

"...

A = T2 og B = T3

B	... Men [T1] kan åbenbart ikke lide, at jeg er så.. øhhh.. altså han synes, at jeg vil vide for meget jo
A	Jamen, det ja øhhh.., han kan nok ikke lide, vi er sådan lidt direkte jo
B	Nej
A	Men det er man jo nødt til for at vide hvor fanden man står henne af
B	Nej, men jeg synes da ikke... jeg var da ikke for hård ved ham, synes du? mht i dag - jeg sagde, at jeg bare ville vide hvad det er der foregår
A	Altså hvis jeg skal være helt ærlig, så er det fordi at T1 misforstår det du egentlig spørger om
B	Okay
A	Han øhhh.. - jeg vil ikke sige, han misforstår det, men han forstår ikke hvad det er du egentlig vil spørge om
B	Nej
A	Fordi han er... jeg synes, at han bliver mere og mere lad
B	Ja
A	Og mere og mere irriterende nærmest
B	Ja
A	Og jeg kan bare se, at alt man skal have ud af ham, det skal man nærmest rykke ud af ham
B	Ja, lige nøjagtigt
A	Og det er ... sådan en personlighed det er svært at have med at gøre når vi er så mange
B	Ja, lige nøjagtigt
A	Hvis det var mig og ham alene ikke også så kunne jeg jo bare glemme det og så - fordi jeg kan godt se. Altså jeg kender godt den næste dato på, hvornår noget der er vigtigt, og der kunne jeg bare holde min kæft, og bare lade ham være ham og det er jo svært når vi er så mange, der skal have et netværk til at køre rundt - ligesom et tandhjul med en kæde på, hvor der ikke er nogen led der må springes over
B	Ja, jeg kan godt følge dig jeg ved godt hvad du mener. Men i hvert fald - han sagde til mig lige inden jeg forlod kontoret, at med de datoer du også sagde, da var den første pose i næste måned og han gik igang med det samme.
A	Ja ja det ved jeg godt, men det bestemmer han jo ikke, det er systemet, der bestemmer det
B	Ja ja - ja ja
A	Men jeg skal også se at have fundet ud af med ham, hvor meget han kan lave
B	Det skal bare være så meget som muligt
A	Ja - og så skal han bare køre de tre gange til nytår
B	Ja - lige nøjagtigt
A	Ja, der er denne her og en mere og en mere. Men i januar der skal vi altså stå i Thailand

..."

Samtale den 21. juni 2007 kl. 20.22 mellem tiltalte T2 og NM:

"...

A = T2 og B = NM

A	jamen fordi at T1 han er jo ikke interesseret i at lave det papirregnskab der jo
B	Det lyder fuldstændig sindssyg, altså jeg snakkede med ham så sent som for 2 dage siden. Der sagde han til mig, at det blev afleveret på fredag.
A	Jamen prøv at hør her, han siger jo ikke det samme til dig som han siger til mig
B	Nej
A	Så er det jo lidt svært for mig jo ikke også
B	Ja, de kan jeg sku godt forstå, øhh men altså han er jo nødt til at aflevere de papirer jo ikk´, for hvis ikke de papirer de bliver afleveret, så ender det jo bare med at det siger bang
A	Neeej det behøver det ikke
B	Nå
A	Det behøver det ikke
B	Det kan ikke bare blive ude i sandet kan det
A	jo men de bliver jo sendt fra Thailand alle de dokumenter der, alle de kvitteringer de har spurgt efter
B	Ja
A	Det er så øhhh, hvis de ikke dukker op, så er der problem jo
B	Jamen altså øhh, nå - de er ikke kommet endnu eller hvad
A	Nej de er ikke gået op endnu
B	Okay
A	... så har vi jo kun dem vi har, så har vi jo ikke andet
B	Nej, nej
A	Og så kan det jo godt være, at det selskab det må lukke og så må man jo åbne et nyt jo..
B	Ja, ja
A	..og arbejde videre derfra

..."

Samtale den 28. juni 2007 kl. 20.21 mellem tiltalte T2 og NM:

"...

A = T2 og B = NM

A	fordi det æh, det, det øh, selskab der du har det øh, vi kan ikke, vi har ikke, vi har ikke modtaget de dokumenter der er blevet sendt ude fra Thailand endnu.
B	De er stadig væk ikke kommet?
A	nej, fandme nej mand.
B	Det er som om de ude i Thailand er lidt sløve til at få dem sendt. Det burde jo være kommet.
...
A	altså der, der øh, det, det hele står jo stoppet i øjeblikket på grund af at de har jo øh. De venter jo på at få de dokumenter fra Thailand, og de er jo altså ikke dukket frem endnu.
B	Nej
A	og så ved jeg ikke hvor lang tid de skal bruge for at tjekke det og hvis det så ikke er komplet de de får, så spørger de efter mere
B	ja, ja det er noget skidt
A	og øh, firmaet har 2 containere til at stå ude på øh en havn i Thailand, der er blevet læsset forkert af.
...
A	ja altså øh, så må du jo komme hjem og så må vi jo øh, så må, så må vi have klargøring for at få et nyt selskab startet op, der kan øh sende de varer, der ligger jo en masse ordrer, der øh, der kan blive leveret til
B	ja. Ja men det var altså også min øh, min ide, det var jo at komme hjem og så få snakket noget business, og finde ud af hvad gør vi fremad rettet, ikke? og så øh, ja og øh så sagde T3 jo så, at når hans penge de kom ind i hans nye, kunne jeg få noget hjælp der så jeg kunne komme afsted.
A	ja ja, men det øh. Det er også godt nok men det er jo bare ikke sikkert i flere måneder frem vel? Det er jo bedre, du lige kommer hjem og så vi lige snakker
...
B	...Det er en aftale at jeg kommer til ...3, men altså det er så også den her gang, så går der jo igen 3 måneder frem i tiden derfra jo så ...
A	ja ja
B	så må vi jo finde ud af et eller andet så det kører igen jo
A	Ja ja, men det, 3 måneder det er jo en god, det er jo en god tid sum tid til at arrangere noget nyt
B	Ja
A	Det er bare det selskab vi har jo, det, det kan godt være det går hen og dør hen, fordi det fucking shippingselskab det ikke kan finde ud af at levere varen til det rigtige, det er ikke første gang det sker.
B	Nej
...
A	plus, plus at øh told og øh, Told og Skat herhjemme de har sat firmaet i øh momskontrol
B	Ja
A	det øh, regning øh, kontrol og det kontrol, de dokumenter de forlanger at få, jamen de er først på vej hjem med posten. Hvis de nu ikke dukker op for eksempel
B	Ja
A	så kan vi jo ikke dokumen, dokumentere firmaets regnskab og hvis vi ikke kan dokumentere firmaets regnskab, så siger SKAT nok at øh, at så vil de ikke smide, øh, betale den negative moms tilbage, vi har til gode hos dem. Og hvis vi ikke kan få dem,
B	Ja
A	og så er det jeg siger til dig, at så må vi starte et nyt selskab op igen
...
A	men lad være med at, nu skal jeg give dig et godt råd, lad være med at snakke med alle de andre om det her med firmaer og det, det hjælper ikke noget, der er ikke, der er kun T1 og mig der ved hvordan det hænger sammen
B	Ja
A	og det bliver noget skudder mudder alt det andet der, men øh T3 og mig har snakket om, vi vil godt hjælpe dig når det er,

..."

Samtale den 15. august 2007 kl. 09.58 mellem tiltalte T2 og vidnet V.14:

"...

A = T2 og B = V.14

B	og, og, og så er der, så er der det med de kasser, der skal sendes, ikke også. Vi har, jeg har ikke penge til det.
A	Nej men det er bare et kilo, for helvede. Et, hundrede gram, det er nok. Et eller andet, Jeg skal bare have et fragtbrev, for helvede.
B	ja,
...
B	og så skal du regne med, så skal du regne med, at, at der skal kvitteres for det ved modtagelsen
A	Det kommer aldrig frem, for helvede. Fat det nu mand
B	Jamen kvitteringen, kvitteringen, kommer frem
A	ja, den har NM jo
B	der er jo det
A	- i lommen, for helvede
B	men, det er ikke den, jeg snakker om
...
B	Den du skriver under ved DHL eller ved, ved P&T. Der skal du have en eller anden, de ikke øh, ikke kan finde, til at skrive under. Eller også, eller også så skal de være fors, som vi snakkede om forsvundet fra bilen senere.

..."

Forklaringer 

Tiltalte, T1, har forklaret, at han kender T2, som tidligere hed .... De har lært hinanden at kende igennem nogle thaipiger. Det kan godt passe, det er 10 år siden. De blev kammerater. I 2005 blev de dømt for at lave noget kriminalitet sammen. Det vedrørte ikke økonomisk kriminalitet. De afsonede hvert sit sted og havde ikke kontakt under afsoningen. Efter løsladelsen mødtes de. De var stadig kammerater. Tiltalte skyldte penge væk. Man mangler altid penge. Der var nogle, der bad ham skaffe penge. Han vil ikke udtale sig om, hvem det var. Han kan ikke huske, hvor mange penge, han skulle skaffe. Det var nok 100.000 kr. Det havde ikke noget at gøre med det, han var blevet dømt for. Han ville skaffe pengene gennem hårdt arbejde. Han og T2 oprettede nogle selskaber.

Om H2 Group ApS har han forklaret, at selskabet har foretaget en del forretninger. T2 var direktør og daglig leder

Foreholdt at V.14 var registreret som direktør, har han forklaret, at hvis det er det, der fremgår af papirerne, så var det V.14, der var direktør i det selskab. T2 var med i driften. Han har mødt V.14 i Thailand en enkelt gang. Ellers kendte han ham ikke. Han ved ikke, hvorfor V.14 var direktør i selskabet. Det var T2, som tiltalte havde kontakt til, ikke V.14. I selskabet beskæftigede T2 sig med køb og salg af forskellige ting, bl.a. møbler. Det var både nye og brugte møbler, men primært nye. Tiltaltes rolle i selskabet var at tage sig af regnskaberne. Han var bogholder. Han har også skrevet fakturaer for selskabet. Han skrev fakturaerne ud fra informationer fra T2 om, hvad der var solgt.

Forevist faktura af 30. juni 2006 vedrørende salg af møbler til en køber i Thailand i ekstrakten side 1177-1178 har han forklaret, at han godt kan have skrevet fakturaen, men han kan ikke huske det. Han fik oplysningerne fra T2 enten på en håndskreven opgørelse eller i form af fakturaer vedrørende T2´s køb af tingene. Det er ikke angivet, hvilken valuta fakturabeløbet på 503.790 kr. vedrører. Han ved ikke, hvilken valuta, der var tale om, men det er formentlig danske kroner. Han kan ikke huske, om de som udgangspunkt fakturerede i danske kroner.

En gang eller to var han med til at sende møbler til Thailand. Forevist foto i ekstrakten på side 1124 har han forklaret, at det er ham og V.14, der ses på billedet. Tiltalte var ikke med til at pakke containeren men var blot til stede den dag.

Forevist foto i ekstrakten på side 1126 har han forklaret, at det ligner T2.

Forevist foto i ekstrakten på side 1128 har han forklaret, at han ikke ved, hvem kvinderne på billedet er. Han ved ikke, om det er genbrugsmøbler, der blev pakket i containeren. Møblerne skulle til den modtager i Thailand, som er angivet på fakturaen. De havde en aftale med JS, som var T2´s samlever på det tidspunkt. Han ved ikke, om der var et marked for møblerne i Thailand, men så vidt han ved, blev møblerne solgt derude.

Han er uddannet merkonom. Derfor var det nærliggende, at det var ham, der stod for regnskaberne. Andre kunne også have lavet regnskaberne, men han ved ikke, om T2 kunne. Han har lavet de regnskaber, der ligger til grund for momsangivelserne. Han har ikke foretaget indberetningen til SKAT. Han afleverede tallene til T2. Måske har han en enkelt gang afleveret tallene til V.14, men det var primært til T2.

Beløbene anført som købsmoms havde han fra fakturaer. Han kan ikke svare på, hvorfor politiet ikke har fundet fakturaer svarende til de indberettede beløb. Han har sat bogføringsbilagene i ringbind. Han tror, at T2 fik ringbindene. Tallene for eksport har der også ligget fakturaer for. Fakturaerne virkede rigtige, ellers havde han ikke lavet opgørelserne. Der var ikke noget usædvanligt i beløbenes størrelse. Der er mange virksomheder i Danmark, som omsætter for millionbeløb. Han ved ikke, om der var ansatte i selskabet eller et lager. Der har vist været et lager på et tidspunkt. Han kan ikke huske, hvor varerne blev købt. Det fremgår af købsfakturaerne. De blev købt mange forskellige steder.

Udførselsangivelsen af 7. juni 2006 i ekstrakten på side 1118 kan han ikke huske, han har set. Han skal ikke se udførselsbilaget for at lave momsregnskabet. Momsregnskabet udarbejdes på grundlag af købsbilag og salgsbilag. Dokumentationen for, at der er sket eksport som indberettet til SKAT, vil en revisor skulle se, men han tjekker det ikke nødvendigvis, når han laver momsregnskab. Han har ikke kontrolleret eksporttallene. Han varetog kun bogholderifunktionen. En revisors pligt til eksempelvis at se udførselsdokumentation gælder ikke for en bogholder. Bogholderen skal alene bogføre.

Han fik penge for sit arbejde for selskabet. Det var forskelligt, hvor meget han fik. Så vidt han husker, var hans honorarer for arbejde for de forskellige selskaber på mellem 1.000.000 og 1.200.000 kr. i alt. Honorarerne blev overført fra selskabernes konti til hans selskabs konto. Han stod ikke selv for at overføre beløbene. Han ved ikke, hvem der foretog overførslerne. Han sagde til T2, når han havde lavet et regnskab og skulle have penge for det. Det har nok været T2, der traf beslutningen om at udbetale beløbene til ham. Dette gælder i alle de selskaber, som T2 har haft med at gøre. Han kan ikke huske, om det var i forbindelse med udbetalinger af negativt momstilsvar fra SKAT, at han fik penge. Han ved ikke, om han fik mistanke om, at der foregik noget ulovligt.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten side 145, 3. sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, han blev afhørt i retten. Han kan ikke huske, om han har forklaret som citeret. Han kan ikke genkende forklaringen om ændring af valuta fra bath til euro og mener ikke, at det var sådan, det foregik. Det er rigtigt, at nogle havde opsøgt ham og havde slået hans fortænder ud. Det var fordi, han skyldte penge. Han vil ikke fortælle, hvem det er. Han manglede penge på det tidspunkt og handel var et middel til at skaffe penge.

Han kan ikke huske, om han har været involveret i ændring fra kvartalsvis til månedsvis momsafregning. Hvis det er ændret, har det noget med omsætningens størrelse at gøre. Han kan ikke huske, om han har talt med T2 om det.

Han kender stifteren af selskabet, BM. Han har også lavet regnskaber for ham. Tiltalte var ikke med til at stifte selskabet i 2004. Han ved ikke, om han allerede i 2004 kendte til, at BM havde startet selskabet op.

Medio 2006 blev V.14 indsat som direktør. Han kan ikke huske, om han havde noget med dette at gøre. Han har måske stået for det formelle med at indsende papirerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han har ikke været med til at beslutte, at V.14 skulle indtræde som direktør. Han havde ikke truffet V.14, før V.14 blev direktør i selskabet. Han traf først V.14, efter tiltalte var blevet løsladt i 2006. V.14 var en person, som T2 kendte. Han ved ikke, hvor de kendte hinanden fra.

Han har ikke haft noget med driften af selskabet at gøre, eksempelvis indkøb af møbler. Han har heller ikke haft noget med køberne i Thailand at gøre. Han ved, hvem køberne er. Selskabernes kontakt i Thailand var JS. Hun havde en relation til T2. Han har ikke på noget tidspunkt haft noget med betaling for køb af møbler i Danmark at gøre eller har modtaget penge fra Thailand. Han har ikke modtaget andre beløb fra H2 Group ApS end sine honorarer. Han har ikke fået nogen andel af udbyttet fra momspengene. Honorarerne er indgået på hans selskabs bankkonto. Han har ikke modtaget penge fra Thailand eller udbetalinger fra SKAT på sin konto. Der er ikke foretaget overførsler til hans personlige konti fra selskaberne.

Det kan meget vel være, at han har solgt nogle ting til selskabet. Der ligger i givet fald dokumentation herfor. Han har måske solgt for nogle hundrede tusinde kroner til selskabet, men han kan ikke huske det. Han har ikke truffet beslutninger i selskabet.

Han har opgjort det negative momstilsvar på 789.000 kr. i 2. kvartal 2006. Beløbet er opgjort på baggrund af de underliggende fakturaer. Han har skrevet tallene på momsangivelsen og overgivet den til T2, så T2 kunne sørge for, at den rette person skrev under.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbogen for den 21, november 2007 i ekstrakten på side 145, sidste afsnit, og side 146, 1. afsnit, har han forklaret, at V.14 var T2´s kontakt. Tiltalte havde siddet varetægtsfængslet i 3 måneder, da han blev afhørt i retten. Det er i forbindelse med varetægtsfængslingen, at han har brugt udtrykket "at tage skraldet". På det tidspunkt kunne de se bagud og se, at der var foregået noget, der ikke skulle foregå. Derfor kunne man på det tidspunkt tale om at "tage skraldet". Han kan ikke huske, om det gik op for ham, før han blev afhørt af politiet, at der reelt var mere salgsmoms end købsmoms. Han kan ikke huske, om det var ham, der ændrede valuta fra thailandske bath til euro. Han kan ikke huske det og har ingen kommentarer. Han kan ikke huske, om han ændrede på eksportbeløbene. Han har beløbene fra de bilag, han så.

Pengene udbetalt fra SKAT er vel blevet brugt til at betale gæld og regninger. Han fik betalt sin gæld med de honorarer, han fik for sit bogføringsarbejde. Hans arbejde for selskaberne skete over 1½ år. Der var meget arbejde at udføre. Honorarerne er gået ind på H4 ApS´s bankkonto. Honorarerne er indgået i selskabets skatteregnskab. Der er udstedt fakturaer for hans honorarer. Han kan ikke huske, om der blev købt et hus i Thailand for pengene. Han har aldrig fået et hus i Thailand. Han har haft planer om at købe et hus i Thailand og har erlagt den første betaling. Det var hans kone, BA eller JS, der skulle hjælpe med at købe huset. Som udlænding kan han ikke selv købe et hus i Thailand. En thai skal stå som ejer. Han kan ikke huske, om der blev sendt penge til JS i Thailand. Huse er ikke så dyre i Thailand. JS har formentlig fået den første betaling. Det kom aldrig videre med huskøbet. Han kan ikke huske, hvor pengene kom fra, eller om de kom fra hans private konto.

På et tidspunkt stoppede SKAT udbetalingerne af negativt momstilsvar. Han fik det sandsynligvis at vide af T2. Årsagen var, at SKAT ville se nogle bilag. Der var noget med, at bilagene var kommet til Thailand og skulle bruges der. T2 gjorde alt, hvad han kunne for at få fat i bilagene. T2 bad tiltalte rekonstruere regnskaberne, men det kunne han ikke, fordi der var så mange bilag. T2 blev lidt mopset på det tidspunkt. Da han lavede regnskaberne, havde han ikke nogen fornemmelse af, at fakturaerne kunne være fiktive.

Foreholdt sin forklaring som gengivet retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 146, afsnittet med overskriften "4 - 5 måned 2007", har han forklaret, at han nok har sagt, at købsmomsen blev oppustet med fiktive fakturaer, da han blev afhørt i retten. Forklaringen er afgivet ud fra den viden, han havde på det tidspunkt. Han var ikke klar over, da det foregik, at der var tale om fiktive fakturaer.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i ekstrakten på side 146, næstsidste afsnit, har han forklaret, at han fik tæv af et tæskehold. Han kan ikke huske, om det var den samme episode, hvor han fik slået sine tænder ud, som han tidligere har forklaret om.

Om H1 Trade ApS har han forklaret, at han ikke kan huske, om han var med til at starte selskabet op. I det selskab arbejdede de på samme måde, således at han stod for bogføringen.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 147, 1. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han hjalp T2 med at stifte selskabet eller med at indsætte NM som direktør.

Forevist referat af ekstraordinær generalforsamling den 25. februar 2007 i ekstrakten på side 808 har han forklaret, at han har lavet mange af den slags referater fra ekstraordinære generalforsamlinger. Han kan ikke huske, om han også har lavet denne. Han var med på mødet, hvor det blev besluttet, at indsætte NM som direktør. Han ved ikke, hvorfor NM skulle være direktør.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 147, 1. afsnit, 3. punktum, har han forklaret, at på det tidspunkt, hvor NM blev indsat som direktør, var der ikke tale om, at NM skulle "tage skraldet". Det var først på tale, da tiltalte blev afhørt senere. Han kan ikke huske, hvem der var med i A-team. Han kan ikke huske, om T2 eller NM var med. Tiltalte var ikke selv med, og han ved ikke, hvad A-team var.

Regnskabet for H1 Trade ApS udarbejdede han på samme måde som regnskabet i H2 Group ApS, det vil sige ud fra de bilag, som han fik udleveret fra T2. Han kan ikke huske, om han nogen sinde har fået bilag af NM.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 147, under overskriften "Fjerde kvartal 2006", har han forklaret, at hvis han havde været udsat for et tæskehold, så har han formentlig tænkt en del på at lave hurtige penge. Han overvejede ikke at lave ulovlige penge. Det var på afhøringstidspunktet, at han vidste, at fakturaerne ikke tålte dagens lys. Han vil ikke sige, at han har ændret beløb fra bath til euro.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i ekstrakten på side 147, 4. sidste til 3. sidste afsnit, har han forklaret, at han på tidspunktet for afhøringen har kunnet se, at noget var skævt ved handlerne. Da handlerne foregik, havde han ikke mistanke om det. Han kan ikke huske noget om en aftale mellem ham og T2 om, at de skulle have moms tilbage. De havde ikke aftalt, at H1 Trade ApS´s formål var at hente moms. H1 Trade ApS var sat i verden for at handle. Det er let nok at forklare om i retten bagefter, men mens det foregik, havde han ikke den viden.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbogen i ekstrakten på side 147, 2. sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske en aftale om, at han skulle have 10 - 15 % af momsbeløbene.

...2 er en adresse, hvor hans eget selskab, H4 ApS, havde lejet et kontor. Tiltalte brugte kontoret. T2 havde også et skrivebord på adressen. De havde et kontorfællesskab. Han kan ikke huske, om T2 betalte noget for det.

Forevist momsangivelse for H2 Group ApS for 4. kvartal 2006 i ekstrakten på side 1318 har han forklaret, at momsangivelsen er fundet på ...2 fordi T2 havde kontor der. Det er højst sandsynligt tiltalte, der har skrevet tallene på momsangivelsen. Han har ikke sendt den ind til SKAT.

Han havde ikke arbejdsopgaver i H1 Trade ApS udover bogholderifunktionen. Bortset fra sine honorarer har han ikke modtaget midler fra selskabet. Der er tale om nøjagtig samme forløb i H1 Trade ApS som i H2 Group ApS. Hans papirarbejde i selskaberne omfattede ikke underskrivelse og indsendelse af momsangivelser. Han har heller aldrig foretaget elektroniske indberetninger til SKAT. Han ved ikke, hvem der har lavet de elektroniske indberetninger.

Den viden, der er kommet til udtryk i den indenretlige forklaring, er viden, han har fået efter sagens opstart. Han blev varetægtsfængslet den 22. august 2007 og var til mange afhøringer hos politiet inden den indenretlige afhøring. Politiets udgangspunkt for afhøringerne var, at det var åbenbart, at bilagene var fiktive. Det førte til, at tiltalte fik en opfattelse af sagen, som han ikke havde, da han udarbejdede momsregnskaberne.

Han sad varetægtsfængslet næsten en måned, før hans kone fik lov at besøge ham. Politiet havde fortalt ham, at hun ikke ville tale med ham. De havde samtidig fortalt hende, at han ikke ville tale med hende. Det var for at lægge pres på ham. Han havde talt med den forsvarer, han havde fået beskikket, inden den indenretlige afhøring. Forsvareren sagde, at tiltalte bare skulle sige ja til det hele, så ville han blive løsladt. Han fik ikke at vide af forsvareren, at der var forskel på viden, han havde på afhøringstidspunktet og viden, han havde, da han sad med fakturaerne. Han var blevet stillet i udsigt, at han ville blive løsladt, hvis han samarbejdede.

