Rubrikken omfatter:
Udbytte fra udenlandske aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, i dansk depot, indberettet til os. Beløbet er taget med på årsopgørelsen, før der er trukket udenlandsk udbytteskat.
Rubrikken omfatter ikke:
Modtaget udbytte eller udlodning fra:
- Udenlandske papirer, som du ejer sammen med mere end én anden ejer (din andel).
- Udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked, der ikke er i dansk depot.
- Udenlandske aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
- Udenlandske aktier/beviser i investeringsforening/selskab/fond.
- Udenlandske aktier/beviser i investeringsforening, der har valgt at følge de danske regler for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
- Kontoførende dansk investeringsforening med udlodningsandele, der stammer fra udenlandske aktier med videre.
- Udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked i dansk depot, hvor Danmark har indgået aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning, men hvor der ikke er aftalt en bestemt procentsats for beskatning. Det gælder fx for aktier fra Grønland og Malaysia.
- Aktier i Frankrig, Grønland, Kenya, Malaysia og Spanien.
I disse tilfælde skal du bruge Selvangivelsen for udenlandsk indkomst.
Du bør tjekke de indberettede beløb
Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Vi får oplysningerne fra fx dit pengeinstitut.
Du kan se de beløb, som for eksempel dit pengeinstitut har indberettet til rubrikken, hvis du klikker på "Se hvor beløbet kommer fra" under det fortrykte beløb.
Du kan se flere detaljer ved at klikke på TastSelv-menuen øverst på siden og derefter vælge Personlige skatteoplysninger.
Sådan ændrer du beløbet
Hvis det fortrykte beløb er forkert, skal du undersøge beløbene hos indberetter og få denne til at indberette korrekt. Kan det ikke nås inden selvangivelsesfristen, eller hvis du selv vil indberette ændringen, skal du udfylde og sende skemaet Specifikation af udbytte af børsnoterede udenlandske aktier i dansk depot (blanket nr. 04.054) til et skattecenter.
Mere information
Aktier og andre værdipapirer