Dato for udgivelse
17 Jan 2014 14:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jan 2014 14:18
SKM-nummer
SKM2014.49.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
13-6417474
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
Momsfritagelse forvaltning, investeringsforening, praksisændring
Resumé

Praksisændring pr. 1. april 2014. Momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger omfatter dels de institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som er fastsat eller i øvrigt omfattet af UCITS direktivet, dels de investeringsinstitutter, som efter en konkret vurdering anses for at besidde lignende karakteristika som de i UCITS-direktivet fastsatte investeringsinstitutter.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 (momsloven)

Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.5.11.9.2.

Redaktionelle noter

Styresignalet er ophævet ved SKM2014.185.SKAT

Sammenfatning

EU-domstolen har den 7. marts 2013 afsagt dom i sag C-424/11, Wheels. Domstolen fastslår i dommen, at de investeringsinstitutter, som kan være omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, er:

  • institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet)
  • institutter, som uden at være omfattet af UCITS direktivet, besidder lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne, således at de foretager tilsvarende transaktioner eller besidder sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne.

Efter hidtidig dansk praksis har også investeringsinstitutter, som ikke opfylder ovennævnte betingelser, være anset for en investeringsforening omfattet af momsfritagelsen.

Dansk praksis ændres med virkning pr. 1. april 2014 i overensstemmelse med dommen.

SKATs opfattelse

Det er SKATs opfattelse, at EU-domstolens afgørelse i sag C-424/11, Wheels, begrænser de enkelte medlemsstaters beføjelse til at fastsætte hvilke investeringsinstitutter, som kan anses for investeringsforeninger ved anvendelsen af bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g (momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

I overensstemmelse med EU-domstolens dom af 7. marts 2013 i sag C424/11, Wheels, så er det fremover dansk praksis, at investeringsinstitutter for at kunne være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, enten skal være:

  • institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter (UCITS direktivet) eller
  • institutter, som uden at være omfattet af UCITS direktivet, besidder lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne, således at de foretager tilsvarende transaktioner eller besidder sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne.

SKAT vil fremover alene anerkende, at investeringsinstitutter besidder lignende kendetegn som UCITS-investeringsinstitutter, hvis instituttet har mindst 8 medlemmer, eller hvis der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op, jf. tilsvarende betingelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, vil i denne sammenhæng blive regnet for et medlem. Andre investeringsinstitutter end UCITS-investeringsinstitutter vil ikke blive anerkendt som investeringsforeninger i momslovens forstand, hvis ikke instituttet opfylder en af de to ovennævnte betingelser.

Baggrund og problemstilling

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for afgift.

Bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f svarer til artikel 135, stk. 1, litra g i momssystemdirektivet og til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6 i det tidligere 6. momsdirektiv.

EF-domstolen har i sag C-363/05, JP Morgan Flemming Claverhouse Investment Trust plc. udtalt, at bestemmelsen i 6. momsdirektiv giver medlemsstaterne beføjelse til at fastsætte, hvilke foreninger, der på deres område, omfattes af begrebet "investeringsforeninger" ved anvendelsen af den i bestemmelsen omhandlede momsfritagelse.

Skatterådet har i et bindende svar fulgt op på EF-domstolens dom i sag C-363/05, JP Morgan Flemming Claverhouse Invest. og definerer i et bindende svar de investeringsforeninger, som i henhold til dansk retspraksis kan anses for omfattet af momsfritagelsen, jf. SKM2008.353.SR. Skatterådets definition er gengivet i Den juridiske vejledning i afsnit D.A.5.11.9.2.

Af afsnit D.A.5,11.9.2 fremgår, at udtrykket "investeringsforening" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) omfatter:

  1. Investeringsforeninger og andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) omfattet af UCITS-direktivet.
  2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet af UCITS-direktivet.
  3. Udloddende investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1 (nu bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning), uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
  4. Investeringsselskabet omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
  5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, (nu bevisudstedende akkumulerende investeringsforeninger), uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
  6. ITC'er, jf. EF-domstolens dom i sag C-363/05, Claverhouse
  7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

EU-domstolen har i sag C-424/11, Wheels, konkret taget stilling til om modtageren af en forvaltningsydelse udgjorde en investeringsforening i momsfritagelsesbestemmelsens forstand. I forbindelse med den konkrete vurdering, opstiller EU-domstolen betingelserne for at et investeringsinstitut kan anses for en "investeringsforening" i forhold til momsfritagelsesbestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g. Det er således EU-domstolens vurdering, at kun de institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som er fastsat eller i øvrigt omfattet af UCITS direktivet samt investeringsinstitutter, som efter en konkret vurdering anses for at besidde lignende karakteristika som de i UCITS-direktivet fastsatte investeringsinstitutter, kan anses for investeringsforeninger.

Formålet med fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger er at lette småinvestorernes adgang til investeringer i investeringsforeninger. Investeringsforeninger skal samle kapital fra flere investorer, således at disse kan sprede risikoen på en række værdipapirer. Momsfritagelsen gør det muligt for disse investorer at foretage sådanne investeringer uden at blive pålagt en ekstraudgift i form af moms. Se EU-domstolens domme i sagerne C-169/04, Abbey National, C-363/05, JP-Morgan, C-44/11, Deutsche Bank og C-424/11, Wheels.

Efter hidtidig dansk praksis har også investeringsinstitutter, som ikke opfylder de af EU-domstolens fastsatte betingelser, været anset som investeringsforeninger omfattet af momsfritagelsen. Eksempelvis har kontoførende investeringsforeninger med kun ét medlem under visse betingelser været anset som en investeringsforening. Som konsekvens af EU-domstolens afgørelse kan disse ikke momsfritages.

Virkningstidspunkt, genoptagelse, dokumentation

Virkningstidspunkt:

Praksisændringen har virkninger fra 1. april 2014.

Adgang til genoptagelse:

Der kan anmodes om genoptagelse af momstilsvaret, hvis hidtidig dansk praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden. Hvis der anmodes om genoptagelse, skal anmodningen omfatte alle de afgiftsperioder, der kan ske genoptagelse for. Der kan ikke anmodes om genoptagelse alene for udvalgte perioder.

Frister for genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis anmodningen herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb. Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige af opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelse af praksis.

Praksis må anses for underkendt ved EU-domstolens dom af den 7. marts 2013.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan der derfor ske ekstraordinær genoptagelse fra og med den 1. januar 2010 henholdsvis 1. marts 2010 afhængig af, om virksomheden var kvartals- eller månedsregistreret.

Reaktionsfrist

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside.

Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

Dokumentation

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale (fx faktura) og andet relevant bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet.

Ophævelse:

Styresignalet ophæves 6 måneder efter offentliggørelsen på SKATs hjemmeside.

Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske Vejledning 2014-2, som offentliggøres i juli 2014.