Forevist kvittering af 1. juni 2007 for angivelse af moms via internet i ekstrakten side 1325, der er fundet ved ransagning på ...2, har han forklaret, at han ikke har indberettet momsangivelsen, men han har formentlig fundet tallene til den. Bilagene blev fundet på ...2, fordi det også var H2 Group ApS´s kontor. Alle bilagene har været på den adresse. Det var mange mapper med bilag, der blev sendt til Thailand. Han kan ikke huske hvor mange. Det var færre end 100. Han har ikke selv sendt dem til Thailand. Han havde ikke haft noget at gøre med bankoverførsler fra selskaberne. Han har heller ikke haft noget at gøre med overførsler til JS.

Han kender ikke adressen ...4. Foreholdt oplysning om, at hans navn stod på dørskiltet, og at han ifølge cpr-registeret havde adresse på ...4, har han forklaret, at han har haft adresse der. Hans ældste datter boede der. Han brugte lejligheden som adresse, men har ikke boet der. Han har ikke brugt adressen til opbevaring af dokumenter.

Forevist et brev af 20. april 2007 fra F2-bank om overførsel til udlandet adresseret til JS i ekstrakten side 720 har han forklaret, at det ikke siger ham noget. Det er nok fundet på adressen ...4, fordi JS havde adresse der, efter at hun og T2 gik fra hinanden.

Forevist håndskrevet notat i ekstrakten på side 722 om kontonummer til JS´s konto i F3-bank har han forklaret, at han aldrig har haft brug for eller været i besiddelse af oplysninger om JS´s konto.

Han var lige blevet løsladt efter 2 års afsoning. Han var registreret i Ribers. Han kunne derfor ikke i praksis stå som ejer af anparter i et selskab, for så risikerede han at miste anparterne på grund af sin gæld. Det er svært at sige, hvis projekt det var at drive de to selskaber, H2 Group ApS og H1 Trade ApS. T2 havde mulighed for at lave nogle handler, hvor de kunne tjene nogle penge. Det var fælles projekter på den måde, at tiltalte udførte papirarbejdet. Han var presset af dem, han skyldte penge. De har forsøgt at ommøblere hans tænder. Han er også blevet truet på livet ved at få stukket et jagtgevær i hovedet. Det var ikke hans gæld, der var årsag til, at de begyndte virksomhed i selskaberne. Det var ønsket om at komme i gang med at lave noget konstruktivt.

Forevist organisationsdiagram i ekstrakten på side 1730 har han forklaret, at han ikke kan genkende organisationsdiagrammet. Navnet på moderselskabet, H6 Holding LLC, tyder på, at der er et engelsk selskab. Han kan ikke huske, om han har haft planer om at stiftet et engelsk selskab. Den ejerkreds på 4 personer, som ifølge bilaget ejer moderselskabet med 25 % hver, er hans børn. Det skulle ikke undre ham, om han haft intentioner om at opbygge en selskabsstruktur som vist med et indirekte ejerskab af anpartsselskabet af H1 Trade ApS og H2 Group ApS. Det blev ikke til noget. Han har ikke haft et selskab i England.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for 22. november 2007, ekstrakten side 144, har han forklaret, at de under alle omstændigheder skulle lave penge, så de kunne betale husleje og mad. Det har ikke noget at gøre med, om han havde gæld. Han kan ikke huske, om det specielt var hans gæld, der var årsag til, at de gik i gang.

Foreholdt sin forklaring i ekstrakten på side 146, næstsidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan sige, om selskabet H1 Trade ApS kom på banen, fordi han var økonomisk presset.

Forevist et udateret brev til HM i ekstrakten på side 758 har han forklaret, at HM er hans ekskone. Han kan ikke sige, om han har skrevet brevet. Det er underskrevet med navnet T1. Det er sendt fra ...5. Han sad varetægtsfængslet i arresten i ...3, som ligger på den adresse. Han kan ikke huske, han har sendt brevet. Det er korrekt, at han tidligere har været varetægtsfængslet i ...6, og at han skulle skaffe mellem 20.000 og 100.000 kr. om måneden. Disse beløb har ikke noget med gæld at gøre.

Foreholdt et afsnit i brevet i ekstrakten på side 761, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke vil udtale sig om, hvad sætningen: "Jeg har fortalt dig, hvad jeg har oplevet med skud og trusler" henviser til. Den gæld, han havde i 2006, blev betalt. Den blev betalt kontant. Han kan ikke huske, hvordan betalingen foregik, eller hvornår sidste afdrag faldt.

Foreholdt et afsnit i brevet i ekstrakten på 759, sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om sidste afdrag blev betalt i maj 2007.

...7, hvor H1 Trade ApS havde adresse, var T2´s adresse. Forevist stiftelsesdokument for H1 Trade ApS i ekstrakten side 788, har han forklaret, at han ikke tror, at han har udfærdiget dokumentet. Der var ikke nogen aftale mellem T2 og ham om, at han skulle have en andel af selskabet, som T2 ejer i henhold til stiftelsesdokumentet.

Forevist blanket om registrering af virksomhed i ekstrakten på side 795 har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har udfyldt blanketten. Hvis han var medejer af selskabet, skulle han have stået anført i rubrikken "Hvem ejer virksomheden?".

Forevist foto af en container i ekstrakten på side 360 har han forklaret, at han ikke ved, hvor billedet er taget. Han ejer ikke et sted, der ser sådan ud. Han tror ikke, det er et billede, han har taget.

Anklageren har afspillet en telefonsamtale den 7. juni 2007 (bilag 54-01-07).

Tiltalte har forklaret, at han ikke ved, om det er ham og T2, der taler sammen. Det kan måske godt være ham, men han kan ikke huske samtalen. Han har sikkert arbejdet på at lave dokumentation til SKAT på det tidspunkt. Det var det, han lavede hele tiden. Han ved ikke, hvad udtrykket "Vi skal fandme bare lige have de to her fodret" handler om. Han ved ikke, om det kunne være SKAT, der skulle fodres med regnskaber, men var det tilfældet, ville de nok ikke have sagt "de to". Han var i gang at finde bilag til SKAT, som rykkede for dokumentationen. Dokumentationen blev ikke færdig, fordi det er totalt umuligt at rekonstruere sådant et regnskab uden bilag.

Det lyder ikke som om, han under samtalen var ivrig efter at hjælpe T2. Det virker som om, han prøver at trække den lidt i halen. På det tidspunkt skulle de rekonstruere regnskaberne. Det er nok det, der var baggrund for samtalen. Han gjorde, hvad han kunne for at hjælpe. Det ville ikke være korrekt at rekonstruere regnskabet, og han valgte til sidst ikke at hjælpe med det. T2 oplyste, at regnskabsbilagene skulle bruges i Thailand til noget kontrol. Tiltalte ved ikke, om bilagene faktisk blev sendt til Thailand. De rykkede for at få bilagene sendt tilbage fra Thailand. Han kan ikke huske, hvornår han fik at vide, at bilagene ikke kunne fremskaffes. Der er ikke tale om, at det var fiktive bilag.

Om H4 ApS har han forklaret, at selskabet tilhører hans kone, BA. De er fortsat gift. Hun er stifter af selskabet. Formålet med stiftelsen var at drive handel. Selskabet skulle i første omgang importere produkter fra Thailand. BA´s rolle i selskabet var at være ejer og direktør. Hun skulle finde produkter i Thailand, som de kunne sælge. Der blev købt nogle varer i Thailand, men han kan ikke huske hvad. De har fået transporteret varer til Danmark. Han kan ikke huske, hvor meget, der blev købt for i Thailand.

Foreholdt udskrift af momsangivelser i ekstrakten på side 1476 har han forklaret, at købsmomsen på 570.189 kr. i 1. kvartal 2007 højst sandsynligt er indberettet af ham. Han kan ikke huske det. Han kan ikke huske, om BA kan have indberettet det. Han indtrådte selv som direktør i selskabet, efter han blev løsladt fra varetægtsfængslingen. Selskabet har også købt varer i Danmark. Der er betalt moms ved køb af varerne. Han kan ikke huske, hvilke varer, de købte. Han og hans kone har hjulpet hinanden med indkøbene. Han kan ikke huske, om de fik hjælp af andre. Han tror nok, de havde ansatte i selskabet. Der er lavet lønsedler. Lønsedlerne lå elektronisk i hans computer. De har haft købsfakturaer, som ligger til grund for indberetningen af købsmoms. Hvis der er indberettet beløb, er der også bilag. I andet kvartal 2007 har de indberettet købsmoms på over 2 millioner kr. Der ligger også fakturaer som grundlag herfor. De købte varer er formentlig også betalt. Han er dog ikke sikker på, at de har nået at betale for varerne,

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 149, 4. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret, at hans kone reelt ikke havde noget med selskabet at gøre. Der var mange ting, han var vidende om, da han blev afhørt, som han ikke vidste tidligere.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen på side 149, 3. afsnit, har han forklaret, at de penge, der er overført fra H2 Group ApS til H4 ApS, var hans honorarer.

Selskabet G1 Distribution ApS siger ham ikke noget. Forevist fakturaer fra G1 Distribution ApS til H4 ApS i ekstrakten på side 1517 til 1532, har han forklaret, at han nok har set fakturaerne før. De er formentligt indgået i grundlaget for momsindberetningen. Det er reelle fakturaer. H4 ApS har modtaget varer fra G1 Distribution ApS. Han ved ikke, om der er sket betaling for varerne. Han har set prøver af det købte legetøj. Han vil tro, det legetøj, der fremgår af fakturaerne, også er leveret.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 149, sidste afsnit, har han forklaret, at han, da fakturaerne blev udfærdiget, havde reel tro på, at der var legetøj for 800.000 kr. Priserne er ikke skruet fiktivt op. Der er ikke noget forkert i at lave papirhandler, og der er ikke noget galt i at være mellemhandler. Han troede, han købte legetøj til den anførte pris og værdi. Han havde set prøver af legetøjet, men havde ikke fået legetøjet leveret, da han foretog momsindberetningen. Formålet med, at legetøjet skulle sælges gennem flere led, var at lave noget handel. Tanken var at eksportere legetøjet til Brasilien. Han kan ikke huske, hvad selskabet havde købt som grundlag for momsindberetningen i 2. kvartal 2007. Det kan godt være, det var i 2. kvartal 2007, at T2 mødte op med nogle fra A-team.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 150, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, han har forklaret, at han blev truet, men der skal nok være noget om det. Han har forsøgt at fortrænge, at han er blevet truet med en revolver og et oversavet jagtgevær. T2 var med i A-team. Han vil ikke oplyse, hvem A-teamet var.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen i ekstrakten på side 144 har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret, at T2, T3, V.7, LS og NM var med i A-team. Han vil ikke udtale sig om, hvem der var med i A-team. Forklaringen i retten er afgivet med baggrund i, at han skulle have sin frihed fra varetægtsfængslingen. Han havde mange samtaler med politiet under varetægtsfængslingen, hvor han fik mange ting at vide. Han fik også at vide, at han ville blive løsladt, hvis han afgav forklaring.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen i ekstrakten på side 150, slutningen af 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret, at han bare satte et tal på momsangivelsen for at få udbetalt 664.317 kr.

T2 hjalp ham i forbindelse med handelen. Forevist udførselsbilag af 27. april 2007 i ekstrakten på side 1493 har han forklaret, at de eksporterede noget tøj, som skulle sælges i Brasilien.

Forevist køreseddel af 24. april 2007 i ekstrakten på side 1495 har han forklaret, at han mener, det drejede sig om overtøj. Han kan ikke sige, om der blev læsset tøj i containeren andre steder end på adressen i ...8. Selskabet købte også restpartier af tøj rundt omkring. Det skal nok passe, at T2 har hjulpet med at læsse containeren. Han kan ikke huske, om der blev sendt andre containere af sted af H4 ApS.

Et selskab i Brasilien ville stå for importen. Han har været i Brasilien og haft møde med dem. Han kom i kontakt med selskabet gennem medtiltalte CW. Det var CW, som fandt frem til selskabet. Der har været en problemstilling med importafgifter, der skulle betales i Brasilien. Importafgifterne blev betalt og bogført. Han har været i kontakt med G2 Fragt. Han kan ikke huske, om en af medarbejderne derfra var mistænksom på grund af de høje værdier af tøjet i containeren.

Anklageren har afspillet en telefonsamtale den 10. juli 2007 (bilag 54-03-09).

Tiltalte har forklaret, at han ikke kan huske samtalen med V.15, G2 Fragt. Han kan huske, de sendte penge til at betale afgifterne i Brasilien.

Om H5 Renovering ApS har han forklaret, at han har hørt om selskabet. Det var CW, der havde med det at gøre. Han har nok hjulpet CW med noget i forbindelse med selskabet. Han har hjulpet CW med så mange ting. Han har hjulpet CW med at finde selskabet. CW ville i gang med at lave et eller andet, så han kunne tjene nogle penge. CW ville eksportere noget til Brasilien. Det var ikke noget bestemt, han ville eksportere. Tiltalte hjalp ham med at lave regnskaberne. CW fik fat i selskabet vistnok hos en revisor.

Forevist udateret overdragelseserklæring i ekstrakten på side 1673 har han forklaret, at det godt kan være, at han har set dokumentet før, men han kan ikke huske det. Han har ikke udarbejdet det. Der var flere dokumenter vedrørende H5 Renovering ApS, som blev fundet på tiltaltes bopæl.

Forevist et brev af 23. februar 2007 fra F1-bank til H5 Renovering ApS i ekstrakten på side 1679 har han forklaret, at det godt kan passe, at brevet er fundet på hans bopæl.

Forevist en fuldmagt i ekstrakten på side 1681 har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har set fuldmagten før. Han tror nok, at han har været med CW til et møde i F1-bank. Han kan ikke huske det, men han kan heller ikke afvise det. Han har været til møder med CW rundt omkring. Tallene til momsregnskabet har han formentlig sendt til CW, men han kan ikke huske det. Han har ikke indberettet momsregnskabet til SKAT.

Forevist udskrift af momsindberetninger i ekstrakten på side 1645 har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har fundet frem til tallene, men det har han nok. Der har været købsfakturaer på det hele. Tiltalte fik fakturaerne fra CW. Han var helt sikker på, CW havde reel handel i selskabet. Han kan ikke huske, om han har set varer tilhørende selskabet. Der har været så mange varer.

Forevist momsangivelse for 1. kvartal 2007 i ekstrakten på side 1648 har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har set momsangivelsen. Det ser ikke ud som hans skrift. Han kan godt have lavet tallene klar til CW. Udover at han stod for regnskabet, var han også rådgiver for selskabet, men CW var direktør.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 11. juli 2007 kl. 10.15 (bilag 54-03-10).

Tiltalte har forklaret, at han ikke kan huske samtalen mellem ham og dels V.11 og dels KF fra G3 Shipping. Han har ført samtalen som rådgiver for H5 Renovering ApS. Han handlede ikke på eget initiativ i selskabet, men i henhold til aftale med CW.

Forevist mailkorrespondance af 10. og 11. juli 2012 mellem tiltalte og V.11 fra G3 Shipping i ekstrakten på side 1660 har tiltalte forklaret, at han har brugt mailadressen ... @jubii.dk. Han har modtaget en mail fra G3 Shipping den 10. juli 2012, hvor de truer med inkasso, og med at en container vil blive sendt retur fra Brasilien. Han kan ikke huske, at han har svaret G3 Shipping, men det har han nok. CW var højst sandsynligt i Brasilien på det tidspunkt. Derfor hjalp tiltalte med kontakten til G3 Shipping.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 11. juli 2012 kl. 14.18. (bilag 54-03-11).

Tiltalte har forklaret, at han ikke kan huske samtalen mellem CW og ham. Det var en speciel situation, fordi CW var i Brasilien. Derfor tog tiltalte over. Han ved ikke, hvorfor han spørger, "hvad har du sagt til hende, jeg er?".

Forevist et kontoudtog for H5 Renovering ApS´s konto i F1-bank i ekstrakten på side 1700 A har han forklaret, at han ikke havde fuldmagt til at hæve på selskabets konto. Han har ikke foretaget overførslen af 19.300 kr. til udlandet den 9. maj 2007. Overførslen er til dækning af afgifter for at få varerne ind i Brasilien. Den 11. juli 2007 er der ifølge kontoudtoget overført 504.408 kr. til udlandet. Det vedrører formentlig det samme.

Han styrede kun regnskabet i selskabet og lavede enkelte praktiske ting på CWs opfordring.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 24. oktober 2007 i ekstrakten på side 127, 1. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han til politiet har forklaret, at han var nervøs for, at CW skulle fortælle, at det reelt var tiltalte, som styrede selskabet.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 13. september 2007 i ekstrakten på side 105, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan

huske, at han til politiet har forklaret, at han sendte CW afsted til Brasilien for at løse problemerne. Han har nok talt med CW om, at CW skulle rejse til Brasilien. Han har ikke haft nogen viden om selskabet, som CW ikke også har haft.

Han har ikke skrevet under med CW´s navn på momsangivelserne i ekstrakten side 1647, 1648, og 1651. Han er ikke vidende om, hvem der kan have skrevet under. Han kan ikke huske, at han har indhentet CW´s underskrift på en af momsindberetningerne pr. fax. Han har under en telefonsamtale med G3 Shipping henvist til, at han havde en mand i Brasilien. Det er CW, han henviser til. Han udtaler sig på vegne af selskabet.

Foreholdt at han under en telefonsamtale den 2. august 2007 med CP som refereret i bilag 54-04-12, side 2, har sagt, at et selskab er sendt til tvangsopløsning, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad det var for et selskab. Det var ikke proforma, at CW var direktør. Han har ikke benyttet sig af proformakonstruktioner bortset fra, at hans kone var indsat som direktør i H4 ApS. Han ved ikke, hvor returmomsen forsvandt hen. CW skulle til Brasilien for at få styr på, at varerne kom gennem tolden. CW havde adgang til selskabets bankkonto, men det havde tiltalte ikke. Selskabet havde adresse på ...9. Tiltalte havde ikke noget med den adresse at gøre og ved ikke, hvem der boede der.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 148, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret blandt andet at H5 Renovering ApS på hans initiativ blev købt af CW, men det skal nok passe. CW havde spurgt ham, om han kunne skaffe et selskab. Derefter fandt han et selskab.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen i ekstrakten på side 148, 3. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske forklaringen. H5 Renovering ApS var et eksisterende selskab, så der har ligget et gammelt regnskab fra de tidligere ejere. Hvis der manglede at blive indgivet momsangivelse i selskabet, skulle den sendes ind. Han kan ikke huske, hvad han har ment med forklaringen.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen i ekstrakten på side 148, 2. sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Han kan huske noget om nogle 1.000 liters plasttanke. Der ligger formentlig bilag på, at han har købt dem, men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske, at han har forklaret, at han udfyldte momsangivelserne. Det kan han godt have gjort, men han kan ikke huske, at han har gjort det.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen i ekstrakten på side 148, sidste afsnit, til side 149, 1. afsnit, har han forklaret at han ikke kan huske forklaringen eller om det var sådant det foregik.

Om H3 Production ApS har han forklaret, at han kender T3 gennem T2. Han har hjulpet T3 med at stifte selskabet. Det er højst sandsynligt T3, der har bedt tiltalte hjælpe med at stifte det, men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske, om han lånte T3 penge til at stifte selskabet.

Foreholdt kontoudtog for H4 ApS´s konto i F1-bank i ekstrakten på side 1540, hvoraf fremgår, at der den 28. marts 2007 er hævet 128.500 kr. og kontoudtog for H3 Production ApS´s konto i F5-bank i ekstrakten på side 1426, hvoraf fremgår, at der den 29. marts 2007 fra et advokatfirma er indbetalt 125.000 kr. har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har betalt anpartskapitalen. Han kan ikke svare på, hvad overførslen af 128.500 kr. fra H4 ApS´s konto ellers skete til.

Han kan ikke huske noget om stiftelsen, eller hvad T3 skulle bruge selskabet til. Det har formentlig været til handel eller opkøb af ejendomme. Han kan ikke huske, om han har hjulpet med driften eller med momsindberetninger.

Forevist brev af 8. juni 2007 fra SKAT til H3 Production ApS i ekstrakten på side 1431 har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har set brevet før. Han ved ikke, hvorfor brevet var på hans selskabs adresse. T2, T3 og LS har alle haft deres gang på adressen. T3 er kommet der sammen med T2. Han har ikke indberettet moms for H3 Production ApS, men kan godt have hjulpet T3 med at finde frem til tallene.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 21. november 2007 i ekstrakten på side 149, sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, han har forklaret, at han gav T3 anvisninger om, hvad han skulle skrive på fakturaerne for legetøjet, men det skal nok passe. Han kan ikke huske, om han gav T3 andre anvisninger.

Det var efter aftale med T3, at fakturaerne til G1 Distribution ApS blev lavet. Legetøjet havde han købt gennem T2. Han skulle betale for det. Det fyldte vist nok to containere. De havde aftalt en pris, men han kan ikke huske prisen. Prisen var under forudsætning af, at det var nyt legetøj, men det viste sig ikke at være nyt. Legetøjet strandede i Brasilien.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 23. juli 2007 (bilag 54-02-60).

Tiltalte har forklaret, at han ikke kan huske samtalen mellem ham og T2. Han kan høre, det er T2´s stemme. Han kan ikke huske, hvad det var for et møde, T3 skulle til. Han har ikke deltaget i møder sammen med T3.

Tiltalte T2 har forklaret, at han kender T1, som er kommet i ejendommen på ...7, hvor tiltalte havde bopæl. Tiltalte havde udlejet lokaler til nogle thaipiger, som T1 besøgte. Han havde umiddelbart et godt indtryk af T1. Efter de havde afsonet, kontaktede T1 ham igen. Det var pigerne, som tiltrak T1. Det var et bordel på adressen på ...7. T1 havde pengeproblemer og spurgte tiltalte, om han ville være med til at arbejde sammen med ham. Tiltalte havde ikke behov for det. Han drev ejendomme med udlejning og havde ikke brug for penge.

Han stiftede H1 Trade ApS, da han og T1 havde talt om at lave ejendomshandel. Tiltalte har altid interesseret sig for ejendomme, og T1 havde forstand på selskaber og foreslog, at han drev virksomhed i selskabsform. Selskabet skulle ikke handle med noget.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for grundlovsforhøret den 22. august 2007 i ekstrakten side 29, om, at H1 Trade ApS skulle købe et par ejendomme og handle varer i Thailand, har han forklaret, at han altid har købt og solgt varer. Han kan ikke huske, om det var handel, som var formålet med selskabet. I starten foregik der noget handel. Han kan ikke huske, hvad det var for noget handel. Han ville gerne af med selskabet igen. Han nåede ikke at bruge det til noget. NM kom ind som direktør, fordi NM var interesseret i at drive forretning med køb og salg af varer. NM ville lave nogle penge, og det var naturligt, at han var interesseret i et selskab. Tiltalte havde nok at gøre med sine udlejningsejendomme. NM overtog selskabet. Han kan ikke huske, hvad NM skulle betale for det. Generalforsamlingen blev holdt den 27. februar 2007. Tiltalte fik at vide, at der gik et stykke tid, før det blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han kan ikke huske, hvordan overdragelsen af selskabet blev ordnet. Tiltalte havde ikke noget at gøre med selskabet, efter NM overtog det.

Forevist fotos på side 865 har tiltalte forklaret, at han har taget billederne. Det var en del af hans job. Han fik penge for det bl.a. af T1 og JS. JS havde før været selvstændig erhvervsdrivende i Thailand og havde en kæmpe kontaktflade i Thailand. Hun var en af de massagepiger, som han havde udlejet et lokale til i sin ejendom. De indledte et forhold til hinanden. De har ikke været gift. Nogle af billederne viser genbrugsmøbler. Der blev også handlet med nye møbler. Brugte danske møbler kan godt sælges i Thailand. Der er det lidt smart at have noget fra Europa. Det er ikke en ulempe, at det er brugte møbler, hvis kvaliteten er god. Kvaliteten på brugte danske møbler er bedre end kvaliteten på nye thailandske møbler. Han har ikke haft noget at gøre med fastsættelsen af prisen på møblerne eller med regnskabet. Han var med til at læsse containere. Han ved ikke, om han har været med til at læsse alle de containere, der blev sendt af sted, for han ved ikke, hvor mange containere der blev sendt. Det var enten JS eller T1, der bad ham fylde en container med møbler.

Han har ikke været direktør i et selskab, som har drevet handel, som han selv har været ansvarlig for. Grunden til, at de tog billeder af containerne og møblerne, var, at de thailandske toldmyndigheder ønskede et billede af containeren med containernummer, så den hurtigt kunne komme ud af havnen i Bangkok. Tiltalte fik typisk omkring 5.000 kr. for at læsse en container. Han fik pengene af T1. Han ved ikke, hvem der havde adgang til H1 Trade ApS´s bankkonto. Han har fået nogle opgaver, som han har udført. Det kan godt være, at han på et tidspunkt har kunnet hæve penge, men han har ikke styret kontiene, selskabets dokumenter eller fakturaer. Den slags kan han ikke finde ud af.

Forevist tilmelding til homebanking i ekstrakten side 530 har han forklaret, at han i banken havde fuldmagt til at bruge H1 Trade ApS´s homebanking, men han havde givet fuldmagten videre til T1 i henhold til aftale imellem dem. Tiltalte havde et godt navn i banken og betalte altid sine regninger. Derfor var det ham, der fik fuldmagt af banken.

Forevist kontoudtog for H1 Trade ApS´s konto i F2-bank i ekstrakten på side 971 har han forklaret, at han ikke indsatte anpartskapitalen på 125.000 kr. på selskabets konto den 15. august 2006. Han ved ikke, hvem der indsatte beløbet. Han kender ikke noget til, at de 125.000 kr. blev udbetalt igen samme dag. Den næste postering på kontoen den 22. januar 2007 vedrører indbetaling af negativt momstilsvar på 897.125 kr. Han kender ikke noget til det. Han ved ikke, hvad der har været af køb og salg i firmaet i perioden. De 50.000 kr., der ifølge kontoudtoget er hævet af ham den 22. januar 2007, kan være til køb af møbler. Han fik som regel penge kontant, når han skulle købe varer til selskabet.

H7 ApS var et selskab, som tilhørte ham. Selskabet drev en ejendom i ...10. Han kan ikke huske, hvorfor der den 23. januar 2007 er overført 100.000 kr. fra H1 Trade ApS til det selskab.

Forevist bilag vedrørende overførsel til udlandet i ekstraktens side 1036-13, har han forklaret, at der er overført 120.000 kr. til tiltaltes konto i Thailand. Han fik nogle gange ordre om, at han skulle modtage penge på sin konto i Thailand. Han er kommet i Thailand gennem 25 år og ved, at det er nødvendigt med en god bankforbindelse for at være sikker på, at pengene kommer frem. Han har overført penge til sin konto på vegne af andre. Det gælder beløbet på 150.000 kr., jf. ekstraktens side 1033-14, og beløbet på 50.000 kr. i ekstrakten på side 1033-16. Han kender ikke til beløbsmodtageren G4, der fremgår som modtager af 100.000 kr. i ekstrakten på side 1033-15. De overførte beløb er ikke penge, som han selv har fået. Måske er de 50.000 kr. hans. Han tjente penge i Danmark. Han havde mange små jobs, han fik penge for.

Det ser ud til at være hans underskrift i ekstrakten på side 1033-17 på bilag vedrørende udbetaling den 15. august 2006 af 125.000 kr. fra H1 Trade ApS´s konto i F2-bank. Det var en opgave, han fik. Han kan ikke huske, hvem han gav pengene til. Han tror ikke, han har beholdt pengene. Han ved ikke, om han havde fuldmagt til at hæve penge i banken på det tidspunkt.

Det ligner hans underskrift på udbetalingsbilaget i ekstrakten på side 1033-21 vedrørende udbetaling af 12.000 euro fra samme konto. Det er meget muligt, at han har hævet beløbet. Det er til indkøb af varer. Han kan ikke huske, hvorfor han hævede beløbet i euro. Det var måske i forbindelse med, at de købte noget træ i Tyskland. Det skulle betales kontant. Det blev købt til videresalg. Det var en del af selskabets forretning at handle med træ. Det var T1, som sendte ham ud at købe det.

Han har hævet 170.000 kr. på kontoen den 23. februar 2007 som det fremgår af ekstraktens side 1033-22. Han kan ikke sige, hvad pengene er brugt til. Han har hævet beløbet, fordi det var hans job at gøre det.

Han kan ikke huske, om han har fået udbetalt 232.000 kr. fra kontoen den 16. marts 2007, som det fremgår af ekstraktens side 1033-23. Hvis det havde drejet sig om hans egne forretninger, ville han kunne huske det, men det havde ikke noget med hans egne forretninger at gøre. Kontoen er kun oprettet i hans navn, fordi han havde et godt forhold til banken. Han så ingen problemer i at stille sin konto til rådighed.

Han har hævet 67.000 euro på kontoen den 25. april 2007, som det fremgår af ekstraktens side 1033-27. Han har ikke tænkt over, at beløbet svarede til over ½ million kr. Han havde ingen ide om, at der var noget galt. Hans indtryk var, at der foregik reelle handler, og at det gik godt. Hans opfattelse var, at der var meget mere handel end det, der vedrørte de containere, som han var med til at læsse. Det indtryk havde han fra T1. Han traf også fine mænd i slips hos T1.

Det er hans underskrift i ekstraktens side 1033-28 på fuldmagten af 18. april 2007 til LS til at hæve 43.500 kr. på kontoen. Han har sikkert fået besked på, at han skulle udstede fuldmagten.

Han talte med T1 om, at selskabet skulle overgå til T1. T1 svarede, at der ville gå noget tid, inden det blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og tiltalte var nødt til at skrive under. Det kunne ikke laves om, før det var registreret.

Mailadressen ... @hotmail.com, som fremgår af ekstraktens side 1033-1, var der mange personer, der brugte. Han kan ikke mindes, at han den 22. januar 2007 har mailet til banken og bedt dem om at overføre 100.000 kr. Han kan forestille sig, det kan være et lån til hans selskab. Han lånte penge til at sætte et hus i stand for. Det kan være det, det drejer sig om. Det er ikke momspenge. Han ved ikke, hvad det er for 250.000 kr., der skulle komme fra et selskab, som fire mand havde sammen.

Forevist foto i ekstrakten på side 832 har han forklaret, at han ikke var klar var klar over, at H1 Trade ApS havde en hjemmeside. Han kan genkende billederne. Det ser ud til at være ham, der ses på billedet i ekstraktens side 834. Kvinden på billederne er JS. Det siger ham ikke noget, at der var oprettet en hjemmeside.

Foreholdt mail i ekstrakten på side 578 om oprettelse af domæne har han forklaret, at mailen ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvem der oprettede hjemmesiden.

Han har nok haft kontakt med et transportfirma for at få oplyst, hvad det koster at sende varer til Thailand. Hvis han har fået besked på at undersøge det, har han gjort det.

Forevist kosterrapport i ekstrakten på side 519, rids over kælderen på ...7 i ekstrakten på side 489 og fotos i ekstrakten på side 492 har han forklaret, at lokalerne i kælderen var JS´s lejemål. Det er hendes computer, politiet har beslaglagt.

Forevist en e-mail af 30. maj 2006 i ekstrakten på side 545 fra G5 ApS om priser på fragt har han forklaret, at han nok har ringet og spurgt til en pris for transport til Bangkok og modtaget mailen som svar.

Han har ikke udarbejdet fakturaer for H1 Trade ApS. Forevist billeder af fakturaer i ekstraktens side 551 - 557 har han forklaret, at fakturaerne er fundet på JS´s computer. Han havde selv en bærbar computer.

Han har ikke udarbejdet momsopgørelser. Han har ikke forstand på at lave regnskaber. Forevist momsindberetning for 4. kvartal 2006 i ekstrakten på side 821 har han forklaret, at han ikke har underskrevet bilaget. Underskriften ligner ikke hans underskrift, som fremgår af bankbilagene, han tidligere har forklaret om. Desuden er navnet skrevet forkert, idet T2 er stavet "...".

Forevist brev af 1. februar 2007 om momsindberetning for januar 2007 i ekstrakten på side 822 har han forklaret, at det ligner hans underskrift. Måske har han skrevet under. Han skulle skrive under, indtil selskabet var blevet omregistreret. Han vidste ikke, at selskabet skulle have 713.000 kr. tilbage i moms. Han har ikke vidst, hvad selskabet havde af handler. Han har ikke kendskab til hvilke beløb, der er gået ind og ud af selskabet eller haft noget med driften at gøre.

Det er hans underskrift på brevet om månedsindberetning af moms i ekstraktens side 811. Han var nødt til at skrive under, for at selskabet kunne køre videre. Selskabet var ikke blevet omregistreret. Derfor var det ham, der underskrev. Ellers ville de pågældende personers forretning stoppe. Han har ikke selv skrevet brevet. Han ved ikke, hvem der har skrevet det. Han kan ikke huske, hvem der gav ham det. Det var T1, der stod for regnskaberne i selskabet. Det er sandsynligvis T1, som gav ham brevet.

Han har hørt om, at SKAT krævede dokumentation for momsregnskaberne. Han modtog brevene herom fra SKAT på selskabets adresse. Han kan godt have haft ringet til SKAT og givet dem en besked.

Forevist e-mail korrespondance af 6. og 7. juni 2006 med SKAT i ekstrakten på side 813 har han forklaret, at det ikke siger ham noget, at han skulle have korresponderet med SKAT. Hans navn er blevet brugt. Han ved ikke mere om det. Signaturen er hans standardsignatur i mailprogrammet. Han har ikke talt med NM om noget med skat, moms, årsopgørelser eller lignende.

Han husker ikke e-mailen af 1. marts 2007 i ekstrakten på side 604 til G5 om prisen på at sende en 40 fods container til østen. Han kan ikke genkende mailadressen ... @yahoo.com. Han kan godt have fået til opgave at finde ud af, hvad en transport til Østen kostede. Han har udført opgaver for selskabet i tidsrummet, indtil det var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at NM var indtrådt som direktør. Han fik at vide, at man måtte bruge hans navn, indtil det var registreret. Problematikken om en container, som kom til en forkert havn, kan han ikke huske. Det kunne sagtens høre til hans opgaver at løse den slags problemer, i og med at han taler thailandsk.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 4. juni 2007 (bilag 54-01-49-001).

Tiltalte har forklaret, at det er ham, som taler med en medarbejder fra SKAT. Han har tydeligvis fået dikteret, hvad han skal sige. Det er T1, der har dikteret ham det. Han kan ikke huske, om T1 sad ved siden af, eller om han havde fået et dokument med instrukser. Han tænkte ikke, at der var noget mærkeligt i at få sådan en instruks. Han troede, der var en masse handel gang i selskabet. Han ved ikke, om NM var til stede på det tidspunkt. Det var ofte tiltalte, der fik en opgave i selskabet, fordi han havde tid til at udføre den. Det kunne lige så godt have været udført af en anden.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 11. juni 2007 (bilag 54-01-12).

Tiltalte har forklaret, at han ikke kan huske samtalen med G6 Byg i ...3. At han var i ...11, tyder på, at han var tæt på T1´s kontor, så det han har sagt, er nok noget, han er blevet dikteret til at sige. Der var ikke tale om, at han skulle bruge momspenge til at betale regninger i byggemarkedet med.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 28. juni 2007 (bilag 54-01-25 og bilag 54-01-26).

Tiltalte har forklaret, at han taler med OB hos G2 Fragt A/S. Han kan godt huske episoden. Tiltalte havde påtaget sig jobbet med at få en container rigtigt frem i Thailand. Man skal have en aftale med en pier. Kommer containeren til en forkert pier, er det en anden gruppe toldere, der står for det. Da de ikke havde en aftale med den pågældende gruppe toldere, kunne de ikke få containeren frigivet. Containeren var sendt forkert af G2 Fragt. Tiltalte fik til opgave at få det løst. Det er en talemåde, når han siger "vi" og omtaler det som "vores selskab".

Han kan ikke huske, om de bad G2 Fragt om kompensation.

Forevist faktura af 18. juli 2007 på 96.317,50 kr. til G2 Fragt i ekstrakten på side 528, der er fundet på en bærbar computer på ...7, jf. ekstraktens side 526, har han forklaret, at det er første gang, han ser dokumentet. Han kender ikke noget til fakturaen. Han har ikke skrevet den. Den kan være lagt ind på hans computer af andre. Computeren stod nogle gange i kælderen, hvor der kom forskellige mennesker.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 28. juni 2007 (bilag 54-01-29).

Tiltalte har forklaret, at han taler med NM. Han kan ikke huske, hvad det er for et møde, de taler om. Han ved ikke, hvad han mener med formuleringen "det er ikke noget, vi har prøvet før". Det må være om et eller andet job, han er blevet bedt om at udføre. Måske er det noget med SKAT, hvor han var nødt til at være talerør, fordi selskabet stod i hans navn. Hvis de taler om løn, kan det være løn, de har til gode. Tiltalte fik også løn engang imellem. Han ved ikke, om NM skulle have penge fra H3 Production A/S. Han kan ikke huske, hvad de talte om til mødet med T1. Der var vist noget med nogle regnskaber, der skulle sendes hjem fra Thailand. Han ved det ikke.

Udtrykket "det hele er stoppet" dækker ikke over udbetalingerne fra SKAT, men handler om containere. De kunne ikke få sendt flere containere til Thailand, før problemstillingen var løst. Det er ikke tiltalte, som styrer selskabet. Han er blevet informeret af andre og videregiver bare informationerne til NM. Det kan kun være T1, som har dikteret tiltalte, hvad han skal sige.

Da de taler om dokumentation til brug for momskontrol, er det tydeligt, at det er noget, tiltalte har fået at vide. Han har fået at vide, at der var papirarbejde, der skulle ordnes. Det er rigtig nok, at kunden i Thailand ikke ville modtage flere varer. Han har fået en forklaring om, hvorfor tingene var gået i stå. Han videregiver forklaringen. Dette gælder også oplysningen om, at hvis firmaet måtte lukke, var det nødvendigt at starte et nyt selskab op.

"..." er JS´s kælenavn. Det er bare ord, når han siger, at det kun er T1 og ham, der ved, hvordan det hænger sammen. Han kan ikke huske, hvad det henviser til. Hans arbejde bestod i at læsse containere, og det er det, han fik penge for. Herudover var der nogle oplysninger, han blev bedt om at bringe videre.

Det, T1 kan, som tiltalte ikke kan, er at være revisor og at bogføre. T1 har også bogført for tiltaltes udlejningsejendomme. Han kan ikke selv finde ud af det. Han kan ikke huske, om han var træt af T1 på det tidspunkt. Han kendte ikke andre end T1, han kunne få til at bogføre. Det, som han og NM kunne, var at udføre knoklearbejde. NM var dæksmand på et skib. De var i samme arbejdskategori, som nogle der udfører manuelt arbejde.

De taler under telefonsamtalen om at starte noget nyt op. Det drejer sig muligvis om et nyt selskab, men han kan ikke huske det. Han må have hørt om, at man kan starte et selskab for et mindre beløb end 125.000 kr. Han havde hjemtaget et lån på 1.000.000 kr. i kreditforeningen. Han kunne derfor låne NM penge til et nyt selskab.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 21. juni 2007 kl. 20.22 (bilag 54-02-22).

Tiltalte har forklaret, at han taler med NM. Han ved ikke, hvad der menes med "papirregnskab". Han henviser hele tiden til T1, fordi han har fået dikteret, hvad han skulle ringe til NM om. Han er ikke klar over, om de taler om det regnskab, som SKAT har efterlyst. Han ved ikke, hvad NM mener med, at det "siger bang". Han ved ikke, hvad det er for dokumenter, der skulle komme hjem fra Thailand. Han mener ikke noget specielt med, at selskabet kunne blive nødt til at lukke, og at de måtte åbne et nyt. Han hørte mange ting på det tidspunkt og kan have sagt noget mudder. Der blev spurgt ind til ting, som han ikke kendte til, og derfor kunne han ikke svare. Han kan ikke huske, hvad hen mener med, at NM ikke skulle sige for meget på telefonen. Han kan ikke huske, om det er T1´s telefonnummer, han oplyser til NM. Han ved ikke, om det var fordi, NM troede, Skype ikke blev aflyttet, at NM ville tale med T1 på Skype.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 15. august 2007 (bilag 54-02-90).

Tiltalte har forklaret, at han taler med V.14. Han kan ikke huske detaljerne om det fragtbrev, de taler om. Der var noget mudder med et fragtbrev. Han ved ikke, hvad det var for papirer, som det kunne være godt, hvis de forsvandt. Han kan ikke huske, hvad det drejede sig om, at de alle havde fået deres billet betalt af H2 Group. Han ved ikke, om H2 Group ApS havde betalt en tur til Thailand. Hans opfattelse var, at JS havde givet billetterne. Det var NM, T3, JS, LS, V.7, T1 og tiltalte selv, der var af sted. A-team var et ord, der kom frem under en samtale ved poolen. De havde alle tatoveringer og fik lavet en tatovering med A-team mærke som et minde om turen. Det, V.14 mener med udtrykket "skægget i postkassen", vedrører nok nogle forretninger, han og JS lavede sammen. Han kender ikke nærmere til det. Han ved ikke, om det har relation til noget med SKAT.

Han kan ikke huske, hvad det var for pakker, der skulle sendes og forsvinde.

Det siger ham ikke noget, at de havde 2.000.000 kr. til gode. Han ved ikke, om det var moms.

"..." er et øgenavn for LS og V.7. Billedet i ekstrakten på side 940 viser LS, billedet på side 941 viser V.7.

Han var ikke involveret i, at NM skulle have løn for at være direktør i H1 Trade. Forevist en e-mail af 12. april 2007 i ekstrakten på side 577 til NM, der er sendt fra e-mailadressen ... @hotmail.com , har han forklaret, at mailadressen er brugt af stort set alle. Han kan ikke huske, at han har sendt mailen. Han kan afvise, at han har skrevet den. Han ved ikke, hvem der ellers har skrevet den. Han kan ikke huske, at han har modtaget den mail fra NM, der er i ekstrakten på side 577 nederst.

Om H2 Group ApS har han forklaret, at han kender V.14 fra G14 fængsel, hvor de begge afsonede. Efter løsladelse lejede V.14 et værelse hos tiltalte. Det var et værelse i stueetagen til venstre. Han kender godt selskabsnavnet H2 Group. Det er meget muligt, at han har været med til at fylde containere, der vedrørte dette selskab. Når han har fyldt en container, har han ikke altid vidst, hvem der ejede den. Hans job var blot at fylde containerne, men han kan ikke huske, om det var for det ene eller det andet selskab.

Forevist faktura af 9. juni 2006 fra G5 ApS med angivelse af T2 som reference i ekstrakten på side 1141, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han står anført i fakturaen som reference. Det er muligt, at han har læsset containeren. Det kan godt passe, at han har haft kontakt med G5 angående afgangstidspunkt for containeren. Den anførte modtager, NK i Bangkok, er JS´s bror. Tiltalte havde mødt ham på det tidspunkt. Han havde ikke arrangeret, at NK skulle modtage varerne. JS og hendes bror havde selv styr på, hvad de skulle modtage.

Forevist køreseddel i ekstrakten på side 1143 har han forklaret, at vognmanden skal have en kontaktperson, han kan kontakte på læssestedet, for at ordne det praktiske i forbindelse med læsningen. Det er derfor, hans navn er anført.

Han kender ikke til momsangivelserne i H2 Group ApS. Han ved ikke, hvem der har indsendt dem. Han ved ikke, hvem der kunne råde over bankkontoen i F6-bank.

Forevist serviceaftale om tilslutning til www F6-bank. dk i ekstrakten på side 535, hvoraf fremgår, at V.14 var tilmeldt som bruger, har han forklaret, at det er naturligt, at aftalen er fundet hos tiltalte, når V.14 havde adresse hos ham.

Foreholdt oplysning om, at aftalen er fundet i kælderen sammen med H1 Trade ApS´s bankaftale, har han forklaret at dokumenterne har ligget på kontoret. Det er muligvis V.14, der har lagt dem der, fordi han har brugt kontoret. Han kan ikke afvise, at han har været med V.14 i banken for at betale regninger. De boede sammen og havde det fint sammen og hjalp hinanden. Han har ikke været nede i banken for at instruere V.14 om, hvad der skulle betales.

Han ved ikke, om H2 Group ApS var ved at gå konkurs. Foreholdt mailkorrespondance med advokat SS i ekstraktens side 570 har han forklaret, at han ikke kan mindes, at han har modtaget en mail den 8. marts 2007 kl. 9.03 fra advokaten, som beder ham undersøge, om H2 Group ApS har modtaget et brev med en check på 1.017.000 kr. fra SKAT. Han kan ikke huske, at han skulle have bedt F6-bank om at sætte et beløb ind på en bestemt konto. Han kan have fået til opgave at indsætte en check i banken eller lignende, men han ved ikke, hvad det drejede sig om. Svaret til advokat SS i ekstrakten på side 570 om, at der var kommet et brev fra SKAT til selskabets adresse i ...13, siger ham ikke noget. Han kan heller ikke huske advokat SS´s svar samme dag kl. 14.10 i ekstrakten på side 569-570. Måske har han haft til opgave at tømme selskabets postkasse og viderebringe posten til andre. Advokaten arbejdede ikke på tiltaltes vegne. Man kan ikke gå ud fra, at det er tiltaltes mailadresse, da andre har brugt den samme mailadresse.

Forevist foto i ekstrakten på side 1337 af en check fra SKAT stor 1.017.826 kr., som er fundet på en Sony Ericsson mobiltelefon, har han forklaret, at han ikke ved, hvilken telefon det drejer sig om. Han kan ikke udelukke, at billedet kan være sendt til ham, men han ved ikke hvorfor. Det er ikke hans fingre, der ses på billedet.

Forevist SMS i ekstrakten på side 524 fundet på en Sony Ericsson telefon, som tiltalte ifølge kosterlisten i ekstrakten på side 518 har fået udleveret, har han forklaret, at SMS-korrespondancen ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvem "..." er. Det kan være et kælenavn for en person i Thailand, men han ved det ikke.

Foreholdt oplysningerne om overførsel til en konto i F3-bank i ekstrakten på side 1282 har han forklaret, at han ikke kender til overførslerne. JS har købt ejendom og bil for tiltalte i Thailand. Pengene til det har hun fået fra tiltalte. Han skulle have haft et hus i Thailand, men efter nogle måneder tog JS det fra ham. Efter thailandske regler kan en udlænding ikke købe jord i Thailand. Han ønskede et hus i Thailand for at bo der. JS ændrede imidlertid holdning og solgte det. Han er ikke klar over, om hun også skulle købe huse til V.14 og T1. I Thailand køber man alt på kredit, og det gjorde tiltalte også. Han havde givet hende lige under 50.000 kr. til udbetalingen på huset. Han havde tjent pengene bl.a. ved at læsse containere og ved drift af udlejningsejendomme. Penge var ikke et problem for ham. Det var et større problem at finde en ærlig person i Thailand, som kunne stå for huskøbet. Huset ligger der endnu, men tilhører nu en anden familie. Han ved, at V.14 har boet et sted i Thailand i samme kvarter. Han kender ikke til det økonomiske bag V.14´s huskøb. Det kan være, at V.14 havde lejet huset.

Han betalte 18.000 kr. i udbetaling for en Mercedes. Det er en af de mindste Mercedes´er. Den var brugt og 10 år gammel. Han købte den på kredit, men det gik også galt. Han har ikke fået svar på, hvad der skete med bilen.

Han ved ikke, hvilket af selskaberne, der havde problemer med containere, der ikke kom frem i Thailand. Han påtog sig jobbet med at få containerne sendt retur eller få dem sendt frem til modtageren. Han kan ikke huske, om han har ført mailkorrespondance herom med TK fra G2 Fragt.

Forevist mail af 9. juli 2007 til TK i ekstrakten på side 597, der er underskrevet med navnet T2, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har sendt mailen.

Forevist mail af 11.juli 2007 til TK i ekstrakten på side 595 har han forklaret, at han kan have fået til opgave at føre korrespondancen, men han kan ikke huske det. Han har ikke haft adgang til mailadressen ... @hotmail.com og kan ikke svare på, hvordan han kan have skrevet mailen. E-mailadresserne er webbaserede og kan åbnes fra enhver computer.

Han har ikke haft noget at gøre med at sende en faktura til G2 Fragt. Forevist faktura af 16. juli 2007 i ekstrakten på side 527, der er fundet på en bærbar computer fundet på 1. sal på ...7, har han forklaret, at han ikke har set fakturaen før. Han har måske haft til job at sende fakturaen, men det siger ham ikke noget.

Forevist fuldmagt fra V.14 til advokat SS i ekstrakten på side 1310, der er fundet hos tiltalte T1 på adressen ...2, har han forklaret, at dokumentet ikke siger ham noget. Han kan ikke huske, at V.14 var indlagt efter en færdselsulykke.

Han tog billeder af de containere, han sendte ud. I Thailand forlanger myndighederne billeddokumentation. Der skal være billeder af, hvad man har sendt, af containernummeret og af plomben. Han har haft billederne liggende på en computer, men kan ikke sige, om det er ham, der har lagt billederne ind på den computer, hvor politiet har fundet dem. Når varerne er nået frem til modtageren, kan billederne slettes. Billederne blev sendt elektronisk. Han har ekspederet de billeder, som han har taget. Han brugte en computer, der stod i kælderen på ...7 til det.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 7. juni 2007 (bilag 54-01-07).

Tiltalte har forklaret, at han taler med T1. Det siger ham ikke noget, at han skulle have modtaget "positiv post". Han havde fået til opgave at holde øje med, om der kom noget post. Hans udtalelse om, at der ikke er så mange punkter, tyder på, at han også havde fået besked på at åbne brevet og læse det. Han ved ikke, hvad udtrykket "det andet" henviser til, eller hvad "firmakontrol" er. Han ved ikke, om det drejede sig om et brev fra SKAT. Han ved ikke, hvad det er for et arbejde, han talte med T1 om, at T1 skulle lave færdigt til på mandag. Han ved ikke, hvad det var, T1 skulle sende videre. Han kan ikke sige, hvad det var, T1 skulle tage sig af, som de skulle mødes om. Han opfatter ikke telefonsamtalen sådan, at han instruerer T1 i, hvad T1 skal udføre. Han ved ikke, hvad formuleringen "have de to her fodret" henviser til. Han ved ikke, hvad det er for noget post, han godt vil have afleveret til T1. Han ved ikke, hvem det er, de skal give besked om, at de har modtaget deres beskeder. Han ved ikke, hvad det er, de skal sende til nogen, der holder lukket i weekenden.

Om H3 Production ApS har han forklaret, at han kender T3 fra G14 fængsel, hvor de har afsonet sammen. Han kender ikke meget til H3 Production ApS. T3 har ikke fortalt det helt store om det, men har fortalt, at han ville lave noget handel. Det var T1, der havde nogle forretninger, som T3 skulle hjælpe med. Han ved ikke, hvem af dem der fik ideen til, at T3 skulle hjælpe. Han ved ikke, hvordan selskabet er stiftet. Han har sikkert selv hjulpet T3. Han har fået penge af T1 for at hjælpe med containere, men kan ikke huske, om det også drejede sig om containere for H3 Production ApS. Han har ikke haft noget med momsindberetninger at gøre eller har hørt T3 eller T1 snakke om det. Han har ikke talt med T3 eller T1 om fakturaer.

Foreholdt sin forklaring til politiet som gengivet i afhøringsrapport af 22. juli 2009, ekstraktens side 85, 3. sidste til 2. sidste afsnit, har han forklaret, at det nok skal passe, at han har forklaret sådan til politiet. Han kan ikke sige, om det er hans underskrift i ekstraktens side 86. Det kan godt passe, at T1 flere gange spurgte ham, om han kunne finde nogle personer, der kunne stå for selskaber, og at det var en let måde at tjene penge på. Han kan ikke huske, at T3 kontaktede ham og undrede sig over, at der var fakturaer men ingen bevægelser på firmaets bankkonto. Tiltalte ved ikke noget om kontobevægelser, faktureringer eller momsangivelser.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 4. juni 2007 (bilag 54-01-01).

Tiltalte har forklaret, at det er ham og T3, der taler sammen. Han ved ikke, om T1 syntes, at T3 ville vide for meget. De taler om, hvordan man laver forretninger, men nærmere kan han ikke komme det. Udtrykket "den næste dato på, hvornår noget der er vigtigt" henviser til, at de skulle læsse en container. Det er vigtigt, man er der på det rette tidspunkt. Han kan ikke huske, om det var det, de talte om. Ham bekendt var der ikke tale om et netværk, der skulle have penge ud af SKAT. Det kender han ikke noget til, og han kan ikke finde ud af den slags. Udtrykket "den næste dato" har med sikkerhed ikke noget med udbetaling af moms at gøre.

Udtrykket "den første pose i næste måned" siger ham ikke noget. Han tror ikke, det handler om den næste udbetaling fra SKAT. Han ved ikke, hvad han har ment med, at det er "systemet, der bestemmer det". Han ved ikke, hvad systemet er. Det er ikke momssystemet. Udtrykket "så skal han bare køre de tre gange til nytår" handler måske om containere eller varer, de skulle have sendt af sted. Det har ikke noget med moms i de kommende tre kvartaler inden nytår at gøre. Han ved ikke, hvad T3 skulle have ordnet i Thailand. Han kan ikke huske det. Det er meget muligt, det drejede sig om salg af varer i Thailand. Han kan ikke huske, hvad udtrykket "next step sat i gang" handler om. Det kan være noget med en transport eller nogen, der skulle modtage møbler, men det er gætteri. Han ved ikke, hvad det er for en kvinde, han afventede et opkald fra. Han tror ikke, det er en medarbejder fra SKAT. Han kan ikke mindes, at han var bange for, at telefonen blev aflyttet på det tidspunkt.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 6. juni 2007 (bilag 54-01-03).

Tiltalte har forklaret, at han taler med T3. Tiltalte blev brugt som lokum. Han skulle modtage frustrationer og giver nogle beskeder videre. T3 var sur på T1, kan man høre, men tiltalte kunne ikke svare på noget. Han kunne kun give det videre. T3 ringer til ham, fordi han og T3 kender hinanden godt. De har det godt med hinanden og forstår hinanden. Derfor er det tiltalte, der skal levere beskeden videre til T1. Detaljerne kender tiltalte ikke, men han kunne mærke, at T3 var frustreret og skulle af med frustrationerne. Det er T1, de taler om. Han ved ikke, hvad det var, som T1 skulle klare. Udtrykket "næste gang, der kommer et eller andet" handler ikke om udbetaling af momspenge. Tiltalte kender ikke noget til regnskaber. Derfor kalder han det "tågesnak" under telefonsamtalen. Han ved ikke, hvad det var, der skulle komme gang i.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 17. juli 2007 (bilag 54-01-45).

Tiltalte har forklaret, at T3 ringede til ham, fordi T3 var frustreret. T3 ville egentlig have fat i T1. Han tror, T3 forgæves havde prøvet at ringe til T1. Det var T1, der skulle lave regnskaber. Han ved ikke, om det drejede sig om momsregnskaber. Han ved ikke, hvornår regnskaberne skulle afleveres. Han ved ikke, hvad det var, der var kommet retur. Reelt er han tredjepart i en samtale om noget, han ikke aner et klap om. Han ved ikke, hvorfor opgaven er havnet hos ham. Han kan ikke huske, at han har hentet post på H3 Production ApS´s adresse, men han kan ikke afvise det. En "BL" er et dokument, der skal være til stede, når man læsser en container. Han kan ikke huske, hvorfor de ikke taler om det direkte. Han kan ikke forestille sig, at de prøver at skjule noget, fordi de er bange for, at de bliver aflyttet.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 30. juli 2007 (bilag 54-02-72).

Tiltalte har forklaret, at han taler med T3. De taler om T1. De taler om, om T1 har styr på det. Det drejer sig om T1´s arbejde. Tiltalte oplevede, at T1 ikke gav T3 opdateringer på, hvordan det kørte. Det var T3 frustreret over. PP er en mand, der skylder tiltalte penge. Det er ikke et dæknavn for returmoms. Han ved ikke, hvem det er, han omtaler, som har ødelagt det skridt, de var på. Han siger til T3, at det er bedst, T3 selv taler med T1, fordi tiltalte ikke har kendskab til det. Han ved ikke, om det kan være SKAT, der har ødelagt det skridt, de var på. Det har ikke noget at gøre med, hvad der er blevet sendt ind til SKAT.

Han har haft arbejde som entreprenør inden for bygge og anlæg, siden han var midt i 20´erne. Han har udført drænarbejde, afløb og nedgravning af kabler. Det udførte han indtil for 8-10 år siden. Han var ansat i et firma, men har også arbejdet lidt som selvstændig. Samtidig handlede han lidt med tøj fra Thailand. Han har ikke haft noget med momsregnskaber at gøre i den forbindelse. Han har ikke drevet bordel, men har haft udlejet lokaler til nogle piger. De betalte en månedlig husleje. Der var ikke meget regnskab i det.

T1 var lidt nervøs for nogle personer, som krævede penge af ham. Da han og T1 var kammerater, støttede han T1. T1 fortalte ham ikke om, hvad det drejede sig om, eller hvor mange penge det var. Det var lavt sat, da T1 sagde, at det var over 100.000 kr. og under 1.000.000 kr. Tiltalte har været med, når T1 afleverede penge. Pengene blev betalt kontant dels på en parkeringsplads den ene gang og på banegården i ...11 yderligere to gange. Han kan ikke huske beløbene.

Foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 22. juli 2009, ekstraktens side 83, har han forklaret, at han har forklaret til politiet som anført i rapporten. Hvis der står, at det drejede sig om 450.000 euro, skal det nok passe. Han så posen med penge. Det var T1, der oplyste, hvor mange penge der var. Han har forklaret, at det anden gang var 500.000 euro. Det foregik på samme måde, hvor T1 havde aftalt et mødested, og hvor de kørte fra stedet efter at have afleveret pengene. Han har forklaret til politiet, at det tredje gang var 850.000 kr.

Tiltalte var ansat i selskaberne på den måde, at han fik udbetalt kontantbeløb. Beløbene var både til hans løn og til indkøb af møbler. Der var ikke oprettet en ansættelseskontrakt. Han vil betegne sin stilling som logistikmand eller lagerarbejder. Nogle gange skulle han aflevere post. Der kom meget post til tiltaltes adresse, som han afleverede til T1. Han har tjent omkring 500.000 kr. kontant på at arbejde for selskaberne. Efter tiltaltes opfattelse har han ikke selv haft et firma. Grunden til, at H1 Trade ApS ikke blev omregistreret til NM, var, at det var lettere for T1 at tale med tiltalte end med NM, som var ude at sejle som sømand. Tiltalte fik at vide, at der på grund af travlhed i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville gå en rum tid, før omregistreringen var sket og før, tiltaltes navn kunne slettes. Han blev brugt af T1 i H1 Trade ApS. Han følte sig ikke udnyttet dengang og følte heller ikke, at der var noget forkert i det.

Når han under telefonaflytningerne taler om "vores firma" eller "mit firma", skyldes det, at han havde en følelse af, at han var med i det, selv om det ikke var hans. Han fik en opgave af T1 med at svare på spørgsmål og åbne nogle breve. Det er på den baggrund, han rykkede SKAT for udbetaling af negativ moms. Han kan ikke huske, hvad han specifikt havde fået til opgave at gøre. I relation til containerne i Bangkok var hans opgave blot at få det løst. Det gjorde han, så godt han kunne. Han tog bl.a. fat i JS, som skulle modtage varerne.

Indbetalingerne til hans konto i Thailand er sket på vegne af forskellige personer, som bad ham overføre penge. De var selv utrygge ved at skulle overføre penge. Han kan ikke huske, om T1 eller JS bad ham overføre penge fra H1 Trade ApS´s konto.

JS aftog møblerne i Thailand. Hun havde et kæmpe netværk, som kunne bruge møblerne. JS´s bror hjalp hende. Også resten af JS´s familie og flere andre personer hjalp. Det skete, at hun solgte en hel containerfuld ad gangen. JS havde også et sted, hun solgte møbler fra, men hun brugte mest sit netværk. Han har set nogle af møblerne i Thailand. Han har set 3-4 af JS´s kunder, der kunne aftale en hel container med møbler, og han har også set personer hente nogle enkelte møbler.

Han skrev under på momsangivelser i H1 Trade ApS uden at have set tallene. Det var hans opfattelse, at T1 havde gang i mange forretninger. På T1´s kontor på ...2 kom der mennesker i pænt tøj, som tiltalte ikke kendte. Det var et pænt kontor, og der var gang i forretningen.

PP er V.8. V.8 skyldte tiltalte penge fra investeringer, de havde lavet sammen. V.8 havde lovet at tilbagebetale nogle penge men gjorde det ikke.

Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhør den 22. august 2007 i ekstrakten på side 29, slutningen af det store afsnit, har han forklaret, at det ikke er korrekt, at T1 ikke havde andet med H1 Trade ApS at gøre end papirarbejdet. Han kan ikke huske, at han har forklaret det, men det er muligt. Han kender ikke selv til papirarbejdet.

Udbetaling af 121.000 kr. fra H1 Trade ApS´s konto, som fremgår af kontoudtoget i ekstrakten på side 971, kan han ikke redegøre for. Han ved ikke, hvorfor beløbet skulle hæves. Checken på 40.030 kr. til ...14, der er hævet den 23. januar 2007, siger ham heller ikke noget. Han kan ikke huske, om ...14 var PPs adresse. Han ved ikke, hvad de forskellige beløb, der er hævet fra kontoen i februar 2007, er brugt til. Han har hævet beløb, hvis han er blevet bedt om det, og har afleveret pengene til T1.

Forevist rapport i ekstraktens side 1282, hvorefter der er overført i alt 2.114.129,48 kr. til en konto i F3-bank, har han forklaret, at han ikke kender noget til det. JS må kunne oplyse, hvad pengene skulle bruges til. Det har intet med hans forhold til JS at gøre. Det var kun kort tid, han og JS var sammen. Det var i starten af den periode, hvor de sendte containere til Thailand. Han kan ikke huske datoerne.

Forevist en e-mail af 3. juni 2007 fra NM til mailadressen ... @hotmail.com i ekstrakten på side 582 , har han forklaret, at det godt kan være, at det kontonummer, der er nævnt, er en konto i F3-bank. Mailen siger ham ikke noget. Han kan ikke huske korrespondancen. Han kan ikke genkende oplysningen om, at NM skulle have fået 500.000 baht af ham. Det svarer til ca. 70.000 kr. Han har ikke givet NM så mange penge. Han har lånt NM penge til en flybillet. Han havde ikke noget at gøre med at betale løn til NM som direktør i selskabet.

Han kan ikke genkende mailadresserne, der fremgår af ekstrakten på side 583. Det kan være JS´s mailadresse. Han kan ikke huske, om han har skrevet e-mailen om sit hus og bil i Thailand. Han betalte penge til JS og så derefter ikke mere til hus eller bil.

Han havde ikke noget kontor på ...2. Han var velkommen på adressen, men han havde ikke noget skrivebord der. Han opbevarede ikke bilag på adressen.

Om forhold 6 har han forklaret, at det er meget muligt, at han har skrevet brevet til V.8 i ekstrakten på side 753. Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 15. oktober 2007, ekstraktens side 56, har han forklaret, at han kan huske, at han blev afhørt, og at han forklarede, at han havde sendt brevene. Hans uenighed med V.8 drejede sig om, at V.8 havde købt olie i USA, der skulle sælges i Tyskland. Der var også nogle andre ting, V.8 havde handlet med. Tiltalte havde omprioriteret og investerede vist nok 600.000 kr. i foretagendet. De 3,5 millioner kr., han har krævet af V.8, var det beløb, han forventede at få ud af sin investering. Han har nu fået pengene.

Han har sendt brevet til V.7 i ekstrakten på side 756. Brevet er udtryk for, at han var frustreret og ked af det, fordi han sad varetægtsfængslet. Det er ikke udtryk for, at han kunne finde på at gøre noget andet. Der er ikke nogen trussel i det. V.7 er en bekendt, som han har kendt, siden han var dreng. Han kan ikke huske, hvorfor han bad V.7 kontakte V.8. V.8 var bedøvende ligeglad og ville ikke blive nervøs, selv om han så brevet.

Tiltalte T3 har forklaret, at han ikke kender tiltalte T1. Det er kun 4. gang, han møder ham under retssagen. T2 kender han fra farmen, d.v.s. G14 fængsel. T2 fortalte han havde gang i en masse forretninger med huse og forbindelser til Thailand. Tiltalte var interesseret i det. Efter løsladelsen fik de kontakt med hinanden igen. Tiltalte har tidligere været stilladsmontør, men kan ikke arbejde med det på grund af en arbejdsulykke. Derfor kontaktede han T2 for at høre, om han kunne være med. De havde talt om hushandler og byggeri. Til at begynde med var der ikke tale om selskabsstiftelse. T2 spurgte, om han var interesseret i noget med træhuse, som skulle forarbejdes i Danmark og sælges i Thailand. Tiltalte var interesseret. Han havde ikke tidligere beskæftiget sig med handel eller opstart af virksomhed. Han havde fået knap 600.000 kr. udbetalt i erstatning på grund af en rygskade. Han betalte et beløb kontant til T1. Han havde hævet beløbet på sin bankkonto. Da han betalte det, var det anden gang, han mødte T1. Første gang var, da T2 og T1 besøgte ham. T2 præsenterede T1 som sin revisor. Mødet foregik hos tiltalte.

Der kom aldrig gang i forretningerne. Han fik præsenteret to store haller på adressen ...15. Det var T2, der viste ham lokalerne, Det var nogle lokaler, T2 havde lejet. Tiltalte ved ikke, hvem T2 havde lejet dem af. De afventede nogle maskiner, som T1 havde bestilt i Letland. Træ fra Polen var også på vej. Tiltalte skulle bruge dette i sit selskab. Han havde selv fuldmagt til selskabets bankkonto.

Forevist kontoudtog fra selskabets konto i F5-bank i ekstrakten på side 1426 har han forklaret, at han havde indbetalt 125.000 kr. til T1 i kontanter. Han hævede pengene i banken kort efter, da han havde bestilt nogle træskure, som skulle betales kontant. Der skulle også udføres elinstallationer og andet arbejde, som han havde bestilt. Han ved ikke, hvorfor det skulle betales kontant. Det var mest T1, der bestemte, hvad der skulle ske. T2 hjalp med praktiske ting. Han tømte selv postkassen på adressen til at begynde med. Efter 1-2 måneder bad han T2 om at gøre det, fordi han ikke selv gad køre den lange vej. Han har intet haft med momsindberetninger at gøre.

Forevist udskrift af momsangivelser i ekstrakten på side 1374 har han forklaret, at det ikke siger ham noget. Han har ikke hørt tale om beløbene. Han kender ikke til, at selskabet i 2. kvartal 2007 har købt varer for et millionbeløb. Han har hverken hørt T1 eller T2 tale om indberetning af moms. Han har ikke set noget i posten om TastSelv eller adgangskode hertil.

Forevist brev fra SKAT af 8. juni 2007 i ekstrakten på side 1431 om tilmelding af H3 Production ApS til momsindberetning via TastSelv Erhverv, der er fundet hos tiltalte T1 på adressen ...2, har han forklaret, at han ikke har set brevet før og ikke har hørt hverken T2 eller T1 tale om det. Det kan godt være, at han, da brevet blev modtaget, havde overdraget nøglen til postkassen til T2.

Han fik en Mercedes kassevogn, som han havde indtil den 22. august 2007, hvor politiet kontaktede ham. Han afleverede kassevognen til forhandleren. Det var T1, som havde bestilt bilen i selskabets navn.

Der var ikke oprettet netbank til selskabets bankkonto. Foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 7. november 2007 i ekstrakten på side 209, 1. afsnit, har han bekræftet, at han har forklaret, at T2 og T1 bad ham om at få kontoen tilknyttet netbank. Han gik i banken og forsøgte at få oprettet netbank, men banken sagde nej. De havde vist nok ringet til advokat SS i ...11 og fundet ud af, hvad der foregik. Advokaten havde forklaret, hvorfor tiltalte havde tømt kontoen. Da banken sagde nej til netbank, begyndte tiltalte at spekulere på, hvad der egentlig foregik. Han var til et møde hos advokat SS. T1 talte med advokaten i 25 minutter, hvorefter tiltalte fik en check på 125.000 kr., og de tog af sted igen.

Han har ikke set importtilladelser. Foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 22. august 2007, 3. afsnit, har han forklaret, at han godt kan huske, at han har skrevet under på en import-/eksporttilladelse. Det var nødvendigt for, at der kunne komme gang i eksporten. Han har ikke været med til at udstede fakturaer i selskabet.

Forevist en række fakturaer til G1 Distribution ApS udstedt i perioden 5. april 2007 til 20. maj 2007 i ekstraktens side 1408-1423 har han forklaret, at han har set fakturaerne før. Han syntes, det var flovt i forhold til banken. Banken gav udtryk for, at der skulle ske noget på hans konto. Han talte med T1, som havde noget legetøj på et lager, som han havde solgt til G1 Distribution ApS. T1 havde ikke fået pengene for legetøjet endnu. De aftalte, at tiltalte skulle lave nogle nye fakturaer til G1 Distribution ApS, som så skulle betale til tiltaltes selskab. Han så aldrig legetøjet. Der blev ikke betalt noget fra G1 Distribution ApS´s side. Fakturaerne blev lavet for at vise banken, at der var gang i selskabet.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 4. juli 2007 (bilag 54-01-01).

Tiltalte har forklaret, at han og T2 taler sammen. De taler om T1. T1 lover og lover, men der sker ikke noget. Han kunne ikke forstå, at der ikke skete mere, når det hele var på tegnebrættet og sat i gang. Han har selv kørt som eksportchauffør og ved, at det maksimalt tager et døgn at få kørt et læs træ fra Polen til Danmark. Han stod med ansatte og store haller og var klar til at gå i gang. Da banken talte om, at de havde talt med advokaten, begyndte han at få mistanke om, at der var noget galt, og han ønskede ikke at være med i det.

Han ved ikke, hvad T2 mente med, at det var et netværk, der var "ligesom et tandhjul med en kæde på, hvor ikke nogen led der må springes over". Han forstod ikke, hvad T2 mente, men sagde alligevel: "Jeg kan godt følge dig". Han ved heller ikke, hvad T2 mente med, at det er systemet, der bestemmer. Formuleringen "den første pose i næste måned" handler om løn. Han havde ikke fået løn. Han havde bøvl med kommunen, fordi han ikke kunne være direktør i sit eget selskab og samtidig få førtidspension. Derfor havde han mange møder med kommunen. Formuleringen "det skal bare være så meget som muligt" handler også om løn. Han ved ikke, hvad T2 mener med "de tre gange til nytår". Der var ikke tale om, at han skulle have løn kvartalsvist. Han ved ikke, om det er momsafregninger, T2 taler om.

Han skulle med til Thailand og se det område, hvor træhusene skulle sættes op. Der var ikke tid til at holde ferie på den tur. Forretningerne var vigtigst. Det er naturligt. Han ved ikke, hvad T2 mener med "next step". Han ved ikke, hvem "hende der" er, som skulle ringe til T2. Samtalen er en sludder for en sladder.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 17. juli 2007 (bilag 54-1-45).

Tiltalte har forklaret, at han taler med T2. De taler om noget regnskab. Det er nok i forbindelse med fakturaerne på legetøj og det regnskab, som T1 skulle lave færdigt. Han ved ikke, om det har noget med momsregnskabet at gøre. Han ville sikre sig, at T1 havde lavet det rigtigt. Eksportbeviser er noget, han skulle skrive under på med hensyn til de huse, der skulle sendes til Thailand. Det var nødvendigt for at få tilladelse til at sende husene derud. Han har udarbejdet fakturaer, som han fik besked på, men udover det har han ikke haft noget med regnskab at gøre. De taler ikke om momsregnskab. Tiltalte var træt af, at de ringede sammen, for han fik ikke noget ud af det. Det var bedre at mødes. Det var ikke noget med, at de var bange for at blive aflyttet. Han havde ingen mistanke om, at der foregik noget ulovligt i hans selskab.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 30. juli 2007 (bilag 54-02-72).

Tiltalte har forklaret, at han taler med T2. De taler om T2´s lejemål af hallerne i ...16, som var blevet sagt op. Tiltalte havde været ude at kigge på en nedlagt landbrugsejendom, og T2 havde været med ude at se på det. Ham fra ...11 henviser til det opsagte lejemål. Han ved ikke, hvad det er for et skridt, T2 taler om, der er blevet ødelagt. Derfor svarer han bare "ja, ja". Der var nogle tegninger vedrørende den nedlagte landbrugsejendom, som forskellige myndigheder skulle se, og som skulle sendes ind. Tiltalte har set disse papirer. Det, de taler om, er ikke dokumenter vedrørende momsregnskab.

