Afsnittet indeholder:
- Registrering af spillere
- Legitimering af spilleren
- Legitimering efter ankomsten
- Opbevaringspligt
Registring af spillere
Et kasino skal registrere følgende oplysninger om enhver ankommende gæst
- navn
- adresse
- fødselsdato
- nationalitet
- ankomsttidspunkt
Kasinoet skal samtidigt foretage videoregistrering af gæsten. Se BEK 1303/2011 § 4.
Adressen skal være spillerens permanente adresse (bopæl). En postboksadresse opfylder ikke kravet. I tilfælde af at spilleren er hjemløs, kan det accepteres, at gæsten registreres, selvom adresseoplysninger ikke foreligger. Spilleren kan i stedet indhente dokumentation fra kommunen, som bekræfter, at spilleren er hjemløs. Alternativt kan en person fra kommunen ledsage den hjemløse og bekræfte den hjemløses identitet. Indhentes oplysning om adressen ikke, skal tilladelsesindehaver kunne begrunde overfor Spillemyndigheden, at dette ikke er nødvendigt. Tilsvarende løsninger må findes ved andre tilfælde af umulighed.
Legitimering af spilleren
Ved registreringen skal geæsten fremvise legitimation, der bekræfter de registrerede oplysninger. Se BEK 1303/2012 § 4.
Ved "legitimation" forstås dokumentation for, at identitetsoplysninger er korrekte. Det kan eksempelvis være pas eller kørekort.
At en kunde legitimerer sig vil sige, at kunden giver de krævede identetsoplysninger og viser legitimation.
Kasinoet skal være overbevist om, at spilleren er den som spilleren udgiver sig for at være. Der må derved ikke være omstændigheder, der kan give anledning til tvivl om, at spilleren er den, som fremgår af legitimationsdokumenterne. Kasinoet bør nægte gæsten adgang, hvis der er tale om falsk identifikation eller utilstrækkelig identifikaiton.
Kasinoet skal i hvert enkelt kundeforhold kunne dokumentere over for Spillemyndigheden, at undersøgelsesomfanget (legitimationsproceduren) konkret har været tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Kasinoet skal ud fra en risikovurdering stille yderligere krav til legitimation af spilleren i situationer, der i sig selv indebærer en øget risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Legitimering efter ankomsten
Kasinoet skal altid kræve, at en spiller legitimerer sig, hvsi der er mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Se BEK 1303/2011 § 1, stk. 3.
Kasinoet skal også altid kræve ny legitimation, hvis der er tvivl om, hvorvidt tidligere indhentede oplysninger om spillerens identitet er korrekte eller tilstrækkelige.
Opbevaringspligt
Tilladelsesindehaver skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år fra tidspunktet for gæstens besøg, hvorefter oplysningerne skla slettes.
Videooptagelsen skal opbevares 2 måneder efter tidspunktet for gæstens besøg, hvorefter optagelsen skal slettes.
Opbevaring efter ophør af kasino
Ophører kasinoet, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at identitetsoplysninger m.v. fortsat opbevares i 5 år.
Se BEK 1303/2011 § 4, 2. pkt.
Se også
Se også:
Afsnit J.A.4.9 om opbevaring af dokumenter og registreringer.