Dato for udgivelse
17 jan 2014 13:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 okt 2013 11:33
SKM-nummer
SKM2014.48.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-0206789
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Renteudgifter, sameje, tidligere ægtefælle, uerholdeligt, fradrag, regreskrav
Resumé

Der kunne for klageren kun godkendes fradrag for halvdelen af renteudgifterne vedrørende en fast ejendom, som klageren ejede i sameje med sin tidligere ægtefælle.

Reference(r)

Gældsbrevsloven § 2
Statsskatteloven § 6, litra e

Henvisning

-

Klagen skyldes, at SKAT kun har godkendt fradrag for halvdelen af renteudgifterne vedrørende en fast ejendom, som klageren ejer i sameje med sin tidligere ægtefælle.

Landsskatterettens afgørelse
Kapitalindkomst
Indkomståret 2010

SKAT har ikke imødekommet anmodning om fradrag for samtlige renteudgifter, som klageren har afholdt vedrørende en ejendom, der ejes i sameje med tidligere ægtefælle.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011
SKAT har ikke imødekommet anmodning om fradrag for samtlige renteudgifter, som klageren har afholdt vedrørende en ejendom, der ejes i sameje med tidligere ægtefælle.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Ved skøde af 1. august 2005 har klageren overtaget ejendommen Y1 i lige sameje med sin daværende ægtefælle. Klageren og hans tidligere ægtefælle er blevet skilt den 27. juli 2010. Huset er imidlertid ikke blevet solgt, og det er nu udlejet.

Klageren har afholdt alle udgifter vedrørende lån på huset siden den 1. august 2010.

Den 4. maj 2012 har klagerens repræsentant anmodet SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 med henblik på, at klageren skulle få fradrag for samtlige renteudgifter, som han har afholdt vedrørende ejendommen.

Repræsentanten har oplyst over for SKAT, at det ikke er muligt at få en erklæring fra klagerens tidligere ægtefælle om fordeling af rentefradrag. Landsskatteretten har i brev af 17. juli 2013 bedt repræsentanten om at sende dokumentation for, at klagerens regreskrav vedrørende afholdte renteudgifter mod den tidligere ægtefælle er uerholdeligt pga. den tidligere ægtefælles økonomiske forhold, eller dokumentation for at klageren og hans tidligere ægtefælle har indgået aftale om forskydning af hæftelsen. Repræsentanten har oplyst, at klagerens tidligere ægtefælle nægter at betale, samt at hun agter at flytte til Y2. Der er fremlagt kopi af korrespondance mellem klageren og hans tidligere ægtefælle, hvoraf det fremgår, at de ikke kan blive enige om betalingerne.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om fradrag for samtlige renteudgifter, som klageren har afholdt vedrørende ejendommen i 2010 og 2011.

Ifølge kildeskattelovens § 24 A medregnes renteudgifter hos den ægtefælle der hæfter for gælden, uanset hvem der betaler gælden. Dette gælder også efter ophør af ægteskabet.

En anden fordeling vil ifølge praksis kræve en skriftlig og underskrevet aftale mellem parterne.

Repræsentanten har henvist til landsskatteretskendelsen SKM2003.451.LSR. I sagen er der godkendt fradrag for den betalende part, dog først efter at et fremsat regreskrav er anset for uerholdeligt.

Da det i nærværende sag ikke er dokumenteret, at kravet om betaling er fremsat over for klagerens tidligere ægtefælle, skal rentefradraget følge hæftelsen.

Der henvises til praksis vedrørende fordeling af renteudgifter i ligningsvejledningens afsnit A.E.1.1.4. Der henvises endvidere til ligningslovens § 5.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren i indkomstårene 2010 og 2011 skal have fradrag for samtlige renteudgifter vedrørende ejendommen siden den 1. august 2010.

Klageren har betalt hele renteudgiften, og han har forgæves ved telefoniske henvendelser og mails forsøget at få betalt sin fordring, men uden held. Fordringen er derfor uerholdelig.

Ikke forfaldne renter kan som udgangspunkt ikke fradrages. Da klageren aldrig har fået effektueret en betalingsaftale med sin tidligere ægtefælle, bør renterne ikke kunne fratrækkes af den tidligere ægtefælle. Til gengæld har klageren betalt samtlige renter, der i relation til kreditorerne er forfaldet. Han bør derfor kunne oppebære hele fradraget herfor.

Der henvises til Landsskatterettens kendelse SKM2003.451.LSR, og til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.11.2.6.1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Renter af gæld er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra e. Det er en betingelse for fradrag, at den skatteyder, der foretager fradraget, hæfter for gælden.  For to ejere af en fast ejendom sker beskatning i henhold til de underliggende civilretlige forhold, hvorefter rentefradrag følger ejer- og hæftelsesforholdene.

I tilfælde, hvor begge ejere er solidarisk hæftende debitorer, er de som udgangspunkt begge forpligtigede over for kreditor efter reglerne i gældsbrevslovens § 2, stk. 1. I overensstemmelse med princippet i gældsbrevslovens § 2, stk. 2, er det skatteretlige udgangspunkt rentefradragets ligedeling mellem parterne. I praksis er det dog accepteret, at der ved aftale mellem debitorerne kan ske en forskydning af hæftelsen mellem debitorerne med den konsekvens, at rentefradraget forskydes tilsvarende. Se SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.11.2.2.4.

Landsskatteretten har i SKM2003.451.LSR godkendt fradrag for samtlige renteudgifter, som en skatteyder hæftede solidarisk for sammen med sin tidligere ægtefælle. Fradraget er godkendt på baggrund af, at skatteyderens regreskrav mod den tidligere ægtefælle vedrørende betalte renter måtte anses for uerholdeligt henset til den fraseparerede ægtefælles økonomiske forhold.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren og hans tidligere ægtefælle har indgået en aftale om at forskyde hæftelsen mellem sig.

Klagerens tidligere ægtefælle vil ifølge det anførte ikke betale sin del af renteudgifterne, og hun agter angiveligt at flytte til Y2. Som dokumentation for, at regreskravet er uerholdeligt er fremlagt en korrespondance med klagerens tidligere ægtefælle. Det fremlagte udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at klagerens regreskrav mod den tidligere ægtefælle er uerholdeligt. Det er således ikke godtgjort, at betalingen endeligt påhviler klageren.

Klageren er derfor kun berettiget til fradrag for halvdelen af renteudgifterne vedrørende ejendommen.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.