Han har arbejdet som eksportchauffør efter at være gået ud af 10. klasse. Han kørte eksport, fra han var 21 år gammel og de følgende 18 år. Han blev derefter stilladsmontør. Han har aldrig prøvet at være direktør før eller haft noget at gøre med stiftelse af selskaber. Derfor havde han brug for hjælp til det. Han er lidt ordblind og har ikke beskæftiget sig med papirarbejdet. Han blev præsenteret for T1 som revisor. Han så T1´s store kontor i ...11 og kunne se, at han havde gang i en hel masse. Han havde tillid til T1. Tiltalte kunne skaffe de folk, der kunne udføre arbejdet på gulvet. Han skulle styre produktionen, hvis det kom op at stå. Han skulle have 7-8 folk ansat.

Da de var i Thailand, så de områderne, hvor husene skulle bygges. Han blev præsenteret for borgmestre og andre højtstående personer. Det var T2 og T1, der viste det frem derude. Det var T2, som havde kontakterne, men T1 var med og deltog aktivt. De fik en aftale om at lave huse til de fattige områder. T1 skrev en hel del ned, men der blev ikke oprettet en kontrakt.

Han ved ikke, hvornår hans bank ringede til advokat SS. Banken bad ham finde en anden bank. Han blev flov over det og sur. Han ville derefter gerne have noget aktivitet på kontoen, så hans bank kunne opfatte ham som kreditværdig.

Tiltalte CW har forklaret, at han er født i Brasilien. Han kom til Danmark i 1992 og er dansk statsborger. Han lærte T1 at kende i 2005-2006 under afsoning i G7 fængsel. Han ville gerne have mulighed for at rejse til Brasilien. For at komme ind i forretningerne, som vedrørte Brasilien, blev han direktør i H5 Renovering ApS. Det var T1´s ide. T1 fortalte, at han havde forstand på forretninger. Tiltalte sagde bare "ja". Han kan ikke forklare, hvorfor han skulle være direktør, når det var T1, som havde forstand på forretninger. Han valgte blot at gøre, som T1 sagde. Tiltalte lavede ikke ret meget i selskabet. Han boede i ...17. Når T1 bad ham skrive under på noget, skrev han under.

Forevist overdragelseserklæring i ekstrakten på side 1673 vedrørende køb af H5 Renovering ApS, der er fundet under ransagning hos T1, har han forklaret, at han ikke har set dokumentet før. Det er ikke underskrevet. Han kan ikke udelukke, at han har underskrevet et andet eksemplar af dokumentet. Han skrev under, når T1 bad ham om det. Han har ikke haft 10.000 kr. til at købe et selskab for. Han var ikke ejer af H5 Renovering ApS. Hans fokus var at komme til Brasilien. Han fik at vide af T1, at han var indsat som direktør i selskabet. Hans forbindelser i Brasilien omfattede hans familie og enkelte andre. Han talte med T1 om, at han kendte en chauffør, som havde kontakt til en dame, der kunne importere varer. Tiltalte og T1 besøgte hende. T1 var i Brasilien i seks dage. Damen havde noget med import og eksport at gøre. Han kan ikke huske, hvad der blev aftalt. Han var mere opsat på at være sammen med sin familie og have det sjovt. Han ved, at T1 havde kontakt med den pågældende dame efterfølgende. T1 fortalte ham ikke noget konkret om, hvad han havde aftalt med hende.

Han har ikke sendt noget som helst af sted til Brasilien. Han har heller ikke haft noget med praktiske opgaver at gøre i den forbindelse. T1 informerede ham ikke. Han var heller ikke interesseret i andet end at komme til Brasilien og være sammen med sin familie. Han havde hørt, at der blev sendt en container til Brasilien. Det var kvinden, T1 havde kontakt med, der fortalte ham det. Der var nogle problemer med containeren. Han tænkte ikke nærmere over det og var meget passiv. Han blandede sig ikke. Det oversteg hans kompetencer at arbejde med sådan noget.

I starten havde han noget med selskabets bankkonto at gøre. Den blev oprettet i tiltaltes pengeinstitut, F1-bank. Han og T1 var i F1-bank i ...17 og talte med hans bankrådgiver. Der opstod nogle problemer, men han kan ikke huske, hvad det var. Det var T1, der førte ordet. Det lykkedes ikke at få oprettet en bankkonto der. Han var senere i F1-bank i ...11 sammen med T1, hvor kontoen kom op at stå. T1 førte også ordet der. I starten var det tiltalte, som havde adgang til kontoen, men han gjorde ikke noget uden at få at vide, hvad han skulle gøre. Kontoen blev tilknyttet netbank, og han gav kodeordene videre til T1. Tiltalte var i Brasilien meget af tiden. Han stolede på T1, som vidste, hvad der foregik i selskabet.

Han havde ikke noget med momsregnskaberne at gøre. Han havde ikke kendskab til, hvordan det danske momssystem fungerede. Han har aldrig talt med T1 om det, men han har skrevet under på nogle papirer. Han læste det ikke igennem, inden han skrev under. Han stolede fortsat på T1 på det tidspunkt, hvor T1 blev anholdt i 2007. Han havde ingen mistanke om, at T1 foretog sig noget ulovligt.

Forevist momsangivelse for 4. kvartal 2006 i ekstraktens side 1647, har han forklaret, at det ikke ligner hans underskrift. Han kan ikke sige, hvem der har skrevet under. Der var ikke andre end T1 og ham involveret i H5 Renovering ApS.

Forevist momsangivelse for 1. kvartal 2007 i ekstrakten på side 1648, har han forklaret, at det godt kan ligne hans underskrift. Det undrer ham, at det tilsyneladende er underskrevet af ham, for han var i Brasilien på det tidspunkt. Det kan godt være, at han skrev under på noget, mens han var i Brasilien. Han kan ikke huske, hvordan han modtog det. Det har nok været på mail, og han har sendt det retur med posten. Tallene på momsangivelsen har han med sikkerhed ikke skrevet. Tallene siger ham ikke noget. Han tænkte ikke over, at beløbene var store, for han havde opfattelsen af, at han arbejdede sammen med en stor forretningsmand.

Forevist momsangivelse for 2. kvartal 2007 i ekstrakten på side 1649 og 1651 har han forklaret, at han ikke har skrevet tallene. Han er usikker på, om han har underskrevet. Det er muligt, at det er hans underskrift. Han var ikke i Danmark, men i Brasilien på det tidspunkt.

Forevist kontoudtog for H5 renovering ApS´s konto i F1-bank i ekstrakten på side 1700 A. har han forklaret, at det ikke er ham, der har indsat en check på 168.225 kr. Han har ikke ...... ind på kontoen. Han vil tro, at T1 har sat beløbet ind. Han har en gang skrevet under på en check. Han kan ikke huske beløbet, men det er nok den check, for han rejste til Brasilien i starten af marts 2007. Det var T1, som bad ham skrive under på checken.

Han har aldrig været på selskabets adresse på ...9.

Han vidste godt, at der blev indsat overskydende moms den 23. april 2007 på 737.975 kr. Han var i Brasilien på det tidspunkt, men havde set det på netbank. Det er muligt, at han har foretaget nogle af betalingerne fra selskabets konto, men det har været efter T1´s instruks. Han tænkte ikke over, hvor de indsatte beløb kom fra. Han stolede på T1 og på, at det, han gjorde, var OK. Han ved ikke, hvor de beløb er overført til, hvor der står "faktura" på kontoudtoget.

Han fik lov til at hæve 5.000 kr., til sig selv til brug for rejsen til Brasilien. T1 ringede og gav ham lov til at overføre beløbet. Den 8. maj 2007 har han fået udbetalt et beløb på 20.000 kr. som løn. T1 sagde, at han måtte få udbetalt beløbet. Beløbet på 3.000 kr. den 3. maj 2007 er også et, han selv har hævet. Han har fået 28.000 kr. i alt fra selskabet, hvortil kommer nogle beløb, han har fået på F7-money fra T1. Han fik vist nok 5.000 kr. 6-8 gange via F7-money. Det var løn, men han syntes ikke selv, han udførte noget godt arbejde for lønnen.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 11. juli 2007 (bilag 54-03-11).

Tiltalte har forklaret, at han taler med T1. LT var tiltaltes rådgiver i F1-bank i ...17. T1 ville have, at tiltalte skulle lave nogle overførsler. Det var det, de talte om. T1 havde fået koden til netbank, men ved større overførsler skulle tiltalte tale med bankrådgiveren i telefonen. Han kan ikke huske, hvad det var for en vigtig betaling, der skulle foretages. Han kan ikke huske noget med en lastbil. Han tænkte ikke så meget over det, som han nok burde have gjort. Han kan ikke huske indholdet af den mail fra T1, som han under telefonsamtalen siger, at han havde sendt videre til LT. Han opfattede T1 som den uofficielle ejer af selskabet. Det var i T1´s interesse, at tiltalte skulle være direktør. Han kunne ikke se noget forkert i det. Det var ikke i T1´s interesse, at andre vidste, at T1 stod for selskabet.

Da han og T1 mødtes i fængslet, talte de ikke om, hvordan forretningerne skulle organiseres. De havde en masse ideer, som de talte om. Han kan ikke huske, at de dengang talte om, at tiltalte skulle være direktør. Han savnede Brasilien. Der gik ikke ret lang tid, fra han skrev under på nogle dokumenter, og til han stod i Brasilien. I hans øjne skulle selskabet være et seriøst projekt. Han var i Brasilien for at skaffe nogle kontakter. Han skaffede ikke andre kontakter i Brasilien end den omtalte dame. Han har ikke noget konkret kendskab til de forretningsmæssige aktiviteter, som T1 var involveret i. Han havde ikke kendskab til, at andre selskaber betalte noget på H5 Renovering ApS´s vegne.

Han var klar over, at han var direktør i selskabet. Hans ønske var at drive forretning i Brasilien. Det var T1, der styrede showet. Tiltalte tænkte på at foretage import, men han kender ikke reglerne for import og eksport. T1 bad ham finde nogle mennesker, de kunne handle med. Han skulle skabe kontakter i Brasilien, som de kunne bruge i fremtiden. Han kendte en chauffør i Brasilien, som i kraft af sit arbejde kendte mange erhvervsdrivende. Chaufføren skulle ikke købe noget af selskabet, men chaufføren kendte virksomheden G8, der beskæftigede sig med import og eksport. Det var nok damen fra G8, der skulle få varerne ind i Brasilien, men tiltalte ved det ikke. Problemerne med at få en container ind løste T1, som selv havde kontakt med damen fra G8. Tiltalte har talt med hende, men han kan ikke huske, om han har talt med hende om at få containeren ind i landet. Han kendte hende ikke, før han og T1 mødtes med hende.

Forevist meddelelse om betaling til udlandet af 9. maj 2007 fra F1-bank vedrørende betaling af 186.992,50 kr. til G8 har han forklaret, at betalingen er sket efter, at T1 havde talt med damen fra G8. T1 bad tiltalte overføre pengene til hende, hvilket han gjorde. Han kan ikke huske, hvorfor hun skulle have pengene.

Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhør den 19. marts 2008 i ekstraktens side 220, sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke har lavet en aftale med damen fra G8 om, at hun skulle få varerne ind i Brasilien. Han kan ikke huske, at damen fra G8 har ringet til ham. Det kan godt passe, at han har forklaret, at han sendte penge til damen. Han var med som tolk, da T1 kom til Brasilien. T1 kan ikke tale portugisisk. Damen og T1 brugte Google Translate, når de ellers var i kontakt med hinanden.

V.1 har som vidne forklaret, at han kender T1 og T2 fra ejendommen på ...7, hvor han besøgte pigerne i bordellet.

T2 spurgte ham, om han kunne tænke sig at lægge navn til et bordel beliggende ...18 i ...13. Til gengæld ville han få et skattefradrag. Han skrev under på en slutseddel, men havde ingen penge oppe af lommen. T1 kom med slutsedlen. Han kan ikke huske, hvor det foregik, da han skrev under. De daglige udgifter vedrørende ejendommen havde han ikke noget at gøre med. Det skulle T2 klare. Regningerne blev imidlertid ikke betalt, og huset blev solgt på tvangsauktion i 2007 eller 2008.

Han havde sin adresse ifølge CPR på ejendommen, men boede der ikke. Han kom der kun for at hente sin post. Der boede nogle thaipiger i huset. Der kom også breve til nogle selskaber. Dem tog han med til ...3 og gav til T2. Brevene var til forskellige selskaber. Han kan ikke huske, hvad selskaberne hed. Han åbnede ikke brevene. Nogle af brevene så ud til at være regninger fra et byggemarked. Aftalen var, at når T2 ikke var hjemme, skulle vidnet hente posten. Ellers hentede T2 selv posten i ...13. Det kan godt passe, at H2 Group var navnet på et af de selskaber, der kom post til.

Han havde ikke rigtig noget med T1 at gøre. Han ved ikke, om der foregik noget kriminelt imellem T1 og T2. De to talte altid sammen bag lukkede døre. Han ved ikke, hvilke aktiviteter, de havde gang i i selskaberne.

Forevist en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i ekstraktens side 1054, hvoraf fremgår, at vidnet er indtrådt som direktør i selskabet den 19. november 2004, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han er indsat som direktør. Han fik ikke løn som direktør. Han har underskrevet nogle papirer vedrørende køb af huset, men ikke noget vedrørende selskabet. T2 og T1 har ikke spurgt ham, om han ville være direktør. Han blev overrasket, da en politimand fra ...3 fortalte ham, at han var direktør.

Forevist et brev af 9. august 2005 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om registrering af virksomhed i ekstrakten på side 413 har han forklaret, at han ikke har set brevet før. Det ligner ikke hans underskrift.

Forevist en registreringsblanket af 1. juli 2005 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i ekstrakten på side 414-415 har han forklaret, at hans underskrift ikke ser ud som underskriften på side 415, men den ligner lidt. Han har ikke skrevet blanketten under og har ikke set den før. T1 eller T2 har ikke sagt til ham, at de har brugt hans navn.

Forevist underskriften på en erklæring af 5. august 2005 om egenkapitalen i ekstraktens side 416 har han forklaret, at det ikke ligner hans underskrift. Han har ikke skrevet under og har ikke set erklæringen før.

Han har hørt om, at T2 og T1 har misbrugt andres navne. Det har han hørt som løse rygter i sin omgangskreds.

V.2 har som vidne forklaret, at han har arbejdet i F2-bank i ...3 fra april 2005. T2 var privatkunde, da vidnet kom til banken. På et tidspunkt oprettede T2 to anpartsselskaber. Da vidnet arbejdede med erhvervskunder, fik han ansvaret for de kundeforhold. Selskaberne var "datoselskaber", H7 ApS og H1 Trade ApS. H7 ApS havde nogle ejendomme. Det ejede i hvert fald to ejerlejligheder i ...10. Han talte mest med T2 om selskabet. Banken hjalp med at hjemtage kreditforeningslån i selskabets to ejerlejligheder i ...10.

Han har mødt T1, der blev præsenteret som T2´s revisor. Han traf T1 i forbindelse med, at der blev oprettet konto til H1 Trade ApS. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 19. februar 2008 i ekstrakten på side 441 om, at han stiftede bekendtskab med T1 i forbindelse med selskabet H7 ApS, har han forklaret, at han nok har forklaret sådan til politiet, og det må være rigtigt, at T1 også var med i forbindelse med det første selskabs oprettelse af konto. Hans opfattelse af T1´s funktion var, at T1 var T2´s rådgiver og revisor. Han fik at vide af T2, at han skulle tage kontakt til T1 om dokumenter til brug for hjemtagelse af kreditforeningslån i H7 ApS. Han har ikke oplevet T1 og T2 være kommet i banken sammen for at hæve penge på selskabets konto.

Han spurgte T1, hvad H1 Trade ApS beskæftigede sig med. Han fik oplyst, at selskabet fik fabrikeret tøj i Thailand, som skulle sælges i Danmark. Han kan ikke erindre, at han har talt med T2 om, hvad selskaberne lavede. Han havde ikke meget kontakt med dem. Han var med til at oprette en konto for H1 Trade ApS. T2 ejede selskabet og var den eneste, der kunne tegne selskabet. T1 har nok været med, fordi han stod for papirarbejdet så som udskrifter. Det formelle i forbindelse med oprettelse af selskaber havde T1 styr på.

Selskabsnavnet "H1" har han ikke hørt før.

Det var alene T2, som kunne disponere over kontiene i de to selskaber. Han har udleveret bankens dokumenter om selskabet til politiet i forbindelse med efterforskningen. Han tror ikke, der var knyttet homebanking til selskabets konto. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 19. februar 2008 i ekstrakten på side 443, 1. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske det i dag, men det er nok rigtigt, at der var knyttet homebanking til kontoen, når han har forklaret om det, da han blev afhørt af politiet.

Han erindrer ikke noget om overførsler af penge til Thailand. Den slags ekspeditioner var han ikke involveret i. Han er klar over, at T2 opholdt sig en del i Thailand. T2 har fortalt, at han taler flydende thailandsk.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. maj 2007 i ekstrakten på side 440, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret til politiet, at man i banken ikke undrede sig over, at T2 ønskede at overføre 100.000 kr. eller 150.000 kr. til Thailand.

V.19 har som vidne forklaret, at han har været ansat i F6-bank. De havde et nummerselskab med H2 Group ApS som kunde. Han kan ikke huske, om han har oprettet en kunde til selskabet.

Navnet V.14 siger ham ikke noget.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 1. maj 2007 i ekstrakten på side 437, 3. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, han har forklaret om V.14´s henvendelse i banken omkring den 25. juli 2006. Det kan godt passe, at han ikke havde noget nærmere kendskab til V.14´s baggrund. Banken kan sagtens oprette en konto til et selskab uden at komme ind på nærmere detaljer om selskabet. Formalia skal blot være i orden med hensyn til tegningsret.

Han kan ikke huske navnet T2.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 437, 4. afsnit, har han forklaret, at han kan se på kontoudtoget, at der er indbetalt nogle store beløb, men han ved ikke, hvem der har foretaget indbetalingerne. I banken opdager de kun bevægelser på kontoen, hvis der er overtræk. Når han har forklaret om, at T2 havde indsat checkbeløb fra SKAT, må det være fordi, T2 har endosseret checken, men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske noget om en fuldmagt fra en advokat. Han kan svagt huske noget om, at V.14 har været i Thailand, men ikke at han har været indlagt på sygehuset der.

V.3 har som vidne forklaret, at han lærte T1 at kende i en menighed for mange år siden. De har været gode venner. T1 har hjulpet ham med bogføring, da han drev en personligt ejet virksomhed med rengøring og konsulentvirksomhed.

Han har haft et selskab, der hed G9 ApS. Selskabet skulle bruges til ejendomshandel. Det blev oprettet på vidnets initiativ. T1 hjalp med det. Han selv var registreret i Ribers, og selskabsstiftelsen var derfor en måde for ham at få noget op at stå. Han kan ikke huske, hvornår selskabet blev stiftet. Han lånte pengene til anpartskapitalen af T1. Selskabet købte et sommerhus. Sommerhuset trængte til en kærlig hånd, og han ville bruge noget tid på at få det sat i stand og derefter sælge det fornuftigt. Pengene til køb af sommerhuset lånte han med pant i huset. Han kan ikke huske, om selskabet blev momsregistreret. Gælden til T1 skulle han tilbagebetale, når sommerhuset var solgt, eller når der var mulighed for at betale. Han fik fakturaer fra T1, som han betalte med anpartskapitalen. Det, han købte, skulle fungere som lagerkapital i stedet for pengene. Han kan ikke huske, hvad der stod på fakturaerne. Han har ikke set varerne. Han fik oplyst, at varerne stod et sted på et lager, hvorfra de skulle videresælges med gevinst. Det var T1´s ide, at det skulle foregå sådan. Han kan ikke huske, hvem der var sælger ifølge fakturaerne.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 2. oktober 2007 i ekstrakten på side 422, 3.-6. linje, har han bekræftet, at han har forklaret til politiet, at det var T1´s selskab H4 ApS, der udstedte fakturaerne. Han kan ikke huske noget specielt om det selskab.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten, linje 7-9, har han forklaret, at han under afhøringen fik vist et bilag, der vedrørte køb af 1.000 liters plastikbeholdere. Det kan godt passe, det var den faktura, T1 gav ham. Han har ikke set plastbeholderne. Han er ikke så meget inde i handel. T1 skulle være behjælpelig med det. T1 har ikke fortalt, hvad han havde af aktiviteter.

Han og T1 gled senere fra hinanden på grund af nogle uenigheder.

T2 kender han ikke. Der var mange mennesker omkring T1, og han kan godt have mødt T2, men han har kun lavet forretninger med T1. Hans selskab skulle drive handel. Han har ikke talt med T1 om momsregistrering.

V.4 har som vidne forklaret, at han har været ansat som chef for G10´s genbrugscenter. Genbrugscenteret råder over 2.000 m2, hvor de sorterer effekter fra hele .... Navnet T2 siger ham ikke noget, men han kan godt huske, at de indgik nogle handler med eksport af møbler. Personer, der ønsker at købe effekter til eksport, bliver henvist til ham. Han aftaler priserne, men det praktiske overlader han til andre. De har 50-60 eksportkunder. Genbrugscenteret omsatte for omkring 20 millioner kroner om året, og i genbrugsbutikken sælger de tøj for 15.000-20.000 kr. om dagen. Dertil kommer det, der sælges til eksport.

T2 henvendte sig i butikken. Han var interesseret i at købe et større kvantum tøj til at fylde en container. T2 blev derfor henvist til vidnet. Han forhandlede prisen. T2 oplyste, at han drev en eksportvirksomhed, og at tøjet skulle til Thailand. Vidnet gik ud fra, at der i Thailand var nogle butikker eller gadehandlere, som aftog tøjet. Det kan bedst betale sig at fylde en 40 fods container, hvis der er tale om en lang transport. Når containeren var fyldt, blev den vejet på en brovægt, som sendte en telefax med vægten. Derefter skrev hans kontormand regningen. Tøj blev betalt pr. kg. Tøjet blev solgt til omkring 50 eurocent pr. kg, og legetøjet var lidt billigere. En 40 fods container fyldt udelukkende med tøj kostede mellem 85.000 og 100.000 kr. Der blev afregnet kontant i kroner eller i euro de første gange.

T2´s selskab har købt tøj og legetøj. I starten købte T2 primært tøj. Senere fyldte han vist nok tre containere med legetøj. Til at begynde med forlangte de betaling, inden varerne blev sendt. Da de på et tidspunkt havde lært kunden at kende, begyndte de at give kredit. Han kan ikke huske, hvor lang tid der gik, før de begyndte at give kredit. Hans kontormand stod for at have hånd i hanke med, at kunden betalte regningen. Kontormanden hedder V.18, Han kan ikke huske, hvor mange containere med tøj, der blev fyldt, men V.18 kan oplyse det. T2 købte vist nok også nogle møbler.

Nogle gange kom der to mænd og ofte også en kvinde sammen med T2. Kvinden var thailandsk og var den ene mands ægtefælle. De kom i flotte, nye biler af mærket BMW eller Audi.

V.5 har som vidne forklaret, at hun er ansat hos G10 i ..8. Navnet T2 siger hende ikke noget. Hun kan godt huske en mand, der fik fyldt en container. Hun kan ikke huske, hvad hun selv konkret hjalp med til i den forbindelse. Hun ved ikke, hvor containeren blev sendt hen.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 27. august 2007 i ekstrakten på side 473, 1. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun til politiet har forklaret, at T2 kom for at kigge på møbler, og at containeren skulle til Thailand.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten på side 473, 2.-3. afsnit, har hun forklaret, at hun godt kan huske, at møblerne kun måtte stå i et plan i containeren af hensyn til transporten. T2 kom flere gange og købte møbler, men hun ved ikke hvor mange gange.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten på side 473, 4. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, at hun har forklaret til politiet, at T2 kom 4-6 gange. Hun kan ikke huske, hvor mange gange han kom. Hun ved ikke, hvilke biler de kørte i.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapporten på side 473, næstsidste afsnit, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, at hun har sagt, at de kørte i Mercedes.

