Generelt

En fælles markedsordning for sukker fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Den indeholder de generelle bestemmelser for indførsel fra tredjelande af de i tillæg A nævnte varer.

Tillægsimporttold

1. Kommissionen kan iht. artikel 182 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger hvilke produkter, der skal pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i den fælles toldtarif for at forebygge eller modvirke skadelige virkninger på EU-markedet, som importen af disse produkter kan forårsage hvis:
 
a) importen sker til priser, der ligger under det niveau, som Unionen har meddelt Verdenshandelsorganisationen ("udløsningsprisen") eller
b) importmængden i et år overstiger et bestemt niveau ("udløsningsmængden").

Udløsningsmængden fastlægges på basis af afsætningsmulighederne, der defineres som importen udtrykt som procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

2. Tillægsimporttolden pålægges ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

3. Ved anvendelsen pkt. a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending. Cif-importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EU-importmarkedet. 

a)     Tillægsimporttold for visse sukkerprodukter iht. til artikel 26 i Kommissionens forordning (EU) 2023/2834

Tillægges der importtillægstold, gælder den tillægsimporttold, der er nævnt i artikel 182, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, for sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 13 10, 1701 14 10, 1701 13 90, 1701 14 90, 1701 12 10, 1701 12 90, 1701 91 00, 1701 99 10, 1701 99 90 og 1702 90 95.

Tillægsimport told for melasse iht. til artikel 27 i Kommissionens forordning (EU) 2023/2834

Tillægges der importtillægstold, gælder den tillægsimporttold, der er nævnt i artikel 182, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 for melasse henhørende under KN-kode 1703 10 00 og 1703 90 00.

Bevis

a)      Iht. artikel 30 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834 gælder følgende:

 

1.      Tillægsimporttolden for hver type melasse, der henvises til i artikel 27, og for de sukkerprodukter, der henvises til i artikel 26, beregnes på grundlag af cif-importprisen for den pågældende sending i overensstemmelse med artikel 33.

 For melasse omregnes cif-importprisen for den pågældende sending til prisen på melasse af standardkvalitet i henhold til artikel 32.

 For hvidt sukker og råsukker omregnes cif-importprisen for den pågældende sending til den tilsvarende pris på sukker af standardkvalitet som defineret i henholdsvis del B.II og del B.III i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013,  eller den tilsvarende pris på produktet henhørende under KN-kode 1702 90 95, alt efter hvad der er relevant.

 

2.     Hvis cif-importprisen pr. 100 kg af en sending er højere end den gældende repræsentative cif-pris, der er fastsat i medfør af artikel 24 og 25, skal importøren for indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder fremlægge mindst følgende beviser:

a) købskontrakten eller et tilsvarende dokument

b) forsikringsaftalen vedrørende sendingen

c) fakturaen

d) oprindelsescertifikatet (hvis det er relevant)

e) transportaftalen

f) konnossementet, hvis der er tale om søtransport.

Ved kontrollen af cif-importprisen for den pågældende sending kan myndighederne i den importerende medlemsstat kræve alle andre oplysninger og dokumenter, som de finder nødvendige.

 

3.     I det i stk. 2 omhandlede tilfælde stiller importøren en sikkerhed som omhandlet i artikel 89-100 i forordning (EU) nr. 952/2013, svarende til forskellen mellem den tillægsimporttold, der er beregnet på grundlag af den repræsentative cifpris for det pågældende produkt og tillægsimporttolden beregnet på grundlag af cif-importprisen for den pågældende sending.

4.    Importøren har en frist på to måneder regnet fra salget af de pågældende produkter, dog højst ni måneder fra antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, til at bevise, at sendingen er blevet afsat på betingelser, der bekræfter rigtigheden af de oplysninger, der er nævnt i stk. 2. Manglende overholdelse en eller flere af disse frister medfører, at den stillede sikkerhed/garanti fortabes. Toldmyndighederne kan dog forlænge fristen på ni måneder med højst tre måneder efter behørigt begrundet anmodning fra importøren. Hvis produkterne er omfattet af proceduren for særligt anvendelsesformål, finder artikel 254 i forordning (EU) nr. 952/2013 anvendelse.

Den sikkerhed, der er stillet i henhold til stk. 3, frigives i det omfang, hvis der over for myndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted. I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for tillægstolden.

           5.   Hvis toldmyndighederne ved en kontrol konstaterer, at betingelserne i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 952/2013. Ved fastsættelsen af den told, der skal opkræves eller 

                efteropkræves, bogføres der en rente, som påløber fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Som rentesats anvendes den sats, der gælder for inddrivelse i national ret.

Kommissionen har dog ved Kommissionens gennemførelsesforordning 75/2013 besluttet, at der ikke pålægges tillægsimporttold på de produkter, der er omfattet af artikel 36 i Kommissionens forordning (EF) 951/2006 før d. 30. september 2027.

Licenser

Import af landbrugsvarer til EU kræver i en række tilfælde, at der fremlægges en importlicens. Formålet med ordningen er at overvåge, hvilke mængder af de pågældende varer der importeres til EU.

En importlicens berettiger og forpligter til at importere den varemængde, som licensen omfatter, inden for dens gyldighedsperiode.

Der er 2 overordnede licenstyper:

1. Almindelig licens for vareområder med pligt til at fremlægge licens ved import af den pågældende vare.
2. Licens til en kontingent- eller præferenceordning ved import af varer, hvor der er fastsat enten en afgrænset mængde af varer eller en ubegrænset mængde af varer, der kan importeres til nedsat told.

Såfremt der kræves licens for at få kontingenttoldbehandling, så vil kontingentløbenummeret fremgå af licensens rubrik 20. Licenskontingenter starter altid med løbenr. 09.4xxx

Krav om fremlæggelse af licens vil fremgå af taric.

Licenser søges hos Landbrugsstyrelsen.

Suspension af proceduren for forarbejdning og aktiv forædling

Iht. artikel 195 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ vedtage gennemførelsesretsakter der helt eller delvis suspenderer anvendelsen af proceduren for forarbejdning eller aktiv forædling for produkter anført i tillæg A, hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for forarbejdning eller aktiv forædling.

 

Vareområde - Tillæg A

Pos (varekode - max 8 cifre)   

1212 91

Sukkerroer 
1212 93 00  Sukkerrør 

1701

Rør- og roesukker samt kemiske ren saccharose, i fast form

1702 20

Ahornsukker og ahornsirup 
1702 60 95 og
1702 90 95 
Andet sukker i fast form samt sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen lactose, glucose, maltodextrin og isoglucose 

1702 90 71

Karamel med et saccharoseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent og derover 

1702 30 10
1702 40 10
1702 60 10
1702 90 30

Isoglucose 

1702 60 80
1702 90 80

Inulinsirup  
1703  Melasse hidhørende fra udvinding eller raffinering af sukker 

2106 90 30

Isoglucosesirup og andre isoglucoseopløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer  

2106 90 59

Sirup og andre sukkeropløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen isoglucose-, lactose-, glucose- og maltodekstrinsirup
2303 20  Roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukker fremstilling