V.6 har som vidne forklaret, at hun i 2007 var ansat i G10´s genbrugsbutik i ...3. Hun stod for butikken og var i butikken hver dag. Hun og T2 har gået på samme folkeskole. Hun vidste derfor, hvem han var, da han i 2005 eller 2006 begyndte at komme i butikken. Til at begynde med købte han bl.a. møbler. Det var kun for småbeløb. Han kom alene. Senere havde han nogle thaipiger med, og han begyndte at købe større mængder varer. Det var både møbler, tøj og sko. Han fortalte, at det skulle sendes til Thailand. Det undrede hende ikke. Hun blev engang kaldt ned i butikken i sin ferie, fordi thaikvinderne var utilfredse med, at der var noget tøj, de ikke fik lov at købe. Der var kun problemer med dem, når hun ikke var i butikken. Varerne blev fyldt i en container. T2 og hans hjælpere satte røde eller gule mærker på varerne. T2 forklarede, hvad mærkerne betød, men hun kan ikke huske det i dag. T2 skrev op, hvor meget han købte for. Der var nogle unge hjælpere, som var med til at bære møblerne ud. Hun ved ikke, hvad de hed.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 23. august 2007 i ekstrakten på side 476, 3. afsnit, har hun forklaret, at navnet V.7 siger hende noget, men navnet LS kan hun ikke huske.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapporten, 4. afsnit, har hun forklaret, at hun godt kan huske, at en mand, der blev kaldt "revisoren", var med. Han fandt sig altid en god stol og satte sig og skrev på nogle papirer. De fotograferede alle effekterne. En af gangene betalte T2 med dankort, men ellers betalte han kontant. Det kostede 10.000-16.000 kr. at fylde en container. T2 købte møbler 1-2 gange om måneden. Hun kan ikke huske, hvor mange gange han købte i alt.

Foreholdt sin forklaring i ekstrakten på side 475 har hun forklaret, at det godt kan passe, at T2 købte møbler for større beløb 10-12 gange i løbet af et halvt års tid.

V.7 har som vidne forklaret, at han kender T2, idet de er vokset op i samme område. T2 er dog noget ældre end han. Vidnet har haft selskabet G11 Trading ApS. Han blev spurgt af T1, om han ville være direktør i selskabet. Han forventede, at han kunne lære noget af det. Han havde mødt T1 hos T2.

Det kan godt passe, at G11 Trading ApS blev oprettet i 2007. Selskabet skulle sælge nogle bungalows af træ, som skulle samles på stedet. Han ved ikke, hvor de skulle samles.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 22. august 2007 i ekstrakten på side 337, sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han læste forklaringen i politirapporten igennem. Han har dårlig hukommelse, fordi han er psykisk syg og får medicin. Han har nok forklaret, at T2 var med til at oprette selskabet. T2 var med ham i banken for at få oprettet en konto til selskabet.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 338, første afsnit, har han forklaret, at han har forklaret til politiet, at selskabet skulle handle med møbler. Han har været med til at fylde et par containere med møbler. Han ved ikke, hvem der havde arrangeret det, men det var T2, der spurgte, om han ville tjene lidt penge ved at hjælpe med det. Han kørte sammen med T2 og LS til stedet, hvor containerne skulle fyldes. Han skulle have 500 kr. pr. gang, men det fik han ikke. Han fik heller ikke penge for at være direktør i selskabet. Han fik kun lidt, når han var med til at fylde en container. Han spurgte til sin løn som direktør, men fik oplyst af T2, at selskabet ikke var kommet op at køre endnu. Når der ingen indtægter var, kunne han heller ikke få nogen løn. Han skulle have haft 12.000 kr. om måneden.

Han har været til et møde hos advokat SS, hvor han skrev under på nogle papirer. Han var til møde hos advokaten sammen med T2 og T1. Han ved ikke, hvor de 125.000 kr. til anpartskapitalen kom fra. T2 må have haft pengene med i banken. Han ved ikke, om det var kontant eller på en check. Han har ikke selv betalt anpartskapitalen.

Der kom ikke post til selskabet. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapporten ten i ekstrakten på side 339, 2. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at der kom breve til selskabet fra en bank. Han kan huske, at hans søn åbnede et brev. Det har kun været breve fra banken, han har modtaget. Han overgav brevene til T2. Han havde ikke selv adgang til selskabets bankkonto.

Der blev talt om at søge eksporttilladelser til selskabet, men han hørte ikke nærmere til det. Han ved ikke, om T1 spillede nogen rolle i selskabet. Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 339, sidste afsnit, har han forklaret, at T1 var revisor i selskabet. Han fik at vide, at T1 skulle være revisor.

Han kender V.14. Han har mødt ham hos T2. Han ved ikke, om V.14 har arbejdet for T2. Han kender også NM. Han har været i Bangkok sammen med LS, NM, T3, T2 og T1. Han betalte ikke selv turen, men fik billetten af T2. Han troede til at begynde med, at han fik den til gengæld for noget havearbejde, men T2 har senere afkrævet ham penge. Han ved ikke, hvordan de andre rejsedeltagere havde fået betalt deres rejse.

I Bangkok kaldte de sig "A-team". Det var blot, fordi de var en flok, der var af sted sammen, og fordi de havde set filmen "The A-team". Det gik kun ud på, at de var nogle kammerater, der gik sammen. Det var ikke banderelateret. Alle rejsedeltagerne var med i A-team. T1 blev dog ikke tatoveret, men han var med i gruppen. De talte ikke om at stifte selskaber for at få penge tilbage i moms.

T2 havde fortalt, at møblerne, de kom i containerne, skulle til Thailand. T2 blev ikke sur på ham, hvis han stillede spørgsmål. Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 342, 4. afsnit, har han forklaret, at han ikke vil sige, at T2 blev sur, hvis han spurgte om noget, men han blev måske lidt irriteret og svarede hen over hovedet på ham.

Han har set en check fra SKAT. T2 hentede post et sted, og vidnet sad i en bil sammen med ham, da han åbnede brevet. Han ved ikke, hvad det var for en check, eller hvor stort beløbet var. Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 342, sidste afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at checken var på over 1 million kr. T2 reagerede ikke, som om det påvirkede ham specielt at se så stort et beløb.

T2 har ikke sagt noget til ham om, hvorfor han skulle stå som direktør i selskabet. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 343, øverst, har han forklaret, at T2 måske nok har fortalt, at han ikke selv kunne være direktør, men han kan ikke huske det.

T2 sagde ikke til ham, hvorfor møblerne skulle til Thailand. Møblerne skulle vel sælges i Thailand. Han ved ikke noget om, om det var muligt at sælge møbler i Thailand. Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten af 7. november 2007 i ekstrakten på side 348 har han forklaret, at det godt kan passe, at han til politiet har forklaret, at T2 fortalte, at folk i Thailand gerne vil have møbler efter europæisk standard. Han kan godt huske, at han har talt med T2 om det. Han kan ikke huske, om der også var tale om at sende møbler til Brasilien.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapporten på side 348 har han forklaret, at det godt kan passe, at han har sagt til politiet, at T2 også talte om at sende ting til Brasilien, men han kan ikke huske det i dag.

V.8 har som vidne forklaret, at han lærte T2 at kende for omkring 10 år siden. Han har handlet lidt med T2 og har købt lidt tøj og parfume af ham. De har haft flere forskellige projekter, som ikke blev til noget. For 6-7 år siden var der tale om et byggeprojekt, som ikke blev til noget. Et andet byggeprojekt i ..., hvor vidnets selskab, G12 Totalbyg ApS, ejede en grund, havde T2 ikke noget at gøre med. Han er ikke selv uddannet inden for byggebranchen. Hans selskab gik konkurs. T2 havde ikke indskudt penge i selskabet.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 21. januar 2008 i ekstrakten på side 360, 4. afsnit, har han forklaret, at han har forklaret til politiet, at han fik en bankcheck 650.000 kr. eller 750.000 kr. af T2. Det er rigtigt, at T2 kom med nogle penge. Det endte med, at der ikke blev bygget noget, og grunden blev solgt videre. Han blev efterfølgende truet af T2. T2 fik to polakker til at banke ham. T2 var til stede, da det skete, og han går ud fra, at T2 havde bedt polakkerne om at banke ham. På det tidspunkt havde han betalt nogle af pengene tilbage til T2. Han skylder ikke T2 noget i dag. Han er ikke bange for T2, og T2 har ikke bedt ham om at holde mund. T2 er et møgsvin, og han havde håbet, at han havde mødt ham i retten i dag. Han er stadigvæk sur på T2. Han er ikke bange for T2, men mere for de folk, der er omkring ham. Det er svært at gøre noget, når man står over for en flok.

Han kan ikke huske, hvor stort et beløb han har tilbagebetalt til T2. Noget af det er betalt ved, at T2 misbrugte vidnets navn på en check. T2 er blevet dømt for det. Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 30. januar 2008 i ekstrakten på side 363, 4.-5. afsnit, har han forklaret, at det nok skal være rigtigt, at han har forklaret til politiet, at T2 startede med at kræve over 5 millioner kr. af ham. Det var det beløb, T2 skrev en falsk check på. Han har betalt over 100.000 kr. tilbage.

Han har fået breve med trusler fra T2. Han har afleveret brevene til politiet. Han har ikke længere kontakt med T2 og har ikke set ham, siden han var mødt i retten i sagen om checken. Forevist et brev i ekstrakten på side 753 har han forklaret, at brevet er adresseret til hans daværende adresse. Han kan huske, at han har modtaget brevet og har afleveret det til politiet.

Forevist en "forhåndsaftale" af 28. april 2006 i ekstraktens på side 750 har han forklaret, at han har set dokumentet før. Han har skrevet under på det. Det drejer sig om, at de skulle handle med olie, men de fik aldrig noget olie hjem, og det blev ikke til noget. T2 var med i det.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 366, 1. afsnit, har han forklaret, at han nok har forklaret til politiet, at hans underskrift på forhåndsaftalen var falsk. Han kan ikke huske, hvorfor han forklarede det.

Forevist et uunderskrevet gældsbrev vedrørende en gæld på 45 millioner kr. i ekstrakten på side 748 har han forklaret, at det er et dokument, som T1 og T2 har udfærdiget. T2 bad vidnet skrive under på det, men det afviste han.

Foreholdt sin forklaring om gældsbrevet i afhøringsrapporten af 30. januar 2008 i ekstrakten på side 365 har han forklaret, at det er korrekt, at han har sagt til politiet, at underskriften på gældsbrevet ikke var hans. Han kan ikke huske, om han så et underskrevet gældsbrev hos politiet.

Forevist en betalingsaftale i ekstrakten på siden 749 om betaling af 2,3 millioner kr. fra G13 ApS til H7 ApS har han forklaret, at G13 ApS var hans selskab. Han kan ikke huske, om han har set dokumentet før. Han tror ikke, at han har skrevet under på det. Han har haft forretningsadresse i Tyskland. T2 har udfærdiget flere falske dokumenter med vidnets underskrift.

V.9 har som vidne forklaret, at T1 gennem en 8-10 år har hjulpet ham med at lave regnskab. Han driver selvstændig virksomhed med køb og salg af jern og metal. Han har solgt nogle 1.000 liters plastdunke, som stod på en plads, han overtog. Han kan ikke huske navnet på det firma, han solgte dem til. Det var til en brasilianer. Foreholdt navnet CW har han forklaret, at brasilianeren hed CW. Han kan ikke huske, om det var T1, der havde sagt til ham, at CW var interesseret i at købe plastdunkene. Han kan ikke huske, hvor mange plastdunke der var tale om, men de fyldte en eller to containere helt op.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 11. oktober 2007 i ekstrakten på side 376, 3. sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske sin forklaring til politiet, men det kan godt passe, at det var omkring 96 stk. plastdunke.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 377, 1. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har sagt til politiet, at det formentlig var H4 ApS, der købte plastdunkene. Han kan ikke huske, hvad selskabet hed, eller om T1 havde noget med det at gøre.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 377, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har sagt til politiet, at T1 stod for driften i det pågældende selskab. Han må dengang have været klar over, at T1 var involveret, men han kan ikke huske det i dag.

Han kan ikke huske, hvor meget plastdunkene blev solgt for. Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 377, 3. afsnit, har han forklaret, at en pris på 200-300 kr. pr. dunk lyder sandsynlig.

Han går ud fra, at der blev lavet bilag på handelen, men han kan ikke huske det i dag. Han kan ikke huske, hvordan der blev betalt for dunkene, eller om T1 havde noget med betalingen at gøre. Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 31. oktober 2007 i ekstrakten på side 378-379 har han forklaret, at han ikke kan huske, betalingen for plastdunkene blev udlignet med en afregning fra T1 til ham.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapporten af 11. oktober 2007 i ekstrakten på side 376, sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret til politiet, at det ikke var H5 Renovering ApS, der købt dunkene.

Han har talt med T1 efterfølgende, men ikke om sagen.

V.10 har som vidne forklaret, at han har været involveret i drift af et kræmmermarked. Det var en fritidsbeskæftigelse. Han har været med til at fylde en 40 fods container. Han ved ikke, hvordan de pågældende kunder fandt frem til ham, men det kan være gennem Den Blå Avis, hvor han annoncerede. Han blev kontaktet angående, om han kunne fylde en 40 fods container med møbler. Han kan ikke huske navnet på den person, der kontaktede ham. Vedkommende var interesseret i alt i møbler. Det måtte koste omkring 10.000 kr. Han tror ikke, han fik pengene. Han havde ikke fået nogen kontaktoplysninger på den pågældende. Han fik ikke at vide, hvor containeren med møbler skulle sendes hen. Speditionsfirmaet kontaktede ham og oplyste, hvornår de ville aflevere containeren hos ham, og hvornår de ville afhente den.

Forevist en "flyttetliste" med forskellige møbler og effekter i ekstrakten på side 427 har han forklaret, at han ikke kan huske listen. Det kan godt passe, at møbler svarende til de nævnte ting blev fyldt i containeren.

V.11 har som vidne forklaret, at hun er ansat hos G3 Shipping som speditør. Hun arrangerer transport af containere og har kontakt med kunderne. I 2007 transporterede de tre containere til Rio i Brasilien for H5 Renovering ApS. To af containeme indeholdt ifølge G3 Shippings faktura plasttanke og den tredje indeholdt møbler. Indholdet og værdien af indholdet i containerne kontrollerer firmaet ikke. Hun kan ikke huske navnet på den person, der kontaktede G3 Shipping om transporten. Hun kan ikke huske, om vedkommende hed T1. Hun kan ikke huske noget konkret om containerne. Hun kan heller ikke huske, om der opstod problemer med transporten. Hun kan se, at de har udstedt en kontantnota for at få betaling inden transporten blev udført, hvilket ikke er sædvanligt. Hvis der er tale om en ny kunde, tjekker de kreditværdigheden og kræver eventuelt betaling på forhånd.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 27. august 2007 i ekstrakten på side 468, sidste afsnit, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har forklaret til politiet, at hun blev ringet op af en person ved navn T1.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten i ekstrakten på side 469, 1. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, at der opstod problemer med at få containerne i havn i Brasilien.

Foreholdt sin forklaring på samme side i 3. sidste afsnit har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har forklaret om en situation, hvor en taxachauffør skulle skrive under for at få containere udleveret i Brasilien.

Forevist mailkorrespondance i ekstrakten på side 1660 har hun forklaret, at korrespondancen er sendt til hendes arbejdsmail. Hun kan ikke i dag huske noget om mailkorrespondancen.

Hun kan ikke huske, at hun forgæves har prøvet at komme i telefonisk kontakt med H5 Renovering ApS.

V.12 har som vidne forklaret, at hun er ansat hos SKAT, hvor hun i 2007 arbejdede på en sag mod prostitutionens bagmænd. De kiggede i den forbindelse på ejendomshandler og ejendomsbesiddelser og stødte på T2´s navn. De kunne se, at han havde stiftet nogle selskaber og fået moms udbetalt. De konstaterede, at momsangivelserne med hensyn til eksport ikke svarede til det, der var registreret i udførselsangivelserne. Der var ikke eksporteret for et beløb, der svarede til det, der var anført på momsangivelserne. Da tallene ikke stemte, undersøgte de det nærmere. Gennem politiet blev de opmærksomme på T1. Dermed kom de til at kigge på flere selskaber, hvor det samme mønster gjorde sig gældende.

Forevist regneark i ekstrakten på side 836 har hun forklaret, at hun har udarbejdet skemaet vedrørende H1 Trade ApS. I 4. kvartal 2006 er der ikke angivet nogen eksport, men ifølge momsangivelsen er der eksporteret for 4 millioner kr. Tilsvarende er der i 1. kvartal 2007 ingen udførselsangivelse, men på momsangivelsen anført 3 millioner kr. i eksport. Uoverensstemmelser kan godt skyldes fejl, idet virksomhederne selv skal angive beløbene. Hun kan ikke forklare, hvorfor en udførselsangivelse er slettet i systemet. Det kan skyldes, at containeren ikke er ført ud af landet. På side 838 i ekstrakten er summen af angivelserne i selskabet anført. Der er i udførselsangivelserne anført eksport for 4 millioner kr., men i momsangivelserne er der angivet eksport for 28 millioner kr.

Oplysningerne medførte, at SKAT kontaktede politiet, og at de stoppede efterfølgende udbetalinger af negativt momstilsvar og bad om regnskabsmateriale fra selskabet. De bad om at se bilagsdokumentation såsom saldobalance, kontospecifikationer og bankkontooplysninger. De fik ikke nogen dokumentation fra H1 Trade ApS.

I ekstrakten på side 1116-1117 er et tilsvarende skema vedrørende H2 Group ApS. Det viser, at der på udførselsangivelserne er angivet eksport for 3 millioner kr., men på momsangivelserne er angivet eksport for 48 millioner kr. De bad på samme måde om regnskabsmateriale og stoppede udbetaling i henhold til de efterfølgende momsangivelser. De modtog ikke regnskabsmaterialet.

Forevist mailkorrespondancen i ekstrakten på side 1097 har hun forklaret, at V.14 bad om udbetaling af negativt momstilsvar, men de kunne ikke udbetale, før de havde modtaget det regnskabsmæssige materiale. Dette er sædvanlig procedure.

Politiet har indhentet en ransagningskendelse, og hun var med ved nogle af ransagningerne. De var interesserede i bilag, der vedrørte eksport. De kiggede efter fakturaer og bankkontoudtog og interesserede sig for, hvordan det var bogført, hvad der var købt og solgt, og hvem kunderne var. De følger transaktionssporet. Det vil sige, at de undersøger, hvor varen er købt, hvad der er betalt for den, hvem den er videresolgt til, om der er fragtdokumentation, og om der er indgået betaling fra køberen. I H1 Trade ApS fandt de kun sporadiske fakturaer. De har ikke fundet dokumentation for bogføringen. Ifølge bankkontoen er der ikke foretaget betalinger for køb og salg, som svarer til momsangivelserne. De fandt heller ikke fakturaer, der dokumenterer indkøb af varer svarende til den angivne købsmoms. Fra bl.a. G10 modtog de dokumentation for køb af varer for et meget lavere beløb. De fandt heller ikke noget varelager. Der er ikke indgået penge på selskabets konto svarende til de udstedte fakturaer. Der er ikke indgået penge fra købere i Thailand. Tværtimod er der overført penge til JS´s konto i Thailand. Det gjaldt for både H1 Trade ApS og H2 Group ApS.

SKAT opgjorde et krav og sendte deres forslag til afgørelse. På det tidspunkt var selskaberne gået konkurs. De har derefter nulstillet det hele, fordi de har vurderet, at der ikke var foregået reelle forretningsmæssige dispositioner.

Hun har udarbejdet et regneark, som viser, hvad pengene, der er hævet på H1 Trade ApS´s bankkonto, er anvendt til. Der er foretaget kontante hævninger for omkring 1,7 millioner kr. og overført omkring 300.000 kr. til T2´s private konto. 100.000 kr. er overført til et andet af T2´s selskaber. Omkring 600.000 kr. er betalt til et advokatfirma og 250.000 kr. er betalt til renovering og afdrag vedrørende en ejendom. Der er betalt 100.000 kr. til speditører og 103.000 kr. til autodrift. 420.000 kr. er overført til en konto i Thailand og 506.000 kr. til H2 Group ApS.

V.13 har som vidne forklaret, at hun er ansat hos SKAT og har arbejdet med selskaberne H3 Production ApS, H4 ApS og H5 Renovering ApS. De kom på sporet af disse selskaber i forbindelse med undersøgelserne angående H1 Trade ApS og H2 Group ApS.

Det samme mønster gik igen i de tre selskaber.

Forevist skema i ekstrakten på side 1483 har hun forklaret, at de har kigget på, hvad H4 ApS havde angivet på momsangivelserne som salg til tredjelande og sammenholdt det med, hvad der var eksporteret i følge udførselsangivelserne. I 4. kvartal 2006 er der eksporteret for 160.000 kr., men der er på momsangivelsen angivet eksport på 1,1 millioner kr.

Tilsvarende er der uoverensstemmelse mellem tallene i 2. kvartal 2007, hvor der er en difference på 1,1 millioner kr.

Forevist skema i ekstrakten på side 1652 har hun forklaret, at det er et tilsvarende skema vedrørende H5 Renovering ApS. Der er ingen udførselsangivelser for 4. kvartal 2006, og også i 1. kvartal 2007 er der en difference.

I H3 Production ApS fandt de på samme måde en difference, idet der ikke var indgivet udførselsangivelser, men der var indgivet en momsangivelse.

Hun har talt med T2 på et tidspunkt, hvor han ringede og ikke kunne forstå, at der ikke blev udbetalt momspenge i et af selskaberne.

Under ransagningen fandt de lidt bilag, særligt vedrørende H4 ApS, men de fandt ikke sædvanligt regnskabsmateriale. De fandt nogle fakturaer, bl.a. vedrørende plastdunke, som var blevet solgt mellem selskaberne og til sidst eksporteret til en meget højere pris. Der har været nogle varer, men prisen har været opskruet i forhold til varernes værdi.

V.14 har som vidne forklaret, at han blev dømt for sin medvirken i sagen ved Byrettens dom af 11. april 2008.

Han kender T2 fra G14 Fængsel, hvor de i 2005-2006 afsonede sammen. Efter løsladelsen har de haft kontakt med hinanden. T2 oprettede et anpartsselskab, som hed H2 Group, hvor han skulle bruge en direktør. Vidnet skulle være direktør, fordi ethvert selskab skal have en direktør. Selskabet skulle beskæftige sig med eksport af møbler til Thailand. Det var møbler fra G10. Han havde ingen forudsætninger for at være direktør i et selskab, som skulle beskæftige sig med eksport, men en skulle være direktør. Han blev stillet en løn i udsigt, som var OK. Han kan ikke i dag huske, hvor meget han fik tilbudt i løn.

T1 havde også noget med selskabet at gøre. Han har lært T1 at kende gennem T2. Hvad og hvor meget T1 har udført i relation til selskabet, ved han ikke. T1 har ført pennen. T1 var revisor i selskabet. Det var revisor i gåseøjne, fordi T1 ikke var uddannet revisor. T1 tog sig af papirarbejdet i selskabet. Vidnet selv skulle så godt som ingenting lave i selskabet. Der skulle blot være en direktør, men det involverede ikke noget arbejde for ham

De seneste 4 år efter, han selv blev dømt, har han ikke beskæftiget sig med sagen. Han har derfor svært ved at huske detaljerne. Han kan ikke engang huske, hvad han forklarede i retten i sin egen sag. Han drak alkohol hver dag i den periode, hvilket også har påvirket hans hukommelse.

H2 Group ApS fik penge tilbage i moms. Der havde været nogle handler i selskabet, og han gik ud fra, at selskabet var berettiget til momspengene. Han er ikke selv revisor og ved ikke, hvor meget der var berettiget og ikke berettiget.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen fra hovedforhandlingen den 7. april 2008 i vidnets egen sag i ekstrakten på side 292, 5. afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at han skulle have udbetalt et beløb, når der kom penge tilbage i moms. Han skulle have en andel af momsbeløbet, men der var ikke nogen aftale om, hvor stor en andel. Han fik 500.000 kr. første gang og fik vist nok yderligere et beløb senere. Han kan ikke sige, hvad han har brugt pengene til. Han købte et hus i Thailand. Han købte det ikke selv, da en udlænding er nødt til at have en thailænder til at stå for det. Det var JS, som formelt var ejer af huset, og senere var det en anden. JS endte med at tilegne sig huset. Hun købte på lignende måde huse for T2 og T1, som hun ligeledes overtog. Han ved ikke, om T1 og T2´s huse blev købt for penge, der var udbetalt som moms.

Han var med til at sende containere til Thailand i fællesskab med T2 og T1. T1 var med den første gang, hvor han kom og kiggede, mens de fyldte en container, men ellers var T1 der ikke. T1 lavede ikke noget den dag. Vidnet har været med til at fylde containere 3 gange. Der blev udarbejdet fakturaer, men han ved ikke, hvem der lavede dem.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 7. april 2008 i ekstrakten på side 294, første afsnit, har han bekræftet, at han har forklaret, at T1 var med ude at pakke møbler. T1 var til stede en gang. Han kan ikke huske, om T1 skrev noget ned. Han kan ikke huske, om T1 havde en computer med.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen i ekstrakten på side 294, 2. afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret, at det var gammelt skrammel, de kom i containeren. Det vidste alle. T1´s job var at tage sig af fakturaerne, men hvad T1 reelt har udført, ved han ikke. De havde dog ikke fået nogen penge udbetalt fra SKAT, hvis ikke T1 havde udført sit arbejde.

Foreholdt sin forklaring i retsbogen i ekstrakten på side 294, 3. afsnit, har han forklaret, at han ikke selv skrev noget ned i nogen bog. Han har ikke haft indflydelse på noget med priser. Det er T2, som har skrevet noget ned. Han ved ikke, hvad der skete med møblerne i Thailand. Han ved blot, at de forsvandt.

Han har været med til at oprette en bankkonto for H2 Group ApS i F6-bank. Han kunne i begyndelsen råde over kontoen, men senere tog T2 over og T2 fik adgang til Netbank. Han har været i banken med en check fra SKAT. Han var i banken sammen med T2. Han ved ikke, hvorfor T2 var med. Der blev udbetalt 1,5 millioner kr. Det var 500.000 kr. til T1, 500.000 kr. til T2 og 500.000 kr. til vidnet. Hvad der derefter er foregået i selskabet, ved han ikke. Det var T2, der derefter rådede over kontoen. Der blev også betalt regninger i banken. Det var regninger, firmaet havde modtaget, og som skulle betales, når der kom penge ind.

Han har nok skrevet under på momsangivelser, men politiet har vist ham én, som han ikke har underskrevet. Forevist momsangivelser i ekstrakten på side 1102 og 1103 har han forklaret, at han har underskrevet disse.

Forevist momsangivelser i ekstrakten på side 1106 og 1108 har han forklaret, at det ikke er hans underskrift på momsangivelserne. Han kan ikke vide, hvem der har underskrevet med hans navn. De to momsangivelser, han har underskrevet, fik han enten af T2 eller T1, men han kan ikke i dag sige, hvem af dem.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 29. januar 2008 i ekstrakten på side 241, første afsnit, har han forklaret, at det er muligt, at han har forklaret, at det var T1 og T2, der sammen kom med momsangivelserne, men han kan ikke huske det.

Forevist et foto af et hus i ekstrakten på side 235 har han forklaret, at det viser et hus i Thailand. Det er en meget almindelig type hus. Det ligner T2´s hus. T1´s hus lå lige til højre for T2´s og så lige sådan ud. Vidnets hus lå i samme kvarter.

Han tog sig ikke af post, der blev sendt til H2 Group ApS. Det var T2 eller T1, der tog sig af det. I den tid, han var i Thailand, havde han ikke noget med selskabet at gøre. Han rejste til Thailand den 18. oktober 2006. Han ved ikke, om det var T2 eller T1, der derefter beskæftigede sig med selskabet, men det var i hvert fald andre end ham selv.

I maj 2007 var de flere personer sammen i Thailand. Han betalte sin egen billet, fordi han var lidt udenfor. Det var T3, V.7, LS og T2, der var af sted. Han kan ikke huske, om T1 var med på den tur, men han har været sammen med T1 i Thailand flere gange. En del af gruppen kaldte sig "A-Team", men vidnet var ikke med blandt dem. På flyveturen på vej til Thailand var han oppe at diskutere med T2 og T3. Det var måske fordi, han havde drukket for meget.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 29. januar 2008 i ekstrakten på side 244, 2. afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at han spurgte T1 om balancen i selskabet. Han spurgte til balancen, fordi han var klar over, at hvis regnskaberne ikke var i orden, kunne det være strafbart. T1 blev ikke sur, men T2 blev sur, måske fordi han vidste, at der var noget galt. Vidnet spurgte ikke mere ind til det. Efter han rejste til Thailand den 18. oktober 2006, var han hjemme igen en uges tid inden den fælles tur til Thailand i maj 2007. Han rejste ikke med tilbage til Danmark efter den fælles tur.

Der blev talt om at sende en pakke fra Thailand til Danmark. Korrespondancen herom foregik ikke med vidnet, men med NM. NM havde haft kontakt med T2 om det. T1 så de aldrig. T1 var den, der vidste, hvordan han skulle føre pennen. NM henvendte sig til vidnet. Det var noget med nogle regnskaber, der skulle sendes til Danmark. Der var imidlertid ingen regnskaber. Vidnet foreslog NM, at de blot kunne sende nogle gamle bøger. Han og NM sendte hver en bog. Det var ikke meningen, at bøgerne skulle komme frem, men det skulle se ud som om, at der var afsendt regnskaber fra Thailand. De kunne have sendt hvad som helst fra Thailand.

Anklageren har afspillet telefonsamtale den 15. august 2007 (bilag 54-02-90, side 2).

Vidnet har forklaret, at han taler med T2. De kasser, der skulle sendes, drejer sig om papirer, der skulle sendes til Danmark. Han havde penge til selv at sende det, men han gad ikke betale hele tiden. De sendte bøger i stedet for regnskaber. Bøgerne skulle ikke nødvendigvis forsvinde. Der skulle bare være en kvittering på, at der var sendt noget til Danmark. Bøgerne skulle foregive at være regnskaber henholdsvis for NM´s selskab og for H2 Group ApS. Det var NM, som havde talt med T2 om, at de skulle sende noget. Først til slut talte han selv med T2 om det i den afspillede telefonsamtale. T1 har ikke bedt ham om at sende noget. De 12.600 kr. var et beløb, han havde lånt til T1. Det havde ikke noget med selskabet at gøre.

Det kan godt være, at NM´s selskab hed H1 Trade ApS. Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 7. april 2008 i ekstrakten på side 296 har han bekræftet, at han har forklaret, at T2 og NM havde talt om, at de skulle sende en pakke, som udadtil skulle tage sig ud som regnskaber for de to selskaber.

Det er meget begrænset, hvad han har haft med T1 at gøre. Det, han har haft med T1 at gøre, har ikke direkte været angående selskabet, men mere ligegyldigheder, såsom at han havde lånt penge til T1. Hvis det var noget om selskabet, var det T2, som snakkede med T1. Han ved dog ikke, om og hvor meget T2 og T1 har snakket sammen om selskabet, men han formoder, at de har gjort det. Der var to drivende kræfter i selskabet. Hvad de hver især har fået ud af det, ved han ikke. T1 tog sig af det revisormæssige, mens T2 var primus motor og hele tiden gav selskabet et spark fremad. Han ved ikke, hvad T1 konkret har udført af arbejde som revisor. Den slags arbejde er lukket land for vidnet. T2 har ikke selv taget sig af det, for det har han ikke hjerne til. Det har vidnet heller ikke selv. Hans indtryk var, at T1 var tvunget til at udføre arbejdet med selskaberne, fordi han var kommet i uføre og var presset af nogle personer, han skyldte penge til.

Han blev anholdt i Thailand i januar 2008 og sendt til Danmark. Politiet i Thailand fandt ham, efter han selv havde kontaktet politiet i Danmark og oplyst sit telefonnummer. Han ventede på, at politiet i Danmark skulle kontakte ham, men de var bange for, at han skulle bortskaffe nogle papirer, og han blev ikke kontaktet, før thailandsk politi anholdt ham.

Han ved ikke, hvem der ejede H2 Group ApS. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret den 23. januar 2008 i ekstrakten på side 228, sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har sagt, at selskabet tilhørte T1, eller at det var hans indtryk, at T2 og T1 var sammen om det. Han ved ikke noget om, hvorvidt det var T1´s selskab, eller om T2 og T1 ejede det i fællesskab, T2 havde ikke hjerne til papirarbejdet, men han var god til at snakke. T2 kan altid få kredit, fordi han kan snakke sin sag.

Det var vidnets ide, at de skulle begå momssvig. Mens han og T2 afsonede i G14 Fængsel, hørte de i radioen om en autoforhandler, der havde snydt for 60 millioner kr. i moms. Han sagde til T2: "Hvorfor eksporterer vi ikke et eller andet ud af EU og får 25 % tilbage i moms".

Foreholdt sin forklaring i retsbogen for den 20. april 2008 i ekstrakten på side 298, slutningen af første afsnit, har han forklaret, at han i retten forklarede, at det var T1, som var hjernen bag. Det var imidlertid vidnet selv, der fostrede ideen. T2 fortalte dengang, at han kendte T1, som kunne blive revisor i selskaberne. JØ er T2´s ekskæreste. Så vidt han ved, er hun i Thailand i den by, hvor deres huse lå. Han har sidst set hende der for 1½ år siden.

V.15 har som vidne forklaret, at han har været ansat i G2 Fragt A/S som filialchef i ...19. Hans kolleger i ...11 beskæftigede sig med søfragt, mens afdelingen i ...19 beskæftigede sig med luftfragt. Han kan huske selskaberne H4 ApS og H1 Trade ApS. De havde flere opgaver for H4 ApS. Han kan huske, at de havde søfragtsager vedrørende Thailand og Brasilien. Transporten til Brasilien gav problemer. Før afsendelse til Brasilien skal der indhentes en bekræftelse på, at importøren har importlicens. Importlicensen var ikke til stede, og deres agent meddelte, desværre først efter varerne var sendt af sted, at importøren ikke fandtes. Containerne kom på toldoplagring, indtil det var afklaret, hvem de kunne udleveres til. Dette blev dog aldrig afklaret. Han mener, der var tale om fire 40 fods containere.

Gennem pressen fandt de ud af H4 ApS var under efterforskning af politiet. Han kontaktede G10 i ...8, hvor containerne var blevet læsset. Der fik han oplyst, at det var klude, viskestykker og gammelt tøj, de havde puttet i containerne. Han kunne konstatere, at værdien af varerne var meget lavere end den værdi, der var anført i fakturaen. G2 Fragt havde et stort udestående, hvorfor de kontaktede deres kunde. Det er den eneste kontakt, han selv har haft med H4 ApS. Han kan ikke huske, hvem han havde kontakt med.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 23. august 2007 i ekstrakten på side 466 1.-2. afsnit har han forklaret, at han kan huske, at han har forklaret, at det var T2 og T1, han talte med, men han kan ikke i dag huske navnene. Telefonsamtalerne fandt sted efter avisskriverierne om selskabet. Han har nok truet med politianmeldelse.

V.16 har som vidne forklaret, at han er ansat hos SKAT. Han arbejder med information på toldområdet med hensyn til import og eksport. For at eksportere skal man være registreret som eksportør. Derved får man adgang til SKATs eksportørsystem, hvor eksport registreres. Ved eksport til tredjelande skal det på en udførselsangivelse anføres, hvem der er afsender, hvem der er modtager og nærmere oplysninger om varerne. Når angivelsen er sket, skal man have varerne frigivet i tolden. En eksportør kan selv udføre arbejdet med udførselsangivelserne eller kan få sin repræsentant, typisk et speditionsfirma, til det. 80 % af udførselsangivelserne indgives af speditionsfirmaer. Der sker kontrol af angivelserne. Ved udfyldelse af blanketten sikres det, at der bruges eksisterende varekoder. Hvis den anførte pris på varen afviger fra det normale, kan der komme en advarsel i systemet til brugeren om, at beløbet bør tjekkes. Endvidere kan SKAT beslutte at kontrollere bestemte forhold eksempelvis et bestemt CVR-nummer, eksport til et bestemt land eller en bestemt varekode, hvorefter angivelserne udtages til kontrol.

Ved eksport til lande uden for EU kan eksportøren få moms retur. Det skyldes, at momsen betragtes som en afgift på indenlandsk forbrug. Når en vare sendes ud af EU, skal denne indenlandske afgift ikke betales. Derfor har eksportøren lov til ikke at opkræve moms ved salg til en køber uden for EU og kan få den købsmoms, der er betalt for varer købt i Danmark, retur. Det kræver, at man dokumenterer, at varen er eksporteret ud af EU.

Vicepolitikommissær V.17 har som vidne forklaret, at han blev involveret i sagen i 2006. Der foregik på landsplan en efterforskning i et sagskompleks vedrørende prostitutionens bagmænd. I den forbindelse blev T2 en af fokuspersonerne. De konstaterede, at hans økonomi ikke hang sammen. Han kørte i store biler og førte sig frem i byen. De fandt hurtigt ud af, at det drejede sig om, at T2 og T1 havde haft adgang til adskillige millioner kroner i forskellige selskaber, hvori de var direktører. Selskaberne skulle omsætte for i omegnen af 40-50 millioner kr. Både T2 og T1 havde siddet i fængsel for indsmugling af hash og var løsladt i sommeren 2006. Det virkede mistænkeligt, at de så hurtigt efter løsladelsen kunne få opstartet så store virksomheder. Sagskomplekset drejede sig om 18 selskaber og en personkreds på 45 personer. Gennem telefonoplysninger og oplysninger fra SKAT og observation fandt de ud af, selskaberne ikke havde ansatte og ikke havde naturlige forretningsmæssige varebevægelser.

Personlige oplysninger

Tiltalte T1 er tidligere straffet

ved	Kriminalrettens dom af 3. maj 2005 med fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens § 191. Tiltalte blev prøveløsladt den 18. april 2006 med en reststraf på 246 dage og prøvetid på 2 år,
ved	Byrettens dom af 12. december 2006 med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven,
ved	Byrettens udeblivelsesdom af 30. januar 2012 med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven.

Af en retspsykiatrisk erklæring af 11. april 2008 vedrørende tiltalte T1 fremgår følgende konklusion:

"...

Konklusion

T1 er ikke sindssyg og har ikke tidligere været sindssyg, ligesom han ikke kan anses at have været dette i perioden for de påsigtede forhold. Han er normalt begavet. Han var ikke påvirket af alkohol eller andre rusmidler i forbindelse med de påsigtede forhold. Han lider ikke af epilepsi.

T1 har siden barndommen været en person, der holdt sig for sig selv og havde specielle interesser. Han legede ikke med andre børn. Han har klaret sig godt fagligt i skolen, men har aldrig været god til socialt samvær. Han har også som voksen haft ringe interesse i nære sociale relationer, men han har dog været gift i mere end 20 år og har 4 børn fra ægteskabet. Efter skilsmisse er han nu gift på ny.

Ved praktiserende speciallæge i psykiatri fik T1 i 2002 stillet diagnosen "Aspergers Syndrom i let grad". Ved undersøgelsen her er der kun fundet diskrete tegn på, at han kunne have en gennemgribende udviklingsforstyrrelse af Asperger type, og snarere at der er tale om en såkaldt empati forstyrrelse, en medfødt tilstand præget af forstyrret evne til indleven i andres følelser, tanker og forhold i kombination med træk fra den skizoide personlighedsstruktur i form af bl.a. affektafladning, ringe interesse for nære sociale relationer og besvær med at udtrykke følelser.

Der kan ikke peges på behandlingsmuligheder, der vil kunne ændre tilstanden. Ved forsøg på samtalebehandling er han mødt ustabilt frem. Han vil dog have brug for vejledning og støtte fremover med hensyn til for eksempel erhvervsarbejde og identifikation af risikosituationer. I erkendelse heraf har han ansat en advokat til støtte i erhvervsspørgsmål.

Der må antages at være en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, da T1 har svært for at genkende mønstre og situationer og ligeledes svært ved at identificere risikosituationer.

T1 findes herefter omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i de påsigtede forhold, kan der imidlertid ikke jvf. samme lovs § 68, 2. punktum peges på særforanstaltninger, der kunne være mere formålstjenlige end almindelig straf til forebyggelse af en som beskrevet vis risiko for fornyet ligeartet kriminalitet. I tilfælde af prøveløsladelse eller betinget dom anbefales under hensyn af Kriminalforsorgen om fornødent vilkår om psykiatrisk behandling.

..."

Tiltalte T2 er tidligere straffet

ved	Byrettens dom af 3. maj 2005 med fængsel i 2 år for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191. Tiltalte blev prøveløsladt den 21. april 2006 med prøvetid til 21. april 2008 og reststraf på 244 dage,
ved	Vestre Landsrets ankedom af 28. april 2010 med fængsel i 2 år og 6 måneder for dokumentfalsk, bedrageri og underslæb.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han siden januar 2011 har boet i Thailand. Han har haft tilknytning til Thailand i 25 år. Han er gift og har et barn på 6 måneder. Han arbejder som tolk på et internationalt hospital, som behandler udenlandske patienter. Han er også beskæftiget i landbruget sammen med sin ægtefælle. De dyrker forskellige grøntsager. Tiltalte har oplyst sin adresse i Thailand til anklageren.

Tiltalte T3 er tidligere straffet

ved	Byrettens dom af 16. november 2004 med fængsel i 6 måneder for afpresning, jf. straffelovens § 281, nr. 1 og 2. Tiltalte blev prøveløsladt den 20. december 2005 med prøvetid til 20. december 2007 og reststraf på 70 dage,
ved	den 3. juni 2008 at have vedtaget en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tiltalte CW er tidligere straffet

ved	Byrettens dom af 18. marts 2005 med fængsel i 1 år og 9 måneder for røveri, tyveri og brugstyveri. Tiltalte blev prøveløsladt den 25. februar 2006 med prøvetid til 25. februar 2008 og reststraf på 216 dage.

Øvrige oplysninger

Statsadvokaten for ... skrev den 19. december 2011 således i et brev til den for medtiltalte JS´s beskikkede forsvarer, advokat PK:

"...

Politiet beklager lang sagsbehandlingstid, og jeg er enig.

Den 20. oktober 2011 modtog jeg fra Statsadvokaten for ... Deres e-mail af 22. juni 2011, hvor De på vegne af JS klager over sagsbehandlingstiden i en straffesag mod hende hos politiet.

Politiet har i sin udtalelse af 21. november 2011 oplyst, at der har været en død periode på knap 2 år fra september 2009 til maj 2011. Årsagen er, at Specialefterforskningen flere gange har nedprioriteret sagen til fordel for andre sager om personfarlig og organiseret kriminalitet.

På den baggrund finder Politiet, at sagsbehandlingstiden har været urimelig og beklager dette.

Jeg kan tilslutte mig denne beklagelse.

Politiet har oplyst, at der siden 1. juni 2011 har været intensiv fokus på og løbende fremdrift i politiets og anklagemyndighedens færdiggørelse af sagen. Tiltalespørgsmålet forventes afgjort senest den 31. december 2011.

..."

Frihedsberøvelser

Tiltalte T1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 22. august 2007 til den 21. november 2007.

Tiltalte T2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 22. august 2007 til den 8. april 2008.

Rettens begrundelse og afgørelse

 Skyldsspørgsmålet

Vidnet V.14 har forklaret, at han under afsoning sammen med T2 talte med denne om at begå momssvig ved at eksportere varer ud af EU. Både T1 og T2 har forklaret, at de efter løsladelse i april 2006 i fællesskab oprettede nogle selskaber. Tiltalte T1 har endvidere forklaret, at han er uddannet merkonom, og det fremgår af de afgivne forklaringer, at han stod for papirarbejdet i alle de selskaber, der er omtalt i forhold 1-5, ligesom han udadtil blev præsenteret som selskabernes revisor eller rådgiver. Tiltalte T2 har forklaret, at han har udført praktiske opgaver i de i forhold 1-3 nævnte selskaber, herunder kontakt med speditionsfirmaer. Han har i en telefonsamtale den 4. juni 2007 med T3 givet udtryk for, at "vi er så mange, der skal have et netværk til at køre rundt", og i en telefonsamtale den 23. juni 2007 med T3, at det kun er "T1 og mig der ved hvordan det hænger sammen", og han har talt om momskontrol og SKATs krav om dokumentation i en telefonsamtale med NM den 28. juni 2007. De tiltalte T1 og T2 må på denne baggrund anses for hovedmændene bag et netværk af personer, som i forskellig grad har haft bestemmende indflydelse i de i forhold 1-5 nævnte selskaber.

Selskaberne har haft som fællestræk, at de udelukkende har indgivet momsangivelser med negativt momstilsvar, og at der er uoverensstemmelser mellem den værdi af eksport, der er oplyst på momsangivelserne og på udførselsangivelserne. Summen af købsmomsen ifølge selskabernes momsangivelser udgjorde i alt 26.814.742 kr. svarende til, at der samlet skulle være indkøbt varer for 134.073.710 kr. inklusive moms i perioden fra fjerde kvartal 2006 til andet kvartal 2007. Der har imidlertid ikke været registreret ansatte i nogen af selskaberne, der har ikke været egentlige forretningssteder, der er ikke sket betalinger fra de enkelte selskabers bankkonti for vareindkøb svarende til købsmomsen, og der er ikke fundet bogføringsbilag eller regnskaber. Der er eksporteret et antal containere til Thailand og Brasilien. Der er ikke sket indbetalinger til selskaberne fra købere i Thailand eller Brasilien. Efter de foreviste fotos og de tiltaltes forklaringer indeholdt containerne brugte møbler, tøj og andet indbo købt i genbrugsbutikker og brugte plastiktanke købt hos en skrothandler.

Retten tilsidesætter på denne baggrund T1´s forklaring om, at beløbene på momsangivelserne blev opgjort på grundlag af bogføringsbilag. Retten lægger til grund, at beløbene for såvel købsmoms som eksport til lande uden for EU var fiktive, og at momsangivelserne alene blev indgivet til SKAT med det formål uberettiget at få udbetalt negativt momstilsvar. Endvidere lægger retten til grund, at formålet med eksport af brugte effekter af ringe værdi ikke var handel, men alene at skabe et indtryk hos SKAT af, at selskaberne var berettiget til at få udbetalt negativt momstilsvar.

Forhold 1 og 2

T1 har forklaret, at han har fundet frem til de tal, der er indberettet til SKAT på momsangivelserne. Herefter, og idet retten som anført ovenfor lægger til grund, at beløbene var fiktive, er det bevist, at tiltalte er skyldig.

T2 har været direktør i H1 Trade ApS og har disponeret over selskabets bankkonto. En aftale om H2 Group ApS´s tilmelding til homebanking blev fundet under ransagning hos ham, og på hans mobiltelefon blev fundet et foto af en check på 1.017.826 kr. fra SKAT udsted til selskabet. Tiltalte har for så vidt angår begge selskaber været involveret i eksporten af brugte møbler og med hensyn til kontakt på selskabernes vegne med medarbejdere hos SKAT om indsendelse af regnskabsbilag og medarbejdere hos et speditionsfirma. Endvidere har han under en telefonsamtale med NM den 28. juni 2007 drøftet selskabernes problemer med at få containere ind i Thailand og talt om problemerne med at skaffe dokumentation til brug for momskontrol og om, hvorvidt der vil ske udbetaling af negativt momstilsvar. På denne baggrund er det bevist, at tiltalt T2 er skyldig.

Forhold 3

T1 forklaret, at han ikke kan huske, om har fundet tallene til momsindberetningen. Det fremgår af telefonsamtaler mellem T3 og T2, at T1 skulle udarbejde regnskaber i H3 Production ApS. Ved ransagning hos T1 blev der fundet et brev af 8. juni 2007 til selskabet med kode til SKATs TastSelv Erhverv. Retten lægger derfor til grund, at T1 har indberettet momsbeløbene. Herefter, og idet retten som anført ovenfor har lagt til grund, beløbene på momsangivelsen er fiktive, er det bevist, at T1 er skyldig.

T2 har i flere telefonsamtaler med T3 drøftet selskabets forhold og forholdet til T1. Det fremgår af samtalerne, at T2 har kendskab til selskabet i relation til SKAT og i relation til SKATs krav om indsendelse af regnskabsmateriale, ligesom retten lægger til grund, at samtalen den 4. juni 2007, hvor tiltalte siger "så skal han bare køre de tre gange til nytår", handler om de 3 forestående udbetalinger af negativt momstilsvar. På denne baggrund og sammenholdt med T2´s kendskab til momssvig i de i forhold 1 og 2 nævnte selskaber er det bevist, at han er skyldig.

T3 har forklaret, at han afsonede i G14 Fængsel sammen med T2, og de talte om at lave forretninger sammen. Tiltalte T3 var stifter af og direktør i H3 Production ApS og har forklaret, at han på tidspunktet for stiftelsen havde den opfattelse, at selskabet skulle drive en lovlig erhvervsvirksomhed med eksport af træhuse til Thailand. Dette støttes af hans forklaring om, at han betalte anpartskapitalen på 125.000 kr. kontant til T1. Han har imidlertid endvidere forklaret, at han efter et møde i F5-bank, hvor banken afviste at oprette netbank til selskabet, begyndte at spekulere på, hvad der egentlig foregik. Efter mødet i banken udstedte han efter aftale med T1 i perioden 5. april 2007 til 20. maj 2007 fakturaer til G1 Distribution ApS for køb af legetøj. Det må have stået klart for T3, som ikke havde solgt noget legetøj, at fakturaerne var fiktive. T3´s telefonsamtale med T2 den 4. juni 2007 viser, at han var bekendt med, at han indgik i et netværk, som skulle få så meget som muligt udbetalt i de kommende kvartaler. Det er derfor bevist, at T3 var klar over, at der foregik momssvig, og at han er skyldig.

Forhold 4

Selskabet H4 ApS er stiftet af T1´s ægtefælle, som også har været direktør i gerningsperioden. T1 har forklaret, at det højst sandsynligt er ham, der har indsendt momsangivelserne. Der er fundet en række fakturaer dateret i perioden 7. februar 2007 til 20. marts 2007 vedrørende selskabets køb af legetøj af G1 Distribution ApS. Tiltaltes forklaring om, at han vil tro, at der er sket levering af det købte legetøj, forekommer ikke troværdig, og der er ikke dokumentation for, at der er sket betaling i overensstemmelse med fakturaerne. Sammenholdt med, at retten ovenfor har lagt til grund, at de af H3 Production ApS udstedte fakturaer til G1 Distribution ApS er fiktive, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at også de af G1 Distribution ApS til H4 ApS udstedte fakturaer er fiktive. Herefter, og idet retten som anført ovenfor har lagt til grund, at beløbene på momsangivelserne er fiktive, er det bevist, at T1 er skyldig.

Forhold 5

T1 har forklaret, at han har hjulpet CW med at erhverve selskabet og med at lave regnskaber, herunder har han fundet frem til tallene på momsindberetningerne. Herefter, og idet retten som anført ovenfor har lagt til grund, at beløbene på momsangivelserne er fiktive er det bevist, at T1 er skyldig.

CW har forklaret, at han aftalte med T1, at han skulle være direktør i selskabet, og at han forventede, at selskabet skulle drive virksomhed med eksport af varer til Brasilien. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke tidligere havde beskæftiget sig med forretninger, og at han ikke havde kendskab til momssystemet eller regler for eksport. Han befandt sig i Brasilien i en stor del af gerningsperioden. Dokumenter vedrørende selskabet blev fundet ved ransagning hos T1, som har ført telefonsamtaler og mailkorrespondance på selskabets vegne med et speditionsfirma. Retten lægger til grund, at det reelt var T1, som kontrollerede selskabet, og at CW fungerede som en passiv stråmand, som handlede efter T1´s instrukser blandt andet ved at skrive under på dokumenter, når T1 bad ham om det. Tiltalte CW har formidlet kontakt til et firma i Brasilien, som havde tilladelse til import, men det kan ikke lægges til grund, at han herudover havde noget med selskabets eksport af 3 containere til Brasilien at gøre. Det er usikkert, om momsangivelserne er underskrevet af ham. Det er på denne baggrund ikke bevist, at CW har haft kendskab til eller en bestemt formodning om, at selskabets momsindberetninger var urigtige. Der er rejst tiltale for forsætligt forhold, og retten tager derfor ikke stilling til, om tiltalte har handlet groft uagtsomt, da det ville indebære en udvidelse af tiltalen. Tiltalte CW frifindes derfor.

Forhold 6

T2 har erkendt, at han har sendt brevene. Brevene indeholder trusler af en sådan karakter, at de er omfattet af straffelovens § 266. Det er derfor bevist, at tiltalte skyldig.

Sanktion

Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 2 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 20.075.000 kr.

Straffen er fastsat efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Straffen er i medfør af straffelovens 89 fastsat som tillægsstraf til den i dom af 30. januar 2012 fastsatte bødestraf. Tillægsbøden er fastsat i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Straffen fastsættes for tiltalte T2 til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 17.750.000 kr.

Straffen er fastsat efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 266. Straffen er i medfør af straffelovens § 89 fastsat som tillægsstraf til den i Vestre Landsrets ankedom af 28. april 2010 fastsatte straf på fængsel i 2 år og 6 måneder. Tillægsbøden er fastsat i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Straffen fastsættes for tiltalte T3 til fængsel i 40 dage og en bøde på 300.000 kr.

Straffen er fastsat efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Straffen er i medfør af straffelovens § 89 fastsat som tillægsstraf til bøden vedtaget den 3. juni 2008. Tillægsbøden er fastsat i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Frihedsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Retten har ved frihedsstraffenes fastsættelse lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb. For så vidt angår de tiltalte T1 og T2 har retten lagt vægt på, at disse tiltalte har stået bag et netværk af personer og selskaber, som har begået omfattende og systematisk momssvig ved at indgive momsangivelser med fiktive beløb, og at momssvigen er søgt sløret ved brug af stråmænd og ved eksport af genbrugsvarer af ringe værdi. Retten har endvidere for så vidt angår tiltalte T2 lagt vægt på den grove karakter af truslerne i forhold 6, og at truslerne er fremsat skriftligt. Retten har for så vidt angår tiltalte T3 lagt vægt på, at han alene har fungeret som stråmand, og at han ikke kan antages at have deltaget i den systematiske tilrettelæggelse af momssvigen.

Retten har endvidere lagt vægt på, at sagsbehandlingstiden har været unødigt langvarig, idet sagen som oplyst i brev af 19. december 2011 fra Statsadvokaten til advokat PK har ligget stille hos anklagemyndigheden i næsten 2 år. Retten har derfor nedsat frihedsstraffene, hvorimod sagsbehandlingstiden efter sagens grove karakter ikke kan føre til, at straffene for de tiltalte T1 og T2 gøres delvist betingede, eller at tillægsbøderne nedsættes eller gøres betingede.

Retten har ved tillægsbødernes fastsættelse endvidere lagt vægt på Højesterets dom af 18. november 2002, SKM2002.619.HR, hvoraf fremgår, at tillægsbøde i sager om grove overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen skal udmåles i forhold til den økonomiske vinding, tiltalte har opnået eller søgt at opnå ved lovovertrædelsen.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøderne under henvisning til, at en del af de beløb, sagen drejer sig om, ikke er udbetalt af SKAT.

Anklagemyndigheden har ikke påstået straffene fastsat som fællesstraffe med de tiltaltes reststraffe efter prøveløsladelse.

Om spørgsmålet om rettighedsfrakendelse bemærkes, at de tiltalte T1´s og T2´s dispositioner i anpartsselskaberne ikke har haft lovlig erhvervsmæssig drift for øje, men alene er iværksat med det formål uberettiget at få udbetalt negativt momstilsvar ved at indgive fiktive momsindberetninger til SKAT.

Denne handlemåde indebærer en så nærliggende fare for, at de tiltalte T1 og T2 på ny vil misbruge deres indflydelse på et selskab, at betingelserne er opfyldt for at frakende dem retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. Påstanden om rettighedsfrakendelse tages derfor til følge i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. punktum, jf. § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2. Henset til den lange tid, der er forløbet siden gerningsperioden, tages påstanden om frakendelse uden tidsbegrænsning ikke til følge. I betragtning af forholdets grovhed fastsættes frakendelsestiden til 5 år fra endelig dom.

Om tiltalte T3´s påstand om, at statskassen skal betale en væsentlig del af sagens omkostninger, bemærkes, at forhold 3, som vedrører denne tiltalte, har en nær sammenhæng med forhold 1-2 og 4-5, og at bevisførelsen vedrørende disse forhold i vidt omfang har været relevant også for rettens stillingtagen til forhold 3. Der er derfor ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 1008, stk. 2, eller stk. 4, at bestemme, at tiltalte T3 ikke skal betale alle de omkostninger, der har været forbundet med sagens behandling, herunder salæret til den beskikkede forsvarer.

Efter retsformandens bestemmelse tager retten erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt, idet de tiltalte i overensstemmelse med rettens afgørelse af skyldsspørgsmålet er erstatningsretligt ansvarlige for SKATs tab.

Det kan ikke tillægges betydning ved opgørelsen af erstatningskravene, at de tiltalte ikke hver især har opnået en økonomisk vinding i samme størrelsesorden som SKATs tab.

Thi kendes for ret

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

T1 skal betale en tillægsbøde på 20.075.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T1 frakendes retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, i 5 år fra endelig dom.

Tiltalte T2 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 2 år.

T2 skal betale en tillægsbøde på 17.750.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T2 frakendes retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, i 5 år fra endelig dom.

Tiltalte T3 skal straffes med fængsel i 40 dage.

T3 skal betale en tillægsbøde på 300.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Frihedsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte CW frifindes.

Inden 14 dage skal tiltalte T1 til SKAT betale

12.982.809 kr. in solidum med T2 for så vidt angår 11.827.201 kr.

Inden 14 dage skal tiltalte T2 til SKAT betale 11.827.201 kr. in solidum med T1.

De tiltalte T1, T2 og T3 skal betale de dem hver især vedrørende sagsomkostninger.

Statskassen skal betale de tiltalte CW vedrørende sagsomkostninger.

................................................

Landsrettens dom af 21. november 2013, 7. afdeling nr. S-2970-12

Byretten har den 27. november 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2-6176/2011).

Påstande m.v. 

Tiltalte T1 var ikke mødt ved hovedforhandlingens start. Hans anke til frifindelse blev ved landsrettens kendelse af 1. oktober 2013 afvist i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 3.

Tiltalte T1, som ikke har været personligt til stede under hovedforhandlingen for landsretten, har herefter påstået formildelse.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T3 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse for så vidt angår alle tre tiltalte. Anklagemyndigheden har præciseret, at skærpelsespåstandene vedrører frihedsstraffene samt frakendelserne, idet anklagemyndigheden har gentaget påstanden om, at de tiltalte T1 og T2 indtil videre frakendes retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

SKAT har påstået dommens afgørelser om erstatning stadfæstet.

De tiltalte T1 og T2 har ikke haft bemærkninger angående erstatningskravene.

Supplerende oplysninger

T1 er ved en udeblivelsesdom af 5. april 2013 blevet straffet med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven.

Forklaringer

De tiltalte T2 og T3 samt vidnerne V.4, V.19, V.2, V.12, V.13 og V.14 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Endvidere er der afgivet forklaring af V.18.

Anklagemyndigheden har også for landsretten afspillet optagelser af en række telefonsamtaler.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han formidlede kontakten mellem V.14 og T1.

Hans forhold til JS ophørte omkring august 2007, da ransagningen fandt sted. De var gode venner, men de havde ikke et fast seksuelt forhold. Han hjalp hende i Danmark, og hun hjalp ham i Thailand.

Han har generelt ikke haft nogen forbindelse med kunder i Thailand.

Ved stiftelsen af H1 Trade ApS var det tanken, at selskabet skulle købe en ejendom, som skulle istandsættes, og at selskabet derefter skulle sælges med den istandsatte ejendom som aktiv. H1 Trade ApS købte ejendommen ...20 og ejendommen ...21. De to ejendomme blev sat i stand, og ejendommene blev derefter solgt. Selskabet blev ikke solgt, som det oprindeligt var planen. Han ved ikke, hvorfor NM´s status som direktør ikke blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det var T1, som stod for stiftelsen af H1 Trade ApS og andre papirgange. NM blev direktør i forlængelse af et møde mellem T1 og NM i Thailand om etablering af et samarbejde. Han underskrev for H1 Trade ApS, fordi T1 sagde, at det var nødvendigt, indtil NM blev registreret som direktør. Set bagud kan han se, at han ikke burde have underskrevet. Han anså imidlertid dengang dispositionerne for korrekte. Hans pengeoverførsler blev foretaget i henhold til T1´s anvisninger. De arbejdsopgaver i form af læsning af containere, som han udførte for T1, blev udført, uden at det blev klarlagt, hvilket selskab arbejdet blev udført for. Han ved ikke, hvor mange andre personer der var involveret i læsning af containere. Han kan ikke sige noget til, at det registrerede antal containere, som H1 har sendt til Thailand, er ni. Han har selv i alt hjulpet med at læsse måske ca. 40 containere. Det var indbo og fortrinsvis møbler, han læssede. Hans opgave var afsluttet, når en container var blevet læsset. Den videre papirgang var han ikke involveret i. Han kender heller ikke noget til indkøb af varer. Nogle gange underskrev han et blankt stykke papir, fordi T1 bad ham om det. Han har aldrig skrevet under på udfyldte momsangivelser.

Han husker ikke nærmere, hvordan V.1 kom ind i H2 Group ApS. Han kendte V.1, som var servicemedarbejder for thaipigerne, som drev massageklinik.

V.14 kom ind i selskabet i henhold til aftale med T1. Han havde ikke selv noget med selskabets virksomhed at gøre bortset fra arbejdet med at læsse containere. Han fik 5.000 kr. for at læsse en container, og heraf skulle han afregne med de to "...", LS og V.7, som hjalp ham. Mailkorrespondancen den 8. marts 2007 med advokat SS om H2 Group ApS er formentlig skrevet af en anden ved brug af hans navn og mailadresse. Muligvis har en anden fået ham til at skrive de mails, som fremtræder som sendt af ham. Han har under ingen omstændigheder formuleret de pågældende mails. Selskabets momsangivelser er ikke indberettet af ham. T1´s forklaring i byretten om dispositionerne for H2 Group ApS er ikke rigtig. Han var alene entreprenør og arbejdsmand, og administrative opgaver og papirgange var ikke hans område.

Hans afsoning i G14 Fængsel sammen med T3 fandt sted i 2005-2006. Han husker ikke detaljer angående H3 Production ApS. Han har ikke taget initiativet vedrørende træhuse over for T3, men han har muligvis båret en ide videre fra T1 til T3. Også for dette selskab gælder, at hans hjælp har angået praktiske arbejdsopgaver.

Optagelserne af telefonsamtalerne illustrerer, at T1 generelt har udnyttet hans naivitet og gjort brug af hans evne til at tale overbevisende. Han regnede dengang med, at det, som T1 dikterede ham til at sige, var rigtigt. Senere har det vist sig, at T1 har manipuleret ham. Han fik vist sin telefonregning betalt, fordi han nogle gange foretog telefonsamtaler efter T1´s instruks.

Telefonsamtalen med G6 Byg den 11. juni 2007 angik hans personlige gæld til G6 Byg. Han havde et større beløb til gode hos V.8 i anledning af nogle fælles forretninger, og pengene fra V.8 skulle han bruge til at betale G6 Byg. V.8 betalte ikke til tiden. Det beror på en misforståelse, at det i byrettens gengivelse af hans forklaring er anført, at T1 også har dikteret, hvad han skulle sige i denne telefonsamtale. Telefonsamtalen har intet med denne sag at gøre.

Hans telefonsamtale med NM den 28. juni 2007 angik bl.a. polske arbejdere. Han brugte polske håndværkere til nogle af sine ejendomsprojekter. T1 hjalp ham med administrative opgaver vedrørende de polske arbejdere.

Udtrykkene "den næste dato" og "den første pose i næste måned" i hans telefonsamtale den 4. juni 2007 med T3 angår muligvis leveringer af træ.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han under sin seneste afsoning frem til 2011 fik psykologbistand med henblik på at komme ud af sin kriminelle tilværelse. Flytningen til Thailand har sammenhæng med ændringen af hans liv. Hans plan er foreløbig at blive boende i Thailand sammen med sin familie.

Tiltalte T3 har supplerende forklaret, at han afsonede for voldskriminalitet i 2004-2005. Han ved ikke, hvad T2 afsonede for. De talte under afsoningen om, at de eventuelt skulle mødes efter afsoningen for at gøre forretninger sammen. T2 formidlede kontakten mellem T1 og ham. Han ville gerne med sin erstatning på ca. 600.000 kr. investere i projektet angående træhuse, som skulle forarbejdes i Danmark og sælges i Thailand. Han skulle stå for aktiviteten i Danmark. Det var tanken, at han skulle skaffe håndværkere, og han førte nogle indledende samtaler med fem mulige håndværkere. Det var hans kammerater. Projektet, som T1, T2 og han skulle være fælles om, blev aldrig til noget. Hverken træ eller maskiner, som T1 havde bestilt, kom nogensinde, selv om T1 flere gange forsikrede, at træ og maskiner ville komme.

Han ved ikke, hvad der menes med udtrykkene "den næste dato" og "den første pose i næste måned", der er brugt i telefonsamtalen den 4. juni 2007 mellem ham og T2.

Banken afviste at oprette netbank for kontoen tilhørende H3 Production ApS. Bankens begrundelse var, at politiet var interesseret i kontoen. Under hans telefonsamtale den 6. juni 2007 med T2 talte de om selskabets konto og om bankens skepsis. Han ville i juni 2007 gerne trække sig ud af selskabet. Da han imidlertid gerne ville undgå at tabe de investerede 125.000 kr., sagde han ikke straks til T1, at han trak sig fra projektet.

De nye fakturaer til G1 Distribution ApS angående legetøj har hans daværende kone udstedt på hans vegne. Det skete efter aftale med T1. Fakturaerne afspejler ikke et reelt salg af legetøj fra H3 Production ApS til G1 Distribution ApS.

Flere af de aflyttede telefonsamtaler mellem ham og T2 angår emner, som han måske mere naturligt kunne tale med T1 om. Han ringede imidlertid ofte til T2 i stedet for til T1, fordi han kendte T2 bedre end T1. Desuden var T1 nogle gange svær at få fat på. Han blev efterhånden tiltagende træt af T1.

Han kender V.8, som han også har afsonet sammen med. V.8 gik under navnet "...". Det var et nedsættende øgenavn, som han havde givet ham.

Det var T1 og ham, der fortrinsvis stod for driften af H3 Production ApS. T2 ydede praktisk hjælp.

V.18 har forklaret, at han er ansat som souschef i G10 med ansvar for administrative opgaver, herunder fakturaudstedelse. Han arbejder på genbrugscentret i ...8. Det gjorde han også i 2007. Han har ikke direkte kundekontakt. V.4 stod for kundekontakten i forbindelse med eksportsalg. Han modtog bilag fra V.4. Han har fundet en enkelt faktura af 30. marts 2007 til H2 Group på 3.353 kr. inkl. moms angående legetøj. Papirbilagene fra 2007 er makuleret nu. De udstedte fakturaer fra 2006 og fremefter findes elektronisk. I foråret 2007 modtog han en del bilag angående salg af møbler. Han kan huske salg af fyrretræsmøbler for ca. 65.000 kr. til H2 Group med henblik på eksport. Det svarede til 1-2 containere, og prisen var markedsmæssig. Køberen ville formentlig kunne opnå en fortjeneste ved videresalg. Der er ikke udstedt fakturaer på mere end 65.000 kr. for møbler svarende til en enkelt container. En højere pris for møblerne i en enkelt container var utænkelig. Køberne skulle selv afhente møbler hos G10. Det skete, at møblerne blev læsset i en container hos G10.

V.4 har supplerende forklaret, at han i byretten i begyndelsen af afhøringen ikke kunne huske T2, men det kunne han senere under afhøringen. Han kan genkende T2 på det foreviste fotografi (ekstrakten side 865). Under forhandlingerne var det ham og T2, som aftalte priserne. T2 var meget let at forhandle med. Han undrede sig over, at T2 var parat til at betale høje priser for brugt legetøj. Han gætter på, at G10 har solgt ca. 8-10 containere med genbrugsvarer til T2. Dette gæt er behæftet med stor usikkerhed. Det er hans indtryk, at eksportkunder videresolgte genbrugsvarerne til omkring det dobbelte af købsprisen hos G10. Han ved ikke, i hvilket omfang T2 havde handlet hos G10´s afdeling i ...3, før han begyndte at købe hos afdelingen i ...8. Afdelingen i ...8 er noget større end afdelingen i ...3.

V.19 har supplerende forklaret, at han ikke var ansvarlig for kundekontakten. Overførsler fra F6-bank til Thailand af betydelige beløb i 2006 og 2007 husker han ikke noget om. Sådanne overførsler blev normalt håndteret af bankens udlandsafdeling i hovedsædet i henhold til kundens anmodning via netbank.

V.2 har supplerende forklaret, at han ikke ved, om også selskabet H1 Trade ApS ejede faste ejendomme. Udlån var ikke aktuelt, og derfor interesserede banken sig ikke meget for selskabernes aktiviteter. Banken havde ingen anledning til at interessere sig for indbetalinger på selskabernes konti.

V.12 har supplerende forklaret, at politiet oplyste, at T2 og T1 kendte hinanden.

Sagens udbetalinger fra SKAT af negativ moms kunne være sket med større beløb end de faktiske, hvis SKAT ikke var blevet opmærksom på T2 i forbindelse med projektet mod prostitutionens bagmænd. Momssystemet er generelt baseret på de momspligtiges angivelser, og der foretages alene en stikprøvevis kontrol. Det er hendes vurdering, at alt relevant materiale fra ransagningerne er medtaget i ekstrakten til brug for straffesagen.

V.13 har supplerende forklaret, at SKAT vist blev opmærksom på selskabet H3 Production ApS i kraft af aflytningerne. Hendes undersøgelser af kontobevægelser viste, at selskabskapitalen i dette selskab kom fra H4 ApS og ikke fra T3. T3´s kontoudtog er blevet kontrolleret, uden at der er blevet fundet posteringer svarende til selskabskapitalen på 125.000 kr. Det er SKATs opfattelse, at T3 har været stråmand for T1 og T2.

V.14 har supplerende forklaret, at han blev løsladt i april 2006. Efter løsladelsen talte han både med T2 og T1 om etableringen af H2 Group ApS. Meningen med selskabet var at begå momssvig ved at udnytte reglerne om momsrefusion ved eksport ud af Europa. Der skulle eksporteres møbler til Thailand. Efter hans fornemmelse var T1 chefen i forholdet mellem T1 og T2. T2 var mere en "arbejdsdreng", som udførte praktiske opgaver. Det er rigtigt, at han den 29. januar 2008 forklarede til politiet, at T2 var "chefen" og "idemanden", mens T1 bare forestod papirarbejdet. T2 havde mange ideer. T2 og T1 var nok "lige gode om det". De var alle tre involveret i selskabets aktiviteter. Han har ikke hørt om værdifulde containertransporter til Thailand. De transporter, han kender til, omfattede møbler med karakter af skrammel. Han husker ikke i detaljer, hvad han har forklaret til politiet. Han forklarede ikke til politiet, at det var hans ide, at de skulle begå momssvig. Han ville ikke belaste sig selv under afhøringerne hos politiet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at T2 er fundet skyldig som sket.

Det kan efter bevisførelsen for landsretten ikke lægges til grund, at T3 betalte selskabskapitalen i H3 Production ApS. Med denne bemærkning tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at T3 er fundet skyldig i forhold 3.

Straffene fastsættes efter de bestemmelser, som byretten har anført, og der skal tages hensyn til de omstændigheder vedrørende momskriminaliteten, som byretten har fremhævet. Den lange sagsbehandlingstid skal således tages i betragtning i formildende retning.

T1 og T2 har samarbejdet om den omfattende og systematiske momssvig. De har haft forskellige roller i forbindelse med momskriminaliteten, men det kan ikke antages, at den ene har haft en mere vigtig rolle end den anden. Deres frihedsstraffe skal derfor som udgangspunkt fastsættes på nogenlunde samme niveau. For T2 gælder imidlertid, at straffen er en tillægsstraf til straffen på fængsel i 2 år og 6 måneder idømt ved landsrettens dom af 28. april 2010. Landsretten tiltræder herefter, at T1´s frihedsstraf er fastsat til fængsel i 2 år og 6 måneder, og at T2´s frihedsstraf er fastsat til fængsel i 2 år. Der er ikke grundlag for helt eller delvist at gøre disse frihedsstraffe betingede.

T3´s frihedsstraf er passende udmålt til fængsel i 40 dage, og det tiltrædes, at frihedsstraffen er gjort betinget som sket.

De tre tillægsbøder er passende fastsat. Den lange sagsbehandlingstid - som er taget i betragtning i formildende retning ved fastsættelsen af frihedsstraffene - kan ikke begrunde en nedsættelse af tillægsbøderne.

Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, som byretten har anført, dommens bestemmelser om rettighedsfrakendelse for så vidt angår T1 og T2, herunder at frakendelsestiden er fastsat til 5 år.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelser om erstatning til SKAT.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

De tiltalte skal betale ankesagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 3. Der er ikke grundlag for at lade statskassen betale en del af de udgifter, som angår T3.

Under sagens behandling for byretten var tiltalte T1 yderligere frihedsberøvet fra den 21. til den 25. september 2012.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, idet de hver især skal betale udgifterne til deres beskikkede forsvarer.

Erstatningsbeløbene skal betales inden 14 